L 35 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorfor den grønlandske lov om familieretten skal være en forringet udgave af den danske, da et øget behov for personale med børnesagkyndige kompetencer ikke er at betragte som et særligt grønlandsk forhold, til social- og indenrigsministeren

Grønlandsudvalget 2015-16
L 35
Offentligt

Folketingets Grønlandsudvalg

Sagsnr.

2015 - 8622

Doknr.

287323

Dato

8-12-2015

Folketingets Grønlandsudvalg har d. 10. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr.

2 (L 35) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Spørgsmål nr. 2:

”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang Inatsisartuts Lovudvalgs betænkning,

jf. L 35 – bilag 4, er blevet indarbejdet i lovforslaget og samtidig bedes redegjort for,

hvilke af Lovudvalgets forslag og indstillinger, der ikke er blevet indarbejdet i lovforsla-

get med forklaring af, hvorfor.”

Svar:

Inatsisartut (Grønlands Landsting) vedtog i maj 2015 beslutningsforslag om accept af

udkast til det lovforslag, som nu er fremsat, og udkast til de tilknyttede anordninger.

Ved vedtagelsen opfordrede Inatsisartut til, at der blev foretaget enkelte ændringer i

udkastet til forældreansvarsanordning.

Som det fremgår af lovforslagets, pkt.2.3., vedrørte opfordringen navnlig følgende:



Hvem der kan beslutte, hvor i Grønland et barn skal have bopæl, når der er

fælles forældremyndighed.



Ikraftsættelse af reglerne om tilbud om børnesagkyndig rådgivning.

Social- og Indenrigsministeriet foretog på baggrund af opfordringen tilretninger i det

oprindelige udkast til forældreansvarsanordning, sådan at opfordringen blev delvist

imødekommet. Departementet for Natur, miljø og Justitsområdet i Grønland har inden

fremsættelsen af lovforslaget erklæret sig indforstået med den skete tilretning af an-

ordningen.

Ved vedtagelsen af beslutningsforslaget overvejede landstinget også reglerne om

børnebortførelse, men valgte ikke at foreslå dem ændret.

De foretagne tilretninger af forældreansvarsanordningen gennemgås i det følgende

sammen med reglerne om børnebortførelser mellem Grønland og Danmark.

Barnets bopæl

I Danmark er det ved fælles forældremyndighed bopælsforælderen, der bestemmer,

hvor i Danmark barnet skal have bopæl. På grund af de geografiske forhold i Grøn-

land sættes bestemmelsen herom i kraft for Grønland med den ændring, at forældre

med fælles forældremyndighed skal være enige om, hvor i Grønland barnet skal have

bopæl. Dette er i overensstemmelse med Inatsisartutss opfordring.

Børnesagkyndig rådgivning

I Danmark har Statsforvaltningen pligt til at tilbyde forældre børnesagkyndig rådgiv-

ning ved uenighed om forældreansvar.

L 35 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorfor den grønlandske lov om familieretten skal være en forringet udgave af den danske, da et øget behov for personale med børnesagkyndige kompetencer ikke er at betragte som et særligt grønlandsk forhold, til social- og indenrigsministeren

Ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven får retterne og Rigsombudsmanden i

Grønland mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde børnesagkyndig rådgivning.

Dette skyldes, at der i Grønland ikke i fornødent omfang er de børnesagkyndige kom-

petencer, der er nødvendige for at gøre tilbuddet obligatorisk.

Inatsisartut havde opfordret til, at der "så vidt muligt" skulle tilbydes rådgivning. Dette

kan således ikke gennemføres på nuværende tidspunkt.

Barnets mulighed for at anmode om et møde om forældreansvar

I Danmark har et barn mulighed for at anmode Statsforvaltningen om at indkalde for-

ældrene til et møde om forældreansvaret.

Bestemmelsen herom var ikke medtaget i det oprindelige udkast til forældreansvars-

anordning, men på opfordring af Inatsisartut er den nu medtaget i anordningen. Den

sættes dog først i kraft efter ministerens beslutning. Dette skyldes den tidligere omtal-

te mangel på børnesagkyndige kompetencer i Grønland på nuværende tidspunkt.

Bopælsforælderens mulighed for at anmode om et møde om samvær

På opfordring fra Inatsisartut er bestemmelsen om, at den forælder, som barnet bor

hos, kan anmode Statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde

om samværet, nu indsat i den tilrettede udgave af forældreansvarsanordningen.

Bestemmelsen er dog tilpasset forholdene i Grønland sådan, at bopælsforælderen

kan anmode Rigsombudsmanden om at kontakte den anden forælder med henblik på

drøftelse af samværet.

Rigsombudsmanden har således ikke kompetence til at træffe afgørelser om samvær,

men kan i stedet vejlede forældrene om reglerne om samvær, herunder om mulighe-

den for at indlede en sag herom ved domstolene.

Reglerne om børnebortførelse

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål 1 til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann