Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 38 Bilag 1
Offentligt
1561238_0001.png
NOTAT
28. oktober 2015
Høringsnotat ad L 38 Forslag til Lov om ændring af lov om
betalingstjenester og elektroniske penge (Loft over interbankgebyrer,
tilsyn med forordningen om interbankgebyrer m.v.)
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at tilpasse betalingstjenesteloven, så den
bringes i overensstemmelse med EU’s forordning nr. 2015/751 om
interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner, der trådte i
kraft den 8. juni 2015 (herefter benævnt forordningen). Flere af
forordningens bestemmelser har dog et senere ikrafttrædelsestidspunkt.
Forordningens regler vedrørende lofter for interbankgebyrer træder først i
kraft den 9. december 2015.
Med lovforslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler for størrelsen af det interbankgebyr, som en
udbyder må tilbyde eller kræve i forbindelse med gennemførsel af en
indenlands forbrugerrelateret debetkorttransaktion. Det er hensigten, at
erhvervs- og vækstministeren vil benytte sig af denne nye bemyndigelse
til i bekendtgørelsesform at tillade udbydere at anvende et gennemsnitligt
interbankgebyr på højst 0,2 pct. af den gennemsnitlige årlige
transaktionsværdi af debetkorttransaktioner inden for hvert enkelt
betalingskortsystem.
Herudover foreslås, som følge af forordningen, en række tekniske
ændringer af loven i forhold til blandt andet tilsyn, klageadgang,
sanktionering, m.v.
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 19. august til den 16.
september 2015. Der er modtaget 9 høringssvar til lovforslaget.
2. Generelle bemærkninger
Finansrådet støtter overordnet lovforslaget, men har enkelte
bemærkninger til forordningens definitioner, og til hvorledes tilsynet
forventes at blive varetaget.
Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, som har afgivet et fælles
høringssvar, er positive over for visse bestemmelser i forordningen, men
har også bemærkninger til interbankgebyrlofternes størrelser.
 L 38 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1561238_0002.png
2/7
MasterCard forholder sig positivt til lovforslaget, men påpeger blandt
andet nogle forhold vedrørende niveauet for interbankgebyrer.
Visa Danmark og Visa Europe støtter enkelte elementer i lovforslaget,
men forholder sig kritisk til flere af bestemmelserne i forordningen.
Diners Club, American Express og Finans og Leasing mener overordnet,
at lovforslaget bør udbygges med supplerende ændringer og specificerer
disse.
Kommentar
Overordnet er lovforslagets formål at tilpasse betalingstjenesteloven, så
den bringes i overensstemmelse med forordningen. Som angivet i
bemærkningerne til forslaget, gælder forordninger umiddelbart i
medlemsstaterne og skal derfor ikke gennemføres i national lovgivning.
Lovforslaget ændrer således ikke på forordningens bestemmelser, men
vedrører alene de forhold, hvor der er mulighed for fleksibilitet i relation
til medlemsstaters anvendelse af reglerne.
3. Særlige bemærkninger
3.1. Bemærkninger til gennemførelsen af forordningens artikel 1, stk.
5, i Danmark
3.2. Bemærkninger til fastsættelsen af loft over interbankgebyrer
3.3. Forslag om ny bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren
3.4. Overvæltning af gebyrer (surcharge) på forbrugerne
3.5. Bemærkninger til forordningen
3.6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
3.1. Bemærkninger til gennemførelsen af forordningens artikel 1, stk.
5, i Danmark
MasterCard støtter, at lovforslaget ikke fritager visse treparts-
kortordninger, der har en anden forretningsmodel end de mere gængse
internationale kortordninger, fra forordningens bestemmelser om
interbankgebyrlofter. Dette skaber ifølge MasterCard lige behandling af
kortordninger og sikrer, at konkurrencen udfolder sig på lige vilkår.
Diners Club og American Express anfører omvendt, at en undtagelse af
disse kortordninger kan medvirke til at bibeholde den nuværende
konkurrencesituation og dermed sikre den største bredde i udbuddet af
betalingsmidler. Selskaberne påpeger også, at der er brug for tid til at
tilpasse sin licensstruktur og forretningsmodel for at opfylde og
imødekomme de nye krav i forordningen. American Express vurderer, at
dette vil skabe mere innovation og øge valgfrihed mellem kort for
forbrugere og forretninger. Diners Club bemærker i den forbindelse, at
 L 38 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1561238_0003.png
3/7
der i Sverige og England lægges op til, at der indføres en sådan
undtagelsesregel.
Finans og Leasing foreslår, at Danmark gør brug muligheden for at
fritage visse treparts-kortordninger fra forordningens bestemmelser om
interbankgebyrlofter, med henblik på at mindre aktører får tilstrækkelig
tid til at indrette sig på forordningen. Det vil efter Finans og Leasings
opfattelse også stemme bedst overens med regeringens strategi om i
videst mulige omfang at undgå administrative byrder for danske
virksomheder.
