Mange tak.
Når jeg valgte at tage ordet ved andenbehandlingen, var det, fordi svarene på mine spørgsmål til lovene kom meget sent.
Jeg gjorde det især, fordi jeg har nogle principielle og alvorlige kritikpunkter til lovbehandlingen, som er vigtige at gøre opmærksom på.
Det principielle og alvorlige består i, at vi her i Folketinget selvfølgelig bør respektere det grønlandske parlaments beslutning vedrørende love, som skal gælde for Grønland.
I dette tilfælde var det et enigt parlament, der havde tilkendegivet, at man ønskede, at der tilbydes børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling med bemærkningen »så vidt muligt«.
I loven, som den foreligger, bliver det alene en bestemmelse om, at retterne og rigsombuddet kan tilbyde børnesagkyndig rådgivning.
Det er udfordrende, da kredsretterne, som har opgaven, henvises til de grønlandske socialforvaltninger, som er overbebyrdede.
Det betyder, at børnesagkyndig rådgivning bliver svært at tilbyde i det omfang, som et bredt flertal i Inatsisartut ellers gerne så.
Nye love kalder på midler, så de kan forbedre retstilstanden for børnefamilier i Grønland.
Det koster at implementere lovgivningen, og det er vigtigt, at vi sikrer, at der er de nødvendige kompetencer ude i kredsretterne og vi er med til at udvikle disse kompetencer.
Derfor bør vi altid huske på, når vi laver lovarbejde, at der også afsættes de fornødne midler, og det var det, der var et af mine kritikpunkter.
Det principielle består også i, at vi i fællesskab – både i det grønlandske parlament, men også her i Folketinget – skal bestræbe os på, at vi ikke laver fremtidige grønlandske love til lightudgaver af de danske love.
Man har fortsat mange love, som skal udarbejdes i fællesskab, og for at vi i Grønland fremadrettet kan få love med samme tyngde som de danske, hvilket er den politiske målsætning, må man være mere varsom med at bruge begrebet »særlige grønlandske forhold« i det videre lovarbejde.
Jeg anerkender, at der visse steder er behov, men lad os sætte barren lidt højere, så lovene, som skal være med til at bære og udvikle det grønlandske samfund, ikke bare bliver realiserbare, men også ambitiøse frem for det modsatte.
Det er ikke her fra Folketingets side, at vi skal være med til at bremse den udvikling, der bør ske i det grønlandske samfund, tværtimod.
Umiddelbart efter andenbehandlingen af disse love var jeg i kort dialog med socialministeren.
Jeg fornemmede, at man er åben over for at finde en løsning i forbindelse med de love, vi behandler i dag, herunder særlig angående implementering af familieretspakken.
Derfor ser jeg frem til et snarligt møde, hvor vi kan drøfte de her ting med ministeren, men hvor vi også kan komme med konstruktive input til, hvordan man kan finde en løsning og realisere det i Grønland.
Familieretspakken består af tre dele, og som jeg sagde under andenbehandlingen, er det en vigtig lov for rigtig mange mennesker i det grønlandske samfund.
Det er også en lov, som har været længe undervejs, og derfor glæder jeg mig over, at vi i dag kan stemme den igennem, og jeg stemmer for med de bemærkninger, som jeg har anført.
Mange tak.