Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt
1564097_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Sagsnr.
2015-6200
Dato
05-11-2015
Folketingets Europaudvalg har d. 3.11.2015 stillet følgende spørgsmål nr. 122 (L 29)
til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 122:
"I forlængelse af svaret på L 29 - spørgsmål 103 bedes ministeren bekræfte, at
spørgsmålet om, hvorvidt et land juridisk anerkender medmødre har konsekvenser for
afgørelser i sager om f.eks. forældremyndighed m.m."
Svar:
En fyldestgørende besvarelse af spørgsmålet vil forudsætte en omfattende indsamling
af oplysninger fra de andre EU-medlemslande om deres lovgivning om forældremyn-
dighed.
En sådan indsamling vil være ganske tids- og ressourcekrævende, og vil efter Social-
og Indenrigsministeriets opfattelse ikke stå mål med det resultat, der kan forventes at
komme ud af arbejdet. Ministeriet agter derfor ikke at tage initiativ til en sådan indsam-
ling.
Det bemærkes, at efter lovvalgsreglen i artikel 15 i Haagerkonventionen af 19. oktober
1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende
forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelses-
konventionen) afgøres forældremyndighedssager, der behandles i Danmark, som
udgangspunkt efter dansk ret. Danmark har tiltrådt konventionen sammen med en
række andre lande, herunder alle EU-medlemslande.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann