Til lovforslag nr.
L 24
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 00. november 2015
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven.
(Tilslutning til fjendtlig væbnet styrke)
[af justitsministeren (Søren Pind)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til
1. behandling den 29. oktober 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Straffelovrådets udtalelser har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 27. maj 2015
udtalelserne til udvalget, jf. REU alm. del –bilag 323
(2014-15, 1. samling). Den 7. oktober 2015 sendte justitsmi-
nisteren de indkomne høringssvar og et notat herom til ud-
valget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, [hvoraf justitsministeren har besvaret de
10. ]
2. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
<>
Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget kan bakke op om forslagets hensigt
om at styrke myndighedernes muligheder for at retsforfølge
danske statsborgere eller herboende udlændinge, som tilslut-
ter sig fjendtligt væbnede styrker og terrorbevægelser.
Enhedslisten, Alternativet og SF har under udvalgsarbej-
det stillet en række spørgsmål, der til en vis grad har afklaret
lovforslagets konsekvenser med hensyn til, i hvilket omfang
eksempelvis civile og sanitetsarbejdere ville kunne blive
ramt af lovforslaget, og om lovforslaget vil kunne bruges til
at straffe personer, der tilslutter sig de kurdiske styrker, der
aktuelt i Irak bekæmper samme fjende, som dansk militær
bekæmper. Det er vigtigt, at det i bemærkningerne er præci-
seret at Danmark ikke overskrider folkeretten og internatio-
nale konventioner.
Enhedslisten, Alternativet og SF havde dog gerne set, at
det var blevet præciseret yderligere, hvorledes ”tilslutning
til”, ”væbnet gruppe”, hvorvidt Danmark er part i en væbnet
konflikt og hvilke grupper, der regnes for ”fjendtlige” skal
defineres.
Enhedslisten, Alternativet og SF noterer sig, at det i
punkt 3.3.1. (jf. punkt 3.3.5.) i bemærkningerne til lovforsla-
get fremgår, at kriminaliseringen med lovforslaget alene ud-
strækkes til konflikter, som Danmark er part i, og ikke kon-
flikter, hvor alene en af Danmarks allierede er part.
Enhedslisten, Alternativet og SF understreger behovet
for, at de danske myndigheder arbejder målrettet for at ind-
samle beviser for krigsforbrydelser og søge de skyldige dra-
get til ansvar og ønsker Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet styrket med henblik på at
opklare og retsforfølge krigsforbrydelser – uanset om disse
begås af danske borgere eller andre.
Ud fra en samlet vurdering vælger Enhedslisten, Alterna-
tivet og SF at støtte lovforslaget.
Enhedslistens medlemmer af udvalget ser intet behov for,
at begrebet ”landsforræderi” nævnes i straffeloven. Menne-
sker, der tilslutter sig en væbnet styrke eller terrorbevægel-
se, som begår krigsforbrydelser, skal straffes for deres kon-
krete forbrydelser – herunder medvirken til forbrydelser –
ikke for et angiveligt moralsk svigt i forhold til Danmark.
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for be-
tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
DokumentId
Journalnummer