Grønlandsudvalget 2015-16
L 35 Bilag 1
Offentligt
Social- og Indenrigsministeriet
Kontor for Familier
2015-6196 / lth
29. september 2015
UDKAST
Resumé
af
anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (Internationale
børnebortførelser)
1. Indledning
Som et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, som Grønlands
Selvstyre har anmodet om, sættes lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) (børnebortførelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010, i kraft sammen med Haagerkonventionen af 25. oktober
1980 om de civilretlige aspekter af internationale børnebortførelser (Haagerkonventionen af 1980)
og Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse af og fuldbyrdelse af afgørelser
om forældremyndighed (Europarådskonventionen af 1980).
Der er derfor udarbejdet udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser). Ved
anordningsudkastet sættes børnebortførelsesloven i kraft for Grønland med de ændringer, der følger
af følgende ændringslove:
Lov nr. 387 af 28. maj 2003 om ændring af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danske
statsborgere m.v., udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
(Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.).
Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
Lov nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og
tvangsfuldbyrdelse).
Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Samtidig sættes Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 i kraft for
Grønland, jf. særskilte resuméer.
Europarådskonventionen vedrører anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om
forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, og om samvær, mens Haagerkonventionen vedrører
tilbagegivelse af bortførte børn.
2. Gældende ret
 L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2.1. Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser
Efter § 598, stk. 1, nr. 8, i retsplejelov for Grønland kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af
retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den øvrige del af riget i henhold til traktater eller andre
internationale forpligtelser. Dette indebærer bl.a., at afgørelser, der kan fuldbyrdes i Danmark efter
Haagerkonventionen af 1980 eller Europarådskonventionen af 1980, også kan fuldbyrdes i
Grønland på grundlag af konventionen.
Dette medfører dog ikke, at de øvrige dele af konventionerne finder anvendelse i Grønland, og
afgørelser truffet af myndigheder i Grønland kan derfor ikke fuldbyrdes i andre konventionsstater
på grundlag af konventionerne.
2.2. International kompetence
Efter § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland afgøres det efter § 448 f i den danske retsplejelov, om
en sag om forældremyndighed kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Efter denne
bestemmelse har domstolene i Grønland – med visse undtagelser – international kompetence til at
behandle sager om forældremyndighed, hvis barnet har bopæl i Grønland.
3. Anordningsudkastet
3.1. Anvendelsesområdet
Som nævnt i pkt. 1 sættes Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 i kraft
for Grønland samtidig med børnebortførelsesloven. Der henvises til de resuméer, der er udarbejdet
af konventionerne.
Anordningsudkastet finder anvendelse på sager om anerkendelse og fuldbyrdelse i Grønland af
afgørelser om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, samt om samvær, der er truffet i en stat,
der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Europarådskonventionen af 1980.
Udkastet finder endvidere anvendelse på sager om tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført til
Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, hvis barnet indtil bortførelsen eller tilbageholdelsen boede
i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Haagerkonventionen af 1980.
Betingelserne i de to konventioner for anerkendelse af udenlandske afgørelser og for tilbagegivelse
af bortførte børn er indarbejdet i anordningsudkastet, jf. pkt. 3.3. og 3.4. Udkastet indeholder
endvidere regler om domstolenes behandling af sager herom.
Herudover indeholder udkastet regler om behandlingen af sager om børn, der er bortført fra
Grønland til udlandet, jf. pkt. 3.7.
Udkastet gælder for børn under 16 år, jf. § 1, stk. 2.
3.2. Centralmyndigheden
 L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Efter udkastets § 3 skal der udpeges en centralmyndighed, der navnlig skal modtage og formidle
henvendelser i henhold til de to konventioner, herunder videresende anmodninger fra udlandet til
domstolene eller den kompetente administrative myndighed. Herudover skal centralmyndigheden
samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige kontraherende stater. Social- og
Indenrigsministeriet er udpeget som centralmyndighed for konventionen for Danmark, og
ministeriet forventes ligeledes at blive udpeget som centralmyndighed for Grønland.