Kommentar:
I medfør af forordningens artikel 1, stk. 5, kan medlemsstater beslutte, at
visse kortordninger, som fx American Express og Diners, der har en
anden forretningsmodel end de mere gængse internationale
kortordninger, som fx MasterCard og Visa, undtages forordningens lofter
for interbankgebyrer. Undtagelsesmuligheden udnyttes ikke i dette
ændringsforslag.
Det er den umiddelbare vurdering, at det alene er kortordningerne
American Express og Diners Club, der vil blive omfattet af en eventuel
undtagelsesregel. Disse vil i så fald kunne tilbyde højere
interbankgebyrer til bankerne og derved have en konkurrencemæssig
fordel i forhold til eksempelvis Dankort, MasterCard og Visa, som ikke
kan blive omfattet af undtagelsen. Konkurrencefordelen ville bestå i at
bankerne får større incitament til at udstede eksempelvis American
Express fremfor andre betalingskort.
Det er vurderingen, at der i videst muligt omfang bør gælde ens regler
for alle kortordninger, så disse kan konkurrere på lige vilkår. Det
bemærkes, at Sverige og England, hvor der efter det oplyste lægges op til
at indføre en undtagelse, ikke har velfungerende og billige nationale
debetkort, der er sammenlignelige med Dankortet.
Med henblik på at bidrage til et mere konkurrencepræget og
velfungerende betalingskortmarked vurderes det således hensigtsmæssigt
ikke at undtage visse kortordninger fra reguleringen af interbankgebyrer.
Samtidig er det vurderingen, at treparts-kortordningers eventuelle
mulighed for at tilbyde højere interbankgebyrer til bankerne kan medføre
et højere omkostningsniveau, som i sidste ende risikerer at blive pålagt
forbrugerne, enten direkte i form af kortgebyrer eller ved et generelt
højere prisniveau i butikkerne. Der er således en risiko for et
forbrugervelfærdstab, som ikke umiddelbart synes at kunne opvejes af de
eventuelle fordele ved indførslen af særregulering for visse særlige
kortordninger.
 L 38 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1561238_0004.png
4/7
3.2 Bemærkninger til fastsættelsen af loft over interbankgebyrer
Hvad angår hensigten om, at erhvervs- og vækstministeren tillader
udbydere at anvende et gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct. af
den gennemsnitlige årlige transaktionsværdi ved debetkorttransaktioner,
støtter Finansrådet og Visa Europe op om denne løsning. Begge finder
det positivt, at der ikke fastsættes et lavere loft end de 0,20 pct., som
fremgår af forordningens artikel 3, stk. 1.
MasterCard finder det mere hensigtsmæssigt, at der anvendes et fast loft
på 0,2 pct., der beregnes på baggrund af hver enkelt transaktion, i stedet
for at være baseret på et gennemsnit.
Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv ønsker lavere interbankgebyrer,
end de forslåede 0,20 og 0,30 pct. for henholdsvis debet- og
kredittransaktioner. Det anføres i den forbindelse, at der som minimum
bør indføres ens lofter for debet- og kreditkorttransaktioner, for derved at
sikre at udstedende banker ikke fortsat tilskyndes til at fremme brugen af
kreditkort.
Kommentar:
Som angivet i bemærkningerne til lovforslaget, er baggrunden for at lade
udbydere anvende et gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct., at
denne løsning umiddelbart vil skabe større fleksibilitet i forhold til
gebyrstrukturen på det danske betalingskortmarked, herunder i forhold til
gebyrstrukturen på Dankortet.
Hvad angår forskellen mellem lofterne på 0,20 og 0,30 pct. ved
henholdsvis debet- og kredittransaktioner, kan denne relateres til
bankernes omkostninger ved at yde kredit, når der anvendes kreditkort.
Det højere loft er således et resultat af reelle højere omkostninger
forbundet med kredittransaktioner. Der henvises i øvrigt til forordningens
præampel, hvor den nærmere baggrund for lofterne er beskrevet.
3.3. Overvæltning af gebyrer (surcharge) på forbrugerne
Diners Club mener, at man i forbindelse med den planlagte ændring af
betalingstjenesteloven burde benytte lejligheden til at indføre et generelt
forbud mod, at forretninger overvælter gebyrer på forbrugerne. Diners
Club anfører til støtte for et forbud helt overordnet, at de nuværende
muligheder for overvæltning ikke kommer forbrugerne til gavn i form af
fx lavere priser. Derimod er det Diners Clubs vurdering, at de nuværende
regler blandt andet giver mulighed for en lang række misbrusager,
ligesom det begrænser betalingsmodtagerne incitament til forhandle sig
frem til lavere priser hos deres indløser, da udgiften i sidste ende kan
pålægges forbrugeren.
 L 38 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1561238_0005.png
5/7
Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv har modsat anført, det efter deres
opfattelse vil være meget uhensigtsmæssigt at indføre et generelt forbud
mod overvæltning af gebyrer, da det vil stride direkte imod intentionen
med de nye regler om at skærpe priskonkurrencen og øge
gennemsigtigheden på markedet.
Kommentar
Det bemærkes at lovforslaget ikke ændrer ved de nugældende regler for
overvæltning af gebyrer. EU-Kommissionen har dog fremsat forslag til et
nyt betalingstjenestedirektiv, der blandt andet indeholder et forbud mod
overvæltning af gebyrer. Forslaget forventes endeligt vedtaget i
indeværende år, og med implementeringen af direktivet vil det inden for
en kortere årrække ikke længere være muligt for forretninger at
overvælte gebyrer på forbrugerne, ved brug af betalingskort omfattet af
reguleringen af interbankgebyrer.
3.5. Bemærkninger til forordningen
Visa Danmark påpeger, at forordningens definition af ”firmakort” vil
have konsekvenser for såvel medarbejdere (firmakortholdere) og
virksomheder, da kort vil skulle udskiftes, og konti/aftaler mellem
virksomhed og kortudsteder ændres. Visa Danmark anbefaler derfor, at
definitionen af firmakort kommer til at omfatte alle kort, der i henhold til
kontrakt- og kortbestemmelser kun må anvendes til arbejdsrelateret
udgifter uanset hæftelsesforhold og kontoejerskab.
Visa Danmark påpeger ydermere en række praktiske/tekniske
udfordringer i forhold til efterlevelse af forordningens artikel 10, og
anbefaler at denne først implementeres senere. Reglerne indeholder
blandt andet et krav om, at det skal være muligt for forbrugeren selv at
vælge, hvilken del af et ”co-branded” kort, forbrugeren ønsker at betale
med. Har forbrugeren fx et Visa/Dankort skal det således være muligt for
forbrugeren at betale med Visa-delen i danske forretninger, hvis det
ønskes.
Finansrådet påpeger, at der efter deres opfattelse udestår en del
fortolkningsspørgsmål i relation til forordningens definitioner og regler,
som besværligøre deres medlemmers mulighed for at leve op til
forordningens krav. Finansrådet tilkendegiver i den forbindelse, at de
gerne indgår i dialog med Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen om disse
udeståender.
Kommentar
Forordningen har direkte virkning i Danmark og skal derfor ikke
implementeres i dansk ret. Kun i forhold til enkelte af bestemmelserne i
forordningen gives medlemsstaterne en valgfrihed. Der er fra dansk side
 L 38 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1561238_0006.png
6/7
ikke mulighed for at ændre forordningens definitioner eller udskyde
ikrafttrædelsestidspunkterne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil derimod løbende bidrage til en
nærmere forståelse af forordningens bestemmelser.
3.5.
De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det samlet set ikke
vurderes at have væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Finansrådet bemærker, at der for de virksomheder, som er omfattet af
forordningen, vil være økonomiske og administrative konsekvenser
forbundet med at overholde reglerne.
Ligeledes påpeger Visa Danmark, at lovforslaget efter deres opfattelse
synes at have en række konsekvenser, som også på det danske marked vil
give såvel praktiske som tekniske og økonomiske udfordringer for ikke
mindst de danske kortudstedere, men også kortholdere og detailhandlere.
Kommentar
Det anerkendes, at forordningen kan have økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Forordningen har imidlertid direkte
virkning i Danmark, og skal med enkelte undtagelser ikke implementeres
national lovgivning. Det vurderes ikke, at lovforslaget i sig selv har
væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v., udover konsekvenserne forbundet med selve
forordningen.
4. Oversigt over hørte organisationer
Advokatrådet
(Advokatsamfundet),
American
Express,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-Industri, Coop Danmark,
Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation (BFR) Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Restauranter &
Cafeer, Dansk Annoncørforening, Dansk Detail, Dansk Kreditråd – DKR,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk It, Dansk Taxi Råd, Danske
Andelsselskaber og Landbrugsrådet, Danske Biludlejere, Danske
regioner, De Samvirkende Købmænd, Det Kriminalpræventive Råd,
Diners Club, Energi- og Olieforum, Finansforbundet, Finansministeriet,
Finans og leasing, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Forbrugsforeningen,
Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring og Pension, Fælles
Faglig forbund, HK Danmark, HORESTA, Huset Markedsføring,
 L 38 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
7/7
Håndværksrådet, It-Brancheforeningen, KL, Landsorganisationen i
Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, MasterCard,
Miljø- og Fødevareministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, Nets, Nærbutikkernes Landsforening Oliebranchens
Fællesrepræsentation,, Realkreditrådet, Sammenslutningen af Danske
Andelskasser, Skatteministeriet, Swedbank,, SEB Bank, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Valitor, Visa.