L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Europaudvalget 2015-16
L 29 Bilag 2
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

15. oktober 2015

L 29

Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Af udenrigsministeren (Kristian Jensen).

Svar på spørgsmål med relevans for L 29

Hermed omdeles svar på spørgsmål med relevans for L 29. Spørgsmålene er

stillet i Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget

i samlingerne 2014-15 (1. og 2. samling). Derudover er medtaget svar på

relevante § 20-spørgsmål. Svarene er inddelt i temaer.

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen,

EU-Specialkonsulent

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Indholdsfortegnelse

Side

Spørgsmål om tilvalgsordningen.................................................................................................................... 5

Spørgsmål om afskaffelse af retsforbeholdet ................................................................................................ 6

Spørgsmål om ministerens holdning til, at flere eksperter har kritiseret, at ministeren med

henvisning til offentlighedslovens § 27 har afvist at give Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal

Alliance adgang til de oplysninger, som udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i den

politiske følgegruppe af EU-venlige partier, der har indgået en aftale om at omdanne det danske

retsforbehold til en tilvalgsordning ................................................................................................................. 8

Spørgsmål om oversendelse af materiale udvekslet til partierne bag europaaftalen ifm. de afholdte

møder om retsforbeholdet ........................................................................................................................... 10

Spørgsmål om, hvilke muligheder der foreligger i tilfælde af en opt-in for, at Danmark efterfølgende

kan trække sig fra en retsakt, Folketinget har valgt at tilslutte sig............................................................... 13

Spørgsmål om parallelaftale .......................................................................................................................... 18

Spørgsmål om, hvad tidsperspektivet generelt er for at opnå en parallelaftale .......................................... 19

Spørgsmål om, hvor mange gange inden for de sidste 5 år Danmark har søgt at opnå en

parallelaftale med EU på retsområdet ......................................................................................................... 21

For flere svar om Europol og parallelaftaler, se under Europol

Spørgsmål om Politi- og strafferet................................................................................................................ 25

Spørgsmål om, hvilke regler i retsplejeloven, der skal ændres ved dansk tiltrædelse til EU-direktivet

om efterforskningskendelser ....................................................................................................................... 26

Spørgsmål om der med tiltrædelse af EU-direktivet om efterforskningskendelser vil være en videre

mulighed for at få oplysninger om personers telefonnumre og IP-adresser, end der er mulighed for

efter dansk ret i dag ..................................................................................................................................... 91

Spørgsmål om, hvilke efterforskningsforanstaltninger der vil skulle være til rådighed ved dansk

tiltrædelse til EU-direktivet om efterforskningskendelser og hvilke efterforskningsforanstaltninger

der allerede i dag findes i dansk ret, som andre EU-lande vil kunne få gennemført ved dansk

tiltrædelse .................................................................................................................................................... 93

Spørgsmål om, hvilke efterforskningsforanstaltninger de danske borgere i højere grad vil blive

mødt med..................................................................................................................................................... 96

Suppl. svar vedr., hvilke tredjelandsaftaler der vil gælde for Danmark for fremtiden, som ikke er

gældende i dag, hvis Danmark tilslutter sig EU-direktivet om efterforskningskendelser ..........................101

Spørgsmål om direktivforslaget om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der

frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer i en dansk sammenhæng

kan give anledning til principielle problemer..............................................................................................103

Spørgsmål om direktivforslaget om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til

at være til stede under sagen i straffesager kan være i konflikt med Danmarks anvendelse af

udeblivelsesdomme i straffesager .............................................................................................................106

Spørgsmål om, hvor mange danske statsborgere der er udleveret til retsforfølgelse i andre EU-

lande ..........................................................................................................................................................109

Spørgsmål om, hvad der i dansk ret vil forandre sig på menneskehandelsområdet, hvis Danmark

tiltræder aftalen "Danmark i Europol" .......................................................................................................113

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål om Europol ....................................................................................................................... Side 116

Spørgsmål om hvilke tredjelande, private organisationer og/eller virksomheder, Europol har

samarbejdsaftaler om udveksling af personoplysninger med ...................................................................117

Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. terrorisme,

herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området .......................................................................119

Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. rocker- og

bandekriminalitet, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området .........................................123

Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. omrejsende

kriminelle, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området .....................................................126

Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr.

cyberkriminalitet, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området...........................................129

Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. misbrug af

børn, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området .............................................................134

Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. beskyttelse

af ofre for kriminalitet, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området ...................................138

Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr.

bekæmpelse af pirateri, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området ................................141

Spørgsmål om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr.

menneskehandel, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området .........................................146

Spørgsmål om status på forhandlinger og fremtid for deltagelse i Europol for Norge. Island,

Liechtenstein og Schweiz ..........................................................................................................................150

Spørgsmål om at oversende det interne notat fra Justitsministeriet, hvoraf det fremgår, at norsk

politi i 2014 kun foretog 2.000 søgninger i EIS mod dansk politis 72.000 søgninger ...............................153

Spørgsmål om opfølgning på ministerens svar på spørgsmål 2 om en evt. parallelaftale om

Europol-forordningen, til justitsministeren .................................................................................................157

Spørgsmål om hvor mange personer der efterlyses via Europol og Interpol pga. udeblivelse fra

afsoning, fra justitsministeren ....................................................................................................................159

Spørgsmål om ministeren kan bekræfte, at Danmark i en periode efter vedtagelse af forordningen

vil ryge ud af Europolsamarbejdet, selvom den danske regering ønsker at forhandle en

parallelaftale om deltagelse i Europol .......................................................................................................162

Spørgsmål om, hvorvidt Danmark har anmodet om en parallelaftale, hvad angår EUROPOL ................164

Spørgsmål om, hvilke muligheder, ud over en parallelaftale og en ændring af retsforbeholdet til en

"opt-in"-model, ministeren ser for, at Danmark fortsat kan være en del af Europol-samarbejdet.............166

Spørgsmål om Danmark kan fortsætte sit medlemskab af Europol ..........................................................168

Spørgsmål om Justitsministeriets kendskab til tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale i

forhold til Europol.......................................................................................................................................171

Spørgsmål om hvor lang tid det tager at få en samarbejdsaftale med Europol ........................................173

Spørgsmål om ministerens redegørelse for, om de tekniske drøftelser med Kommissionen om

parallelaftale om Europol vil fortsætte set i lyset af statsministerens udmelding om afstemning om

retsforbeholdet ...........................................................................................................................................176

Spørgsmål om hvordan samarbejdet med EUROPOL fungerer i Norge og Schweiz ...............................178

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål om processen for vedtagelse af Europol-forordning KOM (2013) 0173 .................................180

Spørgsmål om i hvilket omfang EUROPOL er involveret i bekæmpelse af menneskesmugling ind i

Europa og efterforskning af smuglerringe .................................................................................................182

Spørgsmål om EUROPOL i fremtiden forventes at spille en større rolle i bekæmpelse af

menneskesmugling i Europa .....................................................................................................................185

Spørgsmål om redegørelse for konsekvenser på det politimæssige, efterforskningsmæssige,

kriminalitetsbekæmpelsesmæssige og retlige område som følge af det danske forbehold, når

Europol-samarbejdet overgår til overstatsligt samarbejde ........................................................................187

Spørgsmål om antallet af sager, der er blevet igangsat på baggrund af Europols strategiske

analyser i henholdsvis 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 og antal sager, hvor Europol har udøvet

operationel støtte i et medlemsland i henholdsvis 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 ...............................191

Spørgsmål om PNR/Terror ..........................................................................................................................194

Spørgsmål om PNR-samarbejde ..............................................................................................................195

Spørgsmål om forhandlingerne om EU’s PNR-forslag..............................................................................197

Spørgsmål om udgifterne ved at indføre EU’s PNR-forslag......................................................................199

Spørgsmål om, hvorvidt der på EU-plan er konkrete overvejelser om at etablere fælles

strafferetlige rammer for "foreign fighters".................................................................................................201

Spørgsmål om asyl/indvandring .................................................................................................................203

Spørgsmål om Danmark deltager med personel og/eller tekniske ressourcer, og om det danske

retsforbehold påvirker Danmarks mulighed for en sådan deltagelse ........................................................204

Spørgsmål om, hvilke oplysninger, konsekvensvurderinger og skøn Justitsministeriet har modtaget

i forbindelse med Italiens beslutning om at ville afslutte af søge- og redningsaktionen Mare

Nostrum .....................................................................................................................................................206

Spørgsmål om, hvilke aspekter af de fælles europæiske asyldirektiver Danmark ikke er omfattet af ......208

Spørgsmål om, hvilke EU-lande, der - absolut og relativt i forhold til indbyggertal i henholdsvis

2011, 2012 og 2013 - modtog flere asylansøgere end i Danmark ............................................................210

Spørgsmål om Danmark i fuld eller delvis udstrækning anvender disse EU-tilbagetagelsesaftaler til

at tilbagesende afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold i Danmark ....................213

Spørgsmål om Dublin/Eurodac ...................................................................................................................215

Spørgsmål om, hvordan proceduren er, når en asylansøger kommer til Danmark og antræffes

første gang af politiet .................................................................................................................................216

Spørgsmål til artiklen "Ny dom: Flygtningefamilier kan ikke sendes retur" ...............................................219

Spørgsmål om en person, der er identificeret som offer for menneskehandel i Danmark, uanset

denne identifikation returneres efter Dublin-proceduren ...........................................................................221

Spørgsmål om hvad der gøres fra EU’s side i forhold til at påtale, at Italien ikke efterlever sine

forpligtelser efter Dublinforordningen og EURODAC-forordningen til at identificere og registrere

flygtninge ...................................................................................................................................................224

Spørgsmål om Schengen ............................................................................................................................226

Spørgsmål om det er regeringens hensigt at styrke kontrollen ved grænserne .......................................227

Spørgsmål om, hvordan andre europæiske lande praktiserer personkontrol af rejsende, der

passerer deres grænser i tog ....................................................................................................................229

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål om den såkaldte Prüm-aftale giver mulighed for fælles dansk-tyske politipatruljer i

grænseområdet i Sønderjylland og i bekræftende fald oplyse, hvornår dette træder i kraft .....................232

Spørgsmål om omfanget af den fælles dansk-tyske politipatruljering .......................................................235

Spørgsmål om kontrollen med busser, der i fast rutetrafik passerer den dansk-tyske grænse ved

Kruså .........................................................................................................................................................237

Spørgsmål om fælles aktioner og patruljering i grænselandet mellem DK og Tyskland...........................239

Spørgsmål om dansk-tysk aftale om fælles grænsepatruljering ...............................................................242

Spørgsmål om at grænsekontroller er ”det glade vanvid” .........................................................................245

Spørgsmål om, hvorvidt alle grænseovergangssteder ved Schengen-områdets ydre grænser har

mulighed for elektronisk at efterprøve, om et pas er gyldigt og indehaveren ikke eftersøgt i

Schengen Information System ..................................................................................................................248

Spørgsmål om de igangværende drøftelser om at ændre Schengengrænsekodekset ............................250

Spørgsmål om, hvorvidt det i praksis i alle tilfælde vil være muligt at stoppe en person, der forsøger

at udrejse på trods af et udrejseforbud og på trods af registrering i Schengen Information System

ved hjælp af et pas, som af de danske myndigheder er erklæret ugyldigt................................................252

Spørgsmål om at redegøre for effekten af de nye bestemmelser al den stund, at Danmarks

deltagelse i Schengen-samarbejdet medfører, at personer i vidt omfang kan rejse ud af og ind i

Danmark uden at blive kontrolleret ved den danske grænse ....................................................................254

Spørgsmål om Grønland/Færøerne ............................................................................................................256

Spørgsmål om, at hvis EU-retsforbeholdet ophæves ved folkeafstemningen, kan Danmark så

vedtage love, som alene skal gælde for Færøerne ...................................................................................257

Spørgsmål om, hvilke konsekvenser en eventuel afskaffelse af retsforbeholdet vil have for

Grønland ....................................................................................................................................................261

Spørgsmål om, hvilke konsekvenser de kommende ændringer af EUROPOL samarbejdet kan have

for Færøerne, da Færøerne formelt er en del af Danmarks retsvæsen, men ikke er en del af EU ..........265

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål om tilvalgsordningen

-5-

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

2014-15 (2. samling)

S 126 endeligt svar , S 126 endeligt svar

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Bilag

Journalnummer

Kontor

Dato

2015 - 39492

JTEU

15. september 2015

Vedlagt fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. S 126 af 9. september

2015 fremsat af Søren Espersen (DF).

Kristian Jensen

-6-

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

2014-15 (2. samling)

S 126 endeligt svar , S 126 endeligt svar

Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 126 af 9.

september 2015 til udenrigsministeren stil-

let af Søren Espersen (DF)

§ 20-spørgsmål nr. S 126:

Vil udenrigsministeren bekræfte, at han i dagbladet Politiken den 9. september 2015 virkelig har

udtalt følgende: »Retsforbeholdet skal ikke afskaffes, men omdannes til et andet forbehold -

tilvalgsordningen«, og vil Udenrigsministeren bekræfte, at retsforbeholdet ikke afskaffes ved et

eventuelt »ja« den 3. december 2015?

