Retsudvalget 2015-16
L 24
Offentligt
1566191_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.:
11. november 2015
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2015-0037-0137
1786779
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (tilslutning til fjendtlig væbnet styrke), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. november
2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Søren Pind
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 24 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministerens holdning til et forslag om at den til en hver tid siddende regeringen tydeligt og entydigt skal kommunikere, hvorvidt Danmark er i væbnet konflikt og hvilke parter eller grupperinger Danmark er i væbnet konflikt med, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af straffeloven (tilslutning til fjendtlig væbnet styrke):
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til et forslag om, at
den til en hver tid siddende regeringen tydeligt og entydigt skal
kommunikere, hvorvidt Danmark er i væbnet konflikt, og hvil-
ke parter eller grupperinger Danmark er i væbnet konflikt med,
med den konsekvens at det vil være strafbart efter de foreslåe-
de bestemmelser at tilslutte sig disse parter eller grupperin-
ger?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven,
som bl.a. kriminaliserer den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den
danske stat, og som under en væbnet konflikt, i hvilken den danske stat er
part, er tilsluttet en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den dan-
ske stat.
Efter regeringens opfattelse vil det ikke være hensigtsmæssigt at gøre det
til en betingelse for strafansvar for tilslutning til en fjendtlig væbnet styrke,
at den til enhver tid siddende regering udtrykkeligt har erklæret, at Dan-
mark er i væbnet konflikt mod den pågældende væbnede styrke. Den fore-
slåede bestemmelse bør f.eks. også kunne anvendes, hvor en væbnet styrke
angriber Danmark eller danske styrker på en sådan måde, at Danmark
dermed kommer i væbnet konflikt mod den pågældende væbnede styrke.
Noget andet er, at der som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 2, i praksis vil skulle være et sikkert grundlag for at antage, at Danmark
deltager i en væbnet konflikt, før straf for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse kan komme på tale.
Endvidere følger det af straffelovens § 19, at kun forsætlige overtrædelser
af den foreslåede bestemmelse kan straffes. Som anført i bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 2, kræves der dermed bl.a. forsæt med hensyn til,
at der på gerningstidspunktet eksisterer en væbnet konflikt, i hvilken den
danske stat er part. Som ligeledes anført i bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2, må det antages, at en offentlig tilkendegivelse fra regeringens
side af, at Danmark er indtrådt som part i en given væbnet konflikt, i prak-
sis vil kunne gøre det lettere at bevise en persons forsæt med hensyn til
denne del af gerningsindholdet. Det bemærkes herved, at bevisbyrden på-
hviler anklagemyndigheden, og at manglende bevis for forsæt betyder, at
2
L 24 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministerens holdning til et forslag om at den til en hver tid siddende regeringen tydeligt og entydigt skal kommunikere, hvorvidt Danmark er i væbnet konflikt og hvilke parter eller grupperinger Danmark er i væbnet konflikt med, til justitsministeren
den pågældende ikke kan straffes for overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse.
Endelig bemærkes, at de relevante myndigheder, som det også fremgår af
den kommenterede høringsoversigt (L 24 – bilag 1), løbende overvejer,
hvordan der mest hensigtsmæssigt sikres størst mulig klarhed om dansk
status i relation til væbnede konflikter.
3