L 35 - 2015-16 - Bilag 3: Ordførerindlæg under Inatsisartuts første behandling af forslaget

Grønlandsudvalget 2015-16
L 35 Bilag 3
Offentligt

Nuuk 25. marts 2015

UPA15/99-100-101

Aaja Ch. Larsen

Pkt. 99

Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræ-

den for Grønland af forældreansvarsloven, Anordning om ikrafttræden for Grønland

af lov om international fuldbyrdelse af for-ældremyndighedsafgørelser m.v., Lov om

ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov

om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grøn-

land, Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven,

lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning samt forskellige andre

love.

(Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)

Pkt. 100

Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræ-

den for Grønland af dele af lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløs-

ning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov

om registreret partnerskab.

(Ophævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af ægteskab

mellem to personer af samme køn)

(Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)

Pkt. 101

Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræ-

den for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.

(Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)

Barnets ret til at se begge forældre er en grundlæggende menneskeret, som beskrives i FN´s

Børnekonvention og som der bredt er politisk opbakning til. Rettighederne i FN´s Børnekon-

vention er dog nogle gange langt væk fra den virkelighed, som børn oplever. Mange har ikke

kontakt til enten deres mor eller far. For nogle sker dette imod barnets eller forældrenes vilje.

Derfor tager vi forslaget til disse anordninger alvorligt og ønsker, at alle aspekter vendes og

drejes, så hensigten, om at skabe forbedrede vilkår for det enkelte barn og for barnets foræl-

dre, sikres.

Vi ser, at lovforslaget sikrer, at børns retssikkerhed styrkes med disse anordningsforslag. Det

er positivt, at de bliver en del af den gældende lov for Grønland og flere rettigheder således

sikres ved lov.

Således mener vi, at det er yderst positivt, at børn får udvidet mulighed for at blive hørt og at

revselsesretten endelig afskaffes. Dette er en klar forbedring, som vi kun kan bakke varmt op

om. Det styrker børns retsstilling. Vi mener det er positivt, at Haager børnebeskyttelseskon-

ventionen træder i kraft. Endelig finder vi det yderst positivt og på sin plads, at par af samme

køn endelig får mulighed for at indgå ægteskab.

Side 1

L 35 - 2015-16 - Bilag 3: Ordførerindlæg under Inatsisartuts første behandling af forslaget

Men, for der er men: Vi har flere forbehold og tilføjelser, som vi mener der bør tages højde for

hvis vi reelt skal sikre små og store borgere deres rettigheder.

Der er et hul i lovgivningen, hvor forældre, som er separeret ved fødslen eller ikke har boet

sammen før fødslen, ikke automatisk får forældremyndighed. Udgangspunktet må være, at

alle forældre, uanset køn, må måles på om de er i stand til at drage omsorg for barnet og imø-

dekomme barnets behov. Det må være vigtigere end hvilket køn forældrene har. Derfor mener

vi ikke at det er tidssvarende og vi mener at begge forældre som udgangspunkt skal have fæl-

les forældremyndighed. Dette hul lukkes gennem en revision af den gældende Børnelov fra

1963 – som herefter giver forældre, gifte som ugifte, mulighed for at blive også juridiske for-

ældre fra barnets fødsel alene ved underskrivelse af en ansvars- og omsorgserklæring.

Vi er nødt til at sikre, at der er børnesagkyndig viden tilstede når barnet inddrages, så barnet

får de optimale rammer og ikke kommer i klemme i forældrenes konflikt. Til det har vi behov

for, at man tager konkret stilling til, hvordan man vil sikre dette, da vi ved Socialforvaltninger-

ne er presset og man sidder med mange sager pr. sagsbehandler. Dette kan besværliggøre

inddragelsen af barnet, da det typisk vil være en børnesagkyndig, der skal afgøre om barnet er

modent til at blive inddraget. Hvordan vil man sikre, at barnet inddrages i videst mulig om-

fang?

Vi mener det bør være en rettighed – og ikke kun et mulighed - for borgerne, at der tilbydes

konfliktmægling. Det vil være med til at sagerne kan afgøres hurtigere og i højere grad kan

opnå løsninger i enighed mellem forældrene, hvilket vil være til gavn for børnene.

