Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 30
Offentligt
1580992_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. december 2015
J nr. 2015 - 2113
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 15. december 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 13 til L 30, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 13
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. december 2015 fra Lars
Ritter Petersen og Rikke Kloster, Lemvig, jf. L 30 - bilag 11.
Svar
Lars Ritter Petersen og Rikke Kloster er kommet med bemærkninger til 5. og 6.
afsnit på side 2 i mit svar af 15. december 2015, jf. svar på spørgsmål 12.
Det er korrekt, at ansøgningsblanketten til tilsagn om pristillæg for husstandsvind-
møller blev gjort tilgængelig på Energinet.dk’s hjemmeside den 23. september
2015. Det betyder, at hvis Energinet.dk havde modtaget Lars Ritter Petersen og
Rikke Klosters ansøgning om tilsagn om pristillæg i perioden fra og med den 23.
september 2015 til og med den 20. oktober 2015, ville de ikke have været berørt af
lovforslaget. De ville have været omfattet af de nugældende regler om en afreg-
ningspris på 250 eller 150 øre pr. kWh i 20 år.
Jeg kan oplyse, at de nugældende regler ikke er til hinder for, at der kan indsendes
ansøgning om tilsagn om pristillæg til Energinet.dk og ansøgning om nødvendige
tilladelser til kommunen samtidig eller i forlængelse af hinanden.
Jeg er enig i, at et incitament som udgangspunkt gælder fremadrettet. Hvis Lars
Ritter Petersen og Rikke Kloster havde sendt deres ansøgning om tilsagn om pris-
tillæg til Energinet.dk i perioden fra og med den 23. september 2015 til og med den
20. oktober 2015, ville incitamentet også have haft virkning fremadrettet for dem.
Det er forståeligt, at de valgte at vente på de kommunale tilladelser, før de indsend-
te deres ansøgning til Energinet.dk. Efter lovforslaget har det dog den konsekvens,
at de bliver omfattet af overgangsreglen om nedregulering til 2016-niveau, hvis de
opfylder betingelser for at få tilsagn om pristillæg, og Energinet.dk kan nå at træffe
en afgørelse i deres sag inden udgangen af 2015.
Jeg mener dog stadigvæk ikke, at det giver anledning til at fremsætte et ændrings-
forslag.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
/
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1