Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31 Bilag 1
Offentligt
1561395_0001.png
LIGESTILLLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Oktober 2015
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af navne på
virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af
straffen og offentliggørelse af arbejdspladsvurdering
vedrørende elektromagnetiske felter m.v.)
Myndighed/Afsender
Lovens ikrafttrædelsesdato
Kontaktperson
Telefon
E-mail
Sofie Bisbjerg / Inger-Marie Conradsen
72208795 /7220 8692
[email protected]/[email protected]
Arbejdstilsynet
J.nr. 20150031311
SBT/MV
Baggrund for loven
Lovforslaget udmønter de dele af aftalen af 26. marts 2015 mellem den daværende
regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) samt Venstre, Dansk Folkepar-
ti og Det Konservative Folkeparti om en styrket arbejdsmiljøindsats, som forudsæt-
ter ændringer af arbejdsmiljøloven.
Herudover indeholder lovforslaget forslag om en bemyndigelse for beskæftigel-
sesministeren til at fastsætte regler om offentliggørelse af virksomhedens arbejds-
pladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter efter anmodning (gennemfø-
relse af direktiv om elektromagnetiske felter). Endelig indeholder lovforslaget for-
slag om to mindre ordensmæssige ændringer.
Lovforslagets formål
Partierne bag aftalen er enige om at styrke arbejdsmiljøindsatsen, så flere menne-
sker får et godt og langt arbejdsliv. Arbejdsmiljøindsatsen skal målrettes de virk-
somheder, der har størst problemer, og det skal sikres, at dårligt arbejdsmiljø aldrig
bliver et konkurrenceparameter.
Derfor ændres bestemmelsen om gennemførelse af risikobaseret tilsyn, så det bli-
ver muligt i højere grad at målrette tilsyn mod virksomheder med de største ar-
bejdsmiljøproblemer, at varsle tilsyn digitalt samt at gennemføre forsøg med at
anmelde tilsyn.
Endvidere indføres mulighed for at offentliggøre navne på virksomheder, som groft
overtræder reglerne, på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Herudover ændres straffebestemmelserne, således at tillægsbøder ved skærpende
og særligt skærpende omstændigheder fordobles, herunder i forbindelse med gen-
tagelsestilfælde. Endvidere er det fremover den samlede forhøjet bøde efter tillæg
ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder, der skal differentieres efter
virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte.
L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Endelig indføres en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte reg-
ler om, at en arbejdsgiver efter anmodning skaloffentliggøre virksomhedens ar-
bejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter (gennemførelse af direk-
tiv om elektromagnetiske felter).
Den primære målgruppe for lovforslaget
Lovforslagets bestemmelse om risikobaseret tilsyn retter sig mod virksomheder
med ansatte, og den primære målgruppe er derfor arbejdsgivere, arbejdsledere og
ansatte.
Lovforslagets bestemmelse om offentliggørelse af navne på virksomheder, der
groft overtræder reglerne, retter sig mod alle virksomheder, og den primære mål-
gruppe er derfor arbejdsgivere.
Forslaget om ændring af straffebestemmelserne retter sig mod alle virksomheder,
og den primære målgruppe er derfor arbejdsgivere.
Lovforslagets bestemmelse om bemyndigelse for at kunne gennemføre direktivet
om elektromagnetiske felter har betydning for virksomheder med ansatte, hvor der
er arbejde af den omhandlede karakter. Den primære målgruppe er derfor arbejds-
givere inden for dette felt, der skal offentliggøre de dele af arbejdspladsvurderin-
gen, som indeholder elektromagnetiske felter. Reglen har især interesse for naboer
til virksomheder med elektromagnetiske felter, og som derfor kan være interesseret
i at anmode om offentliggørelse.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
En sekundær målgruppe for lovforslagets bestemmelse om risikobaseret tilsyn er
arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer m.v., som har en interesse i
at kende de nye regler, som gælder for virksomhederne.
En sekundær målgruppe for lovforslagets bestemmelse om offentliggørelse af nav-
ne på virksomheder, der groft overtræder reglerne, er ansatte, arbejdsledere, projek-
terende, bygherrer, arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer m.v.,
som har en interesse i at vide, om en pågældende virksomhed groft har overtrådt
arbejdsmiljøloven.
En sekundær målgruppe for forslaget om en ændring af straffebestemmelserne er
arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer m.v., som har en interesse i
at kende de nye regler som gælder for virksomhederne.
En sekundær målgruppe for lovforslagets bestemmelse om bemyndigelse for at
kunne gennemføre direktivet om elektromagnetiske felter kan være diverse græs-
rodsorganisationer inden for fx økologi, sundhed og miljø, som fx foreningen af
Elektro Hyper Sensitive (el-overfølsomme), som kan have en interesse i at benytte
de nye regler.
2
L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1561395_0003.png
Samlet vurdering
For så vidt angår bestemmelsen om risikobaseret tilsyn, så sker udvælgelsen af
virksomheder til risikobaseret tilsyn på baggrund af hhv. en indeksmodel og en
stikprøve. Den digitale varsling af tilsyn er rettet mod virksomheder, som er udta-
get til risikobaseret tilsyn efter ovenstående metode. Udvælgelse af virksomheder
til forsøget med at anmelde tilsyn vil ske med udgangspunkt i arbejdsmiljørelevan-
te indikatorer.
Arbejdstilsynet har udført en illustrativ beregning af, hvordan udtaget ville have
været i 2015, hvis man havde anvendt de nye principper, hvor 80% udvælges efter
risikovurdering, sammenlignet med det faktiske udtag i 2015 efter de hidtidige
principper, hvor kun 55% udtages med indeksmodellens risikovurdering.
Den illustrative beregning viser, at de største branchemæssige konsekvenser som
følge af den nye model sker for byggebrancherne (plus 1900 tilsyn), kontorer (mi-
nus 2100) og butikker (minus 1400), engros (minus 300), metal og maskinindustri
(plus 250) og døgninstitutioner (plus 250). Alle andre forskelle i den illustrative be-
regning er mindre og derfor alt for usikre til at bruge til videre vurderinger.
I nedenstående tabel ses det, at de helt store forskydninger indebærer flere tilsyn i
byggebrancherne med meget lav kvindeandel i beskæftigelsen, og færre tilsyn i to
branchegrupper med ret ligelig kønsfordeling. Beregningen viser derfor, at der vil
ske en vis forskydning i retning af visse brancher, hvor der primært er mænd be-
skæftiget.
Tabel 1: Beregnede brancheforskydning i 2015 og kvinders andel af beskæfti-
gelsen i branchegruppen (RAS-data november 2013)
Branchegruppe
Beregning ændring
Kvindeandel i branchens
beskæftigelse
Bygge/anlægsbrancher
+ 1900
9%
Butikker
-1400
52%
Engros
-300
33%
Metal og maskinindustri
+250
19%
Kontor
-2100
48%
Døgninstitutioner
+250
83%
Både den eksisterende og den nye model for udtag af virksomheder til risikobaseret
tilsyn er designet sådan, at man ikke kan forudsige, hvor mange virksomheder i
hver branche, der vil blive udtaget til risikobaseret flere år fremover. Derimod kan
man med større sikkerhed antage, at branchegrupperne kontor og butik vil få færre
besøg fremover. Det er branchegrupper med kvindeandel af beskæftigelse tæt på
fordelingen på hele arbejdsmarkedet efter RAS-opgørelsen (kvindeandel 47%).
Denne del af lovforslaget indebærer således, at der kan ske en vis forskydning af
tilsyn i retning af visse brancher, hvor der primært er mænd beskæftiget. De bran-
cher, som med størst sikkerhed vil få færre besøg, er dog brancher med en ligelig
kønsfordeling.
3
L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det vurderes samlet, at ændringen af bestemmelsen om risikobaseret tilsyn vil have
mindre ligestillingsmæssige konsekvenser.
Lovforslagets bestemmelser vedrørende offentliggørelse af navne på virksomheder,
der groft overtræder reglerne, forhøjelse af bødeniveauet samt gennemførelsen af
direktivet om elektromagnetiske felter vurderes ikke at have ligestillingsmæssige
konsekvenser.
4