L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 37 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

21. oktober 2015

Klik her for at angive tekst.

2. ordførernotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov

om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er bl.a. at gennemføre de fælleseuropæiske

regler i UCITS V-direktivet i dansk ret, med henblik på at gøre det indre

marked for kollektive investeringer i værdipapirer for visse institutter,

herunder danske investeringsforeninger, mere effektivt samt, at øge be-

skyttelsen af investorer i investeringsforeninger. UCITS er en forkortelse

for den engelske betegnelse ”Undertaking for Collective Investment in

Transferable Securities”. I Danmark er en UCITS en samlebetegnelse for

en investeringsforening, en SIKAV (selskaber

for investering med kapi-

tal, der er variabel)

eller en værdipapirfond, som alle er reguleret i lov om

investeringsforeninger m.v. I det følgende anvendes derfor betegnelsen

"investeringsforeninger m.v."

Med lovforslaget foreslås derfor en række ændringer i reglerne for de

depotselskaber, der bl.a. opbevarer aktiver for investeringsforeninger

m.v. Formålet med de foreslåede regler for depotselskaber er, at der skal

gælde ensartede regler i alle EU-medlemslandene for, hvilke pligter de-

potselskaberne har over for investeringsforeningerne m.v., hvordan de

skal udføre disse pligter, og hvilket ansvar depotselskaberne har for fejl

og tabte aktiver.

Ensartede regler for depotselskaberne skal medvirke til at gøre det indre

marked for investeringer i investeringsforeninger m.v. mere effektivt,

fordi man kan investere i investeringsforeninger m.v. i andre medlems-

lande uden først at skulle undersøge hvilket sikringsniveau, der findes i

det pågældende medlemsland. Dette øger konkurrencen, hvilket er til

gavn for den enkelte investor. Dertil kommer, at de foreslåede regler ge-

nerelt har til formål at højne det sikkerhedsniveau, som gælder for opbe-

varing af aktiver for en investeringsforeninger m.v., og herunder fore-

skriver en tydeligere pligt for depotselskabet til at erstatte opbevarede

aktiver, som måtte gå tabt.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at opretholde de danske krav til

likviditetsniveauet i de danske penge- og realkreditinstitutter, der ikke er

SIFIer, indtil udgangen af 2016, for at sikre, at indfasningen af det for-

ordningsbestemte europæiske likviditetsdækningskrav, kaldet Liquidity

Coverage Ratio (LCR), ikke medfører et fald i likviditetsniveauet for

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

2/23

danske penge- og realkreditinstitutter, når det gradvist træder i kraft den

1. oktober 2015.

Lovforslaget har tillige til formål at gennemføre dele af Den Europæiske

Banktilsynsmyndigheds (herefter kaldet EBA) retningslinjer for fælles

procedurer og metoder for det individuelle solvenstillæg (søjle II-kravet)

af 19. december 2014 (SREP). I retningslinjerne lægger EBA op til, at

kravene til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at opfylde et indi-

viduelt solvenstillæg, bør harmoniseres i EU.

Derudover foreslås det med lovforslaget, at Finanstilsynet får adgang til

at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter i forbindelse med

tilsynets kontrol med, at de ikke finansielle modparter overholder deres

forpligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og trans-

aktionsregistre (herefter benævnt EMIR).

De dele af lovforslaget, der implementerer EU-regler holdes overordnet

direktivnært. Dog bemærkes følgende, som anført i materialet til brug for

1. ordførermøde: Der indføres regler om individuelle solvenstillæg ifølge

en retningslinje fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Retningslin-

jen er ikke bindende, men den indføres ud fra en betragtning om lige

konkurrence og ensartethed med andre lande, jf. pkt. 3.2 nedenfor. Der-

udover fastholdes det danske likviditetskrav i en overgangsperiode frem

til udgangen af 2016 for at undgå et fald i likviditetsniveauet for danske

penge- og realkreditinstitutter og minimere byrderne for institutterne ved

omstilling til det nye EU-likviditetsdækningskrav (LCR), jf. pkt. 3.4 ne-

denfor. Det bliver i overgangsperioden muligt for penge- og realkreditin-

stitutter at søge om fritagelse for det nationale likviditetsdækningskrav

for i stedet at opfylde LCR-kravet.

Endelig indeholder lovforslaget en række mindre ændringer af teknisk

karakter.

Lovforslaget blev sendt i høring i to dele henholdsvis den 27. august 2015

med frist for høringssvar den 28. september 2015 (1. del) og den 7. sep-

tember 2015 med frist for høringssvar den 5. oktober 2015 (2. del). Der er

modtaget 30 høringssvar, hvoraf 15 indeholder bemærkninger til lov-

forslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslagene gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-

dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer

ikke ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser og om-

tales derfor ikke nærmere i dette notat.

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

3/23

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte parter generelt er

positive overfor lovforslaget herunder den foreslåede direktivnære im-

plementering af UCITS V-direktivet. Investeringsfondsbranchen og Fi-

nansrådet har særligt udtrykt tilfredshed med, at kravet om, at investe-

ringsforeninger, som har delegeret den daglige ledelse til et investerings-

forvaltningsselskab, skal have en minimumsformue på 10 mio. kr., fore-

slås ophævet med lovforslaget.

De hørte parter udtrykker generelt støtte til forslaget om, at Finanstilsynet

får hjemmel til at etablere og drive en prisportal for boliglån med henblik

på at fremme prisgennemsigtigheden og øge konkurrencen på markedet.

En række af de hørte parter, giver dog udtryk for, at de finder at bestem-

melsen har et for bredt anvendelsesområde.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet

3.1.1. Depotselskabet og dets pligter

3.1.2. Regler om opbevaring i depot

3.1.3. Depotselskabets ansvar overfor danske investeringsforenin-

ger m.v. for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot

3.1.4. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere regler

til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrøren-

de depotselskabet

3.1.5. Aflønningsregler

3.1.6. Ikrafttræden

3.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg

3.2.1. Kapital til dækning af det individuelle solvenstillæg

3.2.2. Overgangsordningen

3.2.3. Bemyndigelse til at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

regler

3.2.4. Definitionen af ”det individuelle solvenstillæg”

3.3. Kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter

3.4. Oplysning om fritagelse fra eksisterende nationale krav

3.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for overtrædel-

se af regnskabsreglerne

3.6. Værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæs-

sige hensættelser

3.7. Revision af virksomheder af særlig interesse for offentligheden

3.8. Bemyndigelse af Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre

priser på finansielle produkter

3.8.1. Hjemlens anvendelsesområde

3.8.2. Tavshedspligt

3.8.3. Konsekvenser for erhvervslivet

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

4/23

3.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet

3.1.1. Depotselskabet og dets pligter

Investeringsfondsbranchen og Finansrådet har anført, at forslaget i § 106 i

lov om finansiel virksomhed om, at et investeringsforvaltningsselskab

skal sikre, at der udpeges ét depotselskab for hver enkelt dansk investe-

ringsforening m.v., som det administrerer, er overflødig, da det allerede

følger af § 10, stk. 1, nr. 5, i lov om investeringsforeninger m.v. (LIF) at

nye investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde først vil blive

godkendt, når Finanstilsynet har godkendt den pågældende investerings-

forenings depotselskab.

Investeringsfondsbranchen har endvidere anført, at forslaget til § 106, stk.

