Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
L 32
Offentligt
1573574_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. november 2015 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
L 32 – spørgsmål nr. 3
Kan ministeren oplyse, hvordan ”tvingende almene hensyn” fortolkes i forbindelse
med delvise anerkendelser?
Svar
Efter lovforslagets § 10, stk. 4, kan delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret er-
hverv afvises, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn, og hvis det ikke går
ud over, hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at nå det ønskede mål.
”Tvingende almene hensyn” er hensyn, der ifølge EU-Domstolens praksis er aner-
kendt som sådanne. Der findes ikke en udtømmende liste over sådanne hensyn,
men fra praksis kan f.eks. nævnes hensynet til den offentlige orden, den offentlige
sikkerhed, tryghed for borgerne, den offentlige sundhed, bevarelsen af den finan-
sielle balance i de sociale sikringsordninger, beskyttelsen af forbrugerne, tjeneste-
modtagerne og arbejdstagerne, retfærdige handelstransaktioner, bekæmpelse af
bedrageri, beskyttelsen af miljøet, herunder bymiljøet, dyresundheden, intellektu-
elle ejendomsrettigheder, bevarelsen af den nationale historiske og kunstneriske
arv samt social- og kulturpolitiske målsætninger. Der er tale om et instrument, som
er udviklet af EU-Domstolen, og som fortsat er under udvikling.
I forbindelse med anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i form af delvis
adgang kan det f.eks. være hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed, som er
aktuelt, og som kan berettige indgreb i etableringsfriheden og den frie udveksling af
tjenesteydelser.
Omfanget af lovregulerede erhverv og deres indhold er defineret i national lovgiv-
ning og er forskelligt fra medlemsland til medlemsland. Der er, som nævnt, ikke
tale om en udtømmende liste over tvingende almene hensyn, og f.eks. erhverv med
sundheds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser kan ikke på forhånd udelukkes fra
muligheden for delvis adgang. Den kompetente myndighed skal i den konkrete sag
og i hvert enkelt tilfælde vurdere muligheden for at give delvis adgang, eller om der
kan gives afslag herpå begrundet i et tvingende alment hensyn. Dette skal ske un-
der overholdelse af proportionalitetsprincippet.
27. november 2015
Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/030159-02
Side
1/2
L 32 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren kan oplyse, hvordan tvingende almene hensyn fortolkes i forbindelse med delvise anerkendelser, til uddannelses- og forskningsministeren
1573574_0002.png
Bestemmelsen om delvis adgang finder ikke anvendelse på erhvervsudøvere, der er
omfattet af automatisk anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer,
f.eks. læger, tandlæger, farmaceuter, sygeplejersker m.fl.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet
Side
2/2