Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Nedsættelse af støtte for husstandsvindmøller).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 21.10.2015).

Vi trækker den lige et øjeblik af hensyn til ro i salen og dem, som gerne vil forlade salen.

Vi går videre i dagsordenen. Forhandlingen er åbnet, og vi går i gang med ordførerrækken. Den første er fra Socialdemokraterne, og det er fru Lea Wermelin. Værsgo.

Tak for det. I Danmark har vi længe været allerforrest, når det handler om grøn omstilling og ambitiøse mål for vedvarende energi. I Socialdemokratiet ønsker vi fortsat, at Danmark skal være med til at sparke nye døre ind, når det handler om grønne løsninger. Det er sund fornuft for miljø og klima, og det er sund fornuft for grøn vækst, arbejdspladser og eksport. I spørgsmålet om husstandsvindmøller aftalte energiforligskredsen tilbage i 2013 en fortsat støtte for at sikre en fortsat udbygning med husstandsmøller, men her blev det også aftalt, at der i 2015 skulle laves en revurdering af støtten, ikke mindst hvis udbygningen gik godt, og den er gået over forventning.

Det er altså baggrunden for forslaget her om en aftrapningsmodel og en puljebegrænsning, og det bakker vi i Socialdemokratiet selvfølgelig op om, da vi er en del af energiforligskredsen.

I takt med at teknologien på området bliver billigere og udbygningen med husstandsmøller større end forventet, er det kun rimeligt, at vi tilpasser støttesatserne, men fordi lovforslaget – og også på grund af spørgsmål om nye støtteregler og eventuel hamstring – er blevet fremsat uden høring, er der selvfølgelig også god grund til at spidse ører, når vi lytter til de høringssvar, vi har fået, ligesom vi også først har fået høringsnotatet i går.

Derfor ser vi i Socialdemokratiet også frem til udvalgsbehandlingen. Vi vil gerne være med til at afdække nogle af de spørgsmål, som branchen har til lovforslaget, og nogle af de usikkerheder, som branchen føler. Det handler om størrelsen på begrænsningen af puljen, som branchen siger er for lille til at sikre et hjemmemarked for husstandsmøller og dermed en udvikling, der understøtter vækst, arbejdspladser og også den spirende eksport på området. Og det handler om klarhed for betydningen af og tidsperspektivet for Kommissionens godkendelse af støtten, særlig for 2016, og det handler også om klare svar fra Energistyrelsen angående de udmeldte tidsfrister i lovforslaget og deres betydning, som der er taget lidt mere hul på i høringsnotatet. Det er noget kompliceret stof, og det er selvfølgelig vigtigt at få afklaret, præcis hvornår hvad gælder.

Så vi støtter altså en aftrapningsmodel, som der lægges op til med lovforslaget, og som vi har været med til at aftale i energiforligskredsen, men vi vil også gerne se nærmere på nogle af de kritikpunkter, som høringen afspejler, i udvalgsbehandlingen.

Tak. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken. Næste taler er ordfører Mikkel Dencker for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Den foregående ordfører var inde på, at baggrunden for lovforslaget her er en aftale mellem syv partier i Folketinget om en støtteordning for husstandsvindmøller, som blev indgået i begyndelsen af 2013. Et element i den aftale fra begyndelsen af 2013 var netop, at man skulle revurdere støtteniveauet, når man i alt var oppe på 2,5 MW vindmøllekapacitet omfattet af ordningen, og at man skulle se på ordningen igen i 2015. De ting er jo så faldet sammen her i indeværende år, og der har været en evaluering af ordningen i den forligskreds, som tæller alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Alternativet.

Der var enighed om i forligskredsen at fortsætte ordningen, dog på et lidt lavere niveau, i og med at der ikke var enighed om at fortsætte det nuværende støtteniveau på 2,5 kr. pr. kilowatt-time.

Det er jo en fast del af dansk energipolitisk praksis, at man etablerer støtteordninger til at skubbe nye teknologier i gang, og det kan man også bruge den her ordning som et eksempel på. Man har etableret en ret gunstig, kan jeg godt sige, støtteordning til husstandsvindmøller i nogle år for derefter at begynde at aftrappe den, når branchen er kommet godt i gang og også er begyndt at eksportere sine møller til udlandet. Så vi synes, det er rimeligt, at vi aftrapper den her ordning på samme måde, som man har gjort med tidligere støtteordninger.

