Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer.

Af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 29.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Danmark har en grundlæggende interesse i, at EU's indre marked fungerer. Det gælder, uanset om man er arbejdstager med lyst til en international karriere i et andet EU-land, eller om man er dansk virksomhed på jagt efter specialister fra andre EU-lande. Hvis den frie bevægelighed for arbejdstagere skal fungere i praksis, så skal administrative barrierer gøres så overkommelige som muligt. Det skal ske, samtidig med at der i Danmark føres effektiv kontrol med, at de udenlandske arbejdstagere, der arbejder i Danmark, fuldt ud lever op til danske faglige standarder. Samtidig er det afgørende, at omrejsende arbejdstagere ikke medvirker til social dumping i værtsmedlemslandet.

Med L 32 gennemføres dele af det reviderede anerkendelsesdirektiv fra 2013, der gør det lettere på tværs af EU-lande at få godkendt erhvervs- og uddannelsesmæssige kvalifikationer, der er relevante for udførelsen af regulerede erhverv. Helt konkret betyder lovforslaget bl.a., at der indføres et europæisk erhvervspas i første omgang for et begrænset antal regulerede erhverv. Det elektroniske erhvervspas er et certifikat, som på frivillig basis udstedes til arbejdstagere, der ønsker at arbejde i et reguleret erhverv i et andet EU-land. Erhvervspasset skal på baggrund af IMI, informationssystemet for det indre marked, sikre, at der udvikles fastlagte og elektroniske procedurer for anerkendelse af erhvervskompetencer på tværs af EU's grænser. Erhvervspasset vil samtidig betyde, at arbejdstageren kan starte processen vedrørende anerkendelse af erhvervskompetencer i hjemlandet. Men den endelige afgørelse om anerkendelse af kvalifikationer ligger hos værtsmedlemslandet.

Et andet og positivt element i lovforslaget vedrører indførelsen af et advarselssystem. Advarselssystemet vil automatisk gøre medlemslandene opmærksomme på, hvis personer, der arbejder med børn eller sundhed, er blevet forbudt at udføre deres erhverv. Derudover vil advarselssystemet afsløre identiteten på personer, der i forbindelse med ansøgning om anerkendelse af kvalifikationer har begået dokumentfalsk. Man kan således berettiget forvente, at vi fremover vil se færre sager, hvor eksempelvis læger uberettiget og til skade for patientsikkerheden har fået lov at praktisere i Danmark.

Afslutningsvis vil jeg i forlængelse af bl.a. LO's høringssvar anføre, at det er vigtigt for Socialdemokraterne, at L 32 ikke påvirker Danmarks mulighed for at stille krav til sundhed og sikkerhed på arbejdsmarkedet, og at L 32 ikke ændrer på, at arbejde i Danmark også fremover skal foregå på danske vilkår.

Med de bemærkninger kan jeg meddele, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, og jeg vil derfor sige tak til ordføreren og bede hr. Jens Henrik Thulesen Dahl komme op.

Tak. Det er dejligt, at vi igen er kommet i gang med lovgivningsarbejdet på uddannelsesområdet. Det er dejligt at se en veloplagt minister, gode ordførerkollegaer klar til debat. Jeg ser frem til debatter i den kommende samling om fremdriftsreform, dimensionering, taxameter, kvalitet og meget mere.

Dagens lovforslag giver nok ikke anledning til helt så meget debat som flere af de kommende temaer. Grundlæggende handler det om at implementere et EU-direktiv, som giver bedre muligheder for at få anerkendt uddannelser og dermed udøve lovregulerede erhverv på tværs af EU. Det er grundlæggende naturligvis helt fint, at man ikke skal diskutere, hvilke formelle uddannelseskompetencer man har ved en ansættelse, men at det handler om de kompetencer, man i øvrigt har, og hvordan man bruger dem.

Nu handler det her jo om fokus på uddannelse, hvor det kræver en autorisation at agere, og her er det jo helt fint, at vi har styr på, at lægen, sygeplejersken, jordemoderen har en formel uddannelse, som principielt er på niveau med den danske. Samtidig er det helt essentielt for behandlingen af lovforslaget, at det kun handler om anerkendelse af uddannelsesniveau.

Derudover er det naturligvis også vigtigt, at vi kan sætte ekstra krav, f.eks. sprogkrav. Ministeren har oplyst i høringskommentarerne, at sprogkrav ikke hører under denne lovgivning, men for os i DF er det bare ekstremt væsentligt, at der kan stilles og bliver stillet sprogkrav til f.eks. læger og sygeplejersker. Derfor er det også bekymrende, når ministeren oplyser, at sprogkravene ikke må overstige, hvad der er nødvendigt og rimeligt for at udøve erhvervet.

Dertil kommer, at sprogkontrol vil være rimelig og nødvendig for det pågældende job og begrænse et kendskab til et officielt sprog, eller hvis dette sprog også er et af Unionens officielle sprog, et administrativt sprog i værtsmedlemsstaten. Det kunne umiddelbart lyde meget tilforladeligt, men jeg vil bare gerne have en forsikring om, hvordan det vil blive tolket og brugt, så vi er sikre på, at vi både kan og vil stille krav til f.eks. læger og sygeplejersker om, at de også kan begå sig på dansk på et rimeligt niveau.

Det skal være helt klart, at vi skal have præciseret, hvilke krav der stilles til sproglige kompetencer. Vi skal vide, hvilke lovregulerede erhverv inden for sundhedssektoren, der vil blive omfattet af den skærpede sprogkontrol, samt hvilken rolle de kompetente myndigheder og arbejdsgiverne har i forhold til sprogkrav og sprogkontrol.

Derudover er der i forslaget en mulighed for delvis anerkendelse af uddannelser, dvs. en anerkendelse, også selv om man kun delvis lever op til uddannelseskravene. Det er for os bekymrende, hvis det bliver brugt f.eks. på læger. Hvem vil ønske at blive behandlet af en delvis uddannet læge?

Ministeren oplyser, at en vis adgang til at udøve et erhverv kan afslås, hvis der foreligger tvingende almene hensyn, som er anerkendt af EU-Domstolen, herunder offentlig sundhed og sikkerhed. Det er op til den enkelte myndighed for det respektive erhverv at vurdere, om sådanne hensyn foreligger. Delvis adgang gives ud fra en konkret vurdering fra sag til sag. Derfor har vi brug for at få oplyst, hvordan man vil fortolke og bruge tvingende almene hensyn. Kunne man f.eks. udforme fælles krav og retningslinjer, der er gældende for alle myndigheder for anvendelsen af delvis anerkendelse, herunder en fortolkning af tvingende almene hensyn?

Men med de ord vil jeg sige, at hvis vi ellers får det her ordentligt beskrevet og forsikret, vil DF kunne støtte forslaget. Tak.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste i rækken af talere er hr. Hans Christian Thoning.

Tak for det. På vegne af Anni Matthiesen skal jeg holde følgende ordførertale:

Lovforslaget skal implementere dele af det reviderede EU-direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Overordnet set giver direktivet en statsborger i et EU-medlemsland mulighed for at udøve et lovreguleret erhverv i en anden medlemsstat end den, hvor man har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer. En EU-statsborger er som udgangspunkt kvalificeret til at udøve et lovreguleret erhverv i et andet EU-land, hvis vedkommende er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.

Formålet med lovforslaget er at modernisere systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, så det bliver lettere og mere smidigt at søge om anerkendelse for EU-borgere, der ønsker at udøve et reguleret erhverv i et andet EU-land.

Konkret indeholder lovforslaget bl.a. følgende nye tiltag : indførelsen af et nyt europæisk erhvervspas, en revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemslandene, nye regler om, at dimittender kan få anerkendt et praktikophold fra et andet medlemsland, indførelse af regler for delvis anerkendelse til udøvelse af lovregulerede erhverv, indførelse af fælles uddannelsesprincipper, indførelse af et advarselssystem om frakendelse af retten til at udøve et erhverv og anvendelse af forfalsket dokumentation, obligatorisk anvendelse af det indre markeds informationssystem, en fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion, herunder udvidelse af servicedirektivets kvikskranker.

Hvis jeg skal fremhæve et af de nye tiltag, er der forslaget om indførelse af et advarselssystem for alle erhverv, hvis handlinger kan påvirke patientsikkerheden, og dem, der er involveret i uddannelse af børn. Hvis en person er blevet forbudt at udøve sit erhverv, selv midlertidigt, vil en advarsel blive sendt til de andre medlemsstater. Dette skal sikre fortsat forbrugerbeskyttelse og patientsikkerhed i forbindelse med arbejdstageres mobilitet.