3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse efter Europarådskonventionen af 1980
Efter anordningsudkastets § 4 anerkendes en afgørelse om forældremyndighed, om, hvor barnet skal
bo, eller om samvær, der er truffet i en stat, som har tiltrådt Europarådskonventionen af 1980, i
Grønland, og en sådan afgørelse kan fuldbyrdes i Grønland, hvis den kan danne grundlag for
fuldbyrdelse i den stat, hvor afgørelsen er truffet (oprindelsesstaten).
Anerkendelse og fuldbyrdelse kan efter udkastets § 1, stk. 3, ske på grundlag af domme, kendelser
og beslutninger, der er truffet af en domstol eller en offentlig myndighed, eller på grundlag af
aftaler, der er godkendt af en offentlig myndighed.
Er en afgørelse truffet, selv om sagsøgte var udeblevet, kan afgørelsen efter udkastets § 5 kun
anerkendes eller fuldbyrdes, hvis sagsøgte har fået forkyndt en stævning el.lign. så tidligt, at parten
har kunnet varetage sine interesser, eller hvis stævningen el.lign. ikke kunne forkyndes for eller
modtages af parten, fordi denne holdt sit opholdssted skjult for modparten. Det er endvidere en
betingelse for at anerkende eller fuldbyrde afgørelsen, at den myndighed, der traf den, havde
international kompetence til at behandle sagen på grundlag af barnets eller sagsøgtes bopæl eller
forældrenes seneste fælles bopæl, hvis en af dem stadig havde sin bopæl der.
Efter udkastets § 6 kan en afgørelse ikke anerkendes eller fuldbyrdes, hvis afgørelsens virkninger
vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende danske og grønlandske principper for familiers
og børns retsforhold, eller afgørelsen på grund af ændrede forhold åbenbart ikke længere er
forenelig med, hvad der er bedst for barnet. Endvidere kan afgørelsen ikke anerkendes eller
fuldbyrdes, hvis barnet på det tidspunkt, da sagen blev indledt i oprindelsesstaten, var dansk
statsborger eller havde bopæl her i riget uden at have en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten,
eller hvis barnet var statsborger både i oprindelsesstaten og i Danmark og havde bopæl her i riget.
Endelig kan en afgørelse efter udkastets § 7 ikke anerkendes eller fuldbyrdes, hvis den er uforenelig
med en afgørelse, der er truffet her i riget i en sag, som er indledt før fremsættelsen af anmodningen
om anerkendelse eller fuldbyrdelse, og nægtelsen stemmer med, hvad der er bedst for barnet.
3.4. Tilbagegivelse efter Haagerkonventionen af 1980
Efter § 10, stk. 1, i anordningsudkastet skal børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt
tilbageholdes der, efter anmodning tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis barnet
umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt
Haagerkonventionen af 1980.
En bortførelse eller tilbageholdelse er efter udkastets § 10, stk. 2, bl.a. ulovlig, hvis handlingen
strider mod forældremyndighedsindehaverens rettigheder ifølge loven i den stat, hvor barnet havde
bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen.
 L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Tilbagegivelse af et bortført barn kan dog efter udkastets § 11 nægtes, hvis der på tidspunktet for
indgivelsen af tilbagegivelsesanmodningen er gået 1 år siden bortførelsen eller tilbageholdelsen, og
barnet er faldet til i sine nye omgivelser, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være
til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation,
som det ikke bør tåle, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder
og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening, eller hvis tilbagegivelsen ikke vil være
forenelig med grundlæggende principper beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder.
3.5. Sagsbehandling
Sager, der er omfattet af de to konventioner, behandles som udgangspunkt efter reglerne i kapitel 46
og 47 i retsplejelov for Grønland (§ 18). Udkastet indeholder nogle bestemmelser om domstolenes
behandling af sager efter konventionen, der supplerer disse bestemmelser (kapitel 5).
En anmodning, der er omfattet af udkastet, indgives til Retten i Grønland, der træffer afgørelse om
anerkendelse af afgørelsen eller om tilbagegivelse af barnet. Er betingelserne for anerkendelse eller
tilbagegivelse opfyldt, videresender retten sagen til fuldbyrdelse hos fogeden, jf. § 597, stk. 3, i
retsplejelov for Grønland (§ 12).
Under behandlingen af sagen skal fogeden afholde en samtale med barnet efter reglerne herom i
retsplejelov for Grønland, og kredsretten kan – efter forelæggelse fra fogeden – bestemme, at barnet
skal anbringes hos en af forældrene eller på et neutralt sted ved de sociale myndigheders
foranstaltning, når dette findes påkrævet (§§ 16 og 17).