Jeg vil gerne sige, at i Dansk Folkeparti er vi glade for, at vi har været med til at lave ordningen oprindelig. Vi er også glade for den udvikling, det har medført, i kraft af at mange virksomheder er kommet godt i gang med at producere husstandsvindmøller og også har fået eksport i gang og har skabt nogle arbejdspladser. Det mener vi at støtteniveauet fortsat kan være med til at understøtte i nogle år frem, så man stadig væk har et hjemmemarked, som modtager støtte i et vist omfang, og derefter skulle det gerne kunne bære sig selv sammen med den afledte eksport, som ekspertisen i Danmark kaster af sig.

Så i Dansk Folkeparti er vi godt tilfredse med den ordning, som er aftalt, og derfor bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget her.

Der er en enkelt med en kort bemærkning, fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Vi er jo i samme forligskreds, så jeg har ikke behov for på den måde at sætte spørgsmålstegn ved hele ordningen. Jeg vil gerne spørge om noget, fordi vi i forligskredsen accepterede, at Energistyrelsen arbejdede med, at det var 1 MW, der ligesom var rammen. Nu har vi så fået en del høringssvar, og jeg vil gætte på, at ordføreren også har fået en del både breve og måske også mails om den her problemstilling.

Jeg synes, vi i udvalgsarbejdet skal kigge på, om grænsen nødvendigvis skal være på 1 MW, eller om man kan være åben over for at kigge på en eller anden form for elastik for den grænse, og derfor vil jeg gerne høre, hvordan Dansk Folkeparti ser på det.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at i Dansk Folkeparti har vi også modtaget nogle henvendelser, som jeg kan høre at fru Pia Olsen Dyhr også har, og dem har vi selvfølgelig læst med interesse. For selvfølgelig er det godt at få noget branchekendskab med relevans for den lovgivning, som vi har med at gøre her. Så vi deltager meget gerne i en drøftelse med de andre partier i forligskredsen her om, hvilke konsekvenser de høringssvar, der er kommet, vil kunne give anledning til. Så den diskussion indgår vi gerne i.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Tak, det ønsker spørgeren ikke. Tak til ordføreren. Næste taler i ordførerrækken er hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. I december 2014 havde Energinet.dk registreret en udbygning med husstandsvindmøller siden november 2012 på 2,4 MW, og i overensstemmelse med den politiske aftale, der var fra 2013, foretog energiforligskredsen derfor en revurdering af støttesatsen for husstandsvindmøller og godkendte den 18. december 2014 et forslag til aftrapning af støtten for husstandsvindmøller. Målet er, uden at jeg vil gentage, hvad de foregående ordførere har været inde på, at vi i langt højere grad fortsat får understøttet husstandsvindmøller, men det skal være en balancegang, så det i højere grad bliver husstandsvindmøller, der passer til husstandenes faktiske forbrug.

Derfor støtter Venstre dette forslag.

Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Mangler vi en ordfører for Enhedslisten? Lige et øjeblik. Vi tager bare den næste i rækken, så vender vi tilbage og ser, om jeres ordfører kommer. Det kan vi vist godt klare i dag. Hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Vi synes, at det her er et lidt trist, måske snarere et lidt ærgerligt, forslag. På en måde er det her med, at vi etablerer en støtteordning for derefter at ændre den ret kort tid efter, jo en klassiker. Altså, stop-go-regimet har vi jo kendt rigtig længe. Der gik jo ikke andet end et års tid efter energiforliget, så så vi, hvordan det gik med solcellerne. Det kostede næsten 1 mia. kr. i statskassen.

Nu har vi så de små husstandsvindmøller til debat. Det er jo ikke, fordi de tømmer statskassen, kan man sige. Det drejer sig om 1 mio. kr. stigende frem til 4 mio. kr. Det er næsten ikke til at få øje på. Når man læser høringssvarene, ser man det, man også hører fra branchen, nemlig at det kan dreje sig om 300-400 arbejdspladser, og så er det jo tankevækkende, at man kan få så mange arbejdspladser for 1 mio. kr., taget i betragtning hvad boligjobordningen kostede. Er der nogen, der kan huske det? Hvad kostede boligjobordningen? Så på den måde er det jo i hvert fald ret billige job. Om de så havde overdrevet, så det kun er 150 arbejdspladser, så er det altså 150 gange bedre end boligjobordningen set med beskæftigelsesmæssige briller.

