23. maj 2015
FM2015/99
BILAG 2
EUROPÆISK KONVENTION OM ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF
AFGØRELSER OM FORÆLDREMYNDIGHED
De medlemsstater i Europarådet, som har undertegnet denne konvention, og som
- erkender, at i Europarådets medlemsstater er hensynet til, hvad der er bedst for barnet, af største
betydning ved afgørelser om forældremyndighed,
- mener, at gennemførelse af foranstaltninger for at sikre, at afgørelser om forældremyndighed
anerkendes og fuldbyrdes i videre omfang, vil føre til bedre beskyttelse af børns velfærd,
- anser det for ønskeligt med dette mål for øje at understrege, at forældres ret til samvær er en
naturlig følge af forældremyndigheden,
- er opmærksomme på det stigende antal tilfælde, hvor børn ulovligt er blevet bortført over en
statsgrænse, og vanskelighederne ved at finde hensigtsmæssige løsninger på de problemer, dette
fører til,
- ønsker at indføre egnede bestemmelser for at genoprette kontakten med
forældremyndighedsindehaveren, hvis den er blevet afbrudt egenmægtigt,
- er overbeviste om det ønskelige i med dette formål at træffe foranstaltninger, som er tilpasset
forskellige behov og omstændigheder,
- ønsker at oprette juridisk samarbejde mellem deres myndigheder om retlige spørgsmål,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
I denne konvention forstås ved:
a.
»barn«: en person af enhver nationalitet, så længe vedkommende er under 16 år og ikke har ret til
selv at bestemme, hvor denne vil bo ifølge loven i det land, hvor vedkommende har bopæl eller
statsborgerskab, eller ifølge de interne retsregler i modtagerstaten,
b.
»myndighed«: en judiciel eller administrativ myndighed,
c.
»afgørelse om forældremyndighed«: en afgørelse truffet af en myndighed i det omfang den angår
omsorgen for barnets person, herunder retten til at bestemme, hvor barnet skal bo, eller retten til
samvær med barnet,
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
1