Retsudvalget 2015-16
L 23
Offentligt
1568576_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
16. november 2015
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2015-0037-0130
Dok.:
1767089
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
(Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i
terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om flypassagerer i
forbindelse med toldkontrol m.v.), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 20. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om PET ønsker at få adgang til yderligere oplysninger om danske borgeres rejseruter via andre transportmidler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og
toldloven (Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om
flypassagerer i terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger
om flypassagerer i forbindelse med toldkontrol m.v.):
”Vil ministeren redegøre for, om PET ønsker at få adgang til
yderligere oplysninger om danske borgeres rejseruter via andre
transportmidler? Ønsker PET f.eks. at registrere og få adgang
til personoplysninger om alle borgere, der forlader Danmark
via tog eller bil, hvem de rejser med, hvilken bagage de med-
bringer etc.? Og hvorfor/hvorfor ikke? Og vil ministeren være
indstillet på at give PET en sådan adgang?”
Svar:
Lovforslaget vedrører PET’s adgang til relevante oplysninger, som luft-
fartsselskaberne har om deres passagerer mv. (PNR-oplysninger) i forbin-
delse med flyvninger til og fra Danmark.
Lovforslaget vil – hvis det vedtages – imødekomme et mangeårigt ønske
fra PET om en hurtig og effektiv adgang til PNR-oplysninger.
PET står ikke alene med ønsket om en hurtig og effektiv adgang til PNR-
oplysninger. Allerede i 2006 vedtog Folketinget således luftfartslovens §
148 a, som skulle danne grundlag for etablering af et dansk PNR-system.
Indretningen af et PNR-system på grundlag af luftfartslovens § 148 a viste
sig imidlertid mere teknisk kompliceret end forudsat i forbindelse med ind-
førslen af § 148 a, og bestemmelsen er derfor ikke er sat i kraft.
Flere lande såvel inden for som uden for EU finder det nødvendigt at etab-
lere PNR-systemer, EU-kommissionen har fremsat et forslag til direktiv
herom, og i forlængelse af terrorangrebene i Paris i januar 2015 vedtog Det
Europæiske Råd på sit møde den 12. februar 2015 en erklæring indehol-
dende bl.a. et ønske om, at EU-lovgiverne hurtigst muligt vedtager et
stærkt og effektivt direktiv om europæiske passagerlister med solide data-
beskyttelsesgarantier.
Hvis der på et senere tidspunkt skulle vise sig et tilsvarende behov for også
at kunne indhente PNR-oplysninger fra f.eks. skibe – og at dette i praksis
2
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om PET ønsker at få adgang til yderligere oplysninger om danske borgeres rejseruter via andre transportmidler, til justitsministeren
kan lade sig gøre – vil regeringen også være klar til at se på en ordning
herfor.
3