4, om at påviste interessekonflikter skal oplyses til investorer i investe-

ringsforeningerne m.v. ikke forekommer oplagt i forhold til hvilken nytte,

investorerne har af at få dette oplyst.

Derudover har Investeringsfondsbranchen anført, at det forekommer

uklart, hvad der menes med begrebet ”selvforvaltende investeringsfor-

ening” i lovforslagets § 106, stk. 5, og foreslår, at begrebet erstattes af

”investeringsforeninger, som har valgt ikke at delegere den daglige ledel-

se til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab”.

Investeringsfondsbranchen og Finansrådet har endvidere anført, at ordet

”sikre” i det foreslåede § 106 a giver anledning til tvivl om, hvorvidt de-

potselskabet allerede, inden en handel afvikles, har pligt til at sikre, at

handlen er i overensstemmelse med alle gældende regler og krav. Det

anføres derfor, at det bør præciseres i bemærkningerne, at ordet ”sikre”

henviser til en efterfølgende kontrol med henblik på at opnå ensretning

med FAIF-reglerne.

Endelig har Investeringsfondsbranchen og Finansrådet bemærket, at det

nugældende krav om ”delivery versus payment” med lovforslagets § 106

a foreslås ophævet, idet modydelsen i forbindelse med transaktioner, som

den danske investeringsforening m.v. indgår i, fremover skal leveres til

den danske investeringsforening m.v. inden for ”sædvanlige frister”, men

at det ikke fremgår helt klart hvad denne lovændring indebærer hvorfor

dette ønskes præciseret i bemærkningerne.

Kommentar

For så vidt angår forslaget i § 106, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed

om, at et investeringsforvaltningsselskab skal sikre, at der udpeges ét

depotselskab for hver enkelt dansk investeringsforening m.v., som det

administrerer, skal det bemærkes, at der er tale om en direktivnær gen-

nemførelse af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, der pålægger

investeringsforvaltningsselskabet at påse, at investeringsforvaltningssel-

skabet som led i forvaltningen af en investeringsforening m.v., til enhver

tid har en gyldig aftale med et depotselskab. Pligten ifølge LIF til valg af

depotselskab påhviler således investeringsforeningen. Efter forslaget til

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

5/23

lov om finansiel virksomhed får investeringsforvaltningsselskabet en sup-

plerende pligt til at påse, at Investeringsforeningens eller SIKAV’ens

bestyrelse udpeger et depotselskab. Bestemmelsen følger af direktivet og

varetager således hensynet til investorbeskyttelse ved at sikre, at alle

danske investeringsforeninger m.v. har et depotselskab, og bør oprethol-

des.

For så vidt angår forslaget til § 106, stk. 4, om, at depotselskabet skal

oplyse investorerne i en investeringsforening m.v. om påviste interesse-

konflikter, er der tale om en direktivnær gennemførelse af UCITS V-

direktivets ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., der pålægger depotsel-

skabet denne loyalitetsforpligtelse overfor investeringsforeningen m.v. og

dennes investorer, hvorfor forslaget bør opretholdes.

For så vidt angår begrebet ”selvforvaltende investeringsforening” i lov-

forslagets § 106, stk. 5, er det korrekt, som anført af Investeringsfonds-

branchen, at der menes investeringsforeninger, der ikke har delegeret

den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Lovforslaget vil

derfor blive justeret i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår den foreslåede § 106 a og ordet ”sikre”, foreslås dette

indført, for at tilstræbe en direktivnær implementering, da det er det

samme ord, som bruges i UCITS V-direktivets artikel 22, stk. 3. Der er

imidlertid ikke tiltænkt nogen materiel ændring af tidspunktet for, hvor-

når depotselskabet skal sikre, at handlen er i overensstemmelse med alle

gældende regler og krav, hvilket vil blive præciseret i bemærkningerne til

bestemmelsen.

For så vidt angår den foreslåede ændring i § 106 a, hvorefter modydelsen

i forbindelse med transaktioner, som den danske investeringsforening

m.v. indgår i, fremover skal leveres til den danske investeringsforening

m.v. inden for ”sædvanlige frister” skal det bemærkes, at der ikke er til-

tænkt nogen materiel ændring af tidspunktet for udvekslingen, men at den

nye formulering alene foreslås indført med henblik på at sikre direk-

tivnær implementering, da det er det samme ord, som bruges i UCITS V-

direktivet. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen.

3.1.2. Regler om opbevaring i depot

Investeringsfondsbranchen og Finansrådet har generelt anført, at henvis-

ningen til de oplistede instrumenter i bilag 5 til lov om finansiel virksom-

hed flere steder i lovforslaget er uhensigtsmæssig, idet det kan efterlade

indtrykket af, at en investeringsforening m.v. frit kan investere i alle bilag

5-instrumenter. Investeringsfondsbranchen og Finansrådet foreslår, at

henvisningen ændres til en henvisning til LIF § 2, stk. 1, da investerings-

foreninger m.v. alene må investere i de finansielle instrumenter, der nær-

mere angives i LIF § 2, stk. 1, eller at det præciseres i lovforslagets be-

mærkninger.

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

6/23

Derudover har Finansrådet bemærket, at for så vidt angår den foreslåede

indførelse af § 106 c, stk. 1, nr. 1, om opbevaring af finansielle instru-

menter i depot, fremgår det af de specielle bemærkninger til bestemmel-

sen, at denne skal fortolkes bredt og også omfatter f.eks. afledte instru-

menter. Finansrådet anfører i den forbindelse, at det bør præciseres, at

bilaterale ikke-overdragelige OTC-aftaler, i lighed med hvad der gælder

på FAIF-området, skal anses som andre aktiver, der ikke kan lægges i

depot.

Finansrådet har endvidere anført, at det findes uhensigtsmæssigt, at man i

bemærkningerne til § 106 c, stk. 1, nr. 1, peger på fast ejendom som et

eksempel på aktiver, der ikke kan opbevares i depot, fordi investerings-

foreninger kun i begrænset omfang må erhverve fast ejendom.

Derudover har Investeringsfondsbranchen anført, at forslagets § 106 c,

stk. 4, nr. 4 og 5, om, at transaktioner med aktiver tilhørende investe-

ringsforeninger m.v. skal være dækket af sikkerhedsstillelse før det må

sælges, pantsættes eller disponeres over på anden måde, ikke ses at være

relevant i de tilfælde, hvor der er tale om et køb og salg af aktiver.

Kommentar

Det bemærkes, at lov om finansiel virksomhed ikke indeholder en defini-

tion af finansielle instrumenter, til forskel fra lov om investeringsforenin-

ger m.v. Bilag 5 til lov om finansiel virksomhed indeholder alene en op-

remsning af, hvad der kan anses som finansielle instrumenter efter lov om

finansiel virksomhed. Definitionen af finansielle instrumenter i lov om

investeringsforeninger m.v. stammer fra UCITS-direktivet og er ikke nød-

vendigvis anvendelig for øvrige finansielle virksomheder, som er regule-

ret i lov om finansiel virksomhed. Formuleringen er således valgt med

henblik på at følge strukturen og terminologien i lov om finansiel virk-

somhed.

Derudover regulerer lov om finansiel virksomhed ikke, hvad en dansk

investeringsforening m.v. må investere i, men regulerer det, som depot-

selskaberne kan føre i depot og hvilke pligter depotselskaberne har over-

for investeringsforeningerne m.v. Lovforslaget ændrer således ikke ved,

at en dansk investeringsforening m.v. er underlagt den restriktion, at den

alene må investere i finansielle instrumenter, som er omfattet af definitio-

nen i § 2, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. For at undgå enhver

tvivl herom, præciseres det i bemærkningerne til de relevante bestemmel-

ser, at en dansk investeringsforening m.v. kun kan investere i de finan-

sielle instrumenter, der er defineret i § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investe-

ringsforeninger m.v.

Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionen i medfør af UCITS V-

direktivet, er bemyndiget til at udstede nærmere regler om, hvorvidt ikke-

overdragelige OTC-aftaler skal anses for at være aktiver, der ikke kan

føres i depot. Det vil ske i et kommende gennemførelsesdirektiv. Det er på

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

7/23

den baggrund foreslået med lovforslagets § 107 b, stk. 1, nr. 1, at Finans-

tilsynet kan fastsætte nærmere regler for, hvilke typer af finansielle in-

strumenter, der er omfattet af depotselskabernes opbevaringspligt. Fi-

nanstilsynet vil således fastsætte disse nærmere regler på baggrund af

Kommissionens gennemførelsesdirektiv, hvorfor det ikke er muligt på

nuværende tidspunkt nærmere at præcisere, hvilke aktiver, der kan opbe-

vares i depot. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til bestemmel-

sen.

For så vidt angår Finansrådets bemærkning om, at det findes uhensigts-

mæssigt, at man i bemærkningerne til § 106 c, stk. 1, nr. 1, peger på fast

ejendom som et eksempel på aktiver, der ikke kan opbevares i depot, skal

det bemærkes, at investeringsforeninger kun kan erhverve meget få typer

aktiver, som ikke kan opbevares i et depot. Selv om investeringsforenin-

ger kun i begrænset omfang kan erhverve fast ejendom, er det alene ment

som et eksempel på en kategori af aktiver, som ikke kan føres i depot, og

vurderes at være det mest oplagte eksempel.

For så vidt angår Investeringsfondsbranchen bemærkning i relation til

sikkerhedsstillelse i forbindelse med køb og salg af aktiver, er det korrekt,

at betingelserne om, at transaktioner med aktiver tilhørende investerings-

foreninger m.v. skal være dækket af sikkerhedsstillelse, som hovedregel

ikke er relevant ved køb og salg af aktiver. Når køb og salg alligevel er

medtaget i lovforslagets § 106 c, stk. 4, nr. 4 og 5, er det af hensyn til

såkaldte repo-aftaler, hvor der er tale om salg og genkøb. Dette vil blive

præciseret i lovforslagets bemærkninger.

3.1.3. Depotselskabets ansvar overfor den danske investeringsforeninger

m.v. for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot

Investeringsfondsbranchen og Finansrådet har anført, at det med fordel

kan præciseres, at hovedreglen i § 107, stk. 1 og 2, er, at et depotselskab

straks skal yde erstatning ved tab af instrumenter, også selv om depotsel-

skabet mener, at det har truffet alle de forholdsregler, som det skal for at

slippe for det objektiviserede ansvar.

Kommentar

Det fremgår af forslaget til § 107, stk. 2, at depotselskabet skal yde er-

statning uden unødigt ophold. For at undgå enhver tvivl vil, det dog blive

præciseret i bestemmelsens bemærkninger, at erstatningen dermed også

skal betales uden unødig ophold, selvom depotselskabet mener, at det har

truffet alle de fornødne forholdsregler, som det skal for at undgå et objek-

tivt ansvar.

3.1.4. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere regler til ud-

fyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende depotselskabet

Investeringsfondsbranchen og Finansrådet har anført, at med den foreslå-

ede § 106 a, stk. 4, nr. 3, kan Finanstilsynet udstede nærmere regler om

depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold vedrøren-

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

8/23

de den danske investeringsforening m.v., som det er depotselskab for.

Investeringsfondsbranchen og Finansrådet har i den forbindelse bemær-

ket, at en nærmere præcisering af, hvilke forhold Finanstilsynet påtænker,

at depotselskabet skal foretage underretning om, med fordel kan indar-

bejdes i de specielle bemærkninger til bestemmelsen.

Finansrådet har endvidere bemærket, at det fremgår af lovforslagets § 107

b, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler for betin-

gelserne for udførelsen af depotselskabsfunktionerne. Finansrådet har i

den forbindelse anført, at der bør redegøres nærmere for, i hvilket omfang

de nærmere betingelser forventes at blive identiske med betingelserne for

udførelsen af depotsitarfunktionerne for AIF’er.

Kommentar

Det skal indledningsvist bemærkes, at forslaget til § 106 a, stk. 4, nr. 3, i

lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan udstede nær-

mere regler om depotselskabets pligter, er en videreførelse af den nugæl-

dende § 106, stk. 6, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet vil benytte hjemlen til at fastsætte regler om, at depotsel-

skabet skal underrette Finanstilsynet om de uregelmæssigheder, som de-

potselskabet måtte finde i forbindelse med udførelsen af sine kontrolfor-

pligtelser efter § 106 a, stk. 1. Dette vil blive præciseret i bemærkninger-

ne til bestemmelsen.

For så vidt angår Finansrådets bemærkning til lovforslagets § 107 b skal

det bemærkes, at som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, giver

UCITS-direktivets artikel 26, litra b, Kommissionen hjemmel til at fast-

sætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om betingelserne for

udførelsen af depotselskabsfunktionerne. Med henblik på at Finanstilsy-

net kan gennemføre disse betingelser i dansk ret, foreslås det med lov-

forslaget at bemyndige Finanstilsynet til at kunne fastsætte nærmere reg-

ler herom. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at redegøre

nærmere for hvilke betingelser, der kan forventes, men rammerne for

bemyndigelsen følger af Kommissionens gennemførelsesretsakt om betin-

gelserne for udførelsen af depotselskabsfunktionerne.

3.1.5. Aflønningsregler

Investeringsfondsbranchen og Finansrådet har bemærket, at lovforslaget

ikke indeholder de aflønningsregler, der følger af UCITS V-direktivet og

anfører, at de forventer, at disse vil blive implementeret på et senere tids-

punkt, og at der ved implementeringen tages højde for, at branchen skal

have en rimelig periode til at indrette sig på de nye regler.

Herudover anfører Investeringsfondsbranchen, at der bør sikres ”level

playing field” i tilfælde, hvor opgaver delegeres til virksomheder uden for

Danmarks grænser, således at sådanne virksomheder ikke vil blive pålagt

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

9/23

de strammere danske aflønningsregler, som følge af den danske politiske

aftale om forsvarlig aflønning i den finansielle sektor.

Endelig ønsker Investeringsfondsbranchen, at aflønningsreglerne for in-

vesteringsforeninger fremover samles i lov om investeringsforeninger

m.v.

Kommentar

Det skal hertil bemærkes, at investeringsforvaltningsselskaberne allerede

i dag er omfattet af de gældende aflønningsregler i lov om finansiel virk-

somhed. Finanstilsynet er pt. i gang med at vurdere, hvordan aflønnings-

reglerne fra UCITS V-direktivet implementeres mest hensigtsmæssigt, og

reglerne er derfor ikke medtaget i dette lovforslag.

I forbindelse med implementeringen vil Finanstilsynet se på branchens

ønsker om ”level playing field” og placering af reglerne. I forbindelse

med udstedelse af reglerne vil der være fokus på at sikre den fornødne

implementeringsfrist for virksomhederne.

