L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
L 22 Bilag 1
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. oktober 2015

Procesretskontoret

Bjarke Gano

2015-4000-0187

1729933

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

udkast til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen

og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sa-

ger, oprettelse af en domsdatabase, mv.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været i en generel høring i perioden fra den 24.

august 2015 til den 21. september 2015. Udkastet er den 16.-17. september

2015 sendt til en række høringsparter, som ved en fejl ikke havde modta-

get høringen i forbindelse med den generelle høring, med en høringsfrist til

den 1. oktober 2015. Høringen har omfattet følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtli-

ge byretter, Tinglysningsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrel-

sen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Cen-

tralorganisation, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Journalist-

forbund, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske

Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Danmarks Rederifor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk InkassoBran-

cheforening, Dansk Pantebrevsforening, Danske Speditører, Voldgiftsinsti-

tuttet, Fagligt Fælles Forbund 3F, Finansrådet, Finans og Leasing, FOA –

Fag og Arbejde, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, Forenede Dan-

ske Motorejere (FDM), Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

& Pension, FSR – danske revisorer, HK/Danmark, HK/kommunal, Hånd-

værksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kuratorforeningen, Køben-

havns Retshjælp, Københavns Universitet, Landsforeningen af Forsvars-

advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Dansk Retspolitisk Forening, Syddansk Universitet,

TEKNIQ - Installatørernes Organisation, Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp, Aarhus Uni-

versitet, Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Børne- og kulturchef-

foreningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Dansk Børne- og Ungdomspsykia-

trisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Psykologforening, Fa-

bu, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i

Danmark, ForældreLANDSforeningen (FBU), Kristelig Forening til Bi-

stand for Børn og Unge, Landsforeningen Bopam, LOS – De private socia-

le tilbud, Landsforeningen af Socialpædagoger, Plejefamiliernes Landsfor-

ening, Red Barnet, Socialpædagogernes Landsforbund, Danske Insolvens-

advokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvo-

kater, Kommunernes Landsforening, Politiforbundet i Danmark, Politidi-

rektørforeningen, Datatilsynet, Dansk Kredit Råd, Dansk Told & Skatte-

forbund, Dansk IT, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvokater,

Danske Bedemænd, Ejendomsforeningen Danmark, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Foreningen Danske Inkassoadvokater, FDHI – For-

eningen for Dansk Internet Handel, Grundejernes Landsorganisation, Han-

delshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus, HK Politiet, IT-

Branchen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kriminal-

forsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægel-

se, Kvinderådet, Landbrug og Fødevarer, Lejernes Landsorganisation,

Lønmodtagerens Garantifond, Rådet for Digital Sikkerhed, Teknologisk

institut, TR Kollegiet Kriminalforsorgen, Ældre Sagen, Danske Boligad-

vokater, Danske Medier, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægti-

ge, Amnesty International, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Copenha-

gen Business School, Frederiksberg Kommune, FTF, Københavns Kom-

mune, Foreningen af beskikkede advokater og Landsforeningen af For-

svarsadvokater.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,

Tinglysningsretten, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerfor-

ening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Børnesa-

gens Fællesråd, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Danske Advo-

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier, Datatilsynet, De-

partementet for Natur, Miljø og Justitsområdet i Grønland, Finansrådet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA – Fag og Arbejde, Forbruger-

ombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklage-

re, Forhandlingsfællesskabet, FTF, Håndværksrådet, Institut for Menne-

skerettigheder, Kommunernes Landsforening, Københavns Retshjælp,

LOS – De private sociale tilbud, Politiforbundet, Realkreditforeningen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet, TEKNIQ - Installatø-

rernes Organisation, Voldgiftsinstituttet og Ældre Sagen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, HK Landsklubben Danmarks Dom-

stole, Børnesagens Fællesråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet

Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, FTF, KL, Københavns

Retshjælp, LOS - De private sociale tilbud, Syddansk Universitet,

Rigsadvokaten, Politiforbundet og Rigspolitiet

har ingen bemærkninger

til lovudkastet.

Danske Advokater, Dansk Byggeri, Forhandlingsfællesskabet, Dansk

IT og Finansrådet

er overordnet set positivt indstillet overfor lovforsla-

get.

Dansk Erhverv

kan tilslutte sig initiativet.

Danmarks Rederiforening

er overordnet set positivt indstillet overfor

lovforslaget om en digital sagsportal.

Danske Medier, Dansk Journalistforbund, Realkreditfonden og Insti-

tut for Menneskerettigheder

udtrykker stor tilfredshed med, at imple-

menteringen af en offentlig digital domsdatabase er igangsat.

Advokatrådet

støtter generelt en digitalisering af retsprocessen. Ud fra en

retssikkerhedsmæssig betragtning er det dog helt afgørende, at de ressour-

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

cer, der forventes at blive frigjort ved en digitalisering af retsprocessen,

forbliver i domstolssystemet. Endvidere støttes oprettelsen af en domsda-

tabase.

Departement for Natur, Miljø og Justitsområdet i Grønland

har ingen

bemærkninger til lovudkastet, men opfordrer til, at Grønland tænkes ind i

projekter som disse.

Den Danske Dommerforening

understreger vigtigheden af, at der frem-

over sikres en tilstrækkelig særskilt bevilling til domsdatabasen, idet dom-

stolenes almindelige driftsbevilling ikke kan rumme udgifterne til driften

af en domsdatabase.

Procesbevillingsnævnet

kan overordnet tilslutte sig lovforslaget og inten-

tionerne med digitalisering af retsprocessen. Procesbevillingsnævnet har

ikke bemærkninger til reglerne om etablering af en domsdatabase.

2.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

2.2.1. Domstolenes sagsportal

2.2.1.1. Udvikling af en sagsportal samt hjælp og vejledning til bru-

gerne af sagsportalen

Ældre Sagen

bemærker, at det er helt afgørende, at et digitalt system, som

den påtænkte sagsportal, er tilgængeligt og brugervenligt, så det kan an-

vendes både af professionelle og privatpersoner. Pilotperioden, hvor sy-

stemet tages gradvist i brug, er derfor en god idé, særligt hvis de erfarin-

ger, der gøres i denne periode med hensyn til f.eks. systemets brugerven-

lighed, bruges konstruktivt til at gøre systemet endnu mere brugervenligt,

og at der indhentes erfaringer med, om der gives tilstrækkelig hjælp og

vejledning til dem, der henvender sig for at få hjælp til at bruge systemet

eller ønsker en fritagelse for at anvende sagsportalen. Sagsportalen forud-

sætter anvendelse af personnummer og NemID, men i relation til, at en

part lader sig repræsentere ved en anden person, må det forudsætte, at der i

den tekniske løsning er mulighed for at lade sig repræsentere på en anden

måde end ved at bruge eget NemID, ligesom der bør gives god vejledning

om muligheden for at blive fritaget, få hjælp af rettens personale til at bru-

ge sagsportalen eller lade sig repræsentere.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Danske Handicaporganisationer

anfører, at det er afgørende, at den på-

tænkte sagsportal er tilgængelig for mennesker med handicap og lever op

til standarder og retningslinjer for tilgængelighed for mennesker med han-

dicap. Mange mennesker med handicap får således nye muligheder ved di-

gital kommunikation, og de må ikke tvinges over i den gruppe af personer,

der er nødt til at få hjælp, fordi den digitale løsning ikke er tilgængelig.

Samtidig er der nogle grupper af mennesker med handicap, der har pro-

blemer med at få adgang til NemID på grund af manglende tilgængelighed,

og det er derfor vigtigt i forbindelse med tiltag til digitalisering af kommu-

nikationen med det offentlige, at denne problemstilling bliver løst. Nogle

personer vil imidlertid ikke kunne være ”digitale”, heriblandt findes også

mennesker med handicap, som skal kunne fritages fra at bruge den digitale

sagsportal og som skal tilbydes alternative løsninger og hjælp. Når hjælp

tilbydes, skal personer med denne opgave have en grundlæggende intro-

duktion til, hvordan de skal forholde sig til de problemstillinger, der op-

står, når mennesker med handicap enten skal være digitale eller tilbydes

andre muligheder.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at kravet om digital selvbe-

tjening kan være forbundet med store vanskeligheder for en del af de bor-

gere, der har særlige behov, sprogvanskeligheder mv. Dette gælder f.eks.

personer med etnisk minoritetsbaggrund, som har kort opholdstid i Dan-

mark bag sig, og som endnu mangler de sproglige forudsætninger, eller

personer med begrænset erfaring og kendskab til IT. En løsning på de digi-

tale udfordringer for disse borgere kan ikke kun bestå i dispensation fra

kravet om anvendelse af domstolenes sagsportal, men bør også indebære

opsøgende vejledning og hjælp, herunder den fornødne tolkning.

