L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Grønlandsudvalget 2015-16
L 35 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Familier

Sagsbehandler

Lars Thøgersen

Sagsnr.

2015 - 6196

Doknr.

272828

Dato

06-10-2015

Oversigt over høringssvar

til

Forslag

til

Lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov

om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets

retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov

for Grønland

(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af

forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægte-

skab mellem to personer af samme køn)

med tilhørende anordninger m.v.

1. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslaget blev sammen med følgende forslag sendt i høring

den 18.

november 2013:



Forslag lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ægteskabs

indgåelse og opløsning for Grønland og retsplejelov for Grønland og forskellige

andre love (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældrean-

svarslovgivningen (forældreansvarslove, børnebortførelsesloven m.v.) og lovgiv-

ningen om ægteskab mellem to personer af samme køn)



Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven med resumé



Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af

forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) med resu-

mé



Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskon-

ventionen med resumé



Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lov om ændring af lov om æg-

teskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retspleje-

loven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ophævelse af anord-

ning om lov om registreret partnerskab som følge af ægteskab mellem to perso-

ner af samme køn) med resumé



Resumé af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter af

internationale børnebortførelser



Resumé af Haagerkonvention af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, an-

erkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foran-

staltninger til beskyttelse af børn



Resumé af den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Forslagene blev sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Naalakkersuisut (Formandens Departement), Grønlands Biskop, Rigsombudsman-

den i Grønland, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Den

Danske Dommerforening, Kredsdommerforeningen, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, SIK, Politimesteren i Grønland, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Grønlands Politiforening, Politiforbundet i Dan-

mark, Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater), Danske FAMILIEadvokater,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Advokatrådet, Danske Advoka-

ter, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Forsvarerforeningen i Grønland, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, LGBT

Danmark, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Red

Barnet Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Et barn to foræl-

dre, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Familiens Forening, Landsfor-

eningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Man-

decentret, Center for Familieudvikling, Barnets Tarv, Barnets Tarv Nu og Daspcan –

Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt.

Lovforslagets titel er senere ændret til forslag til Lov om ændring af myndigheds-

loven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets rets-

virkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland (Ændringer som

følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og lovgivnin-

gen om ægteskab mellem to personer af samme køn).

2. Modtagne høringssvar

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndighe-

der og organisationer m.v., herunder organisationer m.v., der ikke var omfattet af

høringen:

Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Børnetalsmanden for Grønland (MIO),

Børnerådet, Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB), Engagerede Fædre i

Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Det Sociale Ankenævn i Grønland,

Grønlands Biskop, HK Landsklubben, Institut for Menneskerettigheder, Forman-

dens Departement på vegne Naalakkersuisut (Grønlands regering), LGBT Danmark,

Advokatrådet, Grønlands Politi, Grønlands Landsret, Retten i Grønland og Nuna-

tsinni Advokatit (Grønlandske Advokater).

3. Naalakkersuisut (Grønlands regering)

Formandens Departement udtrykker på vegne af Naalakkersuisut (Grønlands rege-

ring) tilfredshed med, at det af Grønlands Landsting vedtagne beslutningsforslag

om indførelse af mulighed for kirkelige vielser af homoseksuelle par ved lov-

forslaget m.v. føres ud i livet ved ikraftsættelsen af lovgivningen om ægteskab

mellem par af samme køn. Formandens Departement mener dog, at det ville være

naturligt, at ægtepar af samme køn fik lige ret til adoption.

I relation til forældreansvarsanordningen foreslår Departementet, at

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

forældreansvarslovens § 20 a om samvær eller anden form for kontakt mellem et

bortadopteret barn og barnets oprindelige slægtninge tilpasses til de særlige

adoptionstraditioner i Grønland. Rigsombudsmanden i Grønland har i den forbin-

delse oplyst, at der mellem Grønland og Danmark på adoptionsområdet er en væ-

sentlig forskel vedrørende familieadoptioner, idet der i Grønland er tradition for at

give nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan få børn. Disse børn

kaldes ”gavebørn”. ”Gavebørns-adoptioner” er såkaldte ”åbne adoptioner”, hvor

barnet vokser op inden for samme familie og har kontakt med både sine adoptiv-

forældre og sine oprindelige forældre samt med eventuelle adoptivsøskende og de

oprindelige forældres eventuelle børn. Samtidig foreslår Departementet, at lovens

§ 22 ved ikraftsættelsen for Grønland udvides til også at omfatte adgang for bar-

nets biologiske slægt til at anmode om anden kontakt end samvær med barnet.

I relation til den foreslåede ændring af § 76 i kriminallov for Grønland foreslår

Departementet, at bortførelse af et barn fra Grønland til Danmark ligeledes krimi-

naliseres for at forhindre, at bortførelsen reelt medfører, at kontakten mellem

barnet og den tilbageværende forælder reelt afskæres på grund af den store af-

stand mellem Grønland og Danmark og de deraf følgende høje rejseomkostninger.

Endelig påpeger Departement, at den familieretlige lovgivning endnu ikke er fuldt

ud ajourført for Grønland, og Departementet anmoder om, at ajourføringen frem-

skyndes mest muligt. Departementet peger særligt på, at børneloven, der har en

vis sammenhæng med forældreansvarslovgivningen, endnu ikke er blevet sat i

kraft for Grønland.

Kommentar:

Ved ikraftsættelse for Grønland af lovgivningen om ægteskab mellem to personer

af samme køn ligestilles sådanne ægteskaber med ægteskaber, hvor ægtefællerne

har forskelligt køn, på stort set alle områder, herunder i relation adoptionslovgiv-

ningen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 7.

Bestemmelsen i forældreansvarslovens § 20 a om samvær eller anden form for

kontakt mellem et bortadopteret barn og barnets oprindelige slægtninge tilpasses

til de særlige adoptionstraditioner i Grønland. Rigsombudsmanden i Grønland har

i den forbindelse oplyst, at familieadoptioner i Grønland adskiller sig væsentligt

fra familieadoptioner i Danmark, da der i Grønland er tradition for at overdrage

nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan få børn. Disse børn, som

det barnløse par adopterer, kaldes ”gavebørn”. Sådanne ”gavebørnsadoptioner” er

”åbne” adoptioner, hvor barnet gennem sin opvækst også har kontakt med sine

oprindelige forældre og deres slægt, herunder også de oprindelige forældres

eventuelle øvrige børn. Ved ikraftsættelsen af § 20 a tilføjes den en ny bestem-

melse, hvorefter der i situationer, hvor der ved adoptionen bestod nært slægtskab

eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets

forældre (såkaldte familieadoption), i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets

oprindelige slægtninge kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt (ek-

sempelvis i form af telefonsamtaler, brevveksling m.v.) med disse.

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Med hensyn til den foreslåede ændring af § 76 i kriminallov for Grønland fremgår

det af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 6.2., at det er regeringens

opfattelse, at der i forbindelse med ikraftsættelsen for Grønland af samtykkereg-

len i forældreansvarslovens § 3 også bør være mulighed for at anvende kriminal-

lovens foranstaltninger over for forældre, som i strid med samtykkereglen bringer

et barn til udlandet. Der er herved navnlig lagt vægt på hensynet til at forebygge,

at børn føres ulovligt til udlandet, og at de regler, der gælder for løsning af uenig-

heder om forældremyndighed, søges omgået herved.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at det fremover vil være krimi-

nelt, hvis en forælder i en situation, hvor forældrene har fælles forældremyndig-

hed og er uenige om forældremyndigheden, rejser fra Grønland til udlandet med

barnet, uden at den anden forælder har samtykket heri, medmindre der foreligger

en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i udlandet eller kan rejse til udlandet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det derimod ikke være kriminelt at bringe et

barn fra Grønland til Danmark eller Færøerne, selvom dette sker i strid med sam-

tykkereglen i forældreansvarsanordningen og dermed er uretmæssigt. Regeringen

finder, at det i sådanne situationer vil være tilstrækkeligt, at overtrædelsen af

samtykkereglen kan imødegås civilretligt.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1, sættes foræl-

dreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af

samme køn i kraft for Grønland som et led i ajourføringen af den familieretlige

lovgivning for Grønland. Dette omfatter også reglerne om faderskab m.v. i børne-

loven. Regeringen er opmærksom på ønsket om, at ajourføringen fremskyndes

mest muligt.

4. Bemærkninger til lovforslaget

4.1. Generelle bemærkninger

Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Grønlands Politi, HK Landsklubben, Rigs-

politiet og Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til lovforslagene.

Børnerådet oplyser, at dets mandat ikke gælder for Grønland, og rådet har derfor

ingen specifikke kommentarer til forslaget.