Lovforslaget gør det som tidligere sagt lettere for EU-borgere at få anerkendt erhvervsmæssige kvalifikationer til at arbejde inden for et lovreguleret erhverv i andre medlemsstater. Dermed øges arbejdskraftens frie bevægelighed inden for disse erhverv. Dette vil lette virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft fra andre EU-lande, og EU-borgerne vil nemmere få beskæftigelse inden for disse erhverv i et andet EU-land. Forslaget vil styrke det indre marked og dermed skabe vækst og job.

Med disse ord kan Venstre støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Ordet er hermed hr. Finn Sørensens.

Tak. Jeg har fået lov at blande mig i det uddannelsespolitiske. Lovforslaget gennemfører dele af anerkendelsesdirektivet, som blev revideret i 2013. Enhedslisten er meget kritisk over for dette direktiv, ligesom fagbevægelsen i øvrigt var. Direktivet bygger på det princip, at medlemslandene gensidigt skal anerkende de andre medlemslandes uddannelser og kvalifikationer ved udøvelsen af en række lovregulerede erhverv, og dem har vi rigtig mange af her i Danmark.

En hurtig øvelse på Google viste, at vi har 119. Det har jeg fundet frem til, og det er jo alt lige fra udførelse af stilladsarbejde, asbestnedrivning, bygningsinstallationer og en række erhverv inden for sundhedssektoren til jurister og revisorer osv. osv. Altså en lang række erhverv, hvor vi har fundet, at her er det nødvendigt at lovregulere de kvalifikationer, der skal til for at udføre erhvervene.

Men direktivet medfører, at vi som Folketing og danske myndigheder mister indflydelse på, hvilke uddannelser og faglige kvalifikationer der skal kunne give adgang til at udføre de pågældende erhverv her i landet. Det bliver i stedet overladt til EU og oven i købet til Kommissionen, der løbende skal udarbejde og justere listerne over, hvilke uddannelser og kvalifikationer der skal anerkendes i medlemslandene. Det er jo helt i strid med et grundlæggende princip om, at det skal være værtslandets regler, der gælder.

Det medfører en risiko for sænkning af udannelsesstandarder, hvilket også kan få konsekvenser for miljø- og arbejdsmiljøstandarder og forbrugersikkerhed osv.

Vi er derfor meget enige med LO, der i januar 2012 i sit høringssvar til direktivet konkluderede, at direktivet fremmer muligheden for social dumping og begrænser nationalstaternes selvbestemmelse og arbejdsmarkedets parters involvering. Det er et høringssvar, som LO henviser til, og i alt væsentligt gentager i sit høringssvar til dette lovforslag.

Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på LO's høringssvar, hvor der gøres opmærksom på, at en meget stor del af de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde i byggesektoren, er registreret som selvstændige og derfor vil kunne fritages fra forhåndskontrol af deres kvalifikationer. Denne slækkelse af reglerne favoriserer udenlandsk arbejdskraft på bekostning af dansk og åbner op for social dumping.

Det kan få drastiske konsekvenser for sikkerheden på byggepladserne, som i forvejen er en sektor med høj risiko for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Jeg er helt enig i LO's vurderinger af dette.

Herudover medfører direktivet, at vi køber katten i sækken og får nøjagtig den samme problemstilling, som vi har på andre områder, hvor vi overlader det til EU at regulere på baggrund af såkaldt gensidig anerkendelse.

Der er i realiteten ingen – måske på nær Kommissionen selv – der har overblik over, hvad retstilstanden og praksis er i de 28 medlemslande, hvad hele det her problemfelt angår. Vi aner ikke, hvad for nogle uddannelser og kvalifikationer vi i øvrigt kan blive tvunget til at anerkende.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, gennemfører kun dele af anerkendelsesdirektivet, men det giver jo de samme problemer i forhold til de emner, der behandles. Vi skal anerkende praktikophold fra et andet medlemsland, vi skal anerkende delvis adgang til erhvervsudøvelse i lovregulerede erhverv på et kvalifikationsgrundlag, som ellers ikke ville være lovligt i Danmark. Vi skal anerkende uddannelsesbeviser, der er opnået på grundlag af såkaldt fælles uddannelsesprincipper. Og endelig er der retssikkerhedsmæssige problemer med forslaget, da det indebærer et brud med hidtidige danske regler om, at man ikke kan videregive oplysninger om strafbare forhold, uden at den pågældende har givet samtykke til det.

Jeg har selvfølgelig bemærket, at når det drejer sig om delvis anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, kan vi afvise det med begrundelse i tvingende almene hensyn, altså hensynet til almenvellet, f.eks. sundhed og den slags. Det lyder jo vældig godt, men det betyder, at det i sidste ende er op til EU-domstolen at afgøre, om en sådan afvisning er i strid med reglerne om fri bevægelighed.

Der er bestemt ikke positive erfaringer, hvad det angår. Her kan man bare se på at Laval-dommen, hvor domstolen slog fast, at henvisningen til almene hensyn ikke kunne bruges som begrundelse for, at de svenske bygningsarbejderes konflikt imod de litauiske firma Laval var lovlig. Domstolen dømte som bekendt konflikten ulovlig bl.a. med henvisning til, at den begrænsede den fri bevægelighed.

Der skal rigtig meget til, før domstolen tager henvisninger til almenvellet for gode varer, når det drejer sig om fri bevægelighed. Her er det som regel hensynet til de såkaldt økonomiske friheder som fri bevægelighed for kapital, arbejdskraft, varer og serviceydelser, der vinder.

Vi har endnu til gode at se, hvad de konkrete konsekvenser bliver for en lang række lovregulerede erhverv, men det er jo mere end rigeligt, at vi på denne måde forringer mulighederne for selv at bestemme på dette område.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Tak til ordføreren. Så vil jeg bede hr. Henrik Dahl om at tage ordet.

Tak for det. Diskussionerne om retsforbeholdet kunne give anledning til den opfattelse, at Liberal Alliance er et anti-EU-parti, men vi er ikke imod alle EU's gerninger og alt EU's væsen. Lovforslaget med det meget uheroiske navn, lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, fortæller hvorfor.

Det er sund fornuft at indføre et europæisk erhvervspas. Det er sund fornuft at forenkle processen, når f.eks. sygeplejersker eller fysioterapeuter søger arbejde i andre EU- eller EØS-lande. Det er sund fornuft at arbejde hen imod mere automatik i anerkendelsen af almindeligt udbredte uddannelser. Det er til f.eks. læger og tandlæger sund fornuft at have et sæt mindstekrav, som følger med den faglige udvikling inden for de her fag. Det er sund fornuft at anerkende udenlandske praktikophold. Og det er sund fornuft at styrke beskyttelsen af patienter og forbrugere med et advarselssystem.

Endelig skal det bemærkes, at forslaget har en målsætning eller en hensigtserklæring om at arbejde for deregulering, hvor det giver mening, uden at gå på kompromis med f.eks. beskyttelsen af patienter og forbrugere. Det er et projekt, Liberal Alliance i højeste grad glæder sig til at opleve bære frugt.

Er der så ikke ulemper ved forslaget? Jo, dem undgår man ikke helt. Der lægges op til en administrativ praksis, der er endog endnu mere kompleks end den, vi har i dag, med det indre markeds informationssystem. Så er der det evige spørgsmål om datasikkerheden for personfølsomme oplysninger. Her er det vigtigt, at man ikke forledes til at tro, at målet helliger midlet. Vi må i det udvalgsarbejde, der kommer, have opmærksomheden rettet mod den enkeltes ret til privatliv.

Men alt i alt er det et godt og praktisk lovforslag, der fremmer arbejdskraftens frie bevægelighed og gør hverdagen lettere, både for mange enkeltpersoner og mange virksomheder. Det tilslutter vi os i Liberal Alliance, og vi ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Jeg vil så give ordet til fru Carolina Magdalene Maier.

Tak for det. Som det er blevet sagt et par gange, behandler vi L 32, hvor hensigten er at revidere og modernisere systemet for medlemsstaters anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, så det bliver mindre byrdefuldt for EU-borgere, som er fuldt kvalificerede til at udøve et lovreguleret erhverv i en medlemsstat.

I Alternativet sætter vi pris på, at det her lovforslag vil gøre det nemmere for kvalificerede udlændinge at opnå anerkendelse for de kvalifikationer, som de har med sig hjemmefra, når de kommer til Danmark og varetager et erhverv eller et praktikophold. Den mobilitet og mangfoldighed og læring på tværs af grænser, som lovforslaget understøtter, ser vi som en stor fordel, ikke bare for dansk erhvervsliv, men for dansk samfundsliv i det hele taget.

