L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 56: MFU spm. om oversendelse af oversigt over den estimerede gennemsnitlige udgift til de forskellige efterforskningsmæssige tvangsindgreb/tvangsmidler, der er hjemlet inden for strafferetsplejen, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. oktober 2015

Økonomikontoret

Nanna Skriver Dall

2015-0037-0134

1767498

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 56 vedrørende forslag til lov

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som Euro-

paudvalget har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2015. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pernille Skip-

per (EL)

Søren Pind

Jesper Roest Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 56: MFU spm. om oversendelse af oversigt over den estimerede gennemsnitlige udgift til de forskellige efterforskningsmæssige tvangsindgreb/tvangsmidler, der er hjemlet inden for strafferetsplejen, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 56 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag

til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):

”Ministeren bedes oversende en oversigt over den estimerede

gennemsnitlige udgift til de forskellige efterforskningsmæssige

tvangsindgreb/tvangsmidler (fordelt på hvert enkelt ind-

greb/middel), der er hjemlet inden for strafferetsplejen.

Spørgsmålet stilles på baggrund af, at direktivet om den euro-

pæiske efterforskningskendelse i straffesager, som ja-partierne

ønsker at tilvælge, indebærer, at medlemslandene selv bærer

udgifterne for gennemførelse af tvangsindgreb, selvom dette er

besluttet af et andet medlemsland. Spørgsmålet er delvist tidli-

gere stillet som REU alm. del– spørgsmål 172 (folketingsåret

2014-15, 2. samling).”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan henvise til Rigspolitiets tidligere bidrag til

brug for Justitsministeriets besvarelse af 20. oktober 2015 af

spørgsmål nr. 172 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg ved-

rørende den gennemsnitlige udgift til gennemførelse af tvangs-

indgreb.”

For så vidt angår afholdelse af omkostninger i forbindelse med fuldbyrdel-

sen af en europæisk efterforskningskendelse, kan Justitsministeriet oplyse,

at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU om

den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (herefter direktivet),

at fuldbyrdelsesstaten som udgangspunkt afholder alle omkostninger, der

opstår på fuldbyrdelsesstatens område i forbindelse med fuldbyrdelsen af

en europæisk efterforskningskendelse, jf. direktivets artikel 21 og præam-

pelbetragtning nr. 23.

Hvis fuldbyrdelsesstaten finder, at fuldbyrdelsen af efterforskningskendel-

sen vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger, kan omkostnings-

spørgsmålet imidlertid drøftes mellem de relevante medlemsstater i en hø-

ringsfase med henblik på at afklare, hvorvidt og hvordan omkostningerne

kan deles, eller om den europæiske efterforskningskendelse kan ændres, jf.

artikel 21, stk. 2. Fuldbyrdelsesmyndigheden skal i den forbindelse under-

rette udstedelsesmyndigheden detaljeret om de omkostninger, der anses for

at være ekstraordinært høje.

Hvor der ikke kan opnås enighed om uforholdsmæssigt store omkostnin-

ger, kan udstedelsesmyndigheden enten beslutte at trække den europæiske

efterforskningskendelse helt eller delvist tilbage eller at opretholde den eu-

ropæiske efterforskningskendelse og bære den del af omkostningerne, der

anses for at være ekstraordinært høje.

Direktivet indeholder endvidere enkelte bestemmelser om udgifter, der

skal afholdes af udstedelsesstaten. Disse vedrører udgifter i forbindelse

med en midlertidig overførelse af en frihedsberøvet person til og fra udste-

delsesstaten, jf. artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 3. Endvidere skal ud-

stedelsesstaten, hvis den foretager aflytning af telekommunikation med en

anden medlemsstats tekniske assistance, afholde omkostninger i forbindel-

se med udskrift, afkodning og afkryptering af de aflyttede kommunikatio-

ner, jf. artikel 30, stk. 8.

Direktivet træder i stedet for de tilsvarende bestemmelser i Europarådets

europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april

1959 (retshjælpskonventionen) samt dens to tillægsprotokoller og de bila-

terale aftaler, der er indgået i henhold til artikel 26 i denne konvention,

konvention om gennemførelse af Schengenaftalen (Schengen-

konventionen) og konvention om gensidig retshjælp i straffesager mellem

Den Europæiske Unions medlemsstater (EU-retshjælpskonventionen) og

protokollen hertil. Konventionernes bestemmelser vil dog fortsat finde an-

vendelse mellem medlemsstaterne og tredjelande.

Direktivet træder endvidere i stedet for Rådets rammeafgørelse

2008/978/RIA af 18. december 2008 om den europæiske bevissikrings-

kendelse med henblik på fremskaffelse af genstande, dokumenter og data

til brug i straffesager og bestemmelserne om indefrysning af bevismateria-

le i Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse

i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder el-

ler bevismateriale.

Udgangspunktet i EU-retshjælpskonventionen og retshjælpskonventionen i

forhold til afholdte udgifter i forbindelse med gensidig retshjælp er, at den

fuldbyrdende stat ikke fremsætter krav om refusion. Dette udgangspunkt

kan dog fraviges i forbindelse med gennemførelsen af visse efterforsk-

ningskridt samt i forbindelse med udgifter af væsentlig eller ekstraordinær

karakter.