Grønlandsudvalget 2015-16
L 20 Bilag 4
Offentligt
20. maj 2015
FM2015/96/107
BETÆNKNING
Afgivet af Erhvervsudvalget
Vedrørende
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om
kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, (CRR)
(FM 2015/107) og
Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kongelig anordning om
ikrafttræden for Grønland af dele af § 1 i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love. (Implementering af CRD IV) (FM 2015/96)
(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Afgivet til forslagets 2. behandling
Udvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem Siverth K. Heilmann
Inatsisartutmedlem Justus Hansen
Inatsisartutmedlem Ineqi Kielsen
Inatsisartutmedlem Iddimanngiiu Bianco
Inatsisartutmedlem Aqqaluaq B. Egede
(Atassut)
(Demokraterne)
(Siumut)
(Inuit Ataqatigiit)
(Inuit Ataqatigiit)
formand
næstformand
Udvalget har efter 1. behandlingen den 15. maj 2015 under FM2015 gennemgået forslagene
og fremsender hermed sine overvejelser til Inatsisartut.
1. Forslagenes indhold og formål
På det finansielle område er en væsentlig del af lovgivningen i Danmark og Grønland baseret
på international regulering, herunder ikke mindst EU-regler. Med forslaget til kongelig
anordning er det hensigten at opdatere den gældende lov om finansiel virksomhed, således at
den grønlandske finansielle lovgivning bringes i overensstemmelse med de regler som følger
af EU ´s kreditinstitut- og kapital kravs direktivet (CRD IV) og den tilhørende forordning
(CRR). Det er derfor forudsat at CRR-loven og nærværende anordning skal træde i kraft i
Grønland samtidig.
Denne opdatering vil bringe den grønlandske finansielle lovgivning i overensstemmelse med
den seneste internationale regulering på det finansielle område. Det vil styrke tilliden til
____________
FM2015/96/107
J.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00096/107
J. nr. 01.36.02.03-00132
1
 L 20 - 2015-16 - Bilag 4: Betænkning fra Inatsisartuts Erhvervsudvalg
20. maj 2015
FM2015/96/107
grønlandske pengeinstitutter, der dermed fortsat kan tilbyde finansiering til virksomheder
husholdninger på konkurrencedygtige vilkår. Er det grønlandske system ikke på
internationalt niveau, vil det påvirke långiverne risikovurdering af grønlandske institutter
dermed bidrage til at gøre lånekapital dyrere for erhvervslivet, selvstyrets virksomheder
forbrugerne.
og
et
og
og
Gennemførelsen af bestemmelserne indeholdt i kapitalkravsforordningen vil styrke
reguleringen, tilsynet og risikostyringen for den grønlandske finansielle sektor, og dermed
gøre sektoren mere modstandsdygtig over for en negativ udvikling i konjunktursituationen.
Kapitalkravsforordningen indeholder de tilsynsmæssige krav for de institutter der er på
markederne for bankydelser og finansielle tjenesteydelser. Kapitalkravsforordningen har til
formål at sikre, at aktørerne på disse markeder er finansielt stabile, og at investorer og
indskydere nyder et højt beskyttelsesniveau. Reglerne har desuden til formål at bidrage til, at
markedet fungerer tilfredsstillende.
Bliver Grønland omfattet af forordningen vil der gælde de samme regler for Grønland, som
der gør i Danmark og på Færøerne med hensyn til finansielle krav til de institutter, som
opbevarer penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder. Det vil sikre en ensartet
beskyttelse af indskyderne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af
institutter uanset om der er tale om en grønlandsk eller dansk bank.
Ved at gennemføre bestemmelserne i forordningen fastsættes med lovforslaget bl.a. nye regler
om kapitalkrav, store engagementer, likviditet og oplysningskrav.
Formålet med Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kongelig anordning
har en tæt sammenhæng med forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres
udtalelse til forslag til lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for
kreditinstitutter og investeringsselskaber. De to forslag hænger sammen på den måde at de
begge er nødvendige for at bringe den grønlandske finansielle lovgivning i overensstemmelse
med de regler som følger af EU kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og den
tilhørende forordning (CRR).
