Retsudvalget 2015-16
L 23
Offentligt
1568613_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
16. november 2015
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2015-0037-0130
Dok.:
1786137
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
(Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i
terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om flypassagerer i
forbindelse med toldkontrol m.v.), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 5. november 2015. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ministeren vil redegøre for udgifterne for erhvervslivet i forbindelse med lovforslaget, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og
toldloven (Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om
flypassagerer i terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger
om flypassagerer i forbindelse med toldkontrol m.v.):
”Vil ministeren redegøre for udgifterne for erhvervslivet i for-
bindelse med lovforslaget?”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger for-
ventes lovforslaget ikke at have væsentlige økonomiske og administrative
konsekvenser for luftfartsselskaberne mv.
Luftfartselskaberne har således allerede i dag pligt til at meddele oplysnin-
ger om deres passagerer og besætningsmedlemmer til told- og skattefor-
valtningen. Valget af lovmodel indebærer, at luftfartselskaberne fortsat vil
skulle levere PNR-oplysninger til én myndighed.
Som det fremgår af pkt. 1.3 og 4.4.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, understøtter lovforslaget også en så administrativ smidig løsning
som muligt for bl.a. luftfartselskaberne. SKAT er således ved at etablere
en elektronisk løsning, der vil kunne modtage data i de formater, der alle-
rede anvendes af luftfartsselskaberne. It-løsningen vil blive opbygget, så
den baserer sig på de eksisterende aftalte internationale standarder og defi-
nitioner, som International Air Transport Association (IATA), Internatio-
nal Civil Aviation Organization (ICAO) og World Customs Organization
(WCO) har udarbejdet, og som luftfartsselskaberne er bekendt med fra an-
dre lande. Uanset hvilket af de gængse systemer/formater det enkelte luft-
fartsselskab i dag anvender, vil data således let kunne overføres til SKATs
planlagte it-løsning. Derved vil omkostningerne for luftfartsselskaberne
blive minimale.
Som det fremgår af pkt. 4.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
det er sigtet med lovforslaget, at luftfartsselskaberne – når den elektroniske
løsning er etableret – vil skulle levere de oplysninger, der er omfattet af
lovforslaget, elektronisk.
Det forventes, at SKAT omkring årsskiftet 2015/2016 vil være nået så
langt med den elektroniske løsning, at luftfartsselskaberne vil kunne med-
2
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ministeren vil redegøre for udgifterne for erhvervslivet i forbindelse med lovforslaget, til justitsministeren
dele oplysningerne elektronisk, og lovforslaget vil således kunne sættes i
kraft på dette tidspunkt, jf. nærmere herom i lovforslagets § 3 og bemærk-
ningerne hertil. Det kan dog ikke udelukkes, at de enkelte luftfartsselska-
ber vil have behov for en periode til at indrette sig på at overføre PNR-
oplysninger elektronisk til SKATs it-løsning.
Der lægges således op til, at der i medfør af den foreslåede bemyndigel-
sesbestemmelse vil kunne fastsættes regler om, at luftfartsselskaberne i en
kortere overgangsperiode også vil have mulighed for at levere oplysnin-
gerne inden for rammerne af de hidtidige aftaler mellem SKAT og selska-
berne. Den nærmere tidsmæssige ramme for denne overgangsordning vil
blive fastlagt i denne bekendtgørelse.
Det bemærkes herudover, at Brancheforeningen Dansk Luftfart og Dansk
Industri i forbindelse med, at lovforslaget var i høring afgav et fælles hø-
ringssvar. Det fremgik bl.a. af høringssvaret, at Brancheforeningen Dansk
Luftfart og Dansk Industri har forståelse for behovet for, at de relevante
myndigheder har adgang til oplysninger, der kan medvirke til at opretholde
maksimal sikkerhed mod terrorhandlinger. Erhvervsorganisationerne gav
herudover udtryk for, at det er afgørende for erhvervet, at de ordninger, der
måtte indføres, er fuldt afstemt med tilsvarende internationale standarder,
og at det herudover er afgørende for de danske luftfartsvirksomheders
konkurrenceevne, at lovændringerne ikke medfører krav til ændringer i
luftfartsselskabernes IT-systemer og egen datafangst, hvad enten denne
angår PNR- eller API-oplysninger.
3