L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 25 Bilag 1
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Cc:

Lise E. Bardenfleth ([email protected]), Steen Müntzberg -

DA ([email protected])

Fra:

Michala Jordy Jensen ([email protected])

Titel:

Høringssvar til forslag til lov om ansættelsesklausuler

Sendt:

31-03-2015 14:18:33

Bilag:

31-03-2015 -

Høringssvar til lovforslag om ansættelsesklausuler.pdf;

Til:

Til Beskæftigelsesministeriet

Vedhæftet DA’s høringssvar til forslag til lov om ansættelsesklausuler.

Med venlig hilsen

Michala Jordy Jensen

Administrativ koordinator

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

DK-1790 København V

Direkte

+45 33 38 92 49

Mobil

+45 29 20 02 49

E-mail

[email protected]

Web

www.da.dk

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

Høringssvar over udkast til lovforslag om ansættelsesklau-

suler

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder ikke, at der er et reelt og dokumenteret

behov for at stramme reglerne om jobklausuler, konkurrence- og kundeklausu-

ler.

Danmark er et af de lande i Europa, der har den største jobmobilitet, hvilket er

udtryk for et fleksibelt arbejdsmarked med mange jobåbninger til gavn for både

lønmodtagere og arbejdsgivere. Herudover foreligger der ingen dokumentation

for, at omfanget i brugen af klausuler i dag er skadeligt for jobmobiliteten og

dermed for produktivitetsudviklingen og danske virksomheders konkurrenceev-

ne. Lovforslaget bygger på antagelser om effekter af de foreslåede stramninger

men ikke på fakta eller dokumentation.

Danske virksomheder er både europæisk og globalt kendt for at have en høj

grad af åbenhed og en flad organisationsstruktur med en meget høj grad af

selvstændighed og ansvar for den enkelte medarbejder. Muligheden for at an-

vende klausuler understøtter disse kendetegn. Når en virksomhed har mulighed

for at anvende klausuler, får den nemlig et rimeligt værn imod, at medarbejde-

re med væsentlig information om kunder, produkter eller forretningsprocesser

hurtigt skifter til en konkurrent eller starter egen konkurrerende virksomhed.

Klausulen giver virksomheden en mulighed for at kunne indrette sig på de æn-

drede forhold.

Efter DA’s opfattelse vil en begrænsning af adgangen til at aftale klausuler

kunne indebære, at afgørende viden, kontakt til kunder mv. bliver begrænset

til få medarbejdere. En begrænsning af adgangen til at aftale klausuler vil der-

for skade danske virksomheders muligheder for at udvikle produkter og proces-

ser samt opsøge nye markeder og dermed samlet set skade danske virksom-

heders produktivitet og konkurrenceevne. Desuden vil en række meget enga-

gerede medarbejdere opleve, at deres adgang til informationer og dermed mu-

ligheder for at arbejde selvstændigt bliver begrænset.

Når dette er sagt, har DA taget det politiske flertals beslutning om en markant

stramning af reguleringen af ansættelsesklausuler til efterretning.

Med det politiske flertals beslutning som grundlag har LO og DA drøftet, hvor-

dan man på en afbalanceret måde kan imødekomme det politiske flertals be-

slutning. LO og DA har på den baggrund foreslået en række ændringer af de

gældende regler i den aftale, parterne har indgået. DA finder det tilfredsstillen-

de, at aftalen mellem LO og DA er lagt til grund ved udformningen af lovforsla-

31. marts 2015

LEB

Dok ID: 55858

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

Tlf. 33 38 90 00

DK-1790 København V

www.da.dk

CVR 16834017

E-mail [email protected]

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 2

get.

Bemærkninger til lovforslagets indhold:

Det er uklart, hvordan ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 15, stk. 3, om jobklau-

suler skal forstås. Det følger af bestemmelsen, at eksisterende klausuler gæl-

der indtil 1. juli 2018, mens nye ikke kan indgås efter 1. juli 2015. DA forstår

det således, at man med lovforslaget ikke ønsker at ændre på eksisterende

aftaler. Det bør derfor i bemærkningerne klart præciseres, at der med ”en ny

jobklausul” menes en klausul mellem to virksomheder omfattende medarbej-

derne i disse virksomheder. Eksisterende jobklausuler, afhængig af deres ind-

hold, finder således også anvendelse på medarbejdere ansat efter den 1. juli

2015.

Lovforslagets § 4, stk. 3, fastslår, at en aftale om en konkurrenceklausul alene

er gyldig, såfremt det af en skriftlig aftale fremgår, hvilke forhold i ansættelsen

der gør det påkrævet af indgå klausulen. Denne gyldighedsbetingelse vil efter

DA’s opfattelse blive et kernepunkt i de tilfælde, hvor virksomhed og medar-

bejder i forbindelse med medarbejderens opsigelse er uenige. En medarbejder,

der ønsker at forlade en virksomhed, vil kunne se en selvstændig interesse i at

påpege, at en klausul ikke er virksom. Herudover er det uhåndterbart at skulle

lave løbende justeringer i, hvordan medarbejderens stilling kvalificerer sig til at

være ”helt særlig betroet”, når det er et gyldighedskriterie. Derfor vil denne

bestemmelse efter DA’s opfattelse generere en masse tvister, som efterfølgen-

de skal afgøres ved domstolene. Det er uhensigtsmæssigt for alle parter. Både

virksomheder og medarbejdere har behov for klare regler om, hvad de skal

rette sig efter.

Set i det lys bør konsekvensen af en overtrædelse af denne bestemmelse være,

at det udløser en godtgørelse i stil med, hvad der gælder ved mangler ved et

ansættelsesbevis, jf. lov om ansættelsesbeviser. Hermed bliver de objektive

forhold afgørende for vurderingen af, om en klausul er virksom, mens en man-

gelfuld beskrivelse af de ansættelsesvilkår, der gør det påkrævet at indgå klau-

sulen, sanktioneres ved en godtgørelse ligesom mangler ved et ansættelsesbe-

vis.

DA finder, at der i loven skal være et klart grundlag for at kunne forfølge en

illoyal medarbejder, der ikke oplyser kunder eller kunderelationer i opsigelses-

eller afskedigelsessituationen. Markedsføringsloven er i sin nuværende form

ikke stærk nok på dette punkt. Der er derfor behov for, at lønmodtagere på tro

og love bliver forpligtede til at give oplysningerne. Alternativt bør det klarere

fremgå af bemærkningerne, at en medarbejder ikke bevidst kan undlade at

oplyse om en kunde og dermed opnå, at kunden ikke er omfattet af klausulen,

fordi det alene er medarbejderen, der har kontakten. Hvis man ikke ønsker at

regulere dette forhold i loven, må der i konsekvens heraf gennemføres en

stramning af medarbejderens loyalitetspligt i markedsføringsloven.

DA finder, at lovforslaget på en række punkter ændrer retsstillingen i forhold til

i dag, når en klausul er uvirksom eller ugyldig. Derfor bør lovforslaget ændres

de steder, hvor en uvirksom/ugyldig klausul udløser en engangskompensation

(jf. §§ 4, stk. 3, 10, stk. 2, 1. pkt. og 12, stk. 1, 2. pkt.).

Efter lovforslaget vil en uvirksom eller ugyldig klausul udløse en engangskom-

pensation. Det strider efter DA’s opfattelse mod grundlæggende retsprincipper

og hovedtanken i lovforslaget, hvor forpligtelser i en klausul naturligt udløser

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 3

kompensation.

DA finder det uhensigtsmæssigt, at man flytter hele aftalelovens § 38 over i lov

om ansættelsesklausuler, idet bestemmelsen i § 38, stk. 1, hovedsagligt er

målrettet erhvervsdrivende. Deres forhold bør også fremadrettet fremgå af af-

taleloven og ikke af en lov, der regulerer forhold for lønmodtagere.

Efter lovforslaget vil gældende kollektive overenskomster, der indeholder regler

om klausuler, fortsat være gyldige indtil det tidspunkt, hvor den gældende af-

tale eller overenskomst kan opsiges til ophør. Dette giver en skævhed i parter-

nes forhandlingsposition, idet det forrykker ligevægten/indholdet i overens-

komsterne, idet man jo allerede har betalt for f.eks. en lavere kompensations-

grad. Det er derfor DA’s opfattelse, at gældende overenskomster skal viderefø-

res.

Lovforslaget strammer desuden kravene til, hvilke parter der kan indgå kollek-

tive overenskomster, som fraviger loven. Der er i arbejdsmarkedslovgivningen

en relativt fast praksis for, hvilke krav der stilles til disse parter. Det skal såle-

des være de mest repræsentative parter på arbejdsmarkedet. Imidlertid kom-

mer dette lovforslag til at omfatte grupper på arbejdsmarkedet, som ikke al-

mindeligvis er omfattet af kollektive overenskomster på samme måde, som

medarbejdere på f.eks. DA/LO-området er det. Derfor er det vigtigt at præcise-

re, at en personaleforening på en virksomhed på visse områder kan være den

mest repræsentative part.

Efter DA’s opfattelse bør der ikke ske ændringer i de eksisterende regler om-

kring opfyldelse af tabsbegrænsningspligten ved start af egen virksomhed. Ef-

ter de gældende regler kan tabsbegrænsningspligten ikke opfyldes ved start af

egen virksomhed, og det er med god grund. Det vil efter DA’s opfattelse kunne

give anledning til talrige sager, hvis det er muligt at opfylde

tabsbegrænsningspligten ved start af egen virksomhed. Det skyldes, at der

bl.a. skal fastlægges en helt ny praksis omkring fortolkningen af begrebet ”pas-

sende arbejde” i relation til egen virksomhed.

Endelig fremgår det af skemaet i de almindelige bemærkninger, at lovforslaget

ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Denne

vurdering er DA ikke enig i. De nye regler om ansættelsesklausuler vil påføre

arbejdsgiverne byrder i form af bl.a. udarbejdelse af de skriftlige aftaler – spe-

cielt ved konkurrenceklausuler.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Sign. Lise Bardenfleth

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Cc:

Jakob Cohr Arffmann ([email protected]), Jette Hartø ([email protected])

Fra:

Aase Asmussen ([email protected])

Titel:

Høring over forslag til lov om ansættelsesklausuler

Sendt:

01-04-2015 10:41:33

Bilag:

img-401095903-0001.pdf;

Til:

Vedhæ et sender jeg FA

’s brev af d.d. vedr. høring over forslag l lov om ansæ elsesklausuler.

Med venlig hilsen

Aase Asmussen

Advokatsekretær

[email protected]

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1620

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Amaliegade 7

1256 København K

Besøg os på www.fanet.dk og abonnér på vores

nyhedsmail

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Sendt pr. e-mail til: bm~bm.dk [email protected] og mlk~bm.dk

FI NANSSEKTORENS

ARBEJDSGIVER FORENING

Den 1. april 2015

DOK. NR.:

Høring over forslag til lov om ansættelsesklausuler

FA har modtaget Beskæftigelsesministeriets høringsforslag til lov om ansæt-

telsesklausuler, som FA har følgende bemærkninger til:

Generelle bemærkninger til baggrunden for lovforslaget

Indledningsvist finder FA det beklageligt, at forslaget sendes i høring, uden at

der forinden har været et udvalgsarbejde med deltagelse af arbejdsmarkedets

parter, når der er tale om så vidtgående ændringer.

FA bemærker videre, at en høringsfrist på mindre end 14 dage, og hvor hø

ringsfristen udløber dagen før påskeferien, ikke er tilstrækkelig tid til at udar

bejde et fyldestgørende høringssvar og at inddrage FA’s medlemmer.

Hvad angår den overordnede begrundelse for at forbyde jobklausuler og at

indskrænke muligheden for og incitamentet til at bruge kunde- og konkurren

ceklausuler savner FA fortsat empirisk materiale, der understøtter, at disse

tiltag skulle have betydning for væksten. Dette erkender ministeriet jo også i

bemærkningerne om de økonomiske og administrative konsekvenser for er

hvervslivet, forslagets s. 20.

FA er dernæst bekymret for, at forslaget kan modvirke vidensdeling på tværs

af virksomheden, når ledelsen ikke længere har den samme grad af sikkerhed

for, at medarbejderne ikke udnytter virksomhedskritiske oplysninger efter sin

fratræden.

Af samme grund er FA skeptisk over for, om forslaget vil medføre (målbare)

positive effekter for virksomhederne.

Generelle bemærkninger til lovforslagets indhold

I forhold til selve lovforslaget kan FA støtte, at bestemmelserne om ansættel

sesklausuler samles i én lov, hvor der tidligere havde været op til 3 forskellige

lovgrundlag.

FA har heller ikke bemærkninger til, at lovforslaget tilsigter at omfatte samt

lige lønmodtagere.

FAID-6-30252

SAG. NR:

FAID-6-1264

JCA

FINANSSEKTORENS

ARBE..JDSGIVERFORENING

AMALÆGAD~ 7

1256 KØBENHAVN 1<

i~43

33914700

F .45 33911766

FAGFANETOK

%W~WFANETDK

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I beskrivelsen af markedsføringsloven er anført, at lovens

1 finder anven

delse “i forholdet mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver samt lønmodta

gerens nye arbejdsgiver og tidligere arbejdsgiver.” Som anført af Højesteret i

UfR 2012.1215 H finder lovens

1 anvendelse p~ “erhvervsdrivende”, og en

ansat medarbejder kan derfor ikke selvstændigt overtræde bestemmelsen.

Ministeriets bemærkninger herom bør derfor præciseres.

Endelig m~ det antages, at der vil være ikke-ubetydelige, administrative om

kostninger for virksomhederne, idet der vil skulle udarbejdes helt nye klausu

ler, ligesom et vist antal retssager om de nye regler m~ forventes.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

FA har noteret og kan støtte, at lovforslaget alene regulerer de ansættelses

klausu ler, der er defineret i loven og ikke andre typer af aftaler.

FA finder, at det bør fremgå af loven, at ordninger, hvor vikarbureauer mod

tager betaling for en brugervirksomheds ansættelse af en udsendt vikar, ikke

er omfattet af loven.

Herudover synes der ikke at være harmoni mellem p~ den ene side de almin

delige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.2, hvoraf det fremgår, at for

buddet mod jobklausuler først træder i kraft den 1. juli 2018, og p~ den an

den side lovforslagets

15, stk. 3, hvoraf følger, at kun jobklausuler, der er

indgået inden den 1. juli 2015, kan opretholdes indtil senest den 1. juli 2018

(hvilket også fremg& af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmel

ser).

Konsekvensen af den retstilstand, som fremgår af de almindelige bemærknin

ger, er, at aftaler indgået i perioden mellem den 1. juli 2015 og den 1. juli

2018 kan opretholdes indtil senest den 1. juli 2018, hvilket også er eksplicit

anført

de almindelige bemærkninger. Modsat er konsekvensen af lovforsla

gets

15, stk. 3, at kun jobklausuler, der er indgået før den 1. juli 2015, kan

opretholdes indtil den 1. juli 2018.

En overgangsperiode, hvor jobklausuler stadig kan aftales frem til 1. juli

2018, som de almindelige bemærkninger lægger op til, er mest hensigtsmæs

sig, idet en sådan periode giver alle parter mulighed for at indrette sig p~ de

nye regler.

Det bemærkes, at FA generelt mener, at et forbud mod jobklausuler, uagtet

den undtagelse der følger af

3, er unødvendigt, idet den nuværende lovgiv

ning udgør et tilstrækkeligt værn mod hemmelige jobklausuler og sikrer be

rørte medarbejdere kompensation for begrænsningen i jobmuligheder.

I nr. 2 bruges betegnelsen “medarbejder”, hvilket bør rettes til “lønmodta

ger”, jf. definitionen i

Side 2

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FA kan støtte, at den eksisterende undtagelse om jobklausuler ved virksom

hedsoverdragelse bibeholdes.

FA kan ikke se behovet for at skærpe kravet til, at lønmodtageren skal be

sidde en “helt særlig betroet stilling”. Dertil kommer, at afgræsningen mellem

“helt særlig betroet” og blot “særlig betroet” forekommer vanskelig i praksis.

Det anføres i bemærkningerne, at såfremt lønmodtageren ikke (længere) be

sidder en “helt særlig betroet stilling”, betragtes konkurrenceklausulen/kon

kurrenceklausuldelen som opsagt fra arbejdsgiverens side.

Dette er efter FA’s opfattelse ikke i overensstemmelse med gældende teori og

praksis, hvorefter en konsekvens af, at en gyldig hedsbetingelse ikke er op

fyldt, er, at klausulen

sin helhed er ugyldig og dermed ogsL at lønmodta

geren ikke er berettiget til kompensation.

—

FA savner argumenter for, at en lønmodtager skulle være berettiget til kom

pensation for en klausul, som er ugyldig.

Endvidere bør arbejdsgiverens beskrivelse ikke være en gyldighedsbetingelse,

men derimod blot indgå i vurderingen af, om stillingen lever op til kravet om

enten “helt særlig betroet” eller “særlig betroet”. Beskrivelsen bør derimod

ikke i sig selv være en gyldighedsbetingelse, da dette ikke er i overensstem

melse med gældende, arbejdsretlige regler og principper.

Det bør præciseres i stk. 2 og 3, at der med “kunder” også menes “andre for

retningsmæssige forbindelse”, jf. stk. 1.

FA finder det stærkt problematisk, at arbejdsgiveren af sig selv skal frem

sende en liste over de kunder, som omfattes af klausulen. Eftersom det i stk.

2 kræves, at det alene er de kunder, som lønmodtageren selv har betjent in

den for de seneste 12 måneder, m~ lønmodtageren i almindelighed formodes

at kende disse kunder. Derfor virker det overflødigt tillige at kræve, at ar

bejdsgiveren skal fremsende en kundeliste.

I visse tilfælde vil kundeoplysningerne kunne udgøre eller indeholde erhvervs

hemmeligheder omfattet af markedsføringslovens

19, såfremt der er tale

om oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige.

FA finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at arbejdsgiveren reelt tvinges til

at udlevere sådanne oplysninger for at kunne opretholde en kundeklausul.

Fremsendelse af en egentlig kundeliste til lønmodtageren vil højst sandsynligt

forøge risikoen for, at lønmodtageren direkte eller indirekte vil kontakte disse

kunder.

Side 3

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Såfremt lønmodtageren skal involveres i udarbejdelsen af listen, bør arbejds

giveren kunne kræve, at medarbejderen udfærdiger eller godkender listen p~

“tro og love”, hvilket bør kunne medvirke til, at lønmodtageren ikke i strid

med klausulen kontakter kunderne.

Dertil kommer, at det ikke klart fremgår af bemærkningerne, hvornår denne

liste skal fremsendes. Såfremt forslaget fastholdes, opfordrer FA til, at det

præciseres, hvornår listen skal fremsendes.

Ministeriet bedes redegøre for, hvordan arbejdsgiveren skal forholde sig i de

tilfælde, hvor lønmodtageren bliver (berettiget) bortvist måske endda for at

have udført konkurrencehandlinger i strid med sin loyalitetsforpligtelse. S~

fremt det fastholdes, at arbejdsgiveren skal fremsende en kundeliste, bør det

præciseres, hvornår dette skal ske, for at klausulen kan opretholdes.

—

Endelig bør det præciseres, hvad konsekvenserne er, såfremt listen ikke er

100

korrekt, eksempelvis fordi der medtages kunder, som lønmodtageren

har været i forretningsmæssig forbindelse med mere end 12 måneder før op

sigelsen. FA formoder, at konsekvensen i s~ fald er, at det alene er den/de

kunde(r), som er fejlagtige p~ listen, som klausulen i s~ fald ikke kan gøres

gældende over for, men ikke alle kunderne.

Bemærkningerne giver dog anledning til tvivl om, hvad konsekvenserne er.

I bemærkningerne til denne bestemmelse er anført, at klausuler, der forplig

ter lønmodtageren i længere tid end 6, hhv. 12 måneder, anses bortfaldet

deres helhed.

FA skal henlede opmærksomheden p~, at den naturlige konsekvens heraf sna

rere ville være, at klausulen, jf. også ordlyden af bestemmelsen, ikke kan gø

res gældende over for en lønmodtager i mere end 6, hhv. 12 måneder fra fra

trædelsestidspu nktet.

Som forslaget foreligger, vil eksempelvis en kombineret klausul, som er aftalt

at gælde i 12 måneder, men som p~ber~bes inden for 6 måneder fra fratræ

delsen, bortfalde i sin helhed. Såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, fore

kommer det ikke at være en hensigtsmæssig retstilstand.

Virkningen bør ud fra ordlyden af forslaget alene være, at klausulen ikke kan

gøres gældende i længere tid end angivet i

7, men at den derimod kan gø

res gældende inden for den legale periode i bestemmelsen, såfremt de øvrige

betingelser er opfyldt.

Side 4

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FA s~ hellere, at de eksisterende regler i funktionærlovens

§~

18 og 18a blev

bibeholdt, således at der skal betales kompensation, men at arbejdsgiveren

kan modregne i den faktiske indtægt, lønmodtageren matte opnå ved andet

arbejde. Disse regler er baseret p~ de kendte og indarbejdede regler i funktio

nærlovens

3, som også benyttes ved modregning i tilfælde af fritstilling.

FA har vanskeligt ved at se bevæggrundene for at indføre helt særlige og ikke

—ukomplicerede beregningsregler for disse klausuler.

Forslaget vil indebære en klar fordyrelse for de virksomheder, som benytter

klausulerne, herunder kundeklausuler. Et beregningseksempel fra et af FA’s

medlemmer illustrerer problemet:

En assurandør i et forsikringsselskab har en løn p~ 60.000 kr. om måneden og

siger selv op for at starte hos en konkurrent. Arbejdsgiveren ønsker at opret

holde kundeklausulen i 12 måneder:

2 x 60%

24%

I alt

72.000 kr.

144.000 kr.

216.000 kr.

Til sammenligning betaler virksomheden i dag 0 kr., idet der foretages mod-

regning. Det er særdeles vanskeligt at se, hvordan dette kan bidrage til at

skabe vækst.

FA forstår derudover forslaget sådan, at en lønmodtager, som vælger at p~

begynde selvstændig virksomhed uden for vedkommendes normale uddannel

ses- og erfaringsmæssige område, ikke opfylder sin tabsbegrænsningspligt.

Dette er FA enig i, og det ligger i tråd med juridisk teori og retspraksis.

Derimod kan FA ikke støtte, at arbejdsgiveren også i dette tilfælde skal betale

engangsbeløbet, idet klausulen-/erne

disse tilfælde jo ikke nødvendigvis har

virket begrænsende p~ lønmodtagerens erhvervskarriere.

Det samme gælder bemærkningen om, at manglende rettidig betaling af kom

pensation bevirker, at klausulen anses for opsagt af arbejdsgiveren. Dette er

ikke i tråd med gældende teori og retspraksis, jf. eksempelvis UfR 2008.611

Derudover bevirker formuleringen af

8, stk. 3, efter FA’s opfattelse, at en

arbejdsgiver ikke har noget incitament til at opsige en klausul før til udløbet af

den 2. måned, idet engangsbeløbet skal betales, uanset om lønmodtageren

finder andet passende arbejde.

I de tilfælde, hvor lønmodtageren er ansat mere end 3 måneder, men mindre

end 6 måneder, indebærer forslaget, at lønmodtageren er berettiget til kom

pensation for en klausul, som ikke kan h~ndhæves.

Side 5

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FA har meget vanskeligt ved at se begrundelsen for dette, og opfordrer derfor

til, at den gældende regel videreføres.

Såfremt arbejdsgiveren opsiger lønmodtageren, uden at denne har givet ri

melig anledning dertil, kan klausulen ikke gøres gældende.

Den naturlige konsekvens efter de gældende regler er, at lønmodtageren i s~

fald ikke har krav p~ kompensation, jf. eksempelvis UfR 2005.2073 H.

FA kan derfor heller ikke p~ dette punkt tilslutte sig, at virkningen af opsigel

sen er, at klausulen er uvirksom, men at lønmodtageren alligevel er berettiget

til kompensation. Af samme grund er det ikke dækkende, n~r det i bemærk

ningerne anføres, at den foreslåede

12 viderefører “retstilstanden fra den

eksisterende bestemmelse i aftalelovens

38, stk. 2 i den nye samlede lov

givning om ansættelsesklausuler”.

Derudover finder FA det uhensigtsmæssigt at regulere forholdene mellem er

hvervsd rivende i en lønmodtagerbeskyttelseslov.

Se bemærkningerne oven for til

2 om samspillet mellem ordlyden af

15,

stk. 3, og bemærkningerne dertil.

FA bemærker, at en konsekvens af, at aftalelovens

38 bliver ophævet, og at

indholdet videreføres i lovforslagets

12, m~ være, at bestemmelsen

aftale-

lovens

38, stk. 2, ikke længere finder anvendelse p~ personer, som ikke er

lønmodtagere.

Det vil sige, at der fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt ikke gælder de be

grænsninger, der i dag følger af aftalelovens

38, stk.2, over for eksempelvis

en virksomheds administrerende direktør.

FA ser frem til at blive inddraget

det videre arbejde og star til rådighed for

eventuelle spørgsmål, Beskæftigelsesministeriet matte have i den forbindelse.

P~ grund af den relativt korte høringsfrist vil FA muligvis fremkomme med

yderligere bemærkninger under Folketingets behandling af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Jakob CohrArffmann

Side 6

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Fra:

[email protected] ([email protected])

Titel:

Udkast til lov om ansættelsesklausuler

Sendt:

27-03-2015 13:23:46

Til:

Til Beskæ igelsesministeriet

KL har ingen bemærkninger l ovennævnte lovforslag.

Venlig hilsen

Niels Nørby Pedersen

Chefkonsulent

Jura og EU

Weidekampsgade 10

Postbox 3370

2300 København S

Dir. tlf: 3370 3358

Mobiltlf: 2333 6868

E-mail: [email protected]

http://www.kl.dk/personalejura

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Cc:

Lotte Pedersen, LPE ([email protected])

Fra:

Anne Friis Jensen DR ([email protected])

Titel:

VS: HASTER -

Høring af lovforslag om lov om ansættelsesklausuler -

frist 1. april 2015

Sendt:

26-03-2015 09:34:56

Bilag:

Høringsbrev.docx; Lovforslag i EKSTERN høring.docx; Høringsliste.docx; Signaturbevis.txt;

Til:

Vedr. høring af lovforslag om lov om ansæ elsesklausuler

frist 1. april 2015 (BM ID: 863836)

Danske Regioner har modtaget høring over udkast l forslag l lov om ansæ elsesklausuler (Regulering af

ansæ elsesklausuler).

Danske Regioner er af den opfattelse, at det regionale arbejdsmarked ikke er typisk for anvendelsen af

erhvervsbegrænsende klausuler. Danske Regioner har således ingen bemærkninger l lovforslaget.

Med venlig hilsen

Anne Friis Jensen

Seniorkonsulent

Center for forhandling, aftaler og overenskomster

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

T 35

29 81 40

M 29

17 02 62

E [email protected]

Officiel post bedes sendt til

[email protected]

www.regioner.dk

Fra:

Postenheden [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. marts 2015 12:57

Til:

Akademikernes Centralorganisation (AC); Finanssektorens Arbejdsgiverforening; Landsorganisationen i Danmark LO;

Kommunernes Landsforening KL; Kristelig Arbejdsgiverforening KAF; Advokatrådet; Business Danmark;

Centralorganisationernes Fællesudvalg; Dansk Arbejdsgiverforening (DA); Danske Advokater; [email protected];

Den

Danske Dommerforening; FTF Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd; KTO Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte; LH Ledernes Hovedorganisation; GLS-A Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere; Frie

Funktionærer; Finansforbundet; Foreningen Danske Revisorer; Kristelig Fagforening høringer; Det faglige hus

Cc: Mari Louise Bro Larsen; Anna Sofie Sørensen

Emne:

HASTER -

Høring af lovforslag om lov om ansættelsesklausuler -

frist 1. april 2015 (BM ID: 863836)

Høring over udkast l forslag l lov om ansæ elsesklausuler (Regulering af ansæ elsesklausuler). Udkast l

lovforslag, høringsbrev og listen over hørte er vedhæ et.

Fristen for eventuelle bemærkninger er onsdag

den 1. april 2015 kl. 12:00.

Med venlig hilsen

Mari Louise Bro Larsen

Specialkonsulent

Center for Arbejdsliv

Tlf. +45 7220 5055

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

E-mail:

[email protected]

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Cc:

Karsten Høgild ([email protected])

Fra:

Bjørn Carlsen ([email protected])

Titel:

Høringssvar vedr. ansættelsesklausuler, j.nr. 2014-3715

Sendt:

31-03-2015 11:22:12

Bilag:

Høringssvar vedr. udkast til lov om ansættelsesklausuler.pdf;

Til:

Se vedhæ ede høringssvar.

Med venlig hilsen

Bjørn B. Carlsen

juridisk chef

D: 82 132 141

@: [email protected]

KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING

Alsvej 7 | 8940 Randers SV

T: 82 132 132 | W: www.ka.dk | @: [email protected]

»Plads til selvstændige tanker«

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Cc:

Jens Bjørn Poulsen ([email protected]),

Johnny Ulff Larsen ([email protected])

Fra:

Charlotte Strøm Petersen ([email protected])

Titel:

Høring vedrørende forslag til lov om ansættelsesklausuler

Sendt:

31-03-2015 11:08:51

Bilag:

2456_001.pdf;

Til:

Vedhæ et fremsendes GLS

skrivelse af d.d.

-A’s

Med venlig hilsen

Charlotte Strøm Petersen

GLS-A

Agro Food Park 13

8200 Århus N

Tlf. 87 40 34 00 direkte 87 40 34 08 mobil 28 40 48 61

www.gls-a.dk [email protected]

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Fra:

Arbejdsret ([email protected])

Titel:

2014-3715 -

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ansættelsesklausuler

Sendt:

01-04-2015 12:56:12

Bilag:

Høringssvar til BM.pdf;

Til:

Vedlagt LO’s høringssvar af d.d. i ovennævnte sag.

Med venlig hilsen

f. Lizette Risgaard

Næstformand

Naja Brønager

Arbejdsret og arbejdsmiljøafdelingen

Direkte tlf.: 3524 6048

• Mail:

[email protected]

• Landsorganisationen

i Danmark

Islands Brygge 32D, 2300 København S. • www.lo.dk

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Landsorganisationen i Danmark

Danish Confederation of Trade Unions

Islands Brygge 32D

Postboks 340

2300 København S

Telefon 3524 6000

Fax 3524 6300

E-mail [email protected]

Sendt pr. e-mail til [email protected]; [email protected]; [email protected]

Sagsnr. 11-1526

Vores ref. PLE

Deres ref. 2014-3715

Beskæftigelsesministeriet

Den 1. april 2015

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ansættelsesklausuler

LO har ved skrivelse af 19. marts 2015 modtaget ovennævnte lovforslag i høring. LO

skal i relation hertil bemærke følgende:

LO havde gerne set et decideret forbud mod disse klausuler eller en så vidtgående

begrænsning af deres anvendelsesområde, som foreslået af Produktivitetskornmissio-

nen. Tilsvarende havde vi gerne set, at lovændringen fik virkning for alle aftaler, ek-

sisterende som fremtidige ved lovens ikrafttræden.

Dette var der dog tilsyneladende ikke politisk flertal for ved udmøntningen af vækst-

aftalen, og LO og DA har under deres forhandlinger omkring udmøntningen af et

lovforslag taget udgangspunkt i at respektere de i vækstaftalen fastsatte principper for

en ny lovgivning.

LO mener dog, at der ved nærværende forslag er taget et væsentligt skridt i retning af

at begrænse brugen af ansættelsesklausuler i relation til alle lønmodtagere. Måtte det-

te, ved evalueringen af loven, vise sig ikke at være tilfældet, forventer LO, at der vil

blive taget yderligere skridt til at opfylde lovens formål, nemlig "at skabe favorable

vilkår for væksten i samfundet og sikre en høj lønmodtagermobilitet og videnspred-

ning til gavn for produktiviteten på arbejdsmarkedet."

Som nævnt i forarbejderne udspringer lovforslaget til dels af en aftale indgået mellem

LO og DA, hvorfor LO naturligvis bakker op omkring dette. Af enkeltelementer somn

LO er særligt tilfredse med skal her nævnes:

Allerede ved revisionen af funktionærloven i 1999 gjorde LO opmærksom på, at alle

lønmodtagere burde beskyttes mod ansættelsesklausuler. Et synspunkt som LO har

arbejdet hen mod lige siden. LO er derfor overordentlig glad for, at det nu er lykkedes

at få en samlet lønmodtagerlov om ansættelsesklausuler.

Tilsvarende er LO meget tilfreds med, at jobklausulerne nu forbydes, hvorved den -

efter LO's opfattelse - eksisterende praksis før jobklausulloven reetableres. LO havde

dog gerne set, at man var gået skridtet videre og havde forbedret vikarbureau ansattes

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mulighed for at opnå viden om indholdet af klausuler mellem bureauet og brugervirk-

somheden.

Videre er LO meget tilfreds med de stramninger loven indeholder i relation til hvem,

der kan pålægges en klausul, herunder indførelsen af begrebet "helt særligt betroet" i

§ 4, stk. 2, begnindelsespligten i § 4, stk. 3, bestemmelsen om, at kundeklausuler kun

kan vedrøre lønmodtagers egne kunder i § 5, stk. 2, samt gyldighedsbetingelserne i §

7. Alle disse krav må føre til, at det er nødvendigt for arbejdsgiver nøje at overveje,

om en klausul er nødvendig, og om den vil være lovmedholdig.

I relation hertil har det været afgørende for LO, at en klausuls opsigelse altid udløser

et engangsvederlag, idet mangelfulde eller ganske unødvendige klausuler ellers helt

omkostningsfrit ville kunne opsiges med en måneds varsel til ikrafttræden på det

tidspunkt, hvor betalingspligten ellers ville være indtrådt. Af præventive grunde fin-

des engangsvederlaget afgørende for at minimere brugen af unødvendige eller alt for

vidtgående klausuler.

Afslutningsvis skal LO pege på, at det i bemærkningerne på side 24, sidste afsnit,

anføres: "Etablering af selvstændig virksomhed udenfor lønmodtagernes normale

uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige område

fratager således lønmodtageren ret

til at modtage en løbende kompensation."

Tilsvarende anføres på side 32, sidste linje, vedrørende § 8: "Såfremt lønmodtageren

ikke opfylder sin tabsbegrænsningspligt

bortfalder retten til løbende kompensation."

Dette er efter LO's opfattelse i strid med det mellem DA og LO aftalte, idet tabs-

begrænsningspligten alene kan føre til, at arbejdsgiver skal stilles som om lønmodta-

geren har fået passende arbejde.

Tabsbegrænsningspligten forpligter således lønmodtageren til at søge at opnå passen-

de arbejde, således at arbejdsgiver alene skal betale den lave kompensation på hen-

holdsvis 14 og 24 procent.

Med venlg-. ilsen

Lizette Risgaard

Næstformand

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Cc:

Jesper David Jensen ([email protected])

Fra:

Helle Hjorth Bentz ([email protected])

Titel:

Høring over udkast til lov om ansættelsesklausuler (Regulering af ansættelsesklausuler).

Sendt:

27-03-2015 11:27:17

Bilag:

15-0371 Høringssvar BM Lov om ansættelsesklausuler.pdf;

Til:

Kære Mari Louise Bro Larsen,

Under henvisning til Beskæftigelsesministeriets brev af 19. marts d.å. sender jeg hermed Akademikerne og FTF's fælles

høringssvar af d.d. til ovennævnte høring.

Med venlig hilsen

Helle Hjorth Bentz

Advokat (H)

Tlf: +45 33 36 88 39 - Mobil: +45 40 33 88 39 - E-mail:

[email protected]

FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

Niels Hemmingsens Gade 12 - Postboks 1169 -

1010 København K.

Tlf: +45 33 36 88 00 - Fax: +45 33 36 88 80 - E-mail:

[email protected] -

www.ftf.dk

– – –

(Se vedlagte fil: 15-0371 Høringssvar BM Lov om ansættelsesklausuler.pdf)

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Akademikerne

[email protected]

Forslag

til

Iov

om ansættelsesklausuler

til

lov om

an-

Den

27. marts

2015

Sagsnr. S-2015-300

Beskæftigelsesministeriet

har den 19. marts sendt

forslag

sættelsesklausuler

høring.

Dok.îr.

D-2OL5-7227

jdj/beî

AKADEMIKERNE

Eftersom

lovforslaget

i særlig

grad

regulerer ansættelsesvilkår

for

ansat-

organiseret

medlemsorganisationer

tilsluttet

Akademikerne

eller

FTF,

skal

Akademikerne

FTF

hermed

fællesskab

afgive

bemærkninger

til

lovforslaget,

THE

DANISH

CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Indledende

betragtninger

Nørre Voldgade

29,3.

sal

Overordnet

set

finder

Akademikerne/FTF

det

positivt,

der nu

bliver

fulgt

op på

initiativerne

vækstpakkeaftalens

delaftale

nr.

57,

som

har

til

formål atføre

til

færre

ansættelsesklausuler.

Akademikerne/FTF så

Oog

helst,

der

blev udstedt

totalforbud

mod

brugen

ansættelsesklausuler,

som

det bl.a.

kendes

fra

lovgivningen

Californien,

som den

seneste

forskning

viser,

har

været en

medvir-

kende årsag

til

den

høje

mobilitet af arbejdskraft, iværksætteri

inno-

vation samt

økonomisk

vækst

de stater, hvor der

gælder

forbud

mod

ansættelsesklausuler. Produktivitetskommissionen

har

desuden

på

peget,

ansættelseskla

usu

lerne kan hæmme

prod

ktivitetsvæksten,

Når ansættelsesklausuler anvendes

større udstrækning overfor

medar-

bejdere med høje kvalifikationer, kan de

virke

som væksthæmmere for

den

danske økonomi

dels pga,

deres mobilitetsbremsende

effekt,

dels

fordi de

hæmmer spredningen

know

how

innovation

dansk

er-

hvervsliv,

Ansættelsesklausulerne

begrænser virksomhedernes

adgang

til

kunne rekruttere

ønskede

højt

kvalificerede medarbejdere

som

bundet af en ansættelsesklausul

nuværende ansættelse

eller

fra

tidligere

ansættelse.

Ansættelsesklausulerne

begrænser

den

enkelte

medarbejders muligheder

for

bruge sine

kompetencer

der,

hvor

kan bidrage allermest.

1358

København

+45 3369

4040

[email protected]

www.ac.dk

Det

enormt spild

human kapital

og spild

vækstpotentiale.

Derfor

det

vigtigt, at

der bliver lovgivet

brugen

mod

ansættelses-

klausuler,

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Akademikerne/FTF

ser dog initiativerne

delaftale

nr.

57 som

stort

skridt

den rigtige retning, og

anerkender,

elementerne

delaftalen

udgør rammerne

for

lovforslaget

ansættelsesklausuler.

Derfor

kan

det

også

undre,

delaftalens sidste punkt

vedr,

evaluering

ændrin-

gerne,

herunder ved

igangsætte en analyse

udenlandske

erfaringer

med klausuler, herunder

USA,

der

Californien har

forbudt

klausuler,

ikke

medtaget

lovforslaget.

Side 2

Det skal derfor indledningsvist

foreslås,

der

lovforlaget

bliver

indsat

bestemmelse

om,

Beskæftigelsesministeren

sammen med forligs-

parterne

arbejdsmarkedets parter foretager en

evaluering

ændrin-

gerne

efter

år.

evalueringen skal også indgå

analysen

uden-

landske

erfaringer.

For

Akademikerne/FTF

det

helt centralt,

der

bliver

fulgt

på ændringerne

lovforslaget

efter

årig

periode,

så

det

kan

blive klarlagt, om

lovforslaget

for

alvor

har den

ønskede

virk-

nrng.

Akademikerne/FTF

bakker

op om

Beskæftigelsesministeriets

overvejel-

ser

bag

lovforslaget og

ønsket

skabe

favorable

vilkår for

væksten

samfundet

sikre

en høj

lønmodtagermobilitet

videnspredning

til

gavn

for

produktiviteten i

samfundet,

Dog

er det

Akademikerne/FTF's

opfattelse,

lovforslaget

ikke

har fun-

det den

rette

balance

mellem de modsatrettede

hensyn,

som er

omtalt

lovforslagets indledende bemærkninger. Lovforslaget synes derimod at

vægte

snævre

virksomhedsinteresser

frem

for

samfundsøkonomiske

interesser og på bekostning af den

enkelte

lønmodtagers muligheder.

Akademikerne/FTF

skal

derfor

henvise

til

vores

forslag

til

model,

som

fremsendte

til

Beskæftigelsesministeriet

den

24.

november

20t4.

Model-

len skaber

balance, som

mere samfundsøkonomisk

gavnlig.

Den

tilmed enkel

administrativ

håndterbar,

bygger på

initiativer,

der er

aftalt

vækstpakkens

delaftale nr.

57.

tråd

med

Produktivitetskommissionens anbefalinger

skaerpe

lov-

givningen,

så

danske virksomheders

brug

ansættelsesklausuler

be-

grænses

væsentligt,

er det

Akademikerne/FTF's

opfattelse,

dette

vil

få

størst

effekt ved

knytte

mærkbare omkostninger

til

brugen

an-

sættelsesklausuler,

både under

ansættelsen

perioden

efter

fratræ-

delsen. Omkostningerne

vil

være

incitament

for

virksomhederne

til

overveje en ekstra gang, om det

virkeligt er

nødvendigt

anvende an-

sættelsesklausuler

i det

konkrete tilfælde,

Samlet

set

det

Akademikerne/FTF's

vurdering,

lovforslaget ikke

vil

føre

til

færre

ansættelsesklausuler.

bedste

fald

vil

lovforslaget føre

til

en adfærdsændrino hos

virksomhederne,

så

det

fremover

fortrinsvist

vil

være

korte

klausuler,

der

bliver anvendt,

Til

gengæld

vil

lovforslaget

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forventeliol

føre

til

en stionino

anvendelsen

korte klausuler.

lov-

forslaget oør

det

billigere

benytte

korte

klausuler

set

iforhold

til

dag.

Med

afsæt

ovennævnte bemærkninger,

vil

Akademikerne/FTF

det

føl-

gende

kommentere

på

centrale temaer

Beskæftigelsesministeriets

forslag

til

lovforlag om ansættelsesklausuler:

Side 3

Begrebet

"særlig betroet stilling"

Engangsbetalingen

Kompensationsnedsættelsen

Tabsbegrænsningspligten

Øvrige forhold

Lønmodtagere

der indtager

helt

særlig betroet

stilling

Med lovforslagets

$4,

stk. 2,

indføres

skærpet

krav,

som

skal

være

opfyldt,

for

lønmodtager

kan være omfattet

konkurrence-

klausul

iforhold

til

hidtidige regler

ifunktionærlovens $18.

Med

be-

grebet "helt

seerlig

betroet"

lægges

der

således

til,

der skal

helt

særlige omstændigheder

til,

for

kunne

påtægge

lønmodtager

kon

rrenceklausu

Det fremgår

lovbemærkningerne,

udtrykket

skal

sikre,

løn-

modtager, som ikke er funktionær, skal

have adgang

til

samme

fortroli-

ge viden

mv.

som en funktionær

skal.

Skærpelsen

har

således

primært

til

hensigt

give ikke-funktionærer samme retsstilling,

som

funktionæ-

rer

har

efter

gældende

regler

funktionærlovens

$18.

Lovforslaget løser

derfor

ikke

det

velkendte problem, som funktionærer

allerede oplever

dag

efter

de gældende regler

funktionærlovens

$18,

hvor praktisk

talt

alle funktionærer opfylder

kriteriet

særligt

betroet

stilling, blot

ved

henvise

til,

funktionæren har

adgang

til

virksom-

hedens

fortrolige oplysninger,

hvilket stort

set alle funktionærer har

iet

eller

andet omfang.

Kravet

lovforslagets

$4,

stk. 3,

positivt nytiltag,

det

forpligter

virksomhederne

til

tydeliggøre,

hvorfor

der er

behov

for at

anvende

kon

rrencekla

usuler

overfo

r den

kelte

meda

rbejder.

Formkravet

vil

dog

næppe

føre

til

indskrænkning

persongruppen,

der

opfylder

betingelserne

for

indtage

en helt

særlig betroet stilling,

fordi definitionen er

den samme

som

hidtil.

Hertil kommer,

det er

den

enkelte funktionær,

der

har standpunktsrisikoen, og selv

må

tage initia-

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tiver

til

retslige

skridt, hvis

man

finder,

man

ikke

indtager en

sådan

helt særlig

betroet stilling,

Ønsker man

fra

lovgivers

side reelt

indsnævre

personkredsen,

som

kan

pålægges

konkurrenceklausul,

vil

det

kræve,

begrebet "helt

særlig

betroet

stilling"

bliver udfoldet

lovteksten.

Side

4 af

Helt

principielt

bør

ansættelsesklausuler

afgreenses

eventuelt helt

unikke specialiststillinger,

Akademikerne/FTF foreslår,

at der

indskrives en

definition

lovteksten

overensstemmelse

hermed.

Lovforslaget skaber desuden

usikkerhed

for

direktørers

retsstilling,

når man

flytter

bestemmelsen

aftalelovens

38 over

lov om

ansæt-

telsesklausuler.

Direktører har hidtil været omfattet af

aftalelovens

38.

Men

direktØrer

ikke omfattet

lov om

ansættelsesklausuler, som har

personafgrænsning

overensstemmelse

med lønmodtagerbegrebet

ferielovgivningen.

Der

er derfor

behov

for at

få

præciseret,

direktører

som falder udenfor

ansættelsesklausullovens

dækningsområde, fortsat

opnår

samme beskyttelse,

som

følger

aftalelovens

38.

Dette

kan

eksempelvis

være i

generalklausulbestemmelsen

aftalelovens

36.

Endelig

er der

behov

for

få

¡ndskærpet,

der også må gælde en

ned-

grænse

for,

hvornår man med rimelighed kan anvende

ansættelses-

klausuler. Det kan

eksempelvis

ikke være rimeligt

anvende ansættel-

sesklausuler

overfor

studentermedhjælpere,

lærlinge, elever

mv.

begrænse deres

videre karriere-

jobmuligheder, inden de opnår fod-

fæste

på

arbejdsmarkedet,

til

topledelse

Akademikerne/FTF

foreslâr,

der

indskrives præciserende bemærknin-

ger

lovteksten,

der

indskrænker begrebet

helt

særlig

betroet stilling

overensstemmelse

med

Vækstpakkeaftalens

formâl

begrænse

en af

sættel

seskl

a u

Engangsbetalingen

lovforslagets

stk.

fremgâr,

første

måneders

kompensation

skal

udbetales

som

engangsbeløb

senest

ved

fratræ-

delsen.

Engangsbeløbet

skal

for

klausuler på op

til

seks

måneder ud-

gøre

mindst

pct.

månedslønnen,

for

klausuler

på

til

må-

neder

mindst 60. pct.

månedslønnen

på

fratrædelsestidspunktet.

Efter

gældende

regler

for

konkurrenceklausuler

funktionærlovens

$18,

udgør engangsbetalingen

tre

første

måneders

kompensation

på

pct. af

månedslønnen.

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget

forringer dermed

engangsbetalingen,

gør

det

således

billigere

for

virksomheden

anvende klausuler

end

dag,

hvilket

uacceptabelt.

Når

medarbejder

underlagt en ansættelsesklausul,

vil

medarbejde-

ren

være mindre tilbøjelig

til

søge

ansættelse

eller

iværksætte

egen virksomhed pga. klausulbindingen.

Hermed

virker

klausulen som

"stavnsbånd" under ansættelsen. Vælger

medarbejder

opsige

sin

stilling,

kan

virksomheden opsige klausulen

således

nøjes med

betale en engangsbetaling,

selv om

den

forventeligt

har haft en

betyde-

lig

negativ

adfærdsregulerende

effekt

for

lønmodtageren

under

ansæt-

telsen.

Med

lovforslaget indføres en

markant

lavere engangsbetaling.

S¡de

forhold

til

konkurrenceklausuler hjemler

3x50 pct. i

engangsbetaling.

funktionærlovens

ret

til

Med lovforslaget

vil

virksomheden kunne

nøjes med

betale

2X40 pct

hhv.

2X60

pct.

Der

indebærer

betydelig risiko

for,

lovforslaget

vil

føre

klausuler

ikke færre.

til

flere

situationer, hvor

virksomheder spekulerer

klausulernes

"stavns-

bindende

effekt"

under ansættelsen,

vil

det

kun

koste

virksomheden

pct. af

månedsløn

engangsbetaling

benytte sig

klausuler

mod

150

pct. efter

de nugældende regler

for

konkurrenceklausuler.

Dermed

udhules

den

lønmodtagerbeskyttelse,

der

er tiltænkt

med

lov-

forslaget,

reelt

set

bliver

det en

billig

omgang

for

virksomheden at

benytte

sig af ansættelsesklausuler.

Akademikerne/FTF

skal derfor foreslå,

engangsbetalingen

forhøjes

betragteligt,

samt

engangsbetalingen udbetales

allerede

ved

klausu-

lens indgåelse, som

en "sign-on

fee".

Der

henvises

øvrigt

til

Akademikerne/FTF's

breve

24.

november

2014

samt

januar

2075, hvori forslaget

beskrives nærmere.

Med udbetaling

engangsbeløbet allerede

ved

klausulens

indgåelse,

sikrer

man,

lønmodtageren

under alle omstændigheder

kompenseres

for at

være underlagt

klausul, også

tilfælde,

hvor

virksomheden

opsiger

klausulen

inden fratrædelsen,

hvor

klausulen

tilsidesættes

på

grund

ugyldighed

eller

ide

situationer, hvor

det

efterfølgende

viser

sig,

klausulen

ikke

bindende

for

lønmodtageren

efter

lovforslagets

12,

stk.

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 6

Et krav om

betaling allerede

forbindelse med

klausulens indgåelse vil

desuden

føre

til,

virksomheden

tænker

sig om

en ekstra gang

inden

klausulredskabet tages

brug,

det

vil

udløse

en omkostning

fra

første

færd.

Desuden

vil

det

gøre den samlede kompensation

dyrere, da

der

fortsat

skal betales

kompensation

fra

første dag

efter

fratrædelsen

resten

klausulperioden. Lovforslaget bør

desuden

gøre

det

obligato-

risk

udlevere

liste over

de konkurrenter, der ikke

må

søges

ansaet-

telse

hos,

allerede i forbindelse med konkurrenceklausulens

indgåelse.

Lovforslaget

angiver imidlertid

alene

gyldighedsperiode

efter

fratræ-

delsestidspunktet.

For

minimere den adfærdsregulerende

effekt

under

ansættelsen

der

følger

af,

man

omfattet

ansættelsesklausul

efter fratrædelsen,

bør

det

præciseres

lovforslaget,

ansættelsesklau-

sulerne

ikke

har gyldighed under ansættelsen.

ser

desværre

ofte

ar-

bejdsgivere,

som

med

konkurrenceklausul

Ønsker

bodssanktionere

medarbejder,

for

kontakte

en konkurrent

under ansættelsen.

Akademikerne/FTF

foreslâr,

engangsbetalingen forhøies betragteligt

samt

engangsbetalingen udbetates ved klausulens

indgâelse.

Kompensationsnedsættelsen

Efter

lovforslagets

8, stk.

1 og

stk.

nedsættes kompensationen

når

lønmodtageren

får

andet

passende

arbejde,

Kompensationen

ned-

sættes

t¡l

pct.

månedslønnen

på

fratræd

suler

med en

varighed

på op

til

måneder,

på fratrædelsestidspunktet

for

klausuler

med

L2 måneder.

Med

nedsatte

kompensationssatser

bliver

der

indført

forenklet

modregningsadgang

forbindelse

med,

lønmodtageren

oppebærer

indtægt

fra

andet

passende

arbejde.

Med

anførte

kompensationsni-

veauer lægger lovforslaget op

til,

der

praksis

foretages

modregning

på

til

pct.

for

anden lønindtægt

fra

passende

arbejde.

Akademikerne/FTF

anerkender,

det

en forbedring

forhold

til

nugældende

regler, hvor der sker fuldstændig modregning.

Den

foreslå-

ede

kompensationsnedsættelse

gør

det dog

alt for

billigt for

virksomhe-

den

benytte

ansættelsesklausuler,

pct.

månedsløn

alt

for

lav

omkostning

for

en virksomhed med henblik på

sikre

sig

mod

konkurrence

og opretholde sin markedsposition.

foreslåede kompen-

sationssatser

gør det

stort

set omkostningsfrit

for

virksomheden

bru-

ansættelsesklausuler,

hvilket

i direkte

modstrid med

intentionerne

i vækstpakkeaftalens

delaftale nr. 57.

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det kan

ikke

forklares, hvorfor en virksomhed skal

begunstiges

når

den

tidligere

medarbejder

finder

beskæftigelse? Virksomheden

oprethol-

der

den fulde

klausulbeskyttelse,

men

betaler

stort set

ikke

noget for

det,

når

kompensationen nedsættes. Der findes

alternativer

til

ansættel-

sesklausuler.

Virksomheder

kan

frit

benytte sig af

eksempelvis

fortrolig-

hedsklausuler,

ligesom

det

medfør

markedsføringsloven

forbudt

viderebringe forretningshemmeligheder som

information

kun-

dekartoteker.

Virksomheder har desuden gode muligheder

for

benytte

sig

belønningsinstrumenter

fastholdelsesøjemed,

som alternativ til

S¡de

nsættelseskla

usu

lerne.

Nedsættelsen

kompensationen

gør

det

så

Oittigt

opretholde

klausu-

len,

virksomheden

ikke

længere

har

noget

økonomisk

incitament for

opsige klausulen,

hvilket

særdeles betænkeligt.

praksis

vil

alle

klausuler blive

omfattet af

den nedsatte

kompensation,

lønmodtage-

ren

forvejen

er tvunget

til

finde ny

beskæftigelse

med

det

samme,

det

almindelige

kompensationsniveau

sig selv

udgør

betragtelig

indtægtsnedgang.

Klausulen

forhindrer imidlertid

lønmodtageren

i at

søge

ansættelse

inden

for

det

felt,

hvor

denne

typisk ville

kunne

bidrage

allermest,

hermed

også opnå

den

højeste

aflønning.

Lønmodtageren

bliver

stedet

nødt

til

søge

ansættelse

sted, hvor

vedkommendes markedsværdi

lave-

re,

hvilket

tilsvarende

udløser

lavere

løn, såfremt den

pågældende

ikke

var

underlagt

klausulbinding.

Kompensationen

for

kombinerede klausuler som beskrives

lovforslagets

$ 9,

giver

reelt

rabat

til

virksomheden,

man

får

klausulstyper

for

samme

pris, som

for

én lang klausul. Dette

uhensigtsmæssigt,

kan

føre

til,

kombinerede klausuler

vil

blive

brugt

hver

gang

virksomhed

overvejer at

anvende den lange klausul.

Akademikerne/FTF

foreslïr, at

der ikke sker

nedsættelse

kompensati-

onen,

eller

foretages modregning

anden

indtægt

opnâet

ved

andet

passende

arbejde.

Tabsbegraensningspligten

Lovforslagets

stk.

kodificerer tabsbegrænsningspligten således,

lønmodtagerens

ret

til

løbende kompensation

bortfalder, såfremt

løn-

modtageren ikke

aktivt

søger

finde andet

passende

arbejde.

Akademikerne/FTF

finder,

den

betragtelige indtægtsnedgang

der føl-

ger

kompensationsreglerne

sig selv

vil

føre

til,

lønmodtageren vil

udfolde

store

bestræbelser

på

finde

anden beskæftigelse.

Derfor

tabsbegrænsningspligten

en helt

unødvendig

foranstaltning,

som stiller

lønmodtageren

en svær

situation,

hvis virksomheden bare undlader at

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

udbetale

kompensation

under

henvisning

til,

den ikke

finder,

løn-

modtageren

har

gjort

nok

for

opfylde sin

tabsbegrænsningspligt.

Her

vil

lønmodtageren

være

nødt

til

gå

til

domstolene,

hvilket de

fleste

nok

vil

afholde sig

fra

ien

situation,

hvor de

står

uden arbejde.

Akademikerne/FTF

skal dog kvittere

for,

lovforslaget åbner op

for,

iværksætteri

og opstart

selvstændig virksomhed også kan

vurderes

som

passende

arbejde

relation

til

opfyldelsen

tabsbegrænsningsplig-

ten.

Dette

må antages

gØre

endeligt op

med

hidtidig

retspraksis,

som

det

bl.a.

kommet

til

udtryk

UfR. 2004.1775Ø,

hvor

påbegyndelse

selvstændig

virksomhed afskar funktionæren

fra

kræve

erstatning

over

engangsbeløbet.

Side

Det

dog

afgørende,

der

ikke

med tabsbegrænsningspligten

lov-

forslaget samtidig

indføres

en pligt

for

lønmodtageren

til

starte

selv-

stændig virksomhed,

hvis

det

ikke

muligt

opnå ansættelse

inden

for

given

periode.

FTF fo

res

ræ

n s

n i n g

æv

Øvrige

forhold

Det

er positivt, at

gyldighedsbetingelserne

for

henholdsvis konkurrence-

kundeklausuler udvides

samt skærpes, idet

dette i

sig selv forvente-

ligt

burde medføre en tilbageholdenhed

virksomhedernes anvendelse

disse klausuler.

Men lovforslaget

ses ikke

hjemle

ret

til

kompensation

for

ugyldige

klausuler.

situationer,

hvor

virksomheden

bevidst

eller

ubevidst

tilside-

sætter

gyldighedsbetingelserne

forslagets

stk. 2

5, stk.

og 3, samt

fremgâr

det

lovforslaget,

klausulerne

så

fal¿ ikke vil

kunne

gøres

gældende

over

for

lønmodtageren. Som eksempel

herpå

kan nævnes arbejdsgiverens undladelse

udlevere

den i forslagets

stk.

3, anførte

kundeliste i forbindelse med en

opsigelse.

Klausulen

vil

herefter være

ugyldig,

men

lønmodtageren

har

været

un-

derlagt

klausulbinding

under

sin

ansættelse

frem

til

opsigelsen,

som

kan

have

virket

bestemmende

for

lønmodtagerens muligheder

for

påtage sig andet arbejde under

det

løbende

ansættelsesforhold.

Uden

ret

til

kompensation

tilfælde af

virksomhedens tilsidesættelse af

gyldighedsbetingelserne,

vil

det

således

være fuldstændig

omkostnings-

frit

for

virksomhederne

bruge ansættelsesklausuler.

Det

vil

forventeligt

skabe risiko

for

spekulation, hvilket

er helt

uaccepta-

belt,

og den

ønskede

effekt

begrænsning

brugen

anseettelses-

klausuler

udebliver.

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

S¡de

9 af

Samme

situation gør

sig endvidere gældende

forhold

til

lovforslagets

B, som

indeholder

forslag om,

manglende

rettidig

betaling

den

lø-

bende

kompensation

medfører,

aftalen

konkurrence-

eller

kundeklausul kan

anses

for

opsagt

arbejdsgiveren.

Bemærkningerne

tavse

forhold

til

den situation,

den

løbende

kompensation efter

udbetaling

engangsbeløbet (svarende

til

måneders kompensation)

udbetales

for

sent.

Hvad

konsekvensen

så

fald?

Kan klausulen her-

efter

ikke

længere gøres gældende over

for

lønmodtageren, mens

denne

fortsat

har krav

på

Oen

løbende kompensation?

Såfremt

konsekvensen

er,

klausulen

bortfalder,

uden

lønmodtageren kompenseres

løben-

den

resterende

aftalte

klausulperiode,

vil

arbejdsgiverens

manglen-

de overholdelse

loven være

"gratis"

omkostningsfri, hvilket er

uac-

ceptabelt.

Der

bør

indføres

en klar

hjemmel

lovteksten

til i

sådan

situation,

hvor

udbetalingen

kompensationen

udebliver,

anse

ansættelses-

klausulen

for

bortfaldet samtidig

med,

lønmodtageren

opretholder

kravet

på

udbetaling

kompensation,

såvel

engangsvederlaget

som

den

løbende

kompensation, i den

aftalte

periode.

Det kan

den forbindelse overvejes,

det

vil

være

hensigtsmæssigt

med

hurtigt

tvistløsningssystem

til

håndtering

ansættelsesklausu-

lers

gyldighed/rimelighed.

forhold

til

lovforslagets

overgangsbestemmelser

lovforslagets

kapitel

kan

det

anføres,

nye

regler også

bør finde

anvendelse på

ansættelsesklausuler,

der

allerede

indgået, hvis

lønmodtageren

ikke

er fratrådt,

så der

skabes

en ensartet retsstilling.

Medlemsorganisatio-

nerne oplever

klar

tendens

til,

eksisterende ansættelsesklausuler

bliver

skærpet

forventning

vedtagelsen

kommende

lov

ansættelsesklausuler

(f.eks.

udvidelse

kundebegreb

længere

løbe-

tider).

Lønmodtagere

der

allerede har

en klausul, bliver

således begræn-

set

endnu

højere

grad, end

hvad de ellers

ville være, hvis

lovforsla-

get

ikke

var

blevet

fremsat.

Lovens

ikrafttræden

kan

være en

god

an-

ledning

til,

allerede

indgåede

ansættelsesklausuler

bliver

revurderet

og evt.

genforhandlet.

Lovforslaget

bør pâ

tilsvarende

vis

indføre

maksimal

varighed pâ

måneder

i forhold

til

allerede

indgåede ansæt-

telsesklausuler

for fratrådte

lønmodtagere. Endelig

bør

jobklausuler

ikke

kunne håndhæves

efter

lovens

ikrafttræden.

strækning

finder

anvendelse

på

medarbejdergrupper,

der

traditionelt

ikke

er omfattet

kollektive overenskomster, Det skal derfor sikres, at

fravigelsesmuligheden

ikke

berører

medarbejdergrupper,

der

ikke

omfattet af

den kollektive overenskomst,

der

måtte aftale en

fravigelse.

forhold

til

muligheden

for

fravigelse

ved kollektiv

overenskomst

lov-

forslagets

511,

skal

det

bemærkes,

ansættelsesklausuler

ivid

ud-

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

For

undgå,

personer,

der faktisk bliver

berørt

ansættel-

sesklausul

ikke

får

dårligere

vilkår end

det

fremgår

lovforslaget,

vil

det

være mest

hensigtsmæssigt,

lovforslaget

gøres

til

minimums-

lov, der

ikke kan fraviges

til

ugunst

for

lønmodtagerne.

Side 10 af

Ydermere bemærkes,

eftersom

den nye

regulering

ansættelses-

klausuler skal gælde

alle

ansættelsesforhold, uanset hvilken

lønmodta-

gergruppe

medarbejderen

tilhører,

bør loven gøres

præceptiv, hvorefter

loven

indeholdte bestemmelser ikke

ved aftale mellem parterne

kan

fraviges

til

ugunst

for

lønmodtageren,

jfr.

dog lovforslagets

11.

lovforslagets

vedr,

opsigelse

eller

misligholdelse

ansættelses-

forholdet

videreføres bestemmelsen

aftalelovens

$ 38.

Det

imidlertid

uforståeligt,

det

alene

konkurrenceklausuler,

der falder

bort

ved

virksomhèdens opsigelse

lønmodtageren, Det skal derfor foreslås, at

også

kundeklausuler

falder

bort

sådanne

situationer,

da det

savner

argumenter

for,

hvorfor

en virksomhed

skal

kunne afholde

lønmodta-

ger

fra

tage

ansættelse

hos

en tidligere

kunde,

når

virksomheden

ikke selv

ønsker

gøre brug

lønmodtagerens arbejdskraft.

Endelig

skal

det

bemærkes,

lovforslaget

generelt

godt

kunne

have

behov

for

flere

præciserende

bemærkninger,

Eksempelvis

fastslås

det

lovforslagets

stk. 2,

kundeklausulen

kun angår kunder, som

løn-

modtageren

har

haft

"forretningsmæssig forbindelse"

med. Det

dog

ikke

nærmere

defineret, hvor

meget

der skal

til,

før det kan

karakterise-

res

som

"forretningsmæssig forbindelse",

enkelt telefonsamtale

kan

næppe

være nok. Det

desuden

uklart

hvornår listen med

kundeangi-

velser

udleveret

rettidigt

eller

for

sent, hvilket

bør præciseres,

det

har betydning

for

kundeklausulens gyldighed.

Lovforslaget undgår

helt

forholde sig

til

den konventionalbod,

der ofte

koblet

på en

ansættelseskontrakt. Overtræder

lønmodtageren

anseet-

telsesklausulen,

vil

det

ofte

udløse

krav

betaling af

konventio-

nalbod på mange hundrede

tusinde kroner.

Beløbets

størrelse har

derfor

afskrækkende

effekt,

som indskrænker

lønmodtagerens muligheder,

lønmodtageren

ikke

vil

risikere,

gå

til

grænsen

klausulen.

Det

skal derfor

foreslås,

lovforslaget sætter en

begrænsning

på

konventi-

onalbodens størrelse

til

1 måneds

løn.

Sammenfattende

er det

vores opfattelse,

intentionerne

lovforslaget

er gode,

men

at det

kun

med

de rette justeringer som

påpeget ovenfor,

kan

fØre

til

markant reduktion

anvendelsen

ansættelsesklausu-

ler

til

gavn

for

innovationen og

væksten

Danmark.

Uden

justeringer

vil

lovforslaget ikke føre

til

færre

ansættelsesklausuler.

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Tværtimod

må

det

forventes.

lovforslaoet fører

til

anvendelse af

markant

flere

korte

ansættelsesklausuler,

eftersom

lovforslaget

gør det

Den

bebudede

evaluering

r vil

vise, om

kommet

helt

mål

med

lovforslaget,

eller om der

behov

for

yderligere

stramninger.

Akademikerne/FTF

vil

gerne her tilkendegive

es interesse

for at

indgå

i det

videre

arbejde med

lovforslaget samt den kommende evaluering.

Side 11

Finn

Larsen

D:29

69 77

[email protected]

4O45

2645

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Cc:

Jakob Kjær Thorborg ([email protected]), Henrik Kofoed ([email protected]), Kurt Bech ([email protected]), Allan Bruhn

([email protected]), Ove Klausen ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Gitte Krogh Nørgaard ([email protected])

Fra:

Rolf Weber ([email protected])

Titel:

Krifas høringssvar over udkast til lov om ansættelsesklausuler

Sendt:

27-03-2015 15:27:28

Bilag:

3039_001.pdf;

Til:

Vedlag Krifas høringssvar over udkast l lov om ansæ elsesklausuler

Venlig hilsen

Rolf Weber

politisk konsulent

[email protected]

Tlf: 72277153 - Mobil: 25444053

Kommunikation - Politisk

Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N

krifa.dk

blog

facebook

Få god arbejdslyst med gra s

podcasts

for alle samt gratis

webinarer og arrangementer

for kunder.

Fra:

[email protected] [mailto:[email protected]]

Sendt:

27. marts 2015 16.34

Til:

Rolf Weber

Emne:

Attached Image

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Postenheden ([email protected])

[email protected] ([email protected])

cal

30-03-2015 16:14:27

cal.pdf;

Denne mail indeholder et scannet dokument der er sendt fra BM-HK-MF-027

Vedhæftet filtype: pdf/a, Flersidet

placering af multifunktionelt udstyr: BM - Holmens Kanal - Rum 050

Maskinnavn: BM-HK-MF-027

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LEDERNE

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Att.: bmbm.dk, mlkbm.dk, og asocbm.dk

Forslag til lov om ansættelsesklausuler

København

den 30. marts 2015

Beskæftigelsesministeriet har den 19. marts 2015 sendt forslag til

lov om ansættelsesklausuler i høring.

Da lovforslaget potentielt kan have indflydelse på ansættelsesvil

kårene for de

Ca.

100.000 privat ansatte ledere og betroede med

arbejdere der er organiseret i Lederne skal vi herved tillade os at

fremkomme med følgende bemærkninger til lovforslaget:

Indledende betragtninger

Lederne anerkender virksomhedernes mulighed for at anvende

ansættelsesklausuler som et ledelsesmæssigt værkstøj bl.a. for at

sikre den enkelte virksomheds konkurrencekraft.

Lederne er dog af den opfattelse, at såfremt den enkelte virksom

hed vælger at anvende ansættelsesklausuler, skal der ske en så

tilpas stor betaling for den ulempe det nu en gang er, som leder

eller betroet medarbejder at få indskrænket sin mobilitet på ar

bejdsmarkedet.

Bemærkninger til lovforslaget:

INDGÅET

30.MAR. 2015

BeskftigelsesministerieI

4, stk. 3: Bestemmelsen medfører en fornuftig forpligtelse for

virksomheden til konkret at skulle redegøre for, hvorfor virksom

heden i relation til den konkrete medarbejder har et beskyttelses

behov, som nødvendiggør anvendelse af klausuler.

Det er ønskeligt om der herefter vil være færre “standardklausu

ler”, fordi “det plejer vi”, uanset opfyldelse af dette skriftlighedskrav

også med tiden kan tænkes at ske “pr. automatik” uden den indivi-

duelle, konkrete stillingstagen.

5, stk. 3: Er der tiltænkt en bestemt betydning med anvendel-

se af ordet “opsigelse” contra “afskedigelse”? Det er uklart, hvilken

tidmæssige horisont, der refereres til ved anvendelse at ordet “I

forbindelse med...”. Det bør fremgå udtrykkeligt, hvornår en sådan

senest skal være lønmodtageren i hænde.

1/3

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

Telefax 3283 3284

www.lederne.dk

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LEDERNE

8, stk. 1-5:

Lederne skal foreslå, at engangsbetalingen forhøjes betragteligt,

samt at engangsbetalingen udbetales allerede ved klausulens

Indgåelse.

Det hilses velkommen, at modregningsadgangen ikke gælder

“krone for krone”, som tilfældet aktuelt er for konkurrence- og kun

deklausuler, men at der derimod er en minimumskompensation på

henholdsvis 16% eller 24%.

Når virksomheden under hele klausulperioden forpligtes til at beta

le for opretholdelsen af en klausul, gives vedvarende et økono

misk incitament til at overveje, om klausulen fortsat er “pengene

værd”, eller om den skal opsiges, hvorefter lønmodtageren er fri

gjort for sin erhvervsbegrænsende klausul.

Lederne finder det fornuftigt, at der indføjes engangskompensati

on, som virksomheden i sin helhed er afskåret fra at modregne i,

da dette ligeledes medfører at virksomheden må påregne en fak

tisk omkostning forbundet med at pålægge medarbejdere en an

sættelsesklausul, hvilket ligeledes forventes at øve indflydelse på

antallet af faktiske klausuler.

9: Se ovenfor under

8. Hertil tilføjes, at det foreslås tyde

liggjort, at kompensationen for en kombineret klausul, der ved an

sættelsesforholdet ophør alene kan opretholdes for så vidt angår

kundeklausul-delen (som følge af årsagen til ansættelsesforholdet

ophør), skal honoreres med 60% for de første to måneders kom

pensation, uanset konkurrenceklausul-delen ikke kan opretholdes

ved fratrædelsen.

10: Ifølge bemærkningen til lovforslaget kan ikke-rettidig be

taling at kompensation anses som en opsigelse at klausul(erne).

Dette foreslås anført eksplicit i lovteksten.

11: Det foreslås eksplicit anført i lovteksten, at der er tale om

en beskyttelsespræceptiv lov, som ikke kan fraviges til skade for

lønmodtageren, dog evt, undtaget fravigelser, der er sket ved kol

lektiv overenskomst.

2/3

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LEDERNE

Ad §

12: Uanset kundeklausuler har et andet “sigte” end konkur

renceklausuler, nemlig at give virksomheden en rimelig mulighed

for at (gen)-etablere et tillidsforhold mellem kun

der/erhvervsrelationer og en anden/ny medarbejder, er det ople

velsen at kundeklausuler ofte “rammer bredt”.

Af denne grund foreslås det, at bestemmelsen i lovforslagets

12,

stk. i og 2 ligeledes omfatter kundeklausuler, idet der intet større

beskyttelseshensyn er at tage til en arbejdsgiver, der opsiger en

lønmodtager, som følge af forhold, der ikke kan henføres til løn

modtageren og/eller når lønmodtageren fratræder sin stilling som

følge af virksomhedens misligholdelse af aftalen.

Endvidere bør der i lovforslagets

12, stk.

også være en hen

visning til lovforslagets

9, stk. 3,

jf.

bemærkninger ovenfor til

I forhold til

12, stk. 4 bør den aktuelle uklarhed om,

hvornår en

ansættelsesklausul løber fra afklares, så det fremgår eksplicit, om

klausulen løber fra ansæffelsens ophør eller fra den stipulerede

opsigelsesperiode som om lønmodtageren havde opsagt sin stil

ling i henhold til kontraktens opsigelsesbestemmelser.

I øvrigt kan det overvejes, om der eksplicit skal sættes en øvre

grænse for, hvilken konventionalbod, der kan kræves i fald der

måtte ske brud på ansættelsesklausulen.

Med venlig hilsen

p .f. v.

Forhandlingschef

3/3

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected])

Bent Hansen ([email protected])

Høringssvar til lovforslag om ansættelsesklausuler

07-04-2015 16:19:54

KLAUSULER -

Høringssvar til lovforlsag april 2015 -

endelig version - phj.docx;

Hej Mari Louise,

Hermed Business Danmarks høringssvar l lovforslag om ansæ elsesklausuler.

Venlig hilsen

Bent Hansen

Advokat(H)

Afdelingschef

Nørre Farimagsgade 49

1364 København K

Telefon: 3374 0200

CVR. Nr: 18193914

e-mail:

[email protected]

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

[email protected]

Juridisk Service

7. april 2015

bha

Høringssvar til lov om ansættelsesklausuler

Business Danmark har modtaget lovforslaget om ny lov om ansættelsesklausuler, der

samler bestemmelserne fra funktionærloven, aftaleloven der vedrører konkurrence- og

kundeklausuler og lov om jobklausuler i en samlet lov.

Indledende bemærkninger

Business Danmark har ca. 28.000 medlemmer, der beskæftiger sig med salg og

marketing, og vores medlemmer er derfor i særlig høj grad berørt af især konkurrence-

og kundeklausuler. Stort set alle vores medlemmer er omfattet af funktionærloven.

Vi er bekendt med høringssvaret, som de to lønmodtagerorganisationer FTF og

Akademikerne (AC) har udarbejdet dateret den 27. marts, og kan i stor udstrækning

henholde os til disse bemærkninger.

Business Danmark skal særligt bemærke følgende.

Som udgangspunkt indeholder lovforslaget en række initiativer, der går i den rigtige

retning i bestræbelserne på at forøge medarbejdernes muligheder for at søge nye

udfordringer i et konkurrencepræget marked, hvilket også vil være til gavn for

virksomhederne og forbedre konkurrenceevnen.

Konkurrence- og kundeklausuler er med til at begrænse og hæmme mobiliteten på

arbejdsmarkedet og medfører alvorlige indskrænkninger i medarbejdernes muligheder

for at skifte job. Dette vil ofte føre til længere ledighed og dermed forøgede udgifter til

dagpenge og evt. kontanthjælp, end hvis medarbejderen ikke var begrænset af en

klausul.

Evaluering af loven

Som ved lovændringen i 1999 af funktionærlovens § 18 og 18a bør der i den

foreliggende lovforslag indsættes en revisionsbestemmelse, så man f.eks. efter 2-4 år

kan evaluere virkningen af de nu foreslåede ændringer. Der er tale om en række

Nørre Farimagsgade 49 - 1364 København K - tlf 3374 0200 - fax 3374 0590

[email protected] - www.businessdanmark.dk

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ændringer, hvis konsekvens i praksis er vanskelige at vurdere effekten af, og hvilke

problemer lovændringen vil medføre i det praktiske liv.

Helt særlig betroet stilling (§ 4)

Lovforslaget har en ordlyd om, at en konkurrenceklausul kun er gyldig, såfremt

lønmodtageren indtager en

helt

særlig betroet stilling - hvilket i bemærkningerne

omtales som en skærpelse i forhold til den nuværende ordlyd i funktionærlovens § 18.

Det finder Business Danmark som udgangspunkt er positivt og et skærpende krav, så

lønmodtagere, som i deres ansættelse ikke har haft formelt kendskab til fortrolige

oplysninger, der kan betragtes som erhvervshemmeligheder jf. begrebet i

markedsføringslovens § 19, kan blive omfattet af en konkurrenceklausul.

Selvom det af § 4 stk. 3 fremgår, at virksomheden ved indgåelse af aftale om en

konkurrenceklausul skal anføre de forhold i ansættelsesforholdet, som gør det påkrævet

at indgå en konkurrenceklausul, frygter Business Danmark, at der blot vil blive henvist

til, at lønmodtageren f.eks. i sit ansættelsesforhold har/vil få kendskab til

virksomhedens kunder og prispolitik, og derfor af virksomheden betragtes som helt

særlig betroet.

Formuleringen vil efter Business Danmarks opfattelse give anledning til tvivl og føre til

retssager om forståelsen heraf. Derfor bør der ske en præcisering af, hvad der forstås

ved

helt særlig betroet stilling

f.eks. som i tilfældet med praksis omkring

markedsføringslovens § 19 om erhvervshemmeligheder.

Kundeklausul (§ 5)

Business Danmark bemærker med tilfredshed, der nu er indført bestemmelse om, at

virksomheden ved opsigelse eller afskedigelse skal udlevere en liste over de kunder,

som anses for omfattet af bestemmelsens stk. 2. Det har ofte givet anledning til tvivl

og usikkerhed hos lønmodtageren om, hvilke kunder der reelt har været omfattet af

kundeklausulen.

Vi foreslår dog præciseret i bestemmelsen, at det er kunder og forretningsmæssige

forbindelser alene i forbindelse med konkurrerende produkter. Så vil det ikke være i

strid med en kundeklausul, at en lønmodtager, der nu sælger helt andre produkter end

tidligere, besøger en forhenværende kunde. Dette fremgår ikke klart af bestemmelsen.

Engangsbetalingen (§ 8)

Vi finder, at nedsættelsen af engangsbetalingen er en forringelse af lønmodtagerens

vilkår. Den bør være som hidtil være mindst 50 % for at animere virksomhederne til at

overveje meget nøje, om man virkelig vil pålægge lønmodtageren en klausul.

Tabsbegrænsningspligten

Der bør efter Business Danmarks opfattelse ikke ske nedsættelse af kompensationen,

såfremt lønmodtageren på trods af klausulen finder andet passende arbejde.

Kompensationen er jo netop betaling for at forhindre lønmodtageren i at tage

ansættelse i konkurrerende virksomhed eller besøge tidligere kunder.

Det et skridt i den rigtige retning, at der i lovforslaget er tale om en

minimumskompensation, men denne er langt fra nok til at kompensere for den

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

lønnedgang, som lønmodtageren oftest vil komme ud for ved jobskifte, når man er

omfattet af enten en konkurrenceklausul eller kundeklausul eller endog en

kombinationsklausul.

Der bør betales fuld kompensation for den hindring, arbejdsgiveren ønsker at pålægge

lønmodtageren efter fratrædelse.

Andre bemærkninger

Business Danmark kan tilslutte sig FTF og Akademikernes bemærkninger i

høringssvaret om, at der bør betales kompensation, såfremt klausulen i forbindelse

med lønmodtagerens fratræden viser sig at være ugyldig. Klausulen har netop virket

overfor lønmodtageren, mens denne var ansat, idet vedkommende har fået opfattelsen

af, at klausulen var bindende og har indrettet sig herpå.

Det bør i lovforslaget selvfølgeligt indsættes en bestemmelse om, at reglerne i loven er

præceptive og ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren, hvilket i dag er tilfældet i

funktionærlovens § 21.

Vi kan også tilslutte os bemærkningerne om, at kundeklausulerne bør falde bort,

såfremt virksomheden opsiger lønmodtageren, uden at dette skyldes lønmodtagerens

egne forhold (misligholdelse).

I utrolig mange kontrakter ser Business Danmark, at arbejdsgiveren har indsat en

bestemmelse om konventionalbod - ofte i størrelsen 100.000-200.000 kr. - for enhver

overtrædelse af klausulen. Det kan betyde lønmodtagerens ruin og økonomisk føre til

en situation, som en almindelig lønmodtager ikke kan "komme sig over". Boden betyder

reelt, at lønmodtageren skal tjene et sted mellem 200.000-400.000 kr. brutto for at

kunne betale en sådan konventionalbod.

Virksomheden kan jo også sikre sig imod evt. overtrædelse af klausulen ved

nedlæggelse af fogedforbud og kræve erstattet det tab, som virksomheden måtte lide

og kan dokumentere.

Der bør derfor også lovgives om konventionalbod i selve lovforslaget.

Venlig hilsen

Business Danmark

Bent Hansen

Juridisk Chef

Advokat (H)

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Fra:

Lise Ravnkilde - F2 Brugergruppe ([email protected])

Titel:

Høringssvar til Beskæftigelsesministeriet (Sagsnr.: 2015 -

869)

Sendt:

01-04-2015 08:38:45

Bilag:

[Untitled].pdf;

Til:

Vedlagt fremsendes Advokatrådets høringssvar vedrørende udkast til lov om ansættelsesklausuler.

Med venlig hilsen

Lise Ravnkilde

Advokat

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 69

[email protected] - www.advokatsamfundet.dk

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Kathrine Storm Waage

([email protected])

Fra:

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Titel:

Underskrevet høringssvar til Beskæftigelsesministeriet (Sagsnr.: 2015 -

832)

Sendt:

08-04-2015 10:42:58

Bilag:

Høringssvar til Beskæftigelsesministeriet.pdf;

Til:

Hermed fremsendes Advokatrådets høringssvar over udkast til ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected] - www.advokatsamfundet.dk

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Fra:

Peter Hansen ([email protected])

Titel:

Høringssvar - forslag til lov om ansættelsesklausuler

Sendt:

15-04-2015 09:09:24

Bilag:

Høringssvar 1.0.pdf;

Til:

Vedlagt følger Danske Advokaters høringssvar.

Med venlig hilsen

Peter Hansen

Juridisk konsulent

Telefon 33 43 70 14

[email protected]

Vesterbrogade 32 - 1620 København V - Telefon 3343 7000 - Fax 3343 7001 - www.danskeadvokater.dk

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Fra:

Lonnie Rasmussen ([email protected])

Titel:

Sagsnr. 2014-3715

Sendt:

24-03-2015 15:46:12

Bilag:

REgulering af ansættelsesklausuler.pdf;

Til:

Til Beskæ igelsesministeriet

Vedhæ et er Dommerforeningens udtalelse i ovennævnte sag.

Med venlig hilsen

f. Mikael Sjöberg

landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01

Bredgade 59

1260 København K.

[email protected]

Med venlig hilsen

Lonnie Rasmussen

Sekretær i Dommerforeningen

Direkte: + 45 99 68 62 54

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

‘dum’4

DEN DANSKE DOMMERFORENNG

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

24. marts 2015

Sendt på mail til: bmbm.dk. mll(Wbm.dk. og aso(ibm.dk

Ved mail af 19. marts 2015 (sagsnr. 2014-3715) har Trafikstyrelsen anmodet Dommerforeningen om

en udtalelse til udkast til forslag til lov om ansættelsesklausuler (Regulering afansættelsesklausuler)

I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at

fremkomme med bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Formanden, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf. 99 68 65 01

[email protected]

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Fra:

Lone Falkenberg - DAHL ([email protected])

Titel:

J.nr. 128934 -

Ansættelsesklausuler

Sendt:

31-03-2015 10:54:46

Bilag:

mail BM (10653486_1).pdf;

Til:

Se venligst vedhæftede fra advokat Jens Paulsen.

Venlig hilsen

Lone Falkenberg

Advokatassistent, arbejds- &

ansættelsesret

Direkte: +45 88 91 92 70

E-mail: [email protected]

DAHL Herning Advokataktieselskab

Kaj Munks Vej 4

DK-7400

Herning

T +45 88 91 92 00

F +45 88 91 92 01

www.dahllaw.dk

Klik her for at tilmelde dig DAHLs elektroniske nyhedsbrev

Klik her for at se DAHL's forretningsbetingelser

Denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger. E-mailen

er kun bestemt for den anførte modtager.

Hvis De ved en fejl har modtaget denne e-mail, bedes De derfor straks returnere denne til afsenderen

og herefter slette e-mailen.

Enhver distribuering, kopiering, offentliggørelse eller brug af denne e-mail

eller dens indhold er strengt forbudt.

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Dato

J.nr.

Assistent

Dir. tlf.

E-mail

31. marts 2015

128934-297384

Lone Falkenberg

+45 88 91 92 70

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Att.: Specialkonsulent Mari Louise Bro Larsen

e-mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]

ANSÆTTELSESKLAUSULER

Uden at være på høringslisten til lov om ansættelsesklausuler skal jeg herved efter gennemlæsning af

udkastet til forslag til lov om ansættelsesklausuler fremkomme med følgende bemærkninger:

Overordnet bifaldes, at der langt om længe er taget skridt til at afbøde en del af de uhensigts-

mæssigheder ved valg af klausultype i forhold til medarbejderkategori, der blev etableret ved

de nugældende regler i funktionærloven – dennes § 18 og § 18a – pr. 15. juni 1999. I særlig grad

hilses det velkomment, at jobklausuler afskaffes. De har aldrig hørt hjemme i den ansættelses-

retlige verden.

Nedennævnte kommentarer og bemærkninger skal, uanset at der for så vidt er tale om

kritiske

bemærkninger,

betragtes som

positive input

i forbindelse med evt. justering af udkastet til

lovforslag om ansættelsesklausuler.

Ad § 1, stk. 1.

I § 1, stk. 1, defineres, på hvilke klausuler lov om ansættelsesklausuler finder anvendelse. I

bemærkningerne til § 1 (s. 22) anføres:

Der vil være aftalefrihed mellem lønmodtagere og ar-

bejdsgivere til at aftale andre typer af klausuler inden for de sædvanlige rammer af aftalelo-

ven og ansættelsesretten således, at der kan tages hensyn til konkrete behov inden for bran-

cher og enkelte virksomheder til for eksempel at aftale uddannelsesklausuler m.v.

Alt andet lige er det uhensigtsmæssigt at operere med

m.v.,

når der allerede findes en række

ikke-lovregulerede klausuler. Fastholdelsesklausuler, royaltyklausuler og medarbejderklausuler,

der ikke omfattes af den nuværende jobklausullov, må således være omfattet af begrebet

m.v.

Bemærkningerne synes imidlertid at være for vidtgående. Alt andet lige vil det givetvis fra

tandlægebranchen blive fremført, at en klausulperiode på max. 1 år er for kort, henset til den

frekvens, hvorunder patienter opsøger tandlæge, men da patientklausuler alt andet lige er om-

fattet af kundeklausul-begrebet, vil der uanset evt. branchebehov ikke være mulighed for at

lave en branchetilpasset klausul. Givetvis vil tilsvarende betragtninger blive fremført fra revi-

sorside, men Danske Revisorer er medtaget på fortegnelsen over høringsberettigede organisati-

oner.

DAHL Herning Advokataktieselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 92 00 | Fax + 45 88 91 92 01 | www.dahllaw.dk | CVR 16877395

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 2 af 3

J.nr.: 128934-297384

Ad § 1, stk. 3.

Ved

passende arbejde

gives ingen retningslinjer ved fastlæggelse af dette begreb i relation til

evt.

afstandskriterie

for at søge passende arbejde, herunder lønmodtagerens pligt til at hono-

rere kravet til tabsbegrænsning. Er det bevidst, at der ikke er sket en henvisning til retsstillin-

gen på arbejdsløshedsforsikringsområdet? Er det bevidst, at der ikke i bemærkningerne er an-

ført nærmere i relation til evt. omfang af kravet til jobsøgning?

Ad § 2.

Forslaget om forbud mod jobklausuler hilses som anført i indledningen velkommen og kunne

uden skadesvirkning affattes på en sådan måde, at overgangsreglerne blev af kortere varighed

end i lovforslaget anført.

Ad § 3, stk. 3.

I bemærkningerne til denne bestemmelse (s. 26) anføres, at

de 6 måneder løber fra det tids-

punkt, hvor den faktiske virksomhedsoverdragelse sker.

Denne kommentar må forudsætte, at

det faktiske overtagelsestidspunkt ligger efter at forhandlingerne er afsluttede. Sådan forhol-

der det sig imidlertid i praksis ikke altid, idet den faktiske virksomhedsoverdragelse ofte vil ske

med

tilbagevirkende kraft

ofte begrundet i selskabsretlige forhold. I den situation må det der-

for antages, at 6 måneders-fristen skal regnes fra den retlige virksomhedsoverragelse, det vil

sige fra aftaletidspunktet.

Ad § 4.

Efter bemærkningerne til § 4, s. 27 f, ”straffes” en arbejdsgiver ved ud over evt. godtgørelse

efter ansættelsesbevisloven at skulle betale engangskompensation for ikke i en konkurrence-

klausul at ændre beskrivelsen af stillingens indhold, idet dette kvalificeres som en opsigelse af

klausulen fra arbejdsgiverens side. Hvorledes vil dette manifestere sig i praksis? Det vil jo alt

andet lige ske under det løbende ansættelsesforhold, hvor klausulen ikke bliver aktuel, og hvis

ændringen i stillingsindholdet er sket tidligere end 6 måneder før lønmodtagerens fratræden,

ville der i normalsituationen ved opsigelse ikke skulle udløses godtgørelse. I så fald hverken kan

eller skal der vel udløses engangsgodtgørelse?

Ad § 5, stk. 3.

I bemærkningerne (s. 29), anføres:

I praksis vil det være nærliggende, at lønmodtageren laver

udkast til en liste, idet …

Sådan vil det næppe ske. Arbejdsgiveren har ledelsesretten og vil

selvfølgelig alt andet lige også være den, der vil være den udfarende i relation til udarbejdelse

af listen (hvis den bliver lavet).

Indledningen til § 5, stk. 3, er som følger:

I forbindelse med opsigelse eller afskedigelse af en

lønmodtager, …

Hvorfor anvendes både ordet ”opsigelse” og ordet ”afskedigelse”? Jeg går ud fra, at afskedigel-

se ikke her skal forstås i betydningen bortvisning (det ville i givet fald ikke give nogen mening).

Derfor bør der alene opereres med ordet ”opsigelse”.

Ad § 7.

DAHL Herning Advokataktieselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 92 00 | Fax + 45 88 91 92 01 | www.dahllaw.dk | CVR 16877395

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Side 3 af 3

J.nr.: 128934-297384

I bemærkningerne til § 7 anføres, s. 30, hvad kompensationen skal være, dels ved ”enkeltstå-

ende” klausuler, dels ved kombinerede klausuler. Som § 7 er formuleret, går jeg ud fra, at en

klausul, der eksempelvis i de første 6 måneder er udtryk for en ”ren” konkurrenceklausul og i

månederne 7-12 er udtryk for en ”ren” kundeklausul, ikke efter lovens definition på en kombi-

neret klausul er en kombineret klausul, hvorfor der i denne situation skal betales kompensation

med den lave stats.

Ad § 8.

I bemærkningerne til § 8, s. 31, anføres:

Reglerne om kompensation foreslås således også at

medføre, at såfremt kompensationen ikke betales rettidigt, kan aftalen om en konkurrence-

eller kundeklausul anses for opsagt af arbejdsgiveren, jf. forslagets § 10, stk. 1.

Alt andet lige foreligger der (væsentlig) misligholdelse ved ikke-rettidig betaling af kompensa-

tionen, uagtet U2008.611VL konkret kom til et andet resultat. Skal ”opsagt” derfor forstås som

opsagt med det generelle opsigelsesvarsel på 1 måned? Misligholdelse ville under normale om-

stændigheder resultere i ophævelse og dermed intet varsel.

Ad § 11.

Efter bemærkningerne (s. 34) til bestemmelsen er det alene kollektive overenskomster mellem

de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter (på lønmodtagersiden), der kan fravige lovens

kap. 2 og 3. I bemærkningerne synes tiltrædelses- og virksomhedsoverenskomster at bliver

”slået sammen”. Det er imidlertid en forkert betragtning. Tiltrædelsesoverenskomster relate-

rer sig alt andet lige til landsdækkende overenskomster, hvorimod virksomhedsoverenskomster

netop alene vedrører en virksomhed eller en virksomhedsgruppe, og der bør derfor i højere

grad enten i selve lovteksten eller i bemærkningerne til lovforslaget tages stilling til, om der

ved virksomhedsoverenskomst (som tilfældet pt. er i enkelte overenskomster) fortsat vil kunne

aftales vilkår, der strider mod lovens kap. 2 og 3.

Samtidig er der med formuleringen taget et effektivt og givetvist også bevidst skridt i retning

af, at de alternative organisationer på arbejdsmarkedet ikke i deres overenskomster kan fravi-

ge lovens kap. 2 og 3.

………

Held og lykke med det videre lovforberedende arbejde.

Venlig hilsen

Jens Paulsen

Advokat (H) /Partner

[email protected]

Dir. tlf. +45 88 91 92 25

DAHL Herning Advokataktieselskab

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 92 00 | Fax + 45 88 91 92 01 | www.dahllaw.dk | CVR 16877395

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Cc:

Finn Schwarz ([email protected])

Fra:

Hanne Valgreen ([email protected])

Titel:

(Horten-998013) -

høring over udkast til lov om ansættelsesklausuler

Sendt:

27-03-2015 13:11:57

Bilag:

Brev til beskæftigelsesministeriet.pdf;

Til:

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Hanne Valgreen

Sekretær

T +45 3334 4321 | vCard

| Læs profil

___

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 |

DK-2900 Hellerup, København

T +45 3334 4000

F +45 3334 4001

CVR 33775229

horten.dk

Please note that information contained in this e-mail and any attachments is intended for the use of the addressee only and is

confidential and may contain legally privileged information. If received in error, please delete it from your system and notify us by

phone. Any dissemination, distribution, copying or use of this communication without our prior permission is strictly prohibited.

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]), Mari Louise Bro Larsen ([email protected]), Anna Sofie Sørensen

([email protected])

Cc:

Cecilie Føns Stelmer ([email protected]), Lise Trolle ([email protected])

Fra:

1 -

ERST Høring ([email protected])

Titel:

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ansættelsesklausuler

Sendt:

26-03-2015 10:49:11

Bilag:

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ansættelsesklausuler.pdf;

Til:

Kære Beskæ igelsesministeriet

Hermed fremsendes Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. ”Lov om ansæ elsesklausuler

”.

Se venligst vedhæ ede.

Med venlig hilsen

Anna Holtt Langlet

Stud. Jur

ERHVERVSSTYRELSEN

Team Jura

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 3529 1000

Direkte: +45 35291204

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVS-

OG VÆKSTMINISTERIET

Pas på miljøet -

udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

26. marts 2015

Sagsnr.:

/AnnHol-erst

Høringssvar vedrørende lov om ansættelsesklausuler

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget forsla-

get i høring.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har konstateret, at

Beskæftigelsesministeriet har sendt forslaget i høring via høringsportalen.

Vi beder om, at al erhvervsrelevant regulering sendes i høring direkte til

TER via

[email protected].

Ved EU-høringer til

[email protected].

TER har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser.

Lovforslaget medfører administrative byrder for erhvervslivet.

De administrative byrder består i, at kravene for ansættelsesklausuler om-

fatter alle ansættelsesforhold og ikke kun funktionærer som hidtil. Det be-

tyder, at alle arbejdsgivere, der anvender ansættelsesklausuler, skal leve

op til de fastsatte formalitetskrav ved kontrakter med ansættelsesklausu-

ler. For arbejdsgivere, der har været underlagt de eksisterende regler ved-

rørende ansættelsesklausuler, stilles der som noget nyt krav om, at det

skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvor længe klausulen er gældende.

De administrative byrder forbundet med anvendelse af ansættelsesklausu-

ler består bl.a. i, at lønmodtageren skal have udleveret en skriftlig kon-

trakt, hvoraf det bl.a. skal fremgå, hvor længe lønmodtageren er omfattet

af klausulen, samt at lønmodtageren vil modtage kompensation for perio-

den, hvor klausulen gælder jf. § 7, stk. 1-4.

De administrative byrder følger endvidere af kravet om, at arbejdsgiveren

skal kunne dokumentere, at kontrakten med § 7 nr. 1-3 angivne oplysnin-

ger er udleveret. Derudover skal arbejdsgiver udlevere en liste over kun-

der til lønmodtagere omfattet af kundeklausuler i forbindelse med opsi-

gelse eller fratrædelse, jf. § 5 stk. 3.

Det bemærkes, at de ovennævnte krav kun medfører nye administrative

byrder for arbejdsgivere, der ansætter ikke-funktionærer.

For arbejdsgivere, der ansætter medarbejdere, der har været omfattet af

de gældende krav om ansættelsesklausuler, gælder det som noget nyt, at

det skal fremgå af kontrakten, hvor længe klausulen er gældende jf. § 7,

stk. 2. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at arbejdsgiver hidtil selv har

bestemt, hvor længe ansættelsesklausulen gjorde sig gældende, og at ar-

bejdsgiver typisk har skrevet dette ind i kontrakten. TER vurderer på den

baggrund, at den administrative byrde forbundet med dette krav er be-

grænset.

ERHVERVSSTYRELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf

Fax

35 29 10 00

35 46 60 01

CVR-nr. 10 15 08 17

[email protected]

www.erst.dk

L 25 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2/2

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det ikke vides i hvor mange an-

sættelsesforhold der indgås klausuler, eller hvor ofte der sker fratrædelser

eller opsigelser i disse ansættelsesforhold. TER bemærker dog, at det er

frivilligt for arbejdsgiver at anvende ansættelsesklausuler. TER lægger til

grund for den samlede vurdering af de administrative konsekvenser, at

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at virksomhederne i nogen grad al-

lerede lever op til kravene, da det følger af ansættelsesbevisloven at væ-

sentlige vilkår skal fremgå af kontrakten. På den baggrund vurderer TER,

at de faktiske administrative byrder ikke overstiger 4 mio. kr. på sam-

fundsniveau årligt. Konsekvenserne bliver derfor ikke kvantificeret yder-

ligere.

Hvis Beskæftigelsesministeriet undersøger i hvor mange ansættelsesfor-

hold der indgår klausuler og hvor ofte disse fratrædes eller opsiges, bedes

Beskæftigelsesministeriet kontakte TER snarest muligt for at afgøre, om

der skal laves en ny vurdering af de administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger:

Lise Trolle

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35291661

E-post

[email protected]

Fra januar 2015 er alle ministerier pålagt nye krav om styrkede er-

hvervsøkonomiske konsekvensvurderinger ved forslag til ny regulering

med væsentlige konsekvenser for erhvervslivet.

www.erst.dk/konsekvensvurderinger

for mere information.

Med venlig hilsen

Anna Holtt Langlet

Stud.jur., Team Jura

ERHVERVSSTYRELSEN

Direktionssekretariatet - Team Jura

Telefon: 35291204

Mail:

[email protected]