L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Grønlandsudvalget 2015-16
L 20 Bilag 2
Offentligt

6. maj 2015

FM 2015/107

Lovforslag nr.

L 129

Folketinget 2014-15

Forslag

til

Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter

og investeringsselskaber

§ 1.

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. bilaget til denne

lov, gælder for Grønland.

§ 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler for

Grønland om anvendelsen af bestemmelserne i forordnin-

gen, jf. § 1, herunder om de ændringer af bestemmelserne,

som de grønlandske forhold tilsiger.

§ 3.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler for

Grønland, som er nødvendige for at anvende eller gennem-

føre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-

Kommissionen i medfør af forordningen, jf. § 1, herunder

om de ændringer af afgørelserne eller retsakter, som de

grønlandske forhold tilsiger.

§ 4.

I forskrifter udstedt i medfør af § 3 kan der fastsættes

foranstaltninger i henhold i kriminallov for Grønland.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-

ner) kriminalansvar efter reglerne i 5. kapitel i kriminallov

for Grønland.

§ 5.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet

for lovens ikrafttræden.

BP001173

Erhvervs- og Vækstmin.,

Finanstilsynet, j.nr. 1068-0041

___________________________

FM 2015/107

ISNN – Sags nr. 2015-102207

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Baggrunden for lovforslaget

2.1.

Behov for CRR

2.2.

Lovgivningsproceduren

Lovforslagets indhold

3.1.

Gældende ret og lovforslagets indhold

3.1.1. Opgørelse af basiskapitalen (kapitalgrundlaget)

3.1.1.1.

Gældende ret

3.1.1.2.

Lovforslagets indhold

3.1.2. Kapitalkrav (i CRR benævnt kapitalgrundlagskrav)

3.1.2.1.

Gældende ret

3.1.2.2.

Lovforslagets indhold

3.1.3. Store engagementer (i CRR benævnt store eksponeringer)

3.1.3.1.

Gældende ret

3.1.3.2.

Lovforslagets indhold

3.1.4. Likviditet

3.1.4.1.

Gældende ret

3.1.4.2.

Lovforslagets indhold

3.1.5. Gearing

3.1.5.1.

Gældende ret

3.1.5.2.

Lovforslagets indhold

3.1.6. Oplysningskrav

3.1.6.1.

Gældende ret

3.1.6.2.

Lovforslagets indhold

3.2.

Gennemgang af CRR

3.2.1. Første del - Almindelige bestemmelser

3.2.1.1.

Afsnit I - Genstand, anvendelsesområde og definitioner

3.2.1.2.

Afsnit II - Niveau for anvendelse af kravene

3.2.1.2.1.

Kapitel 1 - Anvendelse af kravene på individuelt niveau

3.2.1.2.2.

Kapitel 2 - Konsolideringsregler

3.2.2. Anden del - Kapitalgrundlag

3.2.2.1.

Afsnit I - Kapitalgrundlagsposter

3.2.2.1.1.

Kapitel 1 - Kernekapital

3.2.2.1.2.

Kapitel 2 - Egentlig kernekapital

3.2.2.1.3.

Kapitel 3 - Hybrid kernekapital

3.2.2.1.4.

Kapitel 4 - Supplerende kapital

3.2.2.1.5.

Kapitel 5 - Kapitalgrundlag

3.2.2.1.6.

Kapitel 6 - Generelle krav

3.2.2.2

Afsnit II - Minoritetsinteresser og hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapi-

talinstrumenter udstedt af datterselskaber

3.2.2.3.

Afsnit III - Kvalificerende kapitalandele uden for den finansielle sektor

3.2.3. Tredje del - Kapitalkrav

3.2.3.1.

Afsnit I - Generelle krav, værdiansættelse og indberetning

3.2.3.1.1.

Kapitel 1 - Krav til kapitalgrundlagets størrelse

3.2.3.1.2.

Kapitel 2 - Beregnings- og indberetningskrav

3.2.3.1.3.

Kapitel 3 - Handelsbeholdning

3.2.3.2.

Afsnit II - Kapitalkrav i relation til kreditrisiko

3.2.3.2.1.

Kapitel 1 - Generelle principper

3.2.3.2.2.

Kapitel 2 - Standardmetoden

3.2.3.2.3.

Kapitel 3 - Den interne ratingbaserede metode

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

10.

3.2.3.2.4.

Kapitel 4 - Kreditrisikoreduktion

3.2.3.2.5.

Kapitel 5 - Securitisering

3.2.3.2.6.

Kapitel 6 - Modpartskreditrisiko

3.2.3.3.

Afsnit III - Kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko

3.2.3.3.1.

Kapitel 1 - Generelle principper for anvendelsen af de forskellige

metoder

3.2.3.3.2.

Kapitel 2 - Basisindikatormetoden

3.2.3.3.3.

Kapitel 3 - Standardmetoden

3.2.3.3.4.

Kapitel 4 - Avancerede målemetoder

3.2.3.4.

Afsnit IV - Kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici

3.2.3.4.1.

Kapitel 1 - Almindelige bestemmelser

3.2.3.4.2.

Kapitel 2 - Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici

3.2.3.4.3.

Kapitel 3 - Kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko

3.2.3.4.4.

Kapitel 4 - Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko

3.2.3.4.5.

Kapitel 5 - Anvendelse af interne modeller til beregning af

kapitalgrundlags- krav

3.2.3.5.

Afsnit V - Kapitalgrundlagskrav i relation til afviklingsrisiko

3.2.3.6.

Afsnit VI - Kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko

3.2.4. Fjerde del - Store eksponeringer

3.2.5. Femte del - Eksponeringer mod overført kreditrisiko

3.2.5.1.

Afsnit I - Generelle bestemmelser for denne del

3.2.5.2.

Afsnit II - Krav vedrørende investorinstitutter

3.2.5.3.

Afsnit III - Krav vedrørende organiserende og eksponeringsleverende institutter

3.2.6. Sjette del - Likviditet

3.2.6.1.

Afsnit I - Definitioner og krav vedrørende likviditetsdækning

3.2.6.2.

Afsnit II - Indberetning af oplysninger om likviditet

3.2.6.3.

Afsnit III - Indberetning vedrørende stabil finansiering

3.2.7. Syvende del - Gearing

3.2.8. Ottende del - Institutternes oplysningspligt

3.2.8.1.

Afsnit I - Almindelige principper

3.2.8.2

Afsnit II - Tekniske kriterier vedrørende gennemsigtighed og offentliggørelse

3.2.8.3.

Afsnit III - Kvalificerende krav for anvendelse af særlige instrumenter eller metoder

3.2.9. Niende del - Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

3.2.10. Tiende del - Overgangsbestemmelser, rapporter, revision og ændringer

3.2.10.1.

Afsnit I - Overgangsbestemmelser

3.2.10.1.1.

Kapitel 1 - Kapitalgrundlagskrav, urealiserede gevinster og

tab opgjort til dagsværdi samt fradrag

3.2.10.1.2.

Kapitel 2 - Overgangsbestemmelser vedrørende

kapitalinstrumenter 3.2.10.1.3. Kapitel 3 - Overgangsbestemmelser vedrørende

offentliggørelse af oplysnin-

ger om kapitalgrundlag

3.2.10.1.4. Kapitel 4 - Store eksponeringer, kapitalgrundlagskrav, gearing og Basel I-mi-

nimumsgrænse

3.2.10.2.

Afsnit II - Rapporter og revision af bestemmelser

3.2.10.3.

Afsnit III - Ændringer

3.2.11. Ellevte del - Afsluttende bestemmelser

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

ber, EU-tidende nr. L 176, s. 1 (herefter benævnt CRR) for

Grønland. Forordningen vil blive optrykt som bilag til lo-

ven.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af

26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre bestemmelser,

der svarer til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-

synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investerings-

selskaber, EU-tidende nr. L 176, s. 338 (herefter benævnt

CRD IV) og CRR udgør fremover tilsammen de retlige ram-

mer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kredit-

institut eller investeringsselskab. Reglerne skal sikre en øget

harmonisering og implementerer desuden Basel-komitéens

samlede internationale reformtiltag (Basel III) fra december

2010, der skal styrke reguleringen, tilsynet og risikostyrin-

gen i banksektoren. CRD IV og CRR har således til formål

at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig

over for en negativ udvikling i konjunktursituationen.

Reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed

som kreditinstitut og i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og

kreditinstitutters kapitalgrundlag videreføres i stort omfang,

men af klarhedshensyn og for at sikre ensartet anvendelse af

bestemmelserne i medlemslandene er de blevet samlet i

CRD IV og CRR.

Grønland er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser,

der svarer til bestemmelserne i CRR, skal gennemføres for

Grønlands vedkommende, skal dette derfor ske ved lov, jf.

nærmere afsnit 2.2 nedenfor. Hensigten med lovforslaget er

at styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen af den

grønlandske finansielle sektor, og dermed gøre sektoren me-

re modstandsdygtig i forhold til konjunktursituationen. Med

lovforslaget er det hensigten at sikre, at der gælder regler for

Grønland, der – tilpasset de grønlandske forhold – svarer til

de regler, som gælder i Danmark i medfør af CRR.

2. Baggrunden for lovforslaget

2.1. Behov for CRR

En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en for-

udsætning for vækst og beskæftigelse. Endvidere styrker en

stabil finansiel sektor tilliden til økonomien, og sektoren kan

tilbyde finansiering til virksomheder og husholdninger på

konkurrencedygtige vilkår.

På det finansielle område er Grønland og Danmark prak-

tisk talt i union med hinanden. Af hensyn til den finansielle

stabilitet og tilliden til de grønlandske banker er det derfor

vigtigt, at de regler og det tilsyn, der er gældende for de dan-

ske banker m.v., også er gældende for de grønlandske ban-

ker m.v. Et ensartet regulatorisk og tilsynsmæssigt system er

også vigtigt i forhold til de vilkår, som grønlandske institut-

ter vil blive mødt med på de internationale finansielle mar-

keder, når der skal tilvejebringes kapital og likviditet. Er det

grønlandske system ikke på et internationalt niveau, er der

risiko for, at det kan gøre kapital- og likviditetstilvejebrin-

gelsen dyrere, da långiverne ud fra en risikovurdering vil

binde mere kapital i forbindelse med det pågældende lån. Af

hensyn til de grønlandske bankers ageren er det derfor af

stor betydning, at Grønland har en tidssvarende og transpa-

rent lovgivning.

Lovforslaget har til formål at gennemføre bestemmelser

for Grønland, der svarer til bestemmelserne i CRR, hvilket

vil styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen i den

grønlandske banksektor til gavn for den finansielle stabilitet.

CRR indeholder de tilsynsmæssige krav for institutter, der

konkret vedrører markederne for bankydelser og finansielle

tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på dis-

se markeder er finansielt stabile, og at investorer og indsky-

dere nyder et højt beskyttelsesniveau. CRR har desuden til

formål at bidrage til, at markedet fungerer tilfredsstillende.

CRR og CRD IV omfatter en række redskaber til at hindre

og begrænse makroprudentielle og systemiske risici. Disse

redskaber skal dog anvendes under passende kontrol, såle-

des at markedets funktion ikke generes, og tillige at redskab-

erne anvendes gennemsigtigt og konsistent.

I lyset af den seneste finanskrises konsekvenser er den

overordnede målsætning med CRR således at tilskynde til

økonomisk nyttig bankvirksomhed, som tjener almene inte-

resser. Dette kræver en gennemgribende reform af den må-

de, hvorpå opsparing kanaliseres ind i produktive investerin-

ger. For at sikre en holdbar og mangfoldig finansiel sektor

bør myndighederne have beføjelse til at indføre højere kapi-

talkrav for systemisk vigtige institutter, der i kraft af deres

forretninger kan udgøre en trussel for økonomien.

Med CRR stilles der ensartede finansielle krav til institut-

ter, som opbevarer penge eller værdipapirer, der tilhører de-

res kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af indskyderne

og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af

institutter.

For at sikre, at institutter i en koncern er tilstrækkelig sol-

vente, er det vigtigt, at kapitalkravene anvendes på grundlag

af den konsoliderede finansielle situation for disse institutter

i koncernen. For at sikre, at kapitalgrundlaget er fordelt hen-

sigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rå-

dighed til beskyttelse af opsparing, stiller CRR krav om, at

kapitalkravene skal gælde for det individuelle institut i en

koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på anden

måde.

2.2. Lovgivningsproceduren

Simple regler og let administration er til gavn for både den

finansielle sektor og myndigheder i Grønland. Udvikling af

gennemskuelig regulering og en model for hurtig tilpasning

af lovgivningen i rønland som følge af nye internationale

regler medvirker til at skabe tillid til rammerne for den fi-

nansielle sektor i Grønland, ligesom det mindsker ressource-

forbruget hos alle parter.

Grønland har overtaget størstedelen af erhvervsområdet.

En række områder inden for erhvervsområdet er imidlertid

stadigvæk under danske myndigheders kompetence. Områ-

det for finansiel regulering i Grønland er ikke et overtaget

sagsområde og er dermed dansk ansvarsområde under dan-

ske myndigheder.

En velfungerende finansiel sektor i Grønland kræver mu-

lighed for en hurtig tilpasning i lyset af den internationale

udvikling og løbende modernisering af den finansielle regu-

lering med et klart fokus på enkle regler og let samarbejde

med offentlige myndigheder.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

På det finansielle område er en væsentlig del af lovgivnin-

gen i Danmark og Grønland baseret på international regule-

ring, herunder ikke mindst EU-regler. I de senere år er det

således blevet mere almindeligt, at regulering af det finan-

sielle område udformes i EU-regi. Denne regulering sker en-

ten i form af forordninger eller direktiver og suppleres af de-

legerede retsakter, gennemførelsesmæssige retsakter, regule-

ringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssi-

ge tekniske standarder. En stor del af EU-lovgivningen på

det finansielle område udarbejdes således gennem bindende

regler for medlemsstaterne. På denne måde sikres en ensar-

tet regulering af det finansielle system i EU, hvilket kan

medvirke til at skabe en øget finansiel stabilitet på tværs af

samtlige medlemsstater.

Det følger af Traktaten for den Europæiske Union (TEUF)

artikel 288, at en forordning er almengyldig. Den er binden-

de i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlems-

stat. Grønland er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser,

der svarer til bestemmelserne i CRR, skal gennemføres for

Grønlands vedkommende, skal dette ske ved lov.

Det indebærer, at der gennemføres en særlig lov for Grøn-

land med samme indhold som den pågældende forordning.

Dette betyder i praksis, at hver enkelt artikel i forordningen

omskrives til en paragraf i et dansk lovforslag. Den danske

lov vil således indholdsmæssigt have samme indhold som

forordningen, men selve formen vil følge et traditionelt

dansk lovforslag. Et sådant lovforslag vil eksempelvis inde-

holde bemærkninger til alle lovforslagets enkelte bestem-

melser, dvs. svarende til bemærkninger til hver enkelt artikel

i forordningen, selvom forordningen hverken indeholder al-

mindelige eller specielle bemærkninger, men kun en præam-

beltekst.

Den nuværende procedure er meget tidskrævende for

myndighederne når forordninger skal skrives om til lovtekst

med tilhørende bemærkninger m.v., og som ikke mindst

vedrører en forordning, som Folketinget ikke kan tage stil-

ling til for så vidt angår anvendelsen i Danmark.

Den nuværende procedure vanskeliggør derfor bestræbel-

serne på at sikre en hurtig gennemførelse af CRR for Grøn-

land og dermed en ensartet regulering på det finansielle om-

råde i rigsfællesskabet.

Konsekvensen bliver på det finansielle område, at lovgiv-

ningen i Grønland ikke følger gældende standarder i EU, li-

gesom der opstår usikkerhed om, hvilke regler der gælder

for investering i Grønland, hvilket kan risikere at gøre tilve-

jebringelsen af kapital og likviditet på de internationale fi-

nansielle markeder dyrere for de grønlandske banker. Så-

fremt tilvejebringelsen af kapital og likviditet bliver dyrere

for de grønlandske banker, vil dette ligeledes have indvirk-

ning for den nationale økonomi, idet det kan blive dyrere at

låne og derved kan privatforbruget falde.

Med CRR begrænses risikoen for, at et systemisk vigtigt

finansielt institut kommer i vanskeligheder og begrænser

omkostningerne for samfundet og staten, hvis det alligevel

bliver tilfældet. CRR har dermed til formål at understøtte

den finansielle stabilitet ved at sikre, at institutterne er mod-

standsdygtige under selv alvorlig stress.

For at imødegå disse udfordringer foreslås det med nær-

værende lovforslag at følge en ny procedure med henblik på

at gøre processen mere smidig, i forbindelse med gennemfø-

relse af bestemmelser i Grønland svarende til CRR. Løsnin-

gen forsøges i første omgang anvendt i nærværende lovfor-

slag, og det tilsvarende lovforslag for Færøerne som gen-

nemfører bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i

CRR.

Det bemærkes, at CRR i det væsentligste er at karakterise-

re som teknisk regulering rettet mod professionelle aktører.

På den baggrund og henset til, at der med nærværende lov-

forslag skabes sikkerhed for, at indholdet af CRR gennem-

føres korrekt, er det fundet forsvarligt at anvende den fore-

slåede fremgangsmåde i forhold til denne EU-retsakt. De

professionelle aktører kan således være fortrolige med an-

vendelsen af CRR i internationale sammenhænge, hvilket

kan give et godt sammenligningsgrundlag med andre insti-

tutter og et godt udgangspunkt for vurderingen af det enkel-

te institut, idet lovgivningsgrundlaget er sammenligneligt.

Der er i lovforslaget desuden indsat en bemyndigelse til

erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler for Grøn-

land om anvendelsen af forordningens regler m.v. samt en

bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler for

Grønland, der gennemfører delegerede retsakter m.v. ud-

stedt i medfør af CRR. Med hjemmel heri kan der foretages

de tilpasninger m.v., som de grønlandske forhold tilsiger.

Grønland er inddraget i lovgivningsprocessen m.v. i over-

ensstemmelse med de retningslinjer, der følger af Statsmini-

steriets vejledning nr. 58 af 2. juli 2012 om ministeriers be-

handling af sager vedrørende Grønland.

Da der er tale om en foreløbig testmodel for en ny proced-

ure for gennemførelse af forordninger i Grønland, vil den

blive evalueret i samarbejde med de grønlandske myndighe-

der, når den fornødne erfaring er indsamlet, også i givet fald

med henblik på at anvende modellen på det finansielle om-

råde i øvrigt.

Der vil alene i de nærmeste år skulle fremsættes mere end

20 af sådanne lovforslag for Grønland, herunder kan eksem-

pelvis nævnes Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 596/2014 af 19. april 2014 om markedsmisbrug

samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret og lovforslagets indhold

Lovforslaget omhandler overordnede krav for kreditinsti-

tutter og fondsmæglerselskaber om (i) opgørelse af basiska-

pitalen (i CRR benævnt kapitalgrundlaget), (ii) kapitalkrav

(i CRR benævnt kapitalgrundlagskrav), (iii) store engage-

menter (i CRR benævnt store eksponeringer), (iv) likviditet,

(v) gearing og (vi) oplysningskrav.

Efter gældende ret er disse forhold som udgangspunkt re-

guleret i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for

Grønland, samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. For-

målet med gældende ret er, at sikre en sund, stabil og vel-

fungerende finansiel sektor med henblik på at styrke tilliden

til den grønlandske økonomi, og at den finansielle sektor

kan tilbyde finansiering til virksomheder og husholdninger

på konkurrencedygtige vilkår.

Gældende ret svarer overordnet til, hvordan reguleringen

var i Danmark ind til 2010. Siden 2010 er der i Danmark

gennemført en række tiltag med henblik på yderligere at

styrke den finansielle regulering i forlængelse af krisen, her-

under med henblik på at sikre tilliden til den danske finan-

sielle sektor. En række af de tiltag, som er gennemført i den

danske lovgivning, som opfølgning på den finansielle krise,

er dermed ikke indeholdt i gældende ret i Grønland i dag.

Gennemførelsen af bestemmelser der svarer til CRR for

Grønland betyder, at det er nødvendigt at ophæve en række

gældende bestemmelser om opgørelse af kapitalgrundlaget,

krav til kapitalgrundlaget og store engagementer. Reglerne

om opgørelse af kapitalgrundlaget vil blive ophævet ved at

udstede kongelige anordninger, der sætter § 1 i lov nr. 1556

af 21. december 2010 og § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014

(CRD IV-loven) delvist i kraft for Grønland. Ved at sætte

CRD IV-loven i kraft for Grønland ophæves samtidig be-

stemmelserne om krav til kapitalgrundlaget og store engage-

menter. Endelig vil bekendtgørelse nr. 619 af 23. juni 2005

for Grønland om store engagementer blive ophævet.

3.1.1. Opgørelse af basiskapitalen (i CRR benævnt

kapitalgrundlaget)

3.1.1.1. Gældende ret

Basiskapitalen er den kapital, der er grundlaget for, at en

finansiel virksomhed kan drive virksomhed i henhold til an-

ordning nr. 838 af 14. august 2012 om ikrafttræden for

Grønland af lov om finansiel virksomhed (herefter lov om

finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland).

Tidligere blev basiskapital benævnt »den ansvarlige kapi-

tal«. Kapitalkravene beskrevet i afsnit 3.1.2 stiller blandt an-

det krav til basiskapitalen set i forhold til de risikovægtede

poster.

I henhold til gældende ret skal kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber I opgøre deres basiskapital i overensstem-

melse med reglerne i § 128 i lov om finansiel virksomhed,

som sat i kraft for Grønland.

Det fremgår af § 128, stk. 1, i lov om finansiel virksom-

hed, som sat i kraft for Grønland, at basiskapitalen er den re-

ducerede kernekapital, jf. §§ 129-131, tillagt den reducerede

supplerende kapital, jf. § 135, og fratrukket beløb i henhold

til § 139.

3.1.1.2. Lovforslagets indhold

I henhold til lovforslaget skal kapitalgrundlaget fremover

opgøres i henhold til artikel 25-91 i CRR. Ligesom i gæl-

dende ret opgøres et instituts kapitalgrundlag som summen

af dets kernekapital og supplerende kapital, hvor kernekapi-

talen udgøres af summen af instituttets egentlige kernekapi-

tal og hybride kernekapital.

Lovforslaget indebærer generelt stramninger i forhold til

opgørelsen af kapitalgrundlaget.

Skærpelsen sker hovedsageligt i kravene til, hvad der kan

medregnes i den hybride kernekapital og den supplerende

kapital. I forhold til den egentlige kernekapital er der således

i det væsentligste tale om en videreførelse af gældende reg-

ler. Den egentlige kernekapital er den bedste kvalitet af de

tre kapitaltyper, idet den ubetinget og ubegrænset kan absor-

bere tab. Dette er f.eks. aktiekapital.

For de grønlandske institutter betyder dette, at de kan have

kapital, som de hidtil har kunnet medregne til kapitalgrund-

laget, men som i henhold til bestemmelserne i CRR ikke

længere vil kunne medregnes i kapitalgrundlaget, hvorfor

deres solvensprocent vil blive ændret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 vedrørende bemærk-

ninger om artikel 25-91 i CRR.

3.1.2. Kapitalkrav (i CRR benævnt kapitalgrundlagskrav)

3.1.2.1. Gældende ret

Kapitel 10 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft

for Grønland, regulerer kreditinstitutter og fondsmæglersel-

skaber I’s solvens og kapitalforhold. Det fremgår bl.a. af §

127 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grøn-

land, at kapitalkravet er det største af solvenskravet og mini-

mumskapitalkravet i §§ 124 og 125.

Der stilles krav om, at basiskapitalen mindst skal udgøre 8

pct. af de risikovægtede poster (risikovægtede poster beteg-

nes i CRR som »den samlede risikoeksponering«). Endvide-

re stilles der krav om, at basiskapitalen mindst udgør 5 mio.

euro. for kreditinstitutter og fra 300.000 og op til 1 mio.

euro for fondsmæglerselskaber (minimumskapitalkravet).

3.1.2.2. Lovforslagets indhold

I henhold til lovforslaget vil kapitalkrav fremover være re-

guleret i artikel 92-386 i CRR.

Formålet med kapitalkravene er ligesom i gældende ret at

gøre de finansielle virksomheder modstandsdygtige over for

en negativ udvikling i de risici de har påtaget sig, herunder i

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

tilfælde af en generel negativ udvikling i konjunktursituatio-

nen.

Lovforslaget indebærer generelt stramninger i forhold til

gældende ret vedrørende kapitalkrav til kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber I.

Kravet om at institutters kapitalgrundlag skal udgøre 8

pct. af den samlede risikoeksponering videreføres, men der

kræves bl.a. en større andel af egentlig kernekapital og ker-

nekapital. Kravet til egentlig kernekapital stiger således fra

2 pct. til 4,5 pct., og kernekapitalen, der udover den egentlig

kernekapital også inkluderer hybrid kernekapital, skal frem-

over udgøre mindst 6 pct. af den samlede risikoeksponering.

Kravet til kernekapitalen er i gældende ret mindst 4 pct.

Minimumskapitalkravet erstattes af et krav om, at et insti-

tuts kapitalgrundlag ikke må falde til under den krævede

startkapital på det tidspunkt, hvor det blev meddelt tilladel-

se. I henhold til gældende ret kræves en startkapital på 8

mio. euro for kreditinstitutter, hvorfor der vil være tale om

en skærpelse, hvorimod fondsmæglerselskabers startkapital-

krav svarer til de gældende minimumskapitalkrav. I CRD

IV-loven som forventes, at blive sat i kraft ved kongelig an-

ordning samtidig med dette lovforslags ikrafttræden ændres

startkapitalkravene dog for kreditinstitutter til 5 mio. euro

(svarende til nuværende minimumskapitalkrav).

Muligheden for Finanstilsynet til på individuelt grundlag,

at fastsætte et større krav til kapitalgrundlaget vil fortsat væ-

re reguleret i kapital 10 i lov om finansiel virksomhed, som

sat i kraft for Grønland.

For de grønlandske institutter betyder lovforslaget, at de

vil skulle øge kvaliteten af deres kapital.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3 vedrørende bemærk-

ninger om artikel 92-386 i CRR.

3.1.3. Store engagementer (i CRR benævnt store

eksponeringer)

3.1.3.1. Gældende ret

Kreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s store eks-

poneringer, dvs. eksponeringer mod en enkelt kunde eller en

gruppe af indbyrdes forbundne kunder, er i dag reguleret i §

145 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grøn-

land. I § 148 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft

for Grønland, har Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte

nærmere regler herom samt om indberetning af store ekspo-

neringer. Finanstilsynet har i dag udnyttet denne hjemmel i

bekendtgørelse nr. 619 af 23. juni 2005 for Grønland om

store engagementer.

3.1.3.2. Lovforslagets indhold

I henhold til lovforslaget vil store eksponeringer fremover

være reguleret i artikel 387-403 i CRR. Kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber I vil også fremadrettet skulle indbe-

rette store eksponeringer til myndighederne. En stor ekspo-

nering defineres som en enkelt kunde eller gruppe af indbyr-

des forbundne kunder, som udgør 10 pct. eller mere af insti-

tuttet justerede kapitalgrundlag.

Ligesom i de gældende regler skal institutter, som har til-

ladelse til at beregne deres risikovægtede eksponeringer ef-

ter den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), op-

lyse om de 20 største eksponeringer.

For de grønlandske institutter betyder lovforslaget, at re-

guleringen af store eksponeringer bliver overvejende skær-

pet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 vedrørende bemærk-

ninger om artikel 387-403 i CRR.

3.1.4. Likviditet

3.1.4.1. Gældende ret

Det følger af § 152, stk. 1, og § 156, stk. 1, i lov om finan-

siel virksomhed, som sat i kraft for Grønland, at pengeinsti-

tutter og fondsmæglerselskaber I skal have en forsvarlig li-

kviditet. Realkreditinstitutter er ikke omfattet af § 152, stk.

1, idet der for disse i stedet findes detaljerede regler for in-

stitutternes anbringelse af midler, jf. bl.a. § 153 i lov om fi-

nansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland.

3.1.4.2. Lovforslagets indhold

I medfør af lovforslaget fastsættes nye regler om likviditet

i artikel 411-428 i CRR. Lovforslaget indebærer generelt

stramninger i forhold til den gældende regulering af likvidi-

teten. Blandt andet vil definitionen af, hvilke aktiver, der

kan medregnes til den likvide beholdning, blive mere snæ-

ver. Det foreslås endvidere i lovforslaget, at der indføres et

krav til kortsigtet likviditetsdækning (LCR), der skal sikre,

at de omfattede institutter altid har en tilstrækkelig behold-

ning af likvide aktiver, der kan dække ubalancer mellem

indgående og udgående pengestrømme i stresssituationer

over en periode på 30 dage.

For de grønlandske institutter betyder kravene til likviditet

i lovforslaget, at der stilles krav til, hvilke aktiver institutter-

ne kan placere deres frie midler i.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.6 vedrørende bemærk-

ninger om artikel 411-428 i CRR.

3.1.5. Gearing

3.1.5.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om gearing for kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber I i gældende ret.

Ved gearing forstås, at institutterne påtager sig ekspone-

ringer, som overstiger deres kapitalgrundlag. Dette gøres

ved at sammenligne instituttets kapitalgrundlag med et insti-

tuts aktiver, ikke balanceførte forpligtelser og eventualfor-

pligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder

forpligtelser i forbindelse med modtagne midler, indgåede

forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men ikke for-

pligtelser, som kun kan opfyldes ved likvidation af et insti-

tut.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

3.1.5.2. Lovforslagets indhold

I henhold til lovforslaget skal kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber I beregne deres gearingsgrad og indberette

denne til Finanstilsynet. Gearingsgraden beregnes som et in-

stituts kapitalmål divideret med instituttets samlede ekspo-

neringsringsmål og udtrykkes i procent. Finanstilsynet skal

tage hensyn til de indberettede oplysninger i forbindelse

med sit tilsyn.

For de grønlandske institutter betyder dette, at de vil skul-

le foretage en indberetning af deres gearingsgrad. Institutter-

ne kan endvidere blive mødt med et forøget kapitalkrav fra

Finanstilsynet, såfremt Finanstilsynet vurderer, at instituttets

gearingsgrad ikke fuldt ud er risikoafdækket i kapitalgrund-

laget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.7 vedrørende bemærk-

ninger om artikel 429 og 430 i CRR.

3.1.6. Oplysningskrav

3.1.6.1. Gældende ret

Den gældende bekendtgørelse nr. GL003 af 29. juni 2005

for Grønland om kapitaldækning indeholder ikke krav til

virksomhedernes offentliggørelse af oplysninger om deres

kapitalsituation m.v.

3.1.6.2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås, at kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber I skal offentliggøre oplysninger om blandt

andet risikostyringsmålsætninger og -politik, kapitalgrund-

lag, kapitalkrav, eksponeringer, aflønningspolitikker, gearin-

gsgrad, anvendelse af interne metoder til vurdering af risiko,

m.v.

For de grønlandske institutter betyder lovforslaget forøge-

de krav til mængden af indberetninger til Finanstilsynet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.8 vedrørende bemærk-

ninger om artikel 431-455 i CRR.

3.2. Gennemgang af CRR

CRR, der vil blive optaget som bilag til loven, indeholder

en præambel og 521 artikler, der er fordelt på 11 dele. Ne-

denfor foretages en gennemgang af indholdet af CRR.

3.2.1. Første del - Almindelige bestemmelser

3.2.1.1. Afsnit I - Genstand, anvendelsesområde og

definitioner

(Artikel 1-5)

Afsnit I beskriver anvendelsesområdet for CRR. CRR

gælder for alle institutter, der er underlagt tilsyn i henhold til

CRD IV, dvs. kreditinstitutter og investeringsselskaber.

CRR omhandler følgende områder: kapitalgrundlagskrav,

krav som begrænser store eksponeringer, likviditetskrav (ef-

ter ikrafttræden af den delegerede retsakt i medfør af artikel

460 i CRR), indberetningskrav og offentliggørelseskrav. I

forhold til offentliggørelseskrav omhandler dette ikke de

kompetente myndigheders offentliggørelse i forbindelse

med regulering af og tilsyn med institutter omfattet af CRD

IV. Med hensyn til kapitalgrundlag kan institutter, uanset

bestemmelser herom i forordningen, have et kapitalgrundlag

og kapitalgrundlagselementer samt træffe foranstaltninger,

som opfylder strengere krav end de krav, der er fastsat i for-

ordningen.

For så vidt angår tilsynsbeføjelser, henviser forordningen

til de kompetente myndigheders beføjelser samt de procedu-

rer, der er fastlagt i CRD IV.

Afsnittet angiver en række definitioner af de i forordnin-

gen anvendte begreber, herunder definitioner, der specifikt

gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisici.

3.2.1.2. Afsnit II - Niveau for anvendelse af kravene

3.2.1.2.1.

Kapitel 1 - Anvendelse af

kravene på individuelt niveau

(Artikel 6-10)

Efter kapitel 1 skal de omfattede institutter opfylde krave-

ne i CRR på individuelt niveau.

Tilsynsmyndigheden har efter nogle nærmere fastsatte be-

tingelser mulighed for at give et institut dispensation fra at

opfylde kravene i CRR om kapitalgrundlag (anden del), ka-

pitalkrav (tredje del), store eksponeringer (fjerde del), eks-

poneringer mod overført kreditrisiko (femte del) og oplys-

ningspligt (ottende del) på individuelt niveau, hvis det på-

gældende institut indgår i en koncern. Det er blandt andet et

krav, at dattervirksomheden og modervirksomheden skal

være meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i det samme

medlemsland og omfattet af et konsolideret tilsyn, der sik-

rer, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moder-

virksomheden og dattervirksomheden. En lignende undta-

gelse er mulig, hvis et eller flere institutter er fast tilknyttet

et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i

samme medlemsstat.

Tilsynsmyndigheden kan i enkelttilfælde og efter nogle

nærmere fastsatte betingelser tillade, at en modervirksom-

hed medtager visse dattervirksomheder i beregningen af de

nævnte krav på individuelt niveau.

Herudover er det muligt for tilsynsmyndigheden efter

nogle nærmere fastsatte betingelser helt eller delvist at und-

lade at anvende CRR’s krav om likviditet (sjette del) på et

institut. Det samme er gældende for så vidt angår alle eller

nogle af instituttets dattervirksomheder og i stedet føre til-

syn med disse som likviditetsundergrupper.

3.2.1.2.2.

(Artikel 11-24)

Kapitel 2 - Konsolideringsregler

Efter kapitel 2 skal en modervirksomhed i et medlemsland

overholde CRR’s krav om kapitalgrundlag (anden del), ka-

pitalkrav (tredje del), store eksponeringer (fjerde del), likvi-

ditet (sjette del) og gearing (syvende del) på konsolideret ni-

veau, dvs. krav for koncernen.

Kravene om oplysningspligt (ottende del) skal ligeledes

overholdes på konsolideret niveau. Modervirksomhedens

større dattervirksomheder og dattervirksomheder, der har

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

væsentlig betydning for deres lokale marked, skal dog fort-

sat overholde visse oplysningskrav på enten individuelt eller

delkonsolideret niveau, dvs. for hvert enkelt institut. Det

drejer sig blandt andet om oplysninger vedrørende kapital-

grundlag, kapitalkrav, gearing samt aflønningspolitik og

-praksis.

Tilsynsmyndigheden har mulighed for, hvis det i tilsyns-

øjemed vurderes nødvendigt på grund af særlige risikomæs-

sige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, at kræ-

ve, at kravene om kapitalgrundlag, kapitalkrav, store ekspo-

neringer, likviditet, gearing og oplysningskrav skal opfyldes

på delkonsolideret niveau.

For så vidt angår koncerner af investeringsselskaber, kan

tilsynsmyndigheden i enkelttilfælde og efter nogle nærmere

fastsatte betingelser undlade at anvende kapitalkravene i

CRR samt kravene om kapitalbuffere i CRD IV på konsoli-

deret niveau. Hvis tilsynsmyndigheden vælger at anvende en

sådan undtagelse på en koncern, skal tilsynsmyndigheden

træffe andre passende foranstaltninger til at overvåge risicie-

ne i hele koncernen.

Moderselskaber i koncerner af investeringsselskaber, der

er undtaget fra anvendelsen af kravene til gearingsgrad på

individuelt niveau, kan ligeledes vælge ikke at anvende kra-

vene til gearingsgrad på konsolideret niveau.

De institutter, der skal opfylde CRR’s krav på konsolide-

ret niveau, skal i deres konsolidering medtage alle institutter

og finansieringsinstitutter, som er deres dattervirksomheder.

Tilsynsmyndigheden kan imidlertid efter nogle nærmere

fastsatte betingelser i enkelttilfælde tillade, at der i stedet

sker en pro rata konsolidering af en modervirksomheds ka-

pitalandel i en dattervirksomhed.

For så vidt angår andre kapitalinteresser eller andre former

for kapitaltilknytning, er det tilsynsmyndigheden, der beslut-

ter, om der skal foretages konsolidering og i givet fald hvor-

ledes. Det forhold, at der måtte ske en konsolidering, er ikke

ensbetydende med, at de pågældende virksomheder samtidig

bliver omfattet af det konsoliderede tilsyn. Der er således

alene tale om en regnskabsmæssig sammenlægning af to el-

ler flere selvstændige juridiske enheder.

Herudover har tilsynsmyndigheden mulighed for efter

nogle nærmere fastsatte betingelser at undtage en dattervirk-

somhed fra konsolideringen. Det kunne f.eks. være tilfældet,

hvis dattervirksomheden anses for at være af ringe betyd-

ning eller det vurderes uhensigtsmæssigt eller vildledende at

medtage dattervirksomheden i konsolideringen.

I de tilfælde, hvor der er tale om soloenheder og konsoli-

derede enheder med hjemland i forskellige medlemslande,

er der fastsat en procedure i forhold til at træffe fælles afgø-

relser på nærmere bestemte områder. Det drejer sig f.eks.

om afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende en intern

ratingbaseret metode til opgørelse af kapitalkrav (IRB-meto-

de) og anvendelse af avancerede målemetoder for operatio-

nel risiko samt afgørelse om undtagelse fra anvendelse af li-

kviditetskrav på individuelt niveau. Er det ikke muligt at

træffe en fælles afgørelse på tværs af konsoliderende og

kompetente myndigheder, skal hver kompetent myndighed

selv træffe afgørelse for institutter, for hvilke de er ansvarli-

ge for det individuelle tilsyn. Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed (EBA) spiller i den forbindelse en rolle i forhold

til at mægle mellem parterne.

3.2.2. Anden del - Kapitalgrundlag

I anden del i CRR fastsættes regler for opgørelse af kapi-

talgrundlaget, herunder findes definitioner af bestanddelene

i kapitalgrundlaget.

3.2.2.1. Afsnit I - Kapitalgrundlagsposter

3.2.2.1.1.

(Artikel 25)

Kapitel 1 - Kernekapital

Det fremgår af artikel 25, at kernekapital er den kapital,

der udgør kernen af kapitalgrundlaget i finansielle virksom-

heder.

3.2.2.1.2.

(Artikel 26-50)

Kapitel 2 - Egentlig kernekapital

Artiklerne i kapitel 2 definerer krav til egentlig kernekapi-

tal, der sikrer, at egentlig kernekapital er det kapitalinstru-

ment med den højeste tabsabsorberingsevne. I artiklerne fin-

des bestemmelser for de kapitalgrundlagsposter, i hvilke der

bør foretages fradrag af for eksempel et instituts besiddelser

af instrumenter i relevante enheder.

For at sikre at den egentlige kernekapital udtrykker den

faktiske tabsabsorberingsevne i instrumentet, skal der fore-

tages fradrag i egentlig kernekapital i et omfang afhængigt

af instituttets besiddelser af kapitalandele i enheder i den fi-

nansielle sektor. Det nødvendige fradrag bestemmes bl.a. ud

fra instituttets ejerandel af egentlig kernekapital udstedt af

den enkelte finansielle enhed. Der sker en opdeling i væ-

sentlige og ikke-væsentlige investeringer.

Andelsinstitutter, sparekasser og lignende institutter kan

udstede kapitalinstrumenter, der kan medregnes som egent-

lig kernekapital, hvor indehaverne af instrumenterne har

mulighed for at indfri instrumentet. Instituttet skal kunne

nægte at indfri instrumenterne.

3.2.2.1.3.

(Artikel 51-61)

Kapitel 3 - Hybrid kernekapital

Artiklerne i kapitel 3 indeholder krav, som skal være op-

fyldt, for at kapital kan indregnes i kapitalgrundlaget som

hybrid kernekapital. Der er for eksempel krav om, at instru-

mentet er uamortisabelt, og at instrumentets hovedstol ved

en udløsende begivenhed nedskrives permanent eller midler-

tidigt, eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumen-

ter.

Den udløsende hændelse skal være specificeret i instru-

mentets vilkår, og er ofte baseret på instituttets egentlige

kernekapitalprocent. Ved fastsættelse af en udløsende hæn-

delse er det afgørende, at fastsættelse af et passende niveau

af egentlig kernekapital, dvs. det såkaldte »triggerniveau« er

så højt, at kapitalen er tabsabsorberende i en virksomhed,

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

hvis aktivitet formodes at fortsætte »going concern«. Formå-

let er at sikre, at der er reel mulighed for genopretning.

Det er dog en forudsætning, at instrumentet er tabsabsor-

berende. Hvis instrumentet er med nedskrivning, så skal

nedskrivningen føre til en højere egenkapital og dermed en

højere egentlig kernekapital. Instrumenter med nedskrivning

kan indeholde mulighed for genopskrivning. Endvidere må

vilkårene for genopskrivning efter en midlertidig nedskriv-

ning ikke stille sig til hindrer for en eventuel genopretning

af instituttet.

3.2.2.1.4.

(Artikel 62-71)

Kapitel 4 - Supplerende kapital

3.2.2.3. Afsnit III - Kvalificerende kapitalandele uden

for den finansielle sektor

(Artikel 89-91)

Afsnit III omhandler kvalificerende kapitalandele uden for

den finansielle sektor. Grundet øget koncentrationsrisiko er

det nødvendigt at risikovægte kvalificerende kapitalandele

uden for den finansielle sektor tilstrækkeligt i det omfang,

kapitalandelene udgør en vis andel af instituttets justerede

kapitalgrundlag.

3.2.3. Tredje del - Kapitalkrav

Kapitalkravene opgøres som en procentdel af det enkelte

instituts risikovægtede eksponeringer, hvor der tages højde

for at mere risikable eksponeringer skal udløse større kapi-

talkrav end mindre risikable eksponeringer.

Kapitel 1 dækker de generelle krav til virksomhedernes

kapitalgrundlag m.v., herunder krav til de underliggende ka-

pitalprocenter og kapitalsammensætning.

Kapitel 2 dækker indberetningskrav til kapitalgrundlags-

kravene samt krav til indberetning af regnskabs- og tilsyns-

data m.v.

Kapitel 3 dækker de nærmere kapitalgrundlagskrav for

positioner i kreditinstitutternes handelsbeholdning, krav til

forvaltning, indregning og forsigtig værdiansættelse m.v. af

positioner i handelsbeholdningen.

3.2.3.1. Afsnit I - Generelle krav, værdiansættelse og

indberetning

3.2.3.1.1.

Kapitel 1 - Krav til

kapitalgrundlags størrelse

(Artikel 92-98)

Kapitel 1 fastsætter en metode for beregning af den samle-

de risikoeksponering for visse investeringsselskaber og øvri-

ge selskaber, der ikke er omfattet af definitionen på et inve-

steringsselskab i CRR, men som har tilladelse til bestemte

aktiviteter, samt for visse koncerner på konsolideret niveau.

Endelig fastsættes et kapitalkrav til visse investeringsselska-

ber og øvrige selskaber samt for visse koncerner baseret på

faste omkostninger.

Institutterne skal til enhver tid opfylde kapitalgrundlags-

krav for den egentlige kernekapitalprocent, kernekapitalpro-

cent og den samlede kapitalprocent. Artiklerne fastsætter

kapitalgrundlagskravene som en procentdel af den samlede

risikoeksponering.

Det fremgår, at investeringsselskaber med begrænset tilla-

delse til at levere investeringsservice, dvs. investeringssel-

skaber der ikke har tilladelse til at foretage forretninger for

egen regning samt til at stille afsætningsgarantier, skal an-

vende en særlig metode til beregningen af den samlede risi-

koeksponering.

Derudover skal selskaber, der ikke er omfattet af definitio-

nen på et investeringsselskab i CRR, men som har tilladelse

til at udføre ordrer og foretage skønsmæssig porteføljepleje

med finansielle instrumenter, anvende denne metode til be-

regningen af den samlede risikoeksponering.

Artiklerne i kapitel 4 omhandler betingelser til kapitalin-

strumenter og efterstillede lån for, at de kvalificerer som

supplerende kapitalinstrumenter. I tilfælde af instituttets in-

solvens eller likvidation er egentlig kernekapital og hybrid

kernekapital efterstillet supplerende kapital.

3.2.2.1.5.

(Artikel 72)

Kapitel 5 - Kapitalgrundlag

Det fremgår af artikel 72, at kapitalgrundlaget består af

summen af egentlig kernekapital og supplerende kapital.

3.2.2.1.6.

(Artikel 73-80)

Kapitel 6 - Generelle krav

Artiklerne i kapitel 6 i CRR sikrer konvergens med hen-

syn til den måde, hvorpå forventede udbytter fratrækkes

foreløbige overskud eller overskud ved årets udgang.

De kompetente myndigheder skal gennemføre en detalje-

ret og omfattende proces, inden de godkender en reduktion

af kapitalgrundlaget. Indfrielser, reduktioner og genkøb af

kapitalgrundlagsinstrumenter skal ikke bekendtgøres for in-

dehaverne, inden instituttets indhentelse af forudgående

godkendelse fra den relevante kompetente myndighed.

3.2.2.2. Afsnit II - Minoritetsinteresser og hybride

kernekapitalinstrumenter og supplerende kapital-

instrumenter udstedt af datterselskaber

(Artikel 81-88)

Afsnit II omhandler minoritetsinteresser og hybride kerne-

kapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter ud-

stedt af datterselskaber

Ved minoritetsinteresse forstås den egentlige kernekapital

i et datterselskab af et institut, der er tillagt andre fysiske el-

ler juridiske personer end dem, der er omfattet af konsolide-

ringsreglerne for instituttet.

For at sikre at institutter i en koncern er tilstrækkelig sol-

vente stilles krav om, at kapitalkravene anvendes på grund-

lag af den konsoliderede finansielle situation for institutter i

koncernen. For at sikre at kapitalgrundlaget er fordelt hen-

sigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rå-

dighed til beskyttelse af opsparing gælder kapitalkravene for

det individuelle institut i en koncern, medmindre dette mål

kan nås effektivt på anden måde.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Sådanne selskaber skal opgøre deres samlede risikoekspo-

nering som den største værdi af summen af de risikovægtede

aktiver ekskl. operationelle risici og en fjerdedel af det fore-

gående års faste omkostninger multipliceret med 12,5.

Visse investeringsselskaber, der er omfattet af det højeste

kapitalkrav i CRD IV, skal beregne den samlede risikoeks-

ponering på en anden måde. Det drejer sig om investerings-

selskaber, som handler for egen regning udelukkende for at

udføre kundeordrer eller for at få adgang til et clearing- og

afregningssystem eller en anerkendt børs, samt investerings-

selskaber, der ikke opbevarer kunders penge eller værdipa-

pirer, der kun handler for egen regning, der ikke har ekster-

ne kunder, og som har overdraget ansvaret for gennemførel-

sen og afregningen af deres transaktioner til en clearinginsti-

tution, der garanterer dem.

Sådanne investeringsselskaber skal opgøre den totale risi-

koeksponering som summen af de risikovægtede aktiver

ekskl. operationelle risici og en fjerdedel af det foregående

års faste omkostninger multipliceret med 12,5.

Ligeledes fremgår det, at hvis et investeringsselskab, der

er omfattet af en af de ovenstående to metoder til beregning

af den samlede risikoeksponering, indgår i en koncern (og

denne ikke omfatter kreditinstitutter), skal moderselskabet

anvende den samme metode som investeringsselskabet til at

beregne den samlede risikoeksponering på konsolideret ni-

veau.

De investeringsselskaber samt koncerner, der er omfattet

af ovenstående krav til beregning af den samlede risikoeks-

ponering, er desuden omfattet af et krav til kapitalgrundlaget

baseret på de faste omkostninger. Det samme gælder for sel-

skaber, der ikke er omfattet af definitionen på et investe-

ringsselskab i CRR, men som har tilladelse til at udføre or-

drer og foretage skønsmæssig porteføljepleje med finansiel-

le instrumenter. Sådanne investeringsselskaber og øvrige

selskaber samt koncerner skal således besidde et kapital-

grundlag, der udgør mindst en fjerdedel af det foregående

års faste omkostninger.

3.2.3.1.2.

Kapitel 2 - Beregnings- og

indberetningskrav

(Artikel 99-101)

Kapitel 2 dækker indberetningskrav vedrørende kapital-

grundlagskravene (kapital og risikoeksponeringer) samt

regnskabsoplysninger og refererer inden for forordningen til

de fælleseuropæiske indberetningsstandarder Common Re-

porting (COREP), som er den nye standard for indberetning

af solvensopgørelse m.v., og Financial Reporting (FINREP),

som er den nye standard for indberetning af regnskabsoplys-

ninger.

COREP-standarden erstatter den hidtidige nationale ind-

beretning af solvensopgørelsen (Finanstilsynets CS/CK-ske-

maer) og store eksponeringer (Finanstilsynets SE/SV-ske-

maer). FINREP er en ekstra indberetning, der tilføres udover

den nugældende nationale indberetning af regnskabs- og til-

synsoplysninger, der videreføres. FINREP omfatter alene

IFRS-rapporterende kreditinstitutter (kreditinstitutter der af-

lægger regnskaber på grundlag af de internationale regn-

skabsstandarder IFRS) og alene på et konsolideret niveau.

De nærmere anvisninger og instruktioner til indberet-

ningskravene følger af Kommissionens gennemførelsesfor-

ordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemfø-

relsesmæssige tekniske standarder for institutters indberet-

ning med henblik på tilsyn. Som tekniske standard følger af

denne såvel indberetningsskemaer som vejledning til den

nærmere indberetning.

De øvrige indberetningskrav, der indgår i ovennævnte

standarder, omfatter i hovedsagen indberetninger af likvidi-

tet (likviditetsdækningskrav og krav vedrørende stabil fun-

ding), gearingsgrad og tab i forbindelse med udlån med sik-

kerhed i fast ejendom (artikel 101). Dertil kommer en ny

indberetningsstandard for non-performing loans (lån i re-

stance og lån med tilbagebetalingsproblemer) og lån med

kreditlempelser (forbearance).

Endvidere dækkes supplerende indberetningskrav på gen-

købsaftaler (repo-forretninger), værdipapirudlån og alle for-

mer for behæftelser eller clawback-aftaler. Artikel 100 dæk-

ker derved indberetninger vedrørende omfanget og karakte-

ren af aktiv behæftelse (asset encumbrance). Den nærmere

udmøntning af indberetningskrav efter artikel 100 følger af

en selvstændig teknisk standard med de nærmere anvisnin-

ger og vejledning hertil.

Endelig dækkes særlige indberetninger af oplysninger om

ejendomseksponeringer og tab herpå fordelt efter ejendoms-

type og efter sikkerhedsstilling.

3.2.3.1.3.

(Artikel 102-106)

Kapitel 3 - Handelsbeholdning

Kapitalgrundlagskravene for positionsrisici skal opgøres

for positioner i kreditinstituttets handelsbeholdning. Positio-

ner i handelsbeholdningen skal besiddes med henblik på vi-

deresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes

med henblik på videresalg, og kreditinstituttet skal have po-

litikker og procedurer for forvaltning af handelsbeholdnin-

gen i overensstemmelse hermed.

Interne risikoafdækninger kan medtages ved beregningen

af kapitalgrundlagskravene for positionsrisiko, såfremt de

besiddes med handelshensigt, og kravene til forvaltning af

handelsbeholdningen, indregningen i handelsbeholdningen

og forsigtig værdiansættelse er opfyldt.

Alle positioner i handelsbeholdningen skal opfylde krave-

ne til forsigtig værdiansættelse, herunder krav til politikker

og procedurer for værdiansættelsesprocessen, krav om dag-

lig opgørelse til markedsværdi, hvor muligt, og ellers mo-

delværdi, krav om uafhængig kurskontrol ud over den dag-

lige værdiansættelse til markedsværdi eller modelværdi samt

krav til værdiansættelsesjusteringer.

3.2.3.2. Afsnit II - Kapitalkrav i relation til kreditrisiko

Kapitalkravene opgøres som en procentdel af det enkelte

instituts risikovægtede eksponeringer, hvor der tages højde

for, at mere risikable eksponeringer skal udløse større kapi-

talkrav end mindre risikable eksponeringer.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

3.2.3.2.1.

(Artikel 107-110)

Kapitel 1 - Generelle principper

Kreditinstitutter kan anvende standardmetoden eller inter-

ne modeller, når kapitalkravet til kreditrisiko skal opgøres.

3.2.3.2.2.

(Artikel 111-141)

Kapitel 2 - Standardmetoden

bureau (ECAI) godkendt af Den Europæiske Tilsynsmyn-

dighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed) (ESMA).

Kommissionen har hjemmel til via en delegeret retsakt at

fastsætte, hvilke af de i standardmetoden angivne kreditkva-

litetstrin de relevante kreditvurderinger fra et ECAI svarer

til.

Et institut kan udpege et eller flere ECAI’er til fastsættelse

af risikovægte for aktiver og ikke-balanceførte poster. Insti-

tuttet er i den forbindelse forpligtet til at anvende kreditvur-

deringerne og skal ved anvendelsen opfylde en række krav.

Kravene skal sikre, at kreditvurderinger ikke anvendes se-

lektivt.

Tilbagekalder et institut sin udpegning af et ECAI, skal

dette begrundes, såfremt der er konkrete tegn på, at tilbage-

kaldelsen er et forsøg på at mindske kapitalkravene.

Det er muligt for et institut at anvende uopfordrede kredit-

vurderinger, hvis EBA har bekræftet, at uopfordrede kredit-

vurderinger fra ECAI’et ikke er af en anden kvalitet end be-

stilte kreditvurderinger fra det pågældende ECAI.

3.2.3.2.3.

Kapitel

ratingbaserede metode

(Artikel 142-191)

Den

interne

Artiklerne i kapitel 2 definerer beregningsgrundlaget til

brug for beregning af de risikovægtede eksponeringer med

kreditrisici for institutter under standardmetoden. Formålet

er at få inddelt samtlige eksponeringer i en række ekspone-

ringsklasser, som hver især er ens med hensyn til risiko, og

derfor kan vægtes med én og samme risikovægt.

For at sikre tilstrækkelig solvens, er det vigtigt at fastsætte

kapitalkrav, hvor aktiver og ikke-balanceførte poster vægtes

efter risikograd. Kravene bør navnlig afspejle, at det er mu-

ligt at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt

små eksponeringer, hvorfor detaileksponeringer vægtes med

en lavere risikovægt end eksponeringer mod selskaber.

Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige

så alvorlig som et tab på enhver anden eksponering, bør så-

danne eksponeringer behandles på samme måde som alle

andre eksponeringer. Der er indført alternative kvantitative

grænser for at mindske den uforholdsmæssigt store virkning

af en sådan fremgangsmåde for mindre institutter. Endvidere

er meget kortsigtede eksponeringer vedrørende betalingsfor-

midling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clear-

ings-, afviklings- og deponeringstjenester for kunder undta-

get for at sikre, at de finansielle markeder og den tilhørende

infrastruktur er velfungerende. Disse tjenester dækker f.eks.

likviditetsudligning og afregning og lignende aktiviteter, der

sigter mod at lette afregning. De tilknyttede eksponeringer

omfatter eksponeringer, der kan være uforudsigelige, og

som et kreditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herun-

der saldi på interbankkonti, der skyldes kundebetalinger,

herunder krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og

andre betalinger for kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.

Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom har under

den finansielle krise medført store tab. Der er derfor blevet

sået tvivl om berettigelsen af kapitalvægtningen af disse

eksponeringer. Tilsynsmyndigheden skal regelmæssigt og

mindst en gang om året vurdere, om risikovægtene for eks-

poneringer sikret ved pant i fast ejendom er passende. Den-

ne vurdering skal baseres på tabserfaringerne for ekspone-

ringer sikret ved pant i fast ejendom og den forventede ud-

vikling på markedet for fast ejendom. Tilsynsmyndigheden

kan fastsætte en højere risikovægt eller strengere kriterier

under hensynstagen til den finansielle stabilitet. Hvis vurde-

ringen viser, at de fastsatte risikovægte ikke afspejler den re-

elle risiko i et eller flere ejendomssegmenter, kan tilsyns-

myndigheden fastsætte en højere risikovægt for eksponerin-

ger i disse ejendomssegmenter, som svarer til den reelle risi-

ko.

Et institut kan kun anvende en ekstern kreditvurdering til

bestemmelse af en eksponerings risikovægt efter standard-

metoden, hvis vurderingen er udstedt af et kreditvurderings-

Artiklerne i kapitel 3 definerer kravene til beregning af de

risikovægtede eksponeringer med kreditrisici for institutter,

der anvender den interne ratingbaserede metode (IRB-meto-

den).

Reglerne giver mulighed for at vælge mellem alternative

metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med

kreditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af ri-

sikofølsomhed og detaljeringsgrad.

Brug af institutters egne estimater af individuelle kreditri-

sikoparametre indebærer en væsentlig forbedring af kreditri-

sikoreglernes risikofølsomhed og tilsynsmæssige kvalitet.

Reglerne indebærer derfor, at institutterne tilskyndes til at

gå over til mere risikofølsomme metoder.

Institutter bør, når de foretager de estimater, der er nød-

vendige for at anvende fremgangsmåden i denne forordning

på kreditrisiko, forbedre deres procedurer for kreditrisi-

komåling og kreditrisikostyring, således at der findes meto-

der til fastsættelse af lovbestemte kapitalgrundlagskrav, der

afspejler arten, omfanget og kompleksiteten af de enkelte in-

stitutters processer.

Dette ligger både inden for institutters legitime interesser

og CRR’s målsætning om at anvende forbedrede metoder til

risikomåling og risikoforvaltning og også at anvende disse i

forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. Ikke

desto mindre kræver mere risikofølsomme metoder betyde-

lig ekspertise og ressourcer samt data af høj kvalitet og til-

strækkeligt omfang. Institutter bør derfor overholde høje

standarder, før de anvender disse metoder i forbindelse med

bestemmelser om kapitalgrundlaget.

3.2.3.2.4.

(Artikel 192-241)

Kapitel 4 - Kreditrisikoreduktion

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Artiklerne i kapitel 4 omhandler sikkerheder, som anven-

des til reduktion af kreditrisikoen, bør i stigende grad aner-

kendes for at sikre, at solvensen ikke undermineres som føl-

ge af en fejlagtig kreditreduktion. Så vidt muligt bør sæd-

vanlig sikkerhedsstillelse til reduktion af kreditrisiko indgå i

standardmetoden såvel som i andre metoder.

Selvom det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af

eksponeringsværdien på den, der anvendes i forbindelse

med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for

overvågning af store eksponeringer uden anvendelse af risi-

kovægtninger eller risikograder. Kreditrisikoreduktionstek-

nikkerne i forbindelse med solvensordningen er desuden ud-

formet ud fra en antagelse om veldiversificeret kreditrisiko.

I tilfælde af store eksponeringer er kreditrisikoen ikke veldi-

versificeret, dvs. ikke spredt tilstrækkeligt, da der er tale om

koncentrationsrisiko i forbindelse med få store kunder. Virk-

ningen af disse teknikker bør derfor være omfattet af beskyt-

telsesforanstaltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt

at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse af kre-

ditrisikoafdækning med hensyn til store eksponeringer.

For at sikre at risiciene og risikoreduktionen som følge af

institutters securitiseringsaktiviteter og investeringer på pas-

sende vis afspejles i kapitalkravene til institutterne, er det

nødvendigt at medtage bestemmelser, der sikrer en risikoføl-

som og tilsynsmæssig sund behandling af sådanne aktivite-

ter og investeringer. Med henblik herpå er der behov for en

klar og omfattende definition af securitisering, der dækker

alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i

forbindelse med en eksponering eller pulje af eksponeringer

opdeles i trancher. En eksponering, der skaber en direkte be-

talingsforpligtelse for en transaktion eller ordning, som an-

vendes til at finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke

betragtes som en eksponering for en securitisering, selv om

transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser

med forskellig rang.

3.2.3.2.5.

(Artikel 242-270)

Kapitel 5 - Securitisering

ser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssig sund be-

handling af sådanne aktiviteter og investeringer.

3.2.3.2.6.

(Artikel 271-311)

Kapitel 6 - Modpartskreditrisiko

Artiklerne i kapitel 6 omhandler modpartskreditrisiko.

Ved beregningen af eksponeringsværdien af derivatinstru-

menter (swaps, FRA, futures, optioner og andre kontrakter

af samme art) til brug for opgørelsen af kapitalgrundlagskra-

vet til modpartsrisiko kan anvendes markedsværdimetoden,

den oprindelige eksponeringsmetode, standardmetoden eller

metoden med interne modeller (EPE-modeller).

Metoderne i kapitel 6 kan også anvendes i stedet for meto-

derne i kapitel 4 på beregningen af eksponeringsværdien af

genkøbstransaktioner, ud- og indlån af værdipapirer eller rå-

varer, terminsforretninger og margenlån.

I beregningen af kapitalgrundlagskravene til modpartsrisi-

ko kan der tages højde for kreditderivater indkøbt til sikring

af kreditrisikoen på en eksponering uden for handelsbehold-

ningen eller en eksponering med modpartsrisiko i handels-

beholdningen.

Eksponeringsværdien for en given modpart opgøres i hen-

hold til alle metoderne som summen af eksponeringsværdi-

erne, der er beregnet for hver nettinggruppe med den pågæl-

dende modpart.

Markedsværdimetoden kan anvendes på alle derivatkon-

trakter. Den oprindelige eksponeringsmetode kan anvendes

på rentekontrakter samt valutakontrakter og kontrakter ve-

drørende guld, mens standardmetoden kun kan anvendes på

over-the-counter-derivater (OTC-derivater) og terminsfor-

retninger.

Metoden med interne modeller (EPE-modeller) kræver de

kompetente myndigheders tilladelse. Tilladelse kan kun gi-

ves, hvis instituttet kan godtgøre, at det opfylder kravene til

modpartsrisikostyring for så vidt angår politikker, processer

og systemer samt organisationsstrukturer, kravene til gen-

nemgang af modpartsrisikostyringssystemet, kravene til

brugstest og stresstest, kravene til modelleringsprocessens

integritet, kravene til risikostyringssystemet samt valide-

ringskravene, herunder krav til »backtesting«. Hvis institut-

tets »backtesting« af modellen viser, at modellen ikke er til-

strækkelig nøjagtig, annullerer de kompetente myndigheder

tilladelsen for modellen eller pålægger passende foranstalt-

ninger til at sikre, at modellen straks forbedres.

De kompetente myndigheder kan godkende aftaler om

netting (ved netting forstås, at to eller flere parters rettighe-

der og forpligtelser over for hinanden opgøres til én enkelt

nettoforpligtelse/-fordring for hver af parterne.) som risiko-

reducerende ved opgørelsen af eksponeringsværdien til brug

for opgørelsen af kapitalgrundlagskravet til modpartsrisiko i

henhold til markedsværdimetoden, den oprindelige ekspone-

ringsmetode, standardmetoden eller metoden med interne

modeller.

Finanskrisen satte øget fokus på den væsentlige (mod-

parts)kreditrisiko, der er forbundet med handel med deriva-

ter på OTC-derivater markederne. G20 nåede på topmødet i

Artiklerne i kapitel 5 giver institutter mulighed for at opnå

en lettelse i beregningen af kapitalkravet for så vidt angår

securitiserede eksponeringer, hvis der er sket en væsentlig

overførsel af kreditrisiko. Tilsynsmyndigheden har mulig-

hed for at beslutte, at der i konkrete tilfælde ikke er sket en

overførsel af kreditrisiko til en tredjepart, hvorefter institut-

tet ikke opnår en lettelse i kapitalkravet.

Der fastsættes en række detaljerede regler i forhold til,

hvordan institutter, hvad enten de deltager i securitiserings-

aktiviteter som eksponeringsleverende eller organiserende

institutter eller som investorer, som har eksponeringer mod

securitiseringspositioner, skal beregne risikovægtede ekspo-

neringsbeløb. Der gælder forskellige regler alt afhængigt af,

om institutterne anvender standardmetoden eller interne mo-

deller.

For at sikre at risici og risikoreduktion som følge af insti-

tutters securitiseringsaktiviteter og investeringer afspejles i

kapitalkravene til institutter, fastsætter kapitel 5 bestemmel-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Pittsburgh til enighed om, at alle tilstrækkeligt standardise-

rede OTC-derivater fremadrettet skal cleares via en central

modpart (CCP) og at OTC-derivater, der ikke cleares cen-

tralt skal underkastets højere kapitalgrundlagskrav. En cen-

tral modpart (CCP) er en juridisk enhed, der indtræder på

begge sider af en finansiel handel som køber for sælger og

sælger for køber. Den samlede kreditrisiko koncentreres hos

CCP’en, hvor udligning af modsatrettede forpligtelser (mul-

tilateral netting), fører til en reduktion i den samlede kredit-

risiko.

Et kreditinstitut, der er eksponeret overfor en CCP, skal

beregne kapitalgrundlagskrav til dækning af denne ekspone-

ring efter bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav vedrø-

rende eksponeringer mod en central modpart.

For eksponeringer imod såkaldte »kvalificerede« CCP’er

(QCCP’er) kan et institut benytte en særlig gunstig bereg-

ningsmetode. Denne metode hviler på en opdeling af insti-

tuttets eksponering i handelseksponering og eksponering

mod bidrag til misligholdelsesfonden. Handelseksponerin-

gen er genstand for betydeligt mindre kapitalgrundlagskrav

end eksponeringen mod bidrag til misligholdelsesfonden.

Det skyldes, at en CCP kan anvende et medlems bidrag til

misligholdelsesfonden til at dække tab på et andet medlem.

Er instituttet eksponeret imod en CCP, der ikke er en kva-

lificeret CCP, vil instituttets kapitalgrundlagskrav til dækn-

ing af handelseksponeringer mod CCP’en være genstand for

de samme krav, som gælder for eksponeringer mod modpar-

ter i bilaterale handler og instituttets kapitalgrundlagskrav til

dækning af eksponeringer mod misligholdelsesfonden vil

være omfattet af høje krav til egne midler.

3.2.3.3. Afsnit III - Kapitalgrundlagskrav i relation til

operationel risiko

3.2.3.3.1.

Kapitel 1 - Generelle

principper for anvendelsen af de forskellige metoder

(Artikel 312-314)

Kapitalgrundlagskravet for operationel risiko skal dække

risikoen for tab som følge af mangelfulde eller svigtende in-

terne procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som

følge af eksterne hændelser, inklusive juridiske risici.

Ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet for operationel

risiko kan anvendes basisindikatormetoden, standardmeto-

den, herunder den alternative standardmetode, eller avance-

rede målemetoder (AMA-modeller). Basisindikatormetoden

er en simpel metode, mens standardmetoden er mere avan-

ceret.

Instituttet kan kun ved opfyldelse af visse betingelser gå

tilbage til at anvende en mindre avanceret metode, og de

kompetente myndigheder kan ved instituttets opfyldelse af

visse betingelser give tilladelse til en kombineret anvendelse

af metoderne.

3.2.3.3.2.

(Artikel 315 og 316)

Kapitel 2 - Basisindikatormetoden

Basisindikatormetoden er en simpel metode for opgørelse

af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, som ikke

kræver de kompetente myndigheders tilladelse eller under-

retning af de kompetente myndigheder.

3.2.3.3.3.

(Artikel 317-320)

Kapitel 3 – Standardmetoden

Standardmetoden er en mere avanceret metode for opgø-

relse af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, som

kræver underretning af de kompetente myndigheder. De

kompetente myndigheder kan tillade anvendelse af den al-

ternative standardmetode.

Anvendelse af standardmetoden kræver, at instituttet råder

over et veldokumenteret vurderings- og styrringssystem ve-

drørende operationel risiko, som er en integreret del af insti-

tuttets risikostyringsprocedurer. Instituttet skal desuden have

et system for rapportering af operationel risiko til ledelsen.

3.2.3.3.4.

målemetoder

(Artikel 321-324)

De avancerede målemetoder (AMA-modeller) er avance-

rede, idet de baserer sig på kreditinstituttets egne målingssy-

stemer for operationel risiko.

Anvendelse af avancerede målemetoder (AMA-modeller)

kræver de kompetente myndigheders tilladelse. Tilladelse

kan gives, hvis instituttet opfylder visse kvalitative og kvan-

titative standarder. Væsentlige udvidelser og ændringer af

avancerede målemetoder (AMA-modeller) kræver også de

kompetente myndigheders tilladelse. EBA udarbejder i hen-

hold til artikel 312, stk. 3, udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder herom.

De kvalitative standarder omfatter krav til et målingssy-

stem for operationel risiko, en uafhængig risikostyrings-

funktion for operationel risiko, regelmæssig rapportering af

tab i forbindelse med operationel risiko, et risikostyringssy-

stem, valideringsprocedurer m.v.

De kvantitative standarder omfatter standarder vedrørende

procedurer, interne data, eksterne data, scenarioanalyse, for-

retningspraksis og interne kontrolfaktorer.

3.2.3.4. Afsnit IV - Kapitalgrundlagskrav i relation til

markedsrisici

Kapitalgrundlagskravet for markedsrisici skal dække ren-

te-, valuta-, aktie- og råvarerisici, herunder relaterede risici

der er forbundet med for eksempel optionsrisici.

Ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet for markedsrisi-

ci kan standardmetoden eller interne modeller (VaR-model-

ler) anvendes.

Under standardmetoden opgøres kapitalgrundlagskrav for

positionsrisici i instituttets handelsbeholdning samt for posi-

tioner med råvarerisiko og valutarisiko.

3.2.3.4.1.

bestemmelser

(Artikel 325)

Kapitel 1 - Almindelige

Kapitel 4 - Avancerede

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

De kompetente myndigheder kan såfremt instituttet opfyl-

der visse betingelser give tilladelse til, at instituttet, med

henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlags-

krav for markedsrisici på konsolideret niveau, anvender po-

sitioner i ét institut eller en virksomhed til at modregne posi-

tioner i et andet institut eller en anden virksomhed.

3.2.3.4.2.

Kapitel 2 -

Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici

(Artikel 326-350)

Kapitalgrundlagskravene til positionsrisici i instituttets

handelsbeholdning omfatter kapitalgrundlagskrav til både de

generelle og de specifikke risici vedrørende instituttets posi-

tioner i gælds- og aktieinstrumenter samt positioner i kollek-

tive investeringsordninger. Securitiseringspositioner i han-

delsbeholdningen behandles som gældsinstrumenter.

Generel risiko omfatter risikoen for en kursændring på in-

strumentet som følge af større bevægelser på markedet for

instrumentet, der ikke vedrører særlige forhold ved de en-

kelte instrumenter. Specifik risiko omfatter risikoen for en

kursændring af et instrument på grund af faktorer, der står i

forbindelse med udstederen af instrumentet.

Ved anvendelse af standardmetoden opgøres kapital-

grundlagskravene til positionsrisici på baggrund af nettopo-

sitionerne.

Ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravene til specifikke

positionsrisici kan der tages højde for afdækning med kre-

ditderivater.

3.2.3.4.3.

Kapitel 3 -

Kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko

(Artikel 351-354)

For kapitalgrundlagskravet til valutakursrisiko gælder en

bagatelgrænse, hvorefter kapitalgrundlagskravet til valuta-

kursrisiko kun skal opgøres, hvis summen af kreditinstitut-

tets samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition,

herunder valuta- og guldpositioner, for hvilke der beregnes

kapitalgrundlagskrav efter en intern model (VaR-model)

overstiger 2 pct. af dets samlede kapitalgrundlag.

Instituttet kan opfylde lavere kapitalgrundlagskrav til va-

lutakursrisiko for positioner i snævert forbundne valutaer.

Ved anvendelse af standardmetoden opgøres kapital-

grundlagskravet til valutakursrisiko på baggrund af summen

af instituttets samlede nettovalutapositioner og dets netto-

guldpositioner.

3.2.3.4.4.

Kapitel 4 -

Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko

(Artikel 355-361)

Standardmetoden for kapitalgrundlagskravet til råvarerisi-

ko omhandler tre metoder: Løbetidsmetoden, den forenklede

metode og den udvidede løbetidsmetode.

Ved anvendelse af standardmetoden opgøres kapital-

grundlagskravet til råvarerisiko på baggrund af instituttets

positioner i råvarer.

3.2.3.4.5.

Kapitel 5 - Anvendelse af

interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav

(Artikel 362-377)

Anvendelse af interne modeller (VaR-modeller) kræver de

kompetente myndigheders tilladelse, som skal gives for hver

risikokategori, og som kun kan gives, hvis den interne mo-

del omfatter en betydelig andel af positionerne i en bestemt

risikokategori. Væsentlige ændringer i anvendelsen af inter-

ne modeller eller udvidet anvendelse af interne modeller

kræver også de kompetente myndigheders tilladelse.

De kompetente myndigheder kan også give tilladelse til

anvendelse af en intern model for korrelationshandel i stedet

for standardmetoden herfor.

Instituttet skal dagligt beregne value-at-risk. Desuden skal

instituttet mindst en gang om ugen beregne value-at-risk i en

stresssituation. Instituttet skal dagligt beregne overskridelser

ved backtesting på grundlag af hypotetiske og faktiske æn-

dringer i porteføljeværdien.

Interne modeller (VaR) skal opfylde krav til risikomåling

samt visse kvalitative krav. Derudover skal instituttet sikre

intern validering af den interne model.

De kvalitative krav omfatter krav om, at a) den interne

model skal være en integreret del af instituttets daglige risi-

kostyringsprocedurer og skal danne grundlag for rapporte-

ring om risikoeksponering til den øverste ledelse, b) institut-

tet skal have en uafhængig risikokontrolfunktion, c) institut-

tets skal være aktivt involveret i risikokontrolprocessen, d)

instituttet skal råde over et tilstrækkeligt stort antal medar-

bejdere med de rette kvalifikationer, e) instituttet skal have

procedurer til overvågning af den interne models anvendel-

se, f) den interne model skal have vist sig at være rimelig

nøjagtig til risikomåling, g) instituttet skal gennemføre et

stresstestprogram og h) der skal foretages uafhængig gen-

nemgang af den interne model.

Anvender kreditinstituttet en intern model til beregning af

kapitalgrundlagskrav til specifik risiko vedrørende handlede

gældsinstrumenter, skal det også have en intern model for

forøget misligholdelses- og migreringsrisiko for at tage høj-

de for misligholdelses- og migreringsrisiko vedrørende dets

handelsbeholdningspositioner, som er forøget i forhold til de

risici, der er indregnet i value-at-risk-værdien.

3.2.3.5. Afsnit V - Kapitalgrundlagskrav i relation til

afviklingsrisiko

(Artikel 378-380)

Afviklingsrisiko opstår, hvis en transaktion stadig ikke er

afviklet efter det fastsatte leveringstidspunkt. Kapitalgrund-

lagskravet til afviklingsrisiko opgøres som prisforskellen

mellem den aftalte afviklingspris og den aktuelle markeds-

værdi, hvor forskellen vil kunne påføre instituttet et tab,

ganget med en faktor, der afhænger af det antal dage, der er

gået, siden transaktionen skulle være afviklet.

Leveringsrisiko opstår, hvis instituttet har betalt før leve-

ring eller har leveret før betaling er modtaget, og der er for-

løbet én dag eller mere, siden betalingen eller leveringen er

foretaget. Kapitalgrundlagskravet til leveringsrisiko afhæn-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

ger af antallet af dage mellem aftalt levering/betaling og

faktisk levering/betaling.

De kompetente myndigheder har mulighed for at dispen-

sere fra kapitalgrundlagskravene i tilfælde af omfattende

svigt i et afviklingssystem, et clearingssystem eller en CCP,

indtil fejlen er udbedret.

3.2.3.6. Afsnit VI - Kapitalgrundlagskrav i relation til

kreditværdijusteringsrisiko

(Artikel 381-386)

Kapitalgrundlagskravet til kreditværdijusteringsrisiko

(Credit Valuation Adjustment risk, CVA) skal dække risiko-

en for, at et derivats værdi for instituttet falder som følge af

kreditrisikoen på modparten i derivatkontrakten. Et derivats

værdi er det tilgodehavende, som instituttet til enhver tid har

hos den modpart, som instituttet har indgået derivatkontrak-

ten med.

CVA-kapitalgrundlagskravet gælder for alle ikke-børsno-

terede derivater (OTC-derivater), som ikke cleares via en

central modpart (Central Clearing Counterparty, CCP), und-

tagen kreditderivater, der er indkøbt til sikring af kreditrisi-

ko. Undtaget er visse transaktioner, herunder transaktioner

med ikke-finansielle modparter og koncerninterne transakti-

oner m.fl.

CVA-kapitalgrundlagskravet kan opgøres i henhold til den

avancerede metode og standardmetoden. Den avancerede

metode skal anvendes af institutter med tilladelse til at an-

vende en intern model (VaR-model) til beregning af kapital-

grundlagskravet til specifik risiko for gældsinstrumenter

samt tilladelse til at anvende metoden med interne modeller

(EPE-modeller) til beregning af kapitalgrundlagskravet til

den tilknyttede modpartsrisiko.

Afdækning med visse kreditderivater kan indgå i bereg-

ningen af CVA-kapitalgrundlagskravet, hvis afdækningen

anvendes til at reducere kreditværdijusteringsrisikoen og

forvaltes som sådan.

3.2.4. Fjerde del - Store eksponeringer

(Artikel 387-403)

Overvågning af og kontrol med institutters eksponeringer

bør indgå som et integreret led i tilsynet med institutterne.

Hvis et kreditinstituts eksponeringer i alt for høj grad kon-

centreres på en enkelt kunde eller en enkelt gruppe af ind-

byrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risi-

ko for tab. En sådan situation kan anses at være til skade for

et instituts solvens.

Når det afgøres, om der er tale om en gruppe af indbyrdes

forbundne kunder og dermed forpligtelser, der udgør en en-

kelt risiko, er det vigtigt også at tage hensyn til de risici, der

opstår fra en fælles kilde til væsentlig finansiering, som in-

stituttet selv, dets finansielle gruppe eller dets forbundne

parter stiller til rådighed.

Selv om det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af

eksponeringsværdien på den beregning, der anvendes i for-

bindelse med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages

regler for overvågning af store eksponeringer uden anven-

delse af risikovægtninger eller risikograder. Kreditrisikore-

duktionsteknikkerne i forbindelse med solvensordningen er

desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret

kreditrisiko. I tilfælde af store eksponeringer er kreditrisi-

koen ikke veldiversificeret, når der er tale om koncentrati-

onsrisiko i forbindelse med enkeltkunder. Virkningen af dis-

se teknikker bør derfor være omfattet af beskyttelsesforan-

staltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt at fastsæt-

te bestemmelser for en effektiv genskabelse af kreditrisi-

koafdækning med hensyn til store eksponeringer.

Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige

så alvorligt som et tab på enhver anden eksponering, bør så-

danne eksponeringer behandles og indberettes på samme

måde som alle andre eksponeringer. Der er indført en alter-

nativ kvantitativ grænse for at mindske den uforholdsmæs-

sigt store virkning af en sådan fremgangsmåde for mindre

institutter. Endvidere er meget kortsigtede eksponeringer ve-

drørende betalingsformidling, herunder gennemførelse af

betalingsordrer, clearings-, afviklings- og deponeringstjene-

ster for kunder undtaget for at sikre, at de finansielle marke-

der og den tilhørende infrastruktur er velfungerende. Disse

tjenester dækker f.eks. likviditetsudligning, afvikling og af-

regning og lignende aktiviteter, der sigter mod at lette afvik-

ling og afregning. De tilknyttede eksponeringer omfatter

eksponeringer, der kan være uforudsigelige, og som et kre-

ditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herunder saldi

på interbankkonti, der skyldes kundebetalinger, for eksem-

pel krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og andre

betalinger for kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.

3.2.5. Femte del - Eksponeringer mod overført kreditrisiko

Femte del vedrører kreditinstitutters eksponeringer relate-

ret til securitiseringer, både i tilfælde, hvor instituttet er et

eksponeringsleverende eller organiserende institut, og hvor

instituttet er investor. Det vurderes overordnet vigtigt at til-

passe interesserne i virksomheder, der omgrupperer lån til

omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter

(eksponeringsleverende eller organiserende institutter), og i

virksomheder, som investerer i disse værdipapirer eller in-

strumenter (investorer). For at opnå dette, skal det ekspone-

ringsleverende eller organiserende institut bibeholde en væ-

sentlig interesse i de underliggende aktiver. Investorer skal

ligeledes udvise rettidig omhu og indhente tilstrækkelige op-

lysninger om securitiseringerne med henblik på at kunne

foretage en tilstrækkelig vurdering af de underliggende risi-

ci.

3.2.5.1. Afsnit I - Generelle bestemmelser for denne del

(Artikel 404)

Afsnittet angiver, hvilke securitiseringer, der er omfattet

af kravene i afsnit II og III nedenfor.

Afsnit II og III finder anvendelse på nye securitiseringer,

der er udstedt fra og med den 1. januar 2011. Efter den 31.

december 2014 finder kravene anvendelse på eksisterende

securitiseringer, hvis der efter denne dato bliver tilføjet eller

erstattet nye underliggende eksponeringer.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

3.2.5.2. Afsnit II - krav vedrørende investorinstitutter

(Artikel 405-407)

Institutter må kun lade sig eksponere for kreditrisikoen

ved en securitiseringsposition, hvis et af de eksponeringsle-

verende eller organiserende institutter tilbageholder en væ-

sentlig nettoøkonomisk interesse på mindst 5 pct. Tilbage-

holdelsen skal ske inden for rammerne af et af de i afsnit V

angivne metoder. Det er investorinstituttet, der skal sikre, at

tilbageholdelsen sker. Den nettoøkonomiske interesse måles

ved eksponeringens indgåelse og skal opretholdes på løben-

de basis.

Institutterne skal inden de eksponeres for kreditrisikoen

ved securitiseringstransaktioner gennemføre en due diligen-

ce undersøgelse, der skal gøre dem i stand til at godtgøre

over for tilsynsmyndigheden, at de har en bred og indgående

forståelse for en række nærmere angivne forhold. Institutter-

ne skal herudover gennemføre egne stresstests.

Kommissionen har hjemmel til via en delegeret retsakt at

præcisere ovennævnte krav.

Tilsynsmyndigheden har mulighed for at pålægge et insti-

tut en supplerende risikovægt på mindst 250 pct. og højest

1.250 pct. af den risikovægt, som finder anvendelse på de

relevante securitiseringspositioner, hvis instituttet ikke over-

holder kravene i afsnit II og III.

3.2.5.3. Afsnit III - krav vedrørende organiserende og

eksponeringsleverende institutter

(Artikel 408-410)

De eksponeringsleverende og organiserende institutter

skal give en lang række oplysninger til investorer, herunder

oplysninger om tilbageholdelsen af den nettoøkonomiske in-

teresse, jf. afsnit II ovenfor.

Investorerne skal herudover have adgang til alle væsentli-

ge og relevante data om kreditkvaliteten og udviklingen i de

enkelte underliggende eksponeringer, likviditetsstrømme og

sikkerhedsstillelse. Oplysningerne skal sikre, at investorerne

kan gennemføre stresstests af likviditetsstrømmene og sik-

kerhederne.

Kommissionen har hjemmel til via en delegeret retsakt at

fastsætte nærmere krav til, hvilke oplysninger de arrange-

rende institutter skal stille til rådighed over for investorerne,

herunder hvor ofte oplysningerne skal opdateres.

3.2.6. Sjette del – Likviditet

Sjette del indeholder en række fælles likviditetsregler for

kreditinstitutter.

3.2.6.1. Afsnit I - Definitioner og krav vedrørende

likviditetsdækning

(Artikel 411-414)

Artiklerne i afsnit I definerer likviditetsdækningskravet

(Liquidity Coverage Ratio, herefter »LCR«), som indebæ-

rer, at institutter skal holde en likviditetsbuffer, der er til-

strækkelig til at dække instituttets betalingsbehov over en

stresset 30-dages periode (dvs. en 30 dages periode med uro

på de finansielle markeder m.v.)

Kravet er ikke nærmere specificeret i CRR, hvorfor med-

lemsstaterne i første omgang kan opretholde eller indføre

nationale likviditetsregler før de bindende minimumsstander

for LCR er præciseret og indført i EU. Kommissionen har i

medfør af artikel 460 i CRR hjemmel til at specificere de

bindende minimumsstandarder for LCR i en delegeret rets-

akt. Artikel 460 fastsætter ligeledes en indfasningsperiode

for LCR kravet fra 2015 til 2018. Medlemsstaterne kan kræ-

ve, at indenlandske institutter opretholder et krav til højere

likviditetsdækning på op til 100 pct., indtil den bindende mi-

nimumsstandard er indført fuldt ud med en sats på 100 pct. i

2018.

Udover likviditetsdækningskravet indføres der i afsnit I

også et krav om såkaldt stabil finansiering. Kravet om stabil

finansiering sigter til, at kreditinstitutters forpligtigelser fi-

nansieres med tilstrækkeligt stabil, langsigtet finansiering.

Formålet er at forhindre, at aktiver med lange løbetider i for

høj grad finansieres med gæld med korte løbetider, hvilket

kan sætte kreditinstituttet i en klemme, hvis det på grund af

markedsuro har vanskeligt ved at få adgang til kortsigtet fi-

nansiering. Kravet er dog i første omgang ikke nærmere spe-

cificeret, hvorfor medlemsstaterne i første omgang kan op-

retholde eller indføre nationale bestemmelser for stabil fi-

nansiering før de bindende minimumsstander for krav om

stabil finansiering er præciseret og indført i EU, jf. artikel

510.

3.2.6.2. Afsnit II - Indberetning af oplysninger om likviditet

(Artikel 415-426)

Med artiklerne i afsnit II indføres der et rapporteringskrav

for oplysninger om likviditet. Dette rapporteringskrav inde-

bærer, at kreditinstitutter løbende skal indberette detaljerede

oplysninger om deres beholdninger af likvide aktiver, opdelt

efter likviditetsgraden heraf. Desuden skal de indberette op-

lysninger om udgående og indgående pengestrømme over

den kommende 30 dages periode i et antaget likviditets-

stress. Dette omfatter f.eks. opgørelser af stabile og mindre

stabile indlån, og andelen heraf som forventes at forsvinde i

et 30 dages stressscenarium.

Rapporteringen skal foretages både samlet og for hvert af

instituttets signifikante valutaer.

I forlængelse af ovenstående indeholder afsnit II en undta-

gelsesbestemmelse for lande, hvor der ikke er tilstrækkeligt

med likvide aktiver til at opfylde LCR, f.eks. lande med me-

get lille udestående statsgæld og andre likvide aktiver. De-

taljerne i undtagelsesbestemmelsen fastsættes af Kommissi-

onen i en delegeret retsakt.

3.2.6.3. Afsnit III - Indberetning vedrørende

stabil finansiering

(Artikel 427-428)

Med artiklerne i afsnit III indføres der et rapporterings-

krav om stabil finansiering. Kravet indebærer, at institutter

skal indberette information om deres aktiver og passiver op-

delt efter stabilitetsgrad og løbetid.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

3.2.7. Syvende del – Gearing

(Artikel 429-430)

I årene op til finanskrisen opbyggede visse institutter en

overdreven grad af eksponeringer i forhold til deres kapital-

grundlag (gearing). Under finanskrisen tvang tab og finan-

sieringsproblemer institutterne til at begrænse deres gearing

væsentligt i løbet af kort tid. Dette forstærkede det nedadgå-

ende pres på prisen på aktiver og skabte yderligere tab for

institutterne, hvilket igen førte til yderligere fald i værdien

af deres kapitalgrundlag. Denne negative cirkel medførte i

sidste ende, at der var færre kreditmuligheder til rådighed

for realøkonomien, og at krisen blev længerevarende.

Det er vigtigt med risikobaserede kapitalgrundlagskrav for

at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til dækning af uven-

tede tab. Krisen har imidlertid vist, at disse krav alene ikke

er tilstrækkelige til at forhindre institutter i at påtage sig en

overdreven og uholdbar gearingsrisiko.

Derfor indføres der i CRR krav om opgørelse og indberet-

ning af de ikke-risikobaserede eksponeringer og gearingsri-

sici. Kommissionen vil eventuelt i 2018 komme med forslag

om indførelse af et egentlig krav i forhold til gearingsrisici.

3.2.8. Ottende del - Institutternes oplysningspligt

Den fælles lovgivning om institutternes oplysningspligter

har til formål at skabe ens regler på området. Ensartede reg-

ler om, hvilken information institutterne skal give til offent-

ligheden, sikrer en mere ligelig konkurrence og en større in-

vestorbeskyttelse. Den fælles lovgivning bidrager også til at

skabe åbenhed og gennemsigtighed for de finansielle insti-

tutter og bidrager til et mere velfungerende finansielt mar-

ked. Det fastsættes på den baggrund, at institutterne skal of-

fentliggøre en række oplysninger om deres kapital, risici,

strategier og politikker. Disse oplysninger kaldes søjle III-

oplysninger.

Institutternes oplysningspligt er underlagt det generelle

proportionalitetsprincip.

3.2.8.1. Afsnit I - Almindelige principper

(Artikel 431-434)

Det fastsættes indledningsvist, at institutterne skal offent-

liggøre oplysninger om kapital, øvrige risici, strategier og en

række politikker. Yderligere skal institutterne vedtage en

formel politik for efterlevelse af oplysningspligten og for

kontrol af oplysningernes rigtighed samt kontrol af, om de

offentliggjorte oplysninger giver markedsdeltagerne et retvi-

sende billede af instituttets risikoprofil.

Virksomhederne skal offentliggøre de angivne oplysnin-

ger, medmindre oplysningerne kan anses for at være uvæ-

sentlige, fortrolige eller institutternes ejendom. Så vidt det er

praktisk muligt, skal al offentliggørelse ske via ét medie el-

ler på ét sted. Hvis de samme oplysninger offentliggøres via

to eller flere medier, skal der i hvert enkelt medie indsættes

en henvisning til de samme oplysninger i de andre medier.

Hvis oplysningerne ikke fremgår af årsrapporten, skal det i

stedet fremgå af rapporten, hvor oplysningerne kan findes.

Institutterne skal foretage offentliggørelsen mindst én

gang om året på samme dag som offentliggørelsen af årsrap-

porten. I praksis opfylder institutterne deres forpligtelse til

at offentliggøre oplysningerne ved at udsende en årlig risi-

korapport.

3.2.8.2. Afsnit II - Tekniske kriterier vedrørende

gennemsigtighed og offentliggørelse

(Artikel 435-451)

I dette afsnit beskrives de oplysninger, som institutterne

skal offentliggøre om deres kapital, risici, strategier og poli-

tikker til brug for markedsdeltagernes bedømmelse af insti-

tutterne. For alle oplysningerne gælder, at institutterne lø-

bende skal vurdere, hvorvidt de offentliggjorte oplysninger

er tilstrækkelige til, at markedet får et retvisende billede af

instituttet.

Institutterne er således forpligtet til at offentliggøre en

række oplysninger om deres risikostyringsmålsætninger.

Dette indebærer, at oplysninger om blandt andet instituttets

procedurer til styring af risici, strukturen i og tilrettelæggel-

sen af risikostyringsfunktionen samt omfanget og arten af

systemer til risikorapportering skal offentliggøres. Institut-

terne er endvidere forpligtet til at offentliggøre en række op-

lysninger om ledelsen, som for eksempel antallet af besty-

relsesposter og ansættelsespolitikken

Yderligere er institutterne forpligtet til at offentliggøre en

række oplysninger om fordeling af kapitalgrundlaget imel-

lem moderselskab og datterselskab(-er) samt mulighederne

for hurtigt at overføre kapital eller tilbagebetale fordringer

imellem de enkelte selskaber.

Afsnittet indeholder også en forpligtelse for institutterne

til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets ka-

pitalgrundlag, kapitalkrav samt kapitalbuffere, herunder spe-

cifikke beregninger, opgørelser og metoder til opgørelse.

Institutterne er endvidere forpligtet til at offentliggøre en

række oplysninger om instituttets eksponeringer mod mod-

partsrisiko, herunder metoden for fastsættelse af de interne

kapital- og kreditgrænser for modpartskrediteksponeringer

samt redegøre for de interne politikker, der skal sikre en til-

strækkelig sikkerhedsstillelse.

Institutterne skal også offentliggøre en række oplysninger

om instituttets kreditrisikojusteringer i tilfælde, hvor ekspo-

neringernes kreditrisiko forøges samt en række oplysninger

om instituttets ubehæftede aktiver for at sikre markedsgen-

nemsigtighed i forbindelse med aktivbehæftelse.

De institutter, der beregner de risikovægtede eksponerin-

ger efter standardmetoden, skal offentliggøre en række op-

lysninger om instituttets eventuelle anvendelse af eksterne

ratingbureauer.

Institutterne er også forpligtet til at offentliggøre en række

oplysninger om instituttets eksponering mod markedsrisici,

eksponeringer mod aktier m.v., der ikke indgår i handelsbe-

holdningen, eksponering mod renterisici i positioner, der ik-

ke indgår i handelsbeholdningen samt eksponering mod se-

curitiseringspositioner.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Yderligere indeholder afsnittet en forpligtelse for institut-

terne til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets

operationelle risici blandt andet dets metoder til vurdering af

kapitalgrundlagskravet. Instituttet skal også redegøre for re-

levante interne og eksterne faktorer, der indgår i instituttets

målemetoder.

Ligeledes skal institutterne offentliggøre oplysninger om

instituttets gearingsgrad og procedurer for styring af risiko-

en for overdrevet gearing, herunder en beskrivelse af de om-

sætningsposter, der ikke længere indregnes i gearingsgra-

den, samt en beskrivelse af de faktorer, der har haft en ind-

flydelse på gearingsgraden.

Afsnittet indeholder endelig en forpligtelse for institutter-

ne til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets

aflønningspolitik og -praksis. Oplysningerne vedrører de

vigtigste karakteristika ved instituttets lønsystem, herunder

om instituttet anvender variabel løn, hvilke kriterier der skal

være opfyldt for tildeling af variabel løn samt en række

kvantitative oplysninger om aflønning af bestyrelse, direkti-

on og andre væsentlige risikotagere.

3.2.8.3. Afsnit III - Kvalificerende krav for anvendelse af

særlige instrumenter eller metoder

(Artikel 452-455)

Institutter, som anvender særlige instrumenter eller meto-

der, skal offentliggøre en række yderligere oplysninger om

anvendelse af disse for at sikre markedsdeltagerne fyldest-

gørende oplysninger til at vurdere risikoen.

Oplysningerne vedrører anvendelse af IRB-metoden i for-

bindelse med kreditrisiko, anvendelse af kreditrisikoredukti-

onsteknikker, anvendelse af den avancerede målemetode i

forbindelse med operationel risiko og anvendelse af interne

modeller for markedsrisiko.

Disse yderligere oplysninger skal kun offentliggøres af de

institutter, som rent faktisk anvender disse særlige instru-

menter eller metoder.

3.2.9. Niende del - Delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter

(Artikel 456-464)

CRR indeholder hjemmel til, at Kommissionen kan udste-

de såkaldt niveau 2-regulering. Der sondres i den sammen-

hæng mellem (i) delegerede retsakter, (ii) gennemførelses-

retsakter, (iii) reguleringsmæssige tekniske standarder

(RTS) og (iv) gennemførelsesmæssige tekniske standarder

(GTS).

De RTS’er, der er hjemlet i CRR, skal af Kommissionen

vedtages i henhold til artikel 290 i TEUF. De GTS’er, der er

hjemlet i CRR, skal af Kommissionen vedtages i henhold til

artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i

forordning (EU) nr. 1093/2010, samt de respektive bemyn-

digelser til Kommissionen i CRR. I medfør af artikel 10, stk.

4, og artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-

rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed, vedtages RTS’er

og GTS’er af Kommissionen gennem forordninger eller af-

gørelser.

Kommissionen kan udstede de delegerede retsakter fra

den 28. juni 2013. Europa-Parlamentet og Rådet kan til enh-

ver tid tilbagekalde den beføjelse, de har givet Kommissio-

nen. Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt sen-

des den samtidigt til Rådet og Europa-Parlamentet, der har 3

måneders indsigelsesfrist i henhold til artikel 462.

I nogle tilfælde gives der en beføjelse til EBA til at udar-

bejde reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kom-

missionen vedtager som delegerede retsakter under TEUF

artikel 290 og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af

24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-

myndighed. Såfremt Kommissionen ikke retter i EBAs

tekst, reduceres indsigelsesperioden for Rådet og Europa-

Parlamentet til 1 måned.

I relation til gennemførselsretsakter har Rådet og Europa-

Parlamentet ikke en indsigelsesmulighed. Derimod inddra-

ges medlemsstaterne via Kommissionens komitéer af natio-

nale eksperter.

Både gennemførselsretsakter og delegerede retsakter ud-

stedes typisk som forordninger, hvorfor de gælder umiddel-

bart og direkte i medlemsstaterne. Kommissionen skal i de

delegerede retsakter og gennemførselsretsakter tage højde

for proportionalitetsprincippet.

De beføjelser, som Kommissionen er tillagt i henhold til

CRR, refererer til en række bestemmelser i CRR vedrørende

definitioner og klassificeringer i relation til beregning af ri-

sici og kapitalkrav primært for at tage hensyn til udviklingen

på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af

CRR.

Når makroprudentielle eller systemiske risici kun vedrører

en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat imødegå

disse risici ved hjælp af visse specifikke nationale makro-

prudentielle foranstaltninger, når det er opfattelsen, at disse

risici bedre kan imødegås på denne måde. Medlemsstaten

skal underrette EU-institutionerne, ESRB og EBA. Hvis det-

te skulle opstå udarbejder den pågældende medlemsstat et

udkast til nationale foranstaltninger. Kommissionen har i det

tilfælde en beføjelse til at stille forslag om en gennemfør-

selsretsakt vedrørende afvisning af udkastet til de nationale

foranstaltninger, der skal vedtages af Rådet under hensynta-

gen til udtalelser fra ESRB og EBA.

3.2.10. Tiende del - Overgangsbestemmelser,

rapporter, revision og ændringer

3.2.10.1. Afsnit I - Overgangsbestemmelser

3.2.10.1.1.

Kapitel 1 -

Kapitalgrundlagskrav, urealiserede gevinster og tab

opgjort til dagsværdi samt fradrag

(Artikel 465-482)

Der er fastsat overgangsregler for så vidt angår kapital-

grundlagskravene, der skal sikre, at afvigelser i forhold til

kravene i CRR kan udfases gradvis, således at der kan fore-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

tages en gradvis indfasning af kapitalgrundlagskravene i

CRR.

I overgangsreglerne findes nærmere beskrevet, hvordan

opgørelsen af og fradrag i kernekapitalposter, hybride kerne-

kapitalposter samt supplerende kapitalposter foretages i

overgangsperioden, herunder i intervaller.

I det omfang der måtte være afvigelser, vil den kompeten-

te myndighed i en overgangsperiode kunne kræve, at insti-

tutterne i begrænset omfang anvender forsigtighedsjusterin-

ger, der ikke er i overensstemmelse med CRR. Dette er med

henblik på at sikre en smidig overgang til opfyldelse af kra-

vene i CRR.

3.2.10.1.2.

Kapitel 2 -

Overgangsbestemmelser vedrørende

kapitalinstrumenter

(Artikel 483-491)

Overgangsbestemmelserne har til formål at sikre kontinui-

tet i kapitalgrundlaget samt at sikre, at institutterne har til-

strækkelig tid til at opfylde de nye krav til kapitalgrundlaget.

Der er derfor indarbejdet en overgangsperiode, hvor kapita-

linstrumenter, der ikke i forvejen opfylder definitionen af

kapitalgrundlaget som fastsat i CRR, udfases. Hermed vil

der være en periode, hvor disse kapitalinstrumenter under

visse betingelser alligevel kan medregnes til kapitalgrundla-

get.

Der er fastsat særlige overgangsbestemmelser for kapita-

linstrumenter, der udgør statsstøtte, og som ikke opfylder

kravene i CRR, således at disse i en begrænset overgangspe-

riode under de angivne betingelser kan kvalificere som

egentlige kernekapitalinstrumenter.

Ligeledes kan visse kapitalinstrumenter, der er indskudt af

centralregeringer, kunne medregnes fuldt ud som kapital-

grundlag i en begrænset periode.

Når der er tale om eksisterende kapitalinstrumenter ud-

stedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i over-

ensstemmelse med statsstøttereglerne, bør det klart sondres

mellem kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i CRR, og

instrumenter, der ikke opfylder disse krav.

3.2.10.1.3.

Kapitel 3 -

Overgangsbestemmelser vedrørende offentliggørelse af

oplysninger om kapitalgrundlag

(Artikel 492)

I forbindelse med gennemførelsen af CRR er der indsat en

række overgangsbestemmelser, der i en begrænset over-

gangsperiode skal sikre, at gennemførelsen af reglerne i

CRR sker så smidigt og uproblematisk som muligt. Herud-

over er formålet med overgangsbestemmelserne at undgå at

skabe usikkerhed i markederne.

3.2.10.1.4.

Kapitel 4 - Store eksponeringer,

kapitalgrundlagskrav, gearing og Basel I-minimumsgrænse

(Artikel 493-501)

Overgangsreglerne for så vidt angår store eksponeringer

omfatter bl.a. en række nærmere beskrevne eksponeringer,

der i en overgangsperiode helt eller delvis kan undtages fra

reglerne i artikel 395, stk. 1.

Der er med CRR indført regler om beregning og indberet-

ning af instituttets gearingsgrad. Der er tale om nye regler,

der supplerer Basel II-regelsættet. For så vidt angår reglerne

om gearing, er der i artikel 499 fastsat overgangsregler ve-

drørende beregning og indberetning af gearingsgraden.

Der er fastsat overgangsregler i relation til Basel I-mini-

mumsgrænsen, idet Kommissionen inden den 1. januar 2017

skal forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet

om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt fortsat at anvende Basel

I-minimumsgrænsen efter den 31. december 2017. Dette er

for at sikre, at der er en bagstopperordning for interne mo-

deller under hensyntagen til den internationale udvikling

samt internationalt aftalte standarder.

Kapitalkravene for eksponeringer mod små og mellemsto-

re virksomheder (SMV) kan mindskes via anvendelse af en

støttefaktor på 0,7619 for at gøre det muligt for kreditinsti-

tutter at øge deres udlån til SMV’er. Med henblik herpå bør

kreditinstitutterne udelukkende benytte den kapitallettelse,

der tilvejebringes som følge af anvendelsen af støttefakto-

ren, til at sikre et passende udlån til SMV’er. Tilsynsmyn-

digheden bør regelmæssigt overvåge kreditinstitutternes

samlede eksponeringer mod SMV’er og det samlede kapital-

fradrag.

Herudover er der fastsat nærmere overgangsbestemmelser

for justeret kapitalgrundlag, behandling af aktieeksponerin-

ger efter IRB-metoden, kapitalgrundlagskrav vedrørende

særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredit-

obligationer, kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for

CCP’er samt undtagelser for råvarehandlere.

3.2.10.2. Afsnit II - Rapporter og revision af bestemmelser

(Artikel 502-519)

For at tage højde for markedsudviklingen og erfaringerne

med anvendelsen af CRR skal Kommissionen forelægge

Europa-Parlamentet og Rådet rapporter, eventuelt ledsaget

af lovgivningsforslag, når det er hensigtsmæssigt, om den

mulige virkning af kapitalkrav på de økonomiske konjunk-

turer, minimumskravene til kapitalgrundlaget i relation til

eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og

særligt dækkede realkreditobligationer, store eksponeringer,

likviditetskrav, gearing, eksponeringer mod overført kredit-

risiko, modpartskreditrisiko og den oprindelige risikos me-

tode, detaileksponeringer, om definitionen af justeret kapi-

talgrundlag og anvendelsesniveauet for denne forordning.

3.2.10.3. Afsnit III - Ændringer

(Artikel 520)

Bestemmelsen ændrer i forordning (EU) nr. 648/2012 af

4. juli om OTC-derivativer, ved at indføre et nyt kapitel om

centrale modparter og transaktionsregistre.

3.2.11. Ellevte del - Afsluttende bestemmelser

(Artikel 521)

Bestemmelsen fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet som er

dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Ti-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

dende og anvendelsesdatoen som er den 1. januar 2014 for

CRR.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de økonomi-

ske og administrative konsekvenser for det offentlige ikke er

vurderet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ikke er vurde-

ret.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de admini-

strative konsekvenser ikke er vurderet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de miljø-

mæssige konsekvenser ikke er vurderet.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører bestemmelser i Grønland, der

svarer til bestemmelserne i CRR.

Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at de

finansielle institutter m.v. overholder den finansielle lovgiv-

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Ingen

ning, herunder lovgivning, der baserer sig på EU-lovgiv-

ning, sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.

Grønland har ikke hjemtaget tilsynet med de finansielle

institutter m.v. Dette betyder, at Finanstilsynet fører tilsyn

med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Det forelig-

gende lovforslag ændrer ikke herpå.

Som følge af lovforslagets § 1 og § 2 vil EU-Domstolens

praksis i relation til CRR – uagtet at Grønland ikke er med-

lem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens af-

gørelser – have betydning for Finanstilsynets tilsynsvirk-

somhed med de finansielle institutter m.v. i Grønland, idet

Finanstilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der

måtte følge af EU-Domstolens praksis, over for de grøn-

landske institutter. Det samme vil være tilfældet i relation til

de afgørelser eller retsakter, som Kommissionen efter CRR

er bemyndiget til at vedtage, og som efter lovforslagets § 3

foreslås gennemført i form af administrative forskrifter ud-

stedt af erhvervs- og vækstministeren.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. decem-

ber 2014 til den 6. januar 2015 været sendt i høring hos

Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Selvstyre, Grøn-

landsBANKEN og Bank Nordic.

Lovforslaget har ikke været sendt i høring i Danmark, da

lovforslaget ikke finder anvendelse for Danmark.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor

de økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet ikke er vurderet.

Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor

de administrative konsekvenser for erhvervs-

livet ikke er vurderet.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører bestemmelser i Grønland, der svarer til bestemmelserne i CRR-

forordningen.

Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at de finansielle institutter m.v. over-

holder den finansielle lovgivning, herunder lovgivning, der baserer sig på EU-lovgivning,

sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Grønland har ikke hjemtaget tilsynet med de finansielle institutter m.v. Dette betyder, at Fi-

nanstilsynet fører tilsyn med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Det foreliggende lov-

forslag ændrer ikke herpå.

Som følge af lovforslagets § 1 og § 2 vil EU-Domstolens praksis i relation til CRR – uagtet

at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser –

have betydning for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de finansielle institutter m.v. i

Grønland, idet Finanstilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der måtte følge af EU-

Domstolens praksis, over for de grønlandske institutter. Det samme vil være tilfældet i rela-

tion til de afgørelser eller retsakter, som Kommissionen efter CRR er bemyndiget til at ved-

tage, og som efter lovforslagets § 3 foreslås gennemført i form af administrative forskrifter

udstedt af erhvervs- og vækstministeren.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås med § 1, at bestemmelserne i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni

2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, EU-Tidende nr. L 176, s. 1 (CRR) gælder for

Grønland.

Ved en vedtagelse af lovforslaget vil CRR bliveoptrykt

som bilag til loven inklusive berigtigelse til CRR af 2. au-

gust 2013, EU-tidende nr. L 208, s. 68 og berigtigelse til

CRR af 30. november 2013, EU-Tidende nr. L 321, s. 6.

CRR omhandler overordnede krav for kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber om (i) opgørelse af basiskapitalen (i

CRR benævnt kapitalgrundlaget), (ii) kapitalkrav (i CRR be-

nævnt kapitalgrundlagskrav), (iii) store engagementer (i

CRR benævnt store eksponeringer), (iv) likviditet, (v) gear-

ing og (vi) oplysningskrav.

Der henvises til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger

vedrørende gældende ret og lovforslagets indhold samt til

gennemgangen af indholdet af CRR i afsnit 3.2. i de almin-

delige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås med § 2, at erhvervs- og vækstministeren kan

fastsætte regler for Grønland om anvendelsen af bestemmel-

serne i forordningen, jf. § 1, herunder om de ændringer af

bestemmelserne, som de grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke hjemmel til at fra-

vige de materielle bestemmelser i CRR, men alene bemyn-

digelse til at foretage de fornødne tilpasninger til de grøn-

landske forhold. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor

det følger af CRR, at der er mulighed for fravigelse. En så-

dan fravigelse fremgår eksempelvis af artikel 413, stk. 3,

hvor medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale

bestemmelser på området for krav vedrørende stabil finan-

siering, før de bindende minimumsstandarder for krav ve-

drørende stabil nettofinansiering er præciseret og indført i

EU, jf. artikel 510.

Den samfundsmæssige indretning og struktur m.v. i Grøn-

land er anderledes end i Danmark og de øvrige lande i EU.

Bestemmelsen foreslås derfor indsat for at tilvejebringe

hjemmelsgrundlaget for erhvervs- og vækstministeren til at

fastsætte administrative forskrifter med henblik på at tilpas-

se bestemmelserne i CRR til de grønlandske forhold.

Tilpasninger til de grønlandske forhold vil som udgangs-

punkt være rettet mod myndighedsstrukturen i Grønland,

herunder med henblik på de grønlandske forhold, som ad-

skiller sig fra danske forhold. Bemyndigelsen i bestemmel-

sen kan dog også anvendes i forhold til andre forhold end

myndighedsstrukturer, herunder eksempelvis på processer

der er anderledes end de danske, og som er begrundet i

grønlandske forhold. Tilpasningen kan sammenlignes med

den tilpasning, der kan foretages ved udarbejdelsen af kon-

gelige anordninger, hvor danske lovregler tilpasses de grøn-

landske forhold, således at reglerne kan anvendes i Grøn-

land. Et eksempel på en sådan tilpasning er, at der i Grøn-

land, modsat Danmark, ikke foretages tinglysning, men i

stedet for foretages en registrering i Grønlands Landsrets re-

gister. Endvidere kan der tænkes at være behov for tilpas-

ning af bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i CRR,

til det forhold at Grønland ikke er medlem af EU.

Det er hensigtsmæssigt, at tilpasninger til de grønlandske

forhold sker i en administrativ forskrift. Dette er begrundet

i, at disse tilpasninger har en teknisk karakter, hvorfor det

sikres, at de nødvendige ændringer og justeringer kan fore-

tages hurtigt og smidigt. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at

tilpasninger til de grønlandske forhold kan ske løbende i takt

med, at den fornødne erfaring med hvordan bestemmelserne

i CRR fungerer i praksis er opnået.

Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrati-

ve forskrifter, der skal gælde for Grønland, at de administra-

tive forskrifter vil blive sendt i høring hos de grønlandske

myndigheder inden udstedelsen. Tilpasningen af bestemmel-

serne i CRR sker dermed i samarbejde med de grønlandske

myndigheder, således at bestemmelserne i CRR vil kunne

anvendes mest hensigtsmæssigt i Grønland.

Til § 3

Det foreslås med § 3, at erhvervs- og vækstministeren kan

fastsætte regler for Grønland, som er nødvendige for at an-

vende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som

vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af forordnin-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

gen, jf. § 1, herunder om de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.

Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe hjem-

melsgrundlaget for erhvervs- og vækstministeren til, om

nødvendigt, at fastsætte administrative forskrifter til opfyl-

delse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regulering),

som Kommissionen måtte vedtage med hjemmel i CRR.

Den pågældende afgørelse eller retsakt vil blive optrykt

som et bilag til den administrative forskrift, der sætter afgø-

relsen eller retsakten i kraft for Grønland.

Som en følge af bl.a. den nye tilsynsstruktur i Den Euro-

pæiske Union og i lyset af, at Kommissionen og EBA får de

beskrevne gennemførelsesbeføjelser til at vedtage niveau 2-

regulering, vil der kunne være behov for at kunne gennem-

føre regler der svarer til regler heri. Lovforslaget indeholder

derfor denne bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren

til at fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller

gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af

Kommissionen i medfør af CRR, herunder bemyndigelse til

at fastsætte regler om de ændringer i afgørelserne eller rets-

akterne, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemyndigelsen omfatter de afgørelser eller retsakter, som

vedtages af Kommissionen i medfør af CRR.

Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den fore-

slåede bemyndigelse til at sætte reglerne i niveau 2-regule-

ringen i kraft for Grønland, såfremt det er nødvendigt at

gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering for Grøn-

land, herunder hvis det er nødvendigt at fastsætte ændringer

til niveau 2-reguleringen, som de grønlandske forhold tilsi-

ger.

Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrati-

ve forskrifter, der skal gælde for Grønland, at de administra-

tive forskrifter vil blive sendt i høring hos de grønlandske

myndigheder inden udstedelsen. Tilpasningen af bestemmel-

serne i CRR sker dermed i samarbejde med de grønlandske

myndigheder, således at bestemmelserne i CRR vil kunne

anvendes mest hensigtsmæssigt i Grønland.

Kommissionen har på nuværende tidspunkt udstedt godt

50 retsakter med hjemmel i CRR.

Nedenfor angives ordlyden af de bestemmelser i CRR,

som indeholder bemyndigelser til Kommissionen til udsted-

else af retsakter på CRR’s område. Heraf fremgår det tillige,

i hvilke tilfælde CRR, at EBA, ESMA eller Den Europæiske

Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspen-

sionsordninger (EIOPA) skal udarbejde udkast til retsakter-

ne.

Vedrørende almindelige bestemmelser (første del i CRR):

Artikel 18, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsoli-

deringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2016.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 20, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at præcisere den i stk. 1, li-

tra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgnin-

gerne om tilladelser som omhandlet i artikel 143, stk. 1, arti-

kel 151, stk. 4 og 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2 og artikel

363 for at lette den fælles beslutningsproces.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. de-

cember 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende kapitalgrundlag (anden del i CRR):

Artikel 26, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere betydningen af for-

ventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et

forventet udbytte er blevet fratrukket.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 27, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvor-

efter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virk-

somhedstype, som er godkendt i henhold til gældende natio-

nal lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et

andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med

henblik på denne del.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 28, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) de relevante former for indirekte finansiering af kapi-

talgrundlagsinstrumenter

b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et

uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget

c) betydningen af præferenceudlodninger.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 29, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere arten af de nødven-

dige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af

indfrielse af kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i hen-

hold til gældende national lovgivning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 32, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder for at præcisere begrebet »gevinst ved salg« som

nævnt i stk. 1, litra a).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 33, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør den

snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og

værdien af aktiver som omhandlet i stk. 3, litra c).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 30. septem-

ber 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 36, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder for at præcisere reglerne for anvendelse af fradra-

gene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende arti-

kel, og de tilknyttede fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f),

og artikel 66, litra a), c) og d).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 36, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i fi-

nansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Til-

synsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIO-

PA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010, i tredjelandsfor-

sikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virk-

somheder, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf.

artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende

kapitalgrundlagsposter:

a) egentlige kernekapitalposter

b) hybride kernekapitalposter

c) supplerende kapitalposter.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 41, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere de kriterier, hvoref-

ter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere

værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser som

omhandlet i stk. 1, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 49, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA, EIOPA og ESMA, der er oprettet ved Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 of 24.

november 2010 udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til

reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på

anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne for

anvendelse af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direk-

tiv 2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternativerne

til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.

EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til regu-

leringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-

nest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 52, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne

b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kerneka-

pitalinstruments hovedstol efter en midlertidig ned-

skrivning

c) procedurerne og tidspunktet for at:

i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet

ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments ho-

vedstol efter en midlertidig nedskrivning

d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hin-

der for rekapitalisering af instituttet

e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til

udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 73, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere betingelserne for,

hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede mar-

kedsindeks med henblik på stk. 4.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 76, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til bereg-

ningen af den i stk. 2 omhandlede underliggende eks-

ponering, er tilstrækkeligt konservativt

b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på

anvendelsen af stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 78, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtje-

ningsevne

b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen

som nævnt i stk. 3

proceduren og datakravene i forbindelse med institut-

tets ansøgning om at få den kompetente myndigheds

tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i arti-

kel 72, herunder den procedure, der skal anvendes i til-

fælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af

andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan

ansøgning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 79, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere begrebet midlertidigt

med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke om-

stændigheder en kompetent myndighed kan skønne, at hen-

sigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem

som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at

omstrukturere og redde en relevant enhed.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 83, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere de aktivtyper, der

kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ube-

tydelig som nævnt i stk. 1, andet afsnit.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 84, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere den beregning på

delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt

artikel 85 og 87.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Vedrørende kapitalkrav (tredje del i CRR):

Artikel 97, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til regule-

ringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere

at præcisere følgende:

a) beregningen af kravet om at besidde et justeret kapital-

grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års

faste omkostninger

b) betingelserne for den kompetente myndigheds tilpas-

ning af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag

på mindst en fjerdedel af det foregående års faste om-

kostninger

c) beregningen af de forventede faste omkostninger, i til-

fælde af at et investeringsselskab ikke har drevet virk-

somhed i et år.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. marts

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 99, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at fastlægge ensartede for-

mater, hyppigheden af og datoerne for indberetning, defini-

tioner og de it-løsninger, der i Unionen skal anvendes til den

i stk. 1 omhandlede indberetning.

Indberetningskravene skal stå i rimeligt forhold til arten,

omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 99, stk. 6, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at fastlægge de formater,

der skal anvendes af institutterne, og gennem hvilke de

kompetente myndigheder kan udvide kravene til indberet-

ning af regnskabsdata i overensstemmelse med første afsnit.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i an-

det afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 101, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at præcisere følgende:

ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og da-

toerne for indberetning samt it-løsningerne for så vidt

angår de i stk. 1 omhandlede oplysninger

ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og da-

toerne for indberetning samt it-løsningerne for så vidt

angår de i stk. 2 omhandlede aggregerede data.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 105, stk. 14, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere betingelserne for an-

vendelse af kravene i artikel 105 på stk. 1 i nærværende arti-

kel.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 107, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennemfø-

relsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel

464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland an-

vender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum

svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en så-

dan afgørelse ikke, kan institutterne indtil den 1. januar

2015 fortsat behandle eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte

enheder som eksponeringer mod institutter forudsat, at de

relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014

har godkendt, at tredjelandet er kvalificeret til denne be-

handling.«

Artikel 110, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere beregningen af spe-

cifikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikoju-

steringer efter de gældende regnskabsregler for følgende:

a) eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardme-

toden, jf. artikel 111

b) eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-meto-

den, jf. artikel 166-168

c) behandling af forventede tab, jf. artikel 159

d) eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede

eksponeringer for securitiseringspositioner, jf. artikel

246 og 266

e) konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 114, stk. 7, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommis-

sionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses-

proceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvor-

vidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-

nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Forelig-

ger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. janu-

ar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på

eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i

tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før

den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles

efter reglerne i dette stykke.«

Artikel 115, stk. 4, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommis-

sionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses-

proceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvor-

vidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-

nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Forelig-

ger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. janu-

ar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på

tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før

den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles

efter reglerne i dette stykke.«

Artikel 116, stk. 5, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommis-

sionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses-

proceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvor-

vidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-

nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Forelig-

ger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. janu-

ar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på

tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før

den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles

efter reglerne i dette stykke.«

Artikel 124, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere:

a) de strenge kriterier for vurderingen af den belånings-

værdi, der er omhandlet i stk. 1

b) de i stk. 2 omhandlede forhold, som de kompetente

myndigheder skal tage hensyn til ved fastsættelsen af

højere risikovægte, navnlig udtrykket »under hensynta-

gen til den finansielle stabilitet«.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regu-

leringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i før-

ste afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forord-

ning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 132, stk. 3, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på litra a) kan Kommissionen ved gennem-

førelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel

464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland an-

vender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de

regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørel-

se ikke, kan institutter fortsat indtil den 1. januar 2015 an-

vende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer i

form af andele eller aktier i CIU'er i tredjelande, hvis de re-

levante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har

godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette

stykke.«

Artikel 136, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA, EIOPA og ESMA skal gennem Det Fælles Udvalg

udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-

darder med henblik på for alle ECAI’er at angive, til hvilke

af de i afdeling 2 omhandlede kreditkvalitetstrin de relevan-

te kreditvurderinger fra et ECAI svarer. Disse angivelser

skal være objektive og konsistente. EBA, EIOPA og ESMA

forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske

standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014 og

forelægger om nødvendigt reviderede udkast til gennemfø-

relsesmæssige tekniske standarder. Kommissionen tillægges

beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gen-

nemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmel-

se med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr.

1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning

(EU) nr. 1095/2010.«

Artikel 136, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA, EIOPA og ESMA udarbejder udkast til gennemfø-

relsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præci-

sere de i stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk.

2, litra b), nævnte kvalitative faktorer og det i stk. 2, litra c),

nævnte benchmark.

EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gen-

nemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen

senest den 1. juli 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis

forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr.

1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Artikel 142, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på anvendelse af stk. 1, nr. 4), litra b) i nær-

værende artikel kan Kommissionen ved hjælp af gennemfø-

relsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel

464, stk. 2, vedtage en afgørelse om, hvorvidt et tredjeland

anvender tilsyns- og reguleringsordninger, som er mindst li-

ge så strenge som Unionens ordninger. Foreligger en sådan

afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fort-

sat anvende fremgangsmåden i dette stykke på et tredjeland,

hvis de relevante kompetente myndigheder inden den 1. ja-

nuar 2014 har godkendt, at tredjelandet er omfattet af en så-

dan behandling.«

Artikel 143, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere betingelserne for at

vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ra-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

tingsystem på yderligere eksponeringer, der ikke allerede er

omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsyste-

merne eller de metoder med interne modeller for aktieekspo-

neringer i henhold til IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regu-

leringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i før-

ste afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forord-

ning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 144, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmeto-

de, som de kompetente myndigheder skal følge for at vurde-

re, om et institut overholder kravene om at anvende IRB-

metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regu-

leringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i før-

ste afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forord-

ning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 148, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingel-

ser de kompetente myndigheder skal fastlægge den hensigts-

mæssige karakter af og tidsplan for den trinvise implemente-

ring af IRB- metoden for de eksponeringsklasser, der er om-

handlet i stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 150, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere betingelserne for an-

vendelse af stk. 1, litra a), b) og c).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 152, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingel-

ser de kompetente myndigheder kan tillade institutter at an-

vende den i artikel 150, stk. 1 omhandlede standardmetode,

under nærværende artikels stk. 2, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 30. juni

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 153, stk. 9, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutter

skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5,

andet afsnit, når de tildeler specialiseret långivning risiko-

vægte.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 164, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder

med henblik på at præcisere de betingelser, som de kompe-

tente myndigheder skal tage højde for ved fastsættelsen af

højere LGD-mindsteværdier.

EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for

Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 173, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder for de kompetente myndigheders metoder til vur-

dering af ratingprocessens integritet og den regelmæssige og

uafhængige vurdering af risici.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen, senest den 31. decem-

ber 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 178, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere, på hvilket grundlag

en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 2, litra d).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 180, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan

give de tilladelser, der er omhandlet i stk. 1, litra h), og

stk. 2, litra e)

b) hvilke metoder de kompetente myndigheder skal an-

vende til at vurdere et instituts metode til estimering af

sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstem-

melse med artikel 143.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 181, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk

nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1

b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed i hen-

hold til stk. 3 kan give et institut tilladelse til at benytte

relevante data, der dækker en periode på to år, når insti-

tuttet gennemfører IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 182, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk

nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1

b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan gi-

ve et institut tilladelse til at benytte relevante data, der

dækker en periode på to år, når instituttet første gang

gennemfører IRB- metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 183, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingel-

ser de kompetente myndigheder kan tillade, at betingede ga-

rantier anerkendes.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 194, stk. 10, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere hvilke aktivposter

der er tilstrækkeligt likvide, og hvornår aktivernes værdi kan

anses for tilstrækkeligt stabil med henblik på stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 30. septem-

ber 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 197, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:

»ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) de hovedindekser, der er omhandlet i nærværende arti-

kels stk. 1, litra f), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel

224 stk. 1 og 4, og artikel 299, stk. 2, litra e)

b) de anerkendte børser, der er omhandlet i nærværende

artikels stk. 4, litra a), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel

224, stk. 1 og 4, artikel 299, stk. 2, litra e), artikel 400,

stk. 2, litra k), artikel 416, stk. 3, litra e), artikel 428,

stk. 1, litra c), og i bilag III, punkt 12 i overensstem-

melse med betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 72).

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-

ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. de-

cember 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1095/2010.«

Artikel 221, stk. 9, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder for at præcisere følgende:

a) hvad der udgør en immateriel portefølje med henblik på

stk. 3

b) kriterierne for fastlæggelse af, om en intern model er

pålidelig og gennemført med integritet med henblik på stk. 4

og 5 og rammeaftaler om netting.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2015.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 270 i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på for alle ECAI’er at bestem-

me, hvilke af de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette

kapitel, de relevante kreditvurderinger foretaget af et ECAI

skal associeres med. Afgørelserne skal være objektive og

konsistente og træffes i overensstemmelse med følgende

principper:

a) EBA skal sondre mellem de relative risikograder, som

kommer til udtryk ved de enkelte vurderinger.

b) EBA skal overveje kvantitative faktorer såsom mislig-

holdelses- og/eller tabsprocenter samt de hidtidige re-

sultater for de enkelte ECAI’ers kreditvurderinger for

forskellige aktivklasser.

c) EBA skal overveje kvalitative faktorer såsom rækken

af transaktioner, der vurderes af det pågældende ECAI,

metodologien og kreditvurderingernes betydning,

navnlig om de er baseret på forventet tab eller første

eurotab, og den rettidige betaling af renter eller den en-

delige betaling af renter.

d) EBA skal forsøge at sikre, at securitiseringspositioner,

for hvilke den samme risikovægtning anvendes på

grundlag af kreditvurderinger foretaget af ECAI’er, er

placeret på samme kreditkvalitetstrin. EBA skal over-

veje at ændre sin fastsættelse af kreditkvalitetstrin, som

en bestemt kreditvurdering henføres til, hvis det er nød-

vendigt.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 304, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere de margenrisikope-

rioder, som institutterne kan anvende i forbindelse med stk.

3 og 4.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 30. juni

2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i

overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.«

Artikel 312, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) den vurderingsmetode, som de kompetente myndighe-

der skal anvende, når institutterne gives tilladelse til at an-

vende avancerede målemetoder

b) de kriterier, der anvendes til vurdering af, om udvidel-

serne af og ændringerne til de avancerede målemetoder er

væsentlige

c) de nærmere bestemmelser for den i stk. 3 nævnte un-

derretning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i

overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.«

Artikel 314, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal an-

vende ved vurdering af den metode, der er omhandlet i

stk. 2, litra a)

b) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal an-

vende ved afgørelsen af, om de skal pålægge de yderli-

gere betingelser, der er nævnt i stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2016.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i

overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.«

Artikel 316, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere den metode, der skal

anvendes til at beregne den relevante indikator som om-

handlet i stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2017.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i

overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.«

Artikel 318, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at fastsætte betingelserne

for anvendelse af principperne for fordeling på forretnings-

områder som omhandlet i denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. de-

cember 2017.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 329, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder, der definerer en række metoder til i kapital-

grundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen,

jf. stk. 2, på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfan-

get og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner

og warrants.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i

overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.«

Artikel 341, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder, der definerer begrebet »marked« som omhandlet

i stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. januar

2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i

overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.«

Artikel 344, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med lister over de aktieindeks, for hvilke

fremgangsmåderne i stk. 4, andet punktum, kan anvendes.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar

2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-

darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 352, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder, der definerer en række metoder til i kapital-

grundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen,

på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og

kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i

overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.«

Artikel 354, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med lister over de valutaer, for hvilke frem-

gangsmåden i stk. 1 kan anvendes.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar

2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-

darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 358, stk. 4, 1.-3. afsnit, i CRR har følgende ord-

lyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder, der definerer en række metoder til i kapital-

grundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen,

på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og

kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i

overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.«

Artikel 363, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) betingelserne for at vurdere, i hvor høj grad der er tale

om væsentlige udvidelser eller ændringer af anvendel-

sen af interne modeller

b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndighe-

der skal anvende, når institutter gives tilladelse til at

anvende interne modeller

c) betingelserne for, at den andel af positioner, der er om-

fattet af den interne model inden for en risikokategori,

skal anses for at være »betydelig« som omhandlet i stk.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i

overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.«

Artikel 382, stk. 5, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ord-

lyd:

»EBA udarbejder i samarbejde med ESMA udkast til re-

guleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af pro-

cedurerne for udelukkelse af transaktioner med ikkefinansi-

elle modparter etableret i et tredjeland fra kapitalgrundlags-

kravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder inden for seks måneder efter datoen for den

i første afsnit omhandlede gennemgang.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder

til fastsættelse af procedurerne i overensstemmelse med arti-

kel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 383, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere:

a) hvordan et tilnærmet spænd skal fastlægges i institut-

tets godkendte interne model for specifik risiko i for-

bindelse med gældsinstrumenter med henblik på at

identificere si og LGDMKT som omhandlet i stk. 1

b) antallet og størrelsen af porteføljer, der opfylder kriteri-

et vedrørende et begrænset antal mindre porteføljer, jf.

stk. 4.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar

2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første

afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i

overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.«

Vedrørende store eksponeringer (fjerde del i CRR):

Artikel 390, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) betingelserne for og metoderne til at fastslå den samle-

de eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes

forbundne kunder i forbindelse med de typer eksponeringer,

der er nævnt i stk. 7

b) de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf. stk.

7, ikke udgør en yderligere eksponering.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 394, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) de ensartede formater for den i stk. 3 omhandlede ind-

beretning, som skal stå i rimeligt forhold til arten, om-

fanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter,

samt vejledning i anvendelsen af disse formater

b) hyppigheden af og datoerne for den i stk. 3 omhandlede

indberetning

c) de it-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med

den i stk. 3 omhandlede indberetning.

c) EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-

ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.

januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende eksponeringer mod overført kreditrisiko (femte

del i CRR):

Artikel 410, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere:

a) kravene i artikel 405 og 406, som finder anvendelse på

institutter, der bliver eksponeret for kreditrisikoen ved

en securitiseringsposition

b) tilbageholdelseskravet, herunder opfyldelse af kriterier-

ne for at tilbageholde en væsentlig nettoøkonomiske in-

teresse i overensstemmelse med artikel 394 og tilbage-

holdelsesniveauet

c) kravene om rettidig omhu i artikel 405 for institutter,

der bliver eksponeret for en securitiseringsposition, og

d) kravene i artikel 408 og 409, som finder anvendelse på

eksponeringsleverende og organiserende institutter.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 410, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder for at lette konvergensen af tilsynspraksis

med hensyn til gennemførelsen af artikel 407, herunder de

foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af overtrædelser

af forpligtelserne hvad angår rettidig omhu og risikostyring.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende likviditet (sjette del i CRR):

Artikel 415, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) ensartede formater og it-løsninger med tilhørende an-

visninger for hyppighed samt skærings- og betalingsda-

toer. Indberetningsformaterne og -hyppigheden skal stå

i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten

af institutternes forskellige aktiviteter og skal omfatte

den indberetning, der kræves i henhold til stk. 1 og 2

b) yderligere krævede parametre for likviditetsovervåg-

ningen, der giver de kompetente myndigheder mulig-

hed for at få et omfattende overblik over likviditetsrisi-

koprofilen, og som skal stå i rimeligt forhold til arten,

omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennem-

førelsesmæssige tekniske standarder for de poster, der er

præciseret i litra a), senest den 1. februar 2015, og for de po-

ster, der er præciseret i litra b), senest den 1. januar 2014.

Indtil de bindende likviditetskrav er indført fuldt ud, kan

de kompetente myndigheder fortsat tilvejebringe oplysnin-

ger via overvågningsredskaber med henblik på at overvåge

overholdelsen af eksisterende nationale likviditetsstandar-

der.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 416, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med lister over de valutaer, der opfylder de

i stk. 3, andet afsnit, nævnte betingelser.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 419, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med lister over de valutaer, der opfylder

kravene i denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 419, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere de undtagelsesbe-

stemmelser, der er omhandlet i stk. 2, herunder betingelser-

ne for deres anvendelse.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. marts

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 422, stk. 10, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på yderligere at præcisere de yderli-

gere objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 9.

EBA forelægger disse reguleringsmæssige tekniske stan-

darder for Kommissionen seneste den 1. januar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 423, stk. 3, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ord-

lyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at fastsætte betingelser for anven-

delsen i tilknytning til begrebet »væsentlige« og metoder til

måling af de supplerende udgående pengestrømme.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. marts

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i an-

det afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 425, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på yderligere at præcisere de objek-

tive kriterier, der er omhandlet i stk. 5.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 426 i CRR har følgende ordlyd:

»Efter Kommissionens vedtagelse af en delegerede retsakt

til præcisering af likviditetskravet i overensstemmelse med

artikel 460 kan EBA udarbejde udkast til gennemførelses-

mæssige tekniske standarder for at præcisere betingelserne i

artikel 421, stk. 1, artikel 422, med undtagelse af stk. 8, 9 og

10 i nævnte artikel og artikel 424 for at tage hensyn til inter-

nationalt godkendte standarder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette

stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-

darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Vedrørende gearing (syvende del i CRR):

Artikel 430, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at fastlægge den ensartede

model, vejledningen i anvendelsen af denne model, indbe-

retningshyppighed og -dato samt it-løsninger med henblik

på indberetningskravene i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Vedrørende institutternes oplysningspligt (ottende del i

CRR):

Artikel 437, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at fastsætte ensartede mo-

deller for offentliggørelse af oplysninger i henhold til stk. 1,

litra a), b), d) og e).

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 440, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere de offentliggørelses-

krav, der er omhandlet i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 31. december

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 443, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere offentliggørelsen af

den regnskabsmæssige værdi efter eksponeringsklasse og

aktivernes kvalitet og af den samlede regnskabsmæssige

værdi, der er ubehæftet, under hensyntagen til henstilling

ESRB/2012/2 og på betingelse af, at EBA i sin rapport vur-

derer, at en sådan yderligere offentliggørelse giver pålideli-

ge og relevante oplysninger.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar

2016.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 451, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at fastlægge den ensartede

model for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i

stk. 1 og en vejledning i, hvordan denne model anvendes.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

(niende del i CRR):

Artikel 456, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delege-

rede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 vedrøren-

de følgende aspekter:

a) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153,

192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på at sikre

ensartet anvendelse af denne forordning

b) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153,

192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på ved an-

vendelsen af denne forordning at tage hensyn til udvik-

lingen på finansmarkederne

c) ændring af listen over eksponeringsklasser i artikel 112

og 147 for at tage hensyn til udviklingen på finansmar-

kederne

d) det i artikel 123, litra c), artikel 147, stk. 5, litra a), arti-

kel 153, stk. 4, og artikel 162, stk. 4, fastsatte beløb for

at tage hensyn til virkningen af inflationen

e) listen over og klassificeringen af de ikkebalanceførte

poster i bilag I og II for at tage hensyn til udviklingen

på finansmarkederne

f) tilpasning af kategorierne af investeringsselskaber i ar-

tikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, for at tage hensyn

til udviklingen på finansmarkederne

g) præcisering af det krav, der er fastsat i artikel 97, for at

sikre ensartet anvendelse af denne forordning

h) ændringer af kapitalgrundlagskravene i artikel 301-311

i nærværende forordning og artikel 50a-50d i forord-

ning (EU) nr. 648/2012, for at tage højde for udviklin-

gen i eller ændringer af de internationale standarder for

eksponeringer mod en central modpart

i) præcisering af de vilkår, der er omhandlet i undtagel-

serne i artikel 400

j) ændring af kapitalmålet og det samlede eksponerings-

mål ved beregning af gearingsgraden, jf. artikel 429,

stk. 2, med henblik på at rette eventuelle fejl, der er op-

daget på grundlag af den indberetning, der er omhand-

let i artikel 430, stk. 1, før gearingsgraden skal offent-

liggøres af institutter som fastsat i artikel 451, stk. 1, li-

tra a).«

Artikel 457 i CRR har følgende ordlyd:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delege-

rede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 for at

foretage tekniske justeringer og korrektioner af ikkevæsent-

lige elementer i følgende bestemmelser for at tage højde for

udvikling inden for nye finansielle produkter eller aktiviteter

og for at foretage justeringer i overensstemmelse med ud-

viklingen efter vedtagelsen af denne forordning i andre af

Unionens lovgivningsmæssige retsakter om finansielle tje-

nesteydelser og regnskaber, herunder regnskabsstandarder

baseret på forordning (EF) nr. 1606/2002:

a) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisiko, jf. ar-

tikel 111-134 og artikel 143-191

b) virkningerne af reduktion af kreditrisikoen, jf. artikel

193-241

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf.

artikel 243-266

kapitalgrundlagskravene i relation til modpartsrisiko,

jf. artikel 272-311

kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko,

jf. artikel 315-324

kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf.

artikel 325-377

kapitalgrundlagskravene i relation til afviklingsrisiko,

jf. artikel 378 og 379

kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijuste-

ringsrisiko, jf. artikel 383, 384 og 385

anden del og artikel 99 kun som følge af udviklingen

inden for regnskabsstandarder eller regnskabskrav, der

tager hensyn til EU-lovgivningen.«

Artikel 459, 1. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

kraft senest den 31. december 2014, men finder ikke anven-

delse før den 1. januar 2015.«

Vedrørende overgangsbestemmelser, rapporter, revision og

ændringer (tiende del i CRR):

Artikel 481, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder med henblik på at præcisere de betingelser, under

hvilke de kompetente myndigheder bestemmer, hvorvidt ju-

steringer i kapitalgrundlaget eller dele deraf i overensstem-

melse med nationale gennemførelsesforanstaltninger til di-

rektiv 2006/48/EF eller 2006/49/EF, der ikke er omfattet af

anden del i denne forordning, med henblik på anvendelsen

af denne artikel skal foretages i de egentlige kernekapitalpo-

ster, de hybride kernekapitalposter, kernekapitalposterne, de

supplerende kapitalposter eller kapitalgrundlaget.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 487, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder for at præcisere betingelserne for at lade kapital-

grundlagsinstrumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, være

omfattet af artikel 486, stk. 4 eller 5, i perioden fra den 1.

januar 2014 til den 31. december 2021.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Artikel 492, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder med henblik på at specificere ensartede

modeller for offentliggørelse foretaget i henhold til denne

artikel. Modellerne omfatter de poster, der er opført i artikel

437, stk. 1, litra a), b), d) og e), som ændret ved nærværende

afsnit, kapitel 1 og 2.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 495, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske

standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter de kom-

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delege-

rede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med hen-

blik på for en periode på et år at pålægge strengere tilsyns-

mæssige krav for eksponeringer, hvis dette er nødvendigt

for at tage højde for ændringer i intensiteten af mikropru-

dentielle og makroprudentielle risici, der skyldes markeds-

udviklingen i eller uden for Unionen med indvirkning på al-

le medlemsstaterne, og hvis instrumenterne i denne forord-

ning og direktiv 2013/36/EU ikke er tilstrækkelige til at

imødegå disse risici, særlig efter henstilling eller udtalelse

fra ESRB eller EBA, om

a) kapitalgrundlagskravet i artikel 92

b) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403

c) offentliggørelseskravene i artikel 431-455.«

Artikel 460 i CRR har følgende ordlyd:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en dele-

geret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 med hen-

blik på at præcisere det i artikel 412, stk. 1, fastsatte generel-

le krav. De delegerede retsakter, der vedtages i medfør af

nærværende stykke, baseres på de poster, der skal indberet-

tes i henhold til sjette del, afsnit II og bilag III, og det præci-

seres, under hvilke omstændigheder de kompetente myndig-

heder skal pålægge kreditinstitutter specifikke niveauer for

ind- og udgående pengestrømme for at tage højde for de

specifikke risici, som de er eksponeret mod, og tærsklerne i

stk. 2 skal respekteres.

2. Kravene vedrørende likviditetsdækning som omhandlet

i artikel 401 indføres i overensstemmelse med følgende ind-

fasning:

a) 60 pct. af likviditetsdækningskravet i 2015

b) 70 pct. fra den 1. januar 2016

c) 80 pct. fra den 1.januar 2017

d) 100 pct. fra den 1. januar 2018.

Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til de rap-

porter, der er omhandlet i artikel 509, stk. 1, 2 og 3, og de

internationale standarder, som internationale fora har udvik-

let, og de særlige forhold i Unionen.

Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er

omhandlet i stk. 1, senest den 30. juni 2014. Den træder i

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

petente myndigheder giver den undtagelse, der er omhandlet

i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for Kommissionen senest den 30. juni

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-

ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-

der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at der kan fastsættes foranstaltninger i

henhold til kriminallov for Grønland for overtrædelse af for-

skrifter udstedt i medfør af § 3.

Det foreslås i

stk. 2,

at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) kriminalansvar efter reglerne i 5. kapitel

i kriminallov for Grønland.

Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar af-

gøres i overensstemmelse med de almindelige principper for

ansvarsplacering. I Rigsadvokatens meddelelse nr. 5 fra den

6. oktober 1999, er der fastsat nærmere retningslinjer for an-

klagemyndighedens valg af ansvarssubjekt i tilfælde, hvor

anklagemyndigheden finder at kunne gennemføre en straffe-

sag mod en juridisk person og en eller flere enkeltpersoner i

anledning af samme forhold.

Til § 5

Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe hjem-

melsgrundlaget for erhvervs- og vækstministeren til at fast-

sætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Baggrunden for forslaget er, at det er hensigtsmæssigt, at

bestemmelserne, svarende til bestemmelserne i CRR, træder

i kraft i sammenhæng med reglerne, der gennemfører CRD

IV for Grønland. CRD IV er gennemført i dansk ret ved lov

nr. 268 af 25. marts 2014. Denne lovs § 1 vil blive sat i kraft

for Grønland ved en kongelig anordning. Det er hensigten,

at den kongelige anordning der gennemfører CRD IV for

Grønland og denne lov skal træde i kraft samtidig.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Bilag 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr.

575/2013

af 26. juni 2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning

(EU) nr. 648/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelsen fra Den Europæiske Centralbank

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til G20-erklæringen af 2. april 2009 om styrkelse af det finansielle system bør der gøres en

samordnet international indsats for at styrke gennemsigtigheden, ansvarligheden og reguleringen ved at

forbedre kvantiteten og kvaliteten af kapital i banksystemet, når den økonomiske genopretning er blevet

gennemført. Ifølge erklæringen bør der også indføres et supplerende ikkerisikobaseret måletal for at for-

hindre overdreven gearing i banksystemet og etableres rammer for stærkere likviditetsbuffere. På grund-

lag af mandatet fra G20 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer (GHOS) i september

2009 til enighed om en række tiltag for at styrke reguleringen af banksektoren. Disse foranstaltninger blev

godkendt af G20-lederne på topmødet i Pittsburgh den 24.- 25. september 2009 og blev udformet mere

detaljeret i december 2009. I juli og september 2010 udsendte GHOS to yderligere meddelelser om ud-

formningen og kalibreringen af disse nye foranstaltninger, og i december 2010 offentliggjorde Baselko-

mitéen for Banktilsyn (BCBS) de endelige foranstaltninger, der kaldes Basel III-regelsættet.

(2) Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU med Jacques de Larosière som formand (»Laro-

sière-gruppen«) opfordrede Unionen til at udvikle et mere harmoniseret sæt regler om finansiel regule-

ring. I forbindelse med den nye europæiske tilsynsstruktur understregede Det Europæiske Råd på mødet

den 18.- 19. juni 2009 også behovet for at udarbejde et fælles europæisk regelsæt for alle kreditinstitutter

og investeringsselskaber i det indre marked.

(3) Som anført i de Larosière-gruppens rapport af 25. februar 2009 (»Larosière-rapporten«) bør en med-

lemsstat kunne vedtage strengere nationale reguleringsforanstaltninger, som anses for at være egnede til

at sikre finansiel stabilitet på nationalt plan, så længe principperne for det indre marked og de vedtagne

grundlæggende minimumsstandarder respekteres.

(4) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udø-

ve virksomhed som kreditinstitut

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni

2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

er der ved flere lejlighe-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

der blevet foretaget omfattende ændringer. Mange af bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF og

2006/49/EF finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber. Af klarhedshensyn og

for at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser bør de samles i to nye lovgivningsmæssige retsak-

ter, der er gældende for både kreditinstitutter og investeringsselskaber, dvs.: denne forordning of Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

. Bestemmelserne i bilagene til direktiv 2006/48/EF og

2006/49/EF bør af hensyn til en lettere tilgang dertil integreres i den dispositive del af direktiv

2013/36/EU og denne forordning.

(5) Denne forordning og direktiv 2013/36/EU bør tilsammen udgøre de retlige rammer for adgang til at

udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab og for tilsynssystemet og de tilsynsmæssi-

ge krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (i det følgende sammen benævnt »institutter«). Den-

ne forordning bør derfor læses sammen med nævnte direktiv.

(6) Direktiv 2013/36/EU, som bygger på artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde (TEUF), bør bl.a. indeholde bestemmelserne om adgang til at udøve virksomhed som institut

samt reglerne vedrørende deres ledelse og tilsynet med dem, f.eks. bestemmelserne om meddelelse af til-

ladelse til udøvelse af virksomheden, erhvervelse af kvalificerede kapitalandele, udøvelse af retten til fri

etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, de beføjelser, der tillægges de kompetente myndigheder i

hjemlandet og værtslandet i denne henseende, og bestemmelserne om startkapital og tilsynskontrol i for-

bindelse med institutter.

(7) Denne forordning bør bl.a. indeholde de tilsynsmæssige krav for institutter, der konkret vedrører mar-

kederne for bankydelser og finansielle tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på disse

markeder er finansielt stabile, og at investorer og indskydere nyder et højt beskyttelsesniveau. Denne for-

ordning har desuden til formål på afgørende vis at bidrage til, at det indre marked fungerer tilfredsstillen-

de, og bør derfor baseres på bestemmelserne i artikel 114 i TEUF, som fortolket i overensstemmelse med

EU-Domstolens faste praksis.

(8) Med direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF er medlemsstaternes regler for tilsyn til en vis grad blevet

harmoniseret, men direktiverne indeholder et stort antal valgmuligheder og muligheder for, at medlems-

staterne kan indføre strengere regler end dem, der er fastsat i de to direktiver. Dette medfører forskelle

mellem de nationale regler, som kan hæmme udvekslingen af tjenester på tværs af grænserne og retten til

fri etablering og dermed hindre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.

(9) Hensynet til retssikkerheden og behovet for lige konkurrencevilkår inden for Unionen gør et fælles

regelsæt for alle markedsaktører til et centralt element i det indre markeds funktion. Med henblik på at

undgå markedsforvridninger og regelarbitrage bør tilsynsmæssige minimumsforanstaltninger derfor sikre

den størst mulige grad af harmonisering. Som følge heraf er overgangsperioderne i denne forordning vig-

tige for at sikre en uproblematisk gennemførelse af forordningen og for at undgå at skabe usikkerhed for

markederne.

(10) For så vidt angår det arbejde, der udføres i BCBS' gruppe for gennemførelse af standarder med at

overvåge og evaluere medlemslandenes gennemførelse af Basel III-regelsættet for kapitaldækning, bør

Kommissionen løbende udarbejde statusrapporter, som minimum efter offentliggørelsen af hver statusrap-

port fra BCBS om gennemførelsen af Basel III, vedrørende gennemførelse og national vedtagelse af Basel

III-regelsætte i andre store jurisdiktioner, herunder en vurdering af, om andre landes love eller forskrifter

stemmer overens med de internationale minimumsstandarder, med henblik på at identificere forskelle,

som kan være problematiske med hensyn til lige konkurrencevilkår.

(11) For at fjerne hindringerne for handelen og de konkurrenceforvridninger, som forskellene mellem de

nationale lovgivninger medfører, og for at forhindre, at der opstår yderligere hindringer for handelen og

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

væsentlige konkurrenceforvridninger, er det derfor nødvendigt at vedtage en forordning, hvorved der ind-

føres ensartede regler, der gælder i alle medlemsstaterne.

(12) Når tilsynsmæssige krav indføres i form af en forordning, sikres det, at kravene gælder umiddelbart.

Herved skabes der ensartede betingelser, fordi det forhindres, at der indføres afvigende nationale krav

som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning vil medføre, at alle de institutter følger

samme regler i hele Unionen, hvilket samtidig vil fremme tilliden til institutters stabilitet, særlig i stresssi-

tuationer. En forordning vil også mindske reglernes kompleksitet og virksomhedernes overholdelsesom-

kostninger, særlig for institutter, der arbejder på tværs af grænserne, og bidrage til at fjerne konkurrence-

forvridninger. Hvad angår de særlige forhold, der gør sig gældende på markederne for fast ejendom, der

er kendetegnet ved en økonomisk udvikling og retlige forskelle, der er specifikke for de enkelte medlems-

stater, regioner eller lokalområder, bør de kompetente myndigheder i forbindelse med eksponeringer, for

hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom inden for specifikke områder, have mulighed

for at anvende højere risikovægte eller strengere kriterier baseret på misligholdelseserfaringerne og den

forventede markedsudvikling.

(13) På områder, der ikke er omfattet af denne forordning, så som dynamisk hensættelse, bestemmelser

om nationale ordninger for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som

ikke vedrører behandlingen af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i

henhold til bestemmelserne i denne forordning, erhvervelse og besiddelse af kapitalandele i både den fi-

nansielle sektor og den ikke-finansielle sektor med henblik på formål, som ikke vedrører de tilsynsmæssi-

ge krav i denne forordning, bør de kompetente myndigheder eller medlemsstaterne kunne indføre nationa-

le bestemmelser, forudsat at de ikke er uforenelige med denne forordning.

(14) De vigtigste anbefalinger i de Larosière-rapporten, som senere blev gennemført i Unionen, var, at der

skulle indføres et fælles regelsæt og en europæisk ramme for makrotilsyn, idet de to elementer tilsammen

havde til formål at sikre finansiel stabilitet. Det fælles regelsæt sikrer en solid og ensartet reguleringsord-

ning, der letter det indre markeds funktion og forhindrer muligheder for regelarbitrage. På det indre mar-

ked for finansielle tjenesteydelser kan makroprudentielle risici imidlertid adskille sig på en række punk-

ter, hvor en række nationale forhold med at der kan observeres variationer f.eks. med hensyn til banksek-

torens struktur og størrelse i forhold til økonomien som helhed og kreditcyklussen.

(15) Denne forordning og direktiv 2013/36/EU omfatter en række redskaber til hindring og begrænsning

af makroprudentielle og systemiske risici, hvilket sikrer fleksibilitet, men også at disse redskaber anven-

des under passende kontrol, således at det indre markeds funktion ikke generes, og tillige at redskaberne

anvendes gennemsigtigt og konsistent.

(16) Ud over redskabet i form af en systemisk buffer, der indgår i direktiv 2013/36/EU, bør der, når ma-

kroprudentielle eller systemiske risici kun vedrører en medlemsstat, være mulighed for, at de kompetente

eller udpegede myndigheder i den pågældende medlemsstat kan imødegå disse risici ved hjælp af visse

specifikke nationale makroprudentielle foranstaltninger, når det er opfattelsen, at disse risici bedre kan

imødegås på denne måde. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (»ESRB«) oprettet ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 24. november 2010

og Den Europæiske Tilsyns-

myndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010

bør have mulighed for at afgive udtalelse om,

hvorvidt betingelserne for sådanne nationale makroprudentielle foranstaltninger er opfyldt, og der bør væ-

re en EU-mekanisme til at hindre iværksættelse af nationale foranstaltninger, når der foreligger meget

stærke beviser for, at de relevante betingelser ikke er opfyldt. Mens der i denne forordning fastsættes ens-

artede mikroprudentielle regler for institutter, spiller medlemsstaterne fortsat en ledende rolle i makrotil-

syn på grund af deres ekspertise og deres eksisterende ansvar for finansiel stabilitet. Da afgørelsen om at

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

vedtage nationale makroprudentielle foranstaltninger omfatter visse vurderinger af risici, der i sidste ende

kan påvirke den pågældende medlemsstats makroøkonomiske, finansielle og budgetmæssige situation, er

det i dette specifikke tilfælde nødvendigt, at beføjelsen til at afvise foreslåede nationale makroprudentielle

foranstaltninger overdrages til Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i henhold til arti-

kel 291 i TEUF.

