Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 9. november 2015 efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om indføds-
rets meddelelse (LF 36) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren redegøre for, hvad der i perioden frem til lovforslagets fremsættelse den
29. oktober 2015 blev gjort for at fortælle de ansøgere, der i perioden efter 4. juni 2015
havde modtaget et optagelsesbrev med formuleringen ”såfremt de nuværende retnings-
linjer ikke ændres”, at de ikke var optaget på lovforslaget?
Svar:
Som det fremgår af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets besvarelse af 24. no-
vember 2015 af spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, indebærer
den nye aftale om indfødsret, at ansøgere, der opfyldte samtlige de tidligere gældende
naturalisationsbetingelser, og hvis sager har været færdigbehandlet med en tilkendegivel-
se om optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse – med forbehold for nye
retningslinjer – vil skulle have behandlet deres sag på ny. Det drejer sig om ca. 2.000 ansø-
gere.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i den forbindelse afsat betydelige res-
sourcer for at sikre en hurtig og effektiv genbehandling af disse sager, således at de på-
gældende ansøgere – i det omfang de opfylder betingelserne for erhvervelse af dansk
indfødsret – kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, der ekstraordinært
forventes fremsat i januar 2016.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet orienterer løbende de pågældende ansøge-
re om behandlingen af deres sager, herunder ved partshøring, såfremt de relevante betin-
gelser for erhvervelse af dansk indfødsret ikke umiddelbart ses opfyldt, eller ved oriente-
ring af de pågældende om, at ministeriet påtænker at optage dem på lovforslaget, der
forventes fremsat i januar 2016.
I tilknytning hertil indeholder Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets hjemmeside,
www.uibm.dk,
vejledning om, hvordan disse sager behandles i lyset af den nye aftale om
indfødsret.
30. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
1789868
Side
1/2