Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter. (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag, skal først og fremmest sikre større gennemsigtighed i dansk retspleje. Med lovforslaget sikres grundlaget for at oprette en digital domstolsdatabase, som vil gøre domme offentligt tilgængelige. På den måde øges indsigten i domstolenes afgørelser for borgere og andre interessenter, eksempelvis for os her i Folketinget og advokater og forskere.

Må jeg ikke slå fast, at det her længe har været et ønske fra et bredt udsnit af Folketingets partier. Derfor er det også positivt, at der allerede i foråret blev taget de indledende skridt til at føre planerne om en åben domstolsdatabase ud i livet, og at vi på den baggrund her i dag er i stand til at vedtage det lovmæssige grundlag. I Socialdemokratiet glæder vi os over dette, og vi ser frem til oprettelsen af databasen.

Lovforslaget skal også sikre mere effektiv behandling af sager i den borgerlige retspleje. Med forslaget sikres en bedre ressourceudnyttelse og en bedre service for de involverede aktører. Set med socialdemokratiske briller er det et forslag, som det er meget svært at være imod, og vi bemærker i øvrigt, at der i forbindelse med lovforslaget tages et særligt hensyn til de borgere, der ikke har adgang til it, og som derfor har brug for alternative løsninger eller ekstra hjælp.

Med de ord skal jeg meddele, at vi i Socialdemokratiet kan støtte forslaget her.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Med en digital domsdatabase vil man kunne øge muligheden for, at folk lettere kan følge med i det arbejde, der foregår. Det er et rigtig positivt initiativ, som vi altså i Dansk Folkeparti gerne bakker op om.

For Dansk Folkeparti er det afgørende, at sager, der drejer sig om digitalisering, tager hensyn til de borgergrupper, der kan have svært ved at bruge digitale løsninger. Derfor glæder jeg mig over, at der netop i den her sag tages hensyn.

Det er klogt, at man starter processen i små bidder. Det er fornuftigt, at man starter med at afprøve systemet ved retten i Horsens og ved Vestre Landsret for på den måde at sikre kvaliteten, så det endelige resultat kan udrulles til hele landet med succes. Det er vigtigt, at man bruger de erfaringer, man i starten gør sig i retten ved Horsens og Vestre Landsret, til at øge den brugervenlighed, der skal til for, at de grupper, der kan have svært ved det digitale, får en fair mulighed for at være med, og at man samtidig tager hensyn til de grupper, for hvem det ikke er muligt at kommunikere digitalt. Det vil vi selvfølgelig løbende følge op på, men jeg kan anbefale forslaget fra Dansk Folkepartis side.

Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Næppe overraskende kan vi også fra Venstres side altså støtte forslaget. Forslaget er en ordning, der muliggør digital kommunikation i civile sager. Det er altså kun civile sager, det her drejer sig om, og de civile sager omfatter jo ikke skiftesager, fogedsager og tinglysningssager, og der bliver så en prøveperiode, som min kollega fra Dansk Folkeparti talte om, foreløbig ved retten i Horsens og en anden domstol. Det er noget, vi ser frem til med rimelig spænding, og det er noget, der kan lette sagsbehandlingen for retterne, men også for rettens brugere.

Der er en ting, vi skal være meget opmærksomme på i den her sammenhæng, og det er, at det altså nu bliver mere og mere enkelt at fremlægge dokumenter i retten, herunder at fremlægge bilag. Der er blevet en tendens i dansk retspleje til, at man i forbindelse med retssagerne overdynger domstolene med bilag. Det er en diskussion, som vi må prøve at tage en anden gang, men det er i hvert fald noget, som retssikkerhedsmæssigt kan nå et betænkeligt omfang, og hvor i hvert fald mindrebemidlede i forvejen døjer med at være med, samtidig med at man overdænges med bilag. Det der overload af information bliver ikke mindre af, at det nu fremover bliver muligt at trykke på en knap, og så får retten endnu flere bilag tilsendt. Men det korte af det lange i denne forbindelse er, at selvfølgelig kan vi støtte forslaget på det her punkt.