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at lovgivningen inden for de

omhandlede sagsområder ajourføres.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder bemærker, at børns retssikkerhed styr-

kes, da der er flere elementer fra FN’s konvention om barnets rettigheder (herefter

Børnekonventionen), som sikres igennem de foreslåede anordninger. Rådet henvi-

ser herudover bl.a. til høringssvaret fra Børnetalsmand for Grønland (MIO), jf. pkt.

4.2.

4.2. Ikraftsættelsen af forældreansvarsloven

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Børnetalsmanden for Grønland (MIO) er generelt overordentlig tilfreds med den

modernisering af børneområdet, som forældreansvarsanordningen indebærer.

Den er et stort og afgørende rigtigt skridt for bedre børnevilkår i Grønland, og den

inkorporerer langt de fleste centrale dele af Børnekonventionen, hvorved barnets

retssikkerhed øges.

Børnetalsmanden støtter det synspunkt, som udtrykkes i anordningens § 19, at et

barn har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Børne-

talsmanden anfører, at der ikke er tale om hverken en ret for en forælder eller en

pligt for barnet. Bestemmelserne om, at afgørelser efter anordningen skal træffes

ud fra, hvad der er bedst for barnet, at der i alle forhold vedrørende barnet skal

der tages hensyn til barnets egne synspunkter, og at barnet skal inddrages under

en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær (§§ 4, 5 og 34) anses

for at indeholde beskyttelse mod fastsættelse af samvær med voldelige forældre. I

den forbindelse støtter Børnetalsmanden særlig den ikkealdersbetingede pligt i §

34 til at inddrage barnet i sager, der er omfattet af anordningen.

Børnetalsmanden er enig med Grønlands regering i, at anordningens § 20 a om

samvær med bortadopterede børn bør tilpasses til de særlige adoptionstraditioner

i Grønland, og at der i § 22 bør indsættes adgang også for barnets biologiske

slægt til i særlige tilfælde efter en adoption at anmode om anden kontakt end

samvær med barnet, jf. pkt. 3.

Endelig udtrykker Børnetalsmanden tvivl om, hvorvidt anordningen indeholder de

bestemmelser, som synes påkrævet til inkorporering af Børnekonventionens arti-

kel 19. Efter denne bestemmelse skal deltagerstaterne træffe alle passende lov-

givningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler

til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold m.v. Børne-

talsmanden er dog opmærksom på, at bestemmelsen også omhandler anden lov-

givning end forældreansvarslovgivningen.

Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB) glæder sig over, at der med ikraft-

sættelsen af forældreansvarsloven for Grønland lægges op til, at afgørelser om

forældreansvar skal tages ud fra barnets bedste og ud fra barnets perspektiv.

Derudover glæder det MIBB, at det med ikraftsættelsen slås fast, at begge forældre

i udgangspunktet er ligestillet ved at have fælles forældremyndighed.

MIBB mener ikke, at evnen til at være en god forælder afhænger af forælderens

køn, men navnlig af den omsorg man drager for sit barn. Lovforslaget lægger

overordnet op til, at forældre i udgangspunktet skal dele forældremyndigheden.

Derfor undrer det MIBB, at det er moderen, der automatisk får forældremyndighe-

den, hvis forældrene er separeret eller ikke lever sammen ved barnets fødsel, og

MIBB opfordrer til, at begge forældre altid har fælles forældremyndigheden ved

barnets fødsel.

MIBB hilser de gode intentioner om at inddrage barnet i sagsbehandlingen ved

sager om forældreansvar meget velkomne, men MIBB har fokus på, hvordan dette i

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

praksis skal efterleves, når det sociale system i Grønland er udfordret ved et alt

for stort arbejdspres, få kompetencer og få midler.

MIBB mener ikke, at § 34, stk. 2, i tilstrækkeligt omfang sikrer, at myndighederne

inddrager barnet i behandlingen af sager om forældreansvar. MIBB minder i den

forbindelse om børnekonventionens artikel 13 om barnets ret til at give udtryk for

sine synspunkter.

MIBB anerkender, at et godt samarbejde mellem forældre er vigtigt for et barns

trivsel, når forældrene ikke lever sammen. MIBB er grundlægende enig i, at begge

forældre skal være med til at sikre, at barnet har et samvær med den forælder

barnet ikke bor hos. Der er imidlertid risiko for, at samværet fastsættes ud fra

hensyn til forældres og ikke barnets behov. MIBB anbefaler derfor, at samvær skal

foregå i enighed i mellem forældrene med udgangspunkt i barnets behov.

Engagerede Fædre i Grønland finder det stærkt kritisabelt, at anordningens be-

stemmelser om automatisk fælles forældremyndighed ikke skal gælde for børn,

der er født inden anordningens ikrafttræden. Dette vil medføre, at fædre bliver

nødt til at anlægge retssag om etablering af fælles forældremyndighed, og en del

fædre har ikke ressourcerne til at føre sådanne sager. Endvidere mener Engagere-

de Fædre, at børn bør ligestilles, uanset om de er født før eller efter anordningens

ikrafttræden. Alternativt foreslår Engagerede Fædre, at retterne bør kunne træffe

afgørelse om etablering af fælles forældremyndighed ”rent administrativt”, even-

tuelt alene på basis af faderens begæring.

Engagerede Fædre forespørger, hvordan det sikres, at domstolene i sager efter

anordningen reelt tager hensyn til barnets bedste. Dette skyldes, at der i dag ikke

findes vejledninger om udformning af samværsordninger, som ”stort set udfærdi-

ges i blinde” af retten, fordi lægdommeren kun sjældent har en ”moderne børne-

sagkyndig viden”. Det bør overvejes også at lade de retningslinjer, der gælder for

statsforvaltningen, gælde for Grønland eller at udstede retningslinjer for domsto-

lene i Grønland. I den forbindelse forespørger Engagerede Fædre, hvordan det

sikres, at bopælsforælderen ikke kan spekulere i at skabe konflikt, og hvordan

barnets bedste sikres i sådanne situationer.

I relation til samvær anfører Engagerede Fædre i Grønland, at den særdeles lange

sagsbehandlingstid i det grønlandske retsvæsen forhindrer en hurtig etablering af

samværsordninger, der kan sikre kontakten mellem samværsforælder og barn.

Denne sagsbehandlingstid skal nedbringes ganske væsentligt, hvis barnets tarv

rent faktisk skal tjenes. Ellers er der efter Engagerede Fædres opfattelse fare for,

at Børnekonventionens krav om at sikre kontakt og omsorg med begge forældre

ikke bliver overholdt. Engagerede Fædre foreslår derfor, at det overvejes, om

domstolene i Grønland fortsat skal behandle samværssager, eller om behandlin-

gen af samværssager skal overføres til Rigsombudsmanden i Grønland, ligesom

det i Danmark er statsforvaltningen, der behandler samværssager. Hvis domstole-

ne i Grønland fortsat skal behandle samværssager, bør det overvejes, om disse

sager skal kunne afgøres administrativt. Da der i dag kan gå tre måneder, inden

første retsmøde i samværssager afholdes, bør det særskilt overvejes, om midlerti-

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

dige afgørelser om samvær skal kunne træffes administrativt før forberedende

retsmøder.

Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater) finder generelt ikraftsættelsen af

forældreansvarsloven for Grønland positiv med det overordnede formål at forbed-

re retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed m.v., samtidig med at

forældrene pålægges et fælles ansvar for deres børn.

Nunatsinni Advokatit finder reglerne om fælles forældremyndighed positive, men

foreslår at der ved ophævelse af fælles forældremyndighed (§ 11) skal være større

rum til at skønne over, om forældrene kan og vil samarbejde til bedste for barnet.

Nunatsinni Advokatit påpeger endvidere, at kravet om enighed mellem forældre

med fælles forældremyndighed (§ 3) ikke omfatter barnets bopæl, som tilkommer

den forælder, som barnet bor hos. Henset til de store afstande i Grønland og de

høje priser for flyrejser bør der tillægges den anden forælder medbestemmelse

ved flytning med barnet til en anden by/bygd. I modsat fald vil lovens intentioner

om at sikre barnets kontakt med begge forældre kunne sættes ud af kraft. Det

foreslås samtidig, at forældres aftaler om forældremyndighed ikke skal anmeldes

til Rigsombudsmanden eller retten for at være gyldige, men at de skal godkendes.

Nunatsinni Advokatit ønsker det præciseret, at afgørelser om barnets bopæl (§ 17)

skal træffes ud fra barnets tarv, herunder de transportmæssige udfordringer in-

ternt i Grønland og mellem Grønland og Danmark. Samtidig bør tilsidesættelse af

kravet om varsling ved flytning (§18) kunne sanktioneres.