3.1.6. Ikrafttræden

Investeringsfondsbranchen og Finansrådet har bemærket, at lovforslaget

træder i kraft den 18. marts 2016, samme dag som UCITS V-direktivet,

og anfører i den forbindelse, at vedtægtsændringer som følge af lov-

forslaget vil kræve godkendelse på generalforsamling, hvorfor det vil

være hensigtsmæssigt, såfremt investeringsforeningerne kan vente med at

foretage de nødvendige vedtægtsændringer til den førstkommende ordi-

nære generalforsamling efter lovens vedtagelse.

Kommentar

Investeringsfondsbranchens forslag om, at det indføres i lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelse, at investeringsforeningerne kan vente med at

foretage de nødvendige vedtægtsændringer til den førstkommende ordi-

nære generalforsamling efter lovens vedtagelse, vil spare foreningerne

for at afholde to generalforsamlinger næsten oven i hinanden i foråret

2016. Dette vil derfor blive indarbejdet som en overgangsordning i lov-

forslaget.

3.2. Opgørelse af det individuelle solvenstillæg

3.2.1. Kapital til dækning af det individuelle solvenstillæg

Finansrådet og Realkreditrådet har i deres høringssvar bemærket, at for-

delingsnøglen i EBAs retningslinje ikke omfatter alle elementer af søjle

II-tillægget. Såvel Finansrådet som Realkreditrådet har tilkendegivet, at

de gerne ser, at der gives institutterne mulighed for også at benytte sup-

plerende kapital eller hybrid kernekapital med en passende høj trigger-

værdi i overensstemmelse med de nuværende regler, for så vidt angår de

elementer af søjle II-tillægget, som ikke er omfattet af fordelingsnøglen i

EBAs retningslinjer.

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

10/23

Kommentar

Den nye SREP retningslinje fra EBA har til hensigt at opnå harmonise-

ring af kravene for kreditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan

bruges til at opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II-tillæg).

De risikotyper, der er omfattet af SREP retningslinjens krav til kapitalens

sammensætning, er kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici, kre-

ditkoncentrationsrisici, Interest Rate Risk in the Banking Book – renteri-

siko uden for handelsbeholdningen samt modelfejl.

Det følger endvidere af retningslinjen, at det er op til de kompetente

myndigheder at bestemme sammensætningen af den kapital, der skal an-

vendes til dækning af øvrige risikotyper. Som eksempel har EBA nævnt en

eventuel risiko forbundet med midlertidige ledelsesudfordringer. Det er

for den del af søjle II-tillægget, som skal dække øvrige risikotyper, at

Finansrådet og Realkreditrådet foreslår at bibeholde de eksisterende

krav for kapitalens sammensætning.

I overensstemmelse med hidtidig praksis, vil Finanstilsynet lægge vægt

på, at der stilles ensartede krav til dækning af samtlige risikotyper, som

et solvenstillæg dækker. Hertil kommer, at kapitalkravet til dækning af

øvrige risikotyper overordnet set vil udgøre en meget begrænset andel af

det samlede søjle II-tillæg.

På den baggrund er det vurderet, at der også fremadrettet bør være

samme krav for disse risikotyper.

3.2.2. Overgangsordningen

Finansrådet og Realkreditrådet har i deres høringssvar foreslået, at over-

gangsordningen udstrækkes til hele kapitalinstrumentets løbetid og ikke

blot en 6-årig periode, da den 6-årige tidsbegrænsning af overgangsord-

ningen kan risikere at skabe et uhensigtsmæssigt incitament hos institut-

terne til at indfri instrumenterne efter de 6 år.

Finansrådet og Realkreditrådet har endvidere foreslået, at der ikke skal

være en begrænsning på overgangsordningen, hvorved de omfattede in-

strumenter alene kan anvendes til dækning af kravet om 56 pct. egentlig

kernekapital, men bør kunne anvendes til dækning af alle tre typer kapital

i søjle II. Således foreslår Finansrådet og Realkreditrådet, at der også gi-

ves mulighed for at anvende højtrigger supplerende kapital til dækning af

det nye krav til hybrid kernekapital.

Kommentar

Det bemærkes, at såfremt overgangsordningen udstrækkes til at gælde

hele instrumentets løbetid, vil det i realiteten betyde, at de nye regler i høj

grad kun vil finde anvendelse for nyudstedte instrumenter. F.eks. vil det

for så vidt angår hybrid kernekapitalinstrumenter betyde, at overgangs-

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

11/23

ordningen er tidsubegrænset, da instrumenterne pr. definition er evigt

løbende.

Finanstilsynet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget foreta-

get en række beregninger af de nye reglers indvirkning på de enkelte in-

stitutter baseret på deres nuværende kapitalforhold. I den forbindelse har

Finanstilsynet ligeledes været i dialog med de institutter, der ifølge Fi-

nanstilsynets beregninger vil blive negativt ramt af de nye regler. På

baggrund heraf har Finanstilsynet vurderet, at en overgangsordning på 6

år er passende.

Det er desuden Finanstilsynets vurdering, at en ændring af overgangs-

ordningen til at gælde i hele instrumentets løbetid, formelt vil være i

uoverensstemmelse med de nye EU-regler på området (EBAs retningslin-

je).

For så vidt angår den del af høringssvarene, der går på, at der ikke bør

være en begrænsning på overgangsordningen, således at de omfattede

instrumenter bør kunne anvendes til dækning af alle tre typer kapital i

søjle II og ikke alene kravet om 56 pct.’s egentlig kernekapital, bemærke

det, at der lægges op til i en overgangsperiode at godkende højtrigger

supplerende kapital som egentlig kernekapital i relation til søjle II-

tillægget, hvorfor denne type kapital også kan accepteres til opfyldelse af

kravet om 56 pct. egentlig kernekapital og kravet om minimum 75 pct.

kernekapital. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

3.2.3. Bemyndigelse til at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler

Realkreditrådet har i deres høringssvar bemærket, at Realkreditrådet prin-

cipielt finder, at regelfastsættelsen om vigtige forhold knyttet til realkre-

ditinstitutters kapitalkrav navnlig om det individuelle solvenstillæg bør

besluttes politisk. Krav til kapitalens kvalitet bør derfor fremgå direkte af

lov om finansiel virksomhed.

Kommentar

Formålet med forslaget til lovændringen er at sikre harmonisering af de

danske regler med EBAs retningslinjer, der har til overordnet formål at

sikre harmonisering på tværs af EU.

Baggrunden for forslaget om bemyndigelse af Finanstilsynet til at fast-

sætte de nærmere regler herom, er netop for at sikre, at de danske regler

for såvel penge- som realkreditinstitutter løbende og mere smidigt kan

justeres på baggrund af ændringer, tilpasninger m.v., som måtte følge af

løbende EU-regulering.

Det er på den baggrund vurderet, at en hjemmel til at foretage den nær-

mere regulering i bekendtgørelsesform, inden for rammerne af lov om

finansiel virksomhed og den relevante EU-regulering, er den mest hen-

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

12/23

sigtsmæssige måde at sikre løbende EU-harmonisering af de danske reg-

ler. Høringssvaret bør derfor ikke give anledning til ændringer.

Det vurderes dog, at disse hensyn også kan varetages ved en bemyndigel-

se af erhvervs- og vækstministeren.