Svar:

Det er korrekt. Retsforbeholdet afskaffes ikke. Retsforbeholdet omdannes. Omdannelsen af

retsforbeholdet er en mulighed, som Danmark har i medfør af den eksisterende forbeholdspro-

tokol (Protokol nr. 22, der er knyttet til Lissabon-traktaten). Ifølge artikel 8 i denne protokol

har Danmark ret til at omdanne retsforbeholdet til den tilvalgsordning, der er beskrevet i et

bilag til forbeholdsprotokollen.

Omdannelsen af det gældende retsforbehold til en tilvalgsordning ændrer ikke på udgangspunk-

tet om, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af – og ikke bliver bundet af – foranstaltninger,

der foreslås med hjemmel i bestemmelserne om retlige og indre anliggender, der findes i tredje

del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Omdannelsen til en tilvalgsordning indebærer derimod som noget nyt, at Danmark – sag for

sag – får ret til at træffe beslutning om at deltage i samarbejdet om den pågældende retsakt. Gør

Danmark ikke det, står Danmark som i dag fortsat uden for samarbejdet.

-7-

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Europaudvalget 2014-15

EUU Alm.del Bilag 482

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. april 2015

Forvaltningsretskontoret

Inge Birgitte Møberg

2015-0030-3286

1560976

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 632 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. april 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

-8-

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 632 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad er ministerens holdning til, at flere eksperter har kritise-

ret, at ministeren med henvisning til offentlighedslovens § 27

har afvist at give Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal

Alliance adgang til de oplysninger, som udveksles mellem mi-

nistre og folketingsmedlemmer i den politiske følgegruppe af

EU-venlige partier, der har indgået en aftale om at omdanne

det danske retsforbehold til en tilvalgsordning? Der henvises til

artiklerne ”EU-kritiske partier afskæres fra information om

retsforbehold” bragt på www.b.dk den 11. marts 2015 og ”Ek-

sperter: Mørklagte forhandlinger kan påvirke EU-afstemning”

bragt på www.jp.dk den 10. marts 2015.”

Svar:

En minister har i en række tilfælde behov for i fortrolighed at udveksle

synspunkter med repræsentanter for partierne i forbindelse med f.eks. for-

beredelsen af et lovforslag eller tilsvarende politiske forhandlingsforløb.

Det er de samme hensyn til fortrolighed, der ligger bag

offentlighedslovens

§ 27, nr. 2, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der udar-

bejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse

med sager om lovgivning og anden tilsvarende politisk proces.

Offentlighedsloven regulerer imidlertid ikke videregivelse af oplysninger

til Folketinget og dets udvalg, og ministeriets beslutning om ikke at over-

sende det pågældende materiale er således ikke truffet i medfør af offent-

lighedsloven, men på baggrund af de nævnte hensyn til fortrolighed i for-

handlingssituationen.

I forhold til offentlighedens interesse kan Justitsministeriet oplyse, at ana-

lysen af EU-lovgivningen på området for retlige og indre anliggender samt

tilhørende høringssvar blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside alle-

rede samme dag, som aftalen blev indgået med aftalepartierne.

-9-

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Europaudvalget 2014-15

EUU Alm.del Bilag 379

Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. marts 2015

Politikontoret

Lene Steen

2015-0030-3051

1482314

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 419 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Mette Frederiksen

Pernille Breinholdt Mikkelsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 10 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 419 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oversende materiale udvekslet til partierne bag

europaaftalen ifm. de afholdte møder om retsforbeholdet?”

Svar:

Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Fol-

keparti indgik den 10. december 2014 den politiske aftale ”Danmark i Eu-

ropol”. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne ønsker at omdanne det

danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen betyder, at

Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre

anliggender Danmark ønsker at deltage i.

I forbindelse med aftalen besluttede aftalepartierne at nedsætte en analyse-

gruppe om omdannelse af Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning.

Analysegruppen har til opgave at gennemføre en analyse af EU-

lovgivningen på området for retlige og indre anliggender med fokus på de

retsakter, som Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er en del af i dag.

Til analysegruppen er knyttet en politisk følgegruppe bestående af EU- og

retspolitiske ordførere fra aftalepartierne. Følgegruppen drøfter løbende

analysegruppens arbejde og har modtaget både mundtlig og skriftlig orien-

tering om indholdet af og fremdriften i analysegruppens arbejde. Følge-

gruppen medvirker til at sikre, at der sker en løbende politisk forvent-

ningsafstemning med henblik på at fokusere analysegruppens arbejde i

forhold til de centrale og relevante retsakter. Følgegruppen ledes af

justitsministeren og udenrigsministeren i forening.

Det fremgår af den politiske aftale, at analysegruppen og den politiske føl-

gegruppe præsenterer en samlet status for forligskredsen. På den baggrund

træffer aftalepartierne i enighed beslutning om, hvilke af de eksisterende

forbeholdsramte retsakter aftalepartierne ønsker at tilvælge.

Efter offentlighedslovens § 27, nr. 2 (den såkaldte folketingspolitikerre-

gel), vil det materiale, der er udvekslet med den politiske følgegruppe til

brug for aftalepartiernes beslutning om tilvalg af konkrete retsakter, i vidt

omfang være undtaget fra retten til aktindsigt. Det fremgår af denne be-

stemmelse, at retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der udarbej-

des og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse

med sager om lovgivning og anden tilsvarende politisk proces.

- 11 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Som anført i bemærkningerne til § 27, nr. 2, tilsigter bestemmelsen at be-

skytte det behov, en minister har for i fortrolighed at udveksle synspunkter

med folketingsmedlemmer, herunder ordførerne for partierne, i forbindelse

med f.eks. forberedelsen af et lovforslag. Folketingsmedlemmerne modta-

ger i praksis som led i deres virke i visse tilfælde dokumenter fra de enkel-

te ministre, der indeholder oplysninger og synspunkter om f.eks., hvilke

politiske tiltag regeringen overvejer at tage initiativ til, og det er i den for-

bindelse, at der er behov for, at en minister i fortrolighed kan udveksle do-

kumenter.

De samme hensyn fører til, at Justitsministeriet ikke ønsker at oversende

det omhandlede materiale.

Det bemærkes, at analysegruppens analyse af EU-lovgivningen på området

for retlige og indre anliggender vil blive gjort offentlig tilgængelig.

