Retsudvalget 2015-16
L 23 Bilag 4
Offentligt
1563550_0001.png
Retsudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
IT-Politisk Forening
c/o Jesper Lund
Carl Bernhards Vej 15, 2.tv
1817 Frederiksberg C
E-mail : [email protected]
Web : http://www.itpol.dk
Dato
: 4. november 2015
Henvendelse om L 23 Forslag til lov om
ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
IT-Politisk Forening har i april 2015 fremsendt et
høringssvar til dette lovforslag om et dansk PNR-system. I
denne henvendelse til Retsudvalget vil vi fremkomme med
et par supplerende bemærkninger, som primært vedrører
forholdet til Charter om Grundlæggende Rettigheder og de
igangværende forhandlinger om et PNR-direktiv i EU.
Det danske PNR-lovforslag og Charter om
Grundlæggende Rettigheder
Ifølge lovbemærkningerne afsnit 9 er en dansk (national)
PNR-lov efter Justitsministeriets opfattelse omfattet af
Charter om Grundlæggende Rettigheder.
EU-domstolen har i 2014 og 2015 afsagt to domme, hvis
præmisser berører indsamling af oplysninger om en hel
befolkning med henblik på retshåndhævelse. Det er især
præmis 58 og 59 i dommen om logningsdirektivet
(sagerne C-293/12 og C-594/12) og præmis 93-94 i den
nylige Safe Harbour dom (sag C-362/14).
Disse sager omhandler primært elektronisk
kommunikation, og EU-domstolen kan naturligvis have et
andet syn på indsamling og videregivelse af PNR-
oplysninger.
1
 L 23 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 4/11-15 fra IT-Politisk Forening om lovforslag L 23 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
Inden længe vil EU-domstolen imidlertid komme med en
udtalelse i en sag, som direkte omhandler PNR. I
forbindelse med ratifikation af PNR-aftalen mellem Canada
og EU har Europaparlamentet bedt om en udtalelse fra EU-
domstolen (Udtalelse 1/15). Det første spørgsmål i
Udtalelse 1/15 er om denne aftale med Canada (og
dermed indsamling af PNR-oplysninger om alle flyrejsende)
er forenelig med retten til privatliv og persondata-
beskyttelse (artikel 7 og 8) i Charter om Grundlæggende
Rettigheder.
Er den påtænkte aftale forenelig med traktaternes
bestemmelser (artikel 16 TEUF) og Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder
(artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1) for så vidt
angår fysiske personers ret til beskyttelse af
personoplysninger?
Præmisserne i udtalelsen fra EU-domstolen kan meget vel
have direkte relevans for lovforslaget om det danske PNR-
system (L 23), især hvis EU-domstolen finder, at
indsamling af PNR-oplysninger om alle flyrejsende er i strid
med artikel 7 og 8, eller hvis indsamlingen og den videre
behandling af PNR-oplysningerne skal betinges af
specifikke retsgarantier som L 23 ikke opfylder.
Overførsel af PNR-oplysninger til Forsvarets
Efterretningstjeneste
Det danske lovforslag giver mulighed for at Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) kan få generel adgang til de
indsamlede PNR-oplysninger. IT-Politisk Forening påpegede
dette i høringssvaret fra april. Dommen om Safe Harbour
C-362/14, især præmis 93 og 95, giver os anledning til at
fremkomme med yderligere bemærkninger til dette punkt.
Når FE kan få generel adgang til de PNR-oplysninger, som
Skat efter lovforslaget skal indsamle, skyldes det i første
gang at oplysningerne kan overføres til PET efter det
meget svage kriterium i PET-lovens § 3, altså medmindre
det på forhånd kan udelukkes, at oplysningerne har
relevans for tjenesten.
2
 L 23 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 4/11-15 fra IT-Politisk Forening om lovforslag L 23 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
Efter PET-lovens § 10, stk. 1 kan PET videregive
oplysninger til FE, hvis videregivelsen kan have betydning
for varetagelsen af tjenesternes opgaver. Kriteriet for
videregivelse er det samme som i PET-lovens § 3
(”medmindre det på forhånd kan udelukkes at
oplysningerne er relevante”).
I handlingsplanen ”Et stærkt værn mod terror” af 19.
februar 2015 indgår oprettelse af en fælles IT-platform, der
skal lette dataudvekslingen mellem PET og FE. Hverken
PET-loven eller FE-loven har bestemmelser, som er til
hinder for, at de indsamlede PNR-oplysninger kan indgå i
denne IT-platform og således være umiddelbart
tilgængelige for FE.
De indsamlede PNR-oplysninger vil omfatte såvel danske
borgere som europæiske borgere, der ikke i FE-lovens
forstand er “i Danmark hjemmehørende fysiske personer”
(i det følgende benævnt ”ikke-danske borgere” af
sproglige årsager). Hvis PNR-oplysningerne overføres til FE,
er der imidlertid forskellige rettigheder for de to grupper af
personer.
FE har meget få begrænsninger på videregivelse af
oplysninger til udenlandske myndigheder, herunder
National Security Agency (NSA) i USA, når der er tale om
ikke-danske borgere. Ikke-danske borgere er heller ikke
omfattet af den indirekte indsigtsret og klageadgangen til
Tilsynet med Efterretningstjenesterne i FE-lovens § 10.
