L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

30. september 2015

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven (Risikobase-

ret tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder un-

der skærpet tilsyn, skærpelse af straffen m.v. og bemyn-

digelse til at udstede regler om offentliggørelse af arbejds-

pladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter)

J.nr. 20150034102

MV, SBT, KUI

Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række hørings-

svar vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaseret

tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af

straffen m.v. og bemyndigelse til at udstede regler om offentliggørelse af arbejds-

pladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter).

Følgende myndigheder og organisationer er hørt:

Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Politidirektørforeningen, Den Danske Dommer-

forening, Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklage-

nævnet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd, Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Modernise-

ringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative

Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Ar-

bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Ar-

bejdsgivere, Det Faglige Hus og Producentforeningen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer (kursiv = ingen bemærknin-

ger):

Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Kommunernes Landsforening (KL),

Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Lederne, Landsorganisationen

i Danmark (LO), Akademikerne (AC), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive-

re (GLS-A), Advokatsamfundet, Moderniseringsstyrelsen,

Den Danske Dommerfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Københavns Byret

Østre Landsret og Vestre Landsret.

Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforsla-

get.

1. Generelle bemærkninger

Arbejdsmiljørådet, AC, DA, Lederne, GLS-A

oplyser, at man grundlæggende kan

tilslutte sig de foreslåede ændringer af arbejdsmiljøloven.

1.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne.

2. Risikobaseret tilsyn

L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lederne, Erhvervsstyrelsen, Arbejdsmiljøklagenævnet,

Advokatsamfundet

har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

2.1 Generelle bemærkninger til risikobaseret tilsyn

Arbejdsmiljørådet, DA, LO, Lederne, AC

Moderniseringsstyrelsen

er tilfred-

se med, at indsatsen nu skal målrettes endnu mere mod de virksomheder, hvor ar-

bejdsmiljøproblemerne er størst.

er tilfredse med, at der er igangsat et arbejde med at forbedre indeksmodellen,

som ligger til grund for udvælgelsen af de virksomheder, der udtages til det risikoba-

serede tilsyn.

GLS-A

støtter særligt initiativet om fokuseret indsats på de virksomheder, som har

de største problemer, og initiativer som letter den administrative koordinering og

gennemførelse af tilsynsindsatsen.

Danske Regioner

finder det positivt, at det risikobaserede tilsyn tilrettelægges sådan,

at en større andel af virksomhederne udtages på baggrund af indeksmodellen med

henblik på at fokusere på virksomheder med de største arbejdsmiljøproblemer.

ser positivt på, at Arbejdstilsynet udvælgelse af virksomheder til risikobaseret

tilsyn i højere grad end hidtil baseres på en vurdering af, om virksomhederne antages

at have problemer med arbejdsmiljøet.

lægger afgørende vægt på, at udvælgelsen af virksomheder til risikobaseret tilsyn

sigter mod at identificere og afhjælpe mulige problemer i arbejdsmiljøet, mens det

ikke bør være et mål i sig selv at udstede påbud.

Moderniseringsstyrelsen

finder, at det er positivt, at tilrettelæggelsen af det risiko-

baserede tilsyn fremover bliver mere fleksibelt med henblik på en mere ressourceop-

timal planlægning.

Moderniseringsstyrelsen

det samtidig væsentligt, at det risiko-

baserede tilsyn varsles i så god tid som muligt, samt at virksomhederne gøres op-

mærksom på, hvad der måtte kunne forbedres, afdækkes mv. inden Arbejdstilsynets

besøg.

2.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det fremgår af høringssvarene, at der er generel tilslutning til den del af lovforsla-

get, som handler om, at det risikobaserede tilsyn målrettes yderligere, så det bliver

muligt at føre flere tilsyn med virksomheder, der har størst risiko for arbejdsmiljø-

problemer.

Når Arbejdstilsynets tilsynsførende gennemfører risikobaseret tilsyn gennemgås hele

virksomhedens arbejdsmiljø med fokus på de væsentlige problemer, der er relevante

for branchen. Formålet er at afdække, om virksomheden overtræder arbejdsmiljølo-

ven. I tilfælde af overtrædelser giver de tilsynsførende virksomheden en afgørelse, fx

i form af påbud, med henblik på at problemerne rettes op. Det er ikke et mål i sig selv

at give påbud mv. til virksomhederne.

L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Virksomhederne vil på samme måde som i dag blive varslet minimum en måned, før

tilsynet gennemføres. På den måde vil virksomheden ligesom i dag få mulighed for

selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.3 Brug af data om anmeldte arbejdsskader

er tilfredse med, at det undersøges, hvordan anmeldte arbejdsskader og erhvervs-

sygdomme kan indgå i grundlaget for udvælgelse af virksomheder risikobaseret til-

syn.

finder, at dette har stor betydning for at kunne udvælge virksomheder med

dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Danske Regioner

er bekymrede for, at data om anmeldelser af ulykker og

erhvervssygdomme tænkes anvendt som en del af grundlaget for at udvælge virk-

somheder til risikobaseret tilsyn. KL peger på, at disse data har foreløbig karakter

indtil de er afgjort, og at der er risiko for, at anvendelsen af anmeldelsesdata kan få

indvirkning på sagsbehandlingen i arbejdsskadesager. KL påpeger også, at der er

mange usikkerhedsmomenter i forhold til anvendelsen af anmeldelsesdata, fx fordi

erhvervssygdomme kan hidrøre fra påvirkninger fra flere forskellige arbejdspladser,

og fordi nogle sygdomme udvikler sig over lang tid.

Danske Regioner

finder, at op-

lysninger om anmeldte erhvervssygdomme ikke bør indgå i indeksmodellen.

2.4 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at anvendelse af data om anmeldte arbejdsulyk-

ker og erhvervssygdomme ikke er behandlet i lovforslaget. Beskæftigelsesministeriet

bemærker desuden, at det fremgår af den politiske aftale om styrket arbejdsmiljøind-

sats, at anmeldte erhvervssygdomme efter konkret vurdering kan anvendes til manu-

elt at udtage virksomheder til risikobaseret tilsyn. Desuden fremgår det af aftalen, at

det skal undersøges, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsulykker og erhvervs-

sygdomme via en automatiseret risikobasering kan indgå i udvælgelsen af virksom-

heder til risikobaseret tilsyn. Undersøgelsen vil bl.a. tage højde for, at erhvervssyg-

domme kan henføres til påvirkninger fra flere forskellige arbejdspladser, og at nogle

erhvervssygdomme udvikler sig over lang tid.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at der allerede i dag indgår oplys-

ninger om anmeldte og anerkendte arbejdsulykker ved udvælgelsen af virksomheder

til risikobaseret tilsyn. Baggrunden for at bruge oplysningen om anmeldte arbejds-

ulykker er, at analyser har vist, at virksomheder, der har anmeldt arbejdsulykker, har

en forøget risiko for arbejdsmiljøproblemer. Oplysningen er derfor velegnet til at ud-

vælge de rigtige virksomheder. Som led i den undersøgelse, der skal gennemføres, vil

det blive belyst, om dette også er tilfældet, når det drejer sig om fx anmeldte og aner-

kendte erhvervssygdomme.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at selve udtagelsen af en virksomhed til risiko-

baseret tilsyn ikke har indflydelse på vurderingen af, hvorvidt konkrete hændelser el-

ler arbejdsbelastninger i konkrete sager kan anerkendes som arbejdsskader

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.5 Digital varsling af virksomhederne

foreslår, at der laves en justering i afsnittet om lovforslagets udformning og ind-

hold, sådan at det fremgår, at når virksomhederne fremover varsles digitalt, så vil det

indebære administrative fordele – ikke bare for virksomhederne, men også for Ar-

bejdstilsynet. På den måde bliver teksten bragt i overensstemmelse med teksten i

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

2.6 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

En del af lovforslaget handler om, at virksomhederne skal varsles digitalt i stedet for

elektronisk. Det vil indebære administrative fordele for både Arbejdstilsynet og virk-

somhederne.

På baggrund af høringssvaret er lovforslaget justeret sådan, at det i afsnittet om lov-

forslagets udformning fremgår, at den digitale varsling vil indebære administrative

fordele for Arbejdstilsynet og for virksomheden.

2.7 Forsøg med anmeldte tilsyn

ønsker, at det tydeligt fremgår af bemærkningerne, at forsøget med at anmelde

risikobaseret tilsyn på 2.-3.000 virksomheder ikke omfatter virksomheder med mid-

lertidige eller skiftende arbejdssteder. På den led vil der være overensstemmelse mel-

lem bemærkningerne og den politiske om styrket arbejdsmiljøindsats.

2.8 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Med lovforslaget åbnes op for, at der gennemføres et forsøg med at anmelde risiko-

baseret tilsyn på 2.-3.000 virksomheder. På baggrund af høringssvaret er lovforsla-

get justeret således, at det fremgår, at virksomheder med midlertidige eller skiftende

arbejdssteder ikke indgår i forsøget. Hermed opnås bedre overensstemmelse med

den politiske aftaletekst.

3. Offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn

ønsker en omformulering af de to første linjer i afsnit 2.2.3 om

”Lovforslagets

indhold”,

således at lovbemærkningerne holder sig tættere til aftaleteksten, hvorved

det også undgås, at lovbemærkningerne kan give det indtryk, at der bliver skabt

hjemmel til en helt ny liste på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Lederne

er af den opfattelse, at der ikke er overensstemmelse mellem formulerin-

gerne i lovbemærkningerne til

”Lovforslagets indhold”

”Bemærkninger til lov-

forslagets enkelte bestemmelser”

idet teksten i afsnittet med

”Bemærkninger til lov-

forslagets enkelte dele”

efter Ledernes opfattelse er mere præcis end teksten i afsnit-

tet om

”Lovforslagets indhold”.

GLS-A

påpeger, at der i lovteksten står, at offentliggørelse kan ske ved Arbejdstilsy-

nets

afgørelser,

mens der i bemærkningerne står, at offentliggørelse kan ske ved Ar-

bejdstilsynets

forbud,

og ønsker en afklaring af dette. Endvidere ønsker GLS-A at det

bliver præciseret, at offentliggørelse ikke kan ske før udløbet af en klagefrist eller

endelig afgørelse af en klage.

L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Moderniseringsstyrelsen

bakker op om, at virksomheder skal motiveres til at øge

deres forebyggelsesindsats. Moderniseringsstyrelsen og

Danske Regioner

påpeger,

at det ikke nærmere fremgår, hvad tidsrammen for eksponeringen er.

er enig i, at alvorlige overtrædelser skal følges hurtigere op og at en måde at føl-

ge op på kan være at offentliggøre navnene på virksomheder, der undergives skærpet

tilsyn. KL er imidlertid usikker på, om der ligger andet og mere i en reaktionsform

som skærpet tilsyn og at det bør præciseres.

3.1.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Forslaget er justeret således, at DA imødekommes med hensyn til deres ønske om, at

ordlyden i afsnittet bliver tættere på aftaleteksten.

Det er således præciseret, at den

foreslåede ordning vil indebære, at kan udarbejdes lister over virksomheder under

skærpet tilsyn. Det vil ske på samme måde som i dag, hvor enhver kan udtrække li-

ster på Arbejdstilsynet hjemmeside over, hvilke virksomheder der har henholdsvis

grøn, gul og rød smiley.

Beskæftigelsesministeriet betragter også Ledernes bemærk-

ning som imødekommet ved denne løsning.

Ordet ”afgørelser” i lovteksten er ikke nyt, men en del af den eksisterende tekst. At

ændre ordvalget her til ”forbud” vil ændre på den eksisterende smiley-ordningen,

som ikke er en del af den politiske aftale.

