Retsudvalget 2015-16
L 24
Offentligt
1566193_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. november 2015
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2015-0037-0137
1786777
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (tilslutning til fjendtlig væbnet styrke), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. november 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Søren Pind
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 24 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om tilslutning med henblik på at udføre sanitetsarbejde undtages som form for tilslutning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (tilslutning til fjendtlig væbnet styrke):
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at tilslutning med
henblik på at udføre sanitetsarbejde undtages som form for til-
slutning, der kriminaliseres med de foreslåede bestemmelser?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven,
som bl.a. kriminaliserer den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den
danske stat, og som under en væbnet konflikt, i hvilken den danske stat er
part, er tilsluttet en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den dan-
ske stat. Forslaget bygger på Straffelovrådets forslag i rådets udtalelse om
visse spørgsmål vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede konflik-
ter i udlandet, som den danske stat er part i (betænkning nr. 1556/2015).
Som det fremgår af pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
Justitsministeriet enig med Straffelovrådet i, at det ikke bør være en betin-
gelse for straf, at tilslutning til en fjendtlig væbnet styrke sker med henblik
på at deltage i kamphandlinger, og at også tilslutning med henblik på at
fungere som f.eks. sanitetspersonale eller feltpræst bør være omfattet, når
disse organisatorisk er en del af den væbnede styrke.
Justitsministeriet finder således ikke grundlag for at undtage tilslutning til
en fjendtlig væbnet styrke med henblik på at udføre sanitetsarbejde fra den
foreslåede kriminalisering.
Det bemærkes i øvrigt, at den gældende bestemmelse i straffelovens
§ 114 e efter omstændighederne vil kunne anvendes på en person, der
fremmer virksomheden for en terrororganisation ved at udføre sanitetsar-
bejde for organisationen.
2