Tak, formand.
Og tak til alle ordførerne for de positive bemærkninger, der er faldet.
Det handler jo grundlæggende om, at kulturgoder, der udføres af et EU-land, så vidt muligt skal tilbageleveres, og det har været nødvendigt at ændre direktivet, fordi det tidligere direktiv ikke har været tilstrækkelig effektivt.
Det er et problem, fordi vi skal have regler, som afskrækker tyveknægte fra at foretage ulovlig handel med kulturgoder, og det handler jo ikke kun om, at kulturgoder kan komme i forkerte hænder, men også om, at kulturgoder kan blive ødelagt, som vi jo på smerteligste vis ser det ske uden for EU i øjeblikket.
Den nye udgave af direktivet rummer en række tiltag, som skal gøre direktivet lettere at bruge.
Danmark har jo ratificeret en international konvention om samme emne – konventionen om tilbagelevering af stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande – som jo forhåbentlig kan få en effekt uden for EU.
Jeg bemærkede, hvad Dansk Folkepartis ordfører sagde om krigsbytte fra svenskekrigene.
Det er jo en spændende debat, som jeg også selv har været optaget af en tid, og jeg var stærkt aktiv i forbindelse med udleveringen af halvdelen af de islandske håndskrifter.
Jeg synes på mange måder, at forholdet mellem venligsindede nationer bør være præget af, at man også ser lidt på, om der er kulturgoder, som bør komme tilbage, hvor de hører hjemme.
Men for det første er der jo altså tale om suveræne stater, som helt selv bestemmer – det skal vi respektere – og for det andet er der altså gået temmelig mange år, siden svenskerne røvede noget i Danmark.
I øvrigt er jeg ikke sikker på, at de røvede det; jeg tror, det var et led i fredstraktaten.
I hvert fald må jeg konstatere, at den frist, vi taler om her, udvides fra 1 til 3 år og ikke fra 1 til 300 år, som jo ikke engang ville række, hvis vi skulle have de svenske tyvekoster tilbage.
Skal vi ikke glæde os over, at Jyske Lov jo faktisk lå herude i Vandrehallen i rigtig lang tid?
Så man kan jo tale om tingene mellem venligsindede nationer.
Hr.
Søren Søndergaard spørger, om ikke en yderligere forlængelse af fristen kunne lade sig gøre, uden at der var tale om overimplementering.
Det kan vi selvfølgelig tale om.
Regeringens holdning til overimplementering er den, at vi ikke vil have, at EU skal have skylden for regler, som vi selv har skabt.
Deri ligger jo ikke, at vi ikke kan så at sige forbedre EU's regelsæt med en særlig dansk tilføjelse – det kan vi, men så er det altså dansk lovgivning og ikke EU's lovgivning, som eventuelle utilfredse personer vil støde imod.
Det er i øvrigt noget, vi vender tilbage til, når det gælder ophavsret.
Til slut vil jeg endnu en gang takke ordførerne for, at de har taget så venligt imod forslaget.
Og jeg ser frem til, at vi hurtigt kan besvare de spørgsmål, der måtte være i Kulturudvalget.