I bemærkningerne til lovforslaget står der anført, at hensigten med det her lovforslag er at styrke det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed i EU med henblik på jobs og vækstskabelse. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der også havde stået, at hensigten var at styrke den sociale bæredygtighed i samfundet, for det, der er vigtigt i forhold til at komme til Danmark og få et job, er jo, at ikke alene hjælper man en udlænding med at få et job ved at gøre det nemmere, men det styrker jo også dansk erhvervsliv og social bæredygtighed på arbejdspladsen, når vi blander forskellige kulturer og forskellige kompetencer og forskellige erfaringer.

For Alternativet handler international udveksling af job og kvalifikationer nemlig ikke kun om at skabe økonomisk vækst, det handler om andet og mere end det, nemlig også om perspektiv, det handler om udsyn, om mangfoldighed og ikke mindst om globalt medborgerskab.

Til sidst kunne jeg godt tænke mig at knytte en enkelt kommentar til, at det her jo selvfølgelig er et lovforslag, som ligger inden for EU. Vi ser gerne, at man fra regeringens side også arbejder for at gøre det nemmere for borgere, der kommer fra lande uden for EU til Danmark at få, hvad kan man sige, anerkendt og godtaget de kompetencer og kvalifikationer, som de har med sig. Og her tænker jeg selvfølgelig i særdeleshed på bl.a. de mange syriske flygtninge, der kommer til Danmark, veluddannede og med rigtig gode kvalifikationer og kompetencer, og som vi i høj grad bør hjælpe til at få en fod inden for på det danske arbejdsmarked, både – og i høj grad – for deres skyld, for deres integrations skyld, men i særlig høj grad også for os danskere og for de danske arbejdspladser, så vi fremmer den kulturelle mangfoldighed.

Alternativet ser det her lovforslag som et skridt i den rigtige retning, og vi kan derfor støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Jeg vil så give ordet til fru Ida Auken.

Mange tak. Det lyder jo som et meget teknisk lovforslag, når man står og ser på, at nu skal vi implementere et direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, men det er jo i virkeligheden et meget, meget vigtigt formål, fordi det er med til at sikre, at vi internt i Europa, men jo også i Danmark, kan få adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Hvorfor er det nu, vi har brug for det? Jo, det er jo nu engang sådan, at hvis vi kigger på, hvor mange mennesker der er i Danmark til at betale regningerne, til at gå på arbejde, til at sørge for, at der er arbejdskraft i vores virksomheder, er vi faktisk er blevet 74.000 færre til at betale regningerne bare siden 2008. Hvis vi lige går 7 år tilbage og sammenligner, er der altså nu 74.000 færre, som går på arbejde og betaler regningerne. Og det vil sige, at vi faktisk har rigtig meget brug for hænder, kloge hoveder, mennesker, der kommer hertil med en uddannelse og kan hjælpe os med at betale regningerne.

For nylig besøgte jeg Herning Erhvervsråd. De havde spurgt deres virksomheder, hvad de største problemer var, og i år havde det vendt for dem. Nr. 1 for virksomhederne var mangel på kvalificeret arbejdskraft og behovet for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Så for danske virksomheder er det også helt centralt, at de kan få adgang til mennesker med en høj uddannelse, og det er jo det, det her skal hjælpe til med.

Hvorfor er det, at det er godt for Danmark? Jo, hver gang 1.000 mennesker med en længere uddannelse tager et job i Danmark, så skaber de 1,3 mia. kr. til statskassen, de trækker 500 danskere med sig ind i arbejdsstyrken, de bidrager med ny viden, ny teknologi, en ny organisation. Så vi skal jo også i Danmark sørge for, at det er interessant at komme hertil, interessant at være her, interessant at arbejde her. Så vil jeg sige, at hvis man skulle være i tvivl, om det er rigtigt, hvad jeg står og siger, så kan man jo spørge Dansk Industri eller LO, hvis man vil over på den anden side, som har sagt for nylig, at vi mangler udenlandsk arbejdskraft.

Så er der forskellige bekymringer i det her, som jeg synes det er værd at lytte til og få diskuteret, men overordnet er det vigtigt for Radikale Venstre, at vi kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft, der er højtuddannet, og vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Finn Sørensen.

Tak til ordføreren. Nu henviste ordføreren til LO, så jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren har læst LO's høringssvar til det her lovforslag og også LO's høringssvar, da vi behandlede direktivet i Europaudvalget, og om ordføreren så kan bekræfte, at LO ligesom alle andre, eller de fleste i hvert fald, mener, at udenlandsk arbejdskraft skal være velkommen her i landet, men at det skal være på lige vilkår, og at LO ser en klar fare i direktivet og i det her lovforslag lige nøjagtig med hensyn til det spørgsmål.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg bekræfte, som det også er blevet sagt her fra talerstolen, og det er jeg helt sikker på at Enhedslisten vil gøre alt, hvad de kan, for at få boret ud i lovarbejdet, selv om de har proklameret, at de vil stemme imod.

