25. marts 2015
UPA 2015/99, 100, 101
Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
Grønland af forældreansvarsloven, Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., Lov om ændring af
myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets
retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland, Anordning om
ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven, lov om ændring af lov om
ægteskabs indgåelse og opløs-ning samt forskellige andre love.
(Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet)
Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
Grønland af dele af lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret
partnerskab.
(Ophævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af ægteskab mellem to
personer af samme køn)
(Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet)
Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
(Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet)
Siumut skal fremkomme med følgende bemærkninger til de af Naalakkerusisoq for Natur, Miljø og
Justitsområdet fremkomne ændringsforslag.
I forbindelse med ændring omkring forældremyndigheden, er det forældrenes ret til barnet der
ændres, hvilket Siumut støtter fuldt ud. I forbindelse med at barnets rettigheder øges, er det især
vigtigt at bemærke, at der sker en øget inddragelse af børnene, idet der for eks. skal ske høring af
børnene selv i sager der vedrører forældremyndighed og samvær.
For at barnets rettigheder til at opleve trygge og sikre vilkår under opvæksten, er det vigtigt at høre
barnet selv om dets egen mening. Loven foreskriver at børn ældre end 12 år kan høres i disse sager,
dog mener Siumut, at man burde åbne op for muligheden for at kunne foretage høringer for børn
under 12 år.