Dansk IT

skønner det nødvendigt, at sagsportalen i første omgang kun

vedrører borgerlige sager. Oplevelsen af en moderne og velfungerende of-

fentlig sektor, som man kan have tillid til – ved brug for NemID – har stor

betydning for den videre digitalisering. Muligheden for betaling af retsaf-

gifter online er også positivt. Dette forudsætter dog, at borgerne finder por-

talen brugervenlig, tilgængelig og driftsstabil.

Advokatrådet

bemærker, at det er vigtigt, at domstolene yder en omfangs-

rig og forståelig vejledning til de borgere, der har brug for det, herunder

dem, som konkret ikke kan fritages for anvendelse af sagsportalen.

Danske Advokater

anfører, at der i forbindelse med implementeringen af

sagsbehandlingsportalen er behov for, at der fra retternes side gøres en

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

særlig informationsindsats. Endvidere bør retterne ved administrationen af

retsplejeloves § 349, stk. 2, om afhjælpning af mangelfulde stævninger og-

så i forhold til advokater tage højde for den omstillingsproces, der vil fore-

gå, mens systemet endnu ikke er implementeret i hele landet.

Højesteret

bemærker, at det med lovforslaget forventes, at retterne yder

den nødvendige hjælp og vejledning, og at retterne skal give borgere mu-

lighed for at tilgå deres sager fra en computer i retsbygningen og for at få

deres dokumenter scannet og indlæst på sagen. Højesteret anfører, at par-

terne i stort set alle de sager ved Højesteret, som er omfattet af lovudka-

stet, er repræsenteret ved advokat. På den baggrund bør det fremgå af be-

mærkningerne til lovforslaget, at der i Højesteret ikke skal opstilles com-

puter og scanner til brugerne, og at Højesteret alene vejleder telefonisk.

Det foreslås med lovforslaget, at rettens brugere i borgerlige sager frem-

over udelukkende skal kommunikere digitalt med retten om konkrete sager

via den digitale sagsportal, som skal oprettes af Domstolsstyrelsen.

Sagsportalen tages i brug gradvist således, at der i en pilotperiode, som

løber fra lovens ikrafttræden, alene vil blive stillet krav til brugerne om

digital sagsbehandling ved Retten i Horsens og Vestre Landsret. Efter

denne pilotperiode vil sagsbehandlingssystemet i løbet af nogle måneder

blive taget i brug ved landets øvrige domstole. Det forventes, at alle lan-

dets domstole omkring den 1. januar 2017 vil være i stand til digitalt at

behandle de borgerlige sager, der er omfattet af lovforslaget.

Pilotperioden har bl.a. til formål at løse visse tekniske udfordringer, som

eventuelt måtte opstå i forløbet fra pilotperiodens begyndelse indtil den

fulde udbredelse af sagsportalen til hele landet. Pilotperioden vil dog også

kunne bruges til at høste praktiske erfaringer i forbindelse med anvendel-

sen af sagsportalen og implementere eventuelle forbedringer eller vejled-

ninger.

Domstolene skal yde hjælp og vejledning til de borgere, som ikke kan eller

har vanskeligheder ved at bruge domstolenes sagsportal. Det forudsættes,

at Domstolsstyrelsen sikrer, at domstolenes sagsportal er brugervenlig og

tilgængelig, så stadigt flere borgere kan anvende og blive fortrolige med

den. I relation til portalens brugervenlighed skal der således også tages

hensyn til personer med særlige behov, herunder bl.a. mennesker med

handicap, hvor de standarder og retningslinjer for tilgængelighed for

mennesker med handicap, der måtte foreligge, skal inddrages.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Hvor den hjælp og vejledning, kontorpersonalet ved retterne i dag yder, i

høj grad tager sigte på at gøre borgeren i stand til at udfylde en svar-

skriftsblanket eller at informere borgeren om sagens gang, vil borgeren

fremtidigt endvidere have behov for hjælp og vejledning til at anvende

domstolenes sagsportal og vejledning om reglerne om fritagelse fra at an-

vende sagsportalen. Der forventes at blive behov for, at retterne giver

borgeren mulighed for at tilgå sagen fra en computer i retsbygningen og

for at få sine dokumenter scannet og indlæst på sagen, og at retterne i den

forbindelse yder den nødvendige hjælp og vejledning.

På den måde bliver også de mindre it-kyndige borgere efterhånden mere

digitalt selvhjulpne. Hjælp til digital selvbetjening ligger i forlængelse af

den almindelige vejledningsopgave over for borgerne, som domstolene i

forvejen varetager.

I lyset af bemærkningerne i Højesterets høringssvar om, at parterne i stort

set alle de sager ved Højesteret, som er omfattet af lovudkastet, er repræ-

senteret ved advokat, finder Justitsministeriet ikke, at der må forventes at

være behov for at opstille computer og scanner i Højesteret til at tilgå

sagsportalen. Justitsministeriet har derfor præciseret i lovforslagets be-

mærkninger til § 1, nr. 5, og de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.1, at

der ikke kan forventes at blive behov for, at der opstilles en computer og

scanner i Højesteret til at tilgå sagsportalen. Vejledningsopgaven i forhold

til Højesterets brugere kan i stedet varetages på baggrund af telefoniske

eller personlige henvendelser i åbningstiden eller henvendelser ved brug

af digital kommunikation. I de forventeligt meget få tilfælde, hvor der måt-

te være behov for at tilgå sagsportalen på en computer, der er opstillet i

retten, vedrørende en sag, der behandles i Højesteret, vil dette kunne ske i

en byret mv., hvor dokumenter vil kunne indscannes.

Det forudsættes endvidere i lovforslaget, at Domstolsstyrelsen vil udarbej-

de vejledninger, som tager sigte på at gøre borgerne bedre i stand til at

anvende domstolenes sagsportal. Disse vejledninger vil være tilgængelige

for enhver over internettet, og når borgeren er logget på sagsportalen, vil

der være adgang til vejledning om, hvordan man skal gå frem. Hvis denne

vejledning ikke er tilstrækkelig, kan borgeren ringe til retten og få hjælp

fra en medarbejder til at udfylde sine oplysninger, ligesom borgeren kan

kommunikere digitalt med retten om at anvende portalen.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

I løbet af pilotperioden kan det blive nødvendigt at give vejledning om

sagsportalen til virksomheder og professionelle repræsentanter, selv om

det normalt må forudsættes, at de er bekendt med pligten til at anvende

sagsportalen. Indtil sagsportalen er implementeret i hele landet kan det

derfor efter omstændighederne også være nødvendigt i videre omfang at

meddele en frist til afhjælpning efter retsplejelovens § 349, stk. 2, hvis en

stævning ved en fejl indgives uden anvendelse af sagsportalen. Efter at

sagsportalen er implementeret i hele landet, bør det dog normalt ikke føre

til, at retten giver en frist til at anlægge sagen på sagsportalen, hvis virk-

somheder eller en sagsøger, der er repræsenteret af en professionel parts-

repræsentant, undlader at benytte sagsportalen.

Brug af sagsportalen vil på nuværende tidspunkt forudsætte anvendelse af

et personnummer og NemID. Adgangen til at få udstedt NemID er ikke re-

guleret i dette lovforslag, men ifølge de gældende regler er det en forud-

sætning for at få udstedt NemID, at borgeren er fyldt 15 år, at borgeren

har et dansk personnummer, og at borgeren kan legitimere sig fyldestgø-

rende. Hvis en borger ikke har mulighed for at få NemID, og den pågæl-

dende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren

fritages fra at anvende sagsportalen. I forbindelse med indretningen af

sagsportalen vil der blive taget højde for, at parter mv. kan lade sig re-

præsentere af andre, herunder f.eks. advokater.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 16,

og afsnit 4.2, 4.2.1 og 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.2.1.2. Tilfælde, hvor sagsportalen ikke skal anvendes

Ældre Sagen

finder det positivt, at der i lovforslaget tages højde for, at

der for nogle borgere, for hvem det ikke er muligt at kommunikere digitalt,

er mulighed for at blive fritaget for at anvende sagsportalen. Der lægges

med lovforslaget dog ikke op til, at det skal være muligt med en generel

fritagelse, således at hvis den pågældende er fritaget for at anvende digital

post, skal vedkommende også have mulighed for at varetage øvrig kom-

munikation med det offentlige på en anden måde en digitalt. Dog er det

positivt, at en fritagelse fra digital post er en faktor, der kan tale for en fri-

tagelse for at bruge sagsportalen, og at vurderingen om fritagelse skal ske

ud fra borgerens egen beskrivelse af sit funktionsniveau.