- 12 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Europaudvalget 2014-15

EUU Alm.del Bilag 90

Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

12. november 2014

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh.: Lasse Boje

Sagsnr.: 2014-0030-2650

Dok.:

1376206

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 58 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Louise Vadheim Guldberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 13 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 58 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilke muligheder foreligger der i tilfælde af en opt-in for, at

Danmark efterfølgende kan trække sig fra en retsakt, Folketin-

get har valgt at tilslutte sig? Der tænkes her på både det scena-

rie, hvor Folketinget skifter flertal og derfor ønsker en anden

retsstilling, og det scenarie, hvor EU-systemet ændrer den giv-

ne retsakt, og Folketinget derfor ønsker at træde tilbage.”

Svar:

Efter del I i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissa-

bon-Traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstalt-

ninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), ligesom ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til det nævnte afsnit er bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Efter artikel 8 i protokollen kan Danmark til enhver tid i overensstemmelse

med sine forfatningsmæssige bestemmelser meddele de andre medlemssta-

ter, at protokollens del I fra den første dag i den måned, der følger efter

meddelelsen, vil bestå af bestemmelserne i bilaget til protokollen.

Bestemmelserne i bilaget, der fastsætter rammerne for en dansk tilvalgs-

ordning, vil således erstatte protokollens del I, hvis Danmark træffer be-

slutning herom efter protokollens artikel 8.

Anvendelse af bilagets bestemmelser indebærer, at der som udgangs-

punkt vil gælde det samme som efter protokollens del I med hensyn til

Danmarks stilling i forhold til retsakter udstedt i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V.

Det følger således af bilagets artikel 1 og 2, at Danmark som udgangs-

punkt ikke deltager i vedtagelsen af retsakter med hjemmel i TEUF, tredje

del, afsnit V, og at sådanne retsakter endvidere som udgangspunkt ikke er

bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Den væsentligste forskel mellem protokollens del I og bilaget er den ord-

ning, som er fastlagt i bilagets artikel 3 og 4, og som giver Danmark mu-

lighed for at deltage i retsakter, der har hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit

V. Bilagets artikel 3 og 4 har følgende ordlyd:

- 14 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

”Artikel 3

1. Danmark kan, inden tre måneder efter at et forslag eller initiativ er

blevet forelagt for Rådet i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skriftligt meddele Rå-

dets formand, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anven-

delsen af sådanne foreslåede foranstaltninger, hvorefter det skal have

ret hertil.

2. Hvis en foranstaltning som nævnt i stk. 1 ikke kan vedtages inden

for en rimelig tid med deltagelse af Danmark, kan Rådet vedtage en

sådan foranstaltning i henhold til artikel 1 uden deltagelse af Dan-

mark. I så fald finder artikel 2 anvendelse.

Artikel 4

Danmark kan når som helst efter vedtagelsen af en foranstaltning i

henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmåde meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark

ønsker at acceptere foranstaltningen. I så fald finder proceduren i

nævnte traktats artikel 331, stk. 1, tilsvarende anvendelse.”

Som det fremgår, vil Danmark i forhold til et forslag til foranstaltning, der

skal vedtages med hjemmel i TEUF tredje del, afsnit V, efter de nærmere

regler i bilagets artikel 3 kunne meddele, at Danmark ønsker at deltage i

behandlingen og vedtagelsen af det pågældende forslag. Med hensyn til en

allerede vedtaget foranstaltning med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V,

kan Danmark endvidere efter de nærmere regler i bilagets artikel 4 medde-

le, at Danmark ønsker at acceptere den pågældende foranstaltning.

En meddelelse efter artikel 3 indebærer, at Danmark tilslutter sig, at Unio-

nen får kompetence til at behandle og vedtage den pågældende foranstalt-

ning med virkning for Danmark, bl.a. således at den vedtagne foranstalt-

ning binder Danmark, jf. dog bilagets artikel 3, stk. 2. Tilsvarende vil en

meddelelse efter artikel 4 betyde, at Danmark forpligter sig til at acceptere

den pågældende foranstaltning, der således bliver bindende for Danmark.

Om vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

hvorved en eksisterende foranstaltning, som Danmark er bundet af, æn-

dres, er der fastsat følgende i bilagets artikel 5:

”Artikel 5

1. Bestemmelserne i denne protokol finder anvendelse på Danmark,

også for så vidt angår foranstaltninger, der er foreslået eller vedtaget

i medfør af tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmåde, og som ændrer en eksisterende foranstaltning,

som Danmark er bundet af.

- 15 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

2. I tilfælde, hvor Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommis-

sionen, beslutter, at Danmarks ikke-deltagelse i den ændrede udgave

af den eksisterende foranstaltning gør denne foranstaltning uanven-

delig for andre medlemsstater eller Unionen, kan det imidlertid til-

skynde Danmark til at give meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4.

I forbindelse med artikel 3 begynder en ny periode på to måneder at

løbe fra datoen for Rådets afgørelse.

Hvis Danmark ved udløbet af denne periode på to måneder fra Rå-

dets afgørelse ikke har givet meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4,

ophører den eksisterende foranstaltning med at være bindende for og

finde anvendelse på Danmark, medmindre Danmark har givet med-

delelse i henhold til artikel 4 inden ændringsforanstaltningens ikraft-

trædelse. Dette har virkning fra datoen for ændringsforanstaltningens

ikrafttrædelse eller fra udløbet af perioden på to måneder, alt efter

hvilken dato der er den seneste.

I forbindelse med dette stykke træffer Rådet efter en indgående drøf-

telse af sagen afgørelse med et kvalificeret flertal af de af dets med-

lemmer, som repræsenterer medlemsstater, der deltager eller har del-

taget i vedtagelsen af ændringsforanstaltningen. Kvalificeret flertal i

Rådet defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a), i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, kan beslutte, at Danmark skal bære eventuelle direk-

te finansielle konsekvenser, der måtte opstå som en nødvendig og

uundgåelig følge af, at Danmark ikke længere deltager i den eksiste-

rende foranstaltning.

4. Denne artikel berører ikke artikel 4.”

Som det fremgår, vil protokollens bestemmelser også finde anvendelse i

forhold til foranstaltninger i medfør af TEUF, tredje del, afsnit V, der æn-

drer en eksisterende foranstaltning, som Danmark er bundet af. Danmark

vil i den forbindelse i medfør af artikel 5 i bilaget til protokollen kunne til-

skyndes til at give meddelelse i henhold til bilagets artikel 3 eller 4 i til-

fælde, hvor Danmarks ikke-deltagelse i den ændrede udgave af den eksi-

sterende foranstaltning ellers vil gøre foranstaltningen uanvendelig for an-

dre medlemsstater eller Unionen. Hvis Danmark i denne situation vælger

ikke at give meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4, vil den eksisterende

foranstaltning ophøre med at være bindende for eller finde anvendelse på

Danmark, medmindre Danmark giver meddelelse i henhold til artikel 4 in-

den ikrafttrædelsen af ændringsforanstaltningen.

