Indledningsvis vil jeg selvfølgelig gerne takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget.
Jeg noterede mig et par reservationer, men dog alligevel også fra den side et ønske om, at vi måske kan mødes under udvalgsbehandlingen.
Jeg vil gerne tilkendegive over for hele udvalget, at jeg meget gerne kommer i udvalget, hvor vi kan drøfte nogle af de her synspunkter.
Jeg tror, vi måske er nødt til at starte et lidt andet sted, end debatten har gjort i dag, nemlig tage udgangspunkt i, at formålet med lovforslaget jo er at sikre en fri adgang til at komme til og fra vores lufthavne.
Der skal vi netop standse op og huske, at det er et spørgsmål om, hvorvidt man er tilhænger af, at der skal være fri tilgang – altså, det er tilgangen til lufthavnen, vi taler om.
Jeg tror alligevel, der er en del, der synes, at man burde kunne komme til en lufthavn og fra en lufthavn uden at skulle til at betale for alene at få adgang dertil.
Man må jo huske, at lufthavnene er lokale monopoler – der er jo ikke nogen konkurrence.
Det er lokale monopoler, som har monopol på adgang til rejser med fly.
I dag kan vi ikke forhindre, at lufthavne gør selve det at komme til og fra lufthavnen til et område, hvor der kan tjenes penge.
Man kunne måske godt prøve sådan at tænke over, om vi har andre steder, som man også skal til og fra for at lade sig transportere.
Altså, vi taler slet ikke om transporten, vi taler alene om det, om man kan komme til og fra stedet.
Så en lufthavn kan altså i dag lovligt gøre det til en forretning, at folk har behov for at få adgang til lufthavnen, når de f.eks.
skal på en flyrejse eller de bare gerne vil byde et familiemedlem velkommen hjem efter en lang rejse.
Der kan lufthavnen altså gå ind og sige, at alene det at få adgang til lufthavnen skal man til at betale for.
Man kan jo sagtens regne ud, at der med stor sandsynlighed vil kunne udtænkes forskellige former for direkte eller indirekte betaling, og jeg er bare nødt til sige, at regningen naturligvis kun vil blive sendt ét sted hen:
Det vil gøre det dyrere at rejse for almindelige mennesker og for alle dem, som rejser som en del af deres erhverv.
Lad os nu lige huske, hvad det var – sådan som jeg ser det, i hvert fald – der gjorde, at man fik en aftale.
Jeg beder alle om at erindre, hvad det var, der skete.
Det var jo sådan, at der sidste år var en meget konkret plan om at indføre betaling for adgang til Københavns Lufthavn.
Tilbage i december sidste år, skal man jo huske, lå der en helt klar plan for, hvordan det skulle foregå.
Et udbud af taxibetjeningen havde som formål at give det vindende taxiselskab eneret på at tage kunder op ved taxikøen i lufthavnen.
Og lufthavnen imødeså at opkræve en betaling for at give den her eneret.
Med lovforslaget, som vi drøfter her i dag, er der to ændringer i luftfartsloven.
For det første fastslås det, at lufthavnene skal give fri adgang for transport af personer til og fra deres ankomst- og afgangsterminaler og gratis parkering i mindst 15 minutter for private biler.
Det er for så vidt ikke noget, man har nu, men det kan man blive sikker på sådan her.
For det andet sikres det så, at lufthavnene fortsat kan lave trafikledelsesordninger, dvs.
f.eks.
opsætte bomme og signaler for at forbedre adgangen til lufthavnene og udnyttelsen af faciliteterne til parkering.
Så lufthavnene får mulighed for at opkræve betaling fra taxiselskaberne og busselskaberne, men kun til at dække de direkte omkostninger, der er, ved trafikledelsesordninger.
Bestemmelsen om betaling skal beskytte såvel taxiselskaberne og busselskaberne som deres kunder.
En vedtagelse af lovforslaget får kort fortalt den konsekvens, at borgerne sikres et bredt udbud af muligheder for transport til og fra lufthavnene, at lufthavnene kan forbedre udnyttelsen af adgangsveje og opholdsarealer gennem en effektiv organisering af trafikken, og at taxiselskaber, busselskaber og deres kunder beskyttes mod at blive ramt af urimelige ekstraregninger.
Så jeg vil bare afslutningsvis endnu en gang takke for de positive bemærkninger, som jeg også håber vil blive fastholdt under udvalgsarbejdet i et sådant omfang, at der kan dannes et bredt flertal for lovforslaget.
Jeg hørte under debatten her, at nogle sagde, at man selvfølgelig også kunne evaluere det, når nu man havde lavet en frivillig ordning.
Jeg vil bare sige, at jeg sådan har den helt afslappede tilgang til det, at jeg undrer mig over, at en frivillig ordning først kommer, når man er klar over, at et lovforslag er på vej.
Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man ikke startede med at lave en frivillig ordning, når det nu var det, man gerne ville.
Så havde det jo slet ikke været nødvendigt at begynde at forberede et udbud.
Men det var faktisk først derefter, da vi begyndte at sige, at der altså skal være fri adgang til de her steder, det kom.
Og jeg vil også gerne sige, at jeg håber, vi også kan blive enige om, at det alle andre steder, hvor borgere skal have adgang for at kunne komme med nogle trafikformer, skal være sådan, at man har fri adgang til de steder.
Så må man gerne selv finde ud af, hvordan man laver det.
Vi har jo fri konkurrence på flyrejser og taxiselskaber osv.
– det er noget helt andet.
Men om spørgsmålet her, altså det at have fri adgang til og fra de her steder, vil jeg sige, at der synes jeg altså at man skal sikre befolkningen.
Det er det, der bl.a.
er baggrunden for lovforslaget.