Men det synes jeg heller ikke nødvendigvis er det vigtigste. Det vigtigste er her, at vi er inde i en stop-go-situation, som vi ikke kan være tjent med. Der er ingen, der har glæde af at komme ud i nogle ordninger, som gør, at man ikke ved, om man er købt eller solgt. Det er gift for investeringsklimaet. Jeg er sikker på, at man i de brancher, som oplever det her, tager sig til hovedet og siger: Hvad er det dog, de laver derinde? Jeg ved godt, der været en bom for. Der har været et niveau, som man nu ret hurtigt er nået frem til, men vi er alligevel i en situation, hvor vi stopper det her, inden man faktisk begynder at udbetale pengene. Altså, der gik så lang tid i EU, så da vi nåede frem til december måned, som vi lige har hørt, så stoppede man, men udbetalingerne begyndte først i det nye år, og så stopper vi så igen her i november måned. Det er vist verdensrekord i fortrydelsespiller, eller hvad man kan kalde det.

Vi har den tilgang til det her, at hvis man selv som privatperson anskaffer sin energikilde – det kan være solceller, det kan være en husstandsmølle – så bør man også have lov til at anvende den vare eller den energi uden at blive plukket af staten. Det forhold, at man gemmer strømmen, indtil man har brug for den, gør jo, at når man hiver strømmen ud af stikkontakten, så bliver man brandbeskattet. Det synes vi ikke om. Vi synes, det er fair, at man selv kan købe sin energikilde uden at skulle levere til den store umættelige velfærdsstat, for det er jo i virkeligheden det, der er tale om, når vi har afgifter i nærheden af 40 mia. kr. på det her område. Som sagt synes vi, at det er ærgerligt at skulle ud i den her lov og at skulle ændre det så hurtigt, og vi betragter altså primært det her spørgsmål om støtte som et fravær af en afgift, for det er reelt det, der er tale om. Vi betragter det ikke som et tilskud. Vi vil gerne af med både afgifter og tilskud inden for det område. De er alt for voldsomme, og de skal slet ikke have lov til at vippe op og ned til stor frustration for både virksomheder og borgere.

Så derfor er vi kritiske over for forslaget, og det glæder mig da, at der er nogle af ordførerne, som jeg har hørt, der gerne vil drøfte de høringssvar, der er kommet ind, endnu en gang. For det kunne jo godt være, at vi kunne få nogle ret billige arbejdspladser, eksportarbejdspladser og grønne arbejdspladser, ud af det her.

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har været meget i tvivl om, hvordan jeg skulle forholde mig til det her lovforslag. Jeg kan jo godt se, at i den store omstilling til et vedvarende energisystem batter de små husstandsvindmøller i begrænset omfang. De producerer samtidig med de store vindmøller, altså netop når det blæser, og effekten af hver mølle er jo lille. Men jeg føler samtidig, at vi i den her konkrete sammenhæng må se tingene i et lidt større perspektiv end som ren og skær produktion af vedvarende energi.

Der er to væsentlige aspekter ved husstandsvindmøllerne, jeg gerne vil berøre. Først og fremmest vil jeg sige, at der her er tale om lokal energiproduktion og understøttelse af lokale håndværksmæssige produktioner, der er en kompetence, der kan udvikles til endnu bedre vedvarende energi-løsninger. Det foreliggende forslag vil højst sandsynligt lukke ned for den branche, som i dag er i vækst med lokal dansk produktion og med eksportpotentiale. Det synes jeg er en skam. For det er jo netop den slags vækst, vi har brug for, altså lokale arbejdspladser inden for vedvarende energi. Vi vil altså både miste produktionsarbejdspladser i landdistrikterne og håndværkerarbejdspladser til montering og vedligeholdelse af møllerne, hvis besparelserne gennemføres. Husstandsvindmøllebranchens klare vurdering er jo, at der ikke vil være noget marked for husstandsmøller i fremtiden, hvis dette lovforslag stemmes igennem. Det nuværende husstandsvindmøllemarked i Danmark udgør en helt afgørende platform for den begyndende eksport og beror på den nuværende støtte. Indtil 2010 sad især USA, Kina og Japan tungt på udviklingen af husstandsmøller, men så kom Danmark med i førerfeltet, og det er altså en position, man kan vælge at fastholde og udbygge eller kompromittere alvorligt, hvis man fjerner støtten nu.