Dansk IT

vurderer, at det er nødvendigt, at personer i visse tilfælde frihol-

des fra at benytte digital post mv., men det står ikke helt klart, under hvilke

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

særlige forhold dette kan anses for nødvendigt. Fritagelsesadgangen bør

administreres ensartet, og det anbefales, at personer, som er fritaget fra di-

gital post, automatisk fritages for at skulle anvende sagsportalen, således at

borgere ikke flere gange skal anmode om fritagelse.

Advokatrådet

anfører, at der bør sikres en lempelig administration af ret-

tens mulighed for fritagelse fra at anvende sagsportalen. Det er afgørende,

at ingen afskæres fra adgang til domstolene, og det må derfor være påkræ-

vet, at der sker en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, navnlig i for-

hold til selvmødere. Det er desuden nødvendigt, at der sikres en lempelig

administration af adgangen til, at rettens sager i en nærmere afgrænset pe-

riode ikke skal behandles på sagsportalen, hvor det er afgørende, at det vil

være muligt at indsende og modtage processkrifter mv. i samme omfang

som normalt i forbindelse med systemnedbrud.

Danske Advokater

bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt, at retten i

den enkelte sag kan pålægge andre parter at sende processkrifter mv. til en

part, som er fritaget fra at anvende domstolenes sagsportal. Det vil navnlig

for advokater, som ofte på samme tid behandler flere retssager og ved flere

retter, være uhensigtsmæssigt, hvis det i nogle af sagerne er retten, som

skal sende processkrifter mv. til den part, som er fritaget for at anvende

domstolenes sagsportal, mens det i andre sager vil være parterne, som skal

sende processkrifter mv. til den pågældende part.

Voldgiftsinstituttet

anfører, at domstolene varetager en række funktioner i

forhold til voldgiftsprocessen og voldgiftsrettens afgørelser. I internationa-

le voldgiftssager, der foregår i Danmark, medvirker ofte partsrepræsentan-

ter, som ikke har nogen tilknytning til Danmark (eller EU), og der bør i så-

danne sager, som indbringes for de danske domstole, ikke stilles krav om

anvendelse af den digitale sagsportal, idet de pågældende partsrepræsen-

tanter sædvanligvis ikke har mulighed for at tilgå portalen. Der opfordres

til, at dette omtales i lovforslagets bemærkninger.

Det vil med lovforslaget også i fremtiden være muligt for parter mv., som

selv med hjælp og vejledning fra retten vil være i en situation, hvor det ik-

ke vil være muligt for dem at anvende en digital selvbetjeningsportal, at få

betjening på anden vis. De pågældende parter mv. vil om nødvendigt få

mulighed for at indlevere processkrifter, oplysninger og bilag på en anden

måde end digitalt. Kravene om anvendelse af sagsportalen må således ikke

indebære, at parter, der enten ikke kan eller må forventes ikke at kunne

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

benytte domstolenes sagsportal, afskæres fra at kunne varetage deres inte-

resser under en retssag.

Det foreslås, at når der konkret foreligger særlige forhold, der indebærer,

at parten mv. ikke vil kunne anvende domstolenes sagsportal, skal retten

undtage vedkommende fra anvendelse af sagsportalen, jf. lovforslagets §

1, nr. 5. Den pågældende kan således i stedet indlevere processkrifter, bi-

lag mv. i papirudgave eller på e-mail.

Muligheden for at blive fritaget fra at anvende domstolenes sagsportal

skal imødekomme borgere med særlige behov. Fritagelse fra at anvende

sagsportalen skal ske, hvis borgeren ikke kan forventes at være i stand til

at føre sin sag på sagsportalen. Der kan for eksempel være tale om borge-

re med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse og

demens. Borgere med særlige behov kan også være borgere, der mangler

digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske

lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv. Det kan indgå i

vurderingen af, om en borger kan fritages, om den pågældende kan lade

sig repræsentere af nogen, som efter fuldmagt kan føre sagen for vedkom-

mende. Særlige forhold kan også foreligge, hvor en borger er afskåret fra

adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller instituti-

onsanbringelse.

Er borgeren i forvejen undtaget fra kravet om digital post fra det offentli-

ge, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggø-

re, at borgeren ikke kan anvende domstolenes sagsportal. Det vil imidler-

tid fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan føre sin sag på

sagsportalen, og betingelserne for fritagelse fra digital post er ikke sam-

menfaldende med vurderingen af, om borgeren kan føre sin sag digitalt.

Fritagelse fra at anvende digital post kan som følge af dette ikke automa-

tisk medføre, at den pågældende ikke skal anvende sagsportalen.

Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, som f.eks. advokater,

inkassoselskaber mv., vil være i stand til at anvende domstolenes sagspor-

tal. Det forventes ligeledes, at virksomheder, som fører sag ved domstole-

ne, vil være i stand til at anvende portalen eller lade sig repræsentere af

en, som kan anvende portalen. Professionelle parter og aktører forventes

derfor ikke at kunne opfylde betingelserne for at blive fritaget fra kravet

om digitalisering, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre

ganske særlige forhold gør sig gældende.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retten skal sikre, at den, som er fritaget fra at anvende domstolenes

sagsportal, modtager modpartens processkrifter, bilag og øvrig relevant

korrespondance i papirform. Retten har derfor som udgangspunkt pligt til

at sende sådanne meddelelser, processkrifter og dokumenter til den på-

gældende.

Retten skal dog kunne pålægge andre parter at sende deres processkrifter

og dokumenter i papirform til den, der er fritaget fra at anvende sagspor-

talen. Det foreslås, at en part således ligesom i dag i de nævnte tilfælde

skal sende kopi af sit processkrift og bilag til modparten. Under hensyn til

modpartens særlige forhold skal dette dog ske på papir.

Retten kan endvidere i helt ekstraordinære situationer beslutte, at en kon-

kret sag ikke skal anlægges eller behandles på domstolenes sagsportal.

Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i ganske ekstraordinære

situationer, navnlig hvor hensynet til statens sikkerhed eller personers liv

eller helbred tilsiger det, eller hvor domstolenes sagsportal i øvrigt ikke er

egnet til at håndtere en bestemt sag.

Endvidere kan retten undtagelsesvis bestemme, at et eller flere dokumenter

ikke skal indlæses digitalt. Dette forudsættes anvendt i de situationer, hvor

hensynet til statens sikkerhed eller hensynet til personers liv eller helbred

tilsiger det, eller hvor rettens sagsportal ikke er egnet til at håndtere en

bestemt situation. Bestemmelsen kan endvidere anvendes i de situationer,

hvor domstolenes sagsportal ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en

bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre

til sagsportalen. Denne del af bestemmelsen forudsættes endvidere an-

vendt, hvor arbejdet med at indscanne adskillige dokumenter, som ikke er

tilgængelige i digital form, ikke står mål med gevinsten ved at kunne tilgå

disse dokumenter digitalt, f.eks. i forbindelse med kære af sagsomkost-

ningsafgørelser eller oprejsningsbevillinger i sager, som ikke allerede be-

handles på sagsportalen. Sådanne beslutninger forventes navnlig at vedrø-

re den overgangsperiode, hvor ikke alle sager er overført til domstolenes

sagsportal.

En sag, der indbringes for domstolene i forbindelse med en voldgiftssag,

vil efter lovforslaget som udgangspunkt blive behandlet på domstolenes

sagsportal. I de tilfælde, hvor en eller flere parter ikke er hjemmehørende i

Danmark, og parterne ikke er repræsenteret ved en rettergangsfuldmæg-

tig, der kan anvende sagsportalen, kan retten imidlertid fritage parterne

fra at skulle anvende sagsportalen. Parterne vil i så fald som hidtil kunne

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

indgive processkrifter og bilag på papir eller anden måde. Retten gør her-

efter processkriftet, bilag mv. tilgængelige på domstolenes sagsportal, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Hvis systemet af tekniske årsager i en periode ikke kan håndtere rettens

sager eller visse af sagerne, kan retspræsidenten beslutte, at sagerne ikke

skal behandles på portalen i en begrænset periode, indtil de tekniske pro-

blemer er løst. Bestemmelsen vedrører den situation, hvor embedets sager

eller visse af disse som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder, ek-

sempelvis systemnedbrud, ikke kan behandles på domstolenes sagsportal.

Når forhindringen for at behandle sagerne på sagsportalen ikke længere

består, skal sagerne atter behandles på sagsportalen. Det påhviler da ret-

ten at digitalisere sagerne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6,

og afsnit 4.2.2 og 4.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.2.1.3. Appelbegrænsning

Procesbevillingsnævnet

anfører, at lovforslaget indeholder to nye regler

om appelbegrænsning, hvoraf følger, at en afgørelse om fritagelse fra at

anvende sagsportalen eller afslag herpå samt hvorvidt en sag, der er anlagt

før lovens ikrafttræden eller behandles efter de gældende regler, fremover

skal behandles på sagsportalen, ikke uden Procesbevillingsnævnets tilla-

delse kan indbringes for højere ret. Afgørelse herom kan træffes både før

og efter sagens anlæg. Når det er angivet i lovteksten, at appel kræver Pro-

cesbevillingsnævnets tilladelse, bør bestemmelser om appelbegrænsning i

selve lovteksten formuleres i tråd med de øvrige hjemler for Procesbevil-

lingsnævnets kompetence, således at kriterier for meddelelse af tilladelse

og ansøgningsfrist er angivet i ordlyden. Henvisningen i bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 5, forekommer desuden ikke være den korrekte el-

ler tilstrækkelige hjemmel. Det bør desuden præciseres, at Procesbevil-

lingsnævnets tilladelse både kræves i forhold til afgørelser om fritagelse og

nægtelse af fritagelse. Der bør endvidere iværksættes tiltag med henblik på

at sikre Procesbevillingsnævnet elektronisk adgang til at modtage akter og

alle øvrige relevante data og oplysninger til brug for behandlinger af an-

søgninger om appeltilladelse.

Det følger af § 148 a, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 5, at retten kan beslut-

te, at en part, skønsmand mv. fritages fra at anvende domstolenes sagspor-

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

tal, hvis retten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at den

pågældende ikke må forventes at kunne anvende domstolenes sagsportal.

Rettens beslutning kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse ind-

bringes for højere ret.

Det følger endvidere af lovforslagets § 5, stk. 6, at retten kan beslutte, at

en sag, som er anlagt før lovens ikrafttræden eller behandles efter de hidtil

gældende regler, skal behandles efter reglerne i lovforslaget. Beslutningen

kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.

Justitsministeriet har som følge af bemærkningerne i Procesbevillings-

nævnets høringssvar til den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, og § 5, stk.

6, indskrevet de relevante kriterier for, at Procesbevillingsnævnet kan give

tilladelse til at kære en afgørelse efter lovforslagets § 1, nr. 5, om fritagel-

se fra at anvende domstolenes sagsportal eller nægtelse heraf, og rettens

beslutning efter lovforslagets § 5, stk. 6. Kriterierne svarer med de fornød-

ne tilpasninger til dem, der er angivet i retsplejelovens § 389 a, stk. 1.

Det foreslås således, at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til,

at de pågældende afgørelser kan kæres, hvis anmodning er indgivet til

nævnet inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet, hvilket svarer til den

frist, der gælder efter retsplejelovens § 389 a, stk. 2, og såfremt afgørelsen

angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgøren-

de betydning for ansøgeren, og der i øvrigt er anledning til at lade afgø-

relsen prøve af en højere ret.

Det forudsættes således, at der udover en vurdering af afgørelsens karak-

ter (dvs. dens betydning for sagens forløb eller for ansøgeren) navnlig fo-

retages en vurdering af selve afgørelsen, herunder af resultatet. Vurderin-

gen af betydningen for sagens forløb i relation til lovforslagets § 1, nr. 5,

indebærer også en vurdering af det forløb, en sag må forventes at få, så-

fremt sagen endnu ikke er indgivet eller anlagt.

Lovforslaget omfatter ikke Procesbevillingsnævnet, og der er ikke med lov-

forslaget tilsigtet nogen ændring i forhold til Procesbevillingsnævnets ad-

gang til sagens akter mv. Spørgsmålet om, hvorledes Procesbevillings-

nævnet fremover skal have adgang til sagens akter mv. i forbindelse med

Procesbevillingsnævnets behandling af ansøgninger i borgerlige sager,

der behandles på sagsportalen, skal drøftes med domstolene, herunder

Domstolsstyrelsen. Justitsministeriet har på den baggrund sendt Proces-

bevillingsnævnets høringssvar til Domstolsstyrelsen.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 5,

stk. 6.

2.2.1.4. Sager, der er omfattet af krav om behandling på sagsportalen

Højesteret

anfører, at det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at

Den Særlige Klageret ikke er omfattet af den obligatoriske anvendelse af

sagsportalen, men at der ikke er taget udtrykkelig stilling til, om appelsa-

ger vedrørende afgørelser i dommerklagesager fra Den Særlige Klageret

skal behandles i sagsportalen eller som hidtil i papirform, hvilket bør

fremgå af lovforslaget.

Tinglysningsretten

anfører, at Det Digitale Tinglysningssystem i dag in-

deholder mulighed for digital kære af Tinglysningsrettens afgørelser, hvor-

for bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 5, til at behandle sådanne på

domstolenes sagsportal er uhensigtsmæssigt. Det bør overlades til et in-

ternt anliggende mellem Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten om det

vil være hensigtsmæssigt at udvikle en funktionalitet til udveksling af op-

lysningerne systemerne imellem. En sådan funktionalitet findes allerede i

dag i forbindelse med de afgørelser i foged- og skifteretterne, der skal ting-

lyses efter tinglysningslovens § 13. Tinglysningsretten foreslår i øvrigt, at

Justitsministeriet med hjemmel i tinglysningslovens § 13, stk. 2, benytter

anledningen til at udvide de afgørelser, hvor domstolene skal foretage ting-

lysning, til også at omfatte afgørelser, hvor domstolene har truffet beslut-

ning om, at afgørelsen kan eller skal tinglyses.

Håndværksrådet

foreslår, såfremt sagsportalen kan rumme det, at der

indtænkes en sammenhæng i forhold til de sager, hvor domstolene henvi-

ser en sag til et ankenævn, således at ikke blot domstolenes henvisning vil

fremgå af portalen, men også forløbet til og fra det relevante ankenævn, så

man på den måde kan følge en sag til ende, herunder se, hvorvidt en sag

faktisk bliver indbragt for ankenævnet.

Advokatrådet

bemærker, at en digitalisering af retsprocessen ikke bør gø-

re retsprocessen mere administrativt byrdefuld for de andre brugere af

domstolene end for domstolene selv. En øget administrativ byrde på sær-

ligt advokatsektoren vil medføre sagsomkostninger, og derfor er det ud fra

en retssikkerhedsmæssig betragtning vigtigt, at sagsportalen ikke er mere

administrativt byrdefuldt (tidskrævende) end det nuværende system. Så-

fremt systemet bliver udformet komplekst, for at kunne favne stort set

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

samtlige sagstyper, vil det derfor være bedre, hvis systemet ikke omfatter

de mere sjældne og nicheprægede sagstyper.

Danske Advokater

bemærker, at det bør overvejes ved lov at gennemføre

regler om, at betalingspåkrav, kære af afgørelser, som træffes af

Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgørelser, som træffes af

skifteretten i andre sager end de, der efter dødsboskiftelovens § 98, ægte-

fælleskiftelovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den

borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles på domstolenes sagspor-

tal, og ikke som foreslået ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Formålet med lovforslaget er, at alle borgerlige retssager og sager om op-

tagelse af bevis vedrørende borgerlige krav anlægges og behandles på

sagsportalen. Dette indebærer, at alle borgerlige retssager fremover kun

behandles digitalt, og at sagerne hos retterne ikke længere eksisterer på

papir. Kravet om, at sagerne skal behandles på domstolenes sagsportal,

indebærer, at alle sagsskridt foregår på sagsportalen, herunder indleve-

ring af stævning, svarskrift, anke, kære, anmodning om genoptagelse, an-

søgning om tilladelse til at appellere en afgørelse efter den ordinære ap-

pelfrists udløb (oprejsningsbevilling), anmodning om ekstraordinær gen-

optagelse og anke og andre anmodninger til retten. Alle processkrifter og

dokumenter skal ligeledes indleveres på sagsportalen.

Ordningen omfatter alle borgerlige retssager omfattet af retsplejeloven og

dermed også sager om mindre krav efter retsplejelovens kapitel 39, afgø-

relser om forbud og påbud efter kapitel 40, sager om ægteskab eller for-

ældremyndighed efter kapitel 42, sager om faderskab og medmoderskab

efter kapitel 42 a, værgemålssager efter kapitel 43, sager om prøvelse af

administrativt bestemt frihedsberøvelse efter kapitel 43 a, sager om prø-

velse af adoption uden samtykke efter kapitel 43 b og sager om mortifika-

tion eller ejendomsdom efter kapitel 44. Bestemmelsen omfatter også sa-

ger, som efter anden lovgivning behandles som borgerlige retssager, eller

som i øvrigt behandles efter retsplejelovens regler om den borgerlige rets-

pleje, således eksempelvis også sager som behandles af boligretten, sager

efter straffuldbyrdelseslovens §§ 113 og 114, tvangsfjernelsessager efter

serviceloven og sager, som efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskifte-

lovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige

retspleje. Sager om optagelse af bevis vedrørende borgerlige krav kan ek-

sempelvis være bevisoptagelse efter retsplejelovens § 343, udenlandsk be-

visoptagelse efter retsplejelovens § 347, anmodninger om pålæg efter rets-

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

plejelovens § 306, og anmodninger om edition og søforklaringer efter sø-

loven. Den bevissikring, der foretages af fogedretten, er ikke omfattet.

Målet med sagsbehandlingsportalen er at effektivisere behandlingen af sa-

ger i den borgerlige retspleje ved at sikre en bedre ressourceudnyttelse

samtidig med, at parterne og øvrige aktører i sagerne oplever en bedre

service. Det må forventes, at forslaget om sagsportalen får begrænsede

administrative konsekvenser for borgere og øvrige aktører. I en over-

gangsperiode må det endvidere forventes, at der skal bruges tid på at ind-

rette sig på de nye sagsgange.

Straffesager, fogedsager, tinglysningssager eller de skiftesager, som ikke

behandles efter den borgerlige retspleje, er ikke omfattet af forslaget. Kæ-

re af afgørelser, der træffes i disse sager, behandles derfor heller ikke på

domstolenes sagsportal. Ordningen omfatter endvidere ikke Den Særlige

Klageret eller Procesbevillingsnævnet. Henvendelser til Den Særlige Kla-

geret og ansøgninger til Procesbevillingsnævnet kan derfor ikke indleveres

over domstolenes sagsportal, men skal indleveres som hidtil.

Anke og kære af afgørelser vedrørende dommerklagesager fra Den Særli-

ge Klageret, som i medfør af retsplejelovens § 49, stk. 8, kan indbringes

for Højesteret, skal på tilsvarende måde ikke behandles på sagsportalen,

men skal indleveres og behandles som hidtil. Justitsministeriet har i an-

ledning af bemærkningerne i høringssvaret fra Højesteret præciseret dette

i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5.

Det er ikke formålet med lovforslaget, at sagsportalen vil skulle finde an-

vendelse, efter at en borgerlig sag er henvist fra domstolene til et klage-

eller ankenævn. Det således ikke hensigten med lovforslaget, at sagens for-

løb i et klage- eller ankenævn skal fremgå af sagsportalen.

Lovforslaget § 1, nr. 5, indeholder bl.a. en bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf.

kapitel 44 a, kære af afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fo-

gedretten og kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager

end de, der efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4,

og konkurslovens § 243, behandles efter den borgerlige retspleje, skal ind-

leveres og behandles på domstolenes sagsportal.

Justitsministeriet finder, at den pågældende bemyndigelse er hensigtsmæs-

sig, således at enkelte af eller alle de nævnte sager kan overgå til behand-

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ling på sagsportalen, når det tekniske og praktiske grundlag for at inddra-

ge disse sager på sagsportalen er til stede.

Kæresager fra Tinglysningsretten behandles som nævnt ikke på sagsporta-

len. Kæresagerne sendes i dag på papir fra Tinglysningsretten til Vestre

Landsret. Det er uhensigtsmæssigt, at disse sager skal modtages af Vestre

Landsret på papir uden mulighed for at blive behandlet på domstolenes

sagsportal. Når det tekniske og praktiske grundlag for at inddrage kære-

sager fra Tinglysningsretten foreligger, vil det derfor være hensigtsmæs-

sigt, at der kan fastsættes regler om, at disse sager skal behandles på dom-

stolenes sagsportal. Det betyder dog ikke, at sagerne ikke skal kunne kæ-

res i Tinglysningssystemet, ligesom det ikke udelukker, at der i givet fald

kan implementeres en snitfladeløsning, hvor oplysningerne fra tinglys-

ningssystemet kan overføres til domstolenes sagsportal.

For så vidt angår bemærkningerne i Tinglysningsrettens høringssvar om,

at det i øvrigt kan overvejes med hjemmel i tinglysningslovens § 13, stk. 2,

at udvide de afgørelser, hvor domstolene skal foretage tinglysning, til også

at omfatte afgørelser, hvor domstolene har truffet beslutning om, at afgø-

relsen kan eller skal tinglyses, skal Justitsministeriet bemærke, at dette

spørgsmål ikke angår oprettelse af en sagsportal, og det derfor ikke har

været overvejet i forbindelse med dette lovforslag. Justitsministeriet fore-

tager løbende en vurdering af, hvorvidt der skal foretages ændringer i

tinglysningsloven, og det af Tinglysningsretten rejste spørgsmål vil even-

tuelt kunne indgå i fremtidige overvejelser om ændringer af tinglysnings-

loven, som i øvrigt ikke foreslås ændret med dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og af-

snit 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.2.1.5. Sø- og Handelsrettens kompetence

Sø- og Handelsretten

anfører, at det er en forudsætning, at sagsøgere i ci-

vile sager og forbudssager som det første egentlige sagsskridt ved sagsan-

læg får lejlighed til at vælge mellem den stedligt kompetente byret og Sø-

og Handelsretten i de sager, hvor Sø- og Handelsretten har saglig kompe-

tence. Retsplejelovens systematik forudsætter således, at en sagsøger som

det første forholder sig til den saglige kompetence. I sager, hvor såvel Sø-

og Handelsretten og byretterne har saglig kompetence, er Sø- og Handels-

rettens kompetence primær i forhold til byretternes, idet enhver part kan

kræve, at en ved en byret anlagt sag henvises til Sø- og Handelsretten,

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

hvilket understreger, at valget af saglig kompetence i portalen sker før val-

get af stedlig kompetence. Sø- og Handelsretten har endvidere enekompe-

tence i række sager, herunder bl.a. vedrørende EF-varemærker og EF-

design samt sager om overtrædelse af fællesskabsretten for så vidt angår

udbud i offshore-sektoren. Det vil udgøre et åbenbart brud på fællesskabs-

rettens effektivitetsprincip, hvis indretningen af sagsportalen betyder, at

sager vedrørende fællesskabsretten kan anlægges ved en byret eller auto-

matisk henvises til en byret. Sø- og Handelsretten har den på baggrund

anmodet om, at Sø- og Handelsrettens betragtninger bør komme til udtryk

i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Advokatrådet, Danske Advokater, Danmarks Rederiforening, Finans-

rådet, Dansk Industri og Dansk Erhverv

har anført, at det forudsættes,

at indgangen til sagsportalen indrettes på en sådan måde, at sagsøgere i ci-

vile sager og forbudssager som det første sagsskridt får et valg mellem

sagsanlæg ved den stedligt kompetente byret og den landsdækkende Sø-

og Handelsret i de sager, der er omfattet af Sø- og Handelsrettens kompe-

tence. Dette bør lovforslagets bemærkninger tage højde for.

Forpligtelsen til at anlægge og behandle sager på domstolenes sagsportal

indebærer, at en retssag skal anlægges digitalt på den måde, som foreskri-

ves på domstolenes sagsportal. Det vil således ikke længere være muligt at

sende en stævning eller bilag med brev eller e-mail eller at aflevere en

stævning eller bilag på rettens adresse.

Det vil være en forudsætning for at anlægge sag, at sagsøgeren i forbin-

delse med sagens anlæg udfylder en række af de oplysninger, som fremgår

af bl.a. den gældende retsplejelovs § 348, stk. 2, direkte på sagsportalen.

Det følger således af den gældende § 348, stk. 2, nr. 2, som ikke foreslås

ændret, at stævningen skal indeholde angivelse af den ret, ved hvilken sa-

gen anlægges.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 15, at der gives Domstolsstyrelsen en

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om proceduren for sagens an-

læggelse og indlevering af kopier af dokumenter, jf. herunder bl.a. retsple-

jelovens § 348, stk. 2.

En række af de oplysninger, som parten skal udfylde på sagsportalen, skal

indføres i bestemte felter og på en bestemt måde. I visse situationer skal

parterne indføre oplysninger på baggrund af en række på forhånd define-

rede valgmuligheder. I andre situationer skal parterne anføre en flerhed af

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

oplysninger. Dette gælder eksempelvis, når parten indlæser dokumenter,

som skal forsynes med oplysninger om dokumenttype, dokumentdato og ti-

tel.

Det er ikke hensigtsmæssigt i loven at detailregulere, hvordan data skal

indføres på sagsportalen, og lovforslaget indeholder derfor en bemyndi-

gelse til, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Som følge af dette indeholder lovforslaget ikke detaljerede anvisninger til,

hvorledes sagsportalen skal se ud, skal opbygges eller hvordan portalens

enkelte funktioner skal udformes. Dette er overladt til Domstolsstyrelsen,

som i forbindelse med indretningen af sagsportalen inddrager de relevante

parter, herunder retterne.

Justitsministeriet finder det på den baggrund ikke hensigtsmæssigt, at det

anføres i lovforslaget, hvordan sagsportalen skal indrettes i forbindelse

med anlæg af retssager ved Sø- og Handelsretten.

Det er imidlertid en forudsætning i forbindelse med indretningen af

sagsportalen, at Domstolsstyrelsen sikrer, at sagsportalen er brugervenlig

og tilgængelig, så sagsportalen bl.a. ikke giver brugere misvisende oplys-

ninger om, at en retssag ikke kan anlægges ved en bestemt ret, der har

saglig og stedlig kompetence, hvis brugeren i øvrigt har indtastet de kor-

rekte oplysninger i sagsportalen. Samtidig er det en forudsætning, at Dom-

stolsstyrelsen sikrer, at sagsportalens indretning er i overensstemmelse

med gældende ret, herunder retsplejelovens regler om saglig og stedlig

kompetence og fællesskabsretten, og at sagsportalen har de funktioner, der

nødvendige i henhold til lovgivningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 15,

og afsnit 4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.2.1.6. Den korte beskrivelse af sagen

Danske Advokater

anfører, at det er af væsentlig betydning, at retten lø-

bende – under hensyn til sagsøgtes beskrivelse af sagen og de processkrif-

ter mv., der bliver fremlagt – tilretter den korte beskrivelse af sagen på

sagsportalen, som sagsøgeren skal udfærdige ved anlæg af sagen.

Sagsøgeren skal fremover i alle sager, der anlægges efter retsplejelovens §

348, udarbejde en kort beskrivelse af sagen på sagsportalen. Beskrivelsen

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

vil i de sager, hvor der ikke forventes indsigelse, i det væsentlige svare til

den korte fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå på-

standen støttes, og som sagsøgeren i dag anvender, og beskrivelsen træder

i disse sager i stedet for denne korte fremstilling. I andre retssager vil kra-

vet om en kortfattet fremstilling af sagen være nyt og tjene til at give en

nem indføring i, hvad sagen drejer sig om. I disse sager vil den korte be-

skrivelse af sagen imidlertid svare til den kortfattede præsentation af sa-

gen, som parterne ofte giver retten i deres processkrifter.

Den korte beskrivelse af sagen vil både lette rettens umiddelbare tilgang

til den digitale sag og kan blive genanvendt og indflettet i rettens produk-

ter, f.eks. i forbindelse med udeblivelsesdom, erkendelsesdom, procedure-

dom og retslister. Den korte beskrivelse af sagen vil også blive anvendt i

forbindelse med overførelse af domme til domsdatabasen.

Retten kan foretage de ændringer i det udfyldte, som er nødvendige for, at

retten kan anvende oplysningerne, herunder bl.a. som følge af sagsøgtes

oplysninger.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 13.

2.2.1.7. Forkyndelse

TEKNIQ – Installatørernes organisation

anfører, at afgørelser fra For-

brugerklagenævnet og godkendte private klage- og ankenævn i medfør af

forbrugerklageloven skal forkyndes, hvis forbrugeren har fået helt eller

delvist medhold. Forkyndelse skal ske i overensstemmelse med retspleje-

lovens kapitel 17. Affattelsen af retsplejelovens § 153, stk. 1, ved lovfors-

lagets § 1, nr. 8, kan skabe tvivl om, hvorvidt forkyndelsen af de pågæl-

dende afgørelser kan ske ved at gøre meddelelsen tilgængelig på domsto-

lenes sagsportal. Det er af afgørende betydning, at de pågældende afgørel-

ser som hidtil kan fremsendes til en byret med anmodning om forkyndelse

ved en stævningsmand.

Ældre Sagen

finder det positivt, at de gældende krav om forkyndelse af

stævning og ankestævning fastholdes. Det er dog væsentligt, at der i for-

bindelse med forkyndelse af stævning gives en klar information om brugen

af sagsportalen, mulighederne for hjælp og for at blive fritaget for kravet,

samt mulige konsekvenser af at overse vigtig information.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsplejelovens kapitel 17 indeholder regler om meddelelser og forkyndel-

se af meddelelser, herunder retsplejelovens § 153, stk. 1, der foreslås æn-

dret med lovforslagets § 1, nr. 8. Bestemmelsen fastsætter, på hvilke måder

retten skal give processuelle meddelelser i borgerlige sager.

Den foreslåede bestemmelse ophæver kravet om forkyndelse af processuel-

le meddelelser i de borgerlige sager, der behandles på domstolenes

sagsportal, med undtagelse af stævning og ankestævning.

Lovforslaget har ikke til hensigt at regulere, hvordan en anmodning fra

Forbrugerklagenævnet og godkendte private tvistløsningsorganer om bi-

stand til forkyndelse skal sendes til retten, og hvordan den nærmere for-

kyndelse skal ske.

Dette fastsættes i bekendtgørelse nr. 815 af 25. juni 2013 om forkyndelse.

Det følger således af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at medmindre retten

træffer anden bestemmelse, skal den, der ønsker rettens medvirken til for-

kyndelse, ud over den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag

vedlægge to genparter og en kuvert for hver person, der skal ske forkyn-

delse for. Det følger af stk. 2, at retten bestemmer, på hvilken måde for-

kyndelsen skal søges foretaget, jf. retsplejelovens § 155, som ikke foreslås

ændret.

For så vidt angår vejledningen i forbindelse med forkyndelse af stævning

eller ankestævning vil den sagsøgte henholdsvis indstævnte som hidtil

samtidig med forkyndelsen (eller efterfølgende ved telefonforkyndelse)

modtage en skriftlig vejledning, hvor det fremgår, hvordan den pågælden-

de skal forholde sig til det modtagne, og hvor den pågældende skal hen-

vende sig, såfremt der skulle være spørgsmål. Det nærmere indhold af vej-

ledningen fastsættes af retterne på baggrund af paradigmer, der udfærdi-

ges af Domstolsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

2.2.1.8. Skønsmandens adgang til sagens dokumenter på sagsportalen

Danske Advokater

anfører, at det følger af lovforslaget, at retten vil kun-

ne give en skønsmand adgang til anmodningen om syn og skøn og skøns-

temaet på sagsportalen. Danske Advokater går ud fra, at dette blot er nogle

af de dokumenter på sagsportalen, som retten kan give skønsmanden ad-

gang til.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har på baggrund af bemærkningerne i Danske Advoka-

ters høringssvar præciseret i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 10, at

anmodningen om syn og skøn samt skønstemaet kun er eksempler på, hvil-

ke dokumenter retten kan give en skønsmand adgang til på sagsportalen.

Lovforslaget har således ikke til hensigt at regulere spørgsmålet om, hvil-

ke dokumenter skønsmanden skal eller ikke skal have adgang til.

2.2.1.9. Ekstrakter, materialesamling mv.

Danske Advokater

finder det hensigtsmæssigt, at ekstrakter, som inde-

holder kopi af parternes processkrifter og bilag, ligesom sagens øvrige do-

kumenter skal indleveres på sagsportalen. Det findes dog uhensigtsmæs-

sigt, at retten i enkelte sager kan bestemme, at ekstrakt tillige skal sendes

til retten i papirform. Det vil således medføre, at en advokat i nogle sager

alene skal indlevere en ekstrakt på sagsportalen, mens advokaten i andre

sager tillige skal sende ekstrakten til retten i papirform. Hensynet til, at ret-

terne ikke ønsker at afholde udgifter til at udskrive ekstrakt i de sager, hvor

retten ønsker at få udskrevet ekstrakt i papirfom, berettiger endvidere ikke,

at manglende indgivelse af ekstrakt i papirform kan medføre udeblivelses-

virkning, såfremt ekstrakten er indleveret på sagsportalen. Det forudsættes

endvidere, at Danske Advokater som brancheorganisation for advokatvirk-

somhederne bliver inddraget i forhandlinger om udformning af ekstrakter,

som i medfør af lovforslagets § 1, nr. 34, finder sted mellem retspræsiden-

ten og Advokatrådet. Det forekommer naturligt og rigtigt, at dette kommer

til at fremgå af retsplejelovens regler herom.

Dansk IT

anfører, at det bør være undtagelsen frem for reglen, at parterne

skal indlevere ekstrakter i papirform til retten.

Højesteret

ønsker, at det også efter en lovændring i overensstemmelse

med lovforslaget skal være muligt at opretholde den gældende ordning,

hvorefter Højesteret modtager påstandsdokumenter, materialesamlinger,

tidsplan og den indankede dom på papir i et bestemt antal. Materialesam-

linger har ofte stor betydning i de principielle sager, som behandles i Høje-

steret, og som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, kan det er-

faringsmæssigt være vanskeligt at tilgå komplicerede og omfangsrige sa-

ger på en computerskærm, hvilket også gælder materialesamlinger.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Ekstrakter er et vigtigt arbejdsredskab for retterne, hvor parterne har mu-

lighed for at fremhæve de dele af sagens dokumenter, som efter parternes

opfattelse er af særlig betydning for sagen. Ekstrakten er derfor vigtig for

rettens mulighed for at få overblik over sagen og for at kunne forberede

sig bedst muligt inden hovedforhandlingen, og ekstrakten udgør under ho-

vedforhandlingen en fælles referenceramme for parternes gennemgang af

sagen. Dette behov vil fortsat bestå, uagtet at det i domstolenes sagsbe-

handlingssystem vil være muligt at få overblik over sagen ved at filtrere og

sortere i de indlæste dokumenter. Det forventes derfor, at ekstrakten ved-

bliver med at være et helt centralt arbejdsredskab for retten og parterne.

Det forventes ikke, at der i flere sager end i dag vil være behov for at bede

om en ekstrakt.

Der fastsættes i forhold til Højesteret og landsretterne en bemyndigelse til,

at retspræsidenten efter forhandling med Advokatrådet kan fastsætte reg-

ler om udformning af ekstrakter. Denne bemyndigelse svarer til, hvad der

hidtil har været gældende for Højesteret. Relevante brancheorganisationer

mv. bør dog også i relevant omfang inddrages i forbindelse med fastsættel-

se af regler om udformning af ekstrakter.

Det påhviler i dag parterne at udarbejde ekstrakter i papirudgave, og det

kan erfaringsmæssigt være vanskeligt at tilgå komplicerede og ofte om-

fangsrige sager på en computerskærm, hvor der heller ikke vil være sam-

me mulighed for at gøre notater i dokumenterne. De sager, hvor der i dag

udarbejdes ekstrakt, er for det meste så omfangsrige, at det vil være van-

skeligt at behandle sagen uden at have en ekstrakt i papirudgave, og det er

ikke givet, at retterne er i stand til at stille sådanne tekniske løsninger til

rådighed, at det kan lade sig gøre at gennemføre hovedforhandlingen uden

at have ekstrakten tilgængelig i papirudgave.

De samme forhold, som gør sig gældende for retten, må også antages at

gøre sig gældende for advokaterne, som under sagens hovedforhandling

forelægger sagen på baggrund af ekstrakten, og som anvender ekstrakten i

forbindelse med vidneafhøring. Det må derfor også forventes, at advoka-

terne fremover vil have behov for papirudgaver af ekstrakten eller sagens

bilag.

På den baggrund foreslås det, at der gives retterne mulighed for at be-

stemme, at parterne som hidtil skal indlevere et antal kopier af ekstrakten

på papir. Der findes ikke at være grundlag for at lade udgiften og arbejdet

med at printe og indbinde påhvile domstolene, da der er tale om udgifter,

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

som parterne også hidtil har afholdt, og da de fleste advokater allerede

har udstyr tilgængeligt til at trykke og indbinde ekstrakter.

Det er væsentligt også af hensyn til parterne, at domstolene efter sagernes

digitalisering fortsat har de bedste muligheder for at behandle sagerne og

træffe rigtige afgørelser.

Justitsministeriet finder under hensyn til ekstraktens betydning for sagens

behandling, at udeblivelsesvirkning ved manglende indgivelse af ekstrakt

både bør kunne indtræde, hvis ekstrakten ikke indleveres på domstolenes

sagsportal, og hvis ekstrakten ikke indleveres i papirudgave. Retterne kan

dog efter de gældende regler i retsplejelovens § 360, stk. 7, og § 386, stk.

5, som ikke foreslås ændret med lovforslaget, efter omstændighederne und-

lade at tillægge manglende indgivelse af ekstrakt udeblivelsesvirkning.

De anførte fordele for retten og parterne, som knytter sig til ekstrakter,

gælder ligeledes materialesamlinger, hvor parterne har mulighed for at

samle retspraksis, litteratur og andet materiale, som parterne måtte finde

relevant i forhold til sagens afgørelse. Adgangen til at opfordre parterne

til at indgive materialesamlinger i borgerlige sager er ikke reguleret i

retsplejeloven.

Sagens deltagere skal fremover som udgangspunkt indlevere processkrif-

ter, bilag og andre dokumenter på domstolenes sagsportal. Dette gælder

bl.a. påstandsdokumenter, men herudover vil det være nærliggende, at sa-

gens deltagere tillige indleverer materialesamlinger, tidsplaner mv. på

sagsportalen. Lovforslaget er imidlertid ikke til hinder for, at retten som

hidtil opfordrer parterne til at fremsende materialesamlinger mv. på papir.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22, 23,

24, 34 og 35.

2.2.1.10. Meddelelse af domme og kendelser til parterne

Advokatrådet

anfører, at det er særdeles vigtigt, at domme og kendelser

gøres tilgængelige for sagens parter og disses advokater på sagsportalen

straks efter deres afsigelse. Hvis ikke, vil det kunne komme parterne til

skade, idet en forsinkelse kan have alvorlige følger, hvis en part ønsker at

anke en dom eller kære en kendelse. Endvidere bør retten i de tilfælde,

hvor sagsportalen måtte være ude af drift, straks fremsende afgørelsen di-

gitalt til parterne, således at modtagelse ikke bliver unødigt forsinket.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Med lovforslagets § 1, nr. 11, nyaffattes retsplejelovens § 219, stk. 6, hvor-

efter rettens afgørelser efter afsigelsen skal gøres tilgængelig på domsto-

lenes sagsportal, og således fremover ikke behøver at blive meddelt par-

terne, f.eks. pr. e-mail. Lovforslaget indeholder imidlertid ikke ændringer i

forhold til, hvor hurtigt parterne skal have adgang til afgørelsen.

Lovforslaget er endvidere ikke til hinder for, at der f.eks. i forbindelse med

kortvarige systemforstyrrelser, hvor der ikke er truffet afgørelse efter §

148, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, om, at rettens sager eller en del her-

af ikke skal behandles på domstolenes sagsportal, sendes en kopi af afsag-

te afgørelser til sagens parter for derved at undgå unødig forsinkelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 5

og 11.

2.2.1.11. Bemyndigelser til Domstolsstyrelsen

Højesteret

bemærker, at lovudkastet indeholder en række forholdsvis bre-

de bemyndigelser til Domstolsstyrelsen, hvorfor Højesteret foreslår, at det

i lovteksten eller bemærkningerne tilføjes, at reglerne fastsættes efter for-

handling med retterne.

Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen i forbindelse med udnyttelse af de

forskellige bemyndigelser i lovforslaget inddrager retterne og i relevant

omfang brancheorganisationer mv. Justitsministeriet finder på den bag-

grund ikke, at en udtrykkelig angivelse heraf er fornøden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 5, 15, 18,

27, 30 og 42.

2.2.2. Domsdatabasen

Ældre Sagen

støtter oprettelsen af en domsdatabase under forudsætning

af, at der sker tilstrækkelig sikring af de mange følsomme personoplysnin-

ger, der vil være at finde i ”rålageret”. Det er positivt, at der i forbindelse

med anonymisering anlægges et forsigtighedsprincip.

Advokatrådet

støtter generelt forslaget om oprettelse af en domsdatabase.

Det kunne dog med fordel klargøres, hvilke domme der skal indgå i data-

basen. Det er afgørende, at domsdatabasen ikke bliver uoverskuelig eller

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

besværlig at anvende. Det er i den forbindelse vigtigt, at der konkret tages

stilling til den enkelte doms metadata, således at det afspejler de væsent-

ligste aspekter af dommene og dermed gør søgefunktionen optimal. Advo-

katrådet havde gerne set, at kendelser og beslutninger i en eller anden ud-

strækning indgik i domsdatabasen, og rådet håber, at det inden for en kor-

tere årrække bliver muligt.

Danske Advokater

foreslår, at domsdatabasen på et sendere tidspunkt

kommer til at indeholde kendelser i et vist omfang.

Datatilsynet

har noteret sig, at der med lovforslaget ikke tilsigtes en fravi-

gelse af persondatalovens regler. Datatilsynet har ved en udtalelse af 5.

marts 2015 til Domstolsstyrelsen udtalt, at det er Datatilsynets umiddelba-

re vurdering, at en systematisk videregivelse af alle domme må forudsætte

udtrykkelig lovhjemmel. Det står imidlertid ikke Datatilsynet klart, om der

med lovforslaget tænkes fastsat en sådan udtrykkelig hjemmel.

Danske Medier og Dansk Journalistforbund

udtaler, at domsdatabasen

er et værdifuldt bidrag til en øget åbenhed om domstolenes afgørelser. En

forudsætning for at kunne udføre en for offentligheden tilfredsstillende

retsreportage er, at de afsagte domme er let tilgængelige ikke blot i relation

til adgang, men særligt i relation til læsbarhed. Der er en reel risiko for, at

anonymiseringsgraden vil forringe dommenes læsbarhed og brugbarhed

for medierne og dermed reelt forringe offentlighedens berettigede krav på

indsigt i retsplejen. Derfor foreslås, at der som led i etableringen af doms-

databasen etableres en digital pressebakke i overensstemmelse med regler-

ne i retsplejelovens § 41 f, hvor redaktører og redaktionelle medarbejdere

omfattet af medieansvarsloven har adgang til uanonymiserede domme.

Dette kan ses som en teknologisk opdatering af det nuværende, noget

utidssvarende system, som retterne opererer med. En digital pressebakke

må samtidig anses for at være uproblematisk, i og med at medierne er un-

derlagt betingelserne i retsplejelovens § 41 f, stk. 6, samt anden relevant

lovgivning, herunder straffelovens regler om freds- og ærekrænkelse.

Danske Medier er endvidere ikke enig i de betragtninger om rimelighed og

proportionalitet, der efter Datatilsynets opfattelse taler imod etablering af

en digital pressebakke. Herudover bemærkes, at digitaliseringen af straffe-

sager bør prioriteres højt, da det er straffesagerne, der har størst bevågen-

hed hos offentligheden.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Forhandlingsfællesskabet

forudsætter, at domstolene fortsat vil sørge for

anonymisering af domme i overensstemmelse med de af Datatilsynet fast-

satte vilkår for retsinformationssystemer.

Lovforslaget udmønter anbefalingerne fra en arbejdsgruppe under Dom-

stolsstyrelsen om oprettelse af en domsdatabase, således at retsgrundlaget

for oprettelse og drift af en domsdatabase i Domstolsstyrelsens regi kan

etableres. Domsdatabasen forudsættes etableret inden for rammerne af

persondataloven samt forvaltningslovens og straffelovens regler om tavs-

hedspligt. Datatilsynets standardvilkår for retsinformationssystemer vil

desuden finde anvendelse ved behandlingen af domme med henblik på of-

fentliggørelse i domsdatabasen.

Domstolsstyrelsen skal være den ansvarlige myndighed, herunder i forhold

til persondatalovgivningen. Domstolsstyrelsen skal således være dataan-

svarlig i persondatalovens forstand for den behandling af personoplysnin-

ger, som finder sted i forbindelse med driften af domsdatabasen. Dom-

stolsstyrelsen vil som dataansvarlig skulle indhente en udtalelse fra Data-

tilsynet inden førelsen af domsdatabasen, og behandlingen af oplysninger

vil skulle ske på de vilkår, som måtte blive meddelt af Datatilsynet, og i øv-

rigt efter reglerne i persondataloven. Det indebærer bl.a., at der i en ræk-

ke sager skal ske anonymisering af fortrolige oplysninger eller oplysninger

om rent private forhold mv. Anonymisering mv. sker efter et forsigtigheds-

princip, således at Domstolsstyrelsen kan indlægge en vis sikkerhedsmar-

gin, og at der i tvivlstilfælde sker anonymisering eller udeladelse af oplys-

ninger.

Domsdatabasen forudsættes etableret ved en løbende systematisk og au-

tomatiseret overførsel af domme og en række sagsbehandlingsdata, som

stammer fra domstolene.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Datatilsynet præci-

seret i lovforslagets bemærkninger til § 2, at den foreslåede § 9 a, stk. 2, i

lovforslagets § 2, om, at domstolene stiller domme og andre sagsbehand-

lingsdata til rådighed for Domstolsstyrelsen til brug for domsdatabasen, at

denne bestemmelse har til formål at tilvejebringe den nødvendige og ud-

trykkelige lovhjemmel for at kunne foretage en systematisk videregivelse af

alle domme fra domstolene til behandlingsenheden inden for rammerne af

persondatalovens § 9.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Domsdatabasen vil i de første år som udgangspunkt kun indeholde borger-

lige domme, da det er sagsbehandlingssystemerne i borgerlige sager, som

først digitaliseres. Der foreslås visse begrænsninger i, hvilke borgerlige

domme der i første omgang skal offentliggøres i domsdatabasen. De dom-

me, der tænkes indlagt i den første version af domsdatabasen, er alle bor-

gerlige domme fra Højesteret, Østre og Vestre Landsret samt Sø- og Han-

delsretten, uanset sagstypen, inklusive underliggende byretsdomme. Desu-

den offentliggøres upåankede byretsdomme i borgerlige sager, som kan

ankes uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, småsager, hvori der har

medvirket lægdommere, småsager, hvor påstanden er en anerkendelsespå-

stand, sager om administrativt bestemt frihedsberøvelse og sager om døds-

formodningsdom.

Ud over de nævnte borgerlige sager forventes det, at alle straffedomme fra

Højesteret, og de straffedomme, hvori byretterne og landsretterne udsen-

der et domsresumé eller en pressemeddelelse, fordi sagen har særlig of-

fentlig interesse, indlægges i domsdatabasen allerede i den første version.

I forbindelse med at straffesagssystemet på et tidspunkt forventes digitali-

seret, forudsættes det, at domsdatabasen også gradvist bliver udbygget til

at omfatte straffedomme generelt på samme måde som domme i borgerlige

sager.

For så vidt angår spørgsmålet om indretningen af en digital pressebakke

som led i etableringen af domsdatabasen bemærkes, at etablering af en

pressebakke har været drøftet i arbejdsgruppen under Domstolsstyrelsen

om oprettelse af en domsdatabase. Som led i drøftelserne forelagde ar-

bejdsgruppen spørgsmålet for Datatilsynet, som udtrykte en række betæn-

keligheder ved oprettelse af en digital pressebakke, og på den baggrund

udtalte sig imod oprettelse af en sådan. Arbejdsgruppen kunne derfor ikke

anbefale en løsning med en digital pressebakke. Lovforslaget, som udmøn-

ter arbejdsgruppens forslag, har som følge af dette ikke til formål at etab-

lere en digital pressebakke som led i oprettelsen af domsdatabasen.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det lovud-

kast, der blev sendt i generel høring den 24. august 2015:

Justitsministeriet har i lovforslaget indarbejdet en række konsekvens-

ændringer i retsplejeloven, som Justitsministeriet er blevet opmærksom

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

på ikke er blevet gennemført i forbindelse med tidligere lovændringer.

Justitsministeriet har endvidere tilføjet en adgang til, at der under

landsrettens behandling af sager om midlertidige afgørelser om forbud

eller påbud, der er afgjort ved byretten eller Sø- og Handelsretten i 1.

instans under medvirken af sagkyndige, på ny kan medvirke sagkyndi-

ge, som følge af, at denne adgang ved en lovteknisk fejl blev ophævet i

forbindelse med lov nr. 84 af 28. januar 2014.

Flere steder i lovforslaget har Justitsministeriet præciseret, at en afgø-

relse om fritagelse fra at anvende domstolenes sagsportal i overens-

stemmelse med bemærkningerne til lovforslaget kan vedrøre andre end

sagens parter, f.eks. skønsmænd. Justitsministeriet har endvidere præ-

ciseret, at rettens forpligtelse til at gøre processuelle meddelelser, pro-

cesskrifter og andre dokumenter tilgængelige på domstolenes sagspor-

tal ikke kun gælder i forhold til parterne, men også eksempelvis

skønsmænd.

I de tilfælde, hvor lovforslaget indeholder appelbegrænsninger, har Ju-

stitsministeriet anført i lovforslaget, inden for hvilken frist en ansøg-

ning om kæretilladelse skal indgives for Procesbevillingsnævnet, og

hvilke kriterier Procesbevillingsnævnet skal lægge vægt på ved vurde-

ringen af, om der skal meddeles kæretilladelse.

Justitsministeriet har præciseret, at såfremt fogedretten i forhold til et

betalingspåkrav træffer afgørelse om genoptagelse på baggrund af en

anmodning fra skyldneren, og fordringshaveren har anmodet om, at

retssagsbehandling indledes uden indlevering af stævning, skal sagen

overgå til behandling på domstolenes sagsportal.

Lovforslaget indeholder herudover en række øvrige præciseringer og

redaktionelle ændringer.