Arbejdstilsynets forbud bliver afgivet på stedet og afgives ved akutte situationer, hvor

der er konkret og overhængende fare, hvilket udløser det skærpede tilsyn. Det er en

del af den politiske aftale, at det skærpede tilsyn skal gennemføres dage eller uger ef-

ter overtrædelsen, der medfører et forbud, er konstateret. Det vil derfor ikke være

foreneligt med hensynet bag offentliggørelsen af virksomhedernes navne at afvente at

klagesagsfristen er udløbet.

Tidsrummet for den periode, hvor virksomheder et tilgængelige på listen over virk-

somheder under skærpet tilsyn, vil blive reguleret i bekendtgørelsesarbejdet, som

lovændringen hjemler. Bekendtgørelsen vil blive behandlet i regeludvalg under Ar-

bejdsmiljørådet.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at ’skærpet tilsyn’ ikke betragtes som en reak-

tionsform men som en tilsynsform. Lovforslaget udmønter den del af initiativet, som

omhandler offentliggørelse af virksomheders navne, som er under skærpet tilsyn –

tilsynsformen udmøntes som en del af Arbejdstilsynets administrative procedurer.

4. Ændring i straffebestemmelserne

Det er

DAs

opfattelse, at lovbemærkningerne om gentagelsesvirkning er i strid med

det politisk aftalte, idet der i den politiske aftale står ”tidligere

er idømt en bøde for

grov/alvorlig overtrædelse”,

mens der i lovbemærkningerne står ”enhver

tidligere

straf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven”.

Det er DAs opfattelse, at aftaletekstens

ordvalg skal anvendes. Endvidere ønsker DA, at det tydeliggøres, at den hidtidige

anvendte procentvise forhøjelse af bøden i gentagelsestilfælde bortfalder. Endelig

ønsker DA en præcisering af, at bødeniveauet er 10.000 kr. ”ved skærpende omstæn-

L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

digheder” i stedet for 10.000 kr. ”pr. skærpende omstændighed”. DA har efterfølgen-

de trukket denne del af høringssvaret. Dette under hensyn til, at bøde efter gældende

praksis forhøjes pr. skærpende omstændighed, og at det handler om et begrænset an-

tal sager.

GLS-A

finder, at differentiering af bøden efter antallet af ansatte understøtter en

skævvridning af strafudmålingen, da effekten af den økonomiske straf (bøde) ingen

sammenhæng har med antallet af ansatte. Endvidere påpeger GLS-A, at differentie-

ringen rammer sæsonvirksomheder tilfældigt, da det er antallet af ansatte på overtræ-

delsestidspunktet, der er gældende for strafudmålingen. GLS-A finder, at det er nega-

tiv forskelsbehandling af sæsonvirksomheder, da disse virksomheder sidestilles med

virksomheder, der kontinuerligt har over 100 ansatte, og derfor opfylder lovforslaget

ikke formålet med lovændringen, da virksomheder ikke bliver ramt ensartet. Endelig

foreslår GLS-A, at differentieringskategorierne ændres, således at gruppen med 75%

stigning i bøden undlades.

Moderniseringsstyrelsen

gør opmærksom på, at de juridiske enheder på statens om-

råde kan bestå af flere underliggende institutioner/ansættelsesområder, der i flere til-

fælde kan være geografisk spredte. En tidligere bøde vil fremover tillægges gentagel-

sesvirkning og betragtes som en skærpende omstændighed uden hensynstagen til den

juridiske enheds karakter, samt hvilke forhold bøderne vedrører. Moderniseringssty-

relsen ønsker, at evalueringen af initiativet om gentagelsesvirkning inddrager, om

initiativet har den ønskede præventive effekt over for større juridiske enheder.

Advokatsamfundet

finder det både i forhold til almindelig præventive betragtninger

– men også lovteknisk – problematisk, at man i særlovgivningen afviger fra de al-

mindelige anvendte strafferetlige grundprincipper, idet forslaget om, at enhver tidli-

gere straffesag om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, ikke er i overensstem-

melse med strafferettens almindelige bestemmelser om gentagelsesvirkning, hvoref-

ter alene ligeartet kriminalitet tillægges gentagelsesvirkning.

tager til efterretning, at der er et politisk ønske om at skærpe bødeniveauet, men

vurderer, at for at opnå den ønskede præventive virkning bør der være større gen-

nemskuelighed i, hvilken straf en virksomhed risikerer ved at overtræde arbejdsmil-

jøloven. KL finder det navnlig betænkeligt, at virksomhedens størrelse i sig selv til-

lægges en skærpende betydning. Endvidere er KL også betænkelig ved, at en tidlige-

re bøde tillægges gentagelsesvirkning og betragtes som en særlig skærpende om-

stændighed uden hensyn til, hvilke forhold bøden vedrører. Til sammen medfører de

to momenter, at kommuner har en større risiko for at blive ramt af de forhøjede bø-

deniveau.

4.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovbemærkningerne er ændret, således at det fremgår, at gentagelsesvirkning finder

anvendelse i de tilfælde, hvor både den hidtidige afgjorte straffesag og den aktuelle

overtrædelse, der er til påbedømmelse, omhandler grove/alvorlige overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen.

L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget er justeret for at imødekomme DAs ønske om at tydeliggøre, at den eksi-

sterende procentvise forhøjelse af bøden ikke blot forudsættes at bortfalde, men fore-

slås bortfaldet.

I forhold til de høringssvar, der ønsker ændringer i modellen for differentiering af

bøden efter virksomhedens størrelse (dvs. antal ansatte), så er den foreslåede § 82,

stk. 6, en videreførelse af den gældende § 82, stk. 4. Det er ikke en del af den politi-

ske aftale, at modellen for differentiering af bøden skal ændres i forhold til, hvad der

er gældende.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig Moderniseringsstyrelsens bemærkning om gen-

tagelsesvirkning ved større juridiske enheder og ønske til evaluering af initiativet om

gentagelsesvirkning større juridiske enheder.

Det er Beskæftigelsesministeriet opfattelse, at alle overtrædelser af arbejdsmiljølov-

givningen må betragtes som ligeartet kriminalitet, idet der er tale om overtrædelse af

det samme regelsæt, der har til hensigt at skabe sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarlige arbejdspladser. Det er således ikke Beskæftigelsesministeriets vur-

dering, at der sker en fravigelse af de sædvanlige strafferetlige principper herom.

Desuden er det en del af aftalen, at der igangsættes en evaluering af de ændrede bø-

deniveaer.

5. Bemyndigelse til at udstede regler om offentliggørelse af arbejdspladsvur-

dering vedrørende elektromagnetiske felter

deler ikke vurderingen af, at behovet for offentliggørelse kan afgrænses til inte-

resserede naboer eller nabovirksomheder i samme ejendom. Det er LO’s opfattelse,

at flere aktører har interesse i ElektroMagnetiske Felter (EMF) fra sendere, dels ejere

af bygningen og nabobygninger og dels de udførende firmaer og deres ansatte. Inte-

ressen for at anmode om APV om EMF vedrører således ikke kun naboer. Også virk-

somheder, der udfører arbejde nær senderen, kan have behov for at modtage oplys-

ninger fra ejeren af senderen og bygherren. Det må forudses, at også bygningsejere

samt arbejdsgivere og deres ansatte vil anmode om virksomheders APV. En bygge-

virksomheds EMF-APV kan således være til gavn for andre byggevirksomheder

samt andre aktører.

oplyser at forslaget er en implementering af EU direktivet om minimumsforskrif-

ter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerens eksponering for risici

på grund af elektromagnetiske felter. Ifølge direktivet kan arbejdsgiverens vurdering

på anmodning offentliggøres i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning.

I lovforslaget står der, at arbejdsgiveren har pligt til, efter anmodning, at offentliggø-

re virksomhedens vurdering. Formuleringen bør efter DA’s opfattelse være i over-

ensstemmelse med den tekst, der anvendes i direktivet.

5.1.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Forholdene, som beskrives i en virksomheds arbejdspladsvurdering vedrørende

EMF, vil typisk vedrøre eksponering i umiddelbar nærhed af apparater og andet ud-

styr, som udsender elektromagnetiske felter. Det er Beskæftigelsesministeriets opfat-

L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

telse, at man normalt ikke vil kunne anvende oplysninger i arbejdspladsvurderingen

til at forudsige eksponeringsforholdene i virksomhedens omgivelser. Derfor vil of-

fentliggørelse af oplysningerne i arbejdspladsvurderingen normalt kun være af prak-

tisk relevans for naboer, som befinder sig lige så tæt på virksomhedens apparater og

udstyr som virksomhedens egne medarbejdere. Beskæftigelsesministeriet er dog enig

i, at særlige forhold kan gøre sig gældende omkring større sendeantenner og el-

distributionsanlæg. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at antallet af disse antenner

og anlæg er begrænsede.

Baggrunden for forslagets ordlyd er, at det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse,

at artikel 4 i EMF-direktivet ikke angiver en valgmulighed for virksomheden i for-

hold til at offentliggøre arbejdspladsvurderingen vedrørende EMF efter anmodning.

Virksomheden kan alene afslå at offentliggøre arbejdspladsvurderingen, hvis ar-

bejdspladsvurderingen indeholder oplysninger af personfølsom karakter eller hvis

videregivelse vil skade beskyttelsen af arbejdsgiveres forretningsmæssige interesser.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

6. Indstilling af medlemmer til Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet

GLS-A

anfører, at forslaget er en konsekvens af, at SALA (Sammenslutningen Af

Landbrugets Arbejdsgivere) blev opløst i 2012.

GLS-A

oplyser, at GLS-A udgjorde

en stor del af det tidligere SALA, og at GLS-A organiserer virksomheder inden for

det grønne område: Landbrug, Gartneri og Skovbrug.

GLS-A

bemærker, at man er

den eneste arbejdsgiverforening, som har overenskomster med LO-forbund inden for

disse områder.

GLS-A

oplyser videre, at Dansk Arbejdsgiverforening ingen med-

lemsorganisationer har med overenskomst på landbrugsområdet, og at Dansk Ar-

bejdsgiverforening i forvejen er godt repræsenteret i både Arbejdsmiljørådet og Ar-

bejdsmiljøklagenævnet.

GLS-A

finder derfor, at loven bør ændres, så det fremgår, at GLS-A og Landbrug og

Fødevarer i fællesskab indstiller et medlem til henholdsvis Arbejdsmiljørådet og Ar-

bejdsmiljøklagenævnet.

har ingen bemærkninger til forslaget.

Arbejdsmiljørådet

har ingen bemærkninger til denne del af forslaget, men henviser

til de enkelte organisationers høringssvar for så vidt angår de konkrete dele af lov-

forslaget.

Arbejdsmiljøklagenævnet

har oplyst, at sekretariatet har noteret sig ændringen, som

er i overensstemmelse med nævnets nuværende sammensætning.

6.1.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det fremgår af lovforslaget, at det medlem af Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøkla-

genævnet, der tidligere blev indstillet af SALA og Landbrug og Fødevarer i fælles-

skab, fremover skal indstilles af DA og Landbrug og Fødevarer i fællesskab.

L 31 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Baggrunden for, at det er DA, der fremover skal indstille det pågældende medlem (i

fællesskab med Landbrug og Fødevarer) er, at SALA fra 1. juli 2012 lod sine aktivi-

teter fortsætte i regi af Dansk Arbejdsgiverforening.

Efter SALA’s opløsning i 2012 har det i praksis været DA og Landbrug og Fødeva-

rer, der i fællesskab har udpeget det pågældende medlem.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

7. Administrative og økonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) kan tilslutte sig, at forslaget ik-

ke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

KL kan tilslutte sig, at forslaget ikke giver anledning til økonomiske konsekvenser

for kommunerne.

KL påpeger, at forslagets gennemførelse i forhold til risikobaseret tilsyn og skærpet

tilsyn bør følges nøje, så det sikres, at der ikke sker nogen skærpelse i håndhævelses-

niveauet med mulige økonomiske konsekvenser til følge.

7.1.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.