For det andet, og det synes jeg er lige så vigtigt, vil jeg opfordre til, at vi forholder os til, hvad lovforslaget vil have af konsekvenser for det folkelige ejerskab til vedvarende energi. Den lokale forankring i omstillingen er absolut afgørende, hvis den for alvor skal slå igennem. 80 pct. af danskerne er generelt positive over for vindmøller, men alligevel er rigtig mange imod etableringen af vindmøller i netop deres nærområde. »Not in my backyard« er en stor udfordring for omstillingen til vedvarende energi, og jeg synes derfor, vi skal bruge alle muligheder, vi har, for at der skabes et ejerskab til vindmøller i befolkningen. Det kan man bl.a. sikre med opsætningen af husstandsvindmøller, fordi de skaber personlige interesser og incitament i omstillingen. Vedvarende energi bliver simpelt hen mere spændende og nærværende og vedkommende, når møllen står i ens egen have og man kan holde øje med, hvor meget strøm man selv producerer.

Jeg tror, at det for mange mennesker er ved at blive naturligt at tænke på miljø og klima, og derfor ser vi også, at efterspørgslen på vindmøller til private stiger. Jeg tror, at det kun er et godt skridt mod omstillingen til 100 pct. vedvarende energi, hvis husstandsvindmøller bliver en naturlig del af landejendomme og de altså også baner vejen for den folkelige accept af de store vindmøller.

Så min konklusion er, at jeg tror, det vil være udtryk for en snæver forståelse af, hvad omstillingen til grøn energi kræver og betyder, hvis man reducerer støtten til husstandsvindmøller så markant, som forslaget lægger op til. Husstandsvindmøller giver folk mulighed for at være en del af omstillingen på en meget konkret og effektiv måde. Reduktion af CO 2 -forbruget for den enkelte bliver en succesoplevelse, og energibesparelser går fra at være sådan en kedelig sparepærens grå skær til at være en langt mere involverende proces, man føler ejerskab til. Jeg tror, at befolkningen skal være den virkelige kraft bag omstillingen af energisystemet, og det sikrer man altså bl.a. med private vindmøller, solceller, vindmøllelaug, solvarme osv. Husstandsmøller er en del af omstillingen på mikroniveau og skal måske mere ses som en del af rejsen mod folks private lokale omstilling end som en ren og skær systemisk cost-benefit-forretning.

Disse aspekter håber jeg vi kan diskutere i udvalgsarbejdet, men som udgangspunkt er jeg altså kritisk over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen indtegnet til korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. I dag er vindenergi på land langt den billigste form for strømproduktion. Teknologien har udviklet sig over årtier og er nu billigere end kul og alle de andre sorte teknologier. For Radikale Venstre er det lige præcis der, vi gerne vil hen, for når de grønne teknologier kan vinde over de sorte på helt almindelige markedsvilkår, så har vi skabt en grøn økonomi og et mere bæredygtigt samfund. Vores klimapolitik og det store energiforlig fra 2012 giver støtte til en lang række nye grønne teknologier, så vi kan få de teknologier udviklet og med tiden gjort billigere og konkurrencedygtige ligesom vindmøller på land. Lovforslaget her gør, at der bliver indført en nedtrapning af støtten til husstandsvindmøller, som vi har aftalt i energiforliget og blandt de partier, der er en del af forliget. Husstandsvindmøller har fået den allerhøjeste støtte af alle, og det gjorde vi for at få gang i produktionen og for at få salg af den her teknologi. Det er lykkedes. Der er blevet solgt meget mere end forventet, og der er blevet skabt en rigtig stor branche. Derfor er det tid til at indføre den nedtrapning af støtten, som vi har aftalt, sådan at støtten kommer ned på niveauet for solceller, og det synes vi er meget logisk for at skabe lighed mellem teknologier, som kan nogenlunde det samme.

