Retsudvalget 2015-16
L 24
Offentligt
1566195_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.:
11. november 2015
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2015-0037-0137
1786775
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Tilslutning til fjendtlig væbnet styrke), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. november 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Søren Pind
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 24 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren er indstillet på at stille ændringsforslag til lovforslaget eller vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Tilslutning til fjendtlig væbnet styrke):
”Er ministeren indstillet på at stille ændringsforslag til lov-
forslaget, der indeholder en definition af, hvornår der er tale
om, at en person har tilsluttet sig en væbnet styrke for en part,
som kæmper mod den danske stat, og i benægtende fald, vil
ministeren da yde teknisk bistand til udarbejdelse af et sådant
ændringsforslag?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven,
som bl.a. kriminaliserer den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den
danske stat, og som under en væbnet konflikt, i hvilken den danske stat er
part, ”er tilsluttet en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den dan-
ske stat”. Den foreslåede formulering af gerningsindholdet er i overens-
stemmelse med Straffelovrådets forslag i rådets udtalelse om visse
spørgsmål vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i
udlandet, som den danske stat er part i (betænkning nr. 1556/2015).
Lovforslagets bemærkninger indeholder en udførlig beskrivelse af, hvor-
dan den foreslåede lovtekst skal forstås. I lyset af de modtagne høringssvar
over Straffelovrådets udtalelse er der i den forbindelse i lovforslagets be-
mærkninger medtaget en mere udførlig beskrivelse af begrebet ”væbnet
styrke” end i Straffelovrådets lovudkast. Lovforslagets bemærkninger in-
deholder også – ligesom Straffelovrådets lovudkast – en udførlig beskri-
velse af begrebet ”er tilsluttet” (en væbnet styrke). Det samme gælder med
hensyn til de øvrige dele af gerningsindholdet i den foreslåede bestemmel-
se.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke umiddelbart peges på en
mere hensigtsmæssig beskrivelse i lovteksten af gerningsindholdet for den
foreslåede bestemmelse. Justitsministeriet finder derfor ikke grundlag for
at fremsætte et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet.
Af samme grund har Justitsministeriet ikke på det foreliggende grundlag
mulighed for at yde teknisk bistand til et ændringsforslag som nævnt i
spørgsmålet. Det bemærkes herved, at et ændringsforslag, som indeholder
en ”definition” af, hvornår den citerede del af gerningsindholdet er opfyldt,
i realiteten vil gå ud på at omformulere denne del af gerningsindholdet.
2