Om virkningen af, at en foranstaltning er bindende for Danmark i med-

før af artikel 3 eller 4, er det i bilagets artikel 8 bestemt, at de relevante be-

stemmelser i traktaterne i givet fald finder anvendelse for Danmark for så

vidt angår den pågældende foranstaltning.

- 16 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Hvis Danmark f.eks. i medfør af bilagets artikel 3 meddeler, at Danmark

deltager i behandlingen og vedtagelsen af et forslag til forordning, vil den

vedtagne forordning således blive bindende i alle enkeltheder og gælde

umiddelbart i Danmark, jf. herved TEUF artikel 288. På samme måde vil

en meddelelse efter bilagets artikel 4 om, at Danmark f.eks. vil acceptere

et allerede vedtaget direktiv omfattet af TEUF tredje del, afsnit V, indebæ-

re, at Danmark bliver forpligtet til at gennemføre det pågældende direktiv i

overensstemmelse med bestemmelsen i TEUF artikel 288.

I tilfælde af, at Danmark meddeler, at det omtalte bilags bestemmelser skal

finde anvendelse, vil alle Schengen-regler og foranstaltninger vedtaget til

udbygning af disse regler, der indtil da har været bindende for Danmark

som folkeretlige forpligtelser (jf. herved protokollens artikel 4), 6 måneder

efter Danmarks meddelelse blive bindende for Danmark som EU-ret, jf.

protokollens artikel 8, stk. 2. Samtidig vil Danmarks særstilling med hen-

syn til domstolskontrol vedrørende retsakter vedtaget under den hidtidige

søjle 3 bortfalde.

Det vil på baggrund af det anførte – bortset fra de tilfælde, der er om-

handlet i artikel 5 i bilaget til protokollen – ikke være muligt for Danmark

at træde ud af en retsakt, som man har valgt at tilslutte sig.

- 17 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål om parallelaftale

- 18 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Europaudvalget 2013

KOM (2013) 0173 Bilag 11

Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. februar 2015

Politikontoret

Lene Steen

2015-0030-3033

1478258

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 407 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. januar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Pernille Breinholdt Mikkelsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 19 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 407 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af drøftelserne om enten at få en

tilvalgsordning eller en parallelaftale ifht. Europol redegøre

for, hvad tidsperspektivet generelt er for at opnå en parallelaf-

tale?”

Svar:

En eventuel parallelaftale om Europol-forordningen vil først kunne indgås,

når forhandlingerne om forordningen er afsluttet. Erfaringerne med de hid-

tidige parallelaftaler har vist, at forhandlingerne er ganske omfattende og

ofte langsommelige og kan vare flere år.

Processen for indgåelse af en parallelaftale er ændret med Lissabon-

Traktaten, idet en international aftale som noget nyt nu også kræver Euro-

pa-Parlamentets godkendelse. Siden Lissabon-Traktaten er trådt i kraft, har

Danmark ikke indgået en parallelaftale. Der er således ingen fortilfælde

for, hvordan Lissabon-Traktatens regler om indgåelse af internationale af-

taler konkret vil finde anvendelse i forhold til en parallelaftale. Derudover

vedrører ingen af de eksisterende parallelaftaler deltagelse i et EU-agentur.

Regeringen mener, at det er afgørende, at Danmark fortsat kan deltage

fuldt ud i Europols arbejde. Regeringen indgik derfor den 10. december

sidste år en politisk aftale om ”Danmark i Europol” med Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det følger af aftalen, at

aftalepartierne ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på

området for retlige og indre anliggender Danmark ønsker at deltage i.

- 20 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Europaudvalget 2014-15

EUU Alm.del Bilag 223

Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2014

Politikontoret

Lene Steen

2014-0030-2762

1385751

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 166 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. november 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Ni-

kolaj Villumsen (EL).

Mette Frederiksen

Pernille Breinholdt Mikkelsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 21 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange indenfor de

sidste 5 år Danmark har søgt at opnå en parallelaftale med EU

på retsområdet, herunder hvilke aftaler det det drejer sig om,

og hvilke der er blevet afvist af EU?”

Svar:

Danmark anmodede i 2001 EU om på mellemstatsligt grundlag at blive

tilknyttet følgende 6 forordninger:



Konkursforordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29.

maj 2000 om konkurs.



Bruxelles II-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29.

maj 2000 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndig-

hed over ægtefællernes fælles børn.



Forkyndelsesforordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af

29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og uden-

retslige dokumenter i civile og kommercielle sager.



Bruxelles I-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.

december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.



Eurodac-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11.

december 2000 om oprettelse af ”Eurodac” til sammenligning af fin-

geraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-

konventionen.



Dublin-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. fe-

bruar 2003 om fastsættelsen af kriterier og procedurer til afgørelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylan-

søgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlems-

staterne.

Kommissionen overvejede anmodningerne og fremsatte efterfølgende for-

slag til Rådet om at indlede forhandlinger med Danmark om såkaldte pa-

rallelaftaler vedrørende 4 af de 6 forordninger: forkyndelsesforordningen,

Bruxelles I-forordningen, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen.

For så vidt angik konkursforordningen og Bruxelles II-forordningen vurde-

rede Kommissionen, at EU ikke havde fornøden interesse i dansk tilknyt-

ning og afviste derfor Danmarks anmodning. Kommissionen tilkendegav i

- 22 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

den forbindelse, at parallelaftaler med Danmark var af ekstraordinær og

midlertidig karakter, at sådanne alene kunne accepteres, hvis de var i EU’s

interesse, samt at løsningen på langt sigt, efter Kommissionens opfattelse,

måtte være, at Danmark gav afkald på sit forbehold for retlige og indre an-

liggender.

For så vidt angik de øvrige 4 forordninger vedtog Rådet i maj 2003 at be-

myndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af mel-

lemstatslige aftaler herom med Danmark.

Den 20. september 2005 vedtog Rådet at indgå parallelaftaler mellem EU

og Danmark om forkyndelsesforordningen og Bruxelles I-forordningen.

Disse to aftaler trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2007.

Den 21. februar 2006 vedtog Rådet at indgå en parallelaftale mellem EU

og Danmark om Eurodac- og Dublin-forordningerne. Denne aftale trådte i

kraft i Danmark den 1. april 2006.

Eurodac-forordningen er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til

sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af

forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublin-forordningen) mv. (omarbejdning).

Ændringerne er som udgangspunkt omfattet af den eksisterende parallelaf-

tale. Det er dog Kommissionens vurdering, at den del af den omarbejdede

forordning, som omhandler videregivelse af oplysninger med henblik på

retshåndhævelse, ikke kan anses som omfattet af den eksisterende parallel-

aftale, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til den

oprindelige Eurodac-forordning. Det betyder, at der er behov for et sup-

plement til den gældende parallelaftale for at gennemføre denne del af for-

ordningen. Kommissionen har dog uformelt tilkendegivet, at man anser det

for en formalitet at indgå en sådan supplerende aftale.