Lovforslaget har været i høring indtil for ganske få dage siden. Det har givet os meget lille mulighed for at modtage input fra befolkningen og fra virksomhederne til det. Jeg synes, der er to forhold, som vi lige skal diskutere i udvalget og kunne give nogle ordentlige svar på til branchen. I lovforslaget er der en pulje på 1 MW, og det fik vi at vide var rigeligt til at dække behovet for opsætning i de kommende år. Branchen mener, at det er helt forkert, og jeg synes, at der i høringsnotatet mangler en ordentlig redegørelse for, hvorfor 1 MW er det rigtige at lande på. Ud over det er jeg i tvivl om, om der er en EU-godkendelse af den her støtteordning, eller om man kommer ud i et langt forløb, hvor branchen ikke ved, om den er købt eller solgt, fordi man ikke har støttegodkendelsen på plads. Det kan jeg simpelt hen ikke gennemskue, ud fra hvad jeg kan læse i lovforslaget. Men det kan være, at ministeren svarer på det.

Radikale Venstre støtter lovforslaget, som vi har aftalt, men der er lige de her to forhold, vi gerne vil drøfte i udvalgsarbejdet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste taler er ordfører fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Tak. Energiforligskredsen har jo både i december 2014 og igen i september 2015 besluttet at nedsætte støtten til husstandsvindmøller, og det sker på baggrund af det, adskillige ordførere nu har understreget, nemlig at der er rigtig god gang i den derude. Vi kigger på støtten ved at lave en aftrapningsordning med tre elementer. Det ene er en nedsættelse af afregningsprisen; det andet er en begrænset ansøgningspulje på 1 MW, og det sidste er en kortere støtteperiode – i stedet for 20 år i dag bliver det 12 år fremadrettet. Det bakker SF selvfølgelig op om.

Husstandsvindmøller får i dag en meget høj støtte. Støtteordningen har haft en lidt tumultagtig tilværelse, fordi den hang sammen med støtteordningen for solceller, altså de små VE-anlæg. Det ligger fast, at støtten skal aftrappes, men vi vil i udvalgsarbejdet forsøge at finde en mere lempelig aftrapning for at mildne overgangen for producenter for husstandsvindmøller. Her er det mest relevant at kigge på volumen, altså den årlige pulje på 1 MW, som i givet fald kunne sættes op. Men lige præcis det her med 1 MW kigger vi på i udvalgsarbejdet. Imod det, og det skal man jo også sige ud fra en rimelighedsbetragtning, taler det, at udbygningen allerede er langt større end det, vi havde forudsat. Så alt i alt kan vi jo se på høringssvarene, at der er adskillige, der faktisk bakker op. Der er enkelte, der mener, at puljerne bør fjernes helt, og der er også mange enkeltpersoner, der har valgt at skrive, fordi de er bekymrede for, om puljen på 1 MW er for begrænset.

Derfor vil vi gerne have det klargjort i udvalgsarbejdet, og det vil være vores fokus, men vi bakker selvfølgelig op om forslaget i det videre arbejde.

Tak til ordføreren. Der er heller ikke nogen til korte bemærkninger her. Næste ordfører er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Jeg vil lige sige, at jeg efter Det Konservative Folkeparti går lidt tilbage i talerrækken og giver Enhedslisten mulighed for at komme med en ordfører, men værsgo.

Tak for det. I Det Konservative Folkeparti står vi naturligvis ved forligskredsens aftaler, som er blevet indgået ad flere omgange, hvori det jo klart indgår, at der skal ske en nedtrapning af støtten til husstandsvindmøllerne. Det er flere gange, også herfra, blevet påpeget, at støtten har været for lukrativ, og at der måske er sket en overkompensation. Husstandsvindmøller, må man også sige, modtager i dag en af de højeste støttesatser, også sammenlignet med andre teknologier.

