Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom samt lov om offentlige veje m.v. (Udvidelse af adgangen til udpegning af kommissarier samt formænd for taksationskommissioner og overtaksationskommissioner).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Lovforslaget her er jo en følge af det meget høje ambitionsniveau, som den tidligere socialdemokratiske regering havde i forhold til anlægsprojekter i form af veje og baner og andet, hvor man virkelig satte noget i gang for fællesskabets skyld, brugte investeringer i fremtiden til at trække Danmark fri af krisen og skabe arbejdspladser. Og på grund af det her store aktivitetsniveau, der kom som følge af den socialdemokratiske politik i den tidligere regering, har man altså også fået et pres i forhold til at sikre ordentlig og hurtig ekspedition af de her ekspropriationssager. Der er man altså kommet i en situation, hvor man er kommet i bekneb med at finde tilstrækkelig kompetente formænd for de her taksationskommissioner og andet. Der er det så forslaget her går på, om man kunne gøre det, at man måske kunne åbne op for andre typer af juridiske uddannelser end dem, der er gældende i dag, for at få flere til at søge ind i forhold til at være formænd på det her område. Det synes vi fra socialdemokratisk side er positivt.

Nu har vi jo konstateret, at den nye Venstreregering har meldt ud, at de stort set ingen ambitioner har i forhold til anlægsprojekter, at de ikke synes, der skal ske noget på vejområdet, at de ikke synes, der skal ske noget på jernbaneområdet. Og så kan det være, det ikke bliver så nødvendigt, fordi der ikke skal ske så meget på det her område, men under alle omstændigheder har vi stor sympati for, at man åbner op for andre typer af juridisk uddannelse i forhold til at varetage de her formandshverv. Det kan vi godt leve med fra socialdemokratisk side.

Jeg er lidt nysgerrig efter, om ministeren måske kan uddybe med nogle konkrete eksempler på, hvor man er stødt ind i det her problem med manglende formænd. Jeg har nemlig tilladt mig at prøve at spørge i mit eget kommunale bagland, om nogle af de borgmestre, jeg kender, er stødt på det her problem. Og der er ikke nogen af dem, der har givet udtryk for, at de har set det store problem i det. Men jeg hører så også fra nogle af mine kollegaer her i Folketinget, at de har hørt om det tidligere, og der vil vi da gerne bidrage konstruktivt.

Når man læser høringssvarene, kan man også se, at der bl.a. er en gruppe af landinspektører, der i første omgang jubler over det her og tænker, at nu kan de også få lov at være formænd på det her område. Men der bliver døren så smækket lige i hovedet på dem igen, fordi de ikke er tilstrækkelig juridisk uddannede, forstår man så. Der kan det godt være, at man i lovforslaget måske skal være endnu mere præcis, i forhold til hvad det så er for nogle grupper, som skal have lov til at være formænd på det her område – og kunne man eventuelt forestille sig en specifik kursusrække eller uddannelse, der gør, at man får de kompetencer, der skal til?

Men grundlæggende er vi fra socialdemokratisk side positive over for det her forslag, og jeg har lovet at sige fra den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg, at også Det Radikale Venstre støtter forslaget her i udgangspunktet. Vi vil stille nogle opfølgende spørgsmål og følge det tæt, men i udgangspunktet synes vi, det er et godt og konstruktivt forslag, som vi kan støtte.

Tak for det. Den første spørger er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jamen det var netop for at tage hul på det, som ordføreren selv var inde på, nemlig spørgsmålet om, at det jo ikke er særlig præcist beskrevet i lovforslaget, hvad det egentlig er for nogle juridiske uddannelser, vi snakker om. Tværtimod synes jeg faktisk, at det er noget løst. Der er nævnt et eksempel som cand. merc. jur. – ja, fint nok, men det er slet ikke det eneste. Det ender jo med at blive en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Derfor kunne jeg måske godt tænke mig at høre, om Socialdemokraterne har gjort sig nogle overvejelser om, hvad det her skal være. Det er jo alvorlige afgørelser, de her kommissarier og taksationskommissioner osv. træffer i forhold til folk, så det er jo vigtigt, at man vel har styr på, hvem det er, der render rundt og beslutter i mange tilfælde for rigtig mange, mange penge.

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for hr. Henning Hyllesteds og Enhedslistens spørgsmål og bekymring, for det er da også noget, der falder os i Socialdemokratiet i øjnene. Også det forhold, at et af de høringssvar, der blev givet, nemlig fra de her landinspektører, kan skabe den opfattelse, at også de ville kunne træde ind på de her poster – og så får de så at vide, at det ville de ikke kunne, for deres uddannelser er ikke tilstrækkelige. Det kunne godt tale for, at man var noget mere præcis i forhold til, hvem der faktisk kan træde ind og varetage de her opgaver, og hvem der ikke kan. For det, at det bare bliver gentaget igen og igen, og at ja, det er op til en konkret vurdering, det skaber altså noget usikkerhed og også plads til en forkert fortolkning, når selv dem, der afgiver høringssvar, får det her lidt galt i halsen.