Den 18. juni 2013 indhentede regeringen mandat i Folketingets Europaud-

valg til, at Danmark efter vedtagelsen kunne give meddelelse til Kommis-

sionen om, at man i medfør af parallelaftalen ønskede at tilslutte sig æn-

dringerne i Eurodac-forordningen på mellemstatsligt grundlag. Regeringen

indhentede samtidig mandat til at indlede forhandlinger med Kommissio-

nen om en supplerende parallelaftale, som omfatter de bestemmelser i den

omarbejdede forordning, som omhandler proceduren for sammenligning

- 23 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

og videregivelse af oplysninger i Eurodac med henblik på retshåndhævel-

se.

På den baggrund meddelte Danmark den 5. juli 2013 Kommissionen, at

man vil gennemføre den omarbejdede forordning i dansk ret. Danmark op-

lyste samtidig, at man ønskede at indlede forhandlinger om en supplerende

parallelaftale snarest.

Kommissionen har insisteret på at forhandle den supplerende parallelaftale

med Danmark sammen med Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz (de

Schengen-associerede lande), hvilket har forsinket processen. Der har i

foråret 2014 været afholdt indledende drøftelser mellem Danmark, de

Schengen-associerede lande og Kommissionen. Kommissionen forventer i

midten af januar 2015 at forelægge en indstilling om indledning af for-

handlinger med Danmark og de associerede lande for Rådet.

Herudover kan det oplyses, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 7.-8. marts 2013 opnåede mandat til at indlede for-

handlinger om en mellemstatslig aftale om bevisoptagelse på det civil- og

handelsretlige område mellem på den ene side EU og på den anden side

Danmark, Island, Norge og Schweiz. Forhandlingerne er igangværende, og

det er endnu usikkert, hvornår de forventes afsluttet. Der lægges op til, at

en eventuel fremtidig aftale udformes som en konvention mellem EU og

alle de pågældende lande, men det vides endnu ikke, om det i sidste ende

måtte kræve en parallelaftale mellem EU og Danmark.

- 24 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål om politi- og strafferet

- 25 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Europaudvalget 2010

COD (2010) 0817 Bilag 2

Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 124

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. september 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Sidsel Kathrine Møller

2015-0030-3733

1710017

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 124 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 26 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 124 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler i retsplejeloven,

der skal ændres ved dansk tiltrædelse til EU-direktivet om ef-

terforskningskendelser, jf. analyse vedrørende samarbejdet om

retlige og indre anliggender side 48.”

Svar:

Det er Justitsministeriets vurdering, at et tilvalg af direktiv 2014/41/EU af

3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager vil

kræve ændring, tilpasning og ophævelse af en række bestemmelser i lov

om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

Det vil endvidere være nødvendigt med tilpasning og ændring af enkelte

bestemmelser i retsplejeloven.

Det er således Justitsministeriets foreløbige vurdering, at der på baggrund

af direktivets regler om diskrete undersøgelser, identifikation af personer,

der har abonnement på et bestemt telefonnummer eller en bestemt IP-

adresse, telefon- eller videoafhøring, midlertidig overførsel af en vare-

tægtsfængslet person med henblik på udførelsen af en efterforskningsfor-

anstaltning samt indhentelse af oplysninger om bl.a. bankkonti og finan-

sielle transaktioner i givet fald vil skulle foretages justeringer af visse be-

stemmelser i bl.a. retsplejelovens kapitel 18 om vidner, kapitel 74 om be-

slaglæggelse og edition og kapitel 78 om hovedforhandling i 1. instans.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat om tilvalg af direktivet om den eu-

ropæiske efterforskningskendelse.

En nærmere redegørelse for de nødvendige lovændringer vil fremgå af det

lovforslag om gennemførelse af direktivet om den europæiske efterforsk-

ningskendelse i straffesager, der i givet fald vil blive fremsat.

- 27 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 124

Offentligt

- 28 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 29 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 30 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 31 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 32 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 33 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 34 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 35 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 36 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 37 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 38 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 39 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 40 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 41 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 42 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 43 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 44 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 45 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 46 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 47 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 48 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 49 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 50 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 51 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 52 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 53 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 54 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 55 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 56 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 57 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 58 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 59 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 60 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 61 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 62 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 63 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 64 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 65 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 66 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 67 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 68 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 69 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 70 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 71 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 72 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 73 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 74 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 75 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 76 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 77 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 78 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 79 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 80 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 81 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 82 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 83 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 84 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 85 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 86 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 87 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 88 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 89 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

- 90 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 125

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. september 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Sidsel Kathrine Møller

2015-0030-3734

1710019

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 125 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 91 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 125 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren bekræfte, at der med tiltrædelse af EU-

direktivet om efterforskningskendelser vil være en videre mu-

lighed for at få oplysninger om personers telefonnumre og IP-

adresser, end der er mulighed for efter dansk ret i dag, samt re-

degøre for hvad dette mere præcist indebærer, jf. analyse ved-

rørende samarbejdet om retlige og indre anliggender side 48.”

Svar:

De efterforskningsforanstaltninger, der er omfattet af artikel 10, stk. 2, litra

e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014

om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, og som vedrører

identifikation af personer, der har abonnement på et bestemt telefonnum-

mer eller en bestemt IP-adresse, udgør efter dansk ret tvangsindgreb, der

kræver retskendelse (såkaldte editionskendelser).

Det er umiddelbart Justitsministeriets opfattelse, at der som udgangspunkt

i forhold til fuldbyrdelse af en europæisk efterforskningskendelse efter

denne bestemmelse ikke kan ske afslag alene med henvisning til, at den

handling, der ligger til grund for kendelsen, ikke er strafbar her i landet, el-

ler at en editionskendelse ikke ville kunne indhentes i en lignende national

sag. I direktivet sidestilles sådanne efterforskningsforanstaltninger med

mindre indgribende foranstaltninger, der ikke har karakter af tvangsind-

greb.

Det er på den baggrund umiddelbart Justitsministeriets vurdering, at det i

forbindelse med gennemførelsen af direktivet i dansk ret vil være nødven-

digt at indføre en bestemmelse om, at identifikation af personer, der har

abonnement på et bestemt telefonnummer eller en bestemt IP-adresse som

beskrevet i direktivets artikel 10, stk. 2, litra e, altid vil være mulig, når det

er nødvendigt for at fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse,

medmindre der er grund til at afslå efter bestemmelserne i artikel 11, stk.1,

litra a-f.