I dag er der lang sagsbehandlingstid i retsvæsenet, hvilket medfører, at fædre risikerer at mi-

ste eller skulle genopbygge relation til deres børn, mens familien venter på, at sagen bliver

behandlet. Dette er ikke i barnets interesse. Der er behov for en hurtig etablering af samværs-

ordninger og dette bør konfliktmægling være en del af. Konfliktmægling er et positivt tiltag,

som vil sikre bedre vilkår end i dag. Begge forældre har et ansvar for at være med til at finde

et konstruktivt kompromis og sikre at den anden forælder får en god relation til barnet. Hen-

synet til barnet må være det allervæsentligste.

Lovgivningen giver øget mulighed for fælles forældremyndighed, men Naalakkersuisut er nødt

til at forholde sig til tidligere samværssager. Vil der være mulighed for at tage tidligere sager

op? Det står hen i det uvisse, men hvis dette ikke er en mulighed vil det stille borgerne ulige

og være indskrænkende for dele af befolkningen.

På trods af de holdninger, der måtte være i den danske regering, om der ikke er behov for at

tage særlige hensyn til forældre, som bor i hver sin by eller i Grønland og Danmark, mener vi,

at dette hensyn er vi nødt til at forholde os til. Der bør være mulighed for medbestemmelse

ved flytning af et barn og sikring af en konkret, økonomisk og tidsmæssig, plan for hvornår og

hvordan barnet kan se begge forældre. Dette er der ikke i tilstrækkelig form taget højde for.

Vi støtter Nunatsinni Advokatits forslag om, at bestemmelsen om at børn, der er fyldt 10 år,

bør have mulighed for at anmode om at forældrene indkaldes til et møde om forældremyndig-

heden, barnets bopæl eller samvær med forældrene som det står i den danske version, men

som der ikke tages med i denne anordning.

Side 2

L 35 - 2015-16 - Bilag 3: Ordførerindlæg under Inatsisartuts første behandling af forslaget

Vi mener klart, at kriminallov for Grønland ændres, så bortførelse af barn fra Grønland til

Danmark sidestilles med bortførelse udenfor Rigsfællesskabet, så vi sikrer dette ligeledes gøres

strafbart.

Vi støtter varmt at det bliver muligt, at par af samme køn kan indgå ægteskab, men undrer os

over, at Børneloven og Barnets Reform ikke træder i kraft ved behandlingen af disse anordnin-

ger. Det er i naturlig forlængelse af de nærværende anordninger. Med Børneloven ville vi få

sikret, at den ydmygende og utidssvarende registrering af partnere ville blive opdateret ved en

ansvars- og omsorgserklæring samt at der vil blive give mulighed for medmoderskab, så par af

samme køn ikke diskrimineres og skal under adoptionsloven her i Grønland, men i Danmark

hører under Børneloven. Derfor henstiller vi, at der snarest muligt sker en yderligere ajourfø-

ring, så Børneloven sættes i kraft for Grønland. Ligeledes mener vi, at Barnets Reform giver

børn en række yderligere rettigheder i vores egen lov, som det kendes fra FN´s Børnekonven-

tion. Dette vil styrke børns retsstilling, ikke mindst de mest udsatte i samfundet.

Vi håber de øvrige partier kan bakke op om at stille krav til den danske regering om de nævnte

forhold.

Med hensyn til afskaffelse af revselsesretten mener vi, at Naalakkersuisut bør sikre, at der er

den rette hjælp til børn og unge, som udsættes for vold fra familien, enten som vidne eller

offer for vold i familien. Det er ikke nok, at vi anskuer denne sag fra et kriminalretslig syns-

punkt. Vi er også nødt til at betragte den fra et socialt perspektiv. Dette ser vi ikke tilstrække-

lig dækket af Naalakkersuisuts voldsstrategi.

Endelig mener vi, at vi bør gøre op med anordninger, da det er dansk lovgivning, som ikke

tager højde for grønlandske forhold og vi mener der bør stille krav om fra Naalakkersuisut

overfor den danske regering om, at man fremadrettet lavet grønlandske folketingslove på om-

råder, som gælder grønlandske forhold. Det håber vi samtlige partier vil bakke op om.

Side 3