L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Europaudvalget 2015-16
L 29 Bilag 10
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 29

Folketinget 2015-16

Betænkning afgivet af Europaudvalget den [6. november 2015]

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[af udenrigsministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Udenrigs-

ministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 og Enhedslistens

medlemmer af udvalget har stillet ændrigsforslag nr. 1 og 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2015 og var til

1. behandling den 20. oktober 2015. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og udenrigsministeren sendte den 1. septem-

ber 2015 dette udkast til udvalget, jf. EUU alm. del – bilag

102. Den 5. oktober 2015 sendte udenrigsministeren de ind-

komne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 20 spørgsmål til udenrigsministeren,

1 spørgsmål til finansministeren, 102 spørgsmål til justitsmi-

nisteren, 4 spørgsmål til social- og indenrigsministeren og 3

spørgsmål til udlændinge-, integrations og boligministeren

til skriftlig besvarelse, [som disse har besvaret. ]

3. Indstillinger

[Et

mindretal

i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med det under nr. 3 stillede ændringsfor-

slag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1 og 2 stil-

lede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

det under nr. 1 stillede ændringsforslag, men imod det under

nr. 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 2. be-

handling redegøre for sin stilling til det under nr. 2 stillede

ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag, men imod det

under nr. 3 stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (RV og SF) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse uændret.

Mindretallet vil stemme

imod de stillede ændringsforslag.

femte mindretal

(LA) indstiller lovforslaget til

forkas-

telse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det

under nr. 2 stillede ændringsforslag, men vil stemme imod

de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.

sjette mindretal

i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med det under nr. 2 stillede ændringsfor-

slag. Mindretallet vil stemme i mod de under nr. 1 og 3 stil-

lede ændringsforslag. ]

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis, Enhedslistens og Liberal Alliances

medlemmer af udvalget opfordrer befolkningen til at stem-

me nej ved folkeafstemningen den 3. december 2015, hvor

befolkningen skal tage stilling til dette lovforslag. Et ja ved

folkeafstemningen vil ifølge lovforslaget give mulighed for,

at Danmark fremover kan afgive suverænitet på alle de man-

ge områder, der er omfattet af EU’s samarbejde om retlige

og indre anliggender. Det vil i så fald alene være op til det

til en hver tid siddende flertal i Folketinget at bestemme,

hvilke retsakter Danmark skal tiltræde – altså hvilke dele af

EU’s overstatslige retlige samarbejde, som Danmark skal

være med i. Dermed vil der på retsområdet i al fremtid være

givet køb på grundlovens § 20 om, at der skal være 5/6-fler-

DokumentId

Journalnummer

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

tal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark skal

afgive suverænitet. Dette demokratiske tilbageskridt i for-

hold til befolkningens nuværende indflydelse kan de tre par-

tier ikke støtte og stemmer derfor imod lovforslaget i den

foreslåede udformning.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den

grundlæggende opfattelse, at retsforbeholdet skal fastholdes.

Retsforbeholdet har været et værn for Danmark mod afgi-

velse af suverænitet på rets-, asyl-, og udlændingeområdet,

siden retsforbeholdet blev indstiftet som et led i Edinburgh-

aftalen den 11.-12. december 1992 i lyset af den danske be-

folknings nej til Maastricht-traktaten ved folkeafstemningen

den 2. juni 1992.

Med lovforslaget får et flertal i Folketinget adgang til at

afgive suverænitet på rets-, asyl- og udlændingeområdet i

ubegrænset omfang. Med andre ord delegeres beføjelsen i

grundlovens § 20 til at afgive suverænitet på rets-, asyl- og

udlændingeområdet til et almindeligt flertal i Folketinget.

Grundlovens § 20 tilsiger ellers, at der skal være 5/6-flertal

eller et flertal af vælgerne ved en folkeafstemning, for at su-

verænitet kan afgives. Adgangen til at afgive suverænitet vil

efter lovforslagets vedtagelse og eventuelle vedtagelse ved

den efterfølgende folkeafstemning være ubegrænset for et-

hvert flertal i Folketinget og vedrører hele området inden for

rets-, asyl- og udlændingepolitikken

DF ønsker ikke, at et tilfældigt flertal i Folketinget får be-

myndigelse til at afgive suverænitet på befolkningens vegne.

I stedet anbefaler DF, at der i tilfælde af, at Folketinget øn-

sker at overdrage suverænitet til EU på rets-, asyl og udlæn-

dingeområdet gennemføres en folkeafstemning herom i pagt

med grundlovens ord og ånd.

DF anerkender Danmarks fortsatte behov for en tilknyt-

ning til Europol, men afviser lovforslaget som grundlag her-

for. Derimod mener DF, at der enten kan indgås en parallel-

aftale om fortsat dansk deltagelse i Europol på samme måde

som Norge, Island og Schweiz eksempelvis har det eller an-

vendes en tilvalgsordning i begrænset form. Det er DF’s op-

fattelse, at Danmarks engagement i Europol skal fastholdes

på samme niveau som i dag, og at dette bestemt er muligt

set i lyset af, at Danmark modsat de tre andre lande er med-

lemmer af EU.

Der er efter DF’s opfattelse intet til hinder for, at Dan-

mark skulle kunne indgå en parallelaftale om fortsat dansk

deltagelse i Europol al den stund, at de øvrige medlemslan-

des interesse i fortsat dansk deltagelse er lige så stor som

Danmarks interesse heri. Hastigheden hvormed en sådan pa-

rallelaftale kan indgås er uafklaret, idet Danmark ikke har

anmodet om en parallelaftale siden Lissabontraktatens

ikrafttræden og den deraf følgende ændring af betingelserne

for indgåelse af parallelaftaler.

Fordelen ved at indgå en parallelaftale til forskel fra at

anvende tilvalgsordningen er, at Danmark sikres fortsat del-

tagelse i Europolsamarbejdet, hvor Danmark på lige fod

med alle andre lande, der deltager i samarbejdet, indgår i det

operationelle politisamarbejde på tværs af grænserne. Med

denne løsning bliver Danmark imidlertid ikke en del af et

overnationalt Europol og kan, hvis det viser sig at være i

Danmarks interesse, trække sig fra samarbejdet, hvis det ud-

vikler sig i en uhensigtsmæssig retning. Samtidig muliggør

en parallelaftale, at vi kun deltager i dele af Europolsamar-

bejdet, såfremt Folketinget ønsker dette. En parallelaftale gi-

ver dermed mere gennemsigtighed og demokratisk handle-

frihed end den permanente suverænitetsafgivelse, som til-

valgsordningen er udtryk for.

Skulle det mod al sund fornuft vise sig, at Danmark ikke

kan indgå en sådan aftale, indebærer muligheden for at ud-

skifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning også mulighe-

den for alene at tilvælge Europol mod samtidig bekræftelse

af, at fremtidig suverænitetsoverdragelse kun kan finde sted

efter bestemmelserne i grundlovens § 20 og som følge heraf

i praksis en folkeafstemning herom.

Alternativets medlemmer af udvalget anbefaler et »ja,

men« til tilvalgsordningen og støtter derfor lovforslaget. År-

sagen er, at ALT ønsker et stærkere EU-samarbejde på om-

råder, som omhandler grænseoverskridende udfordringer, og

dette kan kun løses ved et forpligtende EU-samarbejde.

Men samtidig beklager ALT, at man fra ja-partiernes side

har valgt, at danskerne ikke kan få lov til stemme om ophæ-

velse af det fulde retsforbehold, og at man dermed heller ik-

ke vil lade en fælles flygtninge- og asylpolitik være en del

afstemningen. ALT stiller sig derfor kritisk over for lovfor-

slaget, da man med lovforslaget går imod demokratiske

principper som gennemsigtighed og borgerinddragelse. ALT

er imod, at man i forligskredsen, som står bag tilvalgsord-

ningen, bag lukkede døre har bestemt, hvilke retsakter der

skulle være en del lovforslaget, og at forligskredsen har gi-

vet hinanden vetoret i forhold til, hvilke retsakter Danmark

eventuelt skal tiltræde i fremtiden.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-

senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-

ser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller

et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/

mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

et mindretal

(EL), tiltrådt af

[et mindretal (DF)]:

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om afskaffelse af befolkningens undtagelse fra

EU’s overnationale retspolitik og indførelse af en uigen-

kaldelig tilvalgsordning for det til enhver tid siddende

politiske flertal i Folketinget«.

[Ændring af lovforslagets titel]

et mindretal

(EL), tiltrådt af

[et mindretal (LA og ALT)]:

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Til § 1

Forkortelsen », jf.« ændres til: »i medfør af«.

[Sproglig ændring]

udenrigsministeren,

tiltrådt af

[et mindretal (S, V og

KF)]:

Til § 2

stk. 2

indsættes efter »virkning«: »fra«.

[Tydeliggørelse af virkningstidspunktet for lovforslagets §

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer en ændring af lovforslagets

titel, eftersom titlen på lovforslaget ifølge Enhedslisten bør

afspejle indholdet og konsekvenserne af lovforslagets vedta-

gelse.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer en sproglig ændring af lov-

forslagets § 1. Enhedslisten finder det problematisk, at Dan-

mark – i fald folkeafstemningen den 3. december 2015 re-

sulterer i et ja til tilvalgsordningen – i praksis afskaffer rets-

forbeholdet. Hvis Danmark meddeler de øvrige EU-lande, at

Danmark ønsker at ændre retsforbeholdet til den tilvalgsord-

ning, som er beskrevet i et bilag til protokol 22 til EU-trak-

taten, vil Danmarks retlige stilling med hensyn til deltagelse

i hele EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender bli-

ve ændret. Et ja ved folkeafstemningen vil – ifølge lovfor-

slaget– give hjemmel til, at Danmark afgiver suverænitet på

alle områder, der er omfattet af EU’s samarbejde om retlige

og indre anliggender. Det vil derfor fremadrettet være op til

det til en hver tid siddende flertal i Folketinget at bestemme,

hvilke retsakter Danmark skal tiltræde – altså hvilke dele ad

EU’s retlige samarbejde, Danmark skal være med i. Og hvis

først tilsagnet om at tiltræde en retsakt er givet, kan et nys-

ammensat folketing ikke trække dette tilsagn tilbage. Der-

med undergraves befolkningens demokratisk indflydelse.

Partierne, der stemmer for dette ændringsforslag, ønsker

at fastholde princippet i grundlovens § 20, som betyder, at

der skal være 5/6-flertal i Folketinget for at afgive suveræni-

tet til EU på et bestemt område, og hvis ikke der tegner sig

et sådant flertal, skal befolkningen spørges ved en folkeaf-

stemning. Derfor forpligter partierne, som stemmer for dette

ændringsforslag, sig på at etablere en procedure for fremti-

dige tilvalg af retsakter på RIA-området, som betyder, at al-

le retsakter, der ved et tilvalg ville indebære afgivelse af su-

verænitet, vurderes og behandles efter princippet om, at til-

valget af retsakten enten skal bakkes op af 5/6-flertal i Fol-

ketinget eller sendes til folkeafstemning. På den måde beva-

res beslutningsprocessen tæt på den danske befolkning, og

der sikres en åbenhed om beslutningsgrundlaget.

