Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 25:

Forslag til lov om ansættelsesklausuler.

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokraterne.

Tak for det, hr. formand. Et helt afgørende princip på det danske arbejdsmarked er en fleksibel og mobil arbejdskraft. Det er et grundlag for vækst og velstand, og det er sådan set også til glæde for både lønmodtagere og arbejdsgivere og sådan set hele det danske samfund som helhed. Vi skal med andre ord gøre alt det, vi kan, for at sikre optimale vilkår for fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet.

En del af den indsats handler om ansættelsesklausuler, og det er det, som det her lovforslag, vi behandler her, drejer sig om. Jeg anerkender, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt for virksomheder at gøre brug af ansættelsesklausuler. Det kan bestemt være nødvendigt at holde på nogle særlige forretningshemmeligheder, men samtidig vil jeg også gerne understrege, at de skal bruges med forsigtighed.

Det er for det første, fordi ansættelsesklausuler rammer den enkelte medarbejder hårdt, og ansættelsesklausuler hæmmer medarbejdere i at søge derhen, hvor de kan få de bedste vilkår og den bedst mulige brug af deres viden. Derfor er det helt afgørende, at klausulerne kun bruges, når det er strengt nødvendigt.

For det andet kan klausulerne betyde et enormt spild af knowhow og kompetencer, som gør, at medarbejderen bliver låst fast i en længere periode. Det spild går ud over de virksomheder, der har brug for dygtige medarbejdere, og i sidste ende bremser det vækst og innovation, og det er der ingen, der kan være tjent med. Derfor er det også glædeligt, at vi nu behandler det her lovforslag, der begrænser brugen af ansættelsesklausuler.

Med det her lovforslag reguleres brugen, og det gælder både en begrænsning af konkurrence- og kundeklausuler og et direkte forbud mod jobklausuler med nogle enkelte få undtagelser. Konkret betyder det bl.a., at klausuler skal indgås skriftligt, at lønmodtagere har ret til kompensation, og at klausulerne maksimalt må vare 1 år. Derudover betyder lovforslaget også, at der fastsættes regler for, hvad konsekvensen er ved misligholdelse af en ansættelsesklausul af enten arbejdsgiver eller lønmodtager, og det er godt.

Noget, jeg mener det er vigtigt at hæfte sig ved i det her lovforslag, er, at det baserer sig på en fælles forståelse mellem arbejdsmarkedets parter. Lovforslaget baserer sig nemlig på en aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO om regulering af ansættelsesklausuler. Samtidig er det med lovforslaget muligt for arbejdsmarkedets parter at fravige de nye regler ved indgåelse af kollektive aftaler. Det betyder, at arbejdsmarkedets parter kan indføre ansættelsesklausuler i de brancher, hvor det giver god mening. For os at se er det et godt eksempel på, hvorfor det danske arbejdsmarked fungerer så godt; det er, fordi de forskellige parter i fællesskab forhandler sig til løsninger, der gavner alle.

Med lovforslaget her sikrer vi bedre vilkår for lønmodtagere, der skal have mulighed for at søge derhen, hvor de kan få de bedste vilkår, og samtidig låser vi ikke dygtig arbejdskraft og viden, så virksomheder, der har brug for det, ikke kan ansætte de rigtige folk, for det vil nemlig kun bremse innovation og vækst. Det sikrer alt sammen et mobilt og fleksibelt arbejdsmarked.

Socialdemokraterne kan derfor støtte det her forslag, og jeg har samtidig lovet at meddele, at Socialistisk Folkeparti også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg skal prøve at gøre det lidt kort. Nu har vi lige hørt den tidligere ordfører gå lovforslaget lidt mere minutiøst igennem. Det er jo en gammel aftale fra den tidligere regerings tid, som vi faktisk havde førstebehandlet, før valget blev udskrevet, og det drejede sig om ansættelses-, kunde- og konkurrenceklausuler. I den forbindelse er det vigtigt at sige, at der var bred enighed om, at der skulle være mere lempelige vilkår på arbejdsmarkedet, og at det skulle være nemmere for folk at skifte job, også i den forbindelse.

Men da det næsten er alle partier, der står bag det her, skal jeg ikke trætte nogen med at gå mere i detaljer. Det har hr. Peter Hummelgaard Thomsen gjort i forvejen. Jeg vil bare sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter det her forslag, da det er en gammel aftale, som vi selvfølgelig stadig væk står ved.

Tak til ordføreren. Ingen har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører har på fornem vis gennemgået lovforslagets indhold. Det er som sagt en genfremsættelse, og vi støtter det her lovforslag. Det handler jo grundlæggende om ny regulering af ansættelsesklausuler, og det udspringer af et ønske om at skabe bedre vilkår for væksten i samfundet og skabe en højere lønmodtagermobilitet og videnspredning til gavn for produktiviteten på arbejdsmarkedet. Det her lovforslag bygger på en bred politisk aftale, som arbejdsmarkedets parter efterfølgende har bidraget til at få gjort endnu bedre, og der er med det her lovforslag fundet en balance, som Venstre ønsker at fastholde.

På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre støtter det her lovforslag, og jeg skal også på vegne af Det Konservative Folkeparti meddele, at de ligeledes støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Enhedslisten er grundlæggende imod, at danske arbejdere, lønmodtagere og funktionærer skal begrænses i deres mobilitet på arbejdsmarkedet. Der kan bestemt være enkelte grunde til at bruge ansættelsesklausuler.

Vi undrede os da på et tidspunkt over at se, at Finanstilsynets direktør, som jo er den øverste kontrollant af bankerne, lige pludselig var direktør ovre i Finansrådet, som er bankernes interesseorganisation. Her kunne man måske godt have tænkt sig, at der var en eller anden form for ansættelsesklausul, der gjorde, at sådan et skifte kunne man ikke foretage inden for en bestemt årrække. Der var trods alt meget god viden at slæbe med fra Finanstilsynet til Finansrådet.

Men for almindelige arbejdere, lønmodtagere og funktionærer synes vi at det er utidigt at bruge den her slags ting. De nuværende ansættelsesklausuler er i vid udstrækning blevet misbrugt af arbejdsgiverne til at stavnsbinde ansatte, f.eks. en bogholder eller en almindelig funktionær, fordi de jo er blevet truet med store erstatningskrav af deres arbejdsgivere på grund af ansættelsesklausulerne. Det er en slags stavnsbinding år 2015. Det er noget, man selv i landbruget er gået bort fra som bekendt for mange år siden – 1788, så vidt jeg husker.

Vi synes, at det er absurd, at f.eks. 11 pct. af HK/Privats medlemmer er omfattet af en ansættelsesklausul. 11 pct. er trods alt hver niende HK'er på det private område. Der er kun 1 ½ pct. af HK's medlemmer, der f.eks. er ledere, og det er kun for dem, hvor vi mener at det kunne diskuteres i nogle tilfælde. Det betyder konkret, at f.eks. en almindelig bogholder fra et stort firma med mange kunder ikke kan søge job i branchen, hvis der er en klausul, og det er efter vores mening helt absurd, når bogholderen ikke kender til andet end f.eks. indbetalingerne til banken.

Lovforslaget har til formål at prøve at begrænse de her ulovlige klausuler, og det skal da også siges, at på enkelte områder, f.eks. på timelønsområdet, er der fordele ved det. Men det nye lovforslag løser efter vores mening ikke problemet, som jeg før nævnte, med HK'erne. Man ændrer lidt på reglerne specielt for de timelønnede, som jeg nævnte, og derfor er lovforslaget også efter vores mening uambitiøst. Problemerne med det nye lovforslag er følgende:

For det første er der stadig væk mulighed for virksomhederne for at lave ulovlige jobklausuler, som forhindrer ansatte i at tage ansættelse i et andet firma, uden at det koster en bøde eller en erstatning til de ansatte, og for det andet er det omkostningsfrit for en arbejdsgiver at påtvinge lønmodtagere ulovlige konkurrence- og kundeklausuler, fordi der ikke er krav om bod og godtgørelse. For det tredje er der ingen krav om, at der løbende skal betales for at påtvinge lønmodtageren en ansættelsesklausul. Det er først ved opsigelsen, at der skal betales, og det betyder, at arbejdsgiveren i virkeligheden selv bestemmer, hvornår virksomheden fraskriver sig klausulen, mens den ansatte ikke kan fraskrive sig klausulen.

Så er der et begreb her, som vi er nødt til at fokusere på. Det hedder helt særlig betroet. Det er ikke defineret, og det giver jo arbejdsgiverne frie fortolkningsmuligheder. Det betyder, at der fortsat vil være mange helt almindelige ansatte, som påtvinges de her stavnsbindingsregler. Der er efter vores mening åbnet en hel ladeport for fortolkninger på det her område, uden at der gives hjælp til at få klar besked om, hvad helt særlig betroet er for en størrelse.

Til sidst vil jeg sige, at der ikke er lagt op til, at der etableres et hurtigtvirkende tvistløsningssystem. Det betyder, at det nuværende meget langsomme system fortsætter, så en afgørelse om ulovlige klausuler først er afgjort mange måneder efter, at de anvendt. Det betyder, at det ikke bare er gratis, men også uden risiko for arbejdsgiveren at anvende klausulerne. Det er ikke godt nok efter vores mening, og på den baggrund vil vi sige, at Enhedslisten er meget kritisk over for det, der ligger her, og vil opfordre regeringen til at lytte bl.a. til HK's indvendinger, således at de almindelige lønmodtageres rettigheder sikres ordentligt i loven, når vi nu er i gang med at få rettet op på fejlene.

Vi vil under udvalgsbehandlingen stille de fornødne ændringsforslag og tage stilling, når vi ser resultatet af udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Henning Hyllested. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Der er jo tale om en genfremsættelse af et lovforslag, som ikke nåede at blive behandlet, inden der blev udskrevet valg. Vi var imod det her lovforslag, da det første gang, under den sidste regering, blev fremsat. Det er først og fremmest, fordi vi mener, at løn- og ansættelsesforhold er noget, som alene arbejdsmarkedets parter skal tage sig af. Det gælder altså også på det her område.

Fagbevægelsen havde et ønske om, at politikerne gik ind og ændrede reglerne på det her område. Det lyttede den tidligere regering til. Derefter satte arbejdsmarkedets parter sig så sammen og udarbejdede det, der så i det store hele er blevet til det lovforslag, vi behandler i dag. Men når det bliver fremlagt, som om det her er et udtryk for en frivillig aftale mellem arbejdsmarkedets parter, er det altså forkert. Arbejdsmarkedets parter – og i det her tilfælde arbejdsgiverne – fik at vide: Vi ændrer det her; I kan lave en aftale, men vi ændrer det her. Det er jo ikke udtryk for frivillighed. Det er jo frivillighed med en pistol for panden, så at sige.

Så vi kan ikke støtte det her lovforslag. Tak.

Tak til Joachim B. Olsen. Den næste ordfører er fru Josephine Fock for Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget vil de nuværende regler for konkurrence- og kundeklausuler gælde alle lønmodtagere og ikke kun funktionærer, som tilfældet er i den eksisterende lov.

Lovforslaget medfører en række betingelser, som arbejdsgiver skal overholde for at kunne forpligte lønmodtager via ansættelsesklausuler. Bl.a. skal klausulerne maksimalt kunne gøres gældende i op til 12 måneder efter medarbejderens fratræden, aftaler om klausuler skal indgås skriftligt og kompensationsreglerne ændres, så lønmodtageren kompenseres, i forhold til hvor lang en periode klausulerne dækker.

Vi ser det som positivt, at man ønsker at begrænse brugen af ansættelsesklausuler og overordnet forbyde jobklausuler, således at man sikrer lønmodtagernes bevægelighed og en større videndeling på arbejdsmarkedet til fordel for os alle sammen. En høj mobilitet sikrer en større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og kvalifikationerne finder derhen, hvor de har størst værdi, både for den enkelte lønmodtager og for samfundsøkonomien som sådan. Samtidig er vi i Alternativet glade for et forslag, der kan bidrage til at skabe bedre rammer om iværksætterkulturen i Danmark, idet denne fleksible bevægelighed og større videndeling giver mulighed for, at tidligere medarbejdere med dyrebare erfaringer og viden kan stifte nye virksomheder, som derved lettere kan opstå. Derved kan flere mennesker gå fra at tage et arbejde til at skabe et arbejde.

Derfor støtter vi i Alternativet forslaget, og vi vil gerne anerkende det arbejde, der er lagt forud for forslaget, nemlig ved udarbejdelsen af »Vækstpakken 2014«. Samtidig har vi hørt fra store fagforeninger i tidligere høringssvar, at de har tilkendegivet, at de ønsker et forbud mod ansættelsesklausuler. Jeg vil derfor også gerne signalere, at vi i udvalgsarbejdet er åbne for ændringsforslag, så vi kan kvalificere det her lovforslag endnu mere. Men overordnet er vi altså tilfredse med forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Nu har adskillige af ordførerkollegaerne jo meget nøje fortalt, hvad aftalen bag det her lovforslag går ud på. Jeg skal bare helt kort tilføje, at det jo faktisk er en udmøntning af en delaftale tilbage fra vækstpakken, hvor vi var et rigtig stort flertal af partier, som ønskede at begrænse brugen af de her ansættelsesklausuler. Jeg synes, som vi også fremførte i debatten før valget – det her er jo en genfremsættelse – at vi nu finder en god balance mellem de hensyn, som vi skal tage og bør tage, både til arbejdstagerne, men jo også til arbejdsgivere og samfundsøkonomi. Det er fortsat muligt for virksomheder, der har behov for det, at beskytte egentlige forretningshemmeligheder ved at anvende klausuler, når det handler om kunder, og når det handler om konkurrence, men omvendt har vi jo set her, at der var en vis asymmetri, fordi det er arbejdstageren, der her er den udsatte part, og derfor har vi haft det her politiske ønske om at regulere.

Det er så det, vi gør nu, også for samlet set at styrke samfundsøkonomien, i forhold til hvordan ansættelsesklausuler bruges. Så i Radikale Venstre bakker vi selvfølgelig også fortsat op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er beskæftigelsesministeren, da vi jo har fået meddelelse fra to af de øvrige partier, som ikke var til stede i salen.

Tak. Jeg vil gerne takke ordførerne for den velvillige behandling af forslaget. Lovforslaget er som bekendt en genfremsættelse af et lovforslag, som blev behandlet i foråret, og som bortfaldt som følge af udskrivelsen af folketingsvalget. Lovforslaget blev derfor alene førstebehandlet, inden det bortfaldt.

Jeg har valgt at genfremsætte forslaget stort set uændret alene med nogle mindre tekniske bemærkninger. Det er regeringens vurdering, at lovforslaget understøtter balancen mellem lønmodtagernes, virksomhedernes og samfundets interesser, og samlet set vil det være med til at styrke produktiviteten i danske virksomheder. Balancen i lovforslaget er også kommet til udtryk, idet arbejdsmarkedets parter i enighed har bidraget til den konkrete udmøntning af dette lovforslag.

Jeg er glad for, at drøftelsen i dag har vist, at lovforslaget kan opfylde de intentioner og ønsker, som ligger i den politiske aftale, og jeg ser frem til den videre behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.