L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
L 22 Bilag 1
Offentligt

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Civilafdelingen

Procesretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

J,nr

40A-VL-37-1 5

Den 06/10-2015

Justitsministeriet har ved brev af 16. september 2015 (Sagsnr. 2015-400

0-0187) anmodet

landsretten om en udtalelse om et udkast til forslag til lov om ændring af retsp

lejeloven, lov

om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisenng af retsproces

sen i borgerlige

sager, oprettelse

af en domsdatabase m.v.).

I den

anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke har bemærkninger

til udka

stet.

Denne udtalelse sendes efter anmodning

til

ocesretskontorer1ijm.dk.

Med venlig hilsen

B arne Christensen

smdkostervej 21

8800

Vrg

Tlf. 9968 80 00

www.vestrelandsretdk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Den

05/10-2015

J.nr. 40A-0L40-15

Init cr

Justitsministeriet

Civilafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København

Sendt pr. mail til procesretskontoretjm.dk

Justitsministeriet har ved brev af 4. september 2015 (Sagsnr. 2015-4000-0187) anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag

til

lov om ændring af retsplejeloven,

lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige

sager, oprettelse af domsdatabase m.v.).

Efter drøftelse på plenannøde den 2. oktober 2015

kan

jeg meddele, at udkastet

ikke

giver lands

retten anledning til bemærkninger.

Med venlig hijn..

3aYCarlen

Bredgade

59,1260 Knbenbavn K

Tlf 99686200 Hjemmeside

wwwocs1rebndsreLdk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Bigler, Jeanie Sølager [[email protected]

1. oktober 2015 05:20

fProcesretskontoret (951s16)

Sagsnr. 2015-8000-0187

Ved e-mail af 16. september 2015 (sagsnr. 2015-8000-0187) har Justitsministeriet anmodet om bemærkninger

til et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter

(Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, mjv.).

I den anledning kan jeg oplyse, at udkastet ikke giver Rigsadvokaten anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler

Vicestatsadvokat

www.anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokaten

Kva litetsafdelingen

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

Telefon: 72 689000

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Ældre Sagen

Justitsministeriet

[email protected]

1. oktober 2015

iS L

Ang. høring om digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, opret

telse af

en domsdatabase, mv.

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar, men vil dog bemæ

rke, at

det er en meget kort forlængelse al’ fristen, der er givet som følge af fejlen fra

ministe

riets side. Lovforslaget er først modtaget

høring den 22. september 2015,

altså 6 dage

efter høringsbrevet er dateret, hvilket giver en høringsfrist på 9 dage i alt.

Ældre Sagen har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Pflotperiode:

Ved indførelse af et digitalt system, som for eksempel en sagsportal, er det helt

afgø

rende, at løsningen er tilgængelig og brugervenlig, så den kan bruges af både

professi

onelle og privatpersoner. En pilotperiode, hvor systemet tages gradvist

brug, er derfor

en god idé, særligt hvis de erfaringer, der fås i denne periode fx om syste

mets bruger-

venlighed, bruges konstruktivt til at gøre systemet endnu mere brugervenligt.

I pilotperioden er det også vigtigt, at der indhentes erfaringer med, om der

gives til

strækkelig hjælp og vejledning til dem, der henvender sig for at

få

hjælp til

at bruge

systemet eller ønsker en fritagelse.

FritageIse

De nyeste tal fra Danmarks Statistiks undersøgelse om It-anvendelse i befolknin

gen

2015 viser, at der forsat er ca. 236.000 personer mellem 65-89 år, der

aldrig har været

på internettet. Antaget man, at befolkningen over 89 år er digitale

samm

e grad som

dem mellem 85-89 år, er der omkring 260.000 personer over 65 år, der

aldrig har væ

ret på nettet. BLa. derfor er Ældre Sagen optaget

al’

digitaliseringen

af kommunikatio

nen mellem borgerne og det offentlige samt konsekvenserne heraf for borg

ere, der ikke

har de fornødne digitale kompetencer.

Ældre

Sagen’

Nørregade 49

1165 København IC

Tlf.: 33 96 86 86

Fax

33 96 86 87

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Gavebelob

til

Ældre Sagen kan

fratrækkes

efter gældende

skatteregler

Protektor: Hendes

Majestæt

Dronning

Margrethe

Giro

450-5050

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Derfor er det positivt, at der i lovforslaget tages højde for, at der er nogle borgere, for

hvem det ikke er muligt at kommunikere digitalt, og at der forsat er mulighed for en

analog løsning eller hjælp fra personalet i

retten

til at anvende sagsportalen.

Det fremgår af lovforslaget, at det er en konkret vurdering, om en borger kan blive

fritaget for at bruge den digitale sagsportal. Ældre Sagen har i flere sammenhænge

argumenteret for, at det skal være muligt at få en generel fritagelse, således at hvis

man er fritaget for at anvende Digital Post, så skal man også have mulighed for at va

retage øvrig kommunikation med det offentlige på en anden måde end digitalt Det

ønsker vi fortsat, men det lægges der desværre ikke op

til

dette lovforslag. Dog er det

positivt, at en fritagelse for Digital Post er en faktor, der kan tale for en fritagelse for at

bruge sagsportalen, ligesom fritagelsesvurderingen skal ske ud fra borgerens egen be

skrivelse af sit funktionsniveau,

Partsrepræsentation:

Det fremgår af lovbemærkningerne, at den digitale sagsportal forudsætter anvendelse

af personnummer og NemID, og at en part, som har en partsrepræsentant, der er i

stand til at behandle sagen digitalt, ikke vil kunne fritages for kravet om brug af sags-

portalen. Dette må forudsætte, at der

selve den tekniske løsning er mulighed for at

lade sig repræsentere på anden måde end ved at bruge eget NemID.

Ældre Sagen har i mange år efterspurgt muligheder for at lade sig repræsentere digitalt

på de områder, der er blevet gjort obligatorisk digitale

den fællesoffentlige digitalise

ringsstrategi 2011-2015. Det er ikke muligt på alle områder, hvorfor man i stedet hen

vises til at bruge almindelig brevpost, telefon og personligt fremmøde. Dog har det vist

sig, at mange i stedet lader den, der hjælper, låne ens NemID, hvilket ikke er en opti

mal løsning.

Det er vigtigt, at der gives en god vejledning om muligheden for at blive fritaget, få

hjælp af rettens personale til at bruge sagsportalen eller lade sig repræsentere.

Forkyndelse:

Det fremgår af lovbemærkningerne, at det gældende krav om forkyndelse af stævning

og ankestævning fastholdes, hvilket Ældre Sagen synes er positivt.

Ældre Sagen har fået henvendelser fra medlemmer, der har overset Digital Post om

indkaldelse til bilsyn. Det har fået den alvorlige konsekvens, at de via almindelig papir-

post er blevet oplyst om, at de har fået 2 bøder 2.000 kr. på grund af et (utilsigtet)

manglende syn. Det vil kunne

få endnu mere alvorlige konsekvenser at

overse en un

derretning om processkridt via sagsportalen fx om dato for domsforhandling. Derfor er

det meget vigtigt, at der i forbindelse med forkyndelse af stævning gives en klar infor

mation om brugen af sagsportalen, mulighederne for hjælp og for at blive fritaget for

kravet, samt mulige konsekvenser af at overse vigtig information.

Domsdatabase:

Formålet med at etablere en domsdatabase er blandt andet at skabe mere åbenhed og

øget indsigt

i domstolenes afgørelser for både borgere og mere professionelle brugere

Side 2

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

såsom Folketinget, advokater mv. Det støtter Ældre Sagen, dog under forudsætning af,

at der sker en tilstrækkelig sikring af de mange personfølsomme oplysninger, der vil

være at finde i “rålageret”, Det er positivt, at der

forbindelse med anonymisering af

sagerne til domsdatabasen skal anlægges et forsigtighedsprincip.

Veni

;agen

Side 3 af 3

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Trineke Borch Jacobsen [TBJ @realkreditforeningen.dk]

1. oktober 2015 10:47

£Procesretskontoret (951s16)

Majbritt Christensen

Sagsnr. 2015-4000-0187 Høring om ændring af retsplejeloven

Justitsministeriet

Att.

Cecilie Maarbjerg Quist

Bjarke Gano

Sagsnr.

2015-4000-0187

Høring om

ændring

af retsplejeloven

Der henvises til høringsskrivelse af 16. september 2015, og vedhæftede udkast til ændringer i

RPL,

lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter.

De forelagte udkast giver ikke anledning til bemærkninger fra Realkreditforeningens side,

udover at vi gerne vil benytte lejligheden til at udtrykke tilfredshed med at der nu sættes gang i

oprettelsen af et domsregister.

Med venlig hilsen

Trineke Borch Jacobsen

[email protected]

Finanssektorens Hus

Realkreditforeningen

Amaliegade 7

1256 København K

Telefon 3336 1311

fax

3393 0260

maikäirealkreditforeningen.dk

www.realkreditforeninen.dk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Stig Bertelsen [Stig. Bertelsen@ politiforbundet.dkj

1. oktober 2015 10:50

£Procesretskontoret (951516)

Dorte H. Larsen

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter, JM j.nr. 2015-4000-0187

Justitsministeriet har ved brev af 16. september 2015 sendt det ovenfor anførte udkast til lovforslag

i høring.

Politiforbundet har på det foreliggende

udkastet.

—

henset til den korte svarfrist

—

umiddelbart ikke bemærkninger til

På forbundets vegne og med venlig hilsen

Stig Bertelsen

Sekretariatschef

HO, Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf

Mobil

E-rnail

-p45 3345 5900

+45 2252 0720

!jolijforouoet,dk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

PROCES

BEVILLING 8 NÆVNET

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

J. nr. 207 5-19-0027

Den 1. oktober 2015

Deres j.nr. 2015-4000-0187

udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlig

e sager,

oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

Justitsministeriet har ved brev af 16. september 2015 til Procesbevillingsnævnet send

t nævnte

lovforslag i høring. I den anledning skal Procesbevillingsnævnet udtale følgende:

Procesbevillingsnævnet kan overordnet tilslutte sig lovforslaget og intentionerne med digitalise

ring

af retsprocessen i borgerlige sager, som er tidssvarende og tjener til at imødekom

me såvel

reffernes som brugernes ønsker og behov for en optimeret kommunikation via en digital

plafform,

som sagsportalen vil være.

Domstolsstyrelsen sendte ved brev af 13. august 2014 til bLa. Procesbevillingsnæv

net projektet

om udvikling af “Den digitale retsproces” i høring. Procesbevillingsnævnet afgav sit hørin

gssvar

den 23. september 2014. Vi gav dengang udtryk for, at Procesbevillingsnævnet indtager en

central

rolle i retssystemet, og at det derfor også bør overvejes, hvorledes Procesbevilling

snævnet

nærmere kunne indtænkes i relation til sagsportalen i grænsefladen mellem appe fra

byret til

landsret og fra landsret til Højesteret.

Ved efterfølgende møder mellem Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet blev

det over for

nævnet tilkendegivet, at det som følge af projektets økonbmiske og tidsmæssige ramme

ikke ville

være muligt i første generation af processen at udvikle en særlig portaladga

ng for

Procesbevillingsnævnet, men at slutmålet er, at nævnet på et tidspunkt skal integreres

på portalen.

Styrelsen tilkendegav desuden, at man ville sørge for ved den første implementering at sikre

den

nødvendige adgang til at modtage akter og eventuel andre nødvendige oplysninger via

en digital

løsning for Procesbevillingsnævnet til brug for behandling af alle ansøgninger om appeltilla

delse til

landsretten og til Højesteret i civile sager.

Høring

over

St Kongensgade 1-3,2. sal

1264 København K.

Tlf.33 121320

E-m ali: postprocesbeviilingsnaevnet.dk

www.procesbevillingsnaevnet.dk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

PROCES

BEVILLINGS NÆVNET

Det fremgår da også af de generelle bemærkninger til lovforslaget, side 11, at bl.a.

Procesbevillingsnævnet ikke er omfattet af det nye digitale system, ligesom det videre fremgår side

26, at ansøgninger til Procesbevillingsnævnet ikke kan indleveres over domstolenes sagsportal,

men skal indleveres som hidtil. Det fremgår således ikke af lovforslaget og bemærkningerne hertil,

hvorledes der i øvrigt skal forholdes vedrørende Procesbevillingsnævnets tilgang til akter og alle

øvrige relevante oplysninger og data. Procesbevillingsnævnet afventer fortsat en tilbagemelding fra

Domstolsstyrelsen om, hvilke tiltag der vil blive iværksat med henblik på at sikre

Procesbevillingsnævnets adgang til at modtage akter og alle øvrige relevante data og oplysninger

fra sagsportalen til brug for behandling af ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til

Højesteret.

Procesbevillingsnævnet har noteret sig, at lovforslaget indeholder to nye regler om

appelbegrænsning

i forslagets

1, nr. 3,

og dermed Procesbevillingsnævnets kompetence

forslag til affattelse af retsplejelovens

148 a, stk. 4, 2. pkt., og forslagets

4, stk. 5, 2. pkt.

—

Procesbevillingsnævnet vil få et yderligere formentlig mindre

appeltilladelser som følge af de to foreslåede regler.

—

antal sager i nævnets afdeling for

begge bestemmelsers ordlyd, at afgørelsen “kan ikke uden

Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret.” I de specielle bemærkninger til den

Det

fremgår

første bestemmelse er der som hjemmel henvist til retsplejelovens

389 a, mens spørgsmålet slet

ikke er omtalt i de specielle bemærkninger til den anden bestemmelse.

De foreslåede to nye bestemmelser om appelbegrænsning synes at omfatte både byretternes, Sø-

og Handelsrettens og muligt også i visse tilfælde landsrettens afgørelser. Den første bestemmelse

angår afgørelser før sagens anlæg, mens den anden bestemmelse vedrører afgørelser efter

sagens anlæg.

Når det som her er angivet i lovteksten, at appel kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, bør

bestemmelserne om appelbegrænsning i selve lovteksten formuleres og opbygges i tråd med alle

øvrige hjemler for Procesbevillingsnævnets kompetence til at meddele appeltilladelse, således at

kriterier for meddelelse af appeltilladelse og ansøgningsfrist er angivet i ordlyden.

389 a i de specielle bemærkninger til den første bestemmelse forekommer

desuden ikke at være den korrekte eller tilstrækkelige hjemmel henset til, at der efter

148 a, stk.

4, 2. pkt., er tale om afgørelser før sagens anlæg, at afgørelserne udover af byrefterne kan træffes

Henvisningen til

af både Sø- og Handelsretten og landsretten, at anvendelsesområdet i øvrigt er forskelligt også i

sammenhæng med bemyndigelsesbestemmelsen i

148 a, stk. 8, og at de omhandlede kriterier

1264 København K.

Tlf. 33121320

St. Kongensgade 1-3,2.sal

www.procesbevillingsnaevnet.dk

E-m alI: postprocesbevillingsnaevnetdk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

PROCES

BEVILLING S NÆVNET

ikke forekommer at være relevante at anvende ved bedømmelse af, om der skal meddeles

tilladelse efter

148 a, stk. 4, 2. pkt. Desuden bør bestemmelsen i

148 a, stk. 4, 1. pkt.,

sammenholdt med 2. pkt., præciseres, således at det fremgår, hvilke typer afgørelser der kræver

Procesbevillingsnævnets tilladelse, nemlig både afgørelser om, at en bruger fritages, og afgørelser

om, at en bruger ikke fritages,

jf.

herved også præciseringen i de specielle bemærkninger.

De omhandlede regler om appelbegrænsning bør således i givet fald udformes sådan, at

hjemmelsgrundlaget fremgår af selve lovteksten.

Det bemærkes i øvrigt, at der i nævnets afdeling for appeltilladelser er en gennemsnitlig

sagsbehandlingstid på ca. 10 uger.

Procesbevillingsnævnet har ikke bemærkninger til de foreslåede nye regler om etablering af en

domsdatabase.

Hvis der er spørgsmål til dette, er Justitsministeriet velkommen til at kontakte sekretariatschef

Hanne Kjærulff.

Med venlig hilsen

Henrik Waaben

Formand

Hanne Kjærulff

Sekretariatschef

1264 København K.

Tit 33121320

Kongensgade 1-3,2.sal

www.procesbevillingsnaevnetdk

E-maii: postprocesbeviiiingsnaevnet.dk

St.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DEN DANSKE DOMMERFORENING

Justitsministeriet

Civilafdelingen

Stotsholmsgade 10

1216 København

Dato 1. oktober2015

Sendt pr mail tiL rQçesretskontoreUamdk

Justitsministeriet harved mail af 24. august 2015 (sagsnr. 2015-4000-0187) amnodet

Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om

ændring afretsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af

retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

Dommerforeningen er repræsenteret såvel i arbejdsgruppen og styregruppen under

Domstolsstyretsen i forbindelse

med

digitaliseringen af den civile retspleje. En landsdommer

har

været formand for og repræsentanter for Dommerforeningen medlemmer af den arbejdsgruppe, hvis

arbejde danner grundlaget for lovforslaget om en domsdastabase.

Forslagene, der muliggør, at den civile retspleje kan overgå til digital behandling ved domstolene,

og at der oprettes en domsdatabase, giver ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Dog skal Dommerforeningen understrege vigtigheden af, at der fremover

sikres

en tilstrækkelig,

særskilt bevilling til domsdatabasen, idet domstolenes almindelige driftsbevilling ikke kan rumme

udgifterne til driften af en domsdatabase.

Med venljg hilsen

Mikae’ $jöberg

Formanden, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf. 99 6$ 65 01

[email protected]

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

HØJESTERET

Den 1. oktober2015

J.nr. HR-2015-01-6

mit

Justitsministeriet

AtL: Henrik Hjort Elmquist

Sendt pr. mail til:

procesretskontoretjm.dk

I brev af 24, august 2015 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse vedrørende et udkast til

lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitali

sering af retsproeessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, mv.).

Højesteret har følgende bemærkninger til dele af lovudkastet, som særligt

angår

Højesteret:

Ifølge bemærkningerne til lovudkastet forventes der at blive behov for, at retterne giver borgere

mulighed for at tilgå deres sager fra en computer

i retsbygningen og for at få deres dokumenter

scannet og indlæst

på

sagen, og retterne skal i den forbindelse yde den nødvendige hjælp og vejled

ning. Hertil bemærkes, at i stort set alle de sager ved Højesteret, som er omfattet af lovudkastet, er

parterne repræsenteret af advokater. Højesteret foreslår derfor, at det bliver indskrevet i bemærk

ningerne til lovforslaget, at der i Højesteret ikke skal opstilles computer og scanner til brugerne, og

at Højesteret alene vejleder telefonisk.