Til nr. 3

Lovforslaget indebærer, at der på RIA-området overlades

beføjelser til EU’s institutioner, jf. grundlovens § 20. Regle-

rne herom er fastsat i lovforslaget ved den ændring af tiltræ-

delsesloven, som § 3 indebærer.

Efter lovforslagets § 2, stk. 2, har lovforslagets § 3 om

ændring af tiltrædelsesloven virkning

den

første dag i måne-

den, der følger efter meddelelsen til de andre EU-medlems-

stater om overgang til tilvalgsordningen, jf. § 1.

Ændringsforslaget indebærer en teknisk ændring af lov-

forslagets § 2, stk. 2, således at det klart fremgår, at lovfor-

slagets § 3 om ændring af tiltrædelsesloven har virkning

fra

den første dag i måneden, der følger efter meddelelsen til de

andre EU-medlemsstater om overgang til tilvalgsordningen,

jf. § 1. Det tydeliggøres således med ændringsforslaget, at

den foreslåede ændring af tiltrædelsesloven også har virk-

ning efter den anførte ”første dag i måneden”, herunder i

forbindelse med fremtidige tilvalg af enkelte retsakter på

RIA-området, såvel eksisterende som fremtidige, efter over-

gang til en tilvalgsordning.

Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, indebærer lovforslaget, at beslutning om frem-

tidige tilvalg af enkelte retsakter på RIA-området, såvel ek-

sisterende som fremtidige, efter overgang til en tilvalgsord-

ning træffes af regeringen efter forelæggelse for Folketin-

gets Europaudvalg i overensstemmelse med de procedurer,

der er udviklet i praksis gennem aftaler mellem Europaud-

valget og regeringen. Det fremgår endvidere, at regeringen

dog agter at tilvælge de 22 retsakter på området for retlige

og indre anliggender og de 4 retsakter, som Danmark er til-

knyttet via parallelaftaler, der er opregnet i bilag 5 til lovfor-

slaget, samt den kommende forordning om Europol umid-

delbart efter en eventuel overgang til tilvalgsordningen.

Lovforslaget omfatter således hele RIA-området, herunder

også området for asyl og indvandring.

Det følger af den politiske aftale af 10. december 2014

om Danmark i Europol, pkt. 3-5, at:

»3. Den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges

i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne ikke vil støtte

tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som

Danmark i dag står udenfor. På området for asyl og indvan-

dring deltager Danmark i dag i enkelte retsakter på bag-

grund af parallelaftaler med EU. Det gælder Dublin III-for-

ordningen, der indeholder bestemmelser om, at asylansøg-

ninger skal behandles i første indrejseland, og Eurodac-for-

ordningen, der danner grundlag for EU’s database med asyl-

ansøgeres fingeraftryk. Aftalepartierne ønsker at tilvælge

disse retsakter mhp. fortsat deltagelse.

4. Schengen-samarbejdet er til stor gavn for Danmark og

danskerne. Derfor lægger vi fortsat vægt på dansk deltagel-

se. Gennem de seneste 13 år har Danmark fuldt ud gennem-

ført al Schengen-lovgivning. Det er forudsætningen for Dan-

marks fortsatte Schengen-medlemskab, og derfor vil aftale-

partierne fortsætte den hidtidige praksis ved at også fremo-

ver at tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter.

5. Fremtidige tilvalg af retsakter om asyl og indvandring

forudsætter enighed blandt aftalepartierne. Området for asyl

og indvandring defineres som retsakter, der er vedtaget med

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde art. 78 om den fælles asylpolitik eller art. 79 om den

fælles indvandringspolitik.«

Som det fremgår af pkt. 5 i den politiske aftale forudsæt-

ter fremtidige tilvalg af retsakter på asyl- og indvandrings-

området enighed blandt aftalepartierne (den såkaldte veto-

ret). Aftalen forudsætter derimod ikke, at der afholdes en

folkeafstemning om spørgsmålet.

Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folke-

parti har tilkendegivet, at det er en forudsætning for ophæ-

velse af deres veto, jf. den politiske aftales punkt 5, at der

afholdes folkeafstemning forud for sådan en beslutning.

Konsekvensen heraf er, at ophævelsen af vetoet kræver en

forudgående folkeafstemning, hvis udfald vil blive respekte-

ret.

Det fremgår af den politiske aftale, pkt. 3 og 4, at aftale-

partierne efter en eventuel overgang til tilvalgsordningen

ønsker at tilvælge Dublin III-forordningen og Eurodac-for-

ordningen, som Danmark i dag deltager i på mellemstatsligt

niveau. Tilvalg af disse retsakter vil ikke være omfattet af V,

S og KF’s forudsætning om afholdelse af folkeafstemning

efter overgangen til tilvalgsordningen. Tilvalg af nye retsak-

ter, som går væsentligt videre end, hvad formålet med Dub-

lin III-forordningen og Eurodac-forordningen i dag indebæ-

rer, vil være omfattet af forudsætningen. Det medfører, at

der forud for et sådant tilvalg vil blive afholdt folkeafstem-

ning.

Aftalepartierne ønsker endvidere, at Danmark fortsat skal

være med i Schengen-samarbejdet. Danmarks deltagelse i

Schengen-samarbejdet er derfor ikke omfattet af V, S og

KF’s forudsætning og indebærer således ikke afholdelse af

folkeafstemning forud for tilvalg af retsakter som led i

Schengen-samarbejdet, jf. pkt. 4 i den politiske aftale.

Afholdelse af en sådan folkeafstemning vil kræve, at der

vedtages en særlig lov herom, som vil indeholde de nærmere

regler for afstemningen. Aftalepartierne har tilkendegivet at

ville stemme for et sådant lovforslag om fremtidig vejleden-

de folkeafstemning.

Kenneth Kristensen Berth (DF)

nfmd.

Carsten Kudsk (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF)

Hans Kristian Skibby (DF) Marlene Harpsøe (DF) Morten Løkkegaard (V) Marcus Knuth (V) Erling Bonnesen (V)

Jakob Ellemann-Jensen (V) Jane Heitmann (V) Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Merete Riisager (LA)

Rasmus Jarlov (KF) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Kaare Dybvad (S) Mette Gjerskov (S)

fmd.

Mette Reissmann (S)

Peter Hummelgaard Thomsen (S) Trine Bramsen (S) Søren Søndergaard (EL) Eva Flyvholm (EL) Finn Sørensen (EL)

Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 29

Bilagsnr. Titel

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Samling af svar på tidligere stillede spørgsmål med relevans for lov-

forslaget

Høringssvar og høringsnotat, fra udenrigsministeren

Ændringsforslag fra udenrigsministeren

Kopi af REU alm. del - bilag 30: Artikel i Ugeskrift for Retsvæsen nr.

42 17. oktober 2015: Ophævelsen af det danske retsforbehold og reser-

vationen for asyl- og indvandringsområdet., af professor, dr.jur Peter

Pagh

1. udkast til betænkning

Notits om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af

nye EU-retsakter, fra justitsministeren

Notat vedr. dansk tiltrædelse af EU’s politisamarbejde, af professor,

dr.jur Peter Pagh

Aftale mellem DF, EL, LA og Folkebevægelsen mod EU om åbenhed,

nærhed og demokrati i EU - også i retspolitikken

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 29

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvorvidt forslaget til ny Europolforordning bevirker, at de

eksisterende samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande (f.eks.

Norge) skal revideres, til justitsministeren, kopi til udenrigsministe-

ren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan regeringen forventer, at det gældende retsgrundlag

vedrørende Europol vil blive ophævet for Danmark, til justitsministe-

ren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om karakteren af samarbejdet mellem Europol og tredjelandes

myndigheder, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren , og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om proceduren for tilvalg af nye EU retsakter på RIA -området i

fremtiden, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om Danmarks rettigheder og proceduren for, hvis et direktiv el-

ler en forordning, som Danmark har tilsluttet sig, ændrer sig, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor langt EU er i processen vedr. revisionen af Europol-

forordningen, og hvilke konsekvenser vil det få for Danmark, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange opslag dansk politi foretog i 2014 i hhv. EIS og

i SIENA, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Spm. om Norges brug af Europols søgesystemer, til justitsministeren,

kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan et europæisk register over flypassagerer (PNR) vil

bidrage til terrorbekæmpelse og forebyggelse i Danmark fremadrettet,

til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvorvidt en parallelaftale vedrørende PNR vil være juridisk

mulig, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, at Danmark både før og efter en eventuel omdannelse af

retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil være bundet af de samme reg-

ler, for så vidt angår grænsekontrol, Schengen-samarbejdet m.v., til

udlændinge- integrations- og boligministeren , kopi til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om fordelene for danskerne, der skal arve familie i andre EU-

lande, såfremt retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, til ju-

stitsministeren , kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om det vil være muligt at styrke kontrollen i grænseområderne i

forhold til de gældende regler for Schengen-området, til justitsministe-

ren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren vil redegøre for kriterier, procedurer og erfaringer

i forhold til indgåelse af parallelaftaler efter Lissabontraktaten, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om Danmarks muligheder for at indgå en parallelaftale vedrø-

rende Europol, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

MFU spm. om, hvor mange danske borgeres oplysninger ligger til-

gængelige i EIS eller andre Europol-systemer, til justitsministeren, ko-

pi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om en udførlig status på forhandlingerne om Europol, til

justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

MFU spm. om, hvilke beføjelser Europol har, til justitsministeren, ko-

pi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvordan Europol som myndighed kontrolleres, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvilke data om borgere Europol har adgang til samt,

hvilke krav der stilles til opbevaring og databeskyttelse, til justitsmini-

steren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvorvidt det er foreneligt med grundloven og med EU-

retten, hvis lovforslaget ændres, så brugen af tilvalgsordningen be-

grænses til kun en eller få retsakter, f.eks. Europol, til justitsministe-

ren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtli-

ge øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justits-

ministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om suverænitetsoverdragelse, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

