Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
16. november 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 5. november 2015, efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 5 (Lov nr. L 34), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes fremlægge argumenter for og/eller imod at forlænge fristen for at
anlægge sag om tilbagelevering over de 3 år, som ligger i forslaget.
Svar:
Argumentet for at have den længst mulige frist for at anlægge sag med krav om
tilbagelevering er, at det giver den ansøgende medlemsstat bedre tid til at forberede
sagen. Dette er også baggrunden for, at det omarbejdede direktiv hæver fristen fra ét til
tre år.
Argumentet for, at der fortsat bør være en frist er, at besidderen af et kulturgode også
må have en berettiget forventning om, at spørgsmålet om hvorvidt kulturgodet skal
tilbageleveres, og der i givet fald kan opnås erstatning, bliver afgjort inden for en
rimelig tid.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at fristen gælder fra det tidspunkt, hvor den
ansøgende medlemsstats kompetente myndigheder får kendskab til, hvor kulturgodet
befinder sig og til besidderens eller indehaverens identitet. Det er lagt til grund for
direktivets frist, at den ansøgende medlemsstat inden for disse tre år må være i stand
til at tage stilling til, om der skal rejses et krav og forberede dette krav. Fristen på tre
år svarer til den frist, der er fastsat i konventionen af 24. juni 1995 om stjålne og
ulovligt udførte kulturgenstande.
Det skal bemærkes, at direktivet ikke giver nogen hjemmel til, at det enkelte land
fastsætter en anden frist end de tre år i sin lovgivning; i stedet fastsætter direktivet
eksplicit (artikel 8), at medlemsstaterne i deres lovgivning skal fastsætte en frist på tre
Dok. nr. 15/01539-6