3.2.4. Definitionen af ”det individuelle solvenstillæg”

Finansrådet har i sit høringssvar bemærket, at begrebet ”det individuelle

solvenstillæg”, som anvendes i det foreslåede § 124, stk. 8, i lov om fi-

nansiel virksomhed, ikke er defineret i loven og endvidere ikke anvendes

i § 124, stk. 3, som der henvises til i den nye bestemmelse.

Kommentar

Det følger af § 124, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at pen-

geinstitutter og realkreditinstitutter skal opgøre deres individuelle sol-

vensbehov. Finanstilsynet kan i medfør af § 124, stk. 3, fastsætte et indi-

viduelt højere krav til det individuelle solvensbehov i form af et tillæg.

Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering af

instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risiko-

eksponering, jf. § 124, stk. 3, 2. pkt. Efter § 124, stk. 3, 3. pkt., kan Fi-

nanstilsynet stille krav til hvilken type kapital, der kan anvendes til dette

individuelle solvenskrav, som, jf. ovenfor, fastsættes i form af et tillæg.

Det er denne bemyndigelse, der foreslås ændret, således at Finanstilsynet

i en bekendtgørelse kan fastsætte krav til kapitalen.

Det er korrekt, at begrebet ”det individuelle solvenstillæg” ikke er defi-

neret i loven, og at begrebet ikke er anvendt som sådan i § 124, stk. 3.

Det er dog vurderingen, at idet det fremgår af § 124, stk. 3, at Finanstil-

synet kan fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget i form et tillæg,

som udgør det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3, 2. pkt., fremgår

det tilstrækkeligt klart, hvad der menes med begrebet ”det individuelle

solvenstillæg”.

Hertil kommer, at hvor kapital under søjle I er fuldt ud reguleret i CRR-

forordningen, er kapital under søjle II henlagt til de nationale myndighe-

der at fastsætte nærmere krav til, hvorfor det er naturligt at omtale dette

som et tillæg. Det er derfor vurderet mere passende at bruge udtrykket

”det individuelle solvenstillæg”, således at det fremgår, at der netop er

tale om tillægget til kapitalen under søjle II.

3.3. Kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter

Danmarks Rederiforening henstiller at kontrolbesøg hos ikke finansielle

modparter altid foretages på grundlag af varsel og indkaldelse, da det vil

give mulighed for at tilrettelægge et besøg på oplyst grundlag. Artikel 2 i

EMIR-forordningen pålægger ikke finansielle modparter forpligtigelser i

forbindelse med handel med OTC-derivater (finansielt instrument). Det

fremgår ikke af EMIR-forordningen, hvilke slags tilsynsbeføjelser Fi-

nanstilsynet skal tillægges. Danmarks Rederiforening finder det ud fra et

retssikkerhedsmæssigt hensyn for vidtgående, at Finanstilsynet får mu-

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

13/23

lighed for adgang til ikke finansielle modparter uden en dommerkendelse.

Danmarks Rederiforening henviser til, at det bl.a. fremgår af Justitsmini-

steriets vejledning om lovkvalitet fra 2005, at det i hvert enkelt tilfælde

nøje bør overvejes, om det overhovedet er nødvendigt – med eller uden

retskendelse – at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat ejen-

dom, herunder om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger

kan anses for tilstrækkelige.

Advokatrådet har noteret sig, at Finanstilsynets kontrolbesøg som ud-

gangspunkt skal foretages varslet og ud fra en risikobaseret tilgang. Ikke

desto mindre finder Advokatrådet, at bestemmelser som den foreliggen-

de, der udgør en undtagelse til grundlovens udgangspunkt om boligens

ukrænkelighed, alene bør anvendes, hvor det ikke er muligt med et min-

dre indgribende middel at tilgodese kontrolhensynene. Det fremgår af

bemærkningerne, at der ikke ved EMIR-forordningen er taget stilling til,

hvilke kontrolbeføjelser, tilsynsmyndigheden skal eller bør have. Det

fremgår imidlertid ikke, om alternative og mindre indgribende beføjelser

har været overvejet, men alene at ”Finanstilsynet [...] nødvendigvis må

tillægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle modparter svarende til

Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjelser”. Advokatrådet finder, at det bør

genovervejes, om forslaget er tilstrækkeligt sagligt begrundet i forhold til

at fravige grundlovens udgangspunkt om boligens ukrænkelighed, eller

om det bør udgå.

Kommentar

Formålet med at udvide anvendelsesområdet for Finanstilsynets eksiste-

rende tilsynsbeføjelser, herunder blandt andet kontrolbesøg, til også at

omfatte ikke finansielle modparter er at sikre, at Finanstilsynet har de

nødvendige foranstaltninger til rådighed til at kunne håndhæve kravene i

EMIR-forordningen.

Det har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget været overvejet

om det ønskede formål med kontrolbesøg kan nås gennem mindre indgri-

bende beføjelser som eksempelvis skrivebordsundersøgelser. Erfaringer-

ne fra det finansielle område viser imidlertid, at skrivebordsundersøgel-

ser i sig selv sjældent vil give Finanstilsynet den fornødne indsigt i de

tilsynsbelagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt, hvor Fi-

nanstilsynet skal påse overholdelse af regler på et så komplekst område

som handel med OTC-derivater. Det er på den baggrund vurderingen, at

tilsynet med, at ikke finansielle modparter ikke overskrider de i EMIR-

forordningen fastsatte grænseværdier for clearing af OTC-

derivathandler, og tilsynet med, at ikke finansielle modparter opfylder

forordningens krav til risikostyring og udveksling af sikkerhedsstillelse,

mest effektivt føres gennem en kombination af skrivebordsundersøgelser

og kontrolbesøg.

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

14/23

Dertil kommer, at kontrolbesøg muliggør en dialog med de tilsynsbelagte

virksomheder, hvor der nemmere tages højde for den enkelte virksomheds

specifikke forhold.

Det skal endvidere bemærkes, at kontrolbesøg hos ikke finansielle virk-

somheder i lighed med kontrolbesøg hos finansielle virksomheder, altid

skal ske på grundlag af varsel og indkaldelse. Dette vil ligeledes blive

præciseret i lovforslagets bemærkninger. Dette sikrer, at besøget ikke

kommer som en overraskelse for virksomheden samtidig med, at det sæt-

ter virksomheden i stand til at være forberedt og giver Finanstilsynet mu-

lighed for at tilrettelægge et besøg på oplyst grundlag.

Finanstilsynets eksisterende beføjelse til at foretage stedlige kontrolbesøg

bør derfor udvides til at omfatte ikke finansielle modparter, når Finans-

tilsynet påser ikke finansielle modparters overholdelse af reglerne i

EMIR-forordningen, og den foreslåede tilføjelse til § 87 i lov om værdi-

papirhandel m.v. opretholdes derfor. Det vil dog blive præciseret i be-

mærkningerne til lovforslaget, at det har været overvejet om det ønskede

formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser som eksempelvis

skrivebordsundersøgelser, men at det er vurderet, at adgangen til kon-

trolbesøg er nødvendig, for at Finanstilsynet effektivt kan sikre, at ikke

finansielle modparter overholder kravene i EMIR-forordningen.

3.4. Oplysning om fritagelse fra eksisterende nationale krav

Realkreditrådet bemærker, at der i forbindelse med indfasningen af det

nye europæiske likviditetsdækningskrav, Liquidity Coverage Ratio

(LCR), vil blive udstedt en bekendtgørelse, som giver mulighed for at

fritage institutter fra det nationale likviditetskrav. Realkreditrådet fore-

slår, at det tillige i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 27 (§ 153 i lov

om finansiel virksomhed) tilføjes, at der vil blive udstedt en sådan be-

kendtgørelse.