Jeg kunne simpelt hen ikke høre den sidste sætning.

Nej, men det kan man så spørge om nu. Hr. Finn Hyllested, værsgo.

Ja, nu hedder jeg altså Sørensen (Første næstformand (Helle Thorning-Schmidt): Undskyld, undskyld!). Nu er hr. Henning Hyllested ikke den værste, man kan blive forvekslet med, så jeg overlever det nok, og han har det forhåbentlig på samme måde med mig.

Kan ordføreren bekræfte, at LO klart advarer imod direktivet og er imod det her lovforslag ud fra en frygt for, at det fremmer social dumping og netop modvirker det hensyn, som alle siger de gerne vil tage, nemlig at udenlandske arbejdere her i landet skal arbejde på lige vilkår med danske arbejdere?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg bekræfte står i LO's høringssvar, men jeg synes også, det er meget vigtigt at have det overordnede formål for øje, nemlig at vi skal have udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og at vi i bekymringen for at sænke de danske standarder skal passe på, at vi ikke samtidig får talt alle udlændinge ud i en situation, hvor de fremstår som nogle, der kommer for at lave social dumping.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er hr. Jacob Mark.

Tak for det. I SF har vi det grundlæggende sådan, at vi ikke tror på, at vi i fremtiden i Danmark kan klare det hele alene. Vi tror faktisk på, at vi får brug for hjælp udefra. Det gælder i flere sammenhænge, men grundlæggende i forhold til at sikre den arbejdskraft, der er brug for, for at kunne løfte Danmark inden for en række forskellige erhverv. Som den forrige taler stod og fortalte om, er det sådan, at vi inden for en lang række erhverv mangler uddannet arbejdskraft. Vi mangler specialiseret arbejdskraft, og det, man kan se lige nu, er, at der i Europa sker det, at der nogle steder er høj arbejdsløshed og andre steder meget lavere arbejdsløshed.

Det vil man kunne jævne ud ved at indføre den her lov, hvor man siger: Du kan tage dine kvalifikationer med dig fra det ene sted til det andet. I det hele taget synes vi, at det er sådan, at når man kigger på mennesker og mener, at de har fået en kvalifikation i det land, de kommer fra, så er det retfærdigt, at de kan tage den kvalifikation med sig herop. Altså, når de kommer op til Danmark og fortæller, at de sådan set har de her kvalifikationer, og at de har fået dem ved at uddanne sig derhjemme, hvor de kommer fra, så er der noget helt naturligt i, at de kan bruge dem her.

Det samme gælder, når man er uddannet i Danmark, så man, når man rejser ud midlertidigt, kan sige: Jeg har altså de her kvalifikationer fra Danmark, og dem vil jeg gerne anerkendes for, for de tæller sådan set lige så højt som dem, I har i det land, som jeg nu er rejst til. Så vi synes sådan set, at der er en naturlighed i det her lovforslag.

Vi har også læst høringsnotatet og høringssvarene og er også bekymrede for, om de her faglige rettigheder bliver overholdt, så det er noget af det, vi vil være opmærksomme på i høringsprocessen. Altså, vi går med på det her under den forudsætning, at der sker en overholdelse af de danske faglige og disciplinære rettigheder. Jeg læser rigtignok, at LO har betænkeligheder. Jeg læser sådan set også, at f.eks. FTF har betænkeligheder, men jeg læser også, at de siger, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi arbejder på tværs af grænserne.

Ud fra rimeligheden i, at man kan tage sine kvalifikationer med sig fra land til land, men også under forudsætning af at landets overenskomster og faglige rettigheder skal overholdes, så arbejder SF positivt videre med det her forslag.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg må for det første spørge, om ordføreren synes, at der er for lidt udenlandsk arbejdskraft her i landet. Det lyder næsten sådan. For det andet må jeg spørge ordføreren, om ordføreren vil indrømme, at konsekvensen af direktivet og lovforslaget er, at vi ikke kan sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af de uddannelser og kvalifikationer, som udenlandske arbejdere medbringer, inden for de lovregulerede erhverv, som det her handler om.

Ordføreren.

