Tak for det.
Vi synes, at det her er et lidt trist, måske snarere et lidt ærgerligt, forslag.
På en måde er det her med, at vi etablerer en støtteordning for derefter at ændre den ret kort tid efter, jo en klassiker.
Altså, stop-go-regimet har vi jo kendt rigtig længe.
Der gik jo ikke andet end et års tid efter energiforliget, så så vi, hvordan det gik med solcellerne.
Det kostede næsten 1 mia.
kr.
i statskassen.
Nu har vi så de små husstandsvindmøller til debat.
Det er jo ikke, fordi de tømmer statskassen, kan man sige.
Det drejer sig om 1 mio.
kr.
stigende frem til 4 mio.
kr.
Det er næsten ikke til at få øje på.
Når man læser høringssvarene, ser man det, man også hører fra branchen, nemlig at det kan dreje sig om 300-400 arbejdspladser, og så er det jo tankevækkende, at man kan få så mange arbejdspladser for 1 mio.
kr., taget i betragtning hvad boligjobordningen kostede.
Er der nogen, der kan huske det?
Hvad kostede boligjobordningen?
Så på den måde er det jo i hvert fald ret billige job.
Om de så havde overdrevet, så det kun er 150 arbejdspladser, så er det altså 150 gange bedre end boligjobordningen set med beskæftigelsesmæssige briller.
Men det synes jeg heller ikke nødvendigvis er det vigtigste.
Det vigtigste er her, at vi er inde i en stop-go-situation, som vi ikke kan være tjent med.
Der er ingen, der har glæde af at komme ud i nogle ordninger, som gør, at man ikke ved, om man er købt eller solgt.
Det er gift for investeringsklimaet.
Jeg er sikker på, at man i de brancher, som oplever det her, tager sig til hovedet og siger:
Hvad er det dog, de laver derinde?
Jeg ved godt, der været en bom for.
Der har været et niveau, som man nu ret hurtigt er nået frem til, men vi er alligevel i en situation, hvor vi stopper det her, inden man faktisk begynder at udbetale pengene.
Altså, der gik så lang tid i EU, så da vi nåede frem til december måned, som vi lige har hørt, så stoppede man, men udbetalingerne begyndte først i det nye år, og så stopper vi så igen her i november måned.
Det er vist verdensrekord i fortrydelsespiller, eller hvad man kan kalde det.
Vi har den tilgang til det her, at hvis man selv som privatperson anskaffer sin energikilde – det kan være solceller, det kan være en husstandsmølle – så bør man også have lov til at anvende den vare eller den energi uden at blive plukket af staten.
Det forhold, at man gemmer strømmen, indtil man har brug for den, gør jo, at når man hiver strømmen ud af stikkontakten, så bliver man brandbeskattet.
Det synes vi ikke om.
Vi synes, det er fair, at man selv kan købe sin energikilde uden at skulle levere til den store umættelige velfærdsstat, for det er jo i virkeligheden det, der er tale om, når vi har afgifter i nærheden af 40 mia.
kr.
på det her område.
Som sagt synes vi, at det er ærgerligt at skulle ud i den her lov og at skulle ændre det så hurtigt, og vi betragter altså primært det her spørgsmål om støtte som et fravær af en afgift, for det er reelt det, der er tale om.
Vi betragter det ikke som et tilskud.
Vi vil gerne af med både afgifter og tilskud inden for det område.
De er alt for voldsomme, og de skal slet ikke have lov til at vippe op og ned til stor frustration for både virksomheder og borgere.
Så derfor er vi kritiske over for forslaget, og det glæder mig da, at der er nogle af ordførerne, som jeg har hørt, der gerne vil drøfte de høringssvar, der er kommet ind, endnu en gang.
For det kunne jo godt være, at vi kunne få nogle ret billige arbejdspladser, eksportarbejdspladser og grønne arbejdspladser, ud af det her.