L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om fordelene for danskerne, der skal arve familie i andre EU-lande, såfremt retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt

Projektgruppen vedr. retsforbeholdet

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

20. oktober 2015

Projektgruppen vedr. rets-

forbeholdet

Sagsbeh: Tina Chris Mogensen

Sagsnr.: 2015-0037-0134

Dok.:

1758954

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som Euro-

paudvalget har stillet til justitsministeren den 9. oktober 2015. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Europaudvalget.

Søren Pind

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om fordelene for danskerne, der skal arve familie i andre EU-lande, såfremt retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 12 forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning. (L 29) fra Folketingets Europaudvalg.

”Vil ministeren beskrive fordelene for danskere, der skal arve

familie i andre EU-lande, såfremt retsforbeholdet omdannes til

en tilvalgsordning? Spørgsmålet har tidligere været stillet i fol-

ketingsåret 2014-15 (2. samling) på REU alm. del – spørgsmål

212.”

Svar:

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti blev den 17. marts 2015 enige om i til-

fælde af et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015 at tilvælge 22

eksisterende retsakter på området for retlige og indre anliggender, herun-

der arveretsforordningen.

Arveretsforordningen har til formål at forenkle behandlingen af arvesager

med et grænseoverskridende element.

Et tilvalg af forordningen vil for danskere, der skal arve familie i andre

EU-lande, betyde, at spørgsmålet om, hvilken medlemsstats regler der skal

finde anvendelse, afgøres efter forordningen.

Forordningens hovedregel er, at reglerne i den medlemsstat, hvor afdøde

havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, skal anvendes på he-

le arven. Arveladeren har dog mulighed for at vælge, at det i stedet skal

være lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende har statsbor-

gerskab, som skal finde anvendelse.

Den lov, som fastlægges i medfør af forordningen, finder anvendelse på

hele arven fra arvefaldet til overdragelsen af ejendomsretten til de arvebe-

rettigede. Dette gælder f.eks. i forhold til fastlæggelsen af de arveberetti-

gede, retten til at få arv, kuratorers beføjelser og tilbageførsel af gaver.

Et tilvalg af arveretsforordningen vil betyde, at hvis arvesagen efter for-

ordningens regler skal behandles i Danmark, så kan andre medlemsstater

ikke stille krav om, at arvesagen helt eller delvist skal behandles dér.

Hvis afdøde ønskede, at arven efter sig skulle behandles efter dansk lov-

givning, vil arvingerne have adgang til at aftale, at sagen skal behandles i

Danmark. En dansk skifteret kan således i en sådan situation behandle bo-

et, hvilket i så fald skal respekteres af de øvrige medlemsstater.

Et tilvalg af forordningen vil endelig betyde, at danske arvinger og legata-

rer kan vælge at få udstedt et europæisk arvebevis ved en skifteret. Arve-

beviset viser arvingens status og rettigheder i arvesagen og vil kunne an-

vendes direkte over for f.eks. banker i andre medlemsstater, som skal fore-

tage udbetaling eller udlevering af aktiver til arvingen. Arvingerne kan så-

ledes med arvebeviset godtgøre, at de er berettigede til at få udleveret akti-

ver.

Det bemærkes, at svaret er enslydende med Justitsministeriets samtidige

besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.