På den baggrund vil der således være videre afgang til identifikation af

personer, der har abonnement på et bestemt telefonnummer eller en be-

stemt IP-adresse.

- 92 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 126

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. september 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Sidsel Kathrine Møller

2015-0030-3735

1710025

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 126 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 93 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Jf. analyse vedrørende samarbejdet om retlige og indre anlig-

gender side 49 bedes ministeren redegøre for, hvilke efter-

forskningsforanstaltninger der vil skulle være til rådighed ved

dansk tiltrædelse til EU-direktivet om efterforskningskendel-

ser, som ikke er til rådighed efter dansk ret i dag, samt hvad

gældende dansk ret er på det pågældende område. Ministeren

bedes også redegøre for, hvilke efterforskningsforanstaltninger

der allerede i dag findes i dansk ret, som andre EU-lande vil

kunne få gennemført ved dansk tiltrædelse.”

Svar:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om

den europæiske efterforskningskendelse i straffesager indfører et samlet

system for fremskaffelse af bevismateriale i straffesager baseret på prin-

cippet om gensidig anerkendelse. Der indføres som udgangspunkt en pligt

for medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efter-

forskningskendelse, medmindre staten kan påberåbe sig en af de afslags-

grunde, der er indeholdt i direktivet.

Direktivet medfører som udgangspunkt ikke nye efterforskningsforanstalt-

ninger til politi og anklagemyndighed, ligesom det som udgangspunkt ikke

indebærer nye rettigheder for mistænkte, tiltalte eller vidner. Den europæi-

ske efterforskningskendelse vedrører derimod samarbejdet mellem de del-

tagende medlemsstaters myndigheder. Den europæiske efterforsknings-

kendelse begrænser muligheden for at afslå anmodninger om retshjælp

medlemsstaterne imellem, og der indføres en række processuelle regler

for, hvordan samarbejdet mellem myndighederne skal foregå.

Det vurderes, at et tilvalg af direktivet som udgangspunkt ikke vil ændre

på det grundlæggende princip, at tvangsindgreb efter retsplejeloven i

Danmark alene vil kunne finde sted, når betingelserne, herunder straffe-

rammebetingelserne i retsplejeloven, er opfyldt. For efterforskningsken-

delser om identificering af personer, der har abonnement på et bestemt te-

lefonnummer eller en bestemt IP-adresse, vil et tilvalg dog give videre mu-

ligheder for fuldbyrdelse i Danmark end efter gældende ret. Der henvises

til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 125 (Alm. del).

Tilsvarende gælder i forhold til afhøring af vidner og sagkyndige i straffe-

sager via telefonkonference. Et tilvalg af direktivet vil betyde, at der ikke

ved fuldbyrdelse af europæiske efterforskningskendelser kan stilles krav

- 94 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

om, at vidnet eller den sagkyndige giver samtykke til, at afhøringen fore-

går telefonisk, og at videoafhøring af mistænkte og tiltalte efter anmodning

fra en medlemsstat skal kunne foregå her i landet inden for retsplejelovens

rammer.

- 95 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 127

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. september 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Sidsel Kathrine Møller

2015-0030-3736

1710049

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 127 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 96 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 127 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Jf. analyse vedrørende samarbejdet om retlige og indre anlig-

gender side 49 bedes ministeren redegøre for, hvilke efter-

forskningsforanstaltninger de danske borgere i højere grad vil

blive mødt med.”

Svar:

Som det fremgår af analyserapporten om EU-lovgivning omfattet af rets-

forbeholdet fra marts 2015, vil borgere og virksomheder i videre omfang

kunne blive mødt med efterforskningsforanstaltninger, end det er tilfældet

i dag, idet en række efterforskningsforanstaltninger som udgangspunkt

skal være til rådighed.

F.eks. indebærer direktivet, at Danmark vil være bundet af bestemmelserne

om diskrete undersøgelser (efterforskning i straffesager, som foretages af

embedsmænd, der arbejder under dække eller falsk identitet), hvor Dan-

mark i dag har erklæret ikke at være bundet af de eksisterende forpligtelser

herom.

Det bemærkes, at der i direktivet er foreskrevet en række processuelle ga-

rantier, ligesom det generelt tilkendegives, at direktivet respekterer de

grundlæggende rettigheder.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 126

(Alm. del).

- 97 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. september 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Sidsel Kathrine Møller

2015-0030-3737

1710055

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 128 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 98 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 128 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke tredjelandsaftaler der

vil gælde for Danmark for fremtiden, som ikke er gældende i

dag, hvis Danmark tilslutter sig EU-direktivet om efterforsk-

ningskendelser.”

Svar:

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, som berører anvendelsesområ-

det for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april

2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager:



2010/411/EU: Rådets afgørelse af 28. juni 2010 om undertegnelse

på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og

Amerikas Forenede Stater om behandling og overførsel af finan-

sielle betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug for

programmet til sporing af finansiering af terrorisme,

2010/412/EU: Rådets afgørelse af 13. juli 2010 om indgåelse af af-

talen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater

om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra Den

Europæiske Union til USA til brug for programmet til sporing af

finansiering af terrorisme,

2010/616/EU: Rådets afgørelse af 7. oktober 2010 om indgåelse af

aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig rets-

hjælp i straffesager,

2012/305/EU: Rådets afgørelse af 7. juni 2012 om indgåelse af af-

talen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og

Kongeriget Norge om anvendelsen af visse bestemmelser i konven-

tionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem

Den Europæiske Unions medlemsstater og protokollen hertil fra

2001, og

2013/744/EU: Rådets afgørelse af 9. december 2013 om underteg-

nelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om elimine-

ring af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-

rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, for så vidt

angår dens bestemmelser om forpligtelser vedrørende retligt sam-

arbejde i straffesager, definitionen af strafbare handlinger, og poli-

tisamarbejde.



Spørgsmålet om, hvilke aftaler der vil finde anvendelse for Danmark i til-

fælde af tilvalg af direktivet, vil bl.a. afhænge af en nærmere analyse af

- 99 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

udstrækningen af EU’s eksterne kompetence på direktivets område. Der

kan i den forbindelse henvises til afsnit 2.3.5-2.3.7 i Udenrigsministeriets

udkast til forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgs-

ordning. De nærmere konsekvenser heraf vil i givet fald blive beskrevet i

et kommende lovforslag om gennemførelse af direktivet om den europæi-

ske efterforskningskendelse i straffesager.