Der kan beskikkes en rettergangsfuldmægtig for den, der har indgivet anmodningen. Afgørelse om
salær m.v. til den beskikkede træffes efter samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri
proces, jf. kapitel 21 i retsplejelov for Grønland (§ 18).
3.6. Begrænsning i adgangen til at behandle sager om forældremyndighed
Hvis der er fremsat anmodning om tilbagegivelse af et barn, kan der efter § 19 i anordningsudkastet
ikke i Grønland træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, før
anmodningen er behandlet.
Endvidere kan retten ikke træffe afgørelse om forældremyndighed og barnets bopæl, når det af
centralmyndigheden bliver oplyst, at barnet ulovligt opholder sig i Grønland, uden at der er indgivet
anmodning om tilbagegivelse af barnet. Dette gælder dog ikke, hvis der har været rimelig tid til at
fremsætte en sådan anmodning.
3.7. Børn, der er bortført fra Grønland til udlandet
Anmodning om tilbagegivelse af et barn, som bor i Grønland, og som er bortført til udlandet eller
tilbageholdt der, kan indgives til centralmyndigheden, der videresender anmodningen til
centralmyndigheden i den konventionsstat, hvor barnet opholder sig.
Spørgsmålet om tilbagegivelse af barnet afgøres efter Haagerkonventionen af 1980,
Europarådskonventionen af 1980 eller Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence,
 L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
1561119_0005.png
lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger
til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen)
1
samt efter lovgivningen i det
pågældende land.
Hvis barnet er bortført til en stat, som Grønland ikke samarbejder med efter disse konventioner,
varetages sag om tilbagegivelse af barnet af Udenrigsministeriet.
Når et barn med bopæl i Grønland er bortført til eller tilbageholdt i udlandet, herunder et land der
ikke er omfattet af konventionssamarbejdet, kan social- og indenrigsministeren træffe beslutning
om, at handlingen er ulovlig, Under en sag om ophør af fælles forældremyndighed træffes afgørelse
herom dog af domstolene (§ 20).
Social- og indenrigsministeren kan yde retshjælp til indehaveren af forældremyndigheden over et
barn, som ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt tilbageholdes i udlandet, til
dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter, der foretages med henblik
på tilbagegivelse af barnet. Herudover kan ministeren i særlige tilfælde yde retshjælp til dækning af
omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter, der foretages med henblik på
tilbagegivelse af et barn, selv om disse betingelser ikke er opfyldt (§ 20 a). Retshjælpen dækker
navnlig udgifter til advokat, rejse og oversættelse samt sagsomkostninger, som parten pålægges at
betale til modparten i udlandet (§ 20 b).
Et tilsagn om retshjælp kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er givet, viser sig
ikke at være til stede eller at være bortfaldet (§ 20 c).
Social- og indenrigsministeren udpeger et antal rettergangsfuldmægtige, som ministeren kan
anbefale forældremyndighedsindehaveren at benytte i sager om børnebortførelse (§ 20 d).
3.8. Ændringer i andre love som følge af ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev der i den dagældende myndighedslov indsat en
bestemmelse, hvorefter begge forældre skal give samtykke til, at barnet forlader landet, hvis de har
fælles forældremyndighed og er uenige om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden over
barnet alene. Denne bestemmelse er videreført i § 3, stk. 2, i forældreansvarsloven, der som et led i
ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland sættes i kraft for Grønland.
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev endvidere straffelovens § 215 ændret, således at
det blev gjort strafbart ulovligt at føre et barn ud af landet. En tilsvarende bestemmelse foreslås
indsat i kriminallov for Grønland, jf. lovforslagets § 5.
3.9. Ikraftsættelse
Børnebortførelsesloven, Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 hænger
snævert sammen med anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven og det dertil
hørende forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for
Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og
1
Som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland sættes Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
også i kraft for Grønland, jf. særskilt resumé.
 L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn), der foreslås sat i kraft den 1. juli
2016. Anordningen sættes i kraft samtidig.
4. Høring
Der henvises til lovforslaget, jf. pkt. 3.9.