Retsudvalget 2015-16
L 24
Offentligt
1566226_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
11. november 2015
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2015-0037-0137
Dok.:
1779785
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (tilslutning til fjendtlig væbnet styrke), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. november 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 24 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om de særlige forholdsregler og efterforskningsskridt, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre danske myndigheder har taget for at opklare og retsforfølge lovovertrædelser begået af danske statsborgere og dansk bosatte personer udrejst til Irak og Syrien, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (tilslutning til fjendtlig væbnet styrke):
”Hvad kan ministeren oplyse om særlige forholdsregler og ef-
terforskningsskridt, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet og andre danske myndigheder har
taget for at opklare og retsforfølge lovovertrædelser begået af
danske statsborgere og dansk bosatte personer udrejst til Irak
og Syrien, siden Folketinget den 27. august 2014 meddelte
samtykke til, at et dansk militært bidrag blev stillet til rådighed
for indsatsen mod Islamisk Stat?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-
talelser fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
Rigsadvokaten har, på vegne af begge myndigheder, oplyst følgende:
”1. Personer, der rejser til udlandet for at deltage i en væbnet
konflikt, herunder i Syrien og Irak, kan under deres ophold i
udlandet efter omstændighederne have gjort sig skyldige i
overtrædelser af straffeloven, herunder straffelovens bestem-
melser om terrorisme, som kan give anledning til en strafferet-
lig forfølgning af de pågældende ved hjemkomsten til Dan-
mark.
Det er som udgangspunkt Politiets Efterretningstjeneste (PET),
der har ansvaret for efterforskning af sager om overtrædelse af
bestemmelserne i straffelovens kapitel 13 om bl.a. terrorisme.
Sådanne sager kan dog også undtagelsesvis efter aftale med
PET efterforskes af en politikreds i samarbejde med PET. Øv-
rige overtrædelser af straffeloven vil som udgangspunkt være
forankret i politikredsene.
For så vidt angår de sager, der behandles i politikredsene, har
Rigsadvokaten i november 2014 iværksat en forelæggelsesord-
ning, hvorefter straffesager mod personer, der er rejst til ud-
landet for at deltage i en væbnet konflikt, skal forelægges for
den regionale statsadvokat, inden der indledes efterforskning.
Ordningen blev iværksat med henblik på at skabe en bedre ko-
ordination af behandlingen af sådanne sager.
Ordningen, der fortsat er gældende, omfatter alle sager, hvor
en politikreds overvejer at indlede efterforskning mod en per-
son, der har været rejst til udlandet for at deltage i en væbnet
konflikt, for gerninger begået under opholdet i udlandet. Den
omfatter endvidere sager, hvor personer bosiddende her i lan-
det mistænkes for dels at hverve personer til at udrejse til ud-
2
L 24 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om de særlige forholdsregler og efterforskningsskridt, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre danske myndigheder har taget for at opklare og retsforfølge lovovertrædelser begået af danske statsborgere og dansk bosatte personer udrejst til Irak og Syrien, til justitsministeren
landet for at deltage i en væbnet konflikt, dels på anden måde
fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økono-
misk støtte). Politikredsen skal forelægge sådanne sager for
den regionale statsadvokat, ligesom kredsen skal orientere
PET. Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten, hvis der
bliver truffet beslutning om at indlede efterforskning.
Forelæggelsespligten gælder også i tilfælde, hvor kredsen på
baggrund af en efterforskning overvejer at rejse sigtelse eller
tiltale mod nogen. Også i disse tilfælde skal statsadvokaten
orientere Rigsadvokaten og PET.
2.
Det kan endvidere oplyses, at justitsministeren i juli 2015
traf beslutning om at nedsætte en særlig indsatsgruppe bestå-
ende af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Statsadvokaten i Køben-
havn, Københavns Politi og PET. Indsatsgruppen har til opga-
ve at sikre de bedst mulige rammer for at retsforfølge personer,
der har overtrådt dansk lovgivning i forbindelse med deltagelse
i den væbnede konflikt i Syrien og Irak.
Indsatsgruppen har i løbet af efteråret afholdt et antal møder,
herunder bl.a. med repræsentanter fra det amerikanske Justits-
ministerium og FBI. Formålet med mødet var erfaringsudveks-
ling.
3.
Inden for de anførte rammer er det et særdeles højt priorite-
ret område at behandle og vurdere konkrete tilfælde, hvor der
kan være grundlag for at rejse straffesager. I den forbindelse
anvendes alle relevante efterforskningsskridt, og målet er, så
vidt det overhovedet er muligt, at kunne retsforfølge personer,
som på den ene eller anden måde har gjort sig skyldige i alvor-
lige lovovertrædelser på området. Uanset at der i sagens natur
kan være blandt andet betydelige bevismæssige udfordringer,
når det handler om gerninger i f.eks. Syrien, er der i flere til-
fælde rejst sigtelser (herunder i nogle tilfælde in absentia). Det
er min forventning, at der også med afsæt i den nævnte ind-
satsgruppes arbejde i den kommende tid vil komme yderligere
sager, herunder sådan at jeg forventer, at der vil være grundlag
for at rejse tiltale mod én eller flere personer i forbindelse med
deres tilknytning til terrorbevægelser i Syrien eller Irak.”
Jeg kan ikke i øvrigt inden for rammerne af en folketingsbesvarelse besva-
re spørgsmål om PET’s arbejde. Det gælder bl.a. mere generelle spørgsmål
om PET’s arbejdsmetoder og kapacitet, spørgsmål om tilrettelæggelsen af
konkrete efterretnings- og efterforskningsindsatser og spørgsmål om kon-
krete oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af.
3