L 28 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2015-16
L 28 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

18-04-2015

Høringsnotat til ændring af lov om Ligebehandlings-

nævnet

Sagsnr. 2015-1122

CAL

Kathrine Storm Waage

Indledning

Lovforslag om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet (Indførelse af krav om

retlig interesse, formandsafgørelser samt mulighed for at Institut for Menneskeret-

tigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan indbringe visse

sager for Ligebehandlingsnævnet m.v.) har været sendt i ekstern høring fra den 16.

marts 2015 med frist den 1. april 2015. Følgende høringsberettigede organisationer

og myndigheder har afgivet høringssvar:



Advokatrådet

Akademikerne

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)

Danske Advokater

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Regioner

Den Danske Dommerforening

Finansrådet

Forhandlingsfællesskabet

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Håndværksrådet

Institut for Menneskerettigheder (IMR)

Kommunernes Landsforening (KL)

Kvinderådet

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT

Danmark)

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Ligebehandlingsnævnet

Socialpædagogerne

Generelle bemærkninger til de indkomne høringssvar

En række af de høringsberettigede organisationer har ingen bemærkninger til lov-

forslaget. Det gælder Den danske dommerforening, Finansrådet, KL og Socialpæ-

dagogerne.

Flere af de høringsberettigede organisationer er positive i forhold til, at der indføres

et krav om retlig interesse, idet der dog også er en række spørgsmål hertil. Det

gælder Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Danske Regioner og Håndværksrådet.

L 28 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Flere af de høringsberettigede organisationer er positive i forhold til, at Institut for

Menneskerettigheder får kompetence til at indbringe sager af principiel karakter el-

ler af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet. Det gælder Aka-

demikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske Regioner, Funk-

tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kvinderådet og LO.

En række af de høringsberettigede organisationer kvitterer endvidere positivt for, at

der indføres mulighed for formandsafgørelser. Det gælder f. eks Dansk Arbejdsgi-

verforening (DA), Danske Regioner og Kvinderådet. En række af de høringsberet-

tigede organisationer ser dog ikke formandsafgørelser som en god løsning.

Flere af de høringsberettigede organisationer har bemærkninger og forslag til lov-

forslaget, som adresseres nedenfor. Nogle af disse har givet anledning til, at lov-

forslaget er blevet præciseret:

Advokatrådet

Advokatrådet bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til de EU-retlige aspek-

ter, idet EU-forpligtelserne ikke er omtalt i lovforslaget.

Advokatrådet bemærker videre, at det er væsentligt, at der med udgangspunkt i Li-

gebehandlingsnævnets nuværende praksis opsættes klare retningslinjer for, hvad

der ligger i begrebet ”retlig interesse”, idet Advokatrådet finder det uklart, om der

er et behov for den foreslåede ændring. Advokatrådet henviser i den forbindelse til

to afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, som netop afviser sager fra nævnsbe-

handling under henvisning til manglende retlig interesse.

Videre bemærker Advokatrådet, at en stramning af klageadgangen kan føre til af-

visning af sager ved Ligebehandlingsnævnet om såkaldt ”discrimination by associ-

ation”. Dette finder Advokatrådet uheldigt. Advokatrådet finder det videre retssik-

kerhedsmæssigt usikkert, hvis det overlades fuldt ud til Institut for Menneskeret-

tigheder at indbringe sådanne klager for Ligebehandlingsnævnet.

Angående formandsafgørelser er Advokatrådet tilfreds med, at disse alene ønskes

anvendt i sager, hvor praksis er klar, og hvor Ligebehandlingsnævnet vurderer, at

der er tale om en fast rets- eller nævnspraksis. Advokatrådet bemærker dog, at Li-

gebehandlingsnævnet bør udvise tilbageholdenhed med anvendelse af formandsaf-

gørelser, indtil nævnspraksis eventuelt er bekræftet i retspraksis.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Ligebehandlingsnævnet er en national foranstaltning, der er oprettet, uden at der er

krav herom fra EU, idet EU-retten ikke kræver, at medlemslandene skal oprette

særlig klagenævn for ligebehandling som det danske Ligebehandlingsnævn. Be-

skæftigelsesministeriet vurderer derfor ikke, at der er EU-retlige aspekter ved lov-

forslaget.

Beskæftigelsesministeriet har tilpasset formuleringen i lovforslagets bemærkninger

i forhold til at imødegå eventuel usikkerhed om, hvordan Ligebehandlingsnævnet i

dag afgrænser begrebet klageberettigelse. Beskæftigelsesministeriet deler dog ikke

L 28 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Advokatrådets opfattelse angående behovet for en gennemgang af Ligebehand-

lingsnævnets praksis om, hvornår en person er klageberettiget.

Med hensyn til Advokatrådets bekymring om, at en stramning af klageadgangen vil

kunne føre til afvisning af sager ved Ligebehandlingsnævnet om ”discrimination by

association”, som ifølge EU-Kommissionen udgør diskrimination, deler Beskæfti-

gelsesministeriet ikke denne. Nærværende lovforslag ændrer ikke ved, at Ligebe-

handlingsnævnet bl.a. har pligt til at foretage en EU-konform fortolkning, der er et

overordnet fortolkningsprincip, ved fortolkningen af national ret.

Med hensyn til, at det fuldt ud overlades til Institut for Menneskerettigheder frem-

over at kunne indbringe sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig in-

teresse for Ligebehandlingsnævnet, mener Beskæftigelsesministeriet ikke, at det er

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt som anført af Advokatrådet. Denne del af lov-

forslaget er netop udtryk for, at det er vigtigt, at Ligebehandlingsnævnet kan be-

handle visse typer af sager, selvom der ikke kan identificeres et konkret offer. End-

videre vil en person også fremadrettet kunne indbringe sager af principiel karakter

eller af almindelig offentlig interesse for nævnet, hvis personen har en retlig inte-

resse i at få prøvet sagen. Der er således ikke tale om, at det kun er instituttet, der

vil kunne indbringe sådanne sager.

I forhold til anvendelse af formandsafgørelser er Beskæftigelsesministeriet enig

med Advokatrådet i, at denne form for afgørelse alene bør anvendes, hvis der fore-

ligger en velkonsolideret praksis, og at det kan indgå i Ligebehandlingsnævnets

vurdering af, om formandsafgørelser kan anvendes, om en given nævnspraksis er

bekræftet i retspraksis. Beskæftigelsesministeriet har tilpasset formuleringen i lov-

bemærkningerne i overensstemmelse hermed.

Akademikerne

Med hensyn til indførelse af formandsafgørelser finder Akademikerne, at denne del

af lovforslaget udgør en uhensigtsmæssig forringelse af retssikkerheden, og at det

vil føre til, at flere vil undlade at efterkomme nævnets afgørelser og i stedet for

indbringe sagen for de civile domstole.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Som det fremgår af lovforslaget, er det Beskæftigelsesministeriet vurdering, at brug

af formandsafgørelser ikke giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænke-

ligheder, idet det er forudsat i lovforslaget, at disse alene anvendes, hvor praksis er

klar, og hvor nævnsbehandling ikke i øvrigt er nødvendig. Hertil kommer, at for-

manden for nævnet landsdommer eller præsident eller vicepræsident for Sø- og

Handelsretten, ligesom næstformændene skal være byretsdommere.

Det sikres dermed, at en formandsafgørelse altid vil blive truffet af en person, der

har erfaring med at træffe afgørelser og begrunde sådanne konkrete sager. Beskæf-

tigelsesministeriet vurderer derfor ikke, at afgørelser, der er truffet af et medlem af

formandskabet, i højere grad vil blive indbragt for de almindelige domstole end de

sager, der er blevet afgjort under nævnsbehandling.

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)

L 28 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

CFU er bekymret for, at der sekretariatsmæssigt kan træffes afgørelse om afvisning

af en sag på baggrund af manglende retlig interesse. CFU mener, at sådanne afgø-

relser bør træffes efter nævnsbehandling.

CFU er endvidere af den opfattelse, at indførelse af formandsafgørelser er uhen-

sigtsmæssig, idet der er en risiko for, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser ikke

efterkommes.

CFU henviser endvidere til LO’s høringssvar.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Det fremgår af § 10, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1431 af 19. december 2008 om Li-

gebehandlingsnævnets forretningsorden, at sekretariatets afgørelse om at afvise en

sag, fordi den ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet, eller hvor sekretariatet

skønner, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen, kan

indbringes for nævnet inden for en frist af 4 uger efter, at klageren har fået medde-

lelse om afgørelsen. De typer af afgørelser, der er afgjort af sekretariatet, og som

kan indbringes for nævnet, svarer til de, der er nævnt i lovens § 8, stk. 1, og stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nævnets forretningsorden efter forhandling

med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. lov om Li-

gebehandlingsnævnets § 3, stk. 6. Beskæftigelsesministeren vil efter en eventuel

vedtagelse af lovforslaget tage initiativ til, at der fastsættes en ny forretningsorden

for Ligebehandlingsnævnet og vil i den forbindelse medtage et forslag om, at en

afgørelse fra sekretariatet om at afvise en sag på grund af manglende retlig interes-

se kan indbringes for nævnet i lighed med de to andre typer af afgørelser, der er

nævnt i lovens § 8.

Angående bemærkningerne om formandsafgørelser henvises til bemærkningerne til

Akademikernes høringssvar.

Danske Advokater

Danske Advokater henviser i sit høringssvar til Advokatrådets høringssvar.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Jf. ministeriets bemærkninger til Advokatrådets høringssvar ovenfor.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA påpeger, at der i lovbemærkningerne bør redegøres nærmere for indholdet af

begreberne ”principiel karakter” og ”almindelig offentlig interesse”.

DA foreslår videre, at der i tillæg til ønsket om at målrette Ligebehandlingsnævnets

behandling af sager med relevans, indføres et klagegebyr i lighed med praksis i øv-

rige klagenævn. DA henviser til, at indførelse af et klagegebyr har en adfærdsregu-

lerende effekt i forhold til at sikre, at et nævn alene skal beskæftige sig med reelle

og relevante sager.

DA finder det hensigtsmæssigt at indføre en mulighed for formandsafgørelser, men

er ikke enig i, at sådanne sager bør omfatte det nævnte eksempel i bemærkninger-

L 28 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

nes punkt 2.2.2, idet DA ikke mener, at der er tale om en ukompliceret sag, når det

kan lægges til grund, at en arbejdsgiver ikke har løftet sin bevisbyrde for, at afske-

digelse af en gravid kvinde ikke har noget med graviditeten at gøre.

DA foreslår videre, at der indføres en mulighed for en præjudiciel prøvelse ved Li-

gebehandlingsnævnet af, om en klage er umiddelbart grundløs, eller om sagen in-

debærer et åbenbart behov for parts- og vidneforklaringer.

Beskæftigelsesministeriet bemærker:

Beskæftigelsesministeriet vurderer ikke, at det er muligt nærmere at definere,

hvornår en sag er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, ud-

over at der vil være tale om sager, som enten rejser hidtil uafklarede lovfortolk-

ningsspørgsmål, eller som vurderes at være indgribende i forhold til en større grup-

pe af personer. Det vil således være Institut for Menneskerettigheder, der i første

omgang fastlægger det nærmere indhold af disse begreber.

Med hensyn til indførelse af betaling for at klage til Ligebehandlingsnævnet er det-

te ikke en del af den politiske aftale og indgår derfor ikke i lovforslaget.

DA’s kommentar angående det nævnte eksempel i bemærkningernes punkt 2.2.2.

er taget til efterretning, og teksten er justeret.

Angående DA’s forslag om at indføre en præjudiciel prøvelse af, om en klage er

umiddelbart grundløs, eller om sagen indebærer et åbenbart behov for parts- og

vidneforklaringer, skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at Ligebehandlings-

nævnets sekretariat allerede i dag kan træffe afgørelse om afvisning af klager, der

ikke skønnes egnet til nævnsbehandling, jf. lovens § 5, stk. 4. Sekretariatet kan og-

så afvise klager, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives klager med-

hold i sagen. Dette følger af § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1431 af 19. december

2008 om Ligebehandlingsnævnets forretningsorden.

Danske Handicaporganisationer (DH)

DH bemærker, at adgangen til at få sin klage behandlet bør bestå, hvis klager tilhø-

rer den gruppe af personer, der eventuelt har været udsat for ulovlig forskelsbe-

handling.

DH anfører endvidere, at der uden for arbejdsmarkedet bør indføres et forbud mod

forskelsbehandling af handicappede.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Lovforslaget udmønter den politiske aftale, der blev indgået mellem regeringen og

Folketingets partier den 2. marts 2015, der bl.a. indeholder et initiativ om, at klager

skal have en retlig interesse, førend vedkommendes klage kan behandles af nævnet.

Forhandlingsfællesskabet

Forhandlingsfællesskabet bemærker, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at

generelle forespørgsler fortsat kan behandles af Ligebehandlingsnævnet, selvom

der indføres et krav om retlig interesse.

L 28 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forhandlingsfællesskabet finder videre, at det kan give anledning til retssikker-

hedsmæssige overvejelser at indføre formandsafgørelser, fordi ligebehandlingssa-

ger ofte afgøres helt konkret. Endvidere henvises til, at det ikke vil være hensigts-

mæssigt, hvis forslaget medfører, at nævnets afgørelser i større grad indbringes for

de civile domstole.

Der henvises endvidere til høringssvar fra LO, FTF, Akademikerne samt Forhand-

lingsfællesskabets medlemsorganisationer.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Ifølge § 7 i bekendtgørelse nr. 1431 af 19. december 2008 om Ligebehandlings-

nævnets forretningsorden kan Ligebehandlingsnævnets sekretariat rådgive borgere,

virksomheder, organisationer, myndigheder m.v. med hensyn til, hvor og hvorledes

en sag om diskrimination kan indbringes.

Ligebehandlingsnævnets sekretariat kan endvidere rådgive om nævnets praksis i

forbindelse med forespørgsler fra privatpersoner, offentlige myndigheder, fagfor-

eninger m.fl., der ønsker at hjælpe deres medlemmer mv. Forslaget om indførelse

af et krav om retlig interesse berører ikke denne praksis. Dette er præciseret i lov-

bemærkningerne.

Med hensyn til Forhandlingsfællesskabets bemærkninger om formandsafgørelser

henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til Akademikernes hørings-

svar.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

FTF bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at det fremover ikke vil være muligt at

rette generelle forespørgsler til Ligebehandlingsnævnet.

Videre anfører FTF, at det er uklart, hvad der menes med retlig interesse i henhold

til lovforslagets almindelige bemærkninger.

FTF forudsætter, at der ikke er ændret på, at den, der har en retlig interesse kan la-

de sig repræsentere ved andre, eksempelvis ved faglig organisation eller ved advo-

kat.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det også fremover vil være muligt at rette

generelle forespørgsler til Ligebehandlingsnævnet, jf. ministeriets bemærkninger til

høringssvaret fra Forhandlingsfællesskabet.

Angående FTF’s bemærkninger om afgræsningen af begrebet retlig interesse kan

henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til Advokatrådets hørings-

svar.

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at lovforslaget ikke ændrer på adgangen til

som klager at lade sig partsrepræsentere under sagens behandling i Ligebehand-

lingsnævnet f.eks. af en fagforening. Beskæftigelsesministeriet har præciseret dette

i lovforslaget.

L 28 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Institut for Menneskerettigheder

Instituttet finder, at forslaget er positivt og egnet til at styrke Ligebehandlingsnæv-

nets arbejde.

I forhold til den del af lovforslaget, som handler om instituttets kompetence til at

indbringe sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse for Li-

gebehandlingsnævnet, anfører instituttet, at det ikke er nødvendigt eller hensigts-

mæssigt at orientere alle klagere, som har fået afvist deres klage på grund af mang-

lende retlig interesse, om instituttets kompetence til at indbringe sager for nævnet.

Videre anfører instituttet, at hvis det fastholdes, at klager skal orienteres om insti-

tuttets kompetence til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet, bør klager

samtidig få at vide, at alle afgørelser om afvisning på grund af manglende retlig in-

teresse rutinemæssigt sendes til orientering til instituttet.

Endelig anfører instituttet i sit høringssvar, at der i den foreslåede § 1, stk. 7, og §

2, stk. 2, indsættes en henvisning til, at instituttets nye kompetence også omfatter

de i § 1, stk. 2-5, beskrevne love og overenskomster.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Angående Institut for Menneskerettigheders bemærkning om, at en klager, som har

fået sin klage afvist på grund af manglende retlig interesse, ikke bør orienteres om

instituttets kompetence til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet, så ligger

dette i den politiske aftale, der ligger til grund for nærværende lovforslag.

Med hensyn til instituttets bemærkning om, at klager samtidig skal orienteres om,

at alle afgørelser om afvisning på grund af manglende retlig interesse rutinemæs-

sigt sendes til orientering til instituttet, finder ministeriet ikke, at dette giver anled-

ning til ændringer i lovforslaget, idet forslaget kan overvejes i forbindelse med en

kommende revision af Ligebehandlingsnævnets forretningsorden.

Med hensyn til instituttets forslag om at indsætte en henvisning til § 1, stk. 5, i det

foreslåede § 1, stk. 7, og § 2, stk. 2, vurderes dette ikke at være hensigtsmæssigt.

Hvis instituttet fik kompetence til at indbringe sager nævnt i § 1, stk. 5, for Ligebe-

handlingsnævnet, vil det betyde, at instituttet kunne iværksætte en efterprøvelse af

kollektive overenskomsters lovlighed. Dette vil rejse en række principielle spørgs-

mål og gå ud over formålet med at give instituttet en selvstændig kompetence til at

indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet (at kompensere på den indskrænkning

af adgangen til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet, som kravet om retlig

interesse for den enkelte klager indebærer).

Kvinderådet

Kvinderådet finder det betænkeligt, at Institut for Menneskerettigheder skal løfte

opgaven med at indbringe sager af principiel karakter eller af almen offentlig inte-

resse for Ligebehandlingsnævnet inden for sin nuværende bevilling.

Kvinderådet finder det ligeledes beklageligt, at Institut for Menneskerettigheder

kan afvise at bringe en sag videre til nævnet uden begrundelse.

L 28 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kvinderådet er videre af den opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet bør kunne tage

sager op af egen drift.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Det er vurderingen, at Institut for Menneskerettigheders opgave med at indbringe

sager af principiel karakter eller af almen offentlig interesse for Ligebehandlings-

nævnet kan løftes inden for den eksisterende bevilling.

Vedrørende det forhold, at Institut for Menneskerettigheder ikke skal begrunde,

hvorfor instituttet vælger at indbringe eller ikke at indbringe en bestemt sag for Li-

gebehandlingsnævnet, skyldes dette, at instituttet ikke træffer en afgørelse i for-

valtningslovens forstand i disse sager. Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af

høringssvaret fra Kvinderådet uddybet dette i lovforslagets bemærkninger.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt Ligebehandlingsnævnet bør kunne tage

sager op af egen drift, kan Beskæftigelsesministeriet henvise til, at Institut for

Menneskerettigheder har kompetencen til at tage sager op af egen drift som led i

instituttets kompetence som ligebehandlingsorgan vedrørende køn, race, og etnisk

oprindelse. Endvidere har instituttet kompetence til at tage sager op af egen drift

inden for områderne handicap, religion/tro, politisk anskuelse, seksuel orientering,

alder og national og social oprindelse.

Det kan endvidere være vanskeligt at fungere som et upartisk tvistløsningsorgan,

hvis det pågældende organ skal engagere sig til fordel for en af parterne ved at tage

initiativ til at rejse en klage.

Det bemærkes, at ordningen med, at Institut for Menneskerettigheder kan indbringe

sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse for Ligebehand-

lingsnævnet evalueres to år efter ikrafttræden ifølge den politiske aftale.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO anfører, at LO’s medlemsforbund tidligere har brugt Ligebehandlingsnævnet i

forbindelse med generelle forespørgsler, og at man ikke finder det hensigtsmæssigt,

hvis det fremover ikke er muligt.

LO anfører videre, at lovforslagets punkt 1 giver anledning til tvivl om, hvad der

menes med retlig interesse.

Med hensyn til, at et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab kan træffe

afgørelser alene i sager, hvor der er etableret en fast praksis, er LO af den opfattel-

se, at dette vil betyde, at flere sager vil blive indbragt for domstolene.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Beskæftigelsesministeriet kan angående Ligebehandlingsnævnets mulighed for

fremadrettet at behandle generelle forespørgsler henvise til Beskæftigelsesministe-

riets bemærkninger til Forhandlingsfællesskabets høringssvar.

L 28 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Med hensyn til den nærmere forståelse af begrebet retlig interesse kan Beskæftigel-

sesministeriet henvise til ministeriets bemærkninger til Advokatrådets høringssvar.

Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet anfører, at eksemplet i lovforslagets bemærkninger under

punkt 2.2.2. er uhensigtsmæssig i lyset af Højesterets dom af 1. oktober 2014, sag

322/2012, og dom af 12. marts 2015, sag nr. 180/2014.

Ligebehandlingsnævnet anfører videre, at det kan synes uhensigtsmæssigt at give

Institut for Menneskerettigheder orientering om afgørelser i sager, hvor der er givet

afslag på grund af manglende retlig interesse, men som åbenbart ikke har principiel

karakter, samt at oplyse klagerne om instituttets kompetence i disse sager.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger angående det nævnte eksempel i bemærk-

ningernes punkt 2.2.2 er taget til efterretning, og teksten er justeret, idet det nævnte

eksempel er taget ud af lovforslaget, jf. også Beskæftigelsesministeriets bemærk-

ninger til DA’s høringssvar.

Med hensyn til Ligebehandlingsnævnets bemærkning om, at det er uhensigtsmæs-

sigt at give instituttet orientering om afgørelse i sager, hvor der er givet afslag på

grund af manglende retlig interesse samt give klager orientering om instituttets

kompetence, kan Beskæftigelsesministeriet henvise til ministeriets bemærkninger

til Ligebehandlingsnævnets høringssvar.