Jeg synes, at det lidt er et retorisk spørgsmål at spørge, om vi har nok uddannet arbejdskraft, eller om vi ikke har nok. Altså, inden for nogle brancher har vi helt sikkert mangel på uddannet arbejdskraft, og inden for andre brancher har vi helt sikkert rigeligt.

Jeg har det sådan set sådan, at det mere er ud fra en rimelighedsbetragtning, nemlig at hvis du har nogle kvalifikationer fra et land og kommer til et andet land, skal du da kunne tage de kvalifikationer med dig. Jeg vil også som studerende i Danmark kunne sige: Nu rejser jeg til et andet land, og de kvalifikationer, som jeg tilegner mig der, skal jeg da have lov til at bruge et andet sted og have anerkendelse for. Så det er sådan ud fra en rimelighedsbetragtning.

Jeg tror faktisk på, at Danmark i fremtiden inden for en række brancher – vi kan så godt tage en diskussion om, hvad det er for nogle brancher – får brug for specialiseret arbejdskraft udefra. Jeg ser gerne, at man også uddanner danskere, så vi får de kompetencer i Danmark, som der er brug for. Men jeg tror også, at vi får brug for hjælp udefra.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg synes jo, at vi får voldsom meget hjælp fra EU, når det drejer sig om udenlandsk arbejdskraft. Så der tror jeg at vi ser helt forskelligt på det.

Men til indholdet, hvor jeg vil bede ordføreren om at forholde sig til, om det er fløjtende ligegyldigt, hvad det er for kvalifikationer, og hvilken kvalitet der i de uddannelser, som udenlandske arbejdere medbringer her til landet, når de skal udføre et lovreguleret erhverv. Det er jo erhverv, vi har besluttet her i Folketinget er nogle, der skal være lovregulerede. Der skal stilles krav til uddannelse og kvalifikationer, fordi vi mener, at det er godt for samfundet som helhed. Men det her lovforslag betyder jo, at vi ikke kan stille spørgsmål, at vi ikke kan underkende de uddannelser, som udenlandske arbejdere medbringer. Når ordføreren så roser det princip, må det jo være, fordi ordføreren synes, det er ligegyldigt. Så det er fint, at en hvilken som helst uddannelse i et hvilket som helst EU-land bare kan bruges her, selv om det strider imod hidtil gældende danske regler.

Ordføreren.

Det er faktisk ikke sådan, jeg opfatter forslaget, men jeg bliver selvfølgelig gerne klogere i udvalgsprocessen. Men sådan som vi læser det, er det stadig fuldstændig afgørende, og det er det også for os, at de arbejdere, der kommer til landet, skal følge danske overenskomster. Altså, vi kommer aldrig til at bakke op om social dumping, vi kommer aldrig til at bakke op om forslag, der ikke overholder danske overenskomster. Det kommer det her heller ikke til at ændre på.

Sådan som vi også læser forslaget, kommer det jo ikke til at sænke kvaliteten. Det er jo netop derfor, det er lovreguleret. De mennesker, der får brug for den her arbejdskraft i Danmark, kan jo stadig spørge, om den her arbejdskraft er god nok. De kan stadig spørge, om der er kvalitet i det arbejde, som de her mennesker kan tilbyde. Men som jeg også sagde: Vi kommer ikke til at bakke op om det her forslag, hvis det er vores samlede vurdering, at det kommer til at svække de fagretlige rettigheder i Danmark. Men det er ikke umiddelbart min vurdering.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og ordet gives nu til hr. Rasmus Jarlov.

Jeg har fået lov at fremføre den konservative holdning på vegne af vores ordfører, fru Mai Mercado.

Jeg vil gerne sige, at hensigten med lovforslaget her jo er at give forbrugerbeskyttelse og patientsikkerhed gennem et advarselssystem, således at hvis en person er blevet forbudt at udøve sit erhverv, vil der blive sendt en advarsel til alle medlemsstater. Og det er jo godt, fordi vi bl.a. så skulle kunne undgå, at danske læger, som har fået frataget deres autorisation i Sverige eller Norge, alligevel ender med at behandle videre i Danmark til skade for patienterne. Når man modtager behandling i Danmark, skal det være trygt og sikkert. Man skal ikke frygte for, om vedkommende har de rette kvalifikationer og kompetencer, som kræves. Og det gælder både for danskere, der har arbejdet i udlandet, og det gælder også for udlændinge, der har taget arbejde i Danmark.

Samtidig vil direktivet give mulighed for, at arbejdsgivere på tværs af landegrænser er i stand til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra andre steder i EU, og det mener vi giver en bedre mobilitet på tværs af Europas grænser.

Det Konservative Folkeparti kan derfor som udgangspunkt støtte forslaget, men i udvalgsbehandlingen vil vi spørge ind til, hvorfor regeringen har valgt en overimplementering af direktivet, så det ikke kun gælder for EU og EØS-lande, men også for andre lande derudover.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det, og tak for den gode debat, vi har haft om lovforslaget.

Med lovforslaget gennemføres dele af det reviderede anerkendelsesdirektiv, og formålet er jo, som det også er fremgået af debatten, at modernisere systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, så det bliver lettere og mere smidigt at søge om anerkendelse for EU-borgere, der ønsker at udøve et reguleret erhverv i et andet EU-land. Det kommer især dansk erhvervsliv til gode, da det gør det nemmere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, som den radikale ordfører også var inde på. Derudover kan danskere, der ønsker at prøve lykken i et andet land, nemmere få anerkendt deres kvalifikationer i dette land.

Det er centralt for regeringen, at vi også med de nye regler kan være trygge ved de kvalifikationer, som udlændinge har med her til landet. Kravene til at få adgang til at udøve et erhverv svækkes ikke. Det er de samme, og man skal stadig være fuldt kvalificeret, men det bliver mindre bureaukratisk at søge om det. Vi har igennem den seneste tid desværre set en række sager med læger, der ikke burde kunne arbejde i Danmark, fordi de ikke har været kvalificeret til at udføre deres arbejde.

Med lovforslaget indføres et advarselssystem, som skal forhindre, at ikkekvalificeret sundhedspersonale og personer, der arbejder med mindreårige, kan fortsætte med at arbejde, hvis de er blevet frakendt retten til at udøve det pågældende erhverv. Vi har en klar interesse i at forhindre flere af den slags sager.

Derudover indeholder lovforslaget en række andre tiltag, som vil medvirke til at skabe et mere smidigt anerkendelsessystem. Det drejer sig bl.a. om det europæiske erhvervspas og om transparensinitiativet, som betyder, at Danmark og de øvrige medlemsstater skal gennemgå og redegøre for reguleringen af medlemsstaternes lovregulerede erhverv. Formålet er at deregulere adgangen til udøvelsen af erhverv, når det er muligt, samt at forenkle og modernisere reglerne. Samlet set er det min opfattelse, at vi med lovforslaget skaber et mere smidigt anerkendelsessystem, uden at vi går på kompromis med de krav, der stilles til at udøve visse erhverv i Danmark.

I forhold til det, der blev adresseret af Dansk Folkepartis ordfører om sprogdelen og lignende, vil jeg gerne henvise til udvalgsbehandlingen. Der vil også være dele af det, som Dansk Folkepartis ordfører berørte, som vedrører Sundheds- og Ældreministeriets område, og det vil vi naturligvis svare på via udvalgsbehandlingen.

Med hensyn til det aspekt, som Enhedslistens ordfører har fremført under flere af sine spørgsmål, er det jo helt enkelt, at det netop er medlemsstaternes kompetence at fastsætte regler for adgang til udøvelse af erhverv. Så der bliver ikke tale om de bekymringer, som Enhedslistens ordfører har rejst.

Dermed takker jeg for debatten og ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Der er en enkelt, der har skrevet sig på til en kort bemærkning. Det er hr. Finn Sørensen.

Tak til ministeren for forelæggelsen, og tak for også at adressere mine bekymringer. Dem tror jeg også vi vender tilbage til i udvalgsarbejdet.

Jeg skal bare bede ministeren bekræfte, hvad der egentlig står i lovforslaget, nemlig at personer, der er statsborgere i et medlemsland, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark og udøve dette erhverv på samme vilkår, som gælder for personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis personerne opfylder betingelserne i anerkendelsesdirektivet.

Det tror jeg at ministeren kan nikke til. Jeg læser det bare op for ligesom at sætte tingene lidt i relief, for ministeren er vel enig i, at det her lovforslag bygger på princippet om gensidig anerkendelse af uddannelser og uddannelsesmæssige kvalifikationer?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte det første, som hr. Finn Sørensen læste op. Og så kan jeg bare understrege, at det er medlemsstaternes kompetence at fastsætte de her regler, og derfor bærer regeringen ikke rundt på en bekymring over det aspekt.

Hr. Finn Sørensen?

Nej. Så er der ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Der er i det hele taget ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.