MFU spm. om overdragelse af suverænitet efter grundlovens § 20, til

justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

MFU spm. om fremtidige tilvalg af retsakter, til justitsministeren, kopi

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om overdragelse af beføjelser til EU på det retspolitiske

område med et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om lovgivningsbeføjelsen i grundloven, til justitsministe-

ren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om særlige krav i grundlovens § 20 til vedtagelse af love

om overdragelse af beføjelser, til justitsministeren, kopi til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om overdragelse af beføjelser til EU på det retspolitiske

område med et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om uddybning af udenrigsministerens besvarelse af § 20

spørgsmål nr. S 126, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

MFU spm. om at et almindeligt folketingsflertal fremover kan tilvælge

enhver retsakt, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

MFU spm. om grundlovens almene forbud mod at videredelegere lov-

givningskompetence, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvad det fremtidige grundlovsmæssige hjemmels-

grundlag for tilvalg af retsakter vil være, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvori forskellen mellem den danske tilvalgsordning og den

tilsvarende britiske tilvalgsordning består, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt regeringen fastholder sin garanti om, at Danmark

ikke skal være en del af den EU-lovgivning på asyl- og indvandrings-

området, som Danmark i dag står udenfor, til udlændinge-, integrati-

ons- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren vil bekræfte, at Danmark ved tiltrædelsen af en

gældende retsakt tiltræder langt mere end den enkelte retsakt, nemlig

også den gældende retstilstand ("acquis communautaire"), til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren vil redegøre for "acquis communautaire" i forbin-

delse med hver enkelt af de 26 retsakter, som regeringen vil tiltræde i

tilfælde af et ja, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om ministeren vil redegøre for retsafgørelser og retssystemer i

hver enkelt af de 27 andre medlemslande, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren vil garantere, at der ikke sker forringelser af dan-

ske virksomheders og borgeres retssikkerhed samt fagforeningers mu-

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

ligheder for at inddrive løntilgodehavender på medlemmernes vegne,

til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om ministeren vil garantere, at en tiltrædelse af konkursforord-

ningen ikke kan medføre, at lønkrav fra en konkursramt dansk virk-

somheds ansatte skal vige til fordel for krav, der er rejst af personer

eller virksomheder i andre EU-lande på grundlag af forordningen, til

justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvad betingelserne er for at indlede en "sekundær insolven-

sprocedure" ifølge konkursforordningen, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren kan bekræfte, at en tiltrædelse af konkursforord-

ningen kan medføre, at danske skyldneres navne offentliggøres i uden-

landske insolvensregistre uden deres samtykke og vidende, til justits-

ministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke betalingskrav danske myndigheder vil være forpligtet

til at anerkende og fuldbyrde, såfremt Danmark tiltræder betalingspå-

kravsprocedureforordningen, til justitsministeren, kopi til udenrigsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke betalingskrav danske myndigheder vil være forpligtet

til at anerkende og fuldbyrde, såfremt Danmark tiltræder småkrav-

sprocedureforordningen, til justitsministeren, kopi til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilken betydning tiltrædelsen af Rom II-forordningen, kon-

kursforordningen, kontosikringsforordningen, betalingspåkravsproce-

dureforordningen og småkravsprocedureforordningen har for danske

fagforeninger, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvor mange søgninger Danmark har udført i EIS i 2014, til

justitsministeren, kopi til udenrigsministeren , og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvad forklaringen er på, at Danmark står for hele 19 pct. af

søgningerne i EIS, når Danmark kun udgør omkring 1 pct. af EU�½s

borgere, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren , og ministe-

rens svar herpå

Spm. om antallet af søgninger i EIS i forhold til omfanget af krimina-

litet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren , og ministerens

svar herpå

Spm. om ministerens vurdering af sammenhængen mellem enkelte

landes søgninger i EIS og kriminaliteten i de pågældende lande vedrø-

rende de forbrydelser, som Europol beskæftiger sig med, til justitsmi-

nisteren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at borgere i Danmark fremover

sikres et klart kendskab til, hvad andre lande anser for kriminelt, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren kan garantere, at en dansk forbruger, der har købt

en vare på nettet i et andet EU-land, ikke får sin bankkonto indefrosset

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

på grund af kendelse om kontosikring, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren kan garantere, at en dansk virksomhed, der kon-

kurrerer med en virksomhed i et andet EU-land, ikke får virksomhe-

dens bankkonto indefrosset på grund af kendelse om kontosikring, til

justitsministeren, kopi til udenrigsministeren , og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvorvidt kontosikringsdelen også vil kunne anvendes i for-

hold til lønkonti, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren , og

ministerens svar herpå

MFU spm. om kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige

27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren,

kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om kriterierne for tilladelse til beslaglæggelse i samtlige

øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsmi-

nisteren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om oversendelse af oversigt over den estimerede gennem-

snitlige udgift til de forskellige efterforskningsmæssige tvangsindgreb/

tvangsmidler, der er hjemlet inden for strafferetsplejen, til justitsmini-

steren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvor langt man er på EU-plan med udviklingen af et

europæisk PNR-system ift. indhentning af PNR-oplysninger, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, at man i forbindelse med den kommende folkeafstem-

ning om det danske retsforbehold de facto også vil stemme om tilslut-

ning til et europæisk PNR-system, til justitsministeren, kopi til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om den konkrete konsekvens af artikel 8, stk. 2 i "Protokol nr.

22 om Danmarks stilling", til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om efteruddannelse af jurister i politi, anklagemyndighed, dom-

stole, statsforvaltninger, styrelser og ministerier, til justitsministeren,

kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om støtte til, at jurister i Forbrugerrådet, børneorganisationer,

fagforbund, Finansrådet, familieretsadvokater, forsvarsadvokater og

andre relevante aktører i civilsamfundet kan få efteruddannelse, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om hvorvidt Danmark fortsat kunne gå foran med ny lovgivning

på de områder, hvor der afgives suverænitet til EU, f.eks. med rettig-

heder på familieområdet til regnbuefamilier, til justitsministeren, kopi

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om hvorvidt Danmark kunne gå foran med ny lovgivning på in-

solvensområdet, hvis først suveræniteten er afgivet til EU, som f.eks.

dengang Danmark som det første land indførte gældssanering, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at få præciseret, hvorledes forbrugerbeskyttelsen vil kunne

blive påvirket af en eventuel dansk tilvalgsordning, til justitsministe-

ren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Spm. om svar på fagforbundet FOA�½s anmodning om en vurdering af,

dels omfanget af de aktuelle og forventelige retsakter, dels hvilke om-

råder retsakterne vil berøre, til justitsministeren, kopi til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om svar på fagforbundet FOA�½s anmodning om en redegørelse

for lovforslagets betydning for udviklingen af den arbejdsretslige

praksis på såvel kort som længere sigt, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til advokatrådets påskøn om, at fire konkrete

retsakter, som regeringen ikke foreslår tilvalgt, ville øge retssikkerhe-

den og gøre det tryggere at være borger, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om garanti for, at tilvalgsordningen ikke vil påvirke det danske

tvangsfuldbyrdelsessystem, til justitsministeren, kopi til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt senere tilvalg af EU-retsakter kan ske uden iagtta-

gelse af proceduren i grundlovens §20 om suverænitetsafgivelse, til

justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvordan beslutningen om dansk deltagelse i fremtidige rets-

akter konkret og skridt for skridt vil foregå, hvis retsforbeholdet er-

stattes af en tilvalgsordning, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvor mange eksempler der siden Lissabon-traktatens ikraft-

træden i 2009 været på, at Danmark stemmeafgivning var afgørende

for udfaldet af en EU-retsakt, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvorvidt udenrigsministeren stille et ændringsforslag til lov-

forslaget med henblik på at gøre det løfte, som statsministeren har ud-

stedt om, at dansk tilslutning til EU�½s overnationale asylpolitik forud-

sætter en folkeafstemning, juridisk bindende, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om oversendelse af alt materiale (herunder korrespondance, no-

tater, svar på spørgsmål o.l.), som er tilgået, fragået eller behandlet i

forbindelse med arbejdet i Analysegruppen (jævnfør den politiske af-

tale af 10. december 2014 om Danmark i Europol), til justitsministe-

ren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om parallelaftale vedrørende konkursforordningen, til justitsmi-

nisteren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om Schengen-samarbejdet, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om man i fremtiden kunne afholde vejledende folkeafstemnin-

ger, inden Folketinget behandler og eventuelt vedtager yderligere EU-

retsakter, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at skabe gennemsig-

tighed og åbenhed omkring den proces og det arbejde, der har ledt til

de fem ja-partiers udvælgelse af retsakter, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om ministeren vil redegøre for grundlaget, hvorpå de konkrete

EU-retsakter er blevet tilvalgt og fravalgt i ”aftalen om tilvalg af rets-

akter på området for retlige og indre anliggender” af 17. marts 2015,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om en oversigt over domme vedr. den frie bevægelighed for per-

soner, retspolitikken og Schengen-komplekset, som har betydning for

forståelsen af traktatens bestemmelser, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om udarbejdelse af en oversigt over de traktatbestemmelser, som

i lighed med fleksibilitetsbestemmelsen i art. 352 får en udvidet eller

anden anvendelse ved dansk tilslutning til traktatens artikel 67-89 med

tilhørende protokoller, til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om erklæringer i tilknytning til EU’s retslovgivning, til justits-

ministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om regeringen vil fremlægge en komplet kopi af samtlige gæl-

dende retsakter og andre dokumenter, som er vedtaget med hjemmel i

traktatens artikel 67-89, til justitsministeren, kopi til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om grænserne for den påtænkte overladelse af beføjelser med

hensyn til lovgivende, udøvende og dømmende virksomhed, til justits-

ministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om danske love, som i tilfælde af et ja ved folkeafstemningen

ikke kan berøres af EU-retten, til justitsministeren, kopi til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om beføjelser, der vil kunne overlades til EU, uden man skal an-

vende grundlovens § 88, til justitsministeren, kopi til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om grundlovsstridighed, til justitsministeren, kopi til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om mulighed for at overlade beføjelser vedr. Europol og politi-

samarbejdet særskilt på stemmesedlen ved folkeafstemningen, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om mulighed for at bytte børnepornografiske billeder af sex med

børn for at få adgang til lukkede pædofile netværk, til justitsministe-

ren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt Europol-ansatte kan holdes ansvarlige for brud på

lovregler i de lande, hvor de virker, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvilke lønninger og tillæg der udbetales til ansatte i Euro-

pol, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

100

101

102

103

104

105

Spm. om automatisk adgang til alle arbejdsdokumenter og referater fra

arbejdsgrupper i Rådet og Coreper, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om automatisk adgang til alle mødeindkaldelser, mødedokumen-

ter og referater fra regeringens specialudvalg og regeringens EU-ud-

valg, eventuelt under fortrolighed, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om fremsendelse af en samlet oversigt over de omkring 678 rets-

akter vedr. EU’s retspolitik, som er optaget i Eur-Lex, til justitsmini-

steren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om straffebestemmelser i vedtaget EU-lovgivning, til justitsmi-

nisteren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om udarbejdelse af en oversigt over lovgivningen i de andre EU-

lande på de områder, hvor regeringen anbefaler henholdsvis et dansk

tilvalg og et fravalg af retsregler, til justitsministeren, kopi til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om Danmark kan risikere at skulle udlevere kvinder, som har få-

et abort i Danmark, til retsforfølgelse i lande, hvor abort er forbudt, til

justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvorvidt en korrupt dommer i et andet EU-land kan forlange

udlevering af værdier fra en borger i Danmark, til justitsministeren,

kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om regeringens garanti for, at den danske strejkeret ikke på no-

gen måde kan berøres af EU’s retslovgivning, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes grundlovens 24-timers-regel og andre vanlige

retsgarantier sikres for folk, der udleveres til retsforfølgelse og mulig

domfældelse i andre EU-lande, til justitsministeren, kopi til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad den kriminelle lavalder er i de øvrige 27 EU-lande, til

justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvor mange af de øvrige EU-medlemslande der har ligestil-

ling mellem mødre og fædre i forældremyndighedssager, til social- og

indenrigsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om hvor mange af de øvrige EU-medlemslande der anerkender

medmødre juridisk, til social- og indenrigsministeren, kopi til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om grundlovens krav om, at Danmark kun kan afgive suveræni-

tet i "nærmere bestemt omfang", til justitsministeren, kopi til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om udlevering af danske statsborgere til andre EU-lande, når

