Jamen tilbage til lovforslaget.
Og der kan man jo starte med at spørge:
Er der overhovedet et problem, eller er det et påstået problem, som man har fundet frem til?
Jeg har nemlig ikke, ligesom den socialdemokratiske ordfører var inde på, opdaget, at der her skulle være sådan et alvorligt problem.
Men okay, nu står vi altså med et lovforslag.
Der fremgår det jo så af bemærkningerne, at personer faktisk udelukkes fra at søge de her erhverv, som de ellers vurderes til at være fuldt ud juridisk kvalificerede til, og det fremgår også, at det afgørende for at bestride hvervet fremover vil være en konkret vurdering, altså at man så findes at besidde de fornødne juridiske kvalifikationer.
Jeg må indrømme, at vi synes, det her i virkeligheden lugter lidt af elastik i metermål.
Man har også i bemærkningerne nævnt nogle eksempler på, hvad der kunne være gældende, men det er, som jeg også var inde på i mine spørgsmål, ikke særlig præcist.
Erhvervsmæssige erfaringer, forfatter af fagligt relevante værker, undervisningserfaring inden for relevante fag, gennemført kursusfag inden for relevante juridiske områder osv.
osv.
Det eneste, vi sådan har kunnet identificere, og det er vores retsordfører, der har hvisket mig det i øret, for jeg er ikke så velbevandret på det her område, er, at cand.
merc.
jur., altså erhvervsjurist, nok var noget, vi kunne acceptere.
Men noget af det andet synes vi er meget, meget upræcist, og det er meget, meget uklart, hvad der skal til.
Og så understreger man i øvrigt i bemærkningerne til lovforslaget, at listen jo ikke er udtømmende, og det gør så Enhedslisten endnu mere nervøse.
Så det kommer altså til at bero på en konkret vurdering i situationen.
Ja, man kan sige, at det gør det vel altid ved ansættelse, for så foretager man jo altid en konkret vurdering af ansøgeren.
Men altså, hvis man, hvad skal man sige, ikke har – og det er meget afgørende for Enhedslisten – objektive kriterier at holde sig til i sådan nogle situationer, er vi betænkelige.
Det mener vi faktisk er det, man giver køb på ved ikke at henvise til, at det kræver en cand.
jur.
at kunne søge de her job.
Vi kan i hvert fald ikke stemme for det her forslag, som det ligger.
Men hvis vi skal kunne stemme for det, skal vi faktisk have en udtømmende liste at tage stilling til, så man kan se, hvad det så faktisk er, der giver adgang til at søge de her job som kommissarier og i taksationskommissioner osv.
osv.
Jeg bemærker også, at man i lovforslaget jo skriver, at vi skal huske på, at vi ligesom i dag altid kan indbringe ekspropriationssager eller afgørelser i ekspropriationskommissionerne osv.
for domstolene.
Altså, for mig lyder det i den her situation lidt som, at ja, I behøver ikke at være så nervøse, for man kan jo altid indbringe det for en domstol.
Men det er jo ikke sådan ligetil, og det koster penge osv.
osv.
Så for mig lyder det netop, som om man er klar over, at der kan være en usikkerhed her, og den synes vi vi skal livs.
Vi synes altså, det er fornuftigt med formelle krav, som kan identificeres, altså objektive kriterier.
Vi bemærker os jo høringssvaret fra Advokatrådet, som vi er enige i – eller de er enige med os, eller hvordan man nu formulerer det, det er sådan set ligegyldigt, fordi de er jo også bekymrede netop for retssikkerheden og mener måske også – det skriver de ikke, men det er sådan, jeg tolker det – at man begiver sig ud på en glidebane.
Og det, vi for alt i verden skal undgå i forbindelse med det her, er jo sådan nogen nepotismeagtige ting.
Den socialdemokratiske ordfører var også inde på det i forbindelse med landinspektørerne, som straks vejrer morgenluft, og de bliver da, det er korrekt, tilbagevist i høringsnotatet.
Men det viser jo bare, at nå ja, de har jo også en vis juridisk uddannelse.
Så hvad giver man i virkeligheden anledning til her?
Og kan man holde det tilbage?
Og hvem er det egentlig?
Hvordan ser det ud om 10 år?
Hvad har man så givet køb på?
Det er vi vældig nervøse for, og det vil vi selvfølgelig forfølge i udvalgsarbejdet.
Men som lovforslaget ligger nu, kan vi bestemt ikke stemme for det.