Så jeg kunne godt forestille mig, at man kunne præcisere det noget mere, og jeg synes da heller ikke nødvendigvis, at man skal udelukke muligheden for, at man så måske kunne lave en målrettet kursusrække eller noget andet, der gør, at folk, der har nogle af kompetencerne, kan få det sidste på plads, så man kan få løftet den her opgave.

Spørgeren.

Betyder det, at Socialdemokraterne i udvalgsarbejdet vil rejse det her spørgsmål? Det har vi i hvert fald tænkt os at gøre. Men vi vil faktisk lade vores stillingtagen afhænge af, om det lykkes os at komme igennem med en langt større præcisering end den, der ligger i lovforslaget. Kan jeg regne med socialdemokratisk støtte?

Ordføreren.

Hr. Henning Hyllested kan i hvert fald regne med, at vi fra socialdemokratisk side vil spørge nysgerrigt ind til det her og prøve at få det præciseret og også høre, hvad ministeren siger, og så vil vi da gerne kigge på det konkrete, der kommer fra Enhedslisten.

Jeg synes, at en anden ting, der også er værd lige at have med i overvejelserne, og som jeg også glæder mig til at høre ministerens vurdering af, jo er, at når den nye Venstreregering så bombastisk har meldt ud, at den lukker ned for snart sagt alle projekter, hvor relevant er det her så? Kommer der overhovedet til at ske noget på det her område? For selv om Venstre har brugt meget tid i valgkampen på at sige, at nu er turen kommet til vejene, så må vi sige, at turen ikke er kommet til nogen eller noget som helst. Venstre har ligesom lagt an til, at der ingenting skal ske på anlægsområdet, så det kan være, at der slet ikke bliver mangel på de her formænd.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil vælge en lidt anden indledning, Jeg vil undlade at rose den tidligere regering.

Grundlæggende synes vi sådan set, at det her er et rigtig godt forslag, netop det her med, at man ikke nødvendigvis skal have en cand.jur.-eksamen for at kunne varetage de her funktioner som kommissarius og formand for taksationskommissionen, men ligesom hr. Rasmus Prehn savner vi egentlig også en præcisering af det. Hvad er det så, man skal have? Er det en almindelig juridisk eksamen, man skal have, eller er der andre uddannelser, der kan komme på tale? Endelig er det selvfølgelig vigtigt – ud over at vi gerne ønsker en præcisering, det vil jeg sige til hr. Henning Hyllested med det samme – at vi har præciseret, hvilke krav vi stiller til de mennesker, der skal udføre de her opgaver. Det synes jeg er meget vigtigt at have på plads.

Vi kunne måske også diskutere, om det her egentlig er raketvidenskab, eller om man måske med en korterevarende uddannelse kunne klæde folk på til at varetage sådan en opgave som den her. Det kunne være en anden ting, vi kunne undersøge i udvalgsarbejdet. Men ellers støtter vi lovforslaget fra Dansk Folkepartis side.

Tak for det. Den første spørger er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Det går jo selvfølgelig lidt på det samme, for nu var ordføreren jo også selv inde på, at man godt kunne være med til at få det her præciseret. Men hvad skal de præciseringer så gå på, i forhold til at lovforslaget er – efter vores mening – løst i kanten?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan så forstå på hr. Henning Hyllested, at vi skal have tiden til at gå på en eller anden måde. Jeg har sådan set tilkendegivet, at vi er meget enige og vil være med til det, men vi har jo ikke et konkret bud på, hvad det så er for en uddannelse, der skal ligge til grund for det her. Det tror jeg vi skal spørge embedsværket om og tage under udvalgsarbejdet. Hvad er det for kvalifikationer, der skal til for at kunne udføre de her opgaver? Jeg var lidt inde på, at vi måske kunne lave en korterevarende uddannelse og klæde nogle personer på til at udføre de her opgaver.

Så vi er meget åbne, men det er i hvert fald vigtigt, når vi trykker på knappen ved tredje behandling, at vi så alle sammen er fuldt bevidste om, hvad det er for nogle kvalifikationer, der skal til.

Spørgeren afstår, og så siger vi tak. Hr. Rasmus Prehn har et spørgsmål.

Jeg synes jo netop, at hr. Kim Christiansen var varmet så godt op, så jeg ville fortsætte. Nu ville hr. Kim Christiansen jo ikke rose den tidligere regering for det høje ambitionsniveau i forhold til anlægsarbejde og andet, men er det ikke korrekt, at der var et helt andet ambitionsniveau i forhold til at investere i kollektiv trafik, i jernbane og andet, og at den nuværende regering jo har meldt ud, at de ikke er med på Togfonden DK og de også har indefrosset Infrastrukturfonden og andet? Regeringen jo tilsyneladende har lagt det hele øde, og der skal ingen som helst ting ske, så er der overhovedet udsigt til, at vi kommer til at mangle de her taksationsformænd i fremtiden?

Ordføreren.

Jeg kunne jo godt frygte, at der stadig væk ville være et stort behov for det, fordi om ikke andet vil Dansk Folkeparti i hvert fald selvfølgelig stå ved de forlig, de er med i, men selvfølgelig også presse på, for at vi fortsat får noget fremdrift i anlæg. Men vi skal vel også lige give den nye regering lov til at sætte sig i stolen først, og så er jeg enig med hr. Rasmus Prehn i, at vi jo selvfølgelig skal fortsætte det høje ambitionsniveau i forhold til at skabe god mobilitet, god infrastruktur og vækst i samfundet.

Tak for det. Spørgeren.

Jeg er jo fuldstændig enig i, at man altid skal lade en ny regering sætte sig i stolen, men det skal jo nødig udvikle sig til et regulært siddesår, hvor regeringen ingen som helst ting foretager sig. Kan vi regne med, at Dansk Folkeparti vil indskærpe over for Venstre og mindretalsregeringen bestående af Venstre, at der skal ske noget på f.eks. togfondsområdet, så der kommer gang i udviklingen og vi får skabt bedre tog til danskerne i fremtiden?

Ordføreren.

Vi har jo altså indgået et forlig med den tidligere regering og Enhedslisten og SF, og det står vi selvfølgelig ved. Vi kan jo også godt følge oliepriserne, vi glæder os, hver gang vi kører OK-kortet igennem, ikke for at reklamere for noget, men når vi tanker vores bil glæder vi os jo hver gang, og prisen er under 10 kr. i øjeblikket. Samtidig kan man så som transportordfører ærgre sig over, at det altså også giver et hul i Togfonden DK, som vi jo på en eller anden måde er nødt til at forholde os til. Derfor er jeg meget enig i det her servicetjek, som regeringen lægger op til, og det vil jeg da gå konstruktivt og positivt ind i, men ellers står vi som sagt ved de forlig, vi har indgået.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Danmark har brug for at være et højmobilt samfund med effektiv transport af personer og gods. Høj mobilitet er afgørende forbundet med vækst, jobskabelse og velstand i vores land.

Mobilitet kræver imidlertid en velfungerende infrastruktur, det kræver, at vi fortsat udbygger den trafikale infrastruktur i takt med behovet, og i takt med at vi kan skaffe penge til det. Og der må vi da nok erkende, at lige i øjeblikket har vi været nødt til at trykke på pauseknappen, fordi den tidligere regering desværre har efterladt en temmelig slunken kasse, og fordi vi faktisk har ramt det nationale anlægsloft. Men der kommer gang i infrastrukturprojekterne igen, og når der gør det, indebærer sådan nogle anlægsarbejder jo ekspropriation af privat ejendom i medfør af grundloven. Når det sker, skal de berørte borgere naturligvis have en ordentlig behandling og en rimelig kompensation.

Med det her lovforslag styrker vi mulighederne for udnævnelse af kommissarius og formænd for taksationskommissioner, der jo træder i funktion, bl.a. når vi skal bygge veje og jernbaner.

Lovforslaget indebærer, at også andre personer med de fornødne juridiske kvalifikationer end lige præcis en juridisk kandidatgrad kan bestride disse vigtige stillinger. Det vil dog være en klar forudsætning for at komme i betragtning, at personen skal have de fornødne juridiske kvalifikationer, der er påkrævet, for at kunne varetage stillingerne på en juridisk forsvarlig måde. Og der findes jo en række andre juridiske grunduddannelser end lige en juridisk kandidatgrad.

Hensigten er samlet set at udvide feltet af potentielle kandidater, hvilket fremadrettet vil gøre det nemmere at finde egnede personer til stillingerne, når det er relevant. I sidste ende vil det medvirke til, at proceduren med udpegninger kan ske hurtigere til gavn for sagsbehandlingstiden og dermed til gavn for borgerne.

Venstre kan naturligvis støtte lovforslaget, og jeg skulle hilse fra min kollega Rasmus Jarlov, der ikke kan være til stede i dag, og melde, at Det Konservative Folkeparti også kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Første spørger er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Jeg synes alligevel, det er en interessant tilståelsessag, at Venstres ordfører giver udtryk for, at det første, man har gjort fra Venstres side, er at trykke på pauseknappen – nu skal der ingenting ske, nu skal alt gå i stå. Det er da en interessant tilståelse, må jeg sige.

Så nævner Venstres ordfører, at kassen er slunken. Men er det i virkeligheden ikke bare Venstres initiativkraft, der er slunken? For vi hører jo regeringens egne vismænd sige: Jamen den måde, hvorpå I kigger på råderummet, er forkert; der er sådan set en mulighed for at gøre noget.

Så hvis man havde viljen og ens initiativkraft altså ikke var slunken, kunne man sætte noget i gang; så kunne man lave bedre jernbaner, så kunne man anlægge nogle af de mange veje, som hr. Kristian Pihl Lorentzen selv har lovet i valgkampen. Så er det ikke initiativkraften, der er slunken hos Venstre?

Ordføreren.

Jamen jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg glæder mig meget til, at gravemaskinerne og asfaltudlæggerne kommer i gang igen. Men jeg er også rigtig glad for, at vi har en regering, der tager bestik af situationen. Og situationen er den, at kassen er slunken, og situationen er den, at det nationale anlægsloft er sprængt. Så er man nødt til at tage bestik af situationen, og det ved jeg godt er fremmed for Socialdemokraterne, men pengene skal altså være der, før man kan bruge dem.

Nu må vi så alle sammen arbejde på, at der igen bliver en situation, hvor vi kan iværksætte påtrængende anlægsprojekter, og den situation kommer selvfølgelig igen. Men det er meget økonomisk ansvarligt af regeringen at tage en anlægspause, når pengene ikke er der.

Spørgeren.

Ja, nu tager vi så sandelig også bestik af situationen fra socialdemokratisk side, og det er sådan, at når der er trængsel på vejene, vil vi gerne være med til at udbygge vejnettet, så man ikke skal holde så meget i kø. Når det er sådan, at der er utidssvarende tog, vil vi gerne være med til at elektrificere jernbanen, så man kan få moderne tog, der kan sikre, at passagererne kommer frem til tiden. Så vi tager bestik af situationen.

Er det virkelig Venstres svar at sige: Det, vi gør, straks vi er kommet til magten, er at trykke på pauseknappen, sådan at der ingenting sker? Er det virkelig Venstres svar oven på en valgkamp, hvor man har lovet guld og grønne skove og asfaltering af stort set hele Danmark?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at det er vejenes tur. Så sent som i dag har vi fået en teknisk gennemgang af finanslovsforslaget på det trafikale område, og der er jo gigantiske anlægsinvesteringer igangsat, som bliver rullet ud i de kommende år. Faktisk er jernbanen langt, langt overrepræsenteret. Der er også nogle vejprojekter endnu, men de begynder at klinge af, og derfor er udfordringen selvfølgelig, at så snart vi kan skaffe holdbar finansiering igen, og så snart vi får styr på det nationale anlægsloft, som jo bl.a. er presset på grund af Togfonden DK, skal vi have gang i asfaltmaskinerne. Men vi er nødt til at være økonomisk ansvarlige, og det kan godt være, at det ikke er Socialdemokraternes kop te, men i Venstre igangsætter vi ikke noget, hvor der ikke er styr på økonomien.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jamen tilbage til lovforslaget. Og der kan man jo starte med at spørge: Er der overhovedet et problem, eller er det et påstået problem, som man har fundet frem til? Jeg har nemlig ikke, ligesom den socialdemokratiske ordfører var inde på, opdaget, at der her skulle være sådan et alvorligt problem. Men okay, nu står vi altså med et lovforslag. Der fremgår det jo så af bemærkningerne, at personer faktisk udelukkes fra at søge de her erhverv, som de ellers vurderes til at være fuldt ud juridisk kvalificerede til, og det fremgår også, at det afgørende for at bestride hvervet fremover vil være en konkret vurdering, altså at man så findes at besidde de fornødne juridiske kvalifikationer.

Jeg må indrømme, at vi synes, det her i virkeligheden lugter lidt af elastik i metermål. Man har også i bemærkningerne nævnt nogle eksempler på, hvad der kunne være gældende, men det er, som jeg også var inde på i mine spørgsmål, ikke særlig præcist. Erhvervsmæssige erfaringer, forfatter af fagligt relevante værker, undervisningserfaring inden for relevante fag, gennemført kursusfag inden for relevante juridiske områder osv. osv.

Det eneste, vi sådan har kunnet identificere, og det er vores retsordfører, der har hvisket mig det i øret, for jeg er ikke så velbevandret på det her område, er, at cand. merc. jur., altså erhvervsjurist, nok var noget, vi kunne acceptere. Men noget af det andet synes vi er meget, meget upræcist, og det er meget, meget uklart, hvad der skal til. Og så understreger man i øvrigt i bemærkningerne til lovforslaget, at listen jo ikke er udtømmende, og det gør så Enhedslisten endnu mere nervøse.

Så det kommer altså til at bero på en konkret vurdering i situationen. Ja, man kan sige, at det gør det vel altid ved ansættelse, for så foretager man jo altid en konkret vurdering af ansøgeren. Men altså, hvis man, hvad skal man sige, ikke har – og det er meget afgørende for Enhedslisten – objektive kriterier at holde sig til i sådan nogle situationer, er vi betænkelige. Det mener vi faktisk er det, man giver køb på ved ikke at henvise til, at det kræver en cand. jur. at kunne søge de her job.

Vi kan i hvert fald ikke stemme for det her forslag, som det ligger. Men hvis vi skal kunne stemme for det, skal vi faktisk have en udtømmende liste at tage stilling til, så man kan se, hvad det så faktisk er, der giver adgang til at søge de her job som kommissarier og i taksationskommissioner osv. osv. Jeg bemærker også, at man i lovforslaget jo skriver, at vi skal huske på, at vi ligesom i dag altid kan indbringe ekspropriationssager eller afgørelser i ekspropriationskommissionerne osv. for domstolene. Altså, for mig lyder det i den her situation lidt som, at ja, I behøver ikke at være så nervøse, for man kan jo altid indbringe det for en domstol. Men det er jo ikke sådan ligetil, og det koster penge osv. osv. Så for mig lyder det netop, som om man er klar over, at der kan være en usikkerhed her, og den synes vi vi skal livs.

Vi synes altså, det er fornuftigt med formelle krav, som kan identificeres, altså objektive kriterier. Vi bemærker os jo høringssvaret fra Advokatrådet, som vi er enige i – eller de er enige med os, eller hvordan man nu formulerer det, det er sådan set ligegyldigt, fordi de er jo også bekymrede netop for retssikkerheden og mener måske også – det skriver de ikke, men det er sådan, jeg tolker det – at man begiver sig ud på en glidebane. Og det, vi for alt i verden skal undgå i forbindelse med det her, er jo sådan nogen nepotismeagtige ting.

Den socialdemokratiske ordfører var også inde på det i forbindelse med landinspektørerne, som straks vejrer morgenluft, og de bliver da, det er korrekt, tilbagevist i høringsnotatet. Men det viser jo bare, at nå ja, de har jo også en vis juridisk uddannelse. Så hvad giver man i virkeligheden anledning til her? Og kan man holde det tilbage? Og hvem er det egentlig? Hvordan ser det ud om 10 år? Hvad har man så givet køb på?

Det er vi vældig nervøse for, og det vil vi selvfølgelig forfølge i udvalgsarbejdet. Men som lovforslaget ligger nu, kan vi bestemt ikke stemme for det.

Tak til ordføreren. Første spørger er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Jeg vil som Socialdemokraternes ordfører da gerne benytte lejligheden til at overbringe min cadeau og anerkendelse til i almindelighed Enhedslistens og i særdeleshed hr. Henning Hyllesteds engagement i forbindelse med de her lovforslag. I forhold til det er et teknisk forslag, som for nogle kunne ses som almindeligt, altså sådan noget, der bare skulle køres igennem, har man i den grad pudset brillerne og spidset blyanten og er kritisk over for det her for at være helt sikker på, hvad det egentlig er, vi lovgiver om. Det gør jo, at vi får en højere kvalitet af lovgivningen, så stor ros og anerkendelse for det til Enhedslisten.

Så forstod jeg lidt på hr. Henning Hyllesteds indledende bemærkninger, at vi skulle tilbage til lovforslaget, fordi vi var ude og tale anlægsniveau osv. Men det er jo netop det, det handler om; hele indledningen handler om, at der har været et højt ambitionsniveau, og derfor er man kommet i en situation, hvor man mangler kommissionsformænd. Er Enhedslistens ordfører ikke også bekymret over, at den nye regering som det første, selv om de lovede noget helt andet under valget, har trykket på pauseknappen i forhold til anlægsinvesteringer?

Ordføreren.

Jo, bestemt, og jeg behøver ikke at føje ret meget mere til, end den socialdemokratiske ordfører allerede har givet udtryk for. Jo, det er vi bestemt; vi synes, at det, der foregår nu, er helt, helt forkert, og så kan man henvise til kasseeftersyn, og hvad ved jeg. Råderummet er jo til stede, det har finansministeren trods alt tilkendegivet og indrømmet, så det er i virkeligheden nok bare en dårlig undskyldning, efter vores mening.

Spørgeren.

Så Enhedslisten vil sammen med os Socialdemokrater være med til at presse regeringen til at komme i gang med togfondsarbejdet, så vi kan få elektrificeret tognettet og få mere tidssvarende tog og tog til tiden i større omfang end i dag?

Ordføreren.

Det kan jeg give 110 pct. garanti for at vi selvfølgelig vil være med til at presse på for. Og når nu den socialdemokratiske ordfører nævner lige nøjagtig Togfonden DK, vil jeg sige, at Togfonden DK jo ikke engang er et voldsomt visionært projekt, det er et forsøg på at bringe den danske jernbane op på niveau, kan man sige. Det er helt afgørende nødvendigt, fordi vi har et voldsomt efterslæb i forhold til den danske jernbane. Det havde den tidligere regering sammen med Enhedslisten og sammen med SF sat gang i. Det er tragisk, hvis det skal sættes i stå, fordi man har nogle andre prioriteringer eller vil give skattelettelser til nogle af de mere velstillede i vores samfund.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er Villum Christensen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg har forstået, at der kommer mange emner ind under lovforslaget her. Mine bemærkninger til det er sådan set alene at sige, at her har vi nok en lovændring, som ikke kræver den store argumentationskæde. Så fra Liberal Alliances side siger vi ja til at fremskynde sagsbehandlingstiden for taksationssager til glæde for borgerne, og vi siger også ja til at bryde juristernes monopol på denne opgave. Selvfølgelig kan cand.merc.jur. og andre kandidater efter en konkret vurdering lige så betryggende løfte en sådan opgave. Så vi stemmer for lovforslaget.

Den første spørger hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Man fornemmer sådan en vis irritation hos Liberal Alliances ordfører over, at man rent faktisk diskuterer anlægsniveauet i Danmark i forbindelse med det her lovforslag. Men, altså, dybest set er det jo det, det handler om, nemlig at der var et stort ambitionsniveau, da vi havde en socialdemokratisk regering, som ville rigtig meget i forhold til at investere i fremtiden og forbedre Danmark.

Nu har vi jo en regering, der helt åbent står her på talerstolen og siger: Vi vil ingenting. Vi sagde godt nok i valgkampen, at nu var turen kommet til vejene, men nu vil vi ingenting, nu har vi trykket på pauseknappen.

Bliver der overhovedet brug for det her lovforslag, når man har trykket på pauseknappen – hele samfundet går i stå?

Ordføreren.

Nu er det da noget af en antagelse, at samfundet går i stå, fordi man ikke vil køre videre 120 pct. derudad med en togfond, som jo på mange måder er et misfoster baseret på en beslutning, som lader meget tilbage at ønske i forhold til saglighed og dybde. Den blev vist til i løbet af et par dage, har jeg hørt. Og det kan vi jo også se, for tingene hænger overhovedet ikke sammen. Så jeg kan slet ikke forstå, at Socialdemokratiet har så travlt med i hver eneste debat om trafikforhold i øjeblikket at fremhæve Togfonden DK. Jeg tror, at jeg ville gå lidt mere stille med det, når man nu kigger det efter i sømmene.

Spørgeren.

Jeg lægger ikke skjul på som socialdemokratisk ordfører på transportområdet, at jeg er stolt af Togfonden DK. Jeg synes, at det er det rigtige at investere i en mere tidssvarende jernbanedrift med henblik på fremtiden. Men jeg respekterer da, at Liberal Alliance siger, at det der med tog gider vi slet ikke.

Men det her handler jo også om, at samfundet går i stå, når vi ikke forbedrer vores veje; at hvis vi ikke sætter gang i noget udvikling, at hvis ikke vi har en infrastrukturfond, så kommer folk jo i fremtiden til at sidde endnu mere i kø på motorvejen. Er det også Liberal Alliances politik – bare tryk på pauseknappen, der behøves ikke at ske noget, vejene behøves ikke at blive udbygget, lad os bare sætte det hele i stå?

Ordføreren.

Ja, det er imponerende, hvad sådan et lovforslag her om en særlig uddannelsesbaggrund til taksationsformænd kan bringe frem. Jeg ved ikke, om vi er i en situation, hvor Socialdemokraterne ikke har så meget i posen, at vi nu skal høre på det her volapyk med, at så vil vi ikke noget omkring Infrastrukturfonden altså. Hvordan kan vi inddrage Infrastrukturfonden? Vi ser meget gerne infrastrukturinvesteringer, især på vejområdet. Der er masser af områder, hvor vi kan gøre noget godt, og det er jeg også sikker på vi kommer til i de kommende år.

Tak. Den næste spørger er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Jamen det var ordførerens bemærkninger om – og så kan man jo spørge, om det har noget med lovforslaget at gøre osv. osv. – at Togfonden DK er et misfoster. Togfonden DK er i virkeligheden bare et forsøg på at bringe den danske jernbane op på niveau med vores europæiske nabolande – Sverige, Tyskland, Frankrig, Spanien, you name it. Skal det forstås sådan, at ordføreren mener, at den svenske jernbane, den tyske jernbane, den franske jernbane, og for den sags skyld også den engelske jernbane også er misfostre?

Ordføreren.

Når jeg brugte den metafor, var det egentlig set i forhold til den økonomi, der ligger omkring det. Det tror jeg også ordføreren er bekendt med, nemlig at der er utrolig store udfordringer i forhold til at kunne finde den finansiering, som var hele baggrunden. Det er jo et tocifret milliardbeløb, vi taler om.

Så har jeg også ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at hvis en togfond til 28,5 mia. kr. giver 5.000-6.000 ekstra passagerer, er det noget med 5 mio. kr. pr. passager. Jeg synes, det er en meget dyr løsning at vælge for at få så få ekstra over i togene ved hjælp af sådan et projekt her, i forhold til hvor mange der egentlig flytter sig på vejene. Det er altså meget, meget lidt, vi opnår for rigtig, rigtig mange penge.

Jeg er meget optaget af, at vi får mest ud af de meget dyre investeringer, vi har på infrastrukturområdet, og der kan jeg bestemt godt finde andre områder, hvor jeg tror mange, mange flere mennesker ville få glæde af investeringen.

Spørgeren.

Nu tror jeg nok, at forventningerne og beregningerne trods alt tilsiger, at der bliver overflyttet nogle flere passagerer til togene, når de begynder at køre hurtigere og de begynder at køre på el og sådan noget. Men der er jo hele miljø- og klimaaspektet ved at lægge om til grøn transport fra de evindelige biler og den megen asfalt – bare lige for at anholde det.

Ordføreren.

Det nærmer sig jo næsten det komiske efter min opfattelse at skulle inddrage klima og miljø i en sag, hvor man skal investere for 28,5 milliarder. Der bliver altså gravet noget ud, skal jeg hilse at sige, og der bliver brugt noget beton og temmelig mange jerndragere. Man skulle prøve at forestille sig, hvad sådan et projekt vil koste af CO 2 , inden man begynder at få et nettoplus på bundlinjen. Der går vist rigtig, rigtig mange år. Og det er faktisk ikke ukorrekt, når jeg siger, at det er i størrelsesordenen 5.000 passagerer, man flytter, fordi man flytter jo også fra andre togforbindelser, når man får en hurtig forbindelse – og i øvrigt giver de her lyntog eller hurtigtog næsten altid underskud rundtomkring i verden, hvis man kigger efter. Så det er en meget, meget tvivlsom case, vi er ude i her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Christian Poll fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Alternativet agter at støtte forslaget. Vi mener, at det giver mulighed for mindre bureaukratisk bøvl, hvis ikke kun én juridisk kandidatgrad giver adgang til de nævnte hverv. Men som vi har hørt flere andre nævne i dag, mener vi, at der skal lægges vægt på, at vi får sikret de fornødne kvalifikationer hos de personer, der udpeges til hvervene. Måske kan det styrkes med nogle lister i lovforslaget over, hvilke meritter der kan gøres gældende. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er ikke til stede, for det var Andreas Steenberg fra Det Radikale Venstre. Socialdemokraternes ordfører har talt på vegne af Det Radikale Venstre. Så er den næste ordfører hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Det er i den her situation som i så mange andre, nemlig at det ikke er størrelsen, men gørelsen, det kommer an på, og hvis man kan finde nogle mennesker, der har de samme kvalifikationer, og på den måde også udvider rekrutteringsgrundlaget, så kan SF støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen spørgsmål. Så giver jeg ordet til transport- og bygningsministeren.

Tak for det, og tak til ordførerne for indlæggene. Jeg vil kort forklare lovforslagets indhold og dernæst uddybe, hvad baggrunden for lovforslaget er. Lovforslaget indebærer jo kort fortalt en ændring af kvalifikationskravene til henholdsvis hvervet som kommissarius og hvervet som formand for en taksations- eller overtaksationskommission. Efter de gældende regler skal der til de nævnte stillinger være tale om en person, der har bestået en juridisk kandidateksamen. Det vil vi ændre, så også andre kandidater med de fornødne juridiske kvalifikationer kan komme i betragtning til hvervene.

Der er tale om et relativt simpelt lovforslag, der ikke desto mindre er væsentligt, idet forslaget i sidste ende har til formål at udvide antallet af potentielle kandidater, når disse hverv skal besættes, og der er tale om myndigheder, der varetager væsentlige funktioner i forbindelse med offentlige ekspropriationer. Når det offentlige eksproprierer, hvad enten der er tale om statslige eller kommunale anlægssager, er det helt afgørende, at sagerne behandles hurtigst muligt, og der spiller de nævnte myndigheder en afgørende rolle.

Imidlertid har Transport- og Bygningsministeriet kunnet konstatere, at de gældende kvalifikationskrav i visse tilfælde har gjort det vanskeligt at besætte stillingerne, når der har været behov herfor. Det har medvirket til længere sagsbehandlingstider, hvilket naturligvis ikke er tilfredsstillende for de borgere, der afventer en afklaring af deres erstatningssager.

De foreslåede ændringer af ekspropriationsprocesloven og vejloven vil sikre, at en bredere kreds af velkvalificerede kandidater kan komme i betragtning til stillingerne, hvilket vil medvirke til en kortere sagsbehandlingstid alt i alt.

Som nævnt er der tale om myndigheder, der spiller en vigtig rolle, når stat og kommune eksproprierer arealer for private borgere og virksomheder. Institutionerne har siden systemets tilbliven da også været ledet af jurister med et højt fagligt niveau og særlig viden inden for et relativt specialiseret og komplekst område af juraen.

Det høje faglige niveau er afgørende for sagernes behandling og ikke mindst for borgernes tillid til systemet, og derfor er det vigtigt for mig at understrege, at lovforslaget ikke vil slække på de krav til en kandidats juridiske kvalifikationer, der allerede i dag gælder. Det vil med andre ord fortsat være en klar forudsætning for at komme i betragtning, at personen har de fornødne juridiske kvalifikationer, der er påkrævet for at kunne varetage stillingerne på en juridisk forsvarlig måde. Det nye er blot, at en bredere kreds af velkvalificerede kandidater kan komme i betragtning.

De relevante kvalifikationer kan tilegnes på mange måder. Det kan f.eks. blive tillagt betydning, hvis en kandidat gennem sine erhvervsmæssige erfaringer har opnået en særlig viden inden for juridiske discipliner som erstatning og fast ejendom. Kravene kan også tænkes opfyldt, hvis en kandidat har taget relevante kursusfag eller på anden vis har erhvervet sig en uddannelse, der svarer til en juridisk kandidateksamen. Det kunne f.eks. være en cand.merc. med en relevant juridisk overbygning. I alle tilfælde skal der foretages en konkret vurdering af hver enkelt kandidat med fokus på kandidatens relevante juridiske kvalifikationer.

Hermed vil jeg gerne takke for ordet, og jeg ser frem til Folketingets fortsatte behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Den første spørger er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg vil gerne spørge, om der i virkeligheden er et problem. Det er selvfølgelig mere, fordi jeg ikke har en oplevelse af, at det her er et voldsomt stort problem, og så kommer lovforslaget pludselig og påstår, at det er et problem at få besat de her stillinger, at det kan give ventetider i systemet osv. Hvad baserer det sig på? Det fremgår ikke. Det er jo en påstand, men det fremgår ikke på nogen måde; det er ikke underbygget i lovforslaget.

Ministeren.

Ja, altså, hvis man skulle tage et eksempel, kunne man tage Sjælland, hvor vi har været uden formand siden september 2014, altså nu i et helt år ikke har haft nogen. Det blev så ordnet her 1. august. Men jeg får indstillinger fra de eksperter, der sidder der, som siger: Det ville altså være klogt, at vi kunne udvide feltet en smule. Man kunne også forestille sig, at selv om en med sådan en cand.merc.jur. f.eks. har taget relevante ph.d.-grader, endda doktorgrader, ja, så er det ikke nok til, at vedkommende kan bestride de her stillinger. Og det lyder jo lidt mærkeligt. Så der er ikke tale om, at man skal begynde at ansætte alle mulige andre, men om f.eks. en cand.merc.jur., der så har taget de her grader oveni.

Jeg har også siddet og lyttet til debatten, og jeg synes, at det, vi måske kunne gøre, var, at udvalget nu debatterede det her. Så kommer jeg gerne over, og så kunne vi jo prøve at lave en liste over det og tage en snak om det. For jeg er sådan set meget interesseret i, at vi prøver at finde en model, som vi alle sammen kan se os selv i. Jeg ville være ked af, hvis der var nogen, der ikke kunne stemme for det her i Folketingssalen. Det har i hvert fald ikke været min mening. Det har været, at vi skulle prøve at finde hinanden. Så jeg vil sige til Enhedslisten, at jeg tilbyder gerne lige at komme over og få en snak om det. Så kan vi prøve at se, om ikke vi kan finde hinanden med en eller anden model, vi kan få skrevet ind.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen jeg vil bare kvittere og sige, at det da var en dejlig tilkendegivelse, som jeg ikke kan forestille mig andet end at vi, samtlige ordførere og udvalget, vil tage imod. For det, der vil være meget afgørende for os i hvert fald, er at se den liste og se, hvordan den kommer til at se ud, hvis vi kan få indflydelse på og være med til at udarbejde den. Så tak for det.

Tak for det. Den næste spørger er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Fra socialdemokratisk side vil vi også gerne takke for den udstrakte hånd, som ministeren er kommet med i forhold til at kigge på en mere konkret liste over, hvilke nogle grupper der kunne være på tale i forbindelse med det her. Det synes vi er positivt, og vi er fra socialdemokratisk side glade for, at vi er blevet lyttet til.

Så vil jeg høre, om ikke også vi kunne blive lyttet lidt til i forhold til anlægsniveauet. For Venstres ordfører har sagt: Vi har trykket på pauseknappen. Og det er jo åbenlyst for enhver, at regeringen har sagt, at den ikke vil sætte noget i gang på anlægsområdet. Risikerer vi i virkeligheden at stå i en situation, hvor man oplever det modsatte problem, nemlig at der sådan set ikke er nogen sager at behandle, fordi regeringen har trykket stop for det hele?

Ministeren.

Jeg har nu ikke hørt Venstres ordfører sige det. Jeg hørte Venstres ordfører sige lidt om, at han syntes, at der var en tidligere regering, der var gået til kanten og ud over den i forhold til anlægsinvesteringer. Så man måtte justere lidt. Men lad det nu være en debat mellem ordførerne. Men jeg tror, at hvis vi skulle komme i den situation, at vi har for mange, så kan vi også håndtere det.

Hr. Rasmus Prehn.

Nu tror jeg så også, at der er større problemer ved et anlægsstop end det, at der ikke er noget at lave for de her mennesker. Men er det ikke et grundlæggende problem, at regeringen – og ordføreren sagde altså: trykker på pauseknappen – at der ikke kommer til at ske noget i forhold til at afhjælpe de problemer, der er med folk, der sidder i kø på motorvejen og alt mulig andet? Sætter vi ikke Danmark i stå, når vi trykker på pauseknappen?

Ministeren.

Jo, altså, jeg vil jo gerne dele hr. Rasmus Prehns synspunkter om det med motorvejen. Måske skulle man have tænkt lidt over det, dengang man lavede alle de forskellige aftaler, både om togfonde og om bedre og billigere trafik. Der kunne jo godt have været lidt bedre plads til motorvejsudvidelser.

Men altså, vi er jo alle sammen i samme situation, tror jeg. Når vi rammer anlægsloftet, så gør vi jo det, og så er det sådan set, uanset hvilken regering der sidder der. Så jeg betragter det som en god, sund debat, vi har haft her i Folketingssalen. Den vil jeg gerne kvittere for, og så tror jeg, vi vender tilbage til de sager senere.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.