Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 38
Offentligt
1567559_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. november 2015
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 38 stillet af udvalget den 10. novem-
ber 2015 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om der med lovforslaget skabes risiko for
prisstigninger på brugen af dankortet? I forlængelse heraf bedes ministe-
ren endvidere svare på, om der er mulighed for at begrænse sådanne pris-
stigninger?
Svar:
Lovforslaget skaber ikke risiko for prisstigninger ved brug af Dankortet.
Med lovforslaget fastsættes der et loft over de interbankgebyrer, bankerne
modtager fra den enkelte forretnings kortindløser (fx Nets hvis der er tale
om Dankortet). Kortindløseren rolle er at sørge for, at betalingen overfø-
res fra forbrugerens konto til forretningens konto.
Hvis kortindløseren betaler et lavere interbankgebyr til banken, vil det
gebyr, den enkelte forretning opkræves fra kortindløseren alt andet lige
blive mindre. Dette vil sidste ende betyde at forretningen har en mindre
udgift og kan sætte lavere priser. Som følge af dette vil loftet over inter-
bankgebyrer ikke kunne medføre højere priser.
I forhold til anden del af spørgsmålet kan jeg oplyse, at vi allerede i dag
har klare regler for, hvor høje gebyrer der må opkræves af henholdsvis
forretningerne og forbrugerne ved brug af Dankort.
I den fysiske handel gælder det, at forretningernes betaling til Nets for at
modtage Dankort ikke må være højere end omkostningerne ved driften af
Dankortsystemet. Denne betaling må forretninger ikke overvælte på for-
brugerne. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1411 af 28. december 2011
at forretninger ikke må opkræve gebyrer af deres kunder i den fysiske
handel, når der benyttes et debetkort, fx Dankort. Dette påvirkes ikke af
lovforslaget.
Ved internethandel gælder det, at Nets ikke må anvende urimelige priser
og avancer ved fastsættelsen af gebyrer over for forretninger. Ligeledes er
der i loven fastsat begrænsninger for hvor høje gebyrer internetforretnin-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 38 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om der med lovforslaget skabes risiko for prisstigninger på brugen af dankortet, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
ger må opkræve af forbrugerne.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen