Til L 30
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Nedsættelse af støtte for husstandsvindmøller)
Af
energi-, forsynings- og klimaministeren,
tiltrådt af
…
:
Til § 1
1)
Nr. 6
affattes således:
»6.
I
§ 66, stk. 2,
indsættes efter »§§ 18-21«: »§ 41, stk. 4, nr. 2,« «
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 6
Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 6, at der
indsættes en klageadgang til Energiklagenævnet, hvis Energinet.dk giver afslag på tilsagn om
pristillæg for så vidt angår den foreslåede støtteordning for husstandsvindmøller i 2020, som ikke er
begrænset af en årlig pulje, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det er sket ved en nyaffattelse af § 66, stk. 2,
i VE-loven.
Nyaffattelsen tager imidlertid ikke højde for, at der med lov nr. 576 af 18. juni 2012 er vedtaget
en ændring af § 66, stk. 2, i VE-loven, som endnu ikke er sat i kraft. Den vedtagne ændring i lov nr.
576 af 18. juni 2012 skal kunne træde i kraft uafhængigt af ændringen af § 66, stk. 2, i dette
lovforslag.
Det foreslås derfor, at der i stedet for en nyaffattelse af VE-lovens § 66, stk. 2, indsættes en
henvisning til § 41, stk. 4, nr. 2, i VE-loven, som vedrører den foreslåede støtteordning for
husstandsvindmøller i 2020, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3. Herved indsættes en klageadgang for
afslag på tilsagn om pristillæg i 2020 samtidig med, at der tages højde for ændringen i lov nr. 576 af
18. juni 2012, som ikke er sat i kraft.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor klageadgangen til
Energiklagenævnet i forhold til tilsagn om pristillæg for husstandsvindmøller omfattet af den årlige
pulje i 2016-2019 fjernes.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter i henhold til lovforslagets § 2, stk. 2,
tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 5 og 6. Det er forudsat, at § 1, nr. 5, sættes i
kraft før § 1, nr. 6.