Kommentar

Det er muligt for penge- og realkreditinstitutter at søge om fritagelse for

de nationale likviditetsdækningskrav, jf. § 152, stk. 1 og 2, og § 153, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4., at der

vil blive udstedt en bekendtgørelse herom. Som anført af Realkreditrådet,

bør dette tillige fremgå af lovforslagets specielle bemærkninger. Lov-

forslaget vil derfor blive justeret således, at der i de specielle bemærk-

ninger henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

3.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for overtræ-

delse af regnskabsreglerne

Danmarks Rederiforening anfører, at muligheden for at offentliggøre

virksomheders eller personers identitet findes vidtgående, da det alene

drejer sig om påbud og påtaler til en virksomhed. Danmarks Rederifor-

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

15/23

ening er dog opmærksom på, at EU-medlemsstaterne er forpligtet hertil i

henhold til artikel 29 i direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 (gennem-

sigtighedsdirektivet). Kravet er imidlertid vidtgående og ikke proportio-

nalt med gennemsigtighedshensynet. Danmarks Rederiforening finder det

derfor afgørende, at offentliggørelse af virksomheders eller personers

identitet alene udnyttes yderst sjældent af hensyn til den væsentlige ska-

de, dette kan medføre for virksomheder eller personer. Det vurderes alt-

overvejende at være tilstrækkeligt med et kort resumé af overtrædelsen.

Direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 giver også denne mulighed, og

dette er i overensstemmelse med § 84 l, stk. 3, i værdipapirhandelsloven.

Advokatrådet konstaterer, at forslaget indebærer endnu en udvidelse af

pligten til at offentliggøre oplysninger om påtaler, påbud, administrative

bødeforlæg m.v. på det finansielle område. Af de generelle bemærkninger

til forslaget fremgår det, at forslaget er udarbejdet med baggrund i anbe-

falingerne i betænkning 1516/2010 om offentlige myndigheders offent-

liggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Hvordan betænkningens

anbefalinger har påvirket forslaget ses imidlertid ikke af de specielle be-

mærkninger, idet der tilsyneladende alene er lagt vægt på en direktivnær

implementering. Advokatrådet skal derfor meget kraftigt opfordre til, at

lovforslagets bemærkninger uddybes væsentligt på dette punkt.

Kommentar

§ 84 l i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder et krav om, at Finans-

tilsynet skal offentliggøre alle reaktioner for overtrædelse af visse sagsty-

per. Disse sagstyper omfatter sager om overtrædelse af bestemmelser,

som gennemfører gennemsigtighedsdirektivet i dansk ret. Som eksempel

på sådanne overtrædelser kan udsteders manglende offentliggørelse af

større aktiebesiddelser samt manglende offentliggørelse af års- og halv-

årsrapporter nævnes.

Den foreslåede ændring af § 84 l gennemfører artikel 29 i gennemsigtig-

hedsdirektivet, vedrørende sager om kontrol af regnskabsoplysninger. Et

af formålene med direktivet er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnær-

melse af medlemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner og foran-

staltninger for overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Formålet

med udvidelsen af kravet om offentliggørelse er desuden at øge tilsynsre-

aktionernes effektivitet og præventive virkning. Den foreslåede ændring

er udtryk for en direktivnær implementering.

Forslaget til ændring af § 84 l er udarbejdet med baggrund i de anbefa-

linger, som fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1516 om offent-

lige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v.

Betænkningen indeholder en liste med overvejelser, der bør gennemgås i

forbindelse med udarbejdelse af regler om offentliggørelse af reaktioner.

Disse overvejelser er uddybet nærmere i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

16/23

I relation til Danmarks Rederiforenings kommentar om, at offentliggørel-

se bør ske i form af et resumé bemærkes det, at der med den foreslåede

ændring af § 84 l, stk. 1, 2. pkt., indsættes mulighed for, at offentliggøre

påbud og påtaler i sager om overtrædelse af regnskabsreglerne i form af

et resume.

I sager om forståelse af regnskabslovgivningen er det vigtigt, at offentlig-

gørelsen indeholder tilstrækkelige oplysninger til brugerne om sagen og

reglernes anvendelse. Det vil derfor altid bero på en konkret vurdering,

om udformningen af et resume i tilstrækkelig grad sikrer forstålighed for

brugerne. Offentliggørelse i form af et resumé giver desuden mulighed

for, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om overtrædelsen sam-

tidig med, at der foretages en vurdering af reglerne om offentliggørelse.

Resuméet giver endvidere mulighed for at udelade oplysninger om en

virksomheds fortrolige driftsmæssige og økonomiske forhold, som ellers

fremgår af afgørelsen. Disse overvejelser følger ikke på nuværende tids-

punkt af lovbemærkningerne.

3.6. Værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikrings-

mæssige hensættelser

Forsikring & Pension har angivet, at erhvervs- og vækstministerens be-

myndigelse i § 283, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed til at fastsætte

frister for offentliggørelse og indsendelse af rapporterne om solvens og

finansiel situation for gruppe 1-forsikringsselskaber og den øverste mo-

dervirksomhed i en koncern bør udgå, da fristerne er reguleret på forord-

ningsniveau.

Kommentar

Med lovforslaget foreslås det at flytte erhvervs- og vækstministerens be-

myndigelse til at fastsætte regler om værdiansættelsen af aktiver og pas-

siver, herunder af forsikringsmæssige hensættelser, fra § 283, stk. 3, til §

126 e, stk. 6, med henblik på at understrege, at værdiansættelsen af akti-

ver og passiver, herunder af forsikringsmæssige hensættelser, ikke ude-

lukkende er knyttet til de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i

medfør af § 283.

Lovforslaget præciserer alene erhvervs- og vækstministerens bemyndi-

gelse til at udstede nærmere regler, hvorfor bestemmelsen ikke bør udgå.

Ministerens bemyndigelse følger i dag af § 283, stk. 3, og er udnyttet ved

bekendtgørelse nr. 681 af 22. maj 2015 om rapporter om solvens og fi-

nansiel situation for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, som

indeholder overgangsbestemmelser om offentliggørelse og indsendelse af

rapporterne om solvens og finansiel situation.

Selvom frister for offentliggørelse og indsendelse af rapporterne om sol-

vens og finansiel situation for gruppe 1-forsikringsselskaber og den øver-

ste modervirksomhed i en koncern er reguleret på forordningsniveau,

følger der imidlertid ingen overgangsbestemmelser af forordningen.

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

17/23

Overgangsbestemmelserne skal derfor fremgå af den nationale lovgiv-

ning.

Det vil på den baggrund blive præciseret i lovforslagets bemærkninger,

at erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse udelukkende vedrører

overgangsbestemmelser om fristerne for offentliggørelse og indsendelse

af rapporterne om solvens og finansiel situation.

3.7. Revision af virksomheder af særlig interesse for offentligheden

FSR – danske revisorer (FSR) og Danish Venture Capital and Private

Equity Association (DVCA) anser det for positivt, at der med lovforslaget

foretages en positiv oplistning af samtlige de virksomhedstyper, der er

omfattet af revisorlovens bestemmelse om virksomheder af interesse for

offentligheden, da dette skaber klarhed om bestemmelsens anvendelses-

område.