EU�½s arrestordre bliver overstatslig, til justitsministeren, kopi til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

Spm. om grunden til, at danske statsborgere, der bor på Færøerne og i

Grønland, ikke skal deltage i folkeafstemningen, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt Danmark på linje med Norge og Island giver ofre

for menneskehandel en refleksionsperiode på 6 måneder og mulighed

for permanent opholdstilladelse, til udlændinge-, integrations- og bo-

ligminister, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om oversendelse af en oversigt over alle vedtagne straffebestem-

melser i samtlige EU-retsakter, til justitsministeren, kopi til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor ministeren ikke har stillet et ændringsforslag om en

garanti for folkeafstemning forud for fremtidig tilslutning til EU-rets-

akter på asyl- og indvandringsområdet, til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ændringsforslaget til lovforslaget (L 29 – bilag 4) i

sin substans er en rent teknisk ændring af lovforslagets § 2, stk. 2, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilken juridisk vægt der kan tillægges bemærkninger til et

ændringsforslag, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der menes med, at skader som følge af et dansk fagfor-

bunds kollektive kampskridt, som gennemføres i Danmark over for en

arbejdsgiver fra en anden medlemsstat ”som hovedregel” skal vurde-

res efter de danske regler, til justitsministeren, kopi til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan det kan være et argument mod at tilvælge en retsakt

”at dansk ret i vidt omfang allerede er i overensstemmelse med direk-

tivet, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om svaret på spørgsmål 95 skal forstås på den måde, at der i EU

ikke eksisterer en oversigt over strafbestemmelser vedtaget i EU-lov-

givning, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om svaret på spørgsmål 96 skal forstås på den måde, at regerin-

gen er klar til at anerkende og fuldbyrde en afgørelse truffet af en juri-

diciel myndighed i ethvert andet EU-land, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes grundlovens 24-timers-regel og andre vanlige

retsgarantier sikres for folk, der udleveres til retsforfølgelse og mulig

domfældelse i andre EU-lande i henhold til den europæiske arrestord-

re, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, at der ikke er noget juridisk til hinder for, at der kan fastsæt-

tes en fælles kriminel lavalder på EU-plan, til justitsministeren, kopi

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at ministeren bedes besvare spørgsmål 105, til justitsmini-

steren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

Spm. om, at regeringen altså ikke kan garantere, at den danske strejke-

ret ikke på nogen måde kan berøres af EU’s retslovgivning, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at der i år 2000 blev gennemført en folkeafstemning om af-

skaffelse af kronen og indførelsen af euroen, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, at det at et land har ligestilling mellem fædre og mødre i

forældremyndighedssager har konsekvenser for afgørelserne i sådanne

sager, til social- og indenrigsministeren, kopi til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, at det at et land juridisk anerkender medmødre har konse-

kvenser for afgørelser i sager om f.eks. forældremyndighed, til social-

og indenrigsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, at anmode Rigspolitiet om at svare på spørgsmål 47, til ju-

stitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, efter hvilken grundlovsparagraf en eventuelt fremtidig

folkeafstemning om tilvalg af en fælles asyl- og udlændingepolitik vil

blive afholdt, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

MFU spm. om ja-partierne vil tiltræde den europæiske arrestordre, når

den overgår til overstatsligt samarbejde, til justitsministeren, kopi til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvilke andre fora dansk politi samarbejder i internatio-

nalt, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

MFU spm. om, hvordan kriminalitetsniveauet er i samtlige europæiske

lande, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om en samlet oversigt over, hvor mange søgninger i Europols

informationssystem, EIS, de enkelte medlemslande og samarbejds-

partnere har foretaget i 2014, til justitsministeren, kopi til udenrigsmi-

nisteren , og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvor mange gange Europol har udleveret oplysninger

om danske borgere til tredjelande, til justitsministeren, kopi til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvor mange gange Norge har fået afslag på anmodnin-

ger om opslag i Europols databaser, til justitsministeren, kopi til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Bilag 2

To af udvalgets bilag er optrykt som bilag 2 i betænkningen

Bilag 7 og 8 er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Bilag 7:

Aftale mellem DF, EL LA og Folkebevægelsen mod EU fra september 2015

ÅBENHED, NÆRHED OG DEMOKRATI I EU – OGSÅ I RETSPOLITIKKEN

Med den indgåede Europa-politiske aftale forsøger Regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venst-

re, Socialistisk Folkeparti samt De Konservative at skabe et billede af, at afskaffelsen af retsforbeholdet

alene handler om, hvorvidt Danmark fremover skal være med i politisamarbejdet Europol. Partierne bag

EU-aftalen forsøger at fremstille retsforbeholdet som årsagen til, at Danmark må forlade politisamarbeh-

det, og at vi dermed får et b-politi. Sådan forholder det sig naturligvis ikke. Det er et forsøg på at tage

Europol som gidsel i kampen for at få afskaffet retsforbeholdet.

Partierne bag EU-aftalen undlader at nævne, at de er blevet enige om at overføre dansk suverænitet til EU

på en stribe centrale områder. Deres aftale indeholder nemlig en række retsakter af langt bredere vidde,

herunder strafniveauer, fælles anklagemyndighed, familielovgivning udlændingepolitik, retssikkerhedsga-

rantier, civilret m.m. De giver altså EU magt over en lang række retspolitiske områder, der intet har med

Europol at gøre.

Vi er bekymrede for den måde, dansk EU-politik håndteres på. EU-aftalen betyder, at selvom Danmark i

første omgang kun tiltræder en del af området for retslige og indre anliggender, så vil et dansk ja betyde,

at et flertal i Folketinget bestående af de fem EU-begejstrede partier vil kunne bestemme, om Danmark

skal tiltræde nye dele af retssamarbejdet. Dermed kan der de facto afgives ny suverænitet, uden befolk-

ningen bliver spurgt ved en folkeafstemning.

Manglen på åbenhed og demokratisk underskud

Grundlovens krav om tre behandlinger af alle love sættes systematisk til side, når beslutninger flyttes til

EU. Langt hovedparten af EU�½s direktiver gennemføres administrativt i Danmark gennem embedsmænde-

nes og ministrenes bekendtgørelser og cirkulærer. De fleste forordninger vedtages uden forelæggelse for

Folketinget. Dermed svækkes demokratiet og idealet om åbenhed.

Folkeafstemningen er derfor en god anledning til at få fornyet fokus på manglen på åbenhed og det demo-

kratiske underskud i europapolitikken. Størstedelen af gældende dansk ret har sit udspring i beslutninger

truffet i EU, hvor der er en voldsom mangel på åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

Europa-Parlamentet har fået en større indflydelse, men det hverken kan eller skal erstatte det danske fol-

kestyre.

Vores retssikkerhed, vores regler om skilsmisser, domstolenes indretning, efterretningsvæsen og politi,

flygtninge og indvandring, er alle spørgsmål af yderste væsentlighed, som bør behandles åbent og demo-

kratisk. Undertegnede opfordrer derfor Folketinget til at bringe orden i eget hus. Et godt sted at begynde

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

er ved at skabe åbenhed om, hvad en afskaffelse af retsforbeholdet egentlig betyder i stedet for at lade

som om, at der skal siges ja eller nej til dansk deltagelse i Europol.

Der er et alternativ

Derfor fremlægger vi – Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberale Alliance og Folkebevægelsen mod EU –

et alternativ til den aftale, som de fem partier bag EU-aftalen har indgået bag lukkede døre. Vi ønsker

nemlig en anden vej. Både ved eventuel dansk deltagelse i EU�½s retspolitik og som grundlag for den poli-

tiske debat om EU i Danmark. På den baggrund er undertegnede parter enige om nedenstående princip-

per, der sikrer adgang til dokumenter og åbenhed om forhandlinger og et krav om folkeafstemninger, så-

fremt Danmark skal længere ind i EU’s retspolitik:

Adgang til information:

1) Folketingets og Europa-Parlamentets danske medlemmer informeres efter mindst samme regler, som

er vedtaget mellem den tyske regering og Forbundsdagen 4.juli 2013. Det betyder, at Folketinget skal

have

adgang til langt flere dokumenter

end i dag, herunder dokumenter fra uformelle ministermø-

der; fra alle arbejdsgrupper, der udfører forberedende opgaver for institutionerne; fra triologer, ufor-

melle ministermøder og sager ved Den Europæiske Unions Domstol, hvor Danmark er part eller in-

tervenient.

2) Alle partier og folketingsmedlemmer behandles ligeværdigt med alle oplysninger fra den udøvende

magt i Danmark og EU. Offentlighedslovens § 27 stk. 2 undtager alene regeringens og partiernes for-

handlingsoplæg og ikke faktuelle informationer og vurderinger fra ministerier og EU. Uanset om man

ønsker mere eller mindre EU, og uanset om man ønsker at afskaffe retsforbeholdet eller ej, bør man

kunne enes om, at åbenheden bør øges. Det er udtryk for hemmelighedskræmmeri, at der ikke er

åbenhed om de dokumenter og spørgsmål, der er udvekslet under forhandlingerne

om den så-

kaldte tilvalgsordning. Vi opfordrer regeringen og de øvrige partier bag EU-aftalen til at lægge alt

åbent frem, så befolkningen har det bedst mulige grundlag at tage stilling på.

3) EU får mere og mere magt. Det er derfor afgørende, at befolkningens og Folketingets indflydelse føl-

ger med udviklingen. Der skal sikres

resurser til, at civilsamfundet og Folketinget kan få indsigt

og indflydelse

til at præge EU-politikken. Folketingets debat og kontrol med EUlovgivningen, mini-

strenes mandatpositioner på ministerrådsmøder og statsministerens positioner til EU-topmøder bør

styrkes. Det gælder også kontrollen med proportionalitets- og nærhedsprincipper, hvilket bør ske ved,

EU-lovgivning behandles efter Grundlovens principper for lovbehandling i Folketingssalen

og at statsministerens oplæg til EU-topmøder sættes til debat i Folketingssalen samt øvrige initiativer,

der skaber mere åbenhed.

Dansk deltagelse i EU’s retspolitik

4) Gennemførelse af retsakter, der i dag er omfattet af retsforbeholdet, sker via parallelaftaler eller ved

konkret anvendelse af tilvalgsordningen på de enkelte retsområder. Beføjelser kan ikke overlades til Fol-

ketingets fremtidige beslutninger. Grundlovens § 20 iagttages for hver ny retsakt, der kan udvide de over-

ladte beføjelser.

Vi afviser derfor anvendelsen af tilvalgsordningen på hele EU�½s retspolitik, og mener, at dansk deltagelse

i EU�½s retspolitik skal finde sted ved anvendelsen af enten parallelaftaler, en begrænset brug af tilvalgs-

ordningen – eller en kombination af disse to modeller. Ikke ved at give partierne bag EU-aftalen frit lejde

til at omgå Grundlovens intentioner og tilvælge mere EU uden at spørge danskerne ved folkeafstemnin-

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

ger, som er konsekvensen af EU-partiernes tilvalgsordning. Konkret er der således to alternativer, der

begge rummer muligheden for dansk deltagelse i Europol:

Det første alternativ overlader ikke beføjelser til EU, men sikrer samarbejdet om væsentlige områder med

de andre EU-lande via indgåelse af

parallelaftaler,

som det eksempelvis kendes fra Norge, Island og

Schweiz samt en lang række andre lande. Dermed sikres fortsat dansk deltagelse i Europol-samarbejdet,

hvor Danmark på lige fod med alle andre lande, der deltager i samarbejdet, indgår i det operationelle poli-

tisamarbejde på tværs af grænserne. Med denne løsning bliver Danmark ikke en del af et overnationalt

Europol og kan, hvis det er i Danmarks interesse, trække sig fra samarbejdet, hvis det udvikler sig i en

uhensigtsmæssig retning. Samtidig muliggør en parallelaftale, at vi kun deltager i dele af Europol-samar-

bejdet, såfremt Folketinget ønsker dette. Det kan fx blive relevant, hvis Europol-samarbejdet ændrer ved

danske retssikkerhedsgaranter. En parallelaftale giver dermed mere gennemsigtighed og demokratisk

handlefrihed end den suverænitetsafgivelse, der ligger i en tilvalgsordning.

Det andet alternativ er

en begrænset anvendelse af tilvalgsordningen,

hvor det accepteres at overlade

retspolitiske beføjelser til EU på et nærmere bestemt område – eksempelvis Europol. På alle øvrige områ-

der af EU�½s retspolitik fastholdes suveræniteten i Danmark. Dermed sikres det, at enhver overladelse af

beføjelser til EU skal i høring, diskuteres og behandles grundigt i Folketinget ligeværdigt mellem alle

Folketingets partier. Og det sikres, at enhver overladelse af beføjelser sker ved folkeafstemning efter

Grundlovens § 20. Dermed sikres det, at danskerne får mulighed for at tage konkret stilling, når der over-

lades suverænitet, samt at et flertal i Folketinget ikke senere kan afgive yderligere suverænitet, medmin-

dre vælgerne spørges. Hvis partierne bag EU-aftalen får magt som de har agt, vil danskerne ikke blive

spurgt igen.

De to modeller kan også kombineres. Det er den diskussion, vi nu må have med hinanden i stedet for et

diktat fra lukkede forhandlinger, hvor en stribe af Folketingets partier og alle vælgere er blevet holdt i

uvidenhed, afskåret fra indsigt i de reelle politiske forhandlinger til skade for den demokratiske proces i

dansk EU-politik. Den bevidst manglende rettidige omhu omkring Europol skal ikke misbruges til at skri-

ve en blankocheck til et EU-begejstret flertal på Christiansborg.

Ændringer af EU-samarbejdet

5) Enhver fremtidig ændring af EU-traktaterne, der fører til mere union, forelægges

folkeafstemning,

uafhængig af om der juridisk er tale om suverænitetsafgivelse eller ej. Det er helt essentielt, at EU-syste-

met demokratiseres, hvis det skal udbygges. Ændringer af traktaterne har ofte så grundlæggende betyd-

ning for danske borgere og Folketingets handlemuligheder, at det reelt er ligeså stor en ændring og magt-

afgivelse, som en egentlig suverænitetsafgivelse i Grundlovens forstand, at der er behov for en folkeaf-

stemning. Det gælder eksempelvis EU’s finanspagt.

Uafhængig analyse

6) Partierne er desuden enige om, at den af regering afgivne analyse vedrørende retsakterne inden for rets-

forbeholdet ikke et brugbart grundlag for den videre debat om en kommende folkeafstemning, idet analy-

sen dels er udarbejdet af embedsmænd, som er underlagt loyalitetspligt overfor ministeren, og at der desu-

den har været en ”politisk følgegruppe, der har givet løbende indspark i prioriteringen af embedsmænde-

nes arbejde”. Dermed kan analysen ikke betragtes som objektiv eller politisk uafhængig, og bør derfor

heller ikke anvendes som sådan i den fortsatte debat. Vi er derfor enige om at opfordre regeringen til at

afsætte midler til en egentlig uafhængig analyse, eksempelvis af en gruppe af højesteretsdommere til at

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

analysere de forfatningsretlige implikationer, eller at give fortalerne for et fortsat forbehold tilsvarende

midler til udarbejdelse af en analyse.

Underskrevet af:

_____________________________

Dansk Folkeparti

_____________________________

Enhedslisten

_____________________________

Liberal Alliance

_____________________________

Folkebevægelsen Mod EU

Bilag 8:

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU’s politisamarbejde

Nedenstående notat er udarbejdet efter anmodning fra medlem af Europa Parlamentet, Morten Messer-

schmidt, der har anmodet mig om en redegørelse for de juridiske muligheder for i forbindelse med aktive-

ringen af opt-in-modellen (også betegnet tilvalgsordningen) inden for det danske retsforbehold at begræn-

se overdragelsen af suverænitet til EU’s politimæssige samarbejde, Europol, således at Danmark ikke på

de øvrige områder af det retlige samarbejde overlader kompetence til EU efter grundlovens § 20.

1. Den politiske aftale fra december 2014

Baggrunden for anmodningen er, at der i december 2014 blev indgået en politisk aftale mellem regerings-

partierne, Venstre, det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om at gennemføre en folkeaf-

stemning efter grundlovens § 20 med henblik på ”at

omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning”

sva-

rende til den ordning, som Storbritannien og Irland har. Meningen med den politiske aftale er at sikre fort-

sat dansk deltagelse i Europol og samtidigt fastholde, at udlændingepolitikken fastlægges i Danmark. Så-

ledes anføres i den politiske aftales pkt. 1-4:

1. Regeringen udskriver en folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning ef-

ter det kommende folketingsvalg. Folkeafstemningen skal afholdes senest i første kvartal 2016. Afta-

lepartierne forpligter sig til at stemme for lovforslaget om en folkeafstemning og støtte den dato for

folkeafstemningen, som regeringen fastsætter.

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

2. Tilvalgsordningen skal sikre, at Danmark fortsat kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbej-

de (Europol).

3. Den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne ik-

ke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står udenfor. På

området for asyl og indvandring deltager Danmark i dag i enkelte retsakter på baggrund af parallelaf-

taler med EU. Det gælder Dublin III-forordningen, der indeholder bestemmelser om, at asylansøgnin-

ger skal behandles i første indrejseland, og Eurodac-forordningen, der danner grundlag for EU’s data-

base med asylansøgeres fingeraftryk. Aftalepartierne ønsker at tilvælge disse retsakter mhp fortsat

deltagelse.

4. Schengen-samarbejdet er til stor gavn for Danmark og danskerne. Derfor lægger vi fortsat vægt på

dansk deltagelse. Gennem de seneste 13 år har Danmark fuldt ud gennemført al Schengen-lovgivning.

Det er forudsætningen for Danmarks fortsatte Schengen-medlemskab, og derfor vil aftalepartierne

fortsætte den hidtidige praksis ved at også fremover at tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsak-

ter. (mine understregninger)

Det fremgår yderligere af aftalens pkt. 10, at partierne forpligter sig politisk til ikke at udvide dansk delta-

gelse i den kommende valgperiode, idet det anføres:

10. Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den kommende valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende

forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke forud for folkeafstemningen har tilkendegivet at vil-

le søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det kun ske

ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg.

Den politiske aftale fra december 2014 må forstås på den måde, at der skal gennemføres en folkeafstem-

ning, hvorefter Danmark i forhold til grundlovens § 20

fuldt ud tiltræder TEUF tredje del afsnit V

ved at

overlade ”beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder” omfattet af TEUF tredje

del afsnit V til EU, men uden, at EU så at sige har ”modtaget” kompetencen, da EU ikke overtager kom-

petencen, før der er truffet en selvstændig beslutning herom af regering og Folketing efter tilvalgsordnin-

gen i artikel 3 og 4 i bilag til Protokol nr. 22 til Lissabon Traktaten.

Efter den politiske aftale forudsættes det således, at der i første omgang alene overlades suverænitet mht.

det politimæssige samarbejde (Europol) [TEUF artikel 87-89]. Det er efter ordlyden af den politiske afta-

les pkt. 4 uklart, om dette også skal omfatter Schengen-aftalen, der blev gjort til en integreret del af EU-

retten ved Amsterdam-Traktaten, jf. Lissabon Traktatens Protokol nr. 19, som i artikel 2 undtager Schen-

gen-aftalen for Danmark, i det omfang Schengen-aftalen må anses omfattet af Danmarks undtagelse for

deltagelse i det retlige samarbejde. Problemet er, at aftalens pkt. 4 anfører, at ”aftalepartierne [vil] fortsæt-

te den hidtidige praksis ved at også fremover tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter. ” Efter ord-

lyden, fører udsagnet til, at Danmark ind til videre skal holde sig uden for Schengen aftalens overnationa-

le del i samme omfang som hidtil, men efter konteksten gælder dette nok ikke for den del af Schengen-

aftalen, der kan henføres til TEUF artikel 87-89. For de øvrige retsområder, der er omfattet af TEUF af-

snit V, forudsætter den politiske aftale, at der vil blive taget stilling til indtræden i EU’s overnationale

samarbejde fra sag til sag, idet partierne med den politiske aftale

politisk

– men

ikke retligt

– har forpligtet

sig til denne begrænsede overdragelse af suverænitet. Som det uddybes nedenfor, er der ingen tvivl om, at

dette er muligt efter Lissabons Traktatens protokol nr. 22, mens den i aftalen forudsatte model kan rejse

spørgsmål i forhold til grundlovens § 20.

