Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 30 Bilag 2
Offentligt
1565213_0001.png
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
Til
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Den 9. November 2015
Vedr. L 30 udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi.
Den danske husstandsvindmøllebranche har skabt flere hundrede danske
arbejdspladser i landdistrikterne og har potentiale til at skabe endnu flere,
hvis
der
politisk etableres stabile og evidensbasede rammebetingelser.
De dansk producerede husstandsvindmøller er blandt Verdens bedste og aktuelle
markedsundersøgelser har påvist, at der er et betydeligt eksportpotentiale,
hvis
der
etableres et stabilt hjemmemarked (se bilag 1).
Husstandsvindmøller kan yde et væsentligt bidrag til at nedbringe CO
2
-udledningen
fra ejendomme i det åbne land.
1
Forudsætningen for at denne danske succeshistorie kan forsætte - er alene - at der nu
politisk etableres stabile og evidensbaserede rammebetingelser for branchen.
Rammebetingelserne for det danske husstandsvindmøllemarked har været meget turbulente
i de seneste år og været kendetegnet ved en konsekvent 'stop-go-stop-go' politik, hvilket
afspejler sig i antallet af opsatte husstandsvindmøller:
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
Sekretariatet
c/o DS Håndværk & Industri
Magnoliavej 2 • 5250 Odense SV
L 30 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 9/11-15 fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
1565213_0002.png
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
I den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (V og KF), S, DF, SF, RV
og LA blev det aftalt at udarbejde en analyse af vilkår for husstandsmøller uden for områder
med kollektiv varmeforsyning. Analysen blev gennemført af Skatteministeriet, og det blev
efterfølgende aftalt mellem skatteministeren og aftaleparternes energipolitiske ordførere, at
der skulle etableres en ordning, hvor husstandsvindmøller kunne nettoafregne strømme. Den
17. marts 2010 fremsatte Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) L 162. Men allerede i
slutningen af 2012 - da der var begyndt at komme gang i hjemmemarkedet - blev det den 15.
november 2012 aftalt at afvikle den årsbasserede nettomålerordning for alle VE-teknologier.
Det havde ikke været nødvendig at gøre det for husstandsvindmøller, da
energiforligspartierne den 22. januar 2013 aftalte at støtten til husstandsvindmøller, skulle
være på niveau med Nettomålerordningen.
Den nye ordning skulle imidlertid først godkendes af Europa-Kommissionen. Det gik der flere
år med og først den 11. februar 2015 blev der igen etableret en støttemodel for
husstandsvindmøller.
MED lovforslag L 30, vil det danske hjemmemarked igen blive lukket ned, fordi en reduktion
af støtteniveauet på omkring 50 pct. allerede i 2016,
vil betyde at markedet vil klappe
sammen,
samtidig med at Danmark
ensidigt
opsiger EU-godkendelsen af statsstøttesag
SA.37122 (2013/N), der godkender den nuværende støtteordning - indtil udgangen af 2016.
L 30 består af tre elementer, med virkning allerede fra den 21. oktober 2015:
1) begrænset ansøgningspulje.
2) kortere støtteperiode og
3) gradvis nedsættelse af afregningsprisen,
Ad 1) Brancheforeningen for husstandsvindmøller mener det er uigennemtænkt at etablere
en pulje på kun éen MW om året. For at sikre en velfungerende branche, der kan
produktudvikle og udnytte eksportpotentialet, er der brug for et hjemmemarkedet på
minimum 4 stigende til 6 MW om året.
Ad 2) Det er uigennemtænkt at forkorte støtteperioden fra 20 til 12 år, hvilket alene betyder
en reduktion af den samlede støtte med 40 pct. Der er heller ikke i lovforslaget fremlagt
dokumentation for at der i 2016 skulle ske så kraftigt et prisfald på de i Danmark godkendte
husstandsvindmøller.
Ad 3) Ud fra den omfattende viden Danmark har om vindmøller, som er opbygget over de
sidste 35 år, er det muligt at overveje en mindre nedsættes af afregningsprisen i 2016. Men,
det er afgørende at nedsættelsen ikke er stokastisk, men er baseret på en seriøs analyse.
Ministerens begrundelse for ikke at inddrage branchen og de danske vidensinstitutioner i
udformningen af støtteordningen i perioden 2017-2020 er, at der er risiko for hamstring. Men
for det første er denne risiko meget lille i 2015, da det tager tid at få godkendt en
husstandsvindmølle, OG for det andet er der ingen risiko for hamstring i årene 2017-2020,
da der idag ikke eksisterer en støttemodel.
Branchen mener det er et stor behov for at inddrage den meget omfattende viden, på alle
niveauer, vi har i Danmark, så der udformes en støttemodel der kommer til at virke – i
praksis (!)
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
Sekretariatet
c/o DS Håndværk & Industri
Magnoliavej 2 • 5250 Odense SV
L 30 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 9/11-15 fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
1565213_0003.png
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
Økonomi
Den økonomiske begrundelsen i lovforslaget for at ændre støtteordningen igen efter kun 8
måneder er, at det det vil betyde en PSO-besparelse på 0,4 millioner kr. i 2016. Besparelsen
vil sikkert være større, da der stort set ikke vil blive opsat nogen møller.
De 0,4 mio. kr. - i sparet PSO – skal imidlertid sammenholdes med de 7.6 mia. som det
forventes at der udbetales i PSO-støtte i 2015. Hvis der istedet blev udbetalt 1-2 mio. kr.
mere i PSO, ville det ikke betyde noget for den samlede PSO-belastning, men det ville
betyde alt for beskæftigelsen i husstandsvindmøllebrancen, for den begyndende eksport og
for CO2-udledningen fra de ejendomme i det åbne land der anskaffer sig en
husstandsvindmølle.
Sammenholdt med f.eks. beskæftigelses- og klimaeffekten af bl.a. Bolig-Jobordningen, er L
30 en af de absolut dyreste besparelser Folketinget er ved at vedtage på Energi- og
Klimaområdet, når det gælder beskæftigelse og klima.
Brancheforeningen for Hussatndsvindmøller skal derfor opfordre energiforigspartierne til ikke
at spare så meget – så man lukker den branche, der startede Danmarks vindmølle-eventyr
for 35 år siden.
En lukning af den danske husstandsvindmøllebranche vil også sende nogle meget uheldige
signaler til alle de lande, der betragter Danmark som Verdens førende vindkraftnation.
Med venlig hilsen
Morten V. Petersen
formand
Vedhæftet.
1. Markedsanalyse af markedet for større husstandsmøller I Danmark
2. Facts and figures
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
Sekretariatet
c/o DS Håndværk & Industri
Magnoliavej 2 • 5250 Odense SV