Højesteret vil efter lovudkastet fortsat kunne bestemme, at ekstrakt skal indleveres på papir i et be

stemt antal. I lovudkastet forudsættes det endvidere, at Højesterets nuværende regler om ekstrakter

vil kunne videreføres. Højesteret ønsker, at det også efter en lovændring i overensstemmelse med

lovudkastet skal være muligt at opretholde den nuværende ordning, hvorefter Højesteret modtager

påstandsdokumenter, materialesamling, tidsplan og den indankede dom på papir i et bestemt antal.

Materialesamlinger har ofte stor betydning i de principielle sager, som behandles i Højesteret. Som

anført

bemærkningerne til lovudkastet kan det erfaringsmæssigt være vanskeligt at tilgå komplice

rede og omfangsrige sager på en computerskærm, hvilket også gælder materialesamlinger.

Prins Jørgens Gård 13 121$ København K Tlf.: 33 63 27 50 fax: 33 15 00 10 www.Hoejesteret.dk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

-2-

Af bemærkningerne til lovudkastet fremgår det udtrykkeligt, at Den Særlige Klageret ikke er om

fattet af den obligatoriske anvendelse af sagsportalen. Efter retsplejelovens

49, stk. 8, kan Den

Særlige Klagerets afgørelser i dommerklagesager indbringes for Højesteret ved anke eller kære. Der

bør, eventuelt i bemærkningerne, tages udtrykkelig stilling til, om sådanne appelsager skal behand

les i sagsportalen eller som hidtil i papirform.

Lovudkastet indeholder en række forholdsvis brede bemyndigelser til Domstolsstyrelsen, herunder

en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af sagsportalen. Højesteret foreslår,

at det i lovteksten eller bemærkningerne tilføjes, at reglerne fastsættes efter forhandling med ret

terne.

Med venlig hilsen

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Kirsten Fly Malling [[email protected]

30. september 2015 13:09

fProcesretskontoret (951s16)

Henrik Dam; Bjarne Graabech Sørensen; Karen Heebøll; Jørgen Schou; Annette

Schmidt; Lone Wichmann; journal mailbox

HØring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige

sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

Justitsministeriet, Procesretskontoret

Justitsministeriets sagsnr. 2015-4000-0187.

Syddansk Universitets j.nr. 15/56666.

SDU har ingen bemærkninger til ovenstående udkast.

På rektors vegne

3ørgen Schou

Sekretariatschef, Rektorsekretariatet

Tlf,

Mobil

Fax

E-mail

Web

Adr.

6550 1040

6011 1040

6550 1090

j@çjç

htto://www.sdu.dk/ansat/is

Campusvej 55, 5230 Odense M

Campusvej 55

5230

Odense M

T’f. 6550 1000

www.sdu.dk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Sø- og Handelsretten

Retspræsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

30. september 2015

procesretskontoretjm.dk

Horing over udkast til forslag om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyretsen og

lov om retsafgifter (Digitatisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en

—

domsdatabase, mv.)

Ved e- mail af 24. august 2015 har Justitsministeriet bedt om Sø- og Handeisrettens bemærk

ninger til ovennævnte lovforslag.

Sø- og Handelsretten har ikke generelle bemærkninger til lovforslaget, men bemærker særligt

om forslagets

1 4$a (etablering af en digital portal til behandling al’ civile sager), at retten kan

tilslutte sig, at også sagsbehandlingen ved Sø- og Handelsretten digitaliseres.

Det er dog en ufravigelig forudsætning for Sø- og Handeisreftens tilslutning til lovforslagets

148a, at sagsportalen indrettes således, at sagsøgere i civile sager og forbudssager som det frste

egentlige sagsskridt fr lejlighed til at vælge mellem sagsanlæg i den stedligt kompetente byret

og den landsdækkende Sø- og Handelsret i sager, som er omfattede afretsplejeloven

225 og

15, stk.2, nr. i -3.

Retsplejelovens systematik forudsætter, at sagsøger som det første forholder sig til den saglige

kompetence. Er den sagligt kompetente ret en byret, skal sagsøger herefter forholde sig til byret

tens stedlige kompetence. Denne problemstilling opstår ikke i sager, hvor Sø- og Handelsretten

har den saglige kompetence, idet Sø- og Handelsretten har Landsdækkende stedlig kompetence.

Amaliegade 35,2. sal. 1256 København K.

Email: post@shretdk Tlf +4599684600

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

-2-

Justitsministeriets opmærksomhed henledes endvidere på, at Sø- og Handelsretten har enekom

petence til at behandle de i retsplejelovens

225, stk.

1, og

15, stk. 2, nr. 2 og 3 omhandlede

sager om EF-varemærker og Ef-design samt sager om overtrædelse af fællesskabsretten for så

vidt angår udbud i offshore-sektoren. Såfremt portalen indrettes, således at sådanne sager kan

anlægges ved byret eller automatisk henvises til en byret vil dette repræsentere et åbenbart

—

brud på fællesskabsretten, idet det herved bemærkes, at fællesskabsrettens effektivitetsprincip

betyder, at nationale regler (eller et lovhjemlet obligatorisk system som JFS Civil) ikke må gøre

udøvelsen af de rettigheder, der flyder af fællesskabsretten, uforholdsmæssigt vanskelig.

Herudover har Sø- og Handelsretten efter retsplejelovens

15, stk. 2, enekompetence til at be

handle sager om begrænsningsfonde, og sager om skade forvoldt af bunkerolie samt visse andre

sager efter sølovens kapitel 9a- 12 og endelig enekompetence efter patentlovens

modellovens

ret.

for så vidt angår de sager, som er omhandlet i retsplejelovens

225, stk. 2, og

50 og brugs

46 til at udstede tvangslicenser, og det vil være et brud på såvel retsplejeloven

som national speciallovgivning, såfremt portalen muliggør, at disse sager kan anlægges ved by

15, stk. 2, nr. 1,

er såvel Sø- og Handelsretten som byretteme kompetente. Sø- og Handelsrettens kompetence er

dog primær i forhold til byrettemes, idet enhver part kan kræve, at en ved byret anlagt sag hen

vises til Sø- og Handelsretten. Dette understøtter synspunktet om, at det for brugerne er helt af

gørende, at valget af saglig kompetence i portalen sker før valget af stedlig kompetence, og på

en sådan måde, at

byretteme

ikke indbiandes i sagsbehandlingen, når sagsøger ønsker sagen

anlagt ved Sø- og Handelsretten.

for så vidt angår retsplejelovens regler om stedlig kompetence går Sø- og Handelsretten ud fra,

at portalen indrettes således, at de sager, der er omhandlet i retsplejelovens

ikke kan anlægges ved andre retter end Sø- og Handelsretten.

Sø- og Handelsretten skal anmode om, at de betragtninger om

høringssvar, kommer til udtryk i lovforslagets bemærkninger.

15, stk. 2, nr. 5,

14$a, der er indeholdt i dette

retspræsident

Amaliegade 35,2. sal, t256 Knbenhavn K.

Email: [email protected] TIL +4599 684600

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

TEKNIQ

N5TACCATøRRNS ORGANtSATION

Justitsministeriet

Proceskontoret

TEKNIQ

Paul Bergses

Vej

2600 Glostrup

Telefon 4343 6000

Telefax

4343 2103

[email protected]

wwwtekniqdk

E-mail: [email protected]

29. september 2015

RefPMS

Vedr.: Høring

—

sagsnr. 2015-4000-0187, udkast

til

ændring af Retspleie-

[email protected]

Dir 77411567

TEKNIQ har med tak modtaget Justitsministeriets høringsskrivelse af den

16. september 2015 om ændringer til Retsplejeloven.

Side 1/2

Det fremgår af lovforslagets nr. 6, at den nugætdende § 153, stk. 1, op

hæves, og

stedet indsættes følgende formulering:

“I borgerlige sager skal stævning og ankestævning forkyndes.

øvrige processuelle meddelelser, processkrifter og andre do

kumenter skal gøres tilgængelige for sagens patter på dom

stolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 1, medmindre andet er

bestemt ved lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For parter omfattet af

148 b, stk. 2, skal processuel

le meddelelser forkyndes, medmindre andet er bestemt ved

lov.”

I henhold til den nugældende Forbrugerklageloven, jf. lbkg. nr. 1095 2010,

§ 4, skal Forbrugerklagenævnets og godkendte, private klage- eller anke

nævns afgørelser forkyndes for den erhvervsdrivende, hvis forbrugeren har

fået helt eller delvis medhold, samt at den erhvervsdrivende skal i forbin

delse med forkyndelsen have oplysning om indholdet af afgørelsen, jf.

a-4 c.

Forkyndelsen af afgøreteen skal ske i overensstemmelse med reglerne her

om I retsplejelovens kapitel 17.

TKNJQ m

ejdsver- o

CshocrgerdsC&too med ekrdske

sodatorsvksonisoder som nmdiemmm

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

TEKNIQ

INTALCATøRERN5 ORGANSATON

Ëorbrugerklageloven ændres pt. den 1. oktober 2015; men det har ikke en

indhoidsmæssig betydning

forhold til kravet om forkyndelse af afgørelser,

jf. det kommende kapitel 8.

•

Ref PMS

[email protected]

Dir 77411567

TEKNIQ

finder, at lovforslaget til § 153 med formuleringen, at

“...

stævning

og ankestævning

.“

skal forkyndes, mens alle øvrige processuelle med

delelser og dokumenter skal gøres tilgængelige for sagens parter p dom-

stolenes sagsportal, kan skabe en tvivl om, hvorvidt en ankenævnskendel

se skal sidestilles med “øvrige processuelle meddelelser og dokumenter”,

der alene gøres tilgængelige, eller om ankenævnskendelser skal holdes ude

fra retternes sagsportal, fordi man skal følge sidste led i lovforslagets, jf.

153, stk. 1, jf.

148 a.

Side 2/2

Kommentarerne til

148 a anfører, at straffesager, fogedsager, tinglys

ning, en række skiftesager kæresager med videre, jf. forslagets kommen

tarer p. 26 if., ikke er omfattet af sagsportalen. Men det er ikke klart an

ført, at forkyndelse af ankenævnsafgørelser også skal holdes ude fra sags-

portalen. Dette ønskes præciseret

kommentarerne.

Det er af afgørende betydning for TEKNIQ, at de pågældende ankenævns

afgørelser

overensstemmelse med den gældende praksis blot kan frem

sendes til de respektive byretter med anmodning om forkyndelse ved en

stævningsmand for den erhvervsdrivende, jf. Rpl.

155, og således at dis

se ankenævnskendelser ikke sidestilles med processuelle meddelelser, der

blot er tilgængelige.

I øvrigt giver forslaget ikke anledning til kommentarer.

Meinecke-Søes

TEKMQ er en arbejdsgiver- og branheorganisation med tekniske hstaflationsvrksomheder som medlemmer

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DANSKE

ADVOKATER

Justitsministeriet

Slotsholmsgadc

10-12

1216 København K

pf0ÇkQflLQtÇtjZft,fLk

29.

september

2015

Vedrørende: Udkast til forslag til lov

ændring af retsplejelo

ven, lov

om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af

retspro

cessen i borgerlige sager, oprettelse af domsdatabase m.v.)

Indledning

Justitsministeriet har den

24.

august

2015

Cj.nr.

2015-4000-0187)

send

t udkast til

forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen

og lov om

retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, opret

telse af en doms

database, m.v.) i høring.

Lovforslaget

går

ud påat

indføre

hjemmel til at stille krav om, at retten

og parterne i

borgerlige retssager gradvist fra begyndelsen af

2016

skal anvende et digit

alt sagsbe

handlingssystem (en sagsportal på internettet) ved anlæggelse og beha

ndling af rets

sager.

Det foreslås endvidere med lovforslaget, at der gennemføres de lovændrin

ger, som er

nødvendige for at oprette en digital domsdatabase med det

formål

gøre domme

offentligt tilgængelige og

gratis

for enhver.

Udkastet har været behandlet i en række af Danske Advokaters fagud

valg.

Nedenfor under pkt.

er der nogle overordnede bemærkninger. I forts

ættelse heraf

indeholder pkt. 3 Danske Advokaters bemærkninger til de enkelte

bestemmelser.

Danske Advokaters bemærkninger vedrørende domsdatabasen er geng

ivet under

pkt.

Overordnede bemærkninger

Danske Advokater har overordnet set tilsluttet sig målsætningen om,

at domstolene

og domstolenes brugere

får

mulighed for at behandle civile sager digitalt.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Domstolsstyrelsen har i forlængelse af Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi

for

2014-19

iværksat projektet Den digitale retsproces Civil, der har til formål at

give domstolene og domstolenes brugere mulighed for at behandle alle civile sager

digitalt.

—

Danske Advokater har været og er i fortsat dialog med Domstolsstyrelsen om projek

tet Den digitale Retsproces Civil. Der er i den forbindelse peget på vigtigheden af, at

man har et klart slutbrugerperspektiv, så det sikres, at de digitale løsninger kan

håndteres på en hensigtsmæssig måde for både domstolene og brugerne, så alle par

ter vil opleve fordele ved et

nyt digitalt system.

Sidste år besluttede Domstolsstyrelsens bestyrelse, at der skal etableres en domsda

tabase. Derfor nedsatte styrelsen en arbejdsgruppe, der skulle komme med konkrete

anbefalinger til sådan en database. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i foråret i år

med en rapport. Under arbejdet med rapport og anbefalinger har arbejdsgruppen

modtaget bidrag fra en meget bredt sammensat referencegruppe, herunder med del

tagelse af Danske Advokater, der er kommet med forslag og ønsker til den kommen

de domsdatabase. Domsdatabasen skal spille sammen med de nye sagsbehandlings

systemer.

Danske Advokater har gennem længere tid haft et ønske om etablering af en domsda

tabase, og det har været sat hjt på den politiske dagsorden fra vores side.

På den baggrund er Danske Advokater grundlæggende af den opfattelse, at forslage

ne om at indføre en sagsportal og en domsdatabase er positive og hensigtsmæssige.

3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser vedrørende sagsportalen

§1,

nr.3 (

148

Det foreslås, at alle borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis vedrørende

borgerlige krav skal anlægges og behandles på en digital sagsportal.

Danske Advokater bemærker, at man forudsætter, at indgangen til sagsportalen ind

rettes teknisk, så der

tages

behørigt højde for den måde, retsplejelovens regler om

saglig kompetence er indrettet på,

jf.

retsplejelovens §

225

15,

stk.

nr.

1-3.

Forslaget til bestemmelsen i retsplejelovens §

148

stk. 8, indeholder en bemyndi

gelsesbestemmelse, hvorefterjustitsministeren kan fastsætte regler om, at betalings

påkrav, jf. kapitel a, kære af afgørelser, som træffes al Tinglysningsretten og fo

gedretten, og kære al afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end de, der

efter dødsbosldftelovens § 98, ægtefællesltiftelovens

§2,

stk. 4, og konkurslovens

243

behandles efter den borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles på dom

stolenes sagsportal. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bemyndi

gelsen forudsættes anvendt,

når

det tekniske og praktiske grundlag for at inddrage

disse sager på domstolenes sagsportal er til stede.

Efter Danske Advokaters opfattelse bør det overvejes at fastsætte sådanne regler ved

lov og ikke ved en bekendtgørelse.

215

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

§1,

nr.4 ( 14$b)

Hvis retten i en sag har truffet afgørelse om, at en part er fritaget for at anvende

domstolens sagsportal, bør det efter Danske Advokaters opfattelse også være

retten,

som sender processkrifter m.v. til den pågældende part.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at den foreslåede affattelse af §

148

b, stk.

indeholder

en hjemmel til, at retten i den enkelte sag kan pålægge andre parter

sagen at send

processkrifter m.v. til en part, som er fritaget for at anvende domstolens sagsp

ortal.

En sådan hjemmel vil kunne medføre, at det i nogle retssager vil være retten, som

skal sende processkrifter m.v. til den part, som er fritaget for at anvende domstolen

sagsportal, mens det i andre sager vil være parterne, som skal sende processkri

fter

m.v. til den pågældende part.

Det vil navnlig for advokater, som ofte på samme tid behandler flere retssager

og ved

flere retter, være uhensigtsmæssigt, hvis det i nogle af sagerne vil være retten, som

skal sende processkrifter m.v. til den part, som er fritaget for at anvende doms

tolens

sagsportal, mens det i andre sager vil være parterne, som skal sende processkri

fter

m.v. til den pågældende part.

§1,

nr. $ (

197)

I bemærkningerne til forslaget til ændring af §

197,

stk.

er det anført, at retten vil

kunne give en skønsmand adgang til anmodningen om syn og skøn og skønstemaet

på sagsportalen.

Danske Advokater går ud fra, at dette blot er nogle af de dokumenter på sagsp

orta

len, som retten skal kunne give skønsmanden adgang til, idet skønsmandens adgang

til dokumenter på sagsportalen må omfatte alle de dokumenter, som vil være rele

vante for skønsmanden.

§1, .11

( 348)

I bemærkningerne til forslaget til ændring af § 348, stk.

nr.3, er det anført, at

den

korte beskrivelse af sagen, som sagsøger i henhold til lovforslaget skal anfør stæv

ningen, vil lette rettens umiddelbare tilgang til den digitale sag og kan blive gena

vendt og indfiettet i rettens produkter, f.eks. i forbindelse med udeblivelsesdo

erkendelsesdom, proceduredom og retslister. Den korte beskrivelse af sagen vil

også

blive anvendt i forbindelse med overførelse af domme til domsdatabasen.

Hvis den korte beskrivelse af sagen skal anvendes til disse formål, er det af væsentlig

betydning, at retten løbende under hensyntagen til sagsagtes beskrivelse af

sagen

og de processkrifter m.v., der bliver fremlagt efter fremlæggelsen af stævninge

tilretter den korte beskrivelse af sagen på sagsportalen, jf. også bemærknin

gerne i

lovforslaget til nyaffattelse af §

148

—

§1, nr.21

(

257

og §

360)

Danske Advokater er enig i, at det er hensigtsmæssigt også af miljømæssige

årsa

ger, jf. pkt. 6 under de almindelige bemærkninger til lovforslaget at ekstrakten

ligesom sagens øvrige dokumenter skal sendes til sagsportalen.

—

3)5

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Derimod er det uhensigtsmæssigt, at retten i enkelte sager skal kunne bestemme, at

ekstrakten tillige skal sendes til retten i papirform, jf. forslaget til nyaffattelse af

stk.5.

Dette

vil således medføre, at en advokat i nogle sager alene skal fremsende ekatrak

ten til sagsportalen, mens advokaten i andre sager tillige skal fremsende ekstrakten

til retten i papirform.

At undgå uhensigtsmæssigheden ved en sådan ordning må veje tungere end hensynet

til, at retterne ikke skal afholde udgifterne til at udskrive ekstrakten i de sager, hvor

retten undtagelsesvist selv ønsker at få udskrevet ekstrakten i papirform.

Hertil

kommer, at hensynet til, at retterne ikke skal afholde udgifterne til at udskrive

ekstrakten i de sager, hvor retten selv undtagelsesvist ønsker at få udskrevet ekstrak

ten i papirform, efter Danske Advokaters opfattelse ikke berettiger, at det skal tillæg

ges udeblivelsesvirkning, hvis en part, som rettidigt har fremsendt ekstrakten til

sagsportalen, ikke samtidigt har fremsendt ekstrakten til retten i papirform, således

som det er anført i forslaget til ændring af §

360, stk. 5.

Hvis

retten skal kunne bestemme, at ekstrakten tillige skal sendes til retten i papir-

form, bør en manglende overholdelse heraf ikke kunne tillægges udeblivelsesvirk

ning, hvis parten reuidigt har fremsendt ekstrakten til sagsportalen.

og 33

( 385 og §

386)

Der henvises til bemærkningerne oven for til §

i, nr.31

nr.21 og

22.

§1,

(

385)

Det foreslås at indføre en bemyndigelse, som gælder for både Højesteret og for lands-

retterne, til, at retspræsidenten efter forhandling med

Advokatrådet kan fastsætte

regler om udformning af ekstrakter.

Det bemærkes, at det forudsættes, at

Danske

Advokater som brancheforening for

advokatvirksomhederne også

vil blive

inddraget

sådanne forhandlinger. Det vil efter

Danske Advokaters opfattelse være naturligt

og rigtigt, at

delle fremgår afretspleje

lovens bestemmelse herom.

Ad §4

(ikrafttræden)

Det fremgår

aflovudkastets

§,

stk.

at loven træder i kraft den

januar

2016.

Endvidere fremgår

det af bemærimingerne til den foreslåede bestemmelse, at dom

stolenes sagsportal tages i brug successivt af landets domstole. I en pilotperiode, som

vil løbe fra primo

2016,

vil

sagsbehandlingssystemet alene være i brug ved Retten i

Horsens og Vestre

Landsret. Efter denne piotperiode vil sagsbehandlingssystemet i

følge bemærkningerne forventeligt i løbet af nogle måneder være udbredt til

landets

øvrige domstole.

Det

forventes, at

alle

landets domstole

vil

være i stand

til

at behand

le sager

digitak fra omkring den

januar

2017.

Det indebærer, at det

indtil da kun vil

være

muligt på domstolenes sagsportal at anlægge og behandle sager ved de retter,

der har taget det

digitale

sagsbehandlingssystem i brug.

415

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Danske Advokater er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at sagsportalsystemet indled

ningsvist i en pilotperiode alene vil være i brug ved to retter, og at det er hensigts

mæssigt, at dette sker ved både en byret og en landsret.

Danske Advokater er også ud fra en implementeringstanke enig

at der er en række

hensyn, der taler for en sådan løbende implementering ved retterne. Den efterføl

gende successive implementering ved de øvrige retter, der vil indebære, at sagsporta

len i en p.t.

uvis

periode anvendes ved nogle retter og ikke ved andre retter, vil dog

kunne rejse nogle spørgsmål.

Det fremgår i den forbindelse af den foreslåede bestemmelse i § 349, stk.

at det

skal medføre afvisning,

hvis

stævning ikke fremsendes til sagsportalen, men blot

fremsendes tit retten. I bemærkningerne

til

denne bestemmelse er det anført, at mu

ligheden for i medfør af bestemmelsen i § 349, stk.

2, at give sagssøgeren en frist for

at anlægge sagen på sagsportalen med den virkning, at sagen i relation til forældelse

m.m. anses for at være anlagt allerede, da stævningen blev fremsendt til retten uden

anvendelse af sagsportalen, normalt ikke bør kunne anvendes, hvis sagsøgeren er

repræsenteret af advokat.

Den foreslåede successive implementering

vil

navnlig medføre et behov for, at der i

overgangsperioden fra retternes side gøres en særlig informationsindsats, ligesom

der efter Danske Advokaters opfattelse bør tages højde for dette f.eks. ved retternes

administration af bestemmelsen i § 349, stk.

Danske Advokater indgår gerne i en

tæt dialog

med Domstolsstyrelsen om den kom

munikation, som skal forberede brugerne af systemet på at bruge den nye sagsportal.

Særligt

om domsdatabascn

Som anført ovenfor hilser Danske Advokater etableringen af en domsdatabase vel

kommen.

Særligt med

hensyn til

de foreslåede bestemmelser om domsdatabasen bemærkes, at

det efter Danske Advokaters opfattelse

ville

have været naturligt og hensigtsmæssigt,

at også i hvert fald visse kendelser havde været medtaget i den kommende domsda

tabase. Danske Advokater foreslår på den baggrund, at domsdatabasen på sigt

kommer til tillige at indeholde kendelser i et

vist

omfang.

adm. direktør

5,5

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Steffen Pihlblad [[email protected]]

28. september 2015 21:36

£Procesretskontoret (951s16)

K-2378 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter

Voldgiftsinstituttet har modtaget ovennævnte udkast til høring og skal i den anledning bemærke følgende:

I henhold til

voldgiftsloven har domstolene nogle support- og kontrolfunktioner

i forhold

til voldgiftsprocessen og

voldgiftsrettens afgørelser. Det drejer sig bl.a. om anmodninger efter voldgiftslovens

13, stk.

1. pkt.,

14,

stk. 1,2. pkt.,

16, stk. 3,2. pkt.,

27, stk. 1, og

34, stk. 3.

I internationale voldgiftssager, der foregår her i landet, medvirker ofte partsrepræsentanter, som ikke har nogen

tilknytning til Danmark (eller EU). Der bør ikke i sådanne sager, som f.eks. via de ovennævnte bestemmelser i

voldgiftsloven indbringes for danske domstole, stilles krav om anvendelsen af den digitale sagsportal, idet de

anførte partsrepræsentanter sædvanligvis ikke vil have mulighed for at tilgå portalen.

Instituttet skal i den anledning opfordre til, at internationale voldgiftssager omtales i lovforslagets bemærkninger

som et eksempel på en sagskategori, der normalt indeholder sådanne særlige forhold, som indebærer, at sagen

ikke skal behandles på sagsportalen.

Med venlig hilsen / Yours sincerely,

Steffen PIHLBLAD

Kronprinsessegade 28, 3rd Floor

DK-1306 Copenhagen K

CVR 13 54 29 37

Tel.

45 7026 5013

Direct

45 3396 9705

Mobile

45 21636698

E-mail [email protected]

Web.

www.Uanisharbitration.dk

This

e-mail

may contain confidential and/or privileged information. If

you

are

not the intended recipient

tor

have received this e-mail

in error)

please notify the sender immediately and destroy this e-mail.

If you are

flot the intended recipient, you must not forward this message or any

attachment or disciose the contents to any other person.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sven Petersen [[email protected]]

25. september 2015 11:08

£Procesretskontoret f951s16); Nicolai Holm Larsen

Lotte Holmstrup

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven m.v. (Deres

sagsnr. 2015-4000-0187)

Tak for det fremsendte høringsmateriale

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv kan tilslutte sig initiativet og vi har noteret os, at lovforslaget ifølge Justitsministeriet ikke ser ud

til at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Specifikke bemærkninger

Det er et hovedanliggende for Dansk Erhverv, at Sø og Handelsretten bevares som en velftmgerende domstol for

erhvervslivet. Dette kan kun sikres ved, at retten har et vist flow af sager. Vi skal derfor ikke undlade at gøre

opmærksom på, at vi er bekymrede for, hvordan lovforslagets § 148.a kommer til at udmønte sig i praksis. Det

er af afgørende betydning, at den i lovforslaget omhandlede portal i sin opbygning afspejler at Sø- og

Handelsretten er enekompetent i rets og forbudssager om EU varemærker og EU design. Det er endvidere

yderst vigtigt, at indgangen til portalen reflekterer, at sagsøgere i civile sager og forbudssager, når portalen

åbner, præsenteres for et reelt og frit valg mellem sagsanlæg i den stedligt kompetente byret og den

landsdækkende Sø- og Handelsret i de sager, som er omfattet af retsplejelovens §

225

og de forbudssager som

efter retsplejelovens §

15,

stk.

nr.

1-3

kan anlægges i Sø- og Handelsretten således at systemet er helt neutralt i

forhold til byretternes og Sø- og Handelsrettens alternative kompetencer. Disse betragtninger bør afspejles i

lovforslagets bemærkninger.

—

Med venlig hilsen

Sven Petersen

Erhvervsjuridisk fagchef advokat, LLM

MOBIL: +45 4098 4171

DIREKTE: +45 3374 6109

NSKERHVERVDK

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv, Vi repræsenterer 17000 virksomheder og

100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.

DANSK ERHVERV

BØRSEN

7. +45 3374 6000

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DK-1217 KØBENHAVN K

WWWDANSKERHVERV.DK

CVR NR. 43232010

INF0ØpANSKERHVERv,DK

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sara Elben Hertig [[email protected]]

24. september 2015 17:56

Justitsministeriet

Vedr. Lovforslag om ændring af retsplejeloven, Domstolsstyrelsen og retsafgifter,

sagsnr. 2015-4000-0187 (Nanoq ID nr.: 1225126)

Høringsbrev, Grønland.pdf; Lovforslag.pdf

Til rette vedkommende

Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet har modtaget anmodningen om bemærkninger til høring af

lovforslag om ændring af retsplejeloven, Domstolsstyrelsen og retsafgifter. Departementet for Natur, Miljø og

Justitsområdet har ingen bemærkninger til forslaget, men vil opfordre til, at Grønland tænkes ind i projekter som

disse.

lnussiarnersumik lnuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Best regards

Sara Elben Hertig

Fuldmægtigi

Fuldmægtig

Head of Section

Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet

Ministry of Nature, Environment and Justice

P.O. Box 1614 3900 Nuuk

Oq./TeL: +299 34 60 18

saehnanog.gl

www.naalakkersuisut.ql

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Officiel post til Departementet for Miljø og Natur

(EjANriano.l

Troels Holm Vestergaard

Høring vedr. Lovforslag om ædring af retsplejeloven, Domstolsstyrelsen og retsafgifter

Vs: Lovforslag høringsbrev

14-09-2015 09:35:12

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKATfl

SAMFUNDET

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

pçretskontoretim4k

KRONPRINSESSEOADE 2

1306 ICØBENHAVN IC

TLF.

33 96 97 98

DATO 23

september

2015

SAGSNR 2015 -2940

IDNR 365353

Honng over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i

borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, mv)

Ved e-mail af 24. august 2015 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Lovforslaget

har

dels til formål at indføre hjemmel til at stille krav om, at retten og

parterne i borgerlige retssager gradvist fra begyndelsen af 2016 skal anvende en

sagsportal på intemettet ved anlæggelse og behandling af retssageme. Dette skal ske

for at effektivisere behandlingen af sager i den borgerlige retspleje ved at sikre en

bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at parterne og øvrige aktører i sagerne

oplever en bedre service. Desuden har lovforslaget til formål at gennemføre de

ændringer, der er nødvendige for at oprette en digital domsdatabase med det formål,

gratis, at gøre domme offentligt tilgængelige for enhver. Etableringen af

domsdatabasen forudsættes at skabe mere åbenhed og øget indsigt i domstolenes

afgørelser for både borgere og mere professionelle brugere.

Advokatrådet hilser generelt forslagene velkomne med følgende supplerende

bemærkninger

1. Digitalisenng

retsprocessea

Baseret på de foreliggende erfaringer fra andre områder, som er blevet digitaliseret,

skulle en digitalisering af retsprocessen føre til en enklere, hurtigere og billigere

behandling af borgerlige sager. Advokatrådet støtter derfor generelt en digitalisering

af retsprocessen.

samfun&Jadvokatsamfitadetdk

www,advokatsamfundet.dk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKATfl

SAMFUNDW]

11. Meddelelse af domme og kendelser til parterne

I medfr af lovforslagets pkt 9 foreslås retsplejelovens

219, stk 6, ændret, således

at retten skal gøre domme og kendelser tilgængelige for parterne på domstolenes

sagsportal. Advokatrådet støtter generelt dette, men finder det særdeles vigtigt, at

domme og kendelser gøres tilgængelige for sagens parter og disses advokater på

sagsportalen straks efter deres afsigelse. Hvis ikke de er det, vil det kunne komme

parterne til skade, idet en forsinkelse kan have alvorlige følger, hvis en part ønsker at

anke en dom eller kære en kendelse. Anke eller kære forudsætter, at parten får

tilstrækkelig tid til at gennemgå afgørelsens præmisser for at kunne afgøre, om

parten finder det fordelagtigt at anke eller kære afgørelsen.

Endvidere mener Advokatrådet, at i tilfælde, hvor sagsportalen måtte være ude af

drift, bør retterne straks fremsende afgørelsen digitalt til parterne, på samme vis som

det på nuværende tidspunkt gøres efter

219, stk. 6, således at modtagelsen heraf

ikke bliver unødigt forsinket.

1.2. Se- og Randeisreftens kompetence

Det forudsættes, at indgangen til portalen indrettes på en sådan måde, at sagsøgere

civile sager og forbudssager som det første sagsskridt fr et valg mellem sagsanlæg i

den stedligt kompetente byret og den landsdækkende Sø- og Handelsret i de sager,

som er omfattet af retsplejelovens

225, og de forbudssager som efter

retsplejelovens

15, stk. 2, nr. 1-3, kan anlægges i Sø- og Handelsretten.

Lovforslagets bemærkninger til

14$ a bør tage højde herfor.

13. Anvendelsen af

148, stk. 6

Advokatrådet finder det desuden nødvendigt, at der sikres en lempelig administration

den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens

14$ a, stk. 6, hvorefter

retspræsidenten ved særlige forhold kan beslutte, at rettens sager i en nærmere

afgrænset periode ikke skal behandles på sagsportalen. Det er afgørende, at det vil

være muligt at indsende og modtage processkrifter mv. i samme omfang som normalt

i forbindelse med systemnedbrud.

1.4. Fritagelse for anvendelse af sagsportalen og vejledning

Advokatrådet mener tilsvarende, at der bør sikres en lempelig administration af den

foreslåede bestemmelse i retsplejelovens

142 a, stk, 4, hvorefter retten under

særlige forhold kan fritage

part fra at anvende sagsportalen. Det er afgørende, at

ingen afskæres fra adgang til domstolene, og det må derfor være påkrævet, at der

sker en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, navnlig i forhold til selvmødende.

[email protected]

www,advokatsamfundet.dk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKATr

SAMFUNDE’

I forlængelse heraf er det vigtigt, at domstolene yder en omfangsrig og forståelig

vejledning for de borgere, der har brug for det, herunder dem, som konkret ikke kan

fritages for anvendelse afsagsportalen.

1.5. Tilpasning af sagsportalen til alle akterer

Advokatrådet har ydermere en generel betænkelighed ved lovforslaget, idet en

digitalisering af retsprocessen ikke bør gøre retsprocessen mere administrativ

byrdeflild for de andre aktører ved domstolene end domstolene selv. En øget

administrativ byrde på særligt advokatsektoren vil medføre sagsomkostninger. Det er

derfor ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning vigtigt, at sagsportalen ikke er

mere administrativt byrdefyld (tidskrævende) end det nuværende system.

På denne baggrund mener Advokatrådet, at såfremt systemet bliver udformet

komplekst, fordi det skal favne stort set samtlige sagstyper, vil det være bedre,

såfremt systemet undlader at omfavne de mere sjældne og nicheprægede sagstyper,

hvis dette kan nedsætte systemets kompleksitet. Advokatrådet fmder det således

bedre, hvis nogle af de mindre typiske sagstyper undtages i medfør af en

bestemmelse svarende til den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens

148 a, stk.

1.6. Anvendelse af frigjorte ressourcer

Slutteligt er det ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning helt afgørende for

Advokatrådet, at de ressourcer, der forventes at måtte blive frigjort ved en

digitalisering af retsprocessen, forbliver i domstolssystemet og dermed ikke allokeres

til andre dele af den offentlige sektor.

2. Oprettelse af en domsdatabase

Der er efter Advokatrådets opfattelse mange retssikkerhedsmæssige fordele

forbundet mcd en offentligt tilgængelig domsdatabase. En domsdatabase vil både

medføre, at alle vil være bedre i stand til at orientere sig i, hvad der er gældende ret,

og dermed hvordan deres retsstilling er, samt bidrage til en bedre processuel

ligestilling, da alle vil have samme adgang til relevant retspraksis uanset økonomiske

midler. Baseret på dette, og på de positive erfaringer med oprettelse af

domsdatabaser man har indhestet i bl.a. Finland, Norge, Sverige og Tyskland, støtter

Advokatrådet generelt forslaget om oprettelse af en domsdatabase. Advokatrådet kan

dog være tvivlende overfor, om der er tiLført tilstrækkelige med ressourcer til

opgaven.

Advokatrådet finder, at man med fordel kunne klargøre, hvilke domme der skal indgå

i databasen. Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede

bestemmelse i domstolsstyrelseslovens

9 a, at domsdatabasen i første omgang skal

indeholde alle borgerlige domme fra

Højesteret, Østre og Vestre Landsret samt

Sø og Handelsretten, uanset sagstypen, inklusiv underliggende byretsdomme.

“...

samfundadvokatsamfundct dk

www.advokatsamfirndetdk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKATfl

SAMFUNDE9

Desuden offentliggøres byretsdornme i borgerlige sager, hvor der ikke ankes

...“

På

denne baggrund forekommer det således, at samtlige domme i sædvanlige borgerlige

sager skal offentliggøres, hvorfor det virker besynderligt, at man i de specielle

bemærkninger taler om “begrænsninger i, hvilke borgerlige domme der i første

omgang skal offentliggøres

Det er for Advokatrådet afgørende, at domsdatabasen ikke bliver uoverskuelig eller

besværlig at anvende hverken for advokater eller den brede befolkning. Hvis det

bliver alt for besværligt at orientere sig i databasen, mens det på samme tid fra

domstolenes side forventes, at man har gjort det, risikerer domsdatabasen ikke at

forbedre, men derimod forværre retssikkerheden. På baggrund af den ovennævnte,

meget brede, afgrænsning, forekommer frygten herfor reel, da mængden af domme

vil være meget stor. Det er i denne forbindelse også vigtigt, at der konkret tages

stilling til den enkelte doms såkaldte metadata, således at de afspejler de væsentligste

aspekter af dommene, og dermed gør søgeflinktionen optimal.

—

Endelig bemærkes, at Advokatrådet gerne havde set, at også kendelser og

beslutninger

en eller anden udstrækning indgik

domsdatabasen, og radet håber, at

det inden for en kortere årrække bliver muligt. Advokatrådet viii øvrigt gerne indgå i

en fortsat dialog med domstolene om udviklingen afdomsdatabasen.

Med

Torben jensen

/I-L

samfund@advokatsamftindctdk

wwwadvokatsamfundetdk

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Aase Asmussen [[email protected]]

23. september 2015 08:03

£Procesretskontoret (951s16)

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter

FA har modtaget høringsbrev om udkast

til

lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen

og lov om retsafgifter.

FA har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Aase Asmussen

Advokatsekretær

asm©fanet.dk

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1620

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Amaliegade 7

1256 København K

Besøg os

www.fanetdk og abonnér på

presnçjrnH

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

HÅNOVÆRKSRÅDET

for sm o mUmstor virksomheder

Justitsministeriet

Civilafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

IsIards Brygge 20

Potbx 1990

2300 Kbenhvn 0

33 932000

fx33 320174

hvr@hvrdk

Sendt som mail til [email protected].

hvrdk

København den 21. september2015

Vedr. horing over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov

om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af

retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Håndværksrådet har ingen særskilte bemærkninger og kan derfor godkende forslagene.

Hvis portalen kan rumme det, kunne det ønskes, at der indtænkes en sammenhæng i

forhold til de sager, hvor domstolene henviser til et ankenævn, således at ikke blot dom

stolens henvisning vil fremgå af portalen, men også forløbet til og fra det relevante an

kenævn, så man på den måde kan følge en sag til ende, herunder se, hvorvidt en sag

rent faktisk bliver indbragt for ankenævnet.

Med venlig hilsen

Thea Lyskov Søndergaard

Juridisk konsulent, cand.jur.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Nina Juul [[email protected]]

21. september 2015 09:19

£Procesretskontoret f951s16)

Dario Silic

Høring over udkast til forslag til lov

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen

og lov om

retsafgifter (digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdata

base, m.v.)

Med henvisning til Justitsministeriets brev af 24. august 2015 vedrørende ovennævnte

kan jeg oplyse, at KL

ikke har nogen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Nina Ammitzbøll Juul

Juridisk konsulent

KL, Jura og EU

Weidekampsgade 10

2300 København 5

Direkte tlf. 33 70 33 79

Mobil tlf. 30 52 48 46

E-mail [email protected]

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Justitsministeriet

Procesretskontoret

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 3269 8905

MOBIL 3269 8905

[email protected]

MENNESKERET.DK

i. NR. 540.10/32129/MAF/TITH

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF RETSPLEJECOVEN, LOV OM

DOMSTOLSSTYRELSEN OG LOV OM RETSAFGIFTER

(DIGITALISERING AF RETSPROCESSEN I BORGERLIGE

SAGER, OPRETTELSE AF EN DOMSDATABASE, M.V.)

21. SEPTEMBER 2015

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. august 2015 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring

over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen

i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.).

Instituttet har følgende bemærkninger:

Med lovforslaget skabes der mulighed for at indføre et digitalt

sagsbeha ndlingssystem samt en digital domsdatabase.

Instituttet finder det yderst positivt, at der nu tages initiativ til at

oprette en digital domsdatabase, som giver gratis adgang til domme fra

de danske domstole. Domsdatabasen vil medføre en markant forøgelse

af transparensen omkring danske domstoles afgørelser.

For så vidt angår det digitale sagsbehandlingssystem, så medfører

lovforslaget, at parterne i borgerlige retssager i fremtiden skal anvende

det digitale system, og at brugen af papirbilag og brevpost løbende vil

blive udfaset. Instituttet noterer sig, at borgere, der ikke kan bruge det

digitale sagsbehandlingssystem, kan undtages fra kravet om digital

selvbetjening. Det er retten, der vurderer, om borgeren vil være i stand

til at anvende sagsportalen, og denne vurdering vil som regel skulle ske

ud fra borgerens egen beskrivelse af sit funktionsniveau.

Det kan indgå i vurderingen af, om en borger kan fritages, om borgeren

kan lade sig repræsentere af nogen, som efter fuldmagt kan føre sagen

for vedkommende. Det kan for eksempel være en professionel

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

repræsentant eller et familiemedlem, og domstolene vejleder borgeren

om muligheden herfor. Instituttet noterer sig endvidere, at borgeren

ikke kan tilpligtes at lade sig repræsentere, udover hvad retsplejelovens

§ 259, stk. 2, tilsiger.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at domstolene

skal yde hjælp til personer, som har svært ved at bruge sagsportalen.

Dette kan være telefonisk, ved digital kommunikation eller ved

personlig henvendelse

retten, hvor der skal være adgang til en

computer og mulighed for at få hjælp med at udfylde nødvendige

oplysninger mv.

I lyset af ovennævnte skal instituttet alene bemærke, at kravet om

digital selvbetjening kan være forbundet med store vanskeligheder for

en del af de borgere, der har særlige behov, sprogvanskeligheder mv.

Dette gælder eksempelvis personer med etnisk minoritetsbaggrund,

som har kort opholdstid

Danmark bag sig, og som endnu mangler de

sproglige forudsætninger, eller personer med begrænset erfaring og

kendskab til II. Instituttet finder det vigtigt, at løsningen på de digitale

udfordringer for disse borgere ikke kun består i dispensation fra kravet

om anvendelse af domstolenes sagsportal, men at det også indebærer

opsøgende vejledning og hjælp, herunder den fornødne tolkning.

Der henvises til sagsnr.: 2015-4000-0187.

Med venlig hilsen

Martin Ryding Rosenkilde

2/2

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Forhandlings

fællesskabet

Til Justitsministeriet

Civilafdelingen

Procesretskontoret

procesretskontoretdjm.dk

Sagsnr.:4265.5

GTL

Direkte tlf.nr.: 3347 0616

21. september2015

Høringssvar om ændring af retsplejelov m.v. (Digitalisering

rctsproccssen i bor

gerlige sager og oprettelse af domsdatabase)

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. august 2015 fremsendt ovenstående i høring med

frist for eventuelle bemærkninger senest den 21. september 2015.

Forhandlingsfællesskabet finder det positivt, at der etableres et digitalt sagsbehandlings

system og en digital domsdatabase, hvor afgørelser fremover kan rekvireres gratis.

Forhandlingsfællesskabet har noteret sig de almindelige bemærkninger i lovforslaget om,

at persondataloven også vil skulle iagttages, når domstolene og Domstolsstyrelsen be

handler personoplysninger i forbindelse med driften af den digitale domsdatabase. For

handlingsfællesskabet går ud fra, at domstolene dermed fortsat vil sørge for anonymise

ring af domme i overensstemmelse med de afDatatilsynet fastsatte vilkår for retsinforma

tionssystemer.

Afslutningsvis henvises til eventuelle høringssvar fra LO, FTF og Akademikeme.

Med venlig hilsen

Helle Basse

Forhandlingsfællesskabet, Løngangstræde 25, 1., 1468

København

K, tlf.: 3311 9700

wwJorhandingsIIesskabetdk post@krhancflingsfaellesskabetdl

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

[email protected]

21. september 2015 14:35

£Procesretskontoret (951s16)

Høring vedr. digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af

domsdatabase, m.v.

Foreningen af Offentlige Anklagere er anmodet om en udtalelse vedrørende udkast til lovforslag om ændring af

retsplejelovens, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter.

Foreningen af Offentlige Anklagere har ingen bemærkninger til lovforslaget, og ser frem til evalueringen af

pilotprojektet og de mulige efterfølgende overvejelser om at udbrede digitalisering til strafferetsplejen.

Med venlig hilsen

Lotte Møller

Kasserer

Foreningen af Offentlige Anklagere

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Pia Saxild [[email protected]]

21. september 2015 14:46

£Procesretskontoret (951s16)

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen

borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) j.nr. 2015-4000-0187

Forbrugerrådet Tænk har ikke nogen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov

om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en

domsdatabase, m.v.).

Med venlig hilsen

Benedicte Federspiel

Chefkonsulent

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7719

/ hf

tbr,dk

taenk.dk

Fiolstræde

173/

Postboks

2188

1017

København

Fra:

Justitsministeriet tmailto:[email protected]]

Sendt:

24. august 2015 11:59

[email protected];

Til:

jdiç

amnesty©amnesty.dk;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

d.dk; [email protected]; [email protected];

i.ioergensen@ouh regionsyddanmark.dk;

[email protected]; cbs©cbs.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected];

[email protected]; dr©do.dk; dssocialrdg .dk; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

maikdanskefamilieadvokater.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; hoeringerdommerfm.dk; [email protected];

jjendomsforeningejj4j [email protected]; [email protected];

@fga.dk; f

uerombudsmandenlçfstdk; Forbrugerrådet Tænk

[email protected]; [email protected];

Reception; [email protected]; jQdoef.djç; jjgfadd.diç; çjl.djç; fçjç.dj; Statsadvokaten i København;

sfjstatsforvaltning .dk; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

[email protected];

[email protected]; au@audk; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

[email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Københavns

Kommune Folkeregisteret; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; @fs.dis; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

retsafgifter (Digitalisering at retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse at en domsdatabase, m.v.) j.nr. 2015-

4000-0187

Se venligst vedhæftede fler.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Assistent

Fælles service

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. direkte: 7226 8965

Tlf.: 72268400

www.Iustitsministeriet.dk

[email protected]

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

HØRING

Justitsministeriet

Procesretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pt. e-mail

til

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om

ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og

lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i

borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

Finansrdet takket for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til

denne høring.

21september2015

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

1256

København K

Telefon 3370 1000

Finansrdet er meget positivt indstillet over for domstolenes digitaliserings-

strategi, og vi ser et betydeligt potentiale for at forbedre sagsbehandlingsti-

den og for nedbringelse af omkostningerne gennem implementering af digi

tale civile retssager. Netop disse faktorer er vigtige elementer for vores

medlemmers beslutning om at vælge domstolene som konfliktløsningsfo-

rum. De nævnte potentialer forventes at kunne realiseres uden, at det har

en negativ effekt p retssikkerheden.

Det er afgørende for at udnytte digitaliseringsstrategiens potentiale fuldt ud,

at domstolenes brugere inddrages i processen p et tidligt tidspunkt. Fi-

nansrdets medlemmer har relevante erfaringer med digitaliseringsopgaver,

og vi stiller gerne ressourcer til rådighed for arbejdsgrupper og/eller udvalg

under Domstolsstyrelsen eller de enkelte retter.

Finansrdet har positive erfaringer med at deltage i pilotprojekter med

domstolene, f.eks. har Finansrdets arbejdsgruppe for digital bank deltaget i

et forsøg med videomøder ved Retten p Bornholm. Finansrdet deltager

gerne i yderligere digitaliseringsprojekter, herunder digitalisering af kom

munikationen med skifteretterne i forbindelse med behandling af dødsboer.

Til lovforslagets

1, nr. 3, vedrørende retsplejelovens

148 a bemærkes,

at det forudsættes, at den

lovforslaget omhandlede portal i sin opbygning

reflekterer Sø- og Handelsrettens enekompetence

rets- og forbudssager

om EU-varemærker og EU-design. Desuden forudsættes, at indgangen til

portalen indrettes p en sådan måde, at sagsøgere i civile sager og forbuds

sager som det første sagsskridt får et reelt og frit valg mellem sagsanlæg i

den stedligt kompetente byret og den landsdækkende Sø- og Handelsret

de sager, som er omfattet af retsplejelovens

225 og de forbudssager, som

[email protected]

wwwMnansraadet.dk

Kontakt

Thomas Thorninger

Direkte +45 3370 1071

[email protected]

)ournalnr. 331/01

Dok. nr. 542783-vi

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

efter retsplejelovens

15, stk. 2, nr. 1-3 kan anlægges

Sø- og Handelsret-

ten. Disse betragtninger bør afspejles i lovforslagets bemærkninger.

Side 2

Med venlig hilsen

Journalnr. 331/Ol

Dok. nr. 542783-vi

Thomas Thorninger

Direkte +45 3370 1071

[email protected]

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Danske Handicaporganisationer

Taastrup, den 21. september 2015

Sag 6-2015-00490

—

Dok. 207443/mol_dh

Horingssvar: udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om j.nr. 2015-4000-0187

Danske Handicaporganisationer

(DH)

har fra Justitsministeriet modtaget ovenstående til

høring. DR takker for muligheden for at fremkomme med vore synspunkter og har følgende

bemærkninger:

Det er afgørende betydning, at den digitale sagsportal, som domstolene stiller til rådighed,

er tilgængelig for mennesker med handicap og lever op til de standarder og retningslinjer,

der findes for tilgængelighed for mennesker med handicap.

Vi er bekymrede, da mange af de nuværende selvbetjeningsløsninger, der findes på de

områder, der nu gøres digitale, ikke er tilgængelige. Derfor er det vigtigt i lovændringerne at

stille krav om, at den digitale sagsportal skal være tilgængelige for mennesker med

handicap.

Mange mennesker med handicap får nye muligheder ved digital kommunikation, og de må

ikke tvinges over i gruppen, der er nødt til at få hjælp, fordi digitale løsninger

ikke

tilgængelige. Derfor må hjælp og alternative løsninger aldrig erstatte tilgængelighed for

mennesker med handicap. Tilgængelige løsninger må ikke fravælges, fordi der kan laves en

alternativ løsning i stedet i

form

af f.eks. hjælp. Det har vi desværre oplevet på mange andre

områder, og må derfor kraftigt understrege, at dette ikke må ske i forhold til den digitale

sagsportal.

Vi må her også nævne, at der stadig er nogle grupper af mennesker med handicap, der har

problemer med at få adgang til NemID pga. manglende tilgængelighed. Digitalisering af

kommunikationen med det offentlige gør det endnu vigtigere at få løst denne

problemstilling.

Der vil være nogle personer, som ikke er ‘digitale’, heriblandt findes også mennesker med

handicap. Disse personer skal kunne fritages fra at bruge den digitale sagsportal og tilbydes

alternative løsninger og hjælp. Når hjælp tilbydes, skal personer med denne opgave have en

grundlæggende introduktion til, hvordan de skal forholde sig til de problemstillinger, der

opstår, når mennesker med handicap enten skal være digitale eller tilbydes andre

DHs medlemsorganisattonet ADHD-foreningen

Astma-Allergi Danmark

•

Danmarks Blederforemng

•

Danmarks Lungeforenag

•

Danmarks Psonasis Forening

•

Dansk Blindesamfund

Danske Døvblindes Fæuesrepræsentaton Dansk Epilepsiforening

Dansk Fibromyalgi-Forening Dansk Handicap Forbund

•

Dansk Landsforening for Læyngectomerede Strubeløse

Danske Døves Landsforbund

Diabetesforeningen

Stammeforeningen Danmark

Gigtforernngen

Hemesagen

Hiemeskadeforeningen

Høreforeningen Landsforeningen Autisme

Nyreforeningen

•

Ordblind&

LungePatientdk

Muskelsvindtonden

Landsforeningen Sind

Landsforeningen til Bekæmpelse af

Cyslisk

Fibrose

Landsforeningen LEV

Sammenslutningen at Unge Med

Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

Osteoporoseforeningen

•

Parkinsonforerungen

PTU

Danmark

Dysleksdoreningen

Handicap

Scierosetoreningen Spastikerforeningen

Stomiforeningen COPA

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

muligheder. Det er vigtigt at sikre, at der findes en viden om handicap og tilgængelighed de

steder, hvor hjælp kan hentes.

Til sidst vil vi anbefale Justitsministeriet at kontakte Digitaliseringsstyrelsens

kompetencecenter it for alle, der yder råd og vejledning til offentlige myndigheder om

tilgængelighed

til

digitale

løsninger

for

mennesker

med

handicap,

http ://www.digst.dk!Moedet-med-borgerenlli-tilgaengelighed

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til cheficonsulent, Monica

Løland, på tlf.: 3638 8524 eller e-mail: [email protected].

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DATATI LSYN ET

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til:

[email protected]

21.

september

2015

Datatitsynet

Borgergade

28, 5.

1300

København K

CVR-nr.

11-88-37-29

Telefon

3319 3200

Fax

3319 3218

Vedrørende boring over udkast til forslag til lov om ændring af retspleje

loven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af

retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

Justitsministeriets j.nr.

2015-4000-0187

1. Ved brev af 24. august 2015 har Justitsministeriet sendt ovenstående udkast

høring og anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger hertil.

2. Ved brev til Domstolsstyrelsen af

5. marts

2015 afgav Datatilsynet en udta

lelse om etablering

en offentlig tilgængelig domsdatabase. Kopi af brevet

vedlægges til orientering.

Udkastet til lovforslag giver herefter umiddelbart Datatilsynet anledning til

følgende bemærkninger:

2.1. Det følger afudkastets

2, nr.

1, at der i lov om Domstolsstyrelsen øn

skes indsat følgende bestemmelse:

Domstolsstyrelsen

oprefter og forestår driften af en digital

domsdatabase

til of

fentliggørelse af domme.

Stk 2. Domstolene stiller domme og andre sagsbehandlingsdata til rådighed for Dom

stolsstyrelsen til brug for domsdatabasen.

Stk 3. Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter ikke de domme og sags

behandlingsdata, som Domstolsstyrelsen modtager i medfør afs& 2. Det samme gæl

der oplysninger, som til brug for driften afdomsdatabasen udveksles mellem domsto

lene og Domstolsstyrelsen om de i i pkt, nævnte domme og sagsbehandlingsdata.

Stk 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om domsdatabasen og driften

“

E-mai(

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr.

2015-111-0092

Sagsbehandter

Morten Tønning

Direkte

3319 3236

heraf”

2.1.1. Det følger af afsnit 2.2.4. i de almindelige bemærkninger til udkastets,

“Domsdatabasen forudsættes etableret inden for rammerne afpersondataloven samt

forvaltningslovens og straffelovens regler om tavshedspligt. Dette indebærer bl.a., at

der er i en række sager skal ske en anonymisering af fortrolige oplysninger eller op

lysninger om rent private forhold mv.”

Det følger endvidere af de særlige bemærkninger til udkastets

2, nr. 1, at

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

“Domsdatabasen forudsættes etableret inden for rammerne af persondataloven samt

forvaitningslovens og straffelovens regler om tavshedspligt.”

Datatilsynet

har

noteret sig, at der med udkastet ikke tilsigtes

en fravigelse af

persondatalovens regler.

2.1.2.

Det følger af de særlige bemærkninger til udkastets

2, nr. 1, at

“Mens Domstolsstyrelsen bliver dataansvarlig for domsdatabasen, er det forventnin

gen, at opgaverne forbundet med at anonymisere og indlægge domme i domsdatabasen

vil blive varetaget af medarbejdere i en behandlingsenhed, der placeres ved en byret.

Det er Domstolsstyrelsens forventning, at behandlingsenheden indtil videre vil blive

placeret ved Retten på Bornholm.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal ses i lyset

at domsdatabasen forudsættes

etableret ved en løbende systematisk og automatiseret overførsel af domme

en ræk

ke sagsbehandlingsdata. som stammer fra domstolene. Det forudsættes således, at

overførslen primært vil ske fra retternes sagsbehandlingssystemer til et rålager, som

kan tilgås af den behandlingsenhed under Domstolsstyrelsen, der skal forestå driften af

domsdatabasen.

[...]“

Datatilsynet forstår det således, at behandlingsenheden organisatorisk er under

Domstolsstyrelsen, og at styrelsen således også er dataansvarlig for behand

ung af personoplysninger hos denne behandlingsenhed.

2.1.3.

Det følger endvidere af de særlige bemærkninger til udkastets

2, nr.

“De enkelte domstole anses for dataansvarlige for den videregivelse af domme og an

dre sagsbehandlingsdata, som finder sted i forbindelse med

driften

af domsdatabasen.

Domstolenes videregivelse af oplysninger vurderes

kunne ske inden for persondata

lovens rammer, herunder lovens

9 om retsinformationssystemer.”

I Datatilsynets udtalelse til Domstolsstyrelsen af

marts 2015 udtalte tilsynet

bl.a., at

“Datatilsynet er ikke tilsynsmyndighed for så vidt

angår

domstolenes behandling, her

under videregivelse, afpersonoplysninger,

jf.

persondatalovens

67, stk. 1. Tilsynet

finder imidlertid anledning til at gøre opmærksom på, at den foreslåede konstruktion

(med en overførsel af

samtlige

domme fra retterne til en behandlingsenhed) rejser

spørgsmål om hjemlen til en sådan systematisk videregivelse afpersonoplysninger.

Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at en systematisk videregivelse af alle

domme må forudsætte udtrykkelig lovhjemmel.”

“Datatilsynet kan herefter samlet udtale,

at tilsynet finder, at en systematisk videregivelse af alle domme fra domstole

ne til en behandlingsenhed kræver udtrykkelig lovhjemmel,

[...J”

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Det står ikke Datatilsynet klart, om der med forslaget til

fastsat en sådan udtrykkelig lovhjemmel.

9 a, stk. 2, tænkes

Der henvises i den forbindelse til, at det af de særlige bemærkninger fremgår,

at videregivelsen sker inden for rammerne afpersondatalovens

9. Datatilsy

net henviser i den forbindelse til tilsynets udtalelse til Dornstolsstyrelsen af 5.

marts 2015.

2.1.4. I Datatilsynet brev til Domstolsstyrelsen af 5. marts 2015, udtalte tilsy

net bl.a., at

“Offentliggørelse af domme i domsdatabasen vil som udgangspunkt skulle ske under

iagttagelse afDatatilsynets standardvilkår for retsinformationssystemer. Til orientering

vedlægges kopi afDatatilsynets standardvilkår samt som eksempel kopi af vilkårene

for Rigsadvokatens retsinformationssystem.

Hvorvidt der vil være behov for justering af vilkårene, kan imidlertid afhænge af resul

tatet afarbejdsgruppens overvejelser og indholdet af et konkret lovforslag. Datatilsy

net finder det derfor mest hensigtsmæssigt at udtale sig endeligt herom i forbindelse

med høring over et lovforslag om domsdatabasen,

persondatalovens

57.”

Datatilsynet finder umiddelbart, at der på baggrund af udkastet til lovforslaget

ikke er behov for justering af tilsynets standardvilkår.

Datatilsynet forventer imidlertid at fà mulighed for at udtale sig nærmere om

vilkårene i forbindelse med Domstolsstyrelsens fastsættelse af nærmere regler

efter

9 a, stk. 4.

3. Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at

blive hørt ved eventuel fastsættelse af nærmere regler,

persondatalovens

57.

Med venlig hilsen

Morten Tønning

Bilag:

Kopi afDatatilsynets brev af 5. marts 2015 til Domstolsstyrelsen

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DATATI LSYN ET

Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3

1264 København K

Sendt til:

postdomstolsstyrelsen.dk

marts

2015

Vedrørende etablering af en offentlig tilgængelig domsdatabase, Dom

stolsstyrelsens j.nr. 2014-1501-0013-116

1. Domstolsstyrelsen har ved brev

19. december 2014 anmodet Datatilsynet

om en udtalelse om persondataretlige krav i forbindelse med etablering af en

domsdatabase.

Datati[synet

Borgergade

28,5.

1300

København K

CVR-nr.

11-88-37-29

Te[efon

3319

3200

Fax

3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

Det fremgår afDomstolsstyrelsens henvendelse, at styrelsen har besluttet at

etablere en offentlig tilgængelig dornsdatabase indeholdende domme i civile

sager og straffesager fra byretterne, landsretterne,

Sø- og Handelsretten og

Højesteret. En arbejdsgruppe skal inden udgangen af

marts 2015 komme med

forslag

til det nænnere indhold af domsdatabasen.

Det er oplyst, at der rent

teknisk lægges op til

en løsning, hvor

alle domme

afsagt af retterne automatisk overføres fra domstolenes eget sagsbehandlings

system

til et “mellemlager”, som

styres af den behandlingsenhed, der

forestår

driften af domsdatabasen. Herfra plukkes de afgørelser, som skal offentliggø

res, efter at der er foretaget fornøden anonymisering samt eventuel tilføjelse

af overskrifter, resumé mv. Dommene vil herefter blive gjort tilgængelige for

offentligheden på en portal.

J.nr.

2014-321-0286

Sagsbehandler

Morten Tønning

Direkte

3319

3236

Det er endvidere oplyst, arbejdsgruppen som en del af domsdatabasen overve

jer at etablere en særlig privilegeret adgang for pressen til uanonymiserede

domme.

Der er i den forbindelse henvist til, at pressen i dag med visse begrænsnin

ger

har

adgang til at gennemse uanonymiserede domme, der er afsagt inden

for de seneste 4 uger,jf. retsplejelovens

41 f.

—

Pressens adgang til at gennemse uanonyrniserede domme omfatter ikke en

adgang til at få udleveret kopi uden anonymisering, og der gælder et forbud

mod videregivelse af oplysningerne. Hvis pressen ønsker kopi af dommen,

skal anmodning om dette behandles efter de almindelige regler om aktindsigt.

Det er oplyst, at en del retter i praksis opererer med fysiske “pressebakker”,

hvor afsagte domme ligger til gennemsyn.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Domstolsstyrelsen har endvidere til brug for journalister etableret et “ekstra-

net”, som indeholder elektroniske, uanonymiserede

retslister for retternes

straffesager. Oplysningerne må kun bruges til journalistisk og redaktionelt

arbejde. Adgangen hertil er personlig og betinget af, at mediet,

som

journali

sten er tilknyttet, ansøger om adgang.

2. Datatilsynet skal

udtale følgende:

—

efter at sagen har været behandlet i Datarådet

—

2.1. Privat dataansvarlig

Det fremgår, at arbejdsgruppen bl.a. overvejer en løsning, hvor en privat leve

randør bliver dataansvarlig.

Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på persondatalovens

stk. 7. Bestemmelsen implementerer databeskyftelsesdirektivets’ artikel 8, stk.

5, 2. pkt., hvorefter etfuldstændigt register over straffedomme kun må føres

under kontrol afen offentlig myndighed.

Hvis der som beskrevet af arbejdsgruppen sker overførsel af alle straffe-

domme fra domstolene til opbevaring i et “mellemlager”, vil en sådan opbe

varing efter tilsynets opfattelse få karakter af et register, og det vil ikke være

foreneligt med den nævnte bestemmelse at lade en privat leverandør være

dataansvarlig herfor.

—

2.2. Behandlingshjemmel

2.2.1. Videregivelsen fra retterne til behandlingsenheden

Datatilsynet er ikke tilsynsmyndighed for så vidt angår domstolenes behand

ling, herunder videregivelse, af personoplysninger, jf. persondatalovens

67,

stk. 1. Tilsynet finder imidlertid anledning til at gøre opmærksom på, at den

foreslåede konstruktion (med en overførsel af samtlige domme fra retterne til

en behandlingsenhed) rejser spørgsmål om hjemlen til en sådan systematisk

videregivelse af personoplysninger.

Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at en systematisk videregivelse af

alle domme

må

forudsætte udtrykkelig lovhjemmel.

2.2.2. Adgang til uanonymiserede domme

Arbejdsgruppen har vedrørende kommercielle indholdsieverandører anført, at

en adgang til uanonymiserede domme umiddelbart ikke vurderes foreneligt

med persondataloven. Datatilsynet er enig i denne vurdering. Spørgsmålet om

en sådan adgang for pressen kan imidlertid have betydning også for de kom

mercielle indholdsieverandører, jf. afsnit 2.2.2.3. nedenfor.

I forhold til pressens nuværende adgang til uanonymiserede domme fremgår

det af retsplejelovens

41, stk. 3, at massemedier omfattet af medieansvars

loven2 har ret til aktindsigt efter reglen i

41 f.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober

1995

beskyttelse af

fysiske

personer

i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og

fri udveksling af

sådanne oplysninger.

Lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Efter retsplejelovens

41 f stk. 1, omfatter retten til aktindsigt personer, der

er omfattet af lovens

172, stk. 1, 2 eller 4, dvs, redaktører og redaktionelle

medarbejdere ved et massemedie, der er

omfattet

afrnedieansvarslovens

Det fremgår afmedieansvarslovens

1, at loven gælder for følgende masse

medier:

1. Indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende frem

stillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres.

2. Lyd- og billedprogrammer, der spredes af DR, TV 2/DANMARK

AIS, de regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har tilladel

se til eller er registrerede til at udøve radio- eller fjernsynsvirksomhed.

3. Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offent

ligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ii

gestilles med den formidling, der er omfattet af nr. i eller 2, og som er

anmeldt til Pressenævnet.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov nr. 215 af 31. marts 2004,

hvorved bl.a. kapitel 3 a, herunder

41 f blev indsat i retsplejeloven, at for

målet med reglerne er at udvide adgangen til aktindsigt ved domstolene samt

at sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde3.

Lovforslaget byggede på Retsplejerådets betænkning nr. 1427/2003, og det

fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Retsplejerådet

havde fremhævet, at pressens formidling af retssager utvivlsomt i praksis har

meget væsentlig betydning for gennemførelse af princippet om retsplejens

offentlighed.

Det fremgår endvidere bl.a., at Retsplejerådet af principielle grunde fandt, at

der så vidt muligt ikke bør gælde særregler for udvidet aktindsigt for pressen,

bl.a. fordi særregler begrænser muligheden for, at andre kan kontrollere pres

sens oplysninger4.

Endvidere er det i bemærkningerne til

41 fbl.a. anført, at bestemmelsen

indebærer, at massemedierne f.r mulighed for også efter domsforhandlingens

slutning at orientere sig om alle aktuelle retssager og for under henvisning til

41 b at anmode om udlevering af kopi, som har nyhedsmæssig interesse.

2,2.2.1. Begrænsninger i pressens adgang til

aktindsigt

Det

fremgår

afretsplejelovens

41 f, stk. 1, at lovens

41 b, stk. 2, nr. i og

4, og stk. 3, samt

41 e, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, finder tilsvarende an

vendelse.

Pressens adgang til at gennemse uanonymiserede domme omfatter således

ikke civile sager om ægteskab, forældremyndighed, samvær, faderskab, vær

gemål, prøvelse af administrativ frihedsberøvelse eller adoption uden samtyk

ke, jf. retsplejelovens

41 b, stk. 2, nr. 1. Den omfatter heller ikke gengivelse

af forklaringer i lukkede retsmøder,jf.

41 b, stk. 2, nr. 4. I sager, hvor særli

Lovforslag L 23, (2003-04), almindelige bemærkninger afsnit 1.1.

“Lovforslag L 23, (2003-04), almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.3.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ge hensyn medfører en begrænsning i den almindelige adgang for offentlighe

den til aktindsigt, er pressens særlige adgang til gennemsyn tilsvarende be

grænset.

Endvidere fremgår det af bestemmelsen i

41 e, stk. 4, at hvis dokumentet

indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksom

heders erhvervshemmeligheder, kan den myndighed, der behandler anmod

ningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet inden gennemsynet eller ko

pieringen anonymiseres, således at de pågældendes identitet ikke fremgår. I

straffesager skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymi

seres, således at medvirkende lægdommeres identitet ikke fremgår. I sager

overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser skal doku

mentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at foruret

tedes identitet ikke fremgår. Personnummer er ikke omfattet af retten til akt

indsigt,jf.

41 e, stk. 5.

Uanset disse begrænsninger

har

pressen efter Datatilsynets vurdering adgang

til store mængder fortrolige og følsomme personoplysninger i dommene, ek

sempelvis i straffesager, arbejdsskadesager og patientskadesager.

2.2.2.2. Hjemmel ti/pressens adgang til uanonymiserede domme

Da den af arbejdsgruppen skitserede løsning indebærer, at pressen fremover

ikke skal have adgang til at se dommene hos domstolene, men hos en dataan

svarlig behandlingsenhed, finder retsplejelovens regler om aktindsigt ikke

anvendelse.

Behandlingen må i givet fald ske med hjemmel i persondataloven eller i en

særskilt lovregulering af forholdet.

Persondatalovens

9, stk. 1, er en særlig behandlingshjemmel (fastsat i med

før af bl.a. databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 4), som giver mulighed

for behandling af følsomme personoplysninger omfattet af persondatalovens

7, stk. I, og

8, stk. 1, når dette alene sker med henblik på at føre retsinfor

mationssystemer af væsentlig samfundsmæssig betydning, og behandlingen er

nødvendig for førelsen afsystemerne.

Det fremgår af bemærkningerne til

9, at bestemmelsen navnlig tager sigte på

systemer, som er til rådighed for en bredere kreds af abonnenter for at sikre en

ensartet retsanvendelse.

Da en adgang for pressen til uanonymiserede domme ikke kan anses for at

være nødvendig for førelsen af en offentlig tilgængelig domsdatabase, lige

som formålet hermed ikke er at sikre en ensartet retsanvendelse, er det Data

tilsynets opfattelse, at den skitserede adgang for pressen til uanonymiserede

domme ikke vil kunne etableres inden for rammerne afpersondatalovens

stk. 1.

Der ses heller ikke anden hjemmel i persondataloven, hvorfor ordningen vil

forudsætte en særskilt lovregulering inden for rammerne af databeskyttelses

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

direktivets artikel 6 om bl.a. rimelighed og proportionalitet, jf nedenfor

og artikel 8, stk. 4 og

—

2.2.2.3. Proportionalitetsvurdering

Arbejdsgruppen har anført, at det forekommer umiddelbart nærliggende, at

der som en del af domsdatabasen etableres et udvidet ekstranet indeholdende

de domme, som omfattes af reglen i retsplejelovens

41 f stk. 1. Arbejds

gruppen har samtidig peget på, at den ønskede ordning med en digital presse-

bakke vil adskille sig væsentligt fra den adgang, som pressen i dag har til at

gennemse uanonyrniserede domme efter retsplejelovens

41 f stk. 1, hvor

der er tale om at gennemse domme på papir i en fysisk pressebakke, og hvor

der skal ske anonymisering, før en kopi udleveres til journalisten efter retsple

jelovens almindelige regler om aktindsigt.

Med etablering af en digital pressebakke i overensstemmelse med de nuvæ

rende regler i retsplejelovens

41 f må der i

praksis

forventes at ske en meget

betydelig udvidelse af pressens brug af adgangen til uanonymiserede domme,

idet dommene kan tilgås online i stedet for ved fysisk fremmøde i den enkelte

ret. Dermed er risikoen for, at oplysningerne udbredes til en stor personkreds

efter Datatilsynets opfattelse også langt større, end tilfældet er i dag. Datatil

synet finder derfor, at nødvendigheden af pressens adgang til uanonymiserede

domme nøje må vurderes i forhold til, hvor belastende en sådan adgang kan

blive for de registrerede personer.

Som

anført

ovenfor er hensigten med retsplejelovens

41 f, at pressen skal

kunne orientere sig om alle aktuelle retssager, der har nyhedsmæssig interes

se. Pressen kan herefter anmode om aktindsigt i disse sager efter retsplejelo

vens almindelige regler om aktindsigt. Formålet ses således ikke at være en

udvidet adgang for pressen til domme, men alene en mulighed for at orientere

sig og f overblik for at kunne identificere eventuelle domme, der herefter kan

anmodes om aktindsigt i.

Datatilsynet lægger til grund, at den påtænkte domsdatabase vil have en form

for indeksering og søgefhnktion, således at man f.eks. kan søge på de senest

afgjorte domme, domme fra en bestemt retskreds eller domme inden for et

bestemt fagområde5. I givet fald vil formålet med retsplejelovens

41 f kunne

opnås ved den almindelige, offentlige adgang til domsdatabasen, da pressen

ad den vej kan orientere sig om dommene og

direkte adgang til dem via

domsdatabasen.

Den påtænkte ordning vil efter Datatilsynets opfattelse således ligge ud over,

hvad formålet er med de nugældende regler i retsplejelovens kapitel 3 a om

aktindsigt. Samtidig vil pressen få en væsentlig særstatus, jf. Retsplejerådets

tidligere udtalelse.

Af ‘Rapport om etablering af en offentlig domsdatabase’ (2004) fremgår: “Projektgruppen

konkluderer for det første, at det bør være muligt at foretage fritekstsøgning på dommenes

fulde tekst. For det andet bør der kunne søges på embede/afdeling, journal-nummer, dato,

sagstype, domstype og instans.

[...J”

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Af retsplejelovens

41 e, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at hvis dokumentet indehol

der oplysninger om bl.a. enkeltpersoners rent private forhold, kan den myn

dighed, der behandler anmodningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet

inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at de pågælden

des identitet ikke fremgår.

Såfremt dommene lægges i den digitale pressebakke, uden der foretages en

konkret vurdering svarende til retsplejelovens

41 e, stk. 4, 1. pkt., finder

Datatilsynet, at den påtænkte adgang også i denne henseende vil være

mere vidtgående, end hvad der er tilsigtet med de nuværende regler i retsple

jeloven.

—

Datatilsynet lægger desuden til grund, at en adgang for pressen til uanonymi

serede domme også vil betyde en adgang for kommercielle indholdsieveran

dører i det omfang, de er omfattet afmedieansvarsloven, ligesom det vil bety

de, at der vil blive adgang for medier omfattet afmedieansvarslovens

1, nr.

3, uanset at disse ikke arbejder med nyhedsformidling i klassisk forstand.

Medieansvarsloven omfatter eksempelvis også en række twitter- og facebook

konti6.

På baggrund af det anførte og efter de foreliggende oplysninger finder Datatil

synet, at det ikke vil være proportionalt at etablere den skitserede digitale ad

gang for pressen til uanonymiserede domme, og tilsynet må derfor udtale sig

imod en sådan ordning.

Datatilsynet skal endvidere pege på visse praktiske og tekniske problemstil

linger i relation til den skitserede digitale pressebakke.

Arbejdsgruppen

har

anført, at adgangen til den digitale pressebakke med ua

nonymiserede domme teknisk forudsættes begrænset til en “læs-kun”-

mulighed, så der ikke

kan

ske kopiering eller videreformidling mv.

Datatilsynet finder det umiddelbart tvivlsomt, om der kan etableres tekniske

foranstaltninger, der kan sikre mod kopiering eller videreformidling af oplys

ningerne fra den digitale pressebakke, eksempelvis i form af “screen print”

eller fotografering.

Tilsynet stiller sig derfor tvivlende over for, om den dataansvarlige i tilstræk

kelig grad kan sikre, at oplysningerne ikke kommer til uvedkommendes kend

skab, misbruges eller i

øvrigt

behandles i strid med loven, jf. persondatalo

vens

41, stk. 3, som implementerer databeskyttelsesdirektivets artikel 17.

2.2.3. Behandling af domme

den “almindelige” offentlig tilgængelige

domsdatabase

Den “almindelige” del af domsdatabasen, hvor domme gøres tilgængelige for

offentligheden efter anonymisering, vil som udgangspunkt kunne etableres

inden for rammerne af persondatalovens

9 efter tilladelse fra Datatilsynet.

http://www.pressenaevnet.dkfKlagevejIedning/Hvem-kan-man-klage-over.aspx

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Arbejdsgruppen skal imidlertid være opmærksom

på,

at behandlingen af per

sonoplysninger

alene

må ske med henblik på førelse afretsinformationssy

sternet. Det kan således have betydning for hjemlen tïl behandling i den “al

mindelige” del, hvis der tillige sker anden behandling i systemet, der ikke kan

foretages med hjemmel i

9, jf det anførte i afsnit 2.2.2.2.

Offentliggørelse af domme i domsdatabasen vil som udgangspunkt skulle ske

under iagttagelse af Datatilsynets standardviÏkår for retsinformationssystemer.

Til orientering vedlægges kopi af Datatilsynets standardvilkår samt som ek

sempel kopi af vilkårene for Rigsadvokatens retsinformationssystem7.

Hvorvidt der vil være behov for justering af vilkårene, kan imidlertid afhænge

af resultatet af arbejdsgruppens overvejelser og indholdet af et konkret lov

forslag. Datatilsynet finder det derfor mest hensigtsmæssigt at udtale sig ende

ligt herom i forbindelse med høring over et lovforslag om domsdatabasen, jf.

persondatalovens

57.

2.3. Sammenfatning

Datatilsynet

kan

herefter samlet udtale,

•

tilsynet finder, at en systematisk videregiveIse af alle domme fra

domstolene til en behandlingsenhed kræver udtrykkelig lovhjemmel,

I databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 5, 2. pkt., begrænser ad

gangen til at bruge en privat dataansvarlig,

tilsynet som udgangspunkt vil stille standardvilkår for behandling i

retsinformationssystemer, såfremt behandlingen kan omfattes af per

sondatalovens

der ikke er hjemmel i persondatalovens

9 til at etablere en adgang

for pressen til uanonymiserede domme, og at en sådan behandling heL

ler ikke

kan

rummes inden for rammerne af persondatalovens

§ §

8, hvorfor der i givet fald må etableres en særskilt lovhjemmel til be

handlingen,

at tilsynet på det foreliggende grundlag finder, at det ikke vil være

proportionalt at etablere en ordning som den skitserede med adgang

for pressen til uanonymiserede

domme,

tilsynet forbeholder sig sin endelige stillingtagen i forbindelse med

høring over et eventuelt lovforslag, jf. persondatalovens

57.

Med venlig hilsen

Henrik Waaben

formand for Datarådet

Janni Christoffersen

Direktør

Sag med Datatilsynetsj.nr. 2009-54-07 15.

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DANSKE MEDIER

Justitsministeriet

Procesretskontoret

Slotsholmsgade

1216

København K

Sendt

tit

[email protected]

Pressens Hus

Skindergade 7

DK1159 København K

Telefon

3397

4000

Telefax

3314 2325

[email protected]

www.danskemedier.dk

21.

september

2015

Oprettelse af en digital domsdatabase

Danske Medier har med tak modtaget Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring

af lov om Domstolsstyrelsen i høring.

Danske Medier skal indledningsvis udtrykke stor tilfredshed med, at implementeringen af en

offentlig digital domsdatabase er igangsat. Oprettelsen af en digital domsdatabase med det

formål at gøre domme offentligt tilgængelige og gratis for enhver er prisværdigt og helt i tråd

med princippet om offentlighed i retsplejen.

Offentlighedsprincippet er en vigtig retssikkerhedsgaranti, dels derved at de implicerede par

ter i en retssag har sikkerhed for, at de ikke udsættes for vilkårlige afgørelser, og dels ved at

offentligheden kan tilegne sig viden om retsplejen og de aktuelle sager af interesse. Sidst

nævnte er som bekendt en funktion, som i praksis varetages gennem mediernes retsrepor

tage.

Anonymisering kan nemtforringe brugbarheden afdomsdatabasen

Domsdatabasen er et værdifuldt bidrag til en øget åbenhed om domstolenes afgørelser.

Domsdatabasen kan dog ikke i sig selv løfte opgaven med at få formidlet den nødvendige vi-

den om retsplejen ud til offentligheden, da det i praksis vil forudsætte, at den enkelte borger

har tid og mulighed for at holde sig opdateret på de seneste afgørelser samt den fornødne

indsigt til at kunne udlede en given retspraksis ud fra forskellige domme.

Domsdatabasen vil af samme grund ikke mindske behovet for den professionelle retsrepor

tage, der foretages af medierne.

En forudsætning for at kunne udføre en for offentligheden tilfredsstillende retsreportage er

naturligvis, at de afsagte domme er let tilgængelige ikke blot i relation til adgang men særlig i

relation til dommenes læsbarhed. Spørgsmålet om anonymisering af de indlagte domme i

den kommende database er derfor overordentlig vigtigt, da læsbarheden og forståelsen for

ringes proportionalt med anonymiseringsgraden. Dette er fx særligt tilfældet, hvor flere per

soner er indblandet i sagen og/eller afgiver forklaring. Udeladelse af oplysninger som steds-

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

angivelser samt stillingsbetegnelser og andre identifikationsoplysninger, der kan belyse vær

dien af de pågældendes udsagn/forklaringer, kan således have stor betydning for den rette

forståelse af en dom.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at anonymisering og udeladelse af oplysninger

skal ske efter et såkaldt forsigtighedsprincip, der betyder, at Domstolsstyrelsen kan indlægge

en vis sikkerhedsmargin og derved anonymisere eller udelade flere oplysninger end strengt

nødvendigt. Danske Medier er klar over, at anonymiseringsgraden skyldes, at dommene

fremover vil være offentligt tilgængelige for alle, og at hensigten er at forebygge, at følsomme

oplysninger om navngivne/identificerbare personer udbredes.

Foreningen finder dog fortsat, at der er en reel risiko for, at anonymiseringsgraden vil for-

ringe dommenes læsbarhed og brugbarhed for medierne og dermed reelt forringe offentlighe

dens berettigede krav på indsigt i retsplejen. Danske Medier skal derfor foreslå, at der som

led i etableringen af domsdatabasen etableres en digital pressebakke.

Den digitale pressebakke

Danske Medier har tidligere, og senest i

2014

i forbindelse med drøftelserne i Domstolsstyrel

sens referencegruppe, udtrykt ønske om, at der etableres en digital pressebakke. En digital

pressebakke foreslås etableret i overensstemmelse med de nuværende regler i retsplejelovens

f, hvor redaktører og redaktionelle medarbejdere omfattet af medieansvarsloven har ad

gang til uanonymiserede domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger på vilkår som be

skrevet i retsplejelovens §

f stk.

Etableringen af denne digitale adgang for akkrediterede medier/redaktører og journalister til

uanonymiserede domme vil imødegå de anførte bekymringer, som anonymisering af domsda

tabasen giver anledning til, samt varetage mediernes arbejdsbetingede behov for hurtigt at

kunne danne sig et fyldestgørende overblik over relevante nyligt afsagte domme uanset

landsdel. En yderligere fordel ved en digital pressebakke er netop, at alle akkrediterede me

dier/journalister vil kunne få adgang til nye domme på lige fod uanset den lokale forankring.

—

Etableringen af den digitale pressebakke der trods alt kun giver en tidsmæssig begrænset

adgang må alt andet lige anses for uproblematisk i og med, at medierne er underlagt betin

gelserne i retsplejelovens §

f stk. 6 samt anden relevant lovgivning, herunder straffelovens

regler om freds- og ærekrænkelser.

—

Som Justitsministeriet vil være bekendt med, har Datatilsynet i en udtalelse om eventuelle

persondataretlige spørgsmål i forbindelse med oprettelsen af en domsdatabase afvist den fo

reslåede løsning om en digital pressebakke.

Danske Medier er ikke enig i de betragtninger om rimelighed og proportionalitet, der efter

Datatilsynets opfattelse taler imod etableringen af en digital pressebakke. Danske Medier og

Dansk Joumalisiforbund har derfor i et brev af

24.

august

2015

61 Domstolsstyrelsen anført

begrundelserne herfor. Danske Medier vedlægger brevet, der skal betragtes som en del af

dette høringssvar.

Side

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Danske Medier skal afslutningsvis påpege, at en digital pressebakke ligesom den fysiske pres

sebakke vil sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde og bør anskues

som det den i virkeligheden er, nemlig en digitalisering af en allerede eksisterende ordning.

—

Danske Medier imødeser Justitsministeriets betragtninger i relation til en mulig digitalise

ring af pressebakken, som et supplement til den fysiske pressebakke.

Digitatisering afstraffesagerne bør prioriteres

Danske Medier har noteret, at etableringen af den digitale domsdatabase skal ske gradvist i

takt med overgangen til de nye digitale sagsbehandlingssystemer. Da det er sagsbehandlings

systemerne i borgerlige sager, som først digitaliseres, vil domsdatabasen i de første år som

udgangspunkt kun indeholde borgerlige domme og ikke straffedomme.

Digitaliseringen af straffesagerne bør imidlertid prioriteres højt. Foreningen finder det i den

forbindelse positivt, at der ifølge høringsmaterialet forventes at ske en særlig manuel for

håndsindlæggelse af udvalgte straffedomme i den første version af domsdatabasen. Forenin

gen ser dog frem til, at den nødvendige digitalisering af sagsbehandlingssystemerne til brug

for straffesagerne sker hurtigst muligt, da straffesagerne er de sager, der har størst bevågen

hed hos offentligheden.

Danske Medier skal af samme grund anbefale, at den fornødne bevilling til at udbygge doms

databasen med straffesagerne tilvejebringes i takt med idriftsættelsen af retternes sagsbe

handlingssystemer til brug for straffesagerne.

Mslutningsvis skal foreningen bifalde, at der med lovforslaget gives mulighed for at fastsætte

regler om statistikudtræk på baggrund af indholdet af domsdatabasen eller dennes rålager.

Dette vil være i såvel forskningsmæssig som journalistisk interesse og til gavn for den videre-

formidling og perspektivering af retspraksis, som offentligheden præsenteres for.

Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt en uddybning af foreningens synspunk

ter ønskes. Henvendelse kan rettes til seniorkonsulent, cand. jur. Christina Mary Moshøj på

tlf. 3397

4000

eller e-mail [email protected].

Med venlig hilsen

Danske

Medier

Christian Kierkegaard

Journalistisk direktør

Side 3 af 3

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DANSKE MEDIER

Pressens Hus

Domstolsstyrelsen

Udviklingsdirektør Merethe Eckhardt

St. Kongensgade

1-3

1264

København

Skindergade

DK-1159 København K

Telefon

3397

4000

Telefax

3314 2325

[email protected]

www.danskemedier.dk

24.

august

2015

Bemærkninger 61

Arbejdsgruppens rapport

om domsdatabasen

Danske Medier og Dansk Journalistforbund skal indledningsvis

udtrykke

stor tilfredshed med,

at arbejdet med at implementere en domsdatabase er igangsat, og DJ og DM har værdsat mu

ligheden for at bidrage til arbejdet ved deltagelsen i referencegruppen.

DJ og DM har i forbindelse med drøftelserne i referencegruppen

udtrykt

ønske om, at der etab

leres en digital pressebakke i overensstemmelse med de nuværende regler i retsplejelovens §

f hvor medier og redaktionelle medarbejdere omfattet af medieansvarsloven har adgang til

uanonymiserede domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger på vilkår som beskrevet i

retsplejelovens §

f, stk.

Etableringen af denne digitale adgang for pressen til uanonymise

rede domme må alt andet lige anses for uproblematisk i og med, at medierne skal overholde

betingelserne i retsplejelovens

§41

f, stk. 6, hvorefter mediernes adgang til disse domme i elek

tronisk form i givet fald

kun

må bruges som støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde med

behørigt hensyn til retsplejelovens §

1017

DM og DJ har derfor med beklagelse erfaret, at arbejdsgruppen efter høring af Datatilsynet

ikke

kan

anbefale løsningen med en digital pressebakke.

Datatilsynets høringssvar giver imidlertid anledning til bemærkninger, idet DM og DJ bl.a.

ikke er enige i de angivne betragtninger om rimelighed og proportionalitet, der efter Datatilsy

nets opfattelse taler imod etableringen af en digital pressebakke. Datatilsynets høringssvar gi

ver endvidere anledning til en præcisering i forhold til fortolkningen af

§41

f, stk. 6, der senest

har været genstand for behandling i østre Landsrets afgørelse U

2013.1628

ø.

Datatilsynets proportionalitetsvurdering

Større risiko for udbredelse afoplysninger i strid med reglerne

Datatilsynet har i sit brev dateret 5.

marts

2015

bl.a. lagt til grund, at der med etablering af en

digital pressebakke “i praksis må forventes at ske en meget betydelig udvidelse afpressens

brug af adgangen til uanonymiserede domme”

og at dette efter Datatilsynets opfattelse er

ensbetydende med, “at risikoen for, at oplysningerne udbredes til en stor personkreds også

er langt større, end tiifældet er i dag.”

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Det er uklart, hvilket grundlag Datatilsynet støtter denne antagelse på. Samme synspunkt

kunne i princippet indtages i forhold til Domstolsstyrelsens etablering af det såkaldte “ekstra-

net” med adgang til uanonyrniserede elektroniske retslister for retternes straffesager. En ord

ning, der fungerer godt, og som tilsyneladende ikke har givet anledning til nævneværdige pro

blemer, herunder offentliggørelse i strid med retsplejeloven samt de af styrelsen udfærdiget

retningslinjer.

Dertil kommer, at en offentliggørelse i strid med reglerne

vil

kunne medføre, at Domstolssty

relsen lukker adgangen til ekstranettet for det pågældende medie i en periode af op til et år,

afhængig af overtrædelsen. Dette er der selvsagt ikke noget medie, der har interesse i.

En tilsvarende regel kunne indføres i relation til en digital pressebakke.

Det er i den forbindelse i

øvrigt

relevant at erindre, at mediernes publicering af oplysninger

endvidere er underlagt straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser, herunder særligt §

264dog

267.

Medier omfattet af medieansvarslovens

nr. 3

Datatilsynet har i deres proportionalitetsvurderhig endvidere problematiseret, at en adgang

for pressen

til

uanonymiserede domme også vil betyde en adgang for medier omfattet af me

dieansvarslovens §

nr. 3,

“uanset at disse ikke arbejder med nyhedsformidling i klassisk

forstand. Medieansvarsloven omfatter eksempelvis også en række twitter- og facebook

konti.”

Tilsvarende betragtninger kunne ligeledes anvendes i forhold

til

Domstolsstyrelsens ekstranet.

At adgangen for medier også gælder medier omfattet af medieansvarslovens §

nr. 3, har dog

ikke givet anledning til sager om offentliggørelse af uanonymiserede retslister, og

kan

i mangel

af konkrete eksempler herpå ikke med rimelighed anvendes som et tungtvejende argument

mod etablering af en digital pressebakke. Det bemærkes, at twitter- og facebook konti udgør

en begrænset andel af de tilmeldinger, som Pressenævnet har modtaget i henhold til mediean

svarslovens §

nr. 3, og at de fleste af disse konti i øvrigt har direkte tilknytning 61 et medie,

der beskæftiger sig med såkaldt “nyhedsformidling i klassisk forstand”.

Manglende tekniskeforanstaltninger, der kan sikre mod uretmæssig brug

Sidst men ikke mindst har Datatilsynet

udtrykt

skepsis i forhold til, at der kan etableres tekni

ske foranstaltninger, der kan

sikre

mod kopiering eller videreformidling af oplysninger fra den

digitale pressebakke.

En tilsvarende problemstilling findes i forhold til ekstranettet med uanonymiserede retslister.

Dette har dog ikke forhindret ordningen, og DM og DJ er heller ikke her bekendt med, at dette

har givet anledning til misbrug. Ligesom med ekstranettet vil det i

øvrigt

være muligt at ud-

færdige retningslinjer om anvendelsen af den digitale pressebakke og fastsætte retsvirkninger

af et eventuelt misbrug.

Side

af 4

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Hjemmel tit at etablere en adgang for pressen tit uanonymiserede domme

Af Datatilsynets udtalelse fremgår, at der ikke er hjemmel i persondatalovens § 9 til at etablere

en adgang for pressen til uanonymiserede domme, og at en sådan behandling heller ikke

ifølge tilsynet kan rummes inden for rammerne af persondatalovens § 7 og 8.

—

DJ og DM anerkender vigtigheden af, at en digital adgang til uanonymiserede domme sker

med den fornødne lovhjemmel. Såfremt denne ikke er til stede i persondataloven, er det DJ og

DM’s opfattelse, at en særskilt lovhjemmel i så fald tilvejebringes.

DJ og DM er som tidligere nævnt ikke enig i Datatilsynets proportionalitetsvurdering, og deler

heller ikke tilsynets vurdering

af,

at en digital pressebakke ikke vil kunne omfattes af formålet

med retsplejelovens regler om aktindsigt. formålet med udvidelsen af retten til aktindsigt, der

fandt sted i

2004

var at sikre offentligheden indsigt i domme og kendelser. En funktion som i

praksis fortsat i dag foretages gennem mediernes retsreportage.

En digital pressebakke vil ligesom den fysiske pressebakke sikre den størst mulige åbenhed

og indsigt i domstolenes arbejde, og bør anskues som det det i virkeligheden er, nemlig en

digitalisering af en allerede eksisterende ordning, der skal respektere de relevante regler og

begrænsninger i forhold til videregivelse og offentliggørelse af rettens dokumenter.

—

Digital pressebakke i rettens bygninger

Det kunne overvejes, at opstarte en digital pressbakkeordning ved at give akkrediterede jour

nalister adgang til den elektroniske pressebakke i retternes bygninger, dvs, at man derved

etablerede en kontrolfunktion i retterne i forhold til hvem, der tilgår den elektroniske presse-

bakke. Dette må antages at kunne mindske den anførte bekymring for evt, misbrug.

Samtidig vil man ved etablering af en elektronisk pressebakke, som kan tilgås lokalt øge åben-

heden i retsplejen, da alle akkrediterede journaliser uanset lokal forankring på lige fod vil

kunne få adgang til relevante domme mv. afsagt på landsplan

via

de lokale retsbygninger.

U2013.1628

Massemediernes adgang til gennemsyn af domme i pressebakkerne er som bekendt kombine

ret med et forbud mod videregivelse af dokumenterne, jf. retsplejelovens §

f, stk. 6.

Denne bestemmelse sætter begrænsninger for mediemes anvendelse af rettens dokumenter,

som de har fået til gennemsyn til brug for journalistisk og redaktionelt arbejde men indeholder

ikke et forbud mod enhver gengivelse af oplysninger ijournalistisk øjemed. Mediernes de facto

adgang til at bruge oplysninger i journalistisk øjemed forekommer dog ikke at være inddraget

i Datatilsynets proportionalitetsvurdering, og DJ og DM finder det derfor relevant at henvise

til U 2013.1628

ø.

østre Landsret afsagde i

2013

en afgørelse om fortolkningen af formuleringen “ikke må være

tilgængeligefor andre end massemedietsjournalister og redaktionsmedarbejdere og kun må

Side

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

bruges til støtteforjournallstisk og redaktionelt arbejde’ Under henvisning til forarbejderne

til den nugældende §

f, stk. 6 og den skete udvidelse af retten til aktindsigt ved domstolene,

som fandt sted ved lovændringen i

2004,

fandt østre Landsret, at retsplejelovens §

f, stk. 6,

pkt. ikke er til hinder for ordrette gengivelser i artikler af passager og oplysninger fra rettens

dokumenter.

Afgørelsen relaterer sig konkret til anvendelse af kopier af kendelser i straffesager, der ikke er

endeligt afsluttet, men har relevans for §

t stk. 6 i sin helhed og derved også for spørgsmålet

om, hvorvidt medierne i redaktionelt øjemed må formidle oplysninger fra domme, som de får

adgang til.

Retsplejelovens

§41

f, stk. 6 giver ikke adgang til at offentliggøre dokumenterne i fuldt omfang,

og ej heller alle typer af oplysninger i de pågældende dokumenter vil kunne offentliggøres.

Navneforbud samt andre begrænsninger, der følger af retsplejelovens bestemmelser samt an

den lovgivning kan indebære begrænsninger i karakteren af oplysninger, der kan gengives som

led i en retsreportage. Et forbud mod at videreformidle oplysninger af enhver art fra dokumen

terne omfattet af §

f stk. 6, er der imidlertid ikke belæg for ifølge østre Landsret.

Vi imødeser Domstolsstyrelsen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Danske Medier og

Dansk Journalistforbund

Christina

Mary

Moshøj

Seniorkonsulent, cand. jur.

Jette Kayerød Christensen

Advokat (L)

Side

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2;.

september

2015

Justitsministeriet

Procesretskontoret

Slotsholrnsgade

1216 København K

Sendt med mail til:

[email protected]

Oprettelse af en digital domsdatabase

Dansk Journalisiforbund har følgende bemærkninger til Justitsministeriets

udkast, til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrel

sen og lov om retsafgifter, idet der samtidig henvises til vort brev af

24.

gust

2015

til Domstolsstyrelsen, udarbejdet i samarbejde med Dansk Me

dier.

Brevet vedhæftes og skal således betragtes som en del af dette høringssvar.

Anonynzisering

Dansk Journalistforbund

medier & kommundcation

The Danish Union of Joornahsts

Gammel Strand 46

1202 l(eenhavn IC

Danmark

+45 3342 8000

djournaIistforbundet.dk

journahstforbundet.dk

Mlovforslagets bemærkninger fremgår det, at anonymisering og udeladelse

af oplysninger skal ske efter et såkaldt “forsigtighedsprincip”.

Dansk Journalistforbund har naturligvis forståelse for, at anonymisering er

nødvendig, henset til at dommene fremover vil være offentligt tilgængelige

for alle, hvorfor anonymisering er nødvendigt for at følsomme oplysninger

om navngivne/identificerbare personer ikke udbredes.

Imidlertid, er det vigtig at den sikkerhedsmargin der lægges, ikke gør at

anonymiseringen bliver så omfattende at domme og afgørelser får et sådan

format, hvorefter domdatabasen bliver ubrugelig som arbejdsredskab for

pressen, og dermed reelt forringer offentlighedens krav på indsigt i retsple

jen.

På denne baggrund har Dansk Journalisiforbund i forbindelse med arbejdet

i referencegruppen for domsdatabasen foreslået, at der som led i etablerin

gen afdomsdatabasen, etableres en

digital

pressebakke med særadgang for

pressen, med henblik på at silcre offentlighed i retsplejen i et moderne rets

samfund.

Den

digitale pressebakke

Dansk Journalistforbund ønsker således, som nævnt ovenfor, at der etable

res en digital pressebakke i overensstemmelse med de nuværende regler i

retsplejelovens

§41

f, hvor redaktører og redaktionelle medarbejdere om

fattet af medieansvarsloven har adgang til uanonymiserede domme, afsagt

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

inden for de seneste 4 uger, på vilkår som beskrevet i retsplejelovens §

stk.

Etableringen af denne digitale adgang, for akkrediterede medier/redaktører

og journalister til uanonymiserede domme, vil imødekomme mediernes ar

bejdsbetingede behov for hurtigt at kunne danne sig et overblik over rele

vante nyligt afsagte domme, uanset hvor i landet der arbejdes fra.

Det vil ved etablering af en digital pressebakke således kunne sikres, at alle

akkrediterede medier/journalister vil kunne få adgang til nye domme på

lige fod, uanset deres lokale forankring,

En digital pressebakke må samtidig anses for at være uproblematisk, i og

med at medierne er underlagt betingelserne i retsplejelovens

§41

f, stk. 6

samt anden relevant lovgivning, herunder straffelovens regler om freds- og

ærekrænkelser, uanset i hvilken form retterne stiller oplysningerne, i hen

hold til loven, til rådighed.

En digital pressebakke kan derfor blot ses som en teknologisk opdatering af

det nuværende, noget ufidssvarende system, som retterne opererer med i

dag.

Sivaffesagerne

Efter Dansk Journalisiforbunds opfattelse bør digitalisefingen af straffesa

gerne opprioriteres, idet der naturligvis er forståelse for, at etableringen af

den digitale domsdatabase kun kan ske gradvist.

for Dansk Journalisiforbunds medlemmer er det især inden for det straffe

retlige område, at en kommende domsdatabase kan bruges som et relevant

arbejdsredskab, og samtidig medvirke til at sikre en større offentlighed i

retsplejen. Dansk Journalisiforbund anbefaler derfor, at det overvejes at

fremskynde medtagelsen af straffesagerne i processen.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller ønskes uddybet,

kan advokat Jette Kayerød Christensen kontalctes på mail:

[email protected] eller telefon

334280 00.

Venlig hilsen

__-

7jansk Journalisiforbund

—Advokat Jette Kayerød Christensen

2/2

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

‘

Domstolsstyrelsen

Udviklingsdirektør Merethe Eckhardt

St. Kongensgade

1-3

1264

København K

24.

DANSKE MEDIER

Pressens Hus

Skindergadej

DK1159 København K

Telefon

3397

4000

Telefax

3314 2325

[email protected]

www.danskemedier.dk

august

2015

Bemærkninger til

Arbejdsgruppens rapport

om domsdatabasen

Danske Medier og Dansk Journalistforbund skal indledningsvis udtrykke stor tilfredshed med,

at arbejdet med at implementere en dornsdatabase er igangsat, og DJ og DM har værdsat mu

ligheden for at bidrage til arbejdet ved deltagelsen i referencegruppen.

DJ og DM har i forbindelse med drøftelserne i referencegruppen udtrykt ønske om, at der etab

leres en digital pressebakke i overensstemmelse med de nuværende regler i retsplejelovens §

f hvor medier og redaktionelle medarbejdere omfattet af medieansvarsloven har adgang til

uanonymiserede domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger på vilkår som beskrevet i

retsplejelovens §

f stk.

Etableringen af denne digitale adgang for pressen til uanonymise

rede domme må alt andet lige anses for uproblematisk i og med, at medierne skal overholde

betingelserne i retsplejelovens

§41

t stk. 6, hvorefter mediernes adgang til disse domme i elek

tronisk form i givet fald kun må bruges som støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde med

behørigt hensyn til retsplejelovens §

1017

DM og DJ har derfor med beklagelse erfaret, at arbejdsgruppen efter høring af Datatilsynet

ikke kan anbefale løsningen med en digital pressebakke.

Datatilsynets høringssvar giver imidlertid anledning til bemærkninger, idet DM og DJ bl.a.

ikke er enige i de angivne betragtninger om rimelighed og proportionalitet, der efter Datatilsy

nets opfattelse taler imod etableringen af en digital pressebakke. Datatilsynets høringssvar gi

ver endvidere anledning til en præcisering i forhold til fortolkningen af

§41

f, stk. 6, der senest

har været genstand for behandling i østre Landsrets afgørelse U

2013.1628

ø.

Datafilsynets proportionalitetsvurdering

Større risiko for udbredelse afoplysninger i strid med reglerne

Datatilsynet har i sit brev dateret 5. marts

2015

bl.a. lagt til grund, at der med etablering af en

digital pressebakke “i praksis må forventes at ske en meget betydelig udvidelse afpressens

brug af adgangen dl uanonymiserede domme” og at dette efter Datatilsynets opfattelse er

ensbetydende med, “at risikoen for, at oplysningerne udbredes dl en stor personkreds også

er langt større, end dfætdet er i dag.”

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Det er uklart, hvilket grundlag Datatilsynet støtter denne antagelse på. Samme synspunkt

kunne i princippet indtages i forhold til Domstolsstyrelsens etablering af det såkaldte “ekstra-

net” med adgang til uanonymiserede elektroniske retslister for retternes straffesager. En ord

ning, der fungerer godt, og som tilsyneladende ikke har givet anledning til nævneværdige pro

blemer, herunder offentliggørelse i strid med retsplejeloven samt de af styrelsen udfærdiget

retningslinjer.

Dertil kommer, at en offentliggørelse i strid med reglerne vil kunne medføre, at Domstolssty

relsen lukker adgangen til ekstranettet for det pågældende medie i en periode af op til et år,

affiængig af overtrædelsen. Dette er der selvsagt ikke noget medie, der har interesse i.

En tilsvarende regel kunne indføres i relation til en digital pressebakke.

Det er i den forbindelse i

øvrigt

relevant at erindre, at mediernes publicering af oplysninger

endvidere er underlagt straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser, herunder særligt §

264

d og

267.

Medier omfattet afmedieansvarslovens §;, nr. 3

Datatilsynet har i deres proportionalitetsvurdering endvidere problematiseret, at en adgang

for pressen

til

uanonymiserede domme også vil betyde en adgang for medier omfattet af me

dieansvarslovens §

nr. 3,

“uanset at disse ikke arbejder med nyhedsformidling i klassisk

forstand. Medieansvarsloven omfatter eksempelvis også en række twitter- og facebook

konti.”

Tilsvarende betragtninger kunne ligeledes anvendes i forhold til Domstolsstyrelsens ekstranet.

At adgangen for medier også gælder medier omfattet af medieansvarslovens §

nr. 3, har dog

ikke givet anledning til sager om offentliggørelse af uanonymiserede retslister, og kan i mangel

af konkrete eksempler herpå ikke med rimelighed anvendes som et tungtvejende argument

mod etablering af en digital pressebakke. Det bemærkes, at twitter- og facebook konti udgør

en begrænset andel af de tilmeldinger, som Pressenævnet har modtaget i henhold til mediean

svarslovens §

nr. 3, og at de fleste af disse konti i øvrigt har direkte tilknytning til et medie,

der beskæftiger sig med såkaldt “nyhedsformidling i klassisk forstand”.

Manglende tekniskeforanstaltninger, der kan sikre mod uretmæssig brug

Sidst men ikke mindst har Datatilsynet udtrykt skepsis i forhold til, at der kan etableres tekni

ske foranstaltninger, der kan sikre mod kopiering eller videreformidling af oplysninger fra den

digitale pressebakke.

En tilsvarende problemstilling findes i forhold til ekstranettet med uanonymiserede retslister.

Dette har dog ikke forhindret ordningen, og DM og DJ er heller ikke her bekendt med, at dette

har givet anledning til misbrug. Ligesom med ekstranettet vil det i øvrigt være muligt at ud-

færdige retningslinjer om anvendelsen af den digitale pressebakke og fastsætte retsvirkninger

af et eventuelt misbrug.

Side

af 4

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Hjemmel

tit

at etablere en adgang for pressen

tit

uanonymiserede domme

Af Datatilsynets udtalelse fremgår, at der ikke er hjemmel i persondatalovens § 9til at etablere

en adgang for pressen til uanonymiserede domme, og at en sådan behandling heller ikke

ifølge tilsyriet kan rummes inden for rammerne af persondatalovens § 7 og 8.

—

DJ og DM anerkender vigtigheden af, at en digital adgang til uanonymiserede domme sker

med den fornødne lovhjemmel. Såfremt denne ikke er til stede i persondataloven, er det DJ og

DM’s opfattelse, at en særskilt lovhjemmel i så fald tilvejebringes.

DJ og DM er som tidligere nævnt ikke enig i Datatilsynets proportionalitetsvurdering, og deler

heller ikke tilsynets vurdering af, at en digital pressebakke ikke vil kunne omfattes af formålet

med retsplejelovens regler om aktindsigt. formålet med udvidelsen af retten til aktindsigt, der

fandt sted i

2004

var at sikre offentligheden indsigt i domme og kendelser. En funktion som i

praksis fortsat i dag foretages gennem mediernes retsreportage.

En digital pressebakke

vil

ligesom den fysiske pressebakke sikre den størst mulige åbenhed

og indsigt i domstolenes arbejde, og bør anskues som det det i virkeligheden er, nemlig en

digitalisering af en allerede eksisterende ordning, der skal respektere de relevante regler og

begrænsninger i forhold til videregivelse og offentliggørelse af rettens dokumenter.

—

Digital pressebakke i rettens bygninger

Det kunne overvejes, at opstarte en

digital

pressbakkeordning ved at give akkrediterede jour

nalister adgang til den elektroniske pressebakke i retternes bygninger, dvs, at man derved

etablerede en kontrolfunktion i retterne i forhold til hvem, der filgår den elektroniske presse-

bakke. Dette må antages at kunne mindske den anførte bekymring for

evt,

misbrug.

Samtidig vil man ved etablering af en elektronisk pressebakke, som

kan

tilgås lokalt øge åben-

heden i retsplejen, da alle akkrediterede journaliser uanset lokal forankring på lige fod

vil

kunne få adgang til relevante domme mv. afsagt på landsplan via de lokale retsbygninger.

U2o;3.1628 Ø

Massemediernes adgang til gennemsyn af domme i pressebakkerne er som bekendt kombine

ret med et forbud mod videregivelse af dokumenterne, jf. retsplejelovens §

f, stk. 6.

Denne bestemmelse sætter begrænsninger for mediernes anvendelse af rettens dokumenter,

som de har fået til gennemsyn til brug for journalistisk og redaktionelt arbejde men indeholder

ikke et forbud mod enhver gengivelse af oplysninger i journalistisk øjemed. Mediernes de facto

adgang til at bruge oplysninger i journalistisk øjemed forekommer dog ikke at være inddraget

i Datatilsynets proportionalitetsvurdering, og DJ og DM finder det derfor relevant at henvise

til U 2013.1628

ø.

østre Landsret afsagde i

2013

en afgørelse om fortolkningen af formuleringen

“ikke må være

tilgængeligefor andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere og kun må

Side 3

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

bruges

tit

støtteforjournallstisk og redaktionelt arbejde”. Under henvisning til forarbejderne

til den nugældende §

f, stk. 6 og den skete udvidelse af retten til aktindsigt ved domstolene,

som fandt sted ved lovændringen i

2004,

fandt østre Landsret, at retsplejelovens §

f, stk. 6,

pkt,

ikke er til hinder for ordrette gengivelser i artikler af passager og oplysninger fra rettens

dokumenter.

Afgørelsen relaterer sig konkret til anvendelse af kopier af kendelser i straffesager, der ikke er

endeligt afsluttet, men har relevans for

§41

f, stk. 6 i sin helhed og derved også for spørgsmålet

om, hvorvidt medierne i redaktionelt øjemed må formidle oplysninger fra domme, som de får

adgang til.

Retsplejelovens

§41

f stk. 6 giver ikke adgang til at offentliggøre dokumenterne i fuldt omfang,

og ej heller alle typer af oplysninger i de pågældende dokumenter

vil

kunne offentliggøres.

Navneforbud samt andre begrænsninger, der følger af retsplejelovens bestemmelser samt an

den lovgivning kan indebære begrænsninger i karakteren af oplysninger, der

kan

gengives som

led i en retsreportage. Et forbud mod at videreformidle oplysninger af enhver art fra dokumen

terne omfattet af §

f, stk. 6, er der imidlertid ikke belæg for ifølge østre Landsret.

Vi imødeser Domstolsstyrelsen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Danske Medier og Dansk Journalistforbund

Christina Mary Moshøj

Seniorkonsulent, cand. jur.

Jette Kayerød Christensen

Advokat (L)

Side

4 af 4

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

dansk

•

21.9.2015

Til:

P rocesretskontoret,

Civilafdelingen, Justitsministeriet

[email protected]

DANSK

IT (DIT) høringssvar til Justitsministeriets forslag til Lov om ændring af retsplejeloven mv

med

ikrafttrædelse

januar

2016.

Digitalisering af retsprocessen i

borgerlige sager,

oprettelse af en domstolsdatabase mv.

DIT ser positivt på forslaget til digitalisering af retsprocessen ved etablering af Domstolenes digitale

sagsportal og en tilhørende digital domsdatabase.

Der foreslås etableret en “domstolenes sagsportal”, der som hovedregel, skal håndtere processkrifter, bilag

og andre dokumenter. I første omgang indeholder domsdatabasen kun borgerlige sager og sagsportalen

vedrører kun disse sagstyper. Senere vil også straffesager være omfattet, når retternes sagsbehandling er

digitaliseret for disse sagstyper.

En successiv tilgang som DIT skønner nødvendig.

For parter der er fritaget (personer) eller hvis særlige forhold (statens sikkerhed etc.) gør sig gældende, skal

retten sende meddelelser og sagens dokumenter i fysisk form direkte til parten. Andre parter der er

involveret i sagen kan også pålægges, at fremsende disse dokumenter til de som er fritaget for at anvende

sagsportalen.

Dette vurderes at være nødvendigt

If.

friholdelse af personer fra brug af digital post mv. Det står dog ikke

klart, hvad der menes med særlige forhold. Det er retterne eller Domstolsstyrelsen, der vurderer om der

er tale

særlige forholcL DIT er enig i, at det skal være undtagelsesbestemmelser, men mener

disse

skal administreres ensartet (følge praksis fra digital post) og det skal søges at begrænse omfanget af

undtagelser mest muligt. DIT anbefaler kraftigt, at personer som allerede

erfritaget

fra Digital Post,

automatisk fritages for at skulle anvende sagsportalen, således at borgere ikke flere gange skal anmode

om fritagelse.

Bredgade

25 A

I DK 1260 København K I Tlf +45 3311 1560 I [email protected] I www.dit.dk I CVR 8397 3315

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

danskeit

Stævning og ankestævning samt andre processuelle meddelelser og processkrifter skal gøres tilgængelig på

domstolenes sagsportal. Tilsvarende bliver dom og kendelse gjort tilgængelig for parterne på domstolenes

sagsportal.

DITfinder det positivt og fremmende for effektiviteten i retterne og hos professionelle, at anlæggelse og

behandling af retssager sker digitalt. Det anføres dog, at forslaget om digital sagsportal vil have mindre

administrative konsekvenser, idet overgangen indebærer en omlægning af arbejdsgangene i borgerlige

sager og tilpasning af betjening og kommunikation med borgerne. Der udtrykkes et behersket

ambitionsniveau mht. effektiviseringsmuligheder i hvert fald på kort sigt.

DIT finder, at åbenheden og muligheden for indsigt i domstolenes afgørelser for borgere og

professionelle brugere, er meget positivt.

DIT mener også at oplevelsen af en moderne og velfungerende offentlig sektor, som man kan have tillid

til ved brug af NemiD har stor betydning for den videre digitalisering. Mulighed for betaling af

retsafgifter online via nettet er også positivt. Det forudsætter dog, at borgerne finder portalen

brugervenlig, tilgængelig og driftsstabil idet alle sagsskridt foregår via sagsportalen. Domstolene får en

vejledningsforpligtelse og Domstolsstyrelsen får en forpligtelse til at sikre brugervenlighed og stabil drift,

samt den forudsatte fremdrift i etableringen af it-lØsningen.

—

if. art. 21. stk. 5 skal retten bestemme, at ekstrakter tillige skal indleveres til retten på papir af parterne i et

nærmere angivet antal eksemplarer. Begrundelsen er, at retterne ikke stiller tekniske løsninger til rådighed

der gør det muligt for domstolene og parterne at læse ekstrakterne elektronisk. Disse vil fortsat skulle

findes i papir kopier.

DIT mener, at dette bør være undtagelsen frem for reglen.

Slutteligt mener DIT, at det er positivt at etableringen af domsdatabasen giver mulighedfor at bringe

offentlige data i spil (forudsat at de er anonymiseret), således at kommercielle leverandører kan foretage

masseudtræk og anvende dem til kommercielle formåL Det er Domstolsstyrelsen der med loven får

bemyndigelse til at fastsætte mulighederne herfor.

Bredgade 25 A

DK 1260 København K

Tlf +45 3311 1560

[email protected]

www.dit.dk

CVR 8397 3315

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

danskbyDrI

18. september2015

J-nr.: 213025/2228171

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven mv.

Dansk Byggeri takket for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovenståen

de udkast til lovforslag.

Dansk Byggeri er overordnet set positivt indstillet overfor det nye lovforslag, og ser positivt

på en digitalisering af domstolsvæsenet. Dansk Byggeri er ligeledes positivt stemt overfor en

offentlig domsdatabase, som vil give borgerne lettere adgang til juridisk retspraksis.

Venlig hilsen

Dansk Byggen

han lven Møller

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon: 72 160000

CVR-nr.:26 9111 25

www.danskbyggendk

infodanskbyggeri.dk

Jyske Bank:

5032- 0001028719

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DANMARKS REDERIFORENING

(DANISH SHIPOWNERS ASSOCIATION)

IFo%

Justitsministeriet

Att. Procesretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Pr. e-mail: procesretskontoretfjm.dk

18. september2015

Høring over forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter fDigitalisering af retsprocessen i

borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

Hermed bekræftes modtagelsen af Justitsministeriets høringsbrev af 25. august 2015

samt vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige

sager, oprettelse af en domsdatabase, mv.)

Danmarks Rederiforening er positivt indstillet over for forslaget om et digitalt

sagsbehandlingssystem, så længe formålet om behandlingen af sager effektiviseres

ved en bedre ressourceudnyttelse, og at parterne og øvrige aktører i sagerne oplever

en bedre service. Danmarks Rederiforening har enkelte bemærkninger til

ændringsforslaget, som er uddybet i det følgende.

Til lovforslagets

i, nr. 3

(

148 a)

Til lovforslagets

148 a lægger Danmarks Rederiforening afgørende vægt på, at den i

lovforslaget omhandlede portal i sin opbygning reflekterer Sø- og Handelsrettens

enekompetence i rets- og forbudssager, og at indgangen til det første sags skridt

indeholder et reelt og frit valg mellem sagsanlæg i den stedligt kompetente byret og den

landsdækkende Sø- og Handelsret i de sager, som er omfattet af retsplejelovens

225,

og de forbudssager som efter retsplejelovens

15, stk. 2, nr. 1-3, kan anlægges i Sø-

og Handelsretten. Danmarks Rederiforening henstiller, at disse betragtninger afspejles i

lovforslagets lovbemærkninger.

Danmarks Rederiforening står naturligvis til rådighed for en uddybning af hønngssvaret

eller spørgsmål til samme.

Med venlig hilsen

Danmarks Rederiforening

Henriette lngvardsen

+45 20 33 06 09

[email protected]

AMALIEGADE 33

DK-I 256 KØBENHAVN K TLF.: +45 33 I I 40 88 TELEFAX: +45 33 11 62 10

E-mail: [email protected]

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

[email protected]

1$. september 2015 14:04

£Procesretskontoret (951s16)

VS:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af resprocessen i

borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, mv.) -j.nr. 2015-4000-0187

Høring af organisationer mv. der ikke modtog høringen [D0K17322741.pdf;

Høringsliste [D0K1686966J pdf; Lovforslag [D0K1690034J .pdf;

fesdPacket.xml

Kære Procesretskontor

Rigspolitiet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Maja Harboe Riegels

Politifuldmægtig

Direktionssekretariatet

Polititorvet 14

1780 København V

Direkte +45 45152028

Email [email protected]

Fra: Justitsministeriet

Sendt:

16. september 2015 16:04

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

@jj; p@!pd1ç; Frank, Lene (LFROO1); Politiforbundet;

[email protected]; rigsadvokatenankl.dk; KOS FP Rigspolitichefens forkontor;

gjg tekni .dk; ote

oloisk.dJç

Hanne Margrethe

infod1gitalsJklçerhed,dik;

[email protected];

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om

retsafgifter (Digitalisering af resprocessen i borgerlige sager, oprettelse at en domsdatabase, mv.) j.nr. 2015-

4000-0187

Se venligst vedhæftede fler.

Med venlig hilsen

Mette Mølleschou Ewald

Assistent

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

II og Service

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. direkte: 7226 8965

Tlf.: 7226 $400

stitsministeriet.dk

[email protected]

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att.:

Henrik

Hjort

Elmquist

Procesretskontoret

Slotsholmsgade

1216

København K

E-mail: procesretskontoretim.dk

17.

september

2015

01-2015-11748

Dansk

fldUstfl

Confederation of Danish industry

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i

borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

I forlængelse af tidligere fremsendt høringssvar af

15.

september

2015

har

Dansk Indu

stri nedenstående supplerende bemærkninger til udkastet til forslag til lov.

Til lovforslagets §

148a

bemærkes, at det forudsættes, at den i lovforslaget omhandlede

portal

i sin opbygning reflekterer Sø- og Handelsrettens enekompetence i rets- og for

budssager om EU varemærker og EU design samt at indgangen til portalen indrettes på

en sådan måde, at sagsøgere i civile sager og forbudssager som det første sags skridt

får

et reelt og frit valg mellem sagsanlæg i den stedligt kompetente byret og den landsdæk

kende Sø- og Handeisret i de sager, som er omfattet af retsplejelovens §

225,

og de for

budssager som efter retsplejelovens §

15,

stk.

nr.

1-3

kan anlægges i Sø- og Handelsret

ten. Disse betragtninger bør afspejles i lovforslagets bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Qvist fog

Cheficonsulent

H. C. Andersens

Boulevard 18

1787 KebenhavnV

Danmark

(+45) 3377 3377

d®di.dk

di.dk

cVR16o77593

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jrnt.

mOc

15.

september

2015

AFP/lnd

DI-2015-n661

Deres sagsnr.: 2015-4000-0187

Justitsministeriet

Att,: Henrik

Hjort

Elmquist

Procesretskontoret

Slotsholmsgade

1216

KøbenhavnK

Dansk Industri

Confederation of Danish Industry

Hørïng over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i

borgerlïge sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

Dansk Industri har ikke bemærkninger

til

ovennævnte udkast

til

forslag

til

lov.

Med venlig

Advokat (H)

H. C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

Danmark

(+65) 3377 3377

di@dLdk

dLdk

CVR 16077593

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side i af i

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Kate Kengen [[email protected]]

15. september 2015 15:02

£Procesretskontoret (951516)

Høring over udkast til forslag til lov j.nr. 2015-4000-0187

HK Landsklubben Danmarks Domstole har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag om lov om

ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen

borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.) j.nr. 2015-4000-0187.

Med venlig hilsen

Kate Kengen

Kontorfuidmægtig

Københavns Byret

Domhuset

Nytorv

1450 København K

M +45 2163 9834

D +45 9968 7072

http ://101 vs3 i 9/sjdepo9p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syste...

05-10-2015

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side i af i

Fra:

Sendt:

Ti!:

Emne:

Mette Terp [[email protected]

15. september 2015 13:44

£Procesretskontoret (95 1s16)

HØring Ændring af retsplejeloven med henblik på digitalisering af

retsprocessen i civile sager og oprettelse af domsdatabase

Jeg skal hermed gøre opmærksom på, at FTF ikke har bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Mette Terp

Sekretær

Tlf: +45 33 36 88 41

Mobil: +45 4114 69 69

E-mail: meteftf.dk

FTF

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København

Tlf: +45 33 36 88 00 Fax: +45 33 36 88 80 E-mail:

[email protected]

www.ftf.dk

http ://101 vs3 i 9/sjdepO9p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syste...

05-10-2015

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

9[C)

LOS

De private sociale tilbud

Emdrupvej 115 A 5. etage

2400 København NV

Tlf. nr. +45 7023 3400

E-mail: tostos.dk

CVR nr, 15906987

www.tos,dk

Århus den 10. september 2015

lov om

af retsplejeloven,

ændring

Forslag til Lov om

Horingssvar til

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i

borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til

LOS

forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om

retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en

domsdatabase, m.v.)

—

De private sociale tilbud og ikke

LOS gør opmærksom p, at foreningens navn er LOS

Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, som angivet p

høringslisten. Herudover har LOS ingen kommentarer til lovforslaget.

—

Med venlig hilsen

Karina Hjermitslev

Juridisk konsulent

Ophotdssteder, bombud og sko[eti[bud

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side 1 af i

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Marlene Hother Gjedde [[email protected]]

7. september 2015 13:46

£Procesretskontoret f951s16)

May-Ann Riis Pedersen

HØring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i

borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)

I forlængelse af ministeriets mail af 25. august d.å skal jeg på vegne af FOA Fag og Arbejde hermed oplyse, at

Forbundet ikke har nogle bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag som angivet ovenfor.

Bekræftelse på modtagelse af nærværende mail imødeses venligst sendt til såvel undertegnede som May-

Ann Riis Pedersen, [email protected]

Med venlig hilsen

Marlene Gjedde

Advokat (H)

FOA-Overenskomst

FOA Fag og Arbejde Staunings Plads 1-3 1790 København V

Telefon: 4697 2573 Mobil: 2992 4056 Fax: 4697 2300

E-mail: [email protected]

hftp

://101

vs3 1 9/sjdep09p/getdocument.asp?errTemp1ateerrorDescription.txt&syste...

05-10-2015

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side i af i

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sørup Hansen [SSHA@domstotdk]

1. september 2015 11:08

£Procesretskontoret (95 1s16)

Høring Retsplejeloven sag.nr. 2015-4000-0187

Til Justitsministeriet, Civilafdelingen

Under henvisning til Justitsministeriets høringsbrev af 24. august 2015 skal Tinglysningsretten bemærke, at

Det Digitale Tinglysningssystem

dag indeholder mulighed for digital kære af Tinglysningsrettens afgørelser,

hvorfor den foreslåede hjemmel i forslagets pkt. 3,

148 a, stk. 8, til at behandle sådanne på domstolenes

sagsportal er uhensigtsmæssig.

Kære af Tinglysningsrettens afgørelser bør fortsat ske i tinglysningssystemet, hvor alle data vedrørende den

pågældende afgørelse findes, og det bør overlades til et internt anliggende mellem Domstolsstyrelsen og

Tinglysningsretten om det vil være hensigtsmæssigt at udvikle en funktionalitet til udveksling af oplysninger

systemerne imellem. En sådan funktionalitet findes allerede i dag i forbindelse med de afgørelser i foged- og

skifteretterne, der efter tinglysningslovens

13 skal tinglyses.

I øvrigt skal Tinglysningsretten foreslå, at Justitsministeriet benytter anledningen til, med hjemmel i

tinglysningslovens

13, stk. 2, at udvide de afgørelser, hvor domstolene skal foretage tinglysning, til også at

omfatte afgørelser om mortifikation, ejendomsdom og tinglysning af stævninger (tinglysningslovens

12, stk.

3) samt andre afgørelser, hvor domstolen har truffet beslutning om, at afgørelsen kan/skal tinglyses.

Tinglysningsretten har ikke i øvrigt bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Sørup Hansen

[email protected]

Tinglysningsretten

Majsmarken 5

9500 Hobro

Tlf.

45 99 68 58 00

www.tincilysninpsretten.dk

http

2//101

vs3 i 9/sjdep09p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syste...

05-10-2015

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

sJ20151005105614733 [D0R17168O2]

Henrik Bitsch

Københavns Retshjælp [[email protected]]

1. september 2015 19:19

fProcesretskontoret (951s16)

Høring over forslag til lov om ændring af retsplejeloven m.v.

opfølgningsflag:

opfølgning

Fl agstatus:

Afmærket

Med henvisning til ministeriets brev af 24. august 2015 i sag

nr.2015-4000-0187 skal Københavns Retshjælp oplyse, at det fremsend

te lovforslag

ikke giver Retshjælpen anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Københavns Retshjælp

Henrik Bitsch

Kontorchef

Side i

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side i af2

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Børnesagens Fællesråd [[email protected]]

31.

august

2015 11:12

Justitsministeriet; £Procesretskontoret (951s16)

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i

borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) j.nr. 2015-4000

0187

Opfølgning

Afmærket

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Børnesagens Fællesråd har ikke kommentarer til det fremsendte lovforslag.

Venlige hilsener

Inge Marie Nielsen

Sekretariatschef

wj-

.-.u

Dronningensvej 4, 1.

2000 Frederiksberg

Tlf. 24626229

[email protected]

www.boernesagen .dk

Mød os på Facebook og følg os på https://twitter.com/Boernesagen/

Fra: Justitsministeriet tmailto:[email protected]]

Sendt: 24. august 2015 11:59

Til: ujs; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

hftp ://101 vs3 I 9/sjdepo9p/getdocument.asp?errTemplate=zerrorDescriotion.txt&svste.

ftS-

0-201

L 22 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side i af i

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Julie Vestergaard fKFST) [[email protected]

27. august 2015 13:38

£Procesretskontoret (951s16)

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven,

lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter fsagsnummer: 15/07953)

Til Justitsministeriet

Idet vi henviser til Justitsministeriets e-mail af 24. august 2015 skal vi herved meddele, at udkast til forslag til

lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter ikke giver

Forbrugerombudsmanden anledning til bemærkninger.

Med venig Msen

På

Forbrugerombudsmandens vegne

Julie Vestergaard

HA(jur.)

Direkte tlf.: 4171 5094

E-mail: [email protected]

jto

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlt

÷45

4171 5151

http

:1/101 vs3 i 9/sjdep09p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescrivtion.txt&svste...

05-10-2015