Nunatsinni Advokatit finder, at mulighederne for at skræddersy samværsordninger

ud fra det enkelte barns behov som udgangspunkt er positive. Dog bør mulighe-

den for at fastsætte deleordninger begrænses til situationer, hvor forældrene er

enige herom. Det foreslås videre, at muligheden for, at den forælder, som barnet

har bopæl hos, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder

til et møde om samværet (lovens § 19, stk. 4), bør sættes i kraft for Grønland.

Endvidere bør forældre have mulighed for at få fastsat samvær efter reglerne i

forældreansvarsloven, selvom barnet er anbragt uden for hjemmet (§ 24). Der-

imod bør bestemmelsen om samvær med bortadopterede børn (§ 20 a) ikke sæt-

tes i kraft for Grønland, da bestemmelsen strider mod den grundlæggende tanke

om, at barnet efter adoption bliver en del af adoptivfamilien. Endelig foreslås det,

at bestemmelsen om klageinstans i sager om orientering af barnet indsættes di-

rekte i bestemmelsen om orienteringsretten (§ 23).

I relation til sagsbehandlingsreglerne foreslår Nunatsinni Advokatit, at samtaler

med børn ikke må afholdes uden deltagelse af en børnesagkyndig (§ 34), da det

er vigtigt, at der er professionelle til at tage vare på og tale med barnet. Samtidig

bør bestemmelsen om, at et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode statsforvaltnin-

gen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets

bopæl eller samvær, sættes i kraft for Grønland, eventuelt i modificeret form, jf.

oven for om børnegrupper. Nunatsinni Advokatit foreslår samtidig, at det overve-

jes at overføre kompetencen til at behandle sager om forældremyndighed m.v. til

en administrativ myndighed i Grønland – ligesom i Danmark – der kan levere de-

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

taljerede, smidige og foranderlige løsninger. Endelig foreslås det, at muligheden

for at afvise at behandle samværssager udvides til også at omfatte sager om for-

ældremyndighed og barnets bopæl (§ 39).

Advokatrådet har afgivet tilsvarende høringssvar som Nunatsinni Advokatit.

Institut for Menneskerettigheder noterer sig, at det fremgår af lovforslaget, at

retterne og Rigsombudsmanden ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven får

mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller kon-

fliktmægling, da det grønlandske samfund ikke indeholder de fornødne kompe-

tencer til at gøre dette obligatorisk. Instituttet anbefaler, at det løbende overvejes,

om det er muligt at udvikle de fornødne kompetencer til at indføre en obligatorisk

adgang til børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.

Det Sociale Ankenævn har ingen bemærkninger til, at afgørelser om nægtelse af at

give oplysninger om barnet og udlevere dokumenter om barnets forhold (§ 23)

skal kunne påklages til Nævnet. Nævnet formoder, at der vil blive tale om ret få

sager. Nævnet gør opmærksom på, at det ofte er nødvendigt for nævnet at få op-

lyst, hvem der har forældremyndigheden over et bestemt barn. Det samme gør sig

selvfølgelig gældende for kommunerne. Nævnet forespørger derfor, om det vil

være muligt at få anført i Folkeregisteret, hvem der har forældremyndigheden over

et barn.

Kommentar:

Høringssvarene fra Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB), Nunatsinni Ad-

vokatit og Engagerede Fædre i Grønland indeholder en række bemærkninger til

forældreansvarsloven, som den foreslås sat i kraft for Grønland. Det drejer sig om

følgende emner:



Barnets mor har forældremyndigheden over barnet, hvis hun ved fødslen

ikke er gift med eller bor sammen med barnets far.

Samvær skal foregå i enighed mellem forældrene.

Reglerne om automatisk fælles forældremyndighed gælder ikke for børn,

der er født inden anordningens ikrafttræden.

Forældrenes samarbejde ved ophævelse af fælles forældremyndighed.

Medbestemmelse ved barnets flytning af bopæl, når der er fælles foræl-

dremyndighed.

Præcisering af, at afgørelser om barnets bopæl skal træffes ud fra barnets

tarv, herunder de transportmæssige forhold.

Deleordninger begrænses til situationer, hvor forældrene er enige herom.

