Der er allerede her fra talerstolen blevet redegjort for, hvad vi taler om.
For at tage det bedste – hvis man skal snakke om det først – så er det selvfølgelig den her domsdatabase.
Den har, som ordføreren for Socialdemokraterne også sagde, været rigtig længe undervejs.
Det har været et ønske fra alle partier i Folketinget, tror jeg, at få oprettet domsdatabasen, og det er selvfølgelig ud fra en helt grundlæggende enighed om, at åbenhed i retsplejen er basal og uundværlig i et demokrati.
Og når vi har teknikken til at øge åbenheden via digitalisering og en database, skal vi selvfølgelig udnytte den, og det er jo bare dejligt, at det så endelig sker nu.
Man kan sige, at det i første omgang kun er de borgerlige sager eller de civile sager, og nogle enkelte straffesager, der kommer med.
Det er nok ikke dem, man kan sige at pressen allerhelst vil snage rundt i, men det er da i hvert fald en start, og til sidst skal der nok blive åbenhed omkring det hele.
Det er vigtigt, at vi også får diskuteret anonymiseringen, og jeg synes, der er grund til, at vi i udvalgsbehandlingen også lige tager en diskussion af den her såkaldte pressebakke, der er blevet foreslået af bl.a.
Dansk Journalistorbund og Danske Medier, og som handler om at udnytte databasen til også at give journalisterne adgang til nogle af de mindre, anonymiserede domme, selvfølgelig under det ansvar, som de nu engang er pålagt i deres arbejde.
Jeg skal ikke sige, at det nødvendigvis er det, vi skal gøre, men jeg synes dog, vi skal have diskussionen i udvalget, også for at få så meget åbenhed som overhovedet muligt, samtidig med at vi stadig væk behandler borgernes identitet og anonymitet ordentligt.
Når det er sagt og fejret, kommer vi over til den del, der handler om digitaliseringen af sagsportalen.
Det er jo et naturligt næste skridt, kan man sige, i den verden, vi lever i, at også de danske domstole bliver digitaliseret i deres sagsbehandling, og det kan vi kun støtte fra Enhedslistens side.
Det er rigtig vigtigt, at udsatte borgere og borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse også har muligheden for at følge med og ikke bliver udelukket fra systemet.
Det betyder både, at borgerne skal have en mulighed for at blive undtaget fra at bruge den digitale løsning, men også, at den digitale løsning i sig selv skal være så let tilgængelig, at man ikke udelukker flere end – i gåseøjne – højst nødvendigt.
Det er noget, der optager os, og vi kan også se i høringssvarene, at det er noget, der har optaget andre.
Derfor synes jeg, det er en god måde, man med lovforslaget er kommet frem til løse det på, ved at der dels sørges for, at borgerne kan blive undtaget ud fra en konkret vurdering – altså at der ikke er nogle sådan bestemte objektive kriterier, de skal opfylde, men at retterne selv kan vurdere, hvornår de borgere, de har med at gøre, har behov for at blive fritaget – dels at der sørges for, at der fysisk både er computere og scannere til rådighed i retten og tilgængelig vejledning, hvis borgerne står dér og skal bruge systemet, og at de også kan få vejledning telefonisk.
Så vi synes sådan set, at de problemer, der er ved digitaliseringen – hvad der har været andre eksempler på, hvor man har risikeret at tromle hen over grupper i vores samfund, som ikke har så nemt ved de nye udviklinger – er blevet løst på nogenlunde passende vis med det her lovforslag.
Og det ser særlig godt ud, når man så forsøger at rulle det ud med nogle prøveordninger først.
Det vigtige, og det skal vi så holde øje med i Retsudvalget, er at sørge for, at den prøveperiode, der skal være i en byret og en landsret, så også bliver brugt til, at vi faktisk får kigget systemet efter for fejl, før vi udruller det i resten af landet.