På det finansielle område er lovgivningen i Grønland baseret på dansk og international
regulering og ikke mindst EU-regler. En ensartet regulering på det finansielle område i
rigsfællesskabet skal sikre at der ikke opstår usikkerhed om hvilke regler der gælder for
investering i Grønland og herunder om lovgivningen i Grønland følger internationale
standarder. Dette er nødvendigt for at kunne opretholde en konkurrencedygtig banksektor i
Grønland. En vedtagelse af begge de to beslutningsforslag vil bringe den grønlandske
____________
FM2015/96/107
J.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00096/107
J. nr. 01.36.02.03-00132
2
 L 20 - 2015-16 - Bilag 4: Betænkning fra Inatsisartuts Erhvervsudvalg
20. maj 2015
FM2015/96/107
finansielle lovgivning i overensstemmelse med den seneste internationale regulering på det
finansielle område.
Usikkerhed om regler og standarder kan betyde at tilvejebringelse af kapital på de
internationale finansmarkeder bliver dyrere for grønlandske banker og dermed at det også
bliver dyrere at låne for private og erhvervshvervslivet herunder de selvstyreejede
virksomheder. For at undgå at der opstår usikkerhed om rammevilkår for de grønlandske
banker er det vigtigt at der sker en hurtig ajourføring på det finansielle område i lighed med
hvad der er gældende i Rigsfællesskabet herunder på Færøerne.
2. Forslagenes førstebehandling i Inatsisartut
Ved forslagenes 1. behandling var der generel tilslutning til at tiltræde de to forslag.
Ordføreren fra Inuit Ataqatigiit ønskede forslaget henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
3. Høringssvar
Ifølge Naalakkersuisuts høringsnotat blev de to forslag sendt i høring den 15. april 2015 med
høringsfrist til den 1. maj 2015 og Naalakkersuisut oplyser i høringsnotatet, at:
”De 2 forslag (lovforslaget om gennemførelse af CRR forordningen og af kreditinstitut- og
kapitalkravsdirektiv (CRD IV)) er i det væsentligste at karakterisere som en teknisk
regulering rettet mod professionelle aktører.
På den baggrund er det fundet forsvarligt at begrænse høringskredsen til de professionelt
potentielt berørte. Det vil sige Grønlandsbanken, Bank Nordic, Selvstyrets eksterne revision,
Grønlands Advokatforening og Grønlands Erhverv. Forud har der været foretaget en særskilt
dybere høring af Grønlandsbanken.
Der er modtaget høringssvar for følgende:
Grønlands Erhverv
Grønlandsbanken
De modtagne høringssvar er positive overfor forslagene og de har derfor ikke givet anledning
til ændringer.
3.1 Udvalgets kommentar til høringen.
Selvom der forud har været foretaget en dybere høring af Grønlandsbanken finder udvalget, at
der er tale om en uacceptabel kort høringsfrist, der ikke giver selv professionelle høringsparter
en reel mulighed for at fremkomme med et omhyggeligt udarbejdet høringssvar.
____________
3
FM2015/96/107
J.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00096/107
J. nr. 01.36.02.03-00132
 L 20 - 2015-16 - Bilag 4: Betænkning fra Inatsisartuts Erhvervsudvalg
20. maj 2015
FM2015/96/107
Udvalget bemærker, at Grønlandsbanken i sit høringssvar finder, at muligheden for at
Grønland bliver omfattet af SIFI-reguleringen er så væsentlig, at vedtagelsen af de i
nærværende beslutningsforslag forordninger ikke skal afvente vedtagelse af eventuel anden
lovgivning.
4. Udvalgets behandling af forslagene
Udvalget, bemærker, at der blandt partierne ved førstebehandlingen var generel opbakning til
forslagene. Udvalget skal derfor indledningsvis henvise til de faldne bemærkninger og
partiernes ordførerindlæg.
I forbindelse med gennemgang af forslagene, har udvalget blandt andet noteret sig:
At der skal foretages udpegning af pengeinstitutter i Grønland, der er så store at det
kan have vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og
samfundsøkonomien generelt, hvis de kommer i problemer. Formålet er at begrænse
risikoen for, at et sådant pengeinstitut (SIFI) kommer i vanskeligheder og begrænse
omkostningerne for samfundet og staten, hvis det alligevel bliver tilfældet.
At der skal stilles krav om kapitalbuffer opfyldt med egentlig kernekapital.
At der gives EU-Kommissionen hjemmel til at kunne udstede tekniske standarter
blandt andet vedrørende generel kreditrisiko.
At der stilles krav om, at bestyrelsen i en finansiel virksomhed har tilstrækkelig
kollektiv viden, kompetence og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden.
At der indføres krav om etablering af whistleblowerordninger for finansielle
virksomheder.
At finansielle virksomheder i Grønland fremover vil blive mødt af et krav til
kapitalgrundlaget.
Udvalget har endvidere noteret sig, at Naalakkersuisut til EM2015 vil fremsætte
beslutningsforslag om udtalelse vedrørende ikrafttrædelse af en yderligere række af
nødvendige ændringslove på det finansielle område.
Udvalget finder, at en vedtagelse af forslagene og de dermed forbundne tiltag vil være med til
at give en ensartet regulering på det finansielle område og samtidig eliminere usikkerhed om,
hvilke regler der gælder for investeringer i Grønland.
En vedtagelse vil være medvirkende til at sikre, at grønlandske banker vil kunne skaffe bedre
og billigere lån på de internationale finansmarkeder således, at der kan opretholdes en
konkurrencedygtig banksektor i Grønland ved at renteudgifterne for såvel de private
____________
FM2015/96/107
J.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00096/107
J. nr. 01.36.02.03-00132
4
 L 20 - 2015-16 - Bilag 4: Betænkning fra Inatsisartuts Erhvervsudvalg
1554584_0005.png
20. maj 2015
FM2015/96/107
forbrugere, erhvervslivet som selvstyrets virksomheder bliver mindst mulige.
Udvalget finder derfor afslutningsvis, at det er vigtigt, at de grønlandske banker får de samme
betingelser og vilkår som øvrige banker i den vestlige verden. Det er ydermere tænkeligt at en
tiltrædelse af forslagene indirekte kan blive fordel for Grønland, hvis Selvstyret søger
finansiering på de internationale lånemarkeder eftersom Grønland med disse forslag vil have
samme lovgivning som eventuelle långivere.
5. Forslagenes økonomiske konsekvenser
Naalakkersuisut anfører herom:
”Gennemførelse af CRR forordningen og af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV))
er i det væsentligste at karakterisere som en teknisk regulering rettet mod professionelle
aktører. Forslaget vurderes at modvirke risiko for væsentlige negative økonomiske
konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet og borgerne som følge af usikkerhed omkring
regulering den grønlandske finansielle sektor”.
Udvalget har ikke anledning til at anlægge en anden vurdering end Naalakkersuisut for så vidt
angår forslagenes økonomiske konsekvenser. Udvalget tager Naalakkersuisuts oplysninger
herom til efterretning.
6. Udvalgets indstillinger
Et enigt udvalg indstiller forslagene til vedtagelse af Inatsisartut
____________
FM2015/96/107
J.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00096/107
J. nr. 01.36.02.03-00132
5
 L 20 - 2015-16 - Bilag 4: Betænkning fra Inatsisartuts Erhvervsudvalg
1554584_0006.png
20. maj 2015
FM2015/96/107
Med disse bemærkninger og med den i betænkningen anførte forståelse skal udvalget
overgive forslaget til 2. behandling.
Siverth K. Heilmann
Formand
Justus Hansen
Næstformand
Iddimanngiiu Bianco
Ineqi Kielsen
Aqqaluaq B. Egede
____________
FM2015/96/107
J.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00096/107
J. nr. 01.36.02.03-00132
6