- 100 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)

REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 128

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1216 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

8. oktober 2015

Kontor:

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsbeh: Michael Schaumburg-

Müller

Sagsnr.: 2015-0030-3737

Dok.:

1752020

Justitsministeriet har den 22. september 2015 sendt en besvarelse af

spørgsmål nr. 128 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 25. august 2015. Spørgsmålet var stillet efter ønske

fra Pernille Skipper (EL).

I besvarelsen oplyste Justitsministeriet bl.a., at EU har indgået 5 tredje-

landsaftaler, som berører anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efter-

forskningskendelse i straffesager.

Disse tredjelandsaftaler fremgår tillige af regeringens analyserapport

”Samarbejdet om retlige og indre anliggender – En analyse af EU-

lovgivning omfattet af retsforbeholdet” og af bilag 5 til udenrigsministe-

rens udkast til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning,

som blev sendt i offentlig høring den 1. september 2015.

Justitsministeriet oplyste desuden, at spørgsmålet om, hvilke aftaler der vil

finde anvendelse for Danmark i tilfælde af tilvalg af direktivet, bl.a. vil af-

hænge af en nærmere analyse af udstrækningen af EU’s eksterne kompe-

tence på direktivets område, jf. afsnit 2.3.5-2.3.7 i udenrigsministerens for-

slag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, og at

de nærmere konsekvenser heraf i givet fald vil blive beskrevet i et kom-

mende lovforslag om gennemførelse af direktivet om den europæiske ef-

terforskningskendelse i straffesager.

Sideløbende med, at udenrigsministerens udkast til lovforslag blev sendt i

offentlig høring, blev der indledt en dialog med Kommissionen om ind-

holdet af bilag 5 til udkastet.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 101 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Kommissionen har den 2. oktober 2015 henledt opmærksomheden på, at

der findes én yderligere tredjelandsaftale, som berører anvendelsesområdet

for direktivet, men som ikke er nævnt i bilag 5 til udenrigsministerens ud-

kast til lovforslag eller Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 128.

Det drejer sig om Rådets afgørelse 2009/820/FUSP af 23. oktober 2009

om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Eu-

ropæiske Union og Amerikas Forenede Stater om udlevering og aftalen

mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om gensidig

retshjælp.

Spørgsmålet om aftalens betydning i tilfælde af tilvalg af direktivet vil bli-

ve behandlet på samme måde som de tredjelandsaftaler, der er anført i be-

svarelsen af spørgsmål 128.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at der er foretaget en tilpasning af

bilag 5 til udenrigsministerens lovforslag, hvorefter rådsafgørelser vedrø-

rende

undertegnelse

af en tredjelandsaftale generelt ikke længere fremgår

af bilaget i det omfang, at der er vedtaget en efterfølgende rådsafgørelse

indgåelse

af den samme tredjelandsaftale.

Det betyder, at en af de tredjelandsaftaler, der fremgik af Justitsministeri-

ets besvarelse af spørgsmål nr. 128, ikke længere fremgår af bilag 5 til

udenrigsministerens lovforslag.

Det drejer sig om Rådets afgørelse 2010/411/EU af 28. juni 2010 om un-

dertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union

og Amerikas Forenede Stater om behandling og overførsel af finansielle

betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug for programmet

til sporing af finansiering af terrorisme.

Søren Pind

Sidsel Kathrine Møller

- 102 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Europaudvalget 2013

KOM (2013) 0824 endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. marts 2015

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2015-0032/06-0004

1444416

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (KOM (2013) 0824), som

Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december

2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Den sene besvarelse beklages.

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 103 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Direktivforslaget om foreløbig retshjælp til mistænkte eller

tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående euro-

pæiske arrestordrer (KOM (2013) 0824) lægger op til at fast-

sætte minimumsregler for ret til bl.a. foreløbig hjælp til mis-

tænkte eller tiltalte i straffesager, som frihedsberøves. Er mini-

steren enig i, at dette forslag i en dansk sammenhæng kan give

anledning til principielle problemer, f.eks. hvis politiet forud

for en anholdelse som følge af direktivet bliver nødsaget til at

udfylde skriftligt materiale og lign.?”

Svar:

Kommissionen fremlagde den 27. november 2013 forslag til Europa-

Parlaments og Rådets direktiv om foreløbig retshjælp til mistænkte eller

tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske ar-

restordrer (KOM (2013) 0824 endelig).

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 82, stk. 2, litra b, i traktatens tredje

del, afsnit V, kapitel 4 (retligt samarbejde i straffesager).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 94), hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og Euro-

pa-Parlamentet.

Forhandlinger om forslaget pågår fortsat. Rådet har således endnu ikke

vedtaget en generel indstilling til forslaget, ligesom Europa-Parlamentet

endnu ikke har afgivet en udtalelse i sagen.

Forslaget fastsætter minimumsregler om visse processuelle rettigheder i

straffesager. Forslaget indeholder bl.a. regler om, at mistænkte og tiltalte,

der frihedsberøves, og eftersøgte personer, der er genstand for sager om

europæiske arrestordrer har ret til adgang til foreløbig retshjælp uden unø-

dig forsinkelse efter frihedsberøvelsen og forud for enhver afhøring. For-

- 104 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

slaget indeholder endvidere regler om almindelig retshjælp til eftersøgte

personer, der er genstand for sager om europæiske arrestordrer.

Forslaget har til formål at sikre en effektiv udøvelse af retten til advokatbi-

stand. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til

advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer

og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at

kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under fri-

hedsberøvelsen.

Justitsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt foretaget en endelig

vurdering af eventuelle lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.

Forhandlingerne om forslaget pågår som nævnt fortsat, men det ses i sin

nuværende form ikke at indeholde krav om, at politiet skal udfylde skrift-

ligt materiale eller lignende forud for en anholdelse.

- 105 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Europaudvalget 2013

KOM (2013) 0821 endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. februar 2015

Strafferetskontoret

Morten Holland Heide

2015-0032/06-0003

1444368

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (KOM (2013) 821), som

Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december

2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Den sene besvarelse beklages.

Mette Frederiksen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

- 106 -

L 29 - 2015-16 - Bilag 2: Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lovforslaget

Spørgsmål nr. 1 (KOM (2013) 821) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren bedes oversende udvalget sin vurdering af, om di-

rektivforslaget om styrkelse af visse aspekter af uskyldsfor-

modningen og retten til at være til stede under sagen i straffe-

sager (KOM (2013) 0821) kan være i konflikt med Danmarks

anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager. Spørgsmålet

stilles på baggrund af ministerens forelæggelse på Europaud-

valgets møde den 28. november 2014 (rådsmøde vedr. retlige

og indre anliggender den 4.-5. december 2014).”

Svar:

Kommissionen fremlagde den 27. november 2013 forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskylds-

formodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager

(KOM (2013) 821 endelig).