(17) Hvis Kommissionen har forelagt Rådet et forslag om at afvise nationale makroprudentielle foran-

staltninger, bør Rådet omgående behandle dette forslag og afgøre, om de nationale foranstaltninger skal

afvises. Der kan efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen afholdes en afstemning i over-

ensstemmelse med Rådets forretningsorden

. Rådet bør i henhold til artikel 296 i TEUF begrunde sin af-

gørelse for så vidt angår opfyldelsen af betingelserne i denne forordning for Rådets indgriben. Da makro-

prudentielle og systemiske risici har stor betydning for den pågældende medlemsstats finansielle marked,

og der derfor er behov for en hurtig reaktion, er det vigtigt, at fristen for en sådan Råds afgørelse fastsæt-

tes til en måned. Hvis Rådet efter at have foretaget en grundig gennemgang af Kommissionens forslag om

at afvise de foreslåede nationale foranstaltninger kommer til den konklusion, at betingelserne i denne for-

ordning for at afvise de nationale foranstaltninger ikke er opfyldt, bør det altid angive sin begrundelse

herfor klart og entydigt.

(18) Indtil harmoniseringen af likviditetskravene i 2015 og harmoniseringen af en gearingsgrad i 2018 bør

medlemsstaterne kunne anvende sådanne foranstaltninger, som de finder passende, herunder foranstalt-

ninger til at begrænse en makroprudentiel eller systemisk risiko i en bestemt medlemsstat.

(19) Det bør være muligt at anvende systemiske buffere eller enkeltforanstaltninger, der træffes af med-

lemsstaterne for at reducere systemiske risici i disse medlemsstater, på hele banksektoren eller på en eller

flere dele af sektoren i form af underafdelinger institutter, der udviser lignende risikoprofiler i deres for-

retningsaktiviteter, eller på eksponeringer mod en eller flere nationale økonomiske eller geografiske sek-

torer i hele banksektoren.

(20) Hvis to eller flere medlemsstaters udpegede myndigheder identificerer de samme ændringer i intensi-

teten af den systemiske eller makroprudentielle risiko, som udgør en risiko for den finansielle stabilitet på

nationalt plan i de enkelte medlemsstater, og som efter de udpegede myndigheders opfattelse bedre kan

imødegås ved hjælp af nationale foranstaltninger, kan medlemsstaterne fremsende en fælles meddelelse til

Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA herom. Når de underretter Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA,

skal de forelægge relevant dokumentation, herunder en begrundelse for den fælles meddelelse.

(21) Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt, der midlertidigt

forhøjer kapitalgrundlagskrav, kravene til store eksponeringer og offentliggørelseskrav. Sådanne bestem-

melser bør gælde i et år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delege-

rede retsakt inden tre måneder. Kommissionen bør anføre begrundelsen for at anvende en sådan proced-

ure. Kommissionen bør kun have beføjelse til at pålægge strengere tilsynsmæssige krav for eksponerin-

ger, der skyldes markedsudviklingen i Unionen eller uden for Unionen, der berører alle medlemsstaterne.

(22) En vurdering af de makroprudentielle regler er berettiget for, at Kommissionen bl.a. kan vurdere,

hvorvidt de makroprudentielle instrumenter i denne forordning eller direktiv 2013/36/EU er virkningsful-

de, effektive og gennemsigtige, hvorvidt der bør foreslås nye instrumenter, hvorvidt dækningen og de mu-

lige grader af overlapning for de makroprudentielle instrumenter til håndtering af lignende risici i denne

forordning eller direktiv 2013/36/EU er passende, og hvilket samspil der er mellem internationalt aftalte

standarder for systemisk vigtige institutter og bestemmelserne i denne forordning eller direktiv

2013/36/EU.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

(23) Hvis medlemsstaterne indfører generelle retningslinjer, særlig på områder, hvor Kommissionen end-

nu ikke har vedtaget udkast til tekniske standarder, bør disse retningslinjer hverken stride mod EU-lovgiv-

ningen eller være til hinder for anvendelsen af den.

(24) Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne om fornødent kan indføre tilsvarende

krav for virksomheder, der ikke er omfattet af den.

(25) De generelle tilsynsmæssige krav, som er fastlagt i denne forordning, suppleres af individuelle ord-

ninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med de en-

kelte institutter. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør bl.a. fastlægges i direktiv 2013/36/EU, da de

kompetente myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres.

(26) Denne forordning bør ikke berøre de kompetente myndigheders mulighed for at pålægge særlige

krav i forbindelse med den i direktiv 2013/36/EU omhandlede tilsyns- og evalueringsproces, der bør til-

passes institutters særlige risikoprofil.

(27) Forordning (EU) nr. 1093/2010 har til formål at forbedre kvaliteten af og konsekvensen i det nationa-

le tilsyn og styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridende koncerner.

(28) I lyset af stigningen i antallet af opgaver, der tillægges EBA ved denne forordning og direktiv

2013/36/EU, bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sikre, at fornødne menneskelige og finan-

sielle ressourcer stilles til rådighed.

(29) I henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 skal EBA handle inden for rammerne af direktiv

2006/48/EF og 2006/49/EF. EBA skal også handle på institutters aktivitetsområder i forbindelse med

spørgsmål, der ikke direkte er omfattet af de nævnte direktiver, såfremt en sådan indsats er nødvendig for

at sikre en effektiv og konsistent anvendelse af direktiverne. Denne forordning bør tage hensyn til EBA's

rolle og funktion og lette udøvelsen af de beføjelser, EBA er tillagt i henhold til nævnte forordning (EU)

nr. 1093/2010.

(30) Efter iagttagelsesperioden og den fuldstændige gennemførelse af et likviditetsdækningskrav i hen-

hold til denne forordning bør Kommissionen vurdere, om det vil lette den praktiske nedsættelse og drift af

enkelte likviditetsundergrupper samt afgørelsen af, om kriterierne for en specifik koncernintern behand-

ling for grænseoverskridende institutter er opfyldt, hvis EBA får beføjelse til på eget initiativ at gribe ind

med bindende mægling med henblik på de kompetente myndigheders fælles afgørelser i henhold til denne

forordnings artikel 19 og 20. På det tidspunkt bør Kommissionen derfor i forbindelse med en af de regel-

mæssige rapporter om EBA's drift i henhold til artikel 81 i forordning (EU) nr. 1093/2010 specifikt un-

dersøge, om EBA skal have denne beføjelse, og medtage resultatet af denne undersøgelse i sin rapport,

der bør ledsages af et lovgivningsforslag, når det er hensigtsmæssigt.

(31) Det fremgår af Larosière-rapporten, at mikrotilsyn ikke kan sikre den finansielle stabilitet effektivt,

hvis ikke det tager det fornødne hensyn til udviklingen på makroniveau, mens makrotilsyn ikke giver me-

ning, medmindre det på en eller anden måde kan indvirke på tilsynet på mikroniveau. Et tæt samarbejde

mellem EBA og ESRB er afgørende for at gøre ESRB's funktion og opfølgningen af dets advarsler og

henstillinger fuldt effektiv. EBA bør navnlig kunne videregive ESRB alle relevante oplysninger indsamlet

af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med indberetningspligten i denne forordning.

(32) I lyset af den seneste finanskrises ødelæggende virkninger er den overordnede målsætning med den-

ne forordning at tilskynde til økonomisk nyttig bankvirksomhed, som tjener almene interesser, og at af-

skrække fra uholdbar finansiel spekulation uden reel merværdi. Dette kræver en gennemgribende reform

af den måde, hvorpå opsparing kanaliseres ind i produktive investeringer. For at sikre et holdbart og

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

mangfoldigt bankmiljø i Unionen bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at indføre højere ka-

pitalkrav for systemisk vigtige institutter, der i kraft af deres forretninger kan udgøre en trussel for den

globale økonomi.

(33) Det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til institutter, som opbevarer penge eller værdi-

papirer, der tilhører deres kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af sparerne og rimelige konkurrencevil-

kår for beslægtede kategorier af institutter.

(34) Da der hersker direkte konkurrence mellem institutter på det indre marked, bør kontrolkravene svare

til hinanden i hele Unionen, under hensyntagen til institutternes forskellige risikoprofiler.

(35) Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen af det konsoliderede kapitalgrundlag i en

koncern af institutter, bør den beregnes i overensstemmelse med denne forordning.

(36) I henhold til denne forordning gælder kapitalgrundlagskravene på individuelt og konsolideret niveau,

medmindre de kompetente myndigheder ikke anvender tilsyn på individuelt niveau, når de finder dette

hensigtsmæssigt. Individuelt, konsolideret og grænseoverskridende konsolideret tilsyn er nyttige værktø-

jer til at føre tilsyn med institutter.

(37) For at sikre, at institutter i en koncern er tilstrækkelig solvente, er det vigtigt, at kapitalkravene an-

vendes på grundlag af den konsoliderede finansielle situation for disse institutter i koncernen. For at sikre,

at kapitalgrundlaget er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til be-

skyttelse af opsparing, bør kapitalkravene gælde for det individuelle institut i en koncern, medmindre det-

te mål kan nås effektivt på anden måde.

(38) Minoritetsinteresser i mellemliggende finansielle holdingselskaber, som er underlagt kravene i denne

forordning på delkonsolideret grundlag, kan også inden for de relevante grænser være berettigede som

koncernens egentlige kernekapital ved konsolideringen, idet den egentlige kernekapital i et mellemliggen-

de finansielt holdingselskab, som kan henføres til minoritetsinteresser, og den del af samme kapital, som

kan henføres til moderselskabet, begge støtter tabene i deres dattervirksomheder ligeligt, når de opstår.

(39) De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved beregning af kapitalgrundlaget og kapitaldækningen i

forhold til den risiko, som instituttet er eksponeret mod, samt ved evaluering af eksponeringer, bør tage

hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre pen-

ge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber

og konsoliderede regnskaber, der indeholder visse tilpas-

ninger af bestemmelserne i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regn-

skaber

10)

eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anven-

delse af internationale regnskabsstandarder

11)

, afhængigt af hvilken af de to retsakter der gælder for insti-

tutter efter national ret.

(40) For at sikre tilstrækkelig solvens er det vigtigt at fastsætte kapitalkrav, hvor aktiver og ikkebalance-

førte poster vægtes efter risikograden.

(41) Den 26. juni 2004 vedtog BCBS en rammeaftale om den internationale konvergens af kapitalbereg-

ning og kapitalkrav (»Basel II-regelsættet«). De bestemmelser i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, som

er overtaget i denne forordning, svarer til bestemmelserne i Basel II-regelsættet. Da de supplerende ele-

menter indeholdt i Basel III er indarbejdet i denne forordning, svarer denne forordning til bestemmelserne

i Basel II- og Basel III-regelsættene.

(42) Det er afgørende at tage hensyn til de mange forskellige typer institutter i Unionen ved at give dem

mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med kre-

ditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Brug af eks-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

terne ratings og institutters egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre indebærer en væsentlig

forbedring af kreditrisikoreglernes risikofølsomhed og tilsynsmæssige kvalitet. Institutter bør tilskyndes

til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Institutter bør, når de foretager de estimater, der er nød-

vendige for at anvende fremgangsmåden i denne forordning på kreditrisiko, forbedre deres procedurer for

kreditrisikomåling og kreditrisikostyring, således at der findes metoder til fastsættelse af lovbestemte ka-

pitalgrundlagskrav, der afspejler arten, omfanget og kompleksiteten af de enkelte institutters processer. I

denne henseende bør databehandling i forbindelse med indgåelse eller forvaltning af eksponeringer mod

kunder anses for at omfatte udvikling og validering af kreditrisikostyrings- og kreditrisikomålingssyste-

mer. Dette ligger både inden for institutters legitime interesser og denne forordnings målsætning om at

anvende forbedrede metoder til risikomåling og -forvaltning og også at anvende disse i forbindelse med

bestemmelser om kapitalgrundlaget. Ikke desto mindre kræver mere risikofølsomme metoder betydelig

ekspertise og ressourcer samt data af høj kvalitet og tilstrækkeligt omfang. Institutter bør derfor overholde

høje standarder, før de anvender disse metoder i forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. I

betragtning af det igangværende arbejde med at sikre passende bagstopperordninger for interne modeller

bør Kommissionen udarbejde en rapport om muligheden for at hæve Basel I-minimumsgrænsen sammen

med et lovgivningsforslag, hvis det er hensigtsmæssigt.

(43) Kapitalkravene bør være proportionale med risiciene. Kravene bør navnlig afspejle, at det er muligt

at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt små eksponeringer.

(44) Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af grundpillerne i Unionen økonomi, eftersom

de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Unionens økonomis gen-

opretning og fremtidige vækst afhænger i vidt omfang af adgang til kapital og finansiering for SMV'er,

der er etableret i Unionen, så de kan foretage de nødvendige investeringer og indføre ny teknologi og nyt

udstyr med henblik på at forbedre deres konkurrenceevne. De begrænsede alternative finansieringskilder

har gjort SMV'er, der er etableret i Unionen, endnu mere sårbare over for bankkrisens virkninger. Det er

derfor vigtigt at mindske den eksisterende finansieringskløft for SMV'er og sikre en tilstrækkelig kredit-

strøm til dem i den nuværende situation. Kapitalkravene vedrørende eksponeringer mod SMV'er bør

mindskes via anvendelse af en støttefaktor på 0,7619 for at gøre det muligt for kreditinstitutter at øge de-

res udlån til SMV'er. Med henblik herpå bør kreditinstitutter udelukkende udnytte den kapitallettelse, der

tilvejebringes som følge af anvendelsen af støttefaktoren, til at sikre en passende kreditstrøm til SMV'er,

der er etableret i Unionen. Kompetente myndigheder bør regelmæssigt overvåge kreditinstitutternes sam-

lede eksponeringer mod SMV'er og det samlede kapitalfradrag.

(45) I overensstemmelse med BCBS' afgørelse som godkendt af GHOS den 10. januar 2011 bør samtlige

et instituts hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter fuldt og permanent kunne nedskrives

eller konverteres fuldt ud til egentlig kernekapital på det tidspunkt, hvor instituttet ikke længere er leve-

dygtigt. Nødvendig lovgivning til sikring af, at kapitalgrundlagsinstrumenter er omfattet af mekanismen

til yderligere tabsdækning, bør indarbejdes i EU-retten som led i kravene vedrørende genopretning og af-

vikling af institutter. Hvis EU-retten vedrørende kravet om, at kapitalinstrumenter fuldt og permanent bør

kunne nedskrives til nul eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis et institut ikke læn-

gere anses for levedygtigt, ikke er vedtaget den 31. december 2015, bør Kommissionen undersøge og af-

lægge rapport om, hvorvidt denne bestemmelse bør medtages i nærværende forordning, og på baggrund

af denne undersøgelse fremsætte passende lovgivningsmæssige forslag.

(46) Bestemmelserne i denne forordning overholder proportionalitetsprincippet, idet der navnlig tages

hensyn til institutters forskelligartethed, når det gælder transaktionernes størrelse og omfang, samt insti-

tutters forskellige aktiviteter. Overholdelsen af proportionalitetsprincippet betyder også, at så enkle ra-

tingprocedurer som muligt, også ved brug af metoden med interne ratings (»IRB-metoden«), kan anven-

des for detaileksponeringer. Medlemsstaterne bør sikre, at kravene i denne forordning anvendes på en må-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

de, der står i forhold til arten, størrelsen og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et instituts

forretningsmodel og virksomhed. Kommissionen bør sikre, at delegerede retsakter og gennemførelsesrets-

akter samt, reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder er i overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet, med henblik på at garantere, at denne forordning anvendes forholdsmæs-

sigt. EBA bør derfor sikre, at alle regulerings- og gennemførelsesmæssige tekniske standarder affattes på

en sådan måde, at de er i overensstemmelse med og fastholder proportionalitetsprincippet.

(47) De kompetente myndigheder bør være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en formodning om, at

oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne oplysninger

videregives. Selv om et institut kan vælge ikke at videregive oplysninger, da de betragtes som et instituts

ejendom eller som fortrolige, bør det forhold, at oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som

fortrolige, ikke fritage for ansvaret som følge af en manglende videregivelse af disse oplysninger, når en

sådan videregivelse anses for at have væsentlig virkning.

(48) Denne forordnings »evolutionære« karakter gør det muligt for institutter at vælge mellem tre meto-

der for kreditrisiko af forskellig kompleksitet. For navnlig at give mindre institutter mulighed for at vælge

den mere risikofølsomme IRB-metode bør de relevante bestemmelser forstås således, at eksponerings-

klasserne omfatter alle eksponeringer, som direkte eller indirekte sidestilles med dem i denne forordning.

Som hovedregel bør de kompetente myndigheder ikke diskriminere mellem de tre metoder, når det gælder

tilsynsprocessen, det vil sige, at institutter, som opererer efter bestemmelserne i standardmetoden, ikke

alene af den grund bør være underlagt strengere bestemmelser.

(49) Metoder til reduktion af kreditrisikoen bør i stigende grad anerkendes inden for rammerne af bestem-

melser, der skal sikre, at solvensen ikke undermineres som følge af en fejlagtig anerkendelse. Så vidt mu-

ligt bør sædvanlig sikkerhedsstillelse i de enkelte medlemsstater til reduktion af kreditrisikoen indgå i

standardmetoden, men også i andre metoder.

(50) For at sikre, at risiciene og risikoreduktionen som følge af institutters securitiseringsaktiviteter og

investeringer på passende vis afspejles i kapitalkravene til institutter, er det nødvendigt at medtage be-

stemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssigt sund behandling af sådanne aktiviteter og inve-

steringer. Med henblik herpå er der behov for en klar og omfattende definition af securitisering, der dæk-

ker alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i forbindelse med en eksponering eller pulje

af eksponeringer opdeles i trancher. En eksponering, der skaber en direkte betalingsforpligtelse for en

transaktion eller ordning, som anvendes til at finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke betragtes som

en eksponering for en securitisering, selv om transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser

med forskellig rang.

(51) Foruden overvågning, der skal sikre finansiel stabilitet, er der behov for ordninger, der har til formål

at skærpe og udvikle en effektiv overvågning og forebyggelse af potentielle bobler for at sikre en optimal

kapitalallokering på baggrund af de makroøkonomiske udfordringer og mål, navnlig med hensyn til lang-

sigtede investeringer i realøkonomien.

(52) Den operationelle risiko udgør en væsentlig risiko for institutter, som skal dækkes via kapitalgrund-

laget. Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer institutter i Unionen ved at give dem

mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den

operationelle risiko, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Insti-

tutter bør have et passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Da teknikkerne til

måling og forvaltning af den operationelle risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt kontrol-

leres og ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med omkostningerne på forskellige

forretningsområder og anerkendelse af teknikker til risikoreduktion. Der bør i denne forbindelse specielt

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

tages hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse

med den operationelle risiko.

(53) Overvågning af og kontrol med institutters eksponeringer bør indgå som et integreret led i tilsynet

med disse institutter. Hvis et kreditinstituts eksponeringer i alt for høj grad koncentreres på en enkelt kun-

de eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab. En

sådan situation kan anses at være til skade for et instituts solvens.

(54) Når det afgøres, om der er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne kunder og dermed forpligtelser,

der udgør en enkelt risiko, er det vigtigt også at tage hensyn til de risici, der opstår fra en fælles kilde til

væsentlig finansiering, som instituttet selv, dets finansielle gruppe eller dets forbundne parter stiller til

rådighed.

(55) Selv om det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af eksponeringsværdien på den, der anvendes i

forbindelse med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for overvågning af store eksponeringer

uden anvendelse af risikovægtninger eller risikograder. Kreditrisikoreduktionsteknikkerne i forbindelse

med solvensordningen er desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret kreditrisiko. I tilfæl-

de af store eksponeringer er kreditrisikoen ikke veldiversificeret, når der er tale om koncentrationsrisiko i

forbindelse med enkeltkunder. Virkningen af disse teknikker bør derfor være omfattet af beskyttelsesfor-

anstaltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse

af kreditrisikoafdækning med hensyn til store eksponeringer.

(56) Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige så alvorligt som et tab på enhver anden

eksponering, bør sådanne eksponeringer behandles og indberettes på samme måde som alle andre ekspo-

neringer. Der er indført en alternativ kvantitativ grænse for at mindske den uforholdsmæssigt store virk-

ning af en sådan fremgangsmåde for mindre institutter. Endvidere er meget kortsigtede eksponeringer ve-

drørende betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearings-, afviklings- og depo-

neringstjenester for kunder undtaget for at sikre, at de finansielle markeder og den tilhørende infrastruktur

er velfungerende. Disse tjenester dækker f.eks. likviditetsudligning og afregning og lignende aktiviteter,

der sigter mod at lette afregning. De tilknyttede eksponeringer omfatter eksponeringer, der kan være ufor-

udsigelige, og som et kreditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herunder saldi på interbankkonti, der

skyldes kundebetalinger, herunder krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og andre betalinger for

kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.

(57) Det er vigtigt, at interesserne i selskaber, som omgrupperer lån til omsættelige værdipapirer og andre

finansielle instrumenter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), og i selskaber, som inve-

sterer i disse værdipapirer eller instrumenter (investorer), tilpasses. For at opnå dette bør det ekspone-

ringsleverende eller organiserende institut bibeholde en væsentlig interesse i de underliggende aktiver.

Det er derfor vigtigt for eksponeringsleverende eller organiserende institutter, at de bibