Retsudvalget 2015-16
L 23
Offentligt
1568827_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
16. november 2015
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2015-0037-0130
Dok.:
1767050
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven (Poli-
tiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i ter-
rorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om flypassagerer i for-
bindelse med toldkontrol m.v.), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 20. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at lovforslaget reelt er et forsøg på at omgå retsplejelovens regler om edition, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldlo-
ven (Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypas-
sagerer i terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om
flypassagerer i forbindelse med toldkontrol m.v.):
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor de almindelige bestem-
melser i retsplejeloven vedrørende tvangsindgreb, herunder
editionspålæg, samt mulighed for at foretage indgreb uden
retskendelse såfremt øjemedet ville forspildes, hvis der indhen-
tes en retskendelse, ikke er tilstrækkeligt i udførelsen af PET’s
arbejde?”
Svar:
1.
Som det fremgår af pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
kan PET i dag anvende retsplejelovens regler om straffeprocessuelle
tvangsindgreb til at indhente PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne.
Efter retsplejelovens § 804 om edition kan der som led i efterforskningen
af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, meddeles f.eks. et
luftfartsselskab pålæg om at udlevere PNR-oplysninger, hvis der er grund
til at antage, at oplysningerne kan tjene som bevis.
Editionspålæg meddeles som udgangspunkt efter forudgående retskendel-
se. PET har dog mulighed for selv at træffe beslutning om edition, hvor
indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I så
fald skal PET – hvis der fremsættes anmodning herom – efterfølgende in-
den for 24 timer forelægge sagen for retten til godkendelse.
PET vil endvidere efter omstændighederne kunne anvende andre af rets-
plejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb til at tilve-
jebringe PNR-oplysninger.
Et editionspålæg forudsætter bl.a. – ligesom de øvrige relevante straffe-
processuelle tvangsindgreb – at der foreligger mistanke om et strafbart
forhold.
2.
Det er ikke muligt at indhente PNR-oplysninger efter retsplejelovens
regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb på et stadie, hvor der ikke er
grundlag for en mistanke om et strafbart forhold.
2
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at lovforslaget reelt er et forsøg på at omgå retsplejelovens regler om edition, til justitsministeren
PETs arbejde er i vidt omfang forebyggende, hvilket nødvendiggør, at PET
kan indhente oplysninger, selv om det er forbundet med usikkerhed, om de
personer, der undersøges, reelt har til hensigt at begå strafbare forhold. Ef-
terretningsarbejde har ofte karakter af ”at lægge et puslespil”, hvor enkelt-
oplysninger ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplys-
ningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende
betydning for det terrorforebyggende arbejde.
Det er efter omstændighederne ikke tilstrækkeligt for at opnå f.eks. et edi-
tionspålæg, at PET har en formodning bestyrket af konkrete omstændighe-
der om, at oplysninger om en person eller kreds af personer må antages at
have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyg-
gelse og efterforskning af forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12
og 13 (spionage, terrorisme mv.).
PET har endvidere behov for løbende at kunne følge PNR-oplysninger i
forhold til særlige destinationer og rejsemønstre, som vurderes at være re-
levante i bl.a. terrormæssig sammenhæng, hvilket bl.a. vil styrke PETs
muligheder for at identificere danskere og herboende udlændinge, som rej-
ser til konfliktzoner for at kæmpe med terrororganisationer (foreign figh-
ters). Herved vil PET f.eks. kunne få bedre muligheder for at opdage, hvis
personer, som færdes i militante islamistiske miljøer i Danmark, udrejser –
eller planlægger at udrejse – til destinationer med forbindelse til Syrien el-
ler Irak, og nok så vigtigt, hvornår sådanne personer i givet fald rejser til
Danmark igen.
3.
Det er ikke en nyskabelse, at myndigheder har adgang til PNR-
oplysninger, uden at retsplejelovens regler, herunder krav om retskendelse,
skal iagttages.
SKAT har således i mange år i henhold til toldloven haft adgang til PNR-
oplysninger til brug for toldkontrol uden retskendelse. Senest fik det al-
mindelige politi ved lov nr. 271 af 25. marts 2015 om ændring af udlæn-
dingeloven adgang til passageroplysninger (de såkaldte API-oplysninger)
til brug for grænsekontrol uden retskendelse.
Luftfartslovens § 148 a – der blev vedtaget af Folketinget i 2006 i forbin-
delse med anti-terrorpakke II, men som ikke er sat i kraft – indebærer lige-
ledes en ordning uden krav om retskendelse. Efter PNR-direktivforslaget
indhentes PNR-oplysninger også uden retskendelse.
3