Den anden del af forslaget går på, at der skal oprettes en domsdatabase. Også det kan vi selvfølgelig støtte. Det har været fuldstændig tilfældigt, i hvilket omfang folk har kunnet få fat i utrykte domme til brug for retssager. Alle har kunnet slå op i Ugeskrift for Retsvæsen, Karnov, og hvor man ellers har kunnet finde dem, men det har kun været nogle enkelte forundt at kunne sidde med en utrykt dom, hvad enten det måtte være en landsretsdom eller en byretsdom. Det har været mere eller mindre tilfældigt. Vi glæder os til, at der kommer system i det, således at alle har lige midler at spille med her. Også det vil kun være en forenkling og en billiggørelse af sagsbehandlingen.

Venstre kan selvfølgelig støtte forslaget fuldt og helt.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Der er allerede her fra talerstolen blevet redegjort for, hvad vi taler om. For at tage det bedste – hvis man skal snakke om det først – så er det selvfølgelig den her domsdatabase. Den har, som ordføreren for Socialdemokraterne også sagde, været rigtig længe undervejs. Det har været et ønske fra alle partier i Folketinget, tror jeg, at få oprettet domsdatabasen, og det er selvfølgelig ud fra en helt grundlæggende enighed om, at åbenhed i retsplejen er basal og uundværlig i et demokrati. Og når vi har teknikken til at øge åbenheden via digitalisering og en database, skal vi selvfølgelig udnytte den, og det er jo bare dejligt, at det så endelig sker nu.

Man kan sige, at det i første omgang kun er de borgerlige sager eller de civile sager, og nogle enkelte straffesager, der kommer med. Det er nok ikke dem, man kan sige at pressen allerhelst vil snage rundt i, men det er da i hvert fald en start, og til sidst skal der nok blive åbenhed omkring det hele.

Det er vigtigt, at vi også får diskuteret anonymiseringen, og jeg synes, der er grund til, at vi i udvalgsbehandlingen også lige tager en diskussion af den her såkaldte pressebakke, der er blevet foreslået af bl.a. Dansk Journalistorbund og Danske Medier, og som handler om at udnytte databasen til også at give journalisterne adgang til nogle af de mindre, anonymiserede domme, selvfølgelig under det ansvar, som de nu engang er pålagt i deres arbejde.

Jeg skal ikke sige, at det nødvendigvis er det, vi skal gøre, men jeg synes dog, vi skal have diskussionen i udvalget, også for at få så meget åbenhed som overhovedet muligt, samtidig med at vi stadig væk behandler borgernes identitet og anonymitet ordentligt.

Når det er sagt og fejret, kommer vi over til den del, der handler om digitaliseringen af sagsportalen. Det er jo et naturligt næste skridt, kan man sige, i den verden, vi lever i, at også de danske domstole bliver digitaliseret i deres sagsbehandling, og det kan vi kun støtte fra Enhedslistens side. Det er rigtig vigtigt, at udsatte borgere og borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse også har muligheden for at følge med og ikke bliver udelukket fra systemet. Det betyder både, at borgerne skal have en mulighed for at blive undtaget fra at bruge den digitale løsning, men også, at den digitale løsning i sig selv skal være så let tilgængelig, at man ikke udelukker flere end – i gåseøjne – højst nødvendigt.

Det er noget, der optager os, og vi kan også se i høringssvarene, at det er noget, der har optaget andre. Derfor synes jeg, det er en god måde, man med lovforslaget er kommet frem til løse det på, ved at der dels sørges for, at borgerne kan blive undtaget ud fra en konkret vurdering – altså at der ikke er nogle sådan bestemte objektive kriterier, de skal opfylde, men at retterne selv kan vurdere, hvornår de borgere, de har med at gøre, har behov for at blive fritaget – dels at der sørges for, at der fysisk både er computere og scannere til rådighed i retten og tilgængelig vejledning, hvis borgerne står dér og skal bruge systemet, og at de også kan få vejledning telefonisk.

Så vi synes sådan set, at de problemer, der er ved digitaliseringen – hvad der har været andre eksempler på, hvor man har risikeret at tromle hen over grupper i vores samfund, som ikke har så nemt ved de nye udviklinger – er blevet løst på nogenlunde passende vis med det her lovforslag. Og det ser særlig godt ud, når man så forsøger at rulle det ud med nogle prøveordninger først.

Det vigtige, og det skal vi så holde øje med i Retsudvalget, er at sørge for, at den prøveperiode, der skal være i en byret og en landsret, så også bliver brugt til, at vi faktisk får kigget systemet efter for fejl, før vi udruller det i resten af landet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Steen Holm Iversen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Da Liberal Alliances ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, er forhindret i at være til stede i salen i dag, kan jeg i stedet meddele Folketinget, at Liberal Alliance er positivt indstillet over for det her forslag om at digitalisere retsprocessen i borgerlige sager.

Liberal Alliance ser det sådan, at dette forslag har en naturlig sammenhæng med statens øvrige digitaliseringsstrategi, og vi bemærker også den brede opbakning, som forslaget har haft i høringsfasen. Set fra Liberal Alliances synspunkt er det ganske fornuftigt at digitalisere domstolenes sagsbehandling og dermed følge den generelle udvikling, vi ser overalt i vores samfund. Lovforslagets forslag om oprettelse af en digital domsdatabase er et væsentligt element i forslaget og en klar forbedring af retssikkerheden, og vi vurderer, at det vil øge tilgængeligheden, gennemsigtigheden og åbenheden. Vi hilser det derfor velkommen, at man med dette forslag vil sikre de nødvendige lovændringer, der skal til, for at oprette en sådan database, men håber samtidig, at man ved oprettelsen, herunder i pilotprojektet, vil drage lære af de mange erfaringer, det offentlige synes at have med offentlige digitaliseringsløsninger, således at vi tilsikrer, at den foreslåede database bliver en succes på dette meget vigtige område.

Vi er naturligvis som øvrige partier optaget af, at digitaliseringstiltag ikke på den ene side styrker retssikkerheden for visse grupper, mens den reelt svækker retssikkerheden for andre på den anden side. Derfor er vi meget opmærksomme på anonymiseringsproblematikken ved offentliggørelse af domme.

Vi er også opmærksomme på, om der er tiltag, der kan sikre de borgere, der ikke umiddelbart har nogen mulighed for at benytte eller drage fordel af digitaliseringen. Det bør derfor være muligt efter vores opfattelse i forlængelse af overgangen til digital post fra det offentlige at overføre de eventuelle fritagelsesordninger, man har i øvrige systemer, således at man undgår unødvendigt bureaukrati for de grupper, for hvem dette måtte være aktuelt, herunder dem, som måtte have til opgave at assistere de grupper. Dermed bør en fritagelse for at modtage digital post fra øvrige offentlige myndigheder kunne arves fra den ene offentlige myndighed til den anden. Vi ser med tilfredshed, at der i forslaget tages hensyn til de borgere, der kan have udfordringer med eller manglende mulighed for at betjene sig af offentlige digitale løsninger. Det være sig borgere med særlige behov, ældre, udviklingshæmmede, demente, socialt udsatte eller eksempelvis udenlandske borgere, herboende udlændinge eller virksomheder i Danmark.

Vi ser frem til behandlingen i udvalget, og med disse ord skal jeg meddele, at Liberal Alliance kan tilslutte sig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Formålet med lovforslaget her er at effektivisere sagsbehandlingen for retten og parterne i borgerlige retssager gennem digitalisering og dermed gøre processen enklere og hurtigere og billigere. Det finder Alternativet selvfølgelig positivt. Vi ønsker at gøre vores retssystem så smidigt, brugervenligt og gennemsigtigt som muligt. Her er lovforslaget et skridt i den rigtige retning.

Netop brugervenlighed er et nøgleord i den her sammenhæng. For det er afgørende, at vi ikke afskærer dele af befolkningen fra adgang til domstolene – dele af befolkningen, som måske ikke har de nødvendige digitale færdigheder eller på anden måde er forhindret i at benytte det nye system. Derfor synes vi også, det er positivt, at lovforslaget lægger op til muligheder for både vejledning og fritagelse for anvendelse af sagsportalen. Alternativet lægger stor vægt på, at de grupper af eksempelvis ældre, som ikke har mulighed for at komme på nettet, eller andre med fysiske eller psykiske handicap, som ikke kan forventes at kunne anvende det nye system, enten har mulighed for at få en værge til at varetage deres sag eller helt at blive fritaget for digitaliseringen. Samtidig er det vigtigt, at domstolene yder en omfangsrig og forståelig vejledning for de borgere, der har brug for det, herunder de grupper, som ikke kan blive fritaget for digitaliseringen.

Ud over sagsportalen er digitaliseringen nødvendig for at oprette det, der fremgår af en anden del af lovforslaget, nemlig en domsdatabase. Databasen mener vi vil skabe mere åbenhed og større gennemsigtighed i domstolenes afgørelser, hvilket vi også støtter i Alternativet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgere. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Også i Radikale Venstre kan vi støtte dette lovforslag. Det er et rigtig godt og, jeg er lige ved at sige moderne initiativ herfra. Jeg er også meget glad for den øgede åbenhed, som følger af at få domsdatabasen. Jeg er glad for, at lovforslaget, om jeg så må sige, implementeres eller sættes i gang bid for bid, sådan at erfaringerne indhentes, inden der bliver en fuld udrulning. Det tror jeg vi har lært af en række andre projekter, og det er rigtig, rigtig godt at se.

Men jeg glæder mig også som Enhedslistens ordfører til en fuld udrulning, så også domsdatabasen bliver tilgængelig på en række andre områder. Ligesom de øvrige ordførere glæder jeg mig over det, som vel bør være og efterhånden også er almen praksis, altså at der tages hensyn til de borgere, som ikke har de digitale muligheder. Det her med at udrulle bid for bid tror jeg også kommer til at betyde, at det letter det arbejde.

Så fuld opbakning fra Radikale Venstre.

Tak for det. Næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

En digitaliseret domsdatabase er en god idé i retsplejen. Det er positivt, at det bliver nemmere og mere overskueligt at tilgå retssystemet. Vi håber på, at det her lovforslag kan være et led i en proces for at skabe endnu større gennemsigtighed og åbenhed i det offentlige arbejde i retsplejen. Som Enhedslistens ordfører påpegede, mener jeg også, at vi i udvalgsarbejdet netop skal se på nogle af de forslag, der er fremkommet, bl.a. fra Dansk Journalistforbund, for at sikre mest mulig åbenhed og nemhed, for at journalisterne kan tilgå arbejdet, men selvfølgelig med respekt for borgernes datasikkerhed.

Vi hæfter os også ved indfasningsperioden og brugervenligheden. Fritagelse for at kunne anvende digitalisering er nødvendig, da der stadig væk er grupper, for hvem det vil betyde store problemer, der vil svække deres retssikkerhed. Når det er sagt, vil jeg sige, at SF er meget begejstret for det her lovforslag og ser frem til det videre udvalgsarbejde.

Tak for det. Den sidste ordfører er hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det Konservative Folkeparti kan også støtte forslaget. Vi synes, det er et rigtig godt forslag med et digitalt sagsbehandlingssystem. Der bliver en digital domsdatabase, så domme er offentligt tilgængelige og de er gratis. Det er et stort skridt fremad.

Vi lægger også vægt på, at man sikrer at tage hensyn til dem, der jo ikke har it-kompetencer, så det ikke forhindrer nogen i noget i den her sammenhæng. Med de hensyn, vi føler der er taget i det her forslag til den del af befolkningen, kan vi også støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg har haft et lovforslag i den tid, jeg har været minister, hvor alle har stemt for eller i hvert fald ved førstebehandlingen har tilkendegivet, at de var positivt indstillet, så det glæder mig meget.

Samfundet bliver stadig mere digitalt, og det er væsentligt for regeringen at sørge for, at domstolene følger med denne udvikling, hvilket er til gavn for både brugerne af domstolene og for domstolene selv. Øget digitalisering giver samtidig mulighed for, at der kan gives større indsigt i domstolenes afgørelser, og det er med til at styrke befolkningens tillid til danske domstole. Som det tidligere er nævnt i dag, indeholder lovforslaget på den baggrund to hovedelementer.

For det første foreslås det, at der gives mulighed for, at retsprocessen i civile sager digitaliseres, og at civile sager fremover skal behandles på en digital sagsportal på nettet. For det andet foreslås det, at det bliver muligt at oprette en digital domsdatabase, hvor domme, der er afsagt ved domstolene, kan gøres tilgængelige gratis for enhver at se.

Forslaget vedrørende digitalisering af retsprocessen medfører, at langt de fleste civile sager fremover skal behandles digitalt på en sagsportal. Alle dokumenter, som retten og de involverede i en retssag på nuværende tidspunkt sender til hinanden, skal fremover som udgangspunkt meddeles via denne portal. På den måde kan der bl.a. ske en hurtig udveksling af sagens dokumenter, og der skabes bedre overblik over sagen for alle involverede, ligesom papirbilag og brevpost kan udfases. Langt de fleste af rettens brugere vil opleve det som en bedre service og en mere tidssvarende ordning, som samtidig vil effektivisere sagsbehandlingen ved domstolene. Det er naturligvis centralt, at parter, der enten ikke kan eller må forventes ikke at kunne benytte sagsportalen, ikke afskæres fra at kunne varetage deres interesser under en retssag. Det ligger naturligvis regeringen – og samtlige af Folketingets partier, kan jeg høre – på sinde.

Nogle borgere har særlige behov – personer med visse handicap, psykiske lidelser, hjemløse eller borgere med sprogvanskeligheder – og der skal derfor være hjælp til betjening af sagsportalen. Tilsvarende skal der tages hensyn til borgere, som ikke har mulighed for at tilegne sig it-kompetencer. Det er i lovforslaget forudsat, at domstolene fremover skal yde hjælp til dem, som ikke kan eller har svært ved at bruge portalen. Retterne skal derfor hjælpe og vejlede personer med at anvende dem. På den måde bliver også de mindre it-kyndige borgere efterhånden mere digitalt selvhjulpne.

Herudover giver lovforslaget mulighed for, at personer, der selv med hjælp og vejledning fra retten ikke kan anvende sagsportalen, kan blive fritaget for at anvende den. De personer, der fritages, vil fortsat have mulighed for at blive betjent på en anden måde end den digitale, og de vil som hidtil kunne kommunikere med retten, når de er involveret i en retssag, pr. post eller pr. e-mail.

Det foreslås, at sagsportalen gradvis tages i brug. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der i en pilotperiode fra den 1. januar 2016 alene vil blive stillet krav om benyttelse af sagsportalen ved retten i Horsens og Vestre Landsret. Herefter vil portalen i løbet af nogle måneder blive taget i brug i resten af landet. Det er forventningen, at alle landets domstole ved begyndelsen af 2017 vil være i stand til at anvende portalen. Der er i lovforslaget taget højde for, at der kan indtræde tekniske udfordringer, som skal løses – det er jo ikke helt ukendt i de her processer – og derfor er der mulighed for at ændre på tempi i forhold til udbredelsen af sagsportalen. Vi er faktisk allerede kommet i en situation, hvor der er behov for at foretage en ændring af tidsplanen. Efter fremsættelsen af lovforslaget har Domstolsstyrelsen således orienteret Justitsministeriet om, at der desværre har vist sig at være tekniske forhold, som betyder, at sagsportalen først vil kunne tages i brug lidt senere end forventet ved retten i Horsens og Vestre Landsret.

Det andet element i lovforslaget giver hjemmel til, at Domstolsstyrelsen kan etablere en digital domsdatabase med anonymiserede domme. Formålet med den er at give både borgere og mere professionelle brugere som f.eks. Folketinget, advokater, universiteter, journalister en lettere adgang til afsagte domme. Der skabes på denne måde mere åbenhed og øget indsigt i domstolens afgørelser. Der er derfor tale om et positivt tiltag, som har været efterspurgt gennem længere tid, og som vil styrke retssikkerheden og offentligheden i retsplejen. I første omgang vil domsdatabasen som udgangspunkt indeholde domme i civile sager, da det er de sager, der først digitaliseres, men på længere sigt er det tanken, at domsdatabasen også generelt skal omfatte domme i straffesager, når domstolenes straffesagssystem forventes digitaliseret.

Med de ord vil jeg endnu en gang takke ordførerne for en god debat. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som forslaget måtte give anledning til.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.