Forældre bør have mulighed for at få fastsat samvær efter reglerne i for-

ældreansvarsloven, selvom barnet er anbragt uden for hjemmet.

Oplysning om, hvem der er klageinstans i sager om orientering af barnet,

bør indsættes i bestemmelsen om orienteringsretten.

Samtaler med børn må ikke afholdes uden deltagelse af en børnesagkyn-

dig.

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Formålet med lovforslaget og de dertil hørende anordninger er at sætte forældre-

ansvarslovgivningen i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de grøn-

landske forhold. De nævnte regler og ændringsforslag vedrører ikke grønlandske

forhold, og Social- og Indenrigsministeriet finder derfor ikke grundlag for at gen-

nemføre de foreslåede ændringer. I relation til bemærkningerne om transport af

barnet i forbindelse med sager efter forældreansvarsanordningen bemærkes, at

statsforvaltningen behandler sager efter forældreansvarslovgivningen, hvor en

part bor i udlandet. Lang, besværlig og bekostelig transport er således ikke et

særligt grønlandsk forhold.

Social- og Indenrigsministeriet er enig med Børnetalsmanden i, at den generelle

beskyttelse af børn mod fysisk eller psykisk vold m.v. falder uden for rammerne af

forældreansvarslovgivningen.

Efter myndighedsanordningen træffes afgørelser om forældremyndighed og sam-

vær bl.a. under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, og i disse sager skal der

inden afgørelsen finde en samtale sted med barnet, hvis det er fyldt 12 år. Ved

ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland sættes der forøget fokus på,

at afgørelser om forældremyndighed m.v. skal træffes ud fra, hvad der er bedst

for barnet, og at barnets perspektiv – uanset barnets alder – skal inddrages under

behandlingen af sagen. Der foretages således ikke grundlæggende ændringer i

behandlingen af sager om forældremyndighed m.v. i Grønland. Det bemærkes i

den forbindelse, at Børnekonventionens artikel 13 om barnets ret til at give udtryk

for sine synspunkter gælder for Grønland, og at de gældende bestemmelser om

behandlingen af sager om forældremyndighed i myndighedsanordningen skal

administreres i overensstemmelse med Børnekonventionen.

Social- og Indenrigsministeriet har udstedt en række vejledninger til statsforvalt-

ningen om statsforvaltningens behandling af sager efter forældreansvarsloven. I

forbindelse med ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland, vil disse

vejledninger blive gjort tilgængelige for domstolene i Grønland og for Rigsom-

budsmanden i Grønland.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2., indeholder

det grønlandske samfund ikke fornødne kompetencer til at gøre tilbud om børne-

sagkyndig rådgivning eller konfliktmægling obligatorisk. Af samme grund sættes

reglerne om et barns adgang til at anmode statsforvaltningen om at indkalde for-

ældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær, ikke i

kraft. Social- og Indenrigsministeriet er indstillet på at overveje at indføre pligt for

myndighederne til at tilbyde børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, hvis

der på et senere tidspunkt etableres grundlag herfor.

Det følger af § 39 i udkastet til forældreansvarsanordning, at ikke kun anmodnin-

ger om ændring af samvær men også anmodninger om ændring af forældremyn-

dighed, barnets bopæl, eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene ikke har

ændret sig væsentligt.

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2., foreslås

den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i Grønland, der afgør tvister

om forældremyndighed og samvær, opretholdt. Der er således ikke lagt op til, at

der ved ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen skal foretages grundlæg-

gende ændringer i myndighedsstrukturen på forældreansvarsområdet. Spørgsmå-

let om kompetencefordelingen mellem domstolene i Grønland, Rigsombudsman-

den i Grønland og andre administrative myndigheder vil dog indgå i den videre

ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, jf. pkt. 3.

Efter § 29 i udkastet til forældreansvarsanordning kan retten under en sag om

samvær efter anmodning træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller anden

kontakt. Denne bestemmelse giver bl.a. mulighed for at imødegå de problemer,

som kan opstå, hvis behandlingen af en ansøgning om fastsættelse af samvær

trækker ud. Ved at fastsætte midlertidigt samvær i sådanne situationer kan man

sørge for, at barnets forbindelse med den forælder, som barnet ikke bor hos,

etableres eller bevares, mens sagen behandles. For at nå dette mål er det nødven-

digt, at der hurtigt træffes afgørelse om samværet, eventuelt midlertidigt. Retten

vil kunne træffe en sådan afgørelse om midlertidig samvær inden hovedforhand-

lingen.