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

2. Den juridiske problemstilling

Den juridiske ramme for gennemførelse af den politiske aftale fra december 2014 og for besvarelse af den

af Morten Messerschmidt rejste problemstilling består af fire dele. Den ene er Grundlovens § 20, der re-

gulerer overgivelse af suverænitet. Den anden er det danske forbehold for suverænitetsafgivelse vedrøren-

de ”retlige og indre anliggender” i Edinburgh aftalen fra december 1992, der sammen med den gældende

tiltrædelseslov indebærer, at Danmark ikke i relation til retlige og indre anliggende er omfattet af EU’s

overnationale samarbejde. Den tredje del er Lissabon-traktaten med tilhørende protokoller, hvor Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) tredje del afsnit V regulerer de forhold, der er omfat-

tet af det danske forbehold for ’retlige og indre anliggender’ og bl.a. omfatter politisamarbejdet. Den fjer-

de og centrale del af den retlige ramme er Lissabontraktatens protokol nr. 22 om Danmarks stilling, hvor

der som bilag er indføjet en tilvalgsordning vedrørende dansk indtræden i TEUF tredje del afsnit V og

Schengen samarbejdet, som med TEUF overføres til det overnationale samarbejde.

Det følger af de ovennævnte retsakter, at Danmark ikke er med i EU’s overnationale samarbejde på de

retsområder, der er omfattet af TEUF tredje del afsnit V og Schengenaftalen, og at dette er accepteret af

EU som en fravigelse af EU’s normale ordning, hvorefter medlemsstaterne er berettiget og forpligtet af

alle dele af EU-retten. Efter protokol nr. 22 til Lissabontraktaten har Danmark imidlertid mulighed for at

tilslutte sig retsakter omfattet af TEUF tredje del afsnit V fra sag til sag på grundlag af tilvalgsmodellen i

bilaget til protokol nr. 22, jf. uddybende nedenfor. Men samtidigt medfører Grundlovens § 20, at hvis

Danmark skal omfattes af TEUF tredje del afsnit V eller dele heraf, kræver det enten en tiltrædelseslov

som vedtages af 5/6 i Folketinget eller som tiltrædes af et flertal ved en folkeafstemning.

Som det uddybes nedenfor, indebærer Protokol nr. 22 mulighed for, at Danmark kan tilslutte sig EU’s

overnationale samarbejde fra sag til sag, og muligheden består både for at deltage i vedtagelsen af retsak-

ten og for efterfølgende at tilslutte sig retsakten. Grundlovens § 20 giver imidlertid alene mulighed herfor,

hvis en sådan

yderligere overladelse

af suverænitet, sker efter den fremgangsmåde, der er fastsat i § 20.

3. Uddybende om § 20 problematikken

Grundlovens § 20, stk. 2 bestemmer, at vedtagelse af lovforslag, hvori der overlades forfatningsmæssige

beføjelser til mellemfolkelige myndigheder som EU kun kan ske, hvis loven enten vedtages med 5/6 fler-

tal i Folketinget eller loven efter vedtagelse godkendes af et flertal ved folkeafstemning. Den nærmere

afgrænsning af, hvornår § 20, stk. 2 finder anvendelse, fremgår af § 20, stk. 1, der lyder:

Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov

nærmere bestemt om-

fang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre

stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.

(min fremhævelse).

Fortolkningen af udtrykket ”i

nærmere bestemt omfang overlades til”

har givet anledning til en del di-

skussion i den statsretlige teori. Med Højesterets dom i UfR 1998.800 H vedrørende den danske tiltrædel-

seslov til Maastricht-Traktaten må de fleste af disse spørgsmål anses for autoritativt afgjort i relation til

Danmarks forhold til EU.

Forslaget om en dansk tilslutning til tilvalgsmodellen i bilaget til Lissabon Traktatens

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Protokol nr. 22, vedrører imidlertid et spørgsmål, som Højesteret ikke tog stilling til i UfR 1998.800 H,

nemlig om det efter grundlovens § 20 er muligt at opgive beføjelser, som først overtages af EU, når der er

truffet en ny beslutning af Folketinget eller regeringen, således at kompetencen efter § 20 til at overdrage

beføjelser i en vis forstand delegeres til regering eller et almindeligt flertal i Folketinget.

Dette problem blev i en lidt anden version rejst i forbindelse med Folketingets behandling i 1992 af det

første lovforslag om dansk tilslutning til Maastricht Traktaten. Uanset denne tiltrædelseslov blev forkastet

ved folkeafstemningen i 1992, må lovgivers håndtering af spørgsmålet som grundlovsfortolker anses for

et væsentligt fortolkningsbidrag.

Det statsretlige problem i 1992 drejede sig om, at Maastricht-Traktaten indeholdt en særlig bestemmelse

om overgang til ØMU’ens 3. fase, hvorefter en dansk tilslutning til ØMU’ens 3. fase krævede, at den dan-

ske regering traf selvstændig beslutning herom, hvormed beslutningen ikke blev truffet af Rådet med

dansk deltagelse, men af den danske regering, hvilket efter grundlovens § 19 ville kræve et samtykke fra

Folketinget. Dette gav anledning til, at professor Henrik Zahle skrev en artikel i Juristen, som Zahle frem-

sendte til Folketinget, og som er medtaget i forarbejderne til tiltrædelsesloven fra 1992 (FT 1991/92, B,

sp. 21552163). I artiklen lagde Zahle til grund,

”at

Danmark kun deltager i 3. fase under forudsætning af, at der fra den danske regering til rådet kom-

mer en positiv meddelelse herom, vedtaget i overensstemmelse med de forfatningsmæssige regler i Dan-

mark [.. ] [så] det er denne meddelelse og de forud for denne gående nationale beslutningsprocesser, der

repræsenterer den overladelse, som § 20 angår.

” (FT 1991/92, B, sp. 2162)

Zahle fandt, at en sådan ordning ikke var i overensstemmelse med grundlovens § 20, hvilket Zahle be-

grundede med, at

”det

ikke [er] muligt på nuværende tidspunkt at tale om en ”overladelse” af beføjelser, efter det jo netop

først er på et senere tidspunkt, at der (for Danmarks vedkommende) skal træffes beslutning om overladel-

se af beføjelser.

” (FT 1991/92, B, sp. 2160)

Zahle lagde herved bl.a. vægt på, at Maastricht-traktatens bestemmelser om overgang til den 3. fase netop

ikke indeholdt et forbehold for medlemsstaternes ”forfatningsmæssige procedurer”, idet det sidste i sig

selv – ifølge Zahle - vil sikre, at en dansk tilslutning til ØMU’ens 3. fase vil kræve en vedtagelse efter

grundlovens § 20.

Zahles henvendelse gav anledning til et spørgsmål (96), hvilket regeringen besvarede med et notat fra Ju-

stitsministeriet, der ligeledes er medtaget som bilag til udvalgsbetænkningen (FT 1991/92, B, sp.

2083-2092). I svaret anføres, at Justitsministeriet ikke er enig i Zahles udlægning, idet det anføres, at

grundlovens § 20

”kan lige så vel læses således, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder ved lov i

nærmere bestemt omfang kan overlades til mellemfolkelige myndigheder med virkning nu eller senere.

Heller ikke i forarbejderne til bestemmelsen eller i den statsretlige litteratur synes der at være holdepunkt

for at kræve, at en § 20 procedure først kan gennemføres, når regering og Folketing endeligt har besluttet

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

folkeretligt at indgå en ordning, hvis interne gennemførelse i Danmark forudsætter anvendelse af grundlo-

vens § 20, og Henrik Zahle har da heller ikke henvist hertil.

Såfremt § 20-proceduren gennemføres nu, vil der internt statsretligt være taget stilling til hele traktatkom-

plekset, herunder den heri indeholdte udviklingsklausul i art. K. 9 [ØMU’ens 3. fase].

[.. ]

Regeringen finder ikke, at en ordning, hvis iværksættelse til sin tid vil kunne accepteres uden dansk til-

slutning, skulle kræve en selvstændig og samtidig anvendelse af proceduren i grundlovens § 20, fordi

Traktaten sikrer en særlig betryggelse ved at indrømme Danmark selvstændig beføjelse til at beslutte, om

man vil anvende art. K. 9.

[.. ]

Det afgørende er, at det på tidspunktet for § 20-procedurens gennemførelse står klart for Folketinget hen-

holdsvis vælgerbefolkningen, hvad den pågældende ordning i givet fald kommer til at gå ud på. Dette

krav er opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvor Unionstraktaten beskriver, hvilke områder der kan overfø-

res til det supranationale samarbejde ved hjælp af art. K. 9, og hvilke regler samarbejdet i givet fald vil

blive undergivet.

Det er således regeringens opfattelse, at der ikke er retlige hindringer for nu én gang for alle at gennemfø-

re §

20-proceduren også for så vidt angår K. 9. ” (FT 1991/92, B, s. 2090-2092)

Uanset Justitsministeriet således i notatet afviste Zahles statsretlige betænkeligheder, førte Zahles be-

mærkninger til, at lovforslaget til tiltrædelseslov blev ændret, således at det direkte af tiltrædelsesloven

fremgik, at loven ikke omfattede tilslutning til ØMU’s 3. fase. I Markedsudvalgets tillægsbetænkning til

Folketinget begrundes ændringen således:

”Ændringsforslaget medfører for så vidt angår bestemmelserne om Den Økonomiske og Monetære Uni-

ons 3. fase, at den § 20-procedure, der er nødvendig for at Danmark kan deltage i 3. fase, ikke bør gen-

nemføres nu. Ændringsforslaget medfører for så vidt angår bestemmelserne om asylpolitikken, jf. trakta-

tens artikel K. 1, at der allerede i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske

Union bør tages stilling til spørgsmålet om anvendelsen af § 20 ved eventuel overførsel af dette samar-

bejdsområde fra søjle 3 til søjle 1 i medfør af bestemmelsen i artikel K. 9. For så vidt angår samarbejds-

områderne vedrørende grænsepassage, indvandringspolitik, bekæmpelse af narkotikamisbrug, bekæmpel-

se af svig på internationalt plan og civilretligt samarbejde, jf. artikel K. 1, nr. 2-6, medfører ændringsfor-

slaget, at spørgsmålet om afgivelse af suverænitet i medfør af grundlovens § 20 bør afvente en nærmere

afklaring af, hvilke delområder der kan blive tale om at overføre. ” (FT 1991/92, B, sp. 1528-1530 – min

understregning).

Motivudtalelsen besvarer ikke, om ændringen af lovforslaget var begrundet med statsretlige betænkelig-

heder, eller om ændringen var politisk motiveret. Forløbet tyder på det første, mens tavsheden om begrun-

delsen i udvalgsbetænkningen gør det mere usikkert, om ændringen af lovforslaget alene var politisk mo-

tiveret. Problemstillingen ses kun i beskedent omfang omtalt i den statsretlige teori. Hjalte Rasmussen til-

slutter sig i Grundloven med kommentarer fra 2006 regeringens udlægning, men forbigår, at lovforslaget

blev ændret under behandlingen. Problemstillingen omtales ikke nærmere i Jens Peter Christensen m.fl.:

Dansk Statsret, 2012, mens Zahle med henvisning til indlægget fra 1992, anfører, at hvis beslutning om at

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

overlade beføjelser er udsat til senere afgørelse fra regering og Folketing, ”bør gennemførelse af § 20lo-

ven udsættes til denne afgørelse træffes. ”Zahles ”bør” kan formentlig bedst forstås på den måde, at hvis

man vil være på den sikre side i forhold til grundlovens § 2, bør man følge Zahles anvisninger. Hverken

forløbet i 1992 eller den juridiske teori giver således et klart svar på, om det er foreneligt med grundlo-

vens § 20 at beslutning om overladelse af beføjelser udsættes og er overladt til regering og Folketing. Den

mest sikre konklusion er, at det er usikkert.

Sammenholdes teorien og forløbet i 1992 ved behandling af forslag til tiltrædelseslov af Maastrict-Trakta-

ten med Lissabon-Traktatens tilvalgsordning i bilag til protokol nr. 22, der indeholder forbehold for de

forfatningsmæssige bestemmelser, er der ingen statsretlige betænkeligheder ved den danske tilslutning til

Lissabon-Traktaten, hvilket ligeledes forudsat i Højesterets dom i UfR 2013.1451 H, hvor fastslået, at den

danske tiltrædelse til Lissabon Traktaten ikke krævede tilslutning efter grundlovens § 20, fordi der ikke

blev overgivet nye beføjelser.

Sammenholdes forløbet i 1991-92 derimod med den politiske aftale fra december 2014, er det mest nær-

liggende at forstå den politiske aftale på den måde, at den er baseret på regeringens fortolkning af grund-

lovens § 20 i svar på spørgsmål 96 ved behandling af tiltrædelsesloven i 1992, da aftalen forudsætter, at

det efter § 20 er muligt at overlade beføjelser, som EU dog ikke har overtaget, før dette særskilt er beslut-

tet af regering og Folketing. Eftersom tiltrædelsesloven blev ændret, og dette kan forstås således, at lovgi-

ver fulgte Zahles fortolkning af grundlovens § 20, er den i aftalen forudsatte fortolkning af grundlovens §

20 ikke utvivlsom. Det må dog nævnes, at der i relation til protokol nr. 22 til Lissabon-Traktaten er den

formelle forskel, at protokollen indeholder et forbehold for de forfatningsmæssige bestemmelser, hvorfor

der på dette punkt er en forskel. Forskellen har dog kun direkte betydning i forhold til den danske tiltræ-

delse af Lissabon-Traktaten og besvarer ikke, hvilke statsretlige konsekvenser dette har for at anvende

tilvalgsordningen i bilag til protokol nr. 22.

4. Protokol nr. 22 om Danmarks stilling

Protokol nr. 22 vedrører det retlige samarbejde, der i Lissabon-Traktaten er samlet i TEUF tredje del af-

snit V, som har overskriften: ”Et

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed”.

Dette afsnit omfatter:

kapitel 1 Almindelige bestemmelser (artikel 67-76), kapitel 2 Politikken for grænsekontrol, asyl og ind-

vanding (artikel 77-80), kapitel 3 Samarbejde om civilretlige spørgsmål (artikel 81), kapitel 4 Retligt

samarbejde i straffesager (artikel 82-86), og kapitel 5 Politisamarbejdet (artikel 87-89).

Det fremgår af præamblen i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, at meningen med protokollen er at fast-

lægge

”en retlig ramme, som giver Danmark mulighed for at deltage i vedtagelsen af foranstaltninger, der fore-

slås på grundlag af tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som

med tilfredshed noterer sig, at Danmark agter at benytte sig af denne mulighed, når det er muligt, i over-

ensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser”

Protokol nr. 22 omfatter (ud over præamblen) artikel 1-8 samt et bilag. Artikel 1-7 indeholder det oprin-

delige forbehold, som indebærer, at Danmark ikke er deltager eller forpligtet af det overnationale samar-

bejde under TEUF tredje del afsnit V eller det overnationale samarbejde under Schengen aftalen (artikel 1

til 4). Efter Protokollens artikel 5 er Danmark ikke omfattet af det forsvarspolitiske samarbejde efter EU-

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

traktatens artikel 26 og 42-46. Protokollens artikel 6 indeholder en regel om, at Danmark alligevel er bun-

det, hvis EU vedtager krav om visa fra bestemte tredjelande. Artikel 7 i protokollen regulerer Danmarks

mulighed for efterfølgende at indtræde i det overnationale samarbejde under TEUF afsnit V eller i dele

heraf. Artikel 8 regulerer fremgangsmåden, hvis Danmark vælger at benytte

tilvalgsordningen, som er fastlagt i bilaget til protokollen. De to bestemmelser i artikel 7 og artikel 8 lyder

således:

Artikel 7.

Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser underrette de

øvrige medlemsstater om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af

alle eller en del af bestemmelserne

i denne protokol.

I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle de til den tid gældende relevante foran-

staltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union.

Artikel 8

1. Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser meddele

de andre medlemsstater,

at denne protokols del I fra den første dag i den måned, der følger efter

meddelelsen, vil bestå af bestemmelserne i bilaget, jf. dog artikel 7.

I så fald om-nummereres artikel

5-8 i overensstemmelse hermed.

2. Seks måneder efter den dato, hvor den i stk. 1 nævnte meddelelse får virkning, vil alle Schengenreg-

ler og foranstaltninger vedtaget til udbygning af disse regler, der indtil da har været bindende for

Danmark som folkeretlige forpligtelser, være bindende for Danmark som EU-ret. (mine understreg-

ninger).

Efter Protokollens artikel 7 og 8 er der således to forskellige muligheder for, at Danmark helt eller delvist

kan indtræde i det overnationale samarbejde under TEUF tredje del afsnit V. Den ene mulighed er den,

som hele tiden har bestået, og som fremgår af protokollens artikel 7, hvorefter Danmark under iagttagelse

af grundlovens § 20 kan meddele de øvrige medlemsstater, at Danmark ”ikke

længere ønsker at benytte

sig af alle eller en del af bestemmelserne i denne protokol.

”

Den anden mulighed er, at Danmark under iagttagelse af grundlovens § 20 tilslutter sig tilvalgsordningen

i protokollens bilag ved i henhold til protokollens artikel 8, at meddele dette til de andre medlemsstater.

Såfremt Danmark benytter den sidste mulighed, har dette den selvstændige retsvirkning, at de generelle

forbehold for dansk deltagelse i det retlige samarbejde i Protokollens artikel 1 til 4 bortfalder og erstattes

af bilaget, der regulerer tilvalgsordningen, mens forsvarsforbeholdet i artikel 5 består uændret, således at

Danmark alene kan tilslutte sig forsvarssamarbejdet efter artikel 7 i protokollen. Ophævelsen af artikel 1

til 4 har dog ingen selvstændig konsekvens for rækkevidden af det danske forbehold mht. retlige samar-

bejde, da bilagets artikel 1 og artikel 2 indeholder et forbehold, der indholdsmæssigt svarer til Protokol-

lens artikel 1-4.

5. Tilvalgsordningen i protokollens bilag

Bilaget til protokol nr. 22 om Danmarks stilling indeholder ni bestemmelser (artikel 1 – 9). Artikel 1 og 2

gentager det danske forbehold for deltagelse i det retlige samarbejde i afsnit V. Artikel 3 regulerer frem-

gangsmåden, hvis Danmark vil deltage i vedtagelsen af en retsakt omfattet af det retlige samarbejde. Arti-

kel 4 regulerer fremgangsmåden, hvis Danmark vil omfattes af en allerede vedtagen retsakt under det ret-

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

lige samarbejde. En sådan tilslutning indebærer efter artikel 8, at Danmark indtræder og forpligtes af det

overnationale samarbejde for den pågældende retsakt.

Artikel 5, stk. 1 præciserer, at protokollen også omfatter ændringer af Danmarks forpligtelser, således at

Danmark kan udtræde af det overnationale samarbejde for den pågældende retsakt, hvis denne ændres.

Artikel 5, stk. 2 regulerer EU’s reaktionsmuligheder, hvis Danmarks ikkedeltagelse i en ændring af en

eksisterende foranstaltning, gør denne foranstaltning uanvendelig, hvor EU kan ”tilskynde Danmark til at

give meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4”, som det anføres i artikel 5, stk. 2. Efter artikel 5, stk. 3 kan

Rådet med kvalificeret flertal beslutte, at Danmark skal bære finansielle konsekvenser af, at Danmark

som følge af ændringen af reglen ikke længere er omfattet af den pågældende regel. Af artikel 6 fremgår,

at tilvalgsordningen også omfatter udbygning af Schengen reglerne. Artikel 7 indeholder en specialregel

om, at Danmark ikke er bundet af EU’s beslutninger efter TEUF artikel 16 om behandling af personoplys-

ninger, hvor dette er omfattet af afsnit V om det retlige samarbejde. Endelig angiver bilagets artikel 9, at

hvis Danmark ikke er bundet af en foranstaltning vedtaget under TEUF tredje del afsnit V, har det ingen

finansielle konsekvenser for Danmark, medmindre Rådet enstemmigt efter høring af Parlamentet beslutter

noget andet.

I forhold til den foreliggende problemstilling er de to centrale bestemmelser, bilagets artikel 3 og 4, der

lyder.

Artikel 3

1. Danmark kan, inden tre måneder efter at et forslag eller initiativ er blevet forelagt for Rådet i henhold

til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skriftligt meddele Rå-

dets formand, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåede for-

anstaltninger, hvorefter det skal have ret hertil.

2. Hvis en foranstaltning som nævnt i stk. 1 ikke kan vedtages inden for en rimelig tid med deltagelse af

Danmark, kan Rådet vedtage en sådan foranstaltning i henhold til artikel 1 uden deltagelse af Dan-

mark. I så fald finder artikel 2 anvendelse.

Artikel 4

Danmark kan når som helst efter vedtagelsen af en foranstaltning i henhold til tredje del, afsnit V, i trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark ønsker at

acceptere foranstaltningen. I så fald finder proceduren i nævnte traktats artikel 331, stk. 1, tilsvarende an-

vendelse.

Som det fremgår, har bilagets artikel 3 og 4 karakter af en tilvalgsordning. Adgangen til denne ordning

forudsætter i forhold til EU-retten, at Danmark i henhold til protokollens artikel 8 har meddelt de andre

medlemsstater, at Danmark (fremover) vil benytte tilvalgsordningen. Men herefter indebærer tilvalgsord-

ningen, at Danmark i forhold til EU fra sag til sag skal meddele EU, at Danmark tilslutter sig det overnati-

onale samarbejde under TEUF tredje del afsnit V.

6. Kan dansk suverænitetsafgivelse efter EU-retten begrænses til politisamarbejdet?

Det følger af det ovenfor anførte, at der efter EU-retten er to muligheder for at Danmark tilslutter sig

EU’s retlige samarbejde efter TEUF tredje del afsnit V. Den ene er, at Danmark benytter fremgangsmå-

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

den efter Protokol nr. 22 artikel 7, og den anden er, at Danmark benytter fremgangsmåden efter Protokol-

lens artikel 8.

Det overordnede spørgsmål er, om Danmark efter EU-retten kan begrænse en sådan tilslutning til alene at

omfatte politisamarbejdet i TEUF artikel 87-89, således at Danmark fortsat står uden for de øvrige dele af

TEUF tredje del afsnit V.

I relation til Protokollens artikel 7 anfører reglen, at Danmark ikke længere vil

”benytte

sig af alle eller

del af bestemmelserne i denne protokol.

” På grundlag af formuleringens baggrund og henset til den særli-

ge regel i artikel 8, må ”den del af bestemmelserne i denne protokol” i artikel 7 fortolkes, som ikke omfat-

tende bilaget til Protokollen, da artikel 8 særskilt regulerer, hvordan bilagets bestemmelser kan aktiveres.

Dette må mest nærliggende betyde, at ”en del af bestemmelserne i denne protokol” alene refererer til arti-

kel 1-6 i selve Protokollen, men ikke omfatter artikel 8 og bilaget.

Spørgsmålet er herefter, om ”en

del af

bestemmelserne i denne protokol” betyder, at det efter artikel 7 er

muligt for Danmark alene at tilslutte sig det politimæssige samarbejde i TEUF artikel 87-89. Studerer

man Protokollens artikel 1-6 nærmere er dette formentlig næppe muligt, da der ikke i artikel 1-6 er særli-

ge bestemmelser om de enkelte dele af TEUF tredje del afsnit V, når bortses fra artikel 2 om udveksling

af personoplysninger, artikel 4 om Schengen-aftalen – hvorved jeg ser bort fra artikel 5 om det forsvars-

politiske samarbejde, da dette ikke er relevant for den foreliggende problemstilling. Efter protokollens ar-

tikel 7 er det således muligt, at begrænse en dansk tilslutning til det overnationale samarbejde under

Schengen eller udveksling af personoplysninger, eller at holde disse to områder uden for en dansk tilslut-

ning til EUF tredje del afsnit V. Derimod er det efter artikel 7 næppe muligt, at begrænse en dansk tilslut-

ning til bestemte dele af TEUF tredje del afsnit V.

Heraf følger samlet, at det ikke efter fremgangsmåden i Protokollens artikel 7 er muligt at begrænse en

dansk tilslutning til alene at omfatte politisamarbejdet under TEUF artikel 87-89.

I forhold til Protokollens artikel 8 er problemstillingen noget anderledes. Artikel 8 har som nævnt alene

karakter af en art kompetenceforskydningsregel om, hvordan tilvalgsordningen i bilaget til protokollen

aktiveres. Når tilvalgsordningen er aktiveret, betyder det alene, at det er bilagets procesordning, der skal

anvendes, hvis Danmark ønsker at tilslutte sig det overnationale samarbejde under dele af TEUF tredje

del afsnit V.

Som denne procesordning er udformet, retter den sig mod

de enkelte retsakter

(eller forslag hertil) under

TEUF tredje del afsnit V, mens den ikke indeholder regler om en dansk tilslutning til bestemte dele af

TEUF tredje del afsnit V som fx det politimæssige samarbejde. Heraf følger samlet, at hvis Danmark be-

slutter at benytte Protokollens artikel 8, så den i bilaget fastsatte tilvalgsordning fremover er gældende,

kan Danmark ikke i forhold til EUretten begrænse dette til alene at omfatte det politimæssige samarbejde

efter TEUF artikel 87-

89.

Konsekvenserne af dette er dog ikke nødvendigvis, at Danmark i forhold til grundlovens § 20 skal overla-

de alle beføjelser, der er omfattet af TEUF tredje del afsnit V. En dansk beslutning om fremover at anven-

de tilvalgsordningen i protokollens bilag har således alene den retsvirkning, at fremtidig udvidelse af

dansk deltagelse i det overnationale samarbejde på det retlige område skal ske efter bilaget. I forhold til

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

EU-retten, er der således intet principielt i vejen for, at Danmark i henhold til de forfatningsmæssige be-

stemmelser beslutter fremover at anvende tilvalgsmodellen i bilaget, uden at Danmark i den forbindelse

overlader beføjelser til EU på noget bestemt område. I så fald er retsvirkningen af en dansk beslutning

efter Protokollens artikel om fremover at anvende bilagets tilvalgsordning, at der forud for en dansk be-

slutning om at tilslutte sig en vedtaget retsakt efter bilagets artikel 4 skal træffes beslutning efter grundlo-

vens § 20 om at overlade de beføjelser, der er indeholdt i den pågældende retsakt. Det samme gælder,

hvis Danmark vil indtræde i behandling af et forslag til retsakt efter bilagets artikel 3.

Heraf følger samlet, at en dansk tilslutning til tilvalgsordningen i bilaget til Protokol nr. 22 i forhold til

grundlovens § 20 indeholder to beslutningsspørgsmål. Det ene er, om Danmark fremover skal benytte til-

valgsordningen. Det andet er, hvilke beføjelser der overlades.

Såfremt Danmark efter grundlovens § 20 på grundlag af Protokollens artikel 8 vedtager tilvalgsordningen

i bilaget, er der således ikke i forhold til EU-retten noget til hinder for, at en sådan beslutning ledsages af

en beslutning om, at Danmark fremover fuldt ud deltager i det overnationale politisamarbejde under

TEUF artikel 87-89, men ikke på andre områder af det retlige samarbejde overlader beføjelser til EU.

I forhold til EU-retten er konsekvensen af en sådan dansk afgørelse om at benytte tilvalgsordningen, at

Danmark ved en sådan beslutning har tilsluttet sig alle retsakter vedrørende det politimæssige samarbejde

under TEUF artikel 87-89, hvilket så skal meddeles efter fremgangsmåden i bilagets artikel 4. Beslutnin-

gen bevirker endvidere, at den danske regering i forhold til bilagets artikel 3 er forpligtet til at meddele

EU, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen af alle de forslag til retsakter, der fremsættes under TEUF

artikel 87-89. I forhold til retsakter under

andre dele

af TEUF tredje del afsnit V end det politimæssige

samarbejde, vil en dansk tilslutning efter bilagets artikel 3 og 4 først kræve en beslutning om at overlade

beføjelser efter grundlovens § 20. Dette vil betyde, at Danmark alene vil kunne tilslutte sig efter artikel 4,

da det i praksis næppe er muligt at gennemføre en § 20 procedure om at overlade beføjelser vedrørende

den konkrete retsakt inden for de tre måneder, som er forudsat i artikel 4.

7. Sammenfatning og konklusion

Protokol nr. 22 om Danmarks stilling indeholder to forskellige muligheder for at Danmark kan indtræde i

yderligere dele af EU’s retlige samarbejde efter TEUF tredje del afsnit V. Den ene er, at Danmark efter

protokollens artikel 7 samlet tilslutter sig TEUF tredje del afsnit V. Efter protokollens artikel 7 er det der-

med næppe muligt at begrænse en dansk tilslutning til det politimæssige samarbejde i TEUF artikel

87-89. Den anden mulighed er, at Danmark i henhold til protokollens artikel 8 beslutter sig for tilvalgs-

modellen, der er reguleret i bilag til protokol nr. 22. Vælger Danmark den sidste mulighed medfører det

ikke i sig selv, at der overlades beføjelser til EU på nye områder, da dette fortsat skal ske i ”overensstem-

melse med de forfatningsmæssige bestemmelser”, som det anføres i protokollens artikel 8.

I forhold til EU-retten er der herefter to muligheder for, hvordan den danske tilslutning til tilvalgsordnin-

gen sker. Den ene mulighed er, at Danmark vælger en ordning, hvor det er regering og Folketing, der

bestemmer, hvilke dele af det overnationale samarbejde under TEUF tredje del afsnit V, som Danmark vil

tilslutte sig. Den anden mulighed er, at en dansk tilslutning til tilvalgsordningen ikke ændrer ved, at dansk

tilslutning til retsakter i de enkelte tilfælde kræver beslutning efter grundlovens § 20. I forhold til EU-

retten er der dermed intet til hinder for, at en dansk beslutning om fremover at anvende tilvalgsordningen

i protokollens bilag ledsages af en samtidig beslutning efter grundlovens § 20 om, at der på det politimæs-

L 29 - 2015-16 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

sige samarbejde efter TEUF artikel 87-89 er sket en sådan overdragelse af kompetence, da det sidste må

anses for et internt dansk anliggende, der ikke er reguleret ved protokollens tilvalgsordning.

I forhold til grundlovens § 20 gjorde professor Henrik Zahle under behandling af lovforslag om tiltrædel-

se af Maastricht Traktaten i 1992 gældende, at der var statsretlige betænkeligheder ved, at lade ØMU’s 3.

fase være omfattet af tiltrædelsesloven, da det var overladt til regering og Folketing, om Danmark skulle

tiltræde ordningen, hvormed kompetencen efter grundlovens § 20 så at sige var delegeret til regering og

Folketing. Justitsministeriet afviste indsigelsen, da ministeriet mente, at det var tilstrækkeligt, at denne

mulighed for senere overladelse af kompetence var klar for Folketing og vælgerbefolkning.

Folketinget ændrede imidlertid lovforslaget, så en tiltrædelse til ØMU’s 3 fase vil kræve en ny beslutning

efter grundlovens § 20, uden ændringen af lovforslaget blev ledsaget af en direkte tilslutning til Zahles

synspunkter.

Det er derfor ikke muligt at konkludere, at en delegation til regering og Folketing af beslutning om at

overlade beføjelser vedrørende det retlige samarbejde er uforenelig med grundlovens § 20, men forløbet

peger på, at det ikke er utvivlsomt, at en sådan delegationsmodel er forenelig med grundlovens § 20. Der-

imod er der ikke statsretlige betænkeligheder, hvis der sammen med tilslutning til tilvalgsordningen efter

grundlovens § 20 alene overlades beføjelser vedrørende det politimæssige samarbejde, da dette entydigt

regulerer, hvilke beføjelser den danske regering har i forhold til tilvalgsordningen i bilagets artikel 3 og 4.

Peter Pagh den 19. januar 2015