Retsudvalget 2015-16
L 23
Offentligt
1568605_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
16. november 2015
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2015-0037-0130
Dok.:
1767120
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
(Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i
terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om flypassagerer i
forbindelse med toldkontrol m.v.), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 20. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om der er tale om en afgrænset personkreds, når der er tale om mere end 25 mio. rejsende personer hvert år, som anført i bemærkningerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og
toldloven (Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om
flypassagerer i terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger
om flypassagerer i forbindelse med toldkontrol m.v.):
”Som anført i bemærkningerne er forslaget et indgreb i Men-
neskerettighedskonventionens art. 8 om retten til privatliv.
Skal dette være lovligt, skal indgrebet være proportionelt. Vil
ministeren i den forbindelse fastholde, at der er tale om en af-
grænset personkreds, når der er tale om mere end 25 mio. rej-
sende personer hvert år?”
Svar:
I pkt. 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der redegjort for lov-
forslagets forhold til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention, herunder konventionens artikel 8 om retten til privatliv mv.
Som det fremgår heraf, vurderes lovforslaget at være foreneligt med artikel
7 og 8 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og artikel 8 om retten
til privatliv mv. i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I den forbindelse omtales EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de for-
enede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd., hvor Dom-
stolen foretog en samlet vurdering af, om det indgreb i EU-borgernes ret-
tigheder efter Charterets artikel 7 og 8, som Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2006/24/EF (logningsdirektivet) indebar, var begrænset til det
strengt nødvendige. Domstolen fandt – med henvisning til samtlige i
dommen angivne betragtninger – at EU-lovgiver ved ikke at have fastsat
klare og præcise regler for medlemsstaterne havde overskredet de grænser,
som overholdelsen af proportionalitetsprincippet kræver, henset til Charte-
rets artikel 7, 8 og 52, stk. 1, jf. dommens præmis 65 og 69.
Endvidere sammenholdes visse præmisser fra dommen med visse elemen-
ter i den foreslåede ordning, og der peges i den forbindelse på en række
forskelle. Det fremgår således bl.a., at de oplysninger, som efter lovforsla-
get vil skulle videregives fra SKAT til PET, efter Justitsministeriets opfat-
telse har en helt anden karakter end de trafikdata vedrørende brug af fast-
nettelefoni, mobiltelefoni, internetadgang, e-mail og telefoni via internet-
tet, der blev logget i henhold til logningsdirektivet, og som omfattede alle
2
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om der er tale om en afgrænset personkreds, når der er tale om mere end 25 mio. rejsende personer hvert år, som anført i bemærkningerne, til justitsministeren
abonnenter og registrerede brugere og dermed praktisk talt hele den euro-
pæiske befolkning. Der peges i den forbindelse bl.a. på, at de oplysninger,
som efter lovforslaget vil skulle videregives fra SKAT til PET, i vidt om-
fang er de samme, som passagerer og besætningsmedlemmer i forvejen
skal aflevere i forbindelse med en grænsepassage. Der peges desuden på,
at passagerer ved bestilling og køb af flybilletter mv. i almindelighed må
være klar over, at sådanne oplysninger efterfølgende vil blive videregivet
til SKAT med henblik på toldkontrol. Der peges også på, at lovforslaget
omfatter en
mere begrænset personkreds,
end der var tale om i ovennævn-
te dom vedrørende logningsdirektivet.
Om luftfartsselskabernes forpligtelser til at underrette passagerer om bl.a.
kategorier af modtagere af indsamlede PNR-oplysninger henvises i øvrigt
til Justitsministeriets oversendelsesbrev af 13. maj 2015 om Institut for
Menneskerettigheders høringssvar (L 23 – bilag 1).
3