I relation til samvær med bortadopterede børn henvises til kommentaren i pkt. 3.

4.3. Afskaffelse af revselsesretten

Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB) og Børnetalsmanden for Grønland

(MIO) glæder sig over, at ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland

medfører afskaffelsen af revselsesretten. Advokatrådet finder, at afskaffelsen af

revselsesretten er positiv for de grønlandske børn.

På vegne af alle børn i Grønland ønsker Børnerådet at udtrykke stor glæde over, at

revselsesretten nu endelig afskaffes med ikraftsættelsen af forældreansvarsloven.

Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater) anfører, at afskaffelsen af revsel-

sesretten er positiv for de grønlandske børn. Nunatsinni Advokatit bemærker dog,

at muligheden for strafferetlig forfølgning af voldelige forældre ikke ændrer den

psykiske virkning, som det har for barnet at blive udsat for vold af sine forældre.

Børnene mangler i denne situation nogen af tale med. Det foreslås derfor, at af-

skaffelsen af revselsesretten følges op med krav til kommunerne om nedsættelse

af børnegrupper.

Kommentar:

Spørgsmål om at pålægge kommunerne at oprette børnegrupper falder uden for

rammerne af forældreansvarslovgivningen og henhører under Grønlands Selvstyre.

4.4. Ændringen af kriminalloven

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Børnetalsmanden for Grønland (MIO) foreslår ligesom Formandens Departement

(se pkt. 3), at § 76 i kriminallov for Grønland ændres, således at også bortførelse

af et barn fra Grønland til Danmark kriminaliseres.

Kommentar:

Der henvises til kommentaren i pkt. 3.

4.5. Ikraftsættelsen for Grønland af lovgivningen om ægteskab mellem to per-

soner af samme køn

Biskoppen i Grønland har noteret sig ændringen for så vidt angår indførelsen af

kønsneutralt ægteskab og i den forbindelse bemærket, at Kirkeloven for Grønland,

§ 14, stk. 2-3, efter ikrafttrædelsen af ændringerne pr. 1. januar 2014, giver mu-

lighed for fritagelse for at udøve eller medvirke ved en kirkelig handling for en

præst eller en kateket. For så vidt angår den fremtidige kirkelige vielsesmulighed

for personer af samme køn udarbejdes i Grønland et nyt vielsesritual i foråret

2014.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder udtrykker tilfredshed med beslutningen

om, at lovgivningen om ægteskab mellem personer af samme køn sættes i kraft

for Grønland.

LGBT Danmark finder det meget tilfredsstillende, at Grønland Selvstyre har anmo-

det om at få den familieretlige lovgivning for Grønland ajourført, herunder ikraft-

træden af bestemmelserne om ægteskab mellem to personer af samme køn. Dels

forbedrer det grønlandske borgeres retsstilling, dels skaber det en ensartethed

indenfor dele af rigsfællesskabet.

4.6. Ikraftsættelse af børneloven for Grønland

Børnetalsmanden for Grønland (MIO) undrer sig over, hvorfor reglerne om fader-

skab i lov for Grønland om børns retsstilling ikke er blevet ajourført samtidig med

ajourføringen af forældreansvarslovgivningen.

LGBT Danmark gør opmærksom på, at ægteskabsloven i Danmark i 2012 blev

gjort kønsneutral ved indførelsen af ægteskab mellem to personer af samme køn.

Retsvirkningerne af disse ægteskaber kom først kom på plads i 2013, bl.a. ved

indførelse af regler om medmoderskab, jf. lov nr. 652 af 12. juni 2013 om æn-

dring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

(Medmoderskab m.v.). Ifølge lovens § 10, stk. 2, kan den sættes helt eller delvis i

kraft i Grønland, men denne mulighed er ikke udnyttet i de forslag, der indgår i

nærværende høring. LGBT Danmark finder det ikke tilfredsstillende, hvis der op-

nås en situation, hvor børn med forældre af samme køn i Grønland falder under

adoptionsloven men i Danmark falder under børneloven – det vil stille regnbuefa-

milier væsentligt ringere i Grønland end i Danmark. Landsforeningen mener ikke,

ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland er tilstrækkelig, med-

mindre reglerne om medmoderskab sættes i kraft for Grønland.

L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Kommentar:

Der henvises til kommentaren i pkt. 3.