I præmis 95 i Safe Harbour dommen C-362/14 (citeret
nedenfor) er retten til indsigt og berigtigelse en del af det
væsentligste indhold af den grundlæggende ret til en
effektiv domstolsbeskyttelse, jf. artikel 47 i Charteret.
Tilsvarende opfylder en lovgivning, der ikke
fastsætter nogen mulighed for retssubjektet til at
gøre brug af retsmidler med henblik på at få adgang
til personoplysninger, som vedrører den
pågældende, eller til at få sådanne oplysninger
berigtiget eller slettet, ikke det væsentligste indhold
af den grundlæggende ret til en effektiv
domstolsbeskyttelse, således som denne er sikret
ved chartrets artikel 47. Chartrets artikel 47, stk. 1,
opstiller således et krav om, at enhver, hvis
3
 L 23 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 4/11-15 fra IT-Politisk Forening om lovforslag L 23 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
rettigheder og friheder, som sikret af EU-retten, er
blevet krænket, skal have adgang til effektive
retsmidler for en domstol under overholdelse af de
betingelser, der er fastsat i denne artikel.
Hvis PNR-oplysningerne overføres til FE, er det
væsentligste indhold af den grundlæggende ret til effektiv
domstolsbeskyttelse jf. Charteret artikel 47 ikke til stede
for ikke-danske borgere.
IT-Politisk Forening er fuldt opmærksom på, at Charter om
Grundlæggende Rettigheder ikke gælder for behandlingen
af personoplysninger hos Forsvarets Efterretningstjeneste.
Men PNR-oplysningerne indsamles hos Skat efter en
lovgivning som er omfattet af EU-retten og dermed Charter
om Grundlæggende Rettigheder. Denne lovgivning giver
mulighed for at oplysningerne kan videregives til FE på
generel basis, hvorved i hvert fald ikke-danske borgere
fuldstændigt fratages det væsentligste indhold af en
grundlæggende ret, jf. præmis 95 ovenfor.
Ud fra præmisserne i Safe Harbour dommen, bør
videregivelsen til Forsvarets Efterretningstjeneste, eller
blot muligheden herfor, betragtes som en behandling af
personoplysninger der er omfattet af direktiv 95/46
(persondatadirektivet) og Charter om Grundlæggende
Rettigheder. De utilstrækkelige retsgarantier for ikke-
danske borgere, når oplysningerne er videregivet til FE, er i
den henseende direkte sammenlignelige med de
manglende retsgarantier for europæiske borgere, hvis
deres personoplysninger overføres til USA, hvor NSA har
generel adgang til oplysningerne (jf. præmis 31 i Safe
Harbour dommen C-312/14).
Forholdet til det kommende PNR-direktiv
Via den igangværende debat om folkeafstemningen om
retsforbeholdet har IT-Politisk Forening fået det indtryk, at
regeringen og formentlig også et flertal i Folketinget
ønsker at tilvælge det kommende PNR-direktiv, hvis dette
bliver vedtaget af EU, og hvis udfaldet af
folkeafstemningen bliver et ja.
4
 L 23 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 4/11-15 fra IT-Politisk Forening om lovforslag L 23 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
Folkeafstemningen afholdes som bekendt den 3.
december, og en vedtagelse af et PNR-direktiv er rykket
nærmere i forhold til situationen i foråret 2015, hvor
nærværende lovforslag blev sendt i høring.
Europaparlamentets LIBE-udvalg har den 15. juli vedtaget
en rapport om PNR-direktivet (Kirkhope rapporten), som
ikke afviger fundamentalt fra Kommissionens forslag, og
LIBE-udvalget har ligeledes vedtaget et mandat til at indgå
i trilog-forhandlinger med Rådet med henblik på at indgå
en endelig aftale om et PNR-direktiv. Det må forventes, at
der kommer et resultat af disse forhandlinger inden for de
kommende måneder.
På den baggrund undrer det IT-Politisk Forening, at det
danske PNR-lovforslag blev genfremsat umiddelbart efter
Folketingets åbning, og at der ud fra tidsplanen for
lovforslaget (jf. L 23, bilag 3) er lagt op til en hurtig
vedtagelse, muligvis inden den 3. december.
Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen, og hvis der
efterfølgende kommer et PNR-direktiv som Folketinget
ønsker at tilvælge, vil det utvivlsomt være nødvendigt at
revidere den netop vedtagne lov om det danske PNR-
system. Som Justitsministeren bemærker indledningsvist i
besvarelsen af spørgsmål 209, REU alm. del 2014-15 (2.
samling), er formålet med PNR-direktivet at harmonisere
medlemstaternes lovgivning om videregivelse af PNR-
oplysninger.
På flere afgørende punkter vil det fremsatte danske
lovforslag (L 23) formentlig være i strid med det
kommende PNR-direktiv. Det gælder for eksempel
muligheden for videregivelse af PNR-oplysningerne til PET
fra det nationale PNR-kontor som indsamler dem på et så
generelt grundlag som PET-lovens § 3, opbevarings-
perioderne hos Skat (2 år) og PET (op til 15 år), den
ovenfor omtalte problemstilling omkring videregivelse til
FE, samt de uafklarede spørgsmål om hvorvidt PNR-
direktivet vil omfatte flyvninger inden for EU og
medlemsstaternes muligheder for at behandle PNR-
oplysninger i videre omfang end hvad direktivet kræver
(herunder betragtning 28 i PNR-direktivforslaget).
5