Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 30 Bilag 5
Offentligt
1569630_0001.png
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
Til
Folketingets Præsidium
att. Folketingets Formand Pia Kjærsgaard
6. November 2015
Vedr. God lovkvalitet
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller vil gerne henlede Folketingets
Præsidium på:
L 30 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
- fremsat den 21. oktober 2015.
Det fremgår af Justitsministeriet VEJLEDNING OM LOVKVALITET, side 55:
Det er vigtigt at have klarhed over, hvilken indstilling de myndigheder og
organisationer mv, som vil blive berørt af en lovregulering, har til det påtænkte
lovforslag.
Dette er bl.a. væsentligt for det pågældende ministeriums vurdering af, om
lovudkastet ud fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter kan anses for
egnet og herunder forventes at »holde« i praksis, og for Folketingets
bedømmelse af, om lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt.
Det er også et selvstændigt mål at sikre, at de berørte parter inddrages i
udarbejdelsen af lovgivning, som vedrører deres forhold.
Den danske Husstandsvindmøllebranche får først kendskab til lovforslaget den 21.
oktober, da det fremsætte. Der har ikke forudgående været en dialog med branchen.
Den manglende inddragelse af branchen, er begrundet med risiko for hamstring. Den
risiko er ganske beskeden og kan slet ikke få et omfang der begrunder den nævnte
fremgangs-måde.
Indholdet i L 30 er nemlig af meget ringe teknisk karakter, hvilket gør at det ikke
holder i praksis. L 30 er ikke en lov om fremme af vedvarende energi, men en lov der
vil nedlægge en hel branche.
I L 30 nedsættes den samlede PSO-støtte til husstandsvindmøller opsat i 2016, med
næsten 50 pct., hvilket vil betyde at det danske husstandsvindmøllemarked der
åbnede den 11. februar i år, efter at have været lukket i årevis pga. en manglende
EU-statstøttegodkendelse – lukkes ned igen.
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
Sekretariatet
c/o DS Håndværk & Industri
Magnoliavej 2 • 5250 Odense SV
L 30 - 2015-16 - Bilag 5: Henvendelse af 6/11-15 fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
1569630_0002.png
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
Det helt store problem med lovforslaget er at der ikke forelægger en analyse. Da
man ændrede støtteordningen i 2010 skete det på baggrund af en analyse, det
samme var tilfældet med ændringerne i 2013. Men med de seneste foreslåede
ændringer af støttereglerne, er der
ikke
udarbejdet en seriøs analyse, der kan
begrunde en meget store teknologiudvikling og prisreduktion for de i Danmark
godkendte husstandsvindmøller – allerede i 2016.
Altså udokumenterede antagelser som der ikke er belæg for, hverken i
Energistyrelsens Teknologikatalog, der løbende opdatere produktionsdata for VE-
teknologier - eller i Energistyrelsens indberetninger til Europa-Kommissionen, hvor
Styrelsen fremskriver produktionsdata for husstandsvindmøller frem til 2022.
PÅ et åbent samråd i Folketingets Klimaudvalg den 5. november 2015, der
omhandlede de manglende analyser der var aftalt tilbage i 2012, af bl.a.
støtte til
landvind,
udtalte Energi-,
forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt:
- Vi har lige løst det omkring husstandsmøller, heldigvis i bred enighed i
Folketinget reduceret støtten dertil, det er jo også bare...eller vi har ikke gjort
det endnu, lovforslaget er sendt i høring...det er jo...det viser, at vi stadig er
parat til at handle når der er tilpasninger vi kan nå til enighed om og som er
fornuftige at gennemføre.
(14:39:46)
Dette bibringer os den opfattelse, at det ikke er væsentligt for Ministeren om der er
lagt en seriøs analyse til grund for regeringens lovforslag L30; at han kun ser
husstandsvind-møller som et problem og at det er løst – inden han kender
høringssvarene fra branchen og andre intressenter.
L 30 vil lukke en hel branche, hvilket bl.a. betyder tab af flere hundrede
arbejdspladser i udkants Danmark. Men det fremgår ikke af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Morten V. Petersen
Formand
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
Sekretariatet
c/o DS Håndværk & Industri
Magnoliavej 2 • 5250 Odense SV