Dette lovforslag er som tidligere nævnt først blevet sendt i høring på fremsættelsesdagen, da man har frygtet, at der ville ske den her hamstring, og det er nok en begrundet bekymring. Det har helt sikkert været fornuftigt, men det har også betydet, at vi har fået sen adgang til de her høringssvar. I flere af høringssvarene påpeges – og det er også allerede blevet vendt her i dag – at puljen på 1 MW kan være for lille, til at erhvervet kan få det til at løbe rundt. Der peges på, at lovforslaget vil betyde, at mange af producenterne er nødt til at dreje nøglen om. Det lytter vi selvfølgelig til med bekymring, for det har aldrig været det, der har været intentionen. Og som det også rigtigt er blevet påpeget af Liberal Alliances ordfører tidligere, er det ikke, fordi det er et stort beløb, vi taler om, og det er en del arbejdspladser, der er at finde hos de her producenter.

Vi ser frem til udvalgsarbejdet, hvor vi håber at få en god og konstruktiv dialog både i udvalget og med ministeren, hvor vi sikrer os, at vi får den her lov skruet sammen på en måde, så vi både får opfyldt forligskredsens aftaler, får sikret en fornuftig balance i støtten til de forskellige former for vedvarende energi, og at vi også får sikret erhvervslivet fair vilkår i den her sag. Så vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger. Så vil jeg give ordet til Enhedslistens ordfører, fru Maria Reumert Gjerding. Værsgo.

Da Enhedslistens ordfører ikke har mulighed for at være til stede, vil jeg fremføre Enhedslistens syn på den her lov.

Det ligger jo Enhedslisten meget på sinde, at udbygningen med vedvarende energi bygger på folkelig opbakning. Vi ønsker sådan set at give befolkningen de bedste muligheder for at investere i den vedvarende energi, i at blive medejere af den vedvarende energi-forsyning, hvad enten det så er vindmøller, solceller eller alle mulige andre vedvarende energi-kilder. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at støtteordningerne skal være fornuftige, de skal være i balance og ikke alt for lukrative.

I Enhedslisten er vi positive over for det her lovforslag, men som flere ordførere også har været inde på, har høringsfristen været helt utrolig kort. Det er også derfor, at vi i det kommende udvalgsarbejde nøje vil granske alle de mange input, der kommer fra branchen, og fra alle de mennesker og virksomheder ude i den virkelige verden, der har forstand på det her, for at se, om man har lagt sig det helt rigtige sted med det her lovforslag. Så som mange andre ser vi også meget frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så jeg vil give ordet til ministeren, og det er energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig starte med at takke for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Som det er fremgået, er det formålet med lovforslaget at nedsætte støtten til el til nye husstandsvindmøller. Lovforslaget udmønter energiforligskredsens beslutninger fra december 2014 og september 2015 om at nedsætte støtten ved at indføre en aftrapningsordning fra 2016 til 2020. Beslutningen blev truffet, fordi udbygningen nærmede sig 2½ MW i slutningen af 2014, og det fremgik af den politiske aftale fra januar 2013, at støtten skulle justeres, når udbygningen oversteg 2½ MW.

Aftrapningsordningen kan først sættes i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt den efter EU's statsstøtteregler. Det gælder, uanset at der er tale om en nedsættelse af en allerede godkendt støtteordning. Ordningen blev anmeldt til Europa-Kommissionen, samtidig med at lovgivningsprocessen med ændring af lov om fremme af vedvarende energi blev iværksat.

Der er alene tale om, at det er en aftrapningsordning fra 2016, der er anmeldt til godkendelse. Det skyldes, at den eksisterende støtteordning kun er godkendt til og med 2016. Europa-Kommissionen forventes også kun at ville godkende den foreslåede aftrapningsordning for 2016. Når der er fundet en langsigtet løsning på PSO-problematikken, vil aftrapningsordningen fra 2017 til 2020 blive anmeldt til godkendelse.

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at den sene fremsendelse af høringsnotatet til Folketinget skyldes, at lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen med frist for afgivelse af høringssvar den 4. november 2015 på grund af hamstringsrisiko.

Jeg er glad for den store interesse, Folketinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte den konstruktive drøftelse om lovforslagets enkelte elementer i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, og med disse bemærkninger håber jeg på Folketingets velvillige behandling af lovforslaget.

Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Det er vedtaget.