For så vidt angår omfanget af de virksomheder, der vurderes at være virk-

somheder af særlig interesse for offentligheden, er det dog FSRs opfattel-

se, at bestemmelsen går betydeligt længere, end hvad der er nødvendigt i

forhold til de pågældende virksomheders størrelse, risici og offentlige

betydning. Det er desuden FSRs holdning, at skærpede uafhængigheds-

regler alene skal gælde for de finansielle virksomheder, som er krævet af

EU-reguleringen, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsik-

ringsselskaber.

FSR anfører desuden, at de ikke kan støtte, at omfanget af omfattede

virksomheder udvides med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015.

DVCA anfører i sit høringssvar, at lovforslagets § 4 bør ændres, så for-

valtere af alternative investeringsfonde (FAIF’ere) generelt ikke omfattes

af revisorlovens § 21, stk. 3, alternativt at alene FAIF’er med tilladelse

efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-

lovens) § 11 omfattes af revisorlovens § 21, stk. 3.

Kommentar

Lovforslagets § 4 ændrer revisorlovens § 21, stk. 3, nr. 4, hvori de virk-

somhedstyper, der vurderes at være af særlig interesse for offentligheden,

nu foreslås oplistet positivt for at skabe større klarhed om anvendelses-

området. Samtidig rettes en fejl, hvorved AES og LD atter omfattes af

definitionen og ATP’s datterselskaber, der ikke er omfattet af kapital-

eller formuekrav i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder

eller foreninger igen undtages fra definitionen. Derudover ændres der

ikke materielt på hvilke virksomhedstyper, der er omfattet af bestemmel-

sen. De omfattede virksomheder er fortsat de virksomheder, som er om-

fattet af kapital- eller formuekrav i henhold til lovgivningen for finansiel-

le virksomheder eller foreninger, hertil kommer ATP, AES og LD. Det

foreslås, at bestemmelsen fastholdes i denne form.

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

18/23

Det er alene AES og LD, som omfattes af lovforslaget med tilbagevirken-

de kraft. Virksomhederne var omfattet af definitionen indtil 1. januar

2015, men udgik ved en fejl ved en senere justering af bestemmelsen. Bå-

de AES’s og LD’s revisionsfirma har offentliggjort gennemsigtighedsrap-

port efter 1. januar 2015, hvor AES henholdsvis LD er medtaget som

virksomheder af offentlig interesse. AES og LD administreres derfor efter

bestemmelsen. Bestemmelsen fastholdes derfor, som den fremgår af lov-

forslaget.

På baggrund af det indkomne høringssvar fra DVCA er lovforslagets § 4

tilpasset, så det alene er de FAIF’ere, der har tilladelse efter FAIF-lovens

§ 11 og dermed er omfattet af kapital- eller formuekrav i denne lov, der

omfattes af definitionen. Herved udgår FAIF’ere, som blot er registrere-

de efter FAIF-lovens § 9 og ikke er omfattet af kapital- eller formuekrav i

henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder eller foreninger.

3.8. Bemyndigelse til Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre

priser på finansielle produkter

3.8.1. Hjemlens anvendelsesområde

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) og Dansk

Aktionærforening støtter, at Finanstilsynet får hjemmel til at indsamle og

offentliggøre prisoplysninger for andre finansielle produktområder, da

dette fremmer gennemsigtigheden og priskonkurrencen på det finansielle

marked.

Dansk Aktionærforening angiver endvidere i høringssvaret, at specifika-

tionerne for prisportalen bør udformes, så de ikke blot kan være grundlag

for en prisportal på boligområdet, men også på andre finansielle områder.

Foreningen foreslår endvidere, at arbejdsgruppen, der har til opgave at

udvikle en prisportal for boliglån, udvides med Dansk Aktionærforening.

Mybanker.dk og Realkreditrådet finder det problematisk, at der med ud-

gangspunkt i en politisk aftale på boligområdet, indføres en generel

hjemmel for Finanstilsynet til at etablere og drive prisportaler vedrørende

alle finansielle produkter. Finansrådet bemærker tilsvarende i sit hørings-

svar, at der i lovforslaget er tale om en betydelig udvidelse i forhold til

den politiske aftale. Mybanker.dk fremhæver, at dette kan medføre kon-

kurrenceforvridning på ulige vilkår, da der er flere private virksomheder,

der driver prissammenligningsportaler på det finansielle område.

Forsikring & Pension har indledningsvist anført i sit høringssvar, at For-

sikring & Pension arbejder for fuld åbenhed og gennemsigtighed om dan-

skernes pensions- og forsikringsforhold, og at sammenligningsværktøjer

giver en god konkurrence i markedet. Forsikring & Pension anfører end-

videre, at før der etableres prissammenligninsværktøjer på forsikrings- og

pensionsområdet, bør der foreligge et konkret behov. Forsikring & Pensi-

on finder derfor ligeledes, at den foreslåede hjemmel er alt for bred, i

forhold til indholdet af den bagvedliggende politiske aftale.

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

19/23

Mybanker.dk og Forsikring og Pension foreslår derfor, at hjemlen ind-

skrænkes til at omfatte indsamling og offentliggørelse af prisoplysninger

på boliglån. Finansrådet foreslår, at ordene ”finansielle produkter” erstat-

tes af ”realkreditlån og prioritetslån”, så der er overensstemmelse mellem

den politiske aftale og den deraf følgende hjemmel.

Den Danske Fondsmæglerforening har i sit høringssvar anført, at hvis

hjemmelsbestemmelsen skal gælde indsamling og offentliggørelse af pri-

ser på finansielle produkter i bredere forstand end i forbindelse med den

påtænkte prisportal, bør indhold og formål uddybes væsentligt. Dette om-

fatter bl.a. en nærmere definition af et finansielt produkt, samt hvilke

forhold der, under hensyntagen til de administrative byrder der vil blive

pålagt de finansielle virksomheder, kan begrunde indførelsen af en pligt

til at afgive prisoplysninger med henblik på offentliggørelse.

Realkreditforeningen og Finansrådet har i sine høringssvar anført, at det, i

overensstemmelse med den politiske aftale, bør tydeliggøres, at der alene

skabes hjemmel til at indsamle oplysninger om lån ydet til forbrugere.

Kommentar

Med lovforslaget får Finanstilsynet hjemmel til at indsamle og offentlig-

gøre prisoplysninger. Dermed får Finanstilsynet mulighed for at etablere

og drive en prisportal for boliglån med henblik på at fremme gennemsig-

tigheden og priskonkurrencen på dette marked i overensstemmelse med

den politiske aftale. Det er derfor aktuelt alene hensigten med hjemlen at

etablere en prisportal for boliglån, men i det omfang der i fremtiden viser

sig et behov for at etablere nye prisportaler, fx som følge af PAD-

direktivet, vil dette være muligt.

Yderligere prisportaler vil alene blive oprettet i enkeltstående tilfælde,

hvis der viser sig at være et aktuelt behov herfor og der findes relevante

kriterier for sammenligning af produkterne eksempelvis sammenlignelig

risikoprofil på produktet.

Eksempelvis vurderes der for nuværende ikke at være behov for en pris-

portal på området for forsikring og pension, særligt henset til, at der ikke

vurderes at være relevante kriterier for simpel sammenligning af kom-

plekse produkter på området. Derfor vil området for forsikring og pensi-

on ikke være omfattet af hjemmelen for nuværende.

Det er endvidere forventningen, at i forbindelse med udviklingen af even-

tuelle andre prisportaler vil interessenter blive inddraget, for at sikre

dækkende og retvisende prisportaler, samt for at sikre, at de administra-

tive byrder for erhvervsvirksomhederne minimeres.

3.8.2. Tavshedspligt

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

20/23

Forsikring & Pension har anført, at i relation til de fortrolige oplysninger,

som Finanstilsynet vil modtage i regi af den foreslåede bestemmelse, bør

lovforslaget tage stilling til, hvordan Finanstilsynet skal behandle disse

oplysninger. Forsikring & Pension anfører i den forbindelse, at det er

essentielt, at eventuelle fortrolige oplysninger, der videregives til Finans-

tilsynet, er tavshedsbelagte, og at vurderingen foretages i overensstem-

melse med den nugældende praksis efter § 352. Det anføres endvidere, at

en mulig offentliggørelse af fortrolige oplysninger efter offentlighedslo-

ven vil kunne medføre store administrative byrder for virksomhederne.

Forsikring og Pension fremfører i den forbindelse, at det fremgår af lov-

forslagets almindelige bemærkninger, at hvis undersøgelser

”indeholder

forretningshemmeligheder, er der dog mulighed for, at disse kan undta-

ges fra offentliggørelse”.

I de oprindelige bemærkninger til bestemmel-

sen fremgår, at

”finansielle virksomheder, der er omfattet af en undersø-

gelse, skal i overensstemmelse med gældende praksis gøres bekendt med

resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke

sker offentliggørelse af de tekniske beregninger og metoder m.v., der har

karakter af forretningshemmeligheder”.

Forsikring og Pension finder, at lovforslagets bemærkninger bør afspejle

bemærkningerne til § 352 i lov om finansiel virksomhed.

Kommentar

Det skal indledningsvist bemærkes, at det er korrekt, at det fremgår af

bemærkningerne til den gældende § 352 i lov om finansiel virksomhed, at

”finansielle virksomheder, der er omfattet af en undersøgelse, skal i

overensstemmelse med gældende praksis gøres bekendt med resultaterne

før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker offentlig-

gørelse af de tekniske beregninger og metoder m.v., der har karakter af

forretningshemmeligheder”. Dette vil blive justeret i lovforslagets almin-

delige bemærkninger, der omtaler gældende ret.

Derudover skal det bemærkes, at den foreslåede hjemmelsbestemmelse

alene vil blive brugt til at indsamle prisoplysninger, og således ikke op-

lysninger af fortrolig karakter eller forretningshemmeligheder, og det er

alene disse prisoplysninger, som Finanstilsynet vil offentliggøre.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er selve specifikationer-

ne for hvilke priser og andre oplysninger om omkostninger, der skal vises

i en kommende prisportal for boliglån, endnu ikke fastlagt. Det vil ske på

baggrund af input fra en arbejdsgruppe i regi af Finanstilsynet. Interes-

senter vil dermed få indflydelse på fastlæggelse af, hvilke oplysninger der

skal indsamles.

3.8.3 Konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har i sit høringssvar

vurderet, at forslaget medfører administrative byrder for erhvervslivet.

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

21/23

Byrderne består i, at der ved etablering af en offentlig prisportal for bolig-

lån vil være en løbende administrativ byrde ved indberetning af prisop-

lysningerne for de ca. 100 penge- og realkreditinstitutter, der er omfattet

af prisportalen. Byrden vurderes dog ikke at være væsentlig. Erhvervssty-

relsens Team Effektiv Regulering (TER) bemærker dog, at byrdens stør-

relse afhænger af prisportalens udformning. Det anbefales derfor, at bran-

chen inddrages i udviklingen af prisportalen.

Tilsvarende finder Realkreditforeningen, at efterlevelsen af den kom-

mende prisportal for boliglån vil medføre administrative omkostnin-

ger/konsekvenser for erhvervslivet, men påpeger, at da prisportalen ikke

er færdigudviklet, er omfanget af de administrative omkostninger forbun-

det hermed ukendte.

Finansrådet anfører i sit høringssvar, at når hjemlen anvendes til at etab-

lere prissammenligningsportalen, vil det medføre, at såvel bankerne, real-

kreditinstitutterne som de tilknyttede datacentraler skal udvikle og vedli-

geholde nye it-værktøjer, samt løbende indberette prisoplysninger til Fi-

nanstilsynet, hvilket har både administrative og økonomiske konsekven-

ser. Finansrådet finder derfor, at dette bør fremgå af lovsforslaget.

Mybanker.dk påpeger i sit høringssvar, at der allerede findes private er-

hvervsvirksomheder, hvis forretningsmodel består i at drive prissammen-

ligningsportaler. Når der, som følge af lovforslaget, gives mulighed for at

etablere offentlige prisportaler, kan dette medføre konkurrenceforvrid-

ning, hvilket kan have økonomiske konsekvenser for disse erhvervsvirk-

somheder. Mybanker.dk opfordrer derfor til, at de økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet undersøges og beskrives nærmere i lovforsla-

gets bemærkninger.

Kommentar

Der findes pt. 80 pengeinstitutter og 7 realkreditinstitutter. Ikke alle vil

skulle indberette priser til prisportalen, da det kun er institutter, der har

ydet en konkret type lån indenfor de seneste 3 måneder, der vil skulle

indberette priser.

På området for boliglån består de private erhvervsvirksomheders ydelser

typisk i at levere en service, der giver forbrugeren mulighed for at sam-

menligne listepriser og indhente konkrete lånetilbud. Sidstnævnte vil ikke

være muligt i den kommende offentlige prisportal for boliglån. Her vil

forbrugeren kunne finde oplysninger om, til hvilke konkrete priser eller i

hvilket prisspænd institutterne har ydet lån i en given periode. Det er ikke

er oplysninger, der i dag er offentligt tilgængelige.

Det skal i øvrigt bemærkes, at prisportalen for boliglån vil blive udviklet i

samarbejde med relevante brancherepræsentanter for at sikre, at de ad-

ministrative byrder for virksomhederne minimeres. Det vil dog for en god

ordens skyld blive indsat i lovforslagets bemærkninger, at der kan være

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

22/23

administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med oprettelsen

af en prisportal, dvs. når hjemmelen bringes i anvendelse.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen,

CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity

Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktio-

nærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Mariti-

me, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relati-

ons Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk

Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytiker-

forening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH

– Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af

Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet,

Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Lea-

sing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-

eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, For-

eningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter,

FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivillig-

rådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-

Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet,

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-

ringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Kommu-

neKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, Købmand-

Standens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen

for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Par-

celhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkre-

ditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabs-

rådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Både-

byggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark,

VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsom-

budsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i

Grønland, Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen,

Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet,

Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimamini-

steriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljø- og

Fødevareministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, So-

cial- og Indenrigsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Sundheds-

L 37 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvers- og vækstministeren

23/23

og Ældreministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkesty-

relsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Søfarts-

styrelsen, Transport- og Bygningsministeriet, Udbetaling Danmark, Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestilling.

5. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-

ger med indhold:

Advokatrådet

DVCA

Danmarks Rederiforening

Dansk Aktionærforening

Den Danske Fondsmæglerforening

Erhvervsstyrelsen

Finansrådet

Forsikring og Pension

FSR – Danske Revisorer

Investerings fonds branchen

ISOBRO

Lokale Pengeinstitutter

Mybanker.dk

Realkreditforeningen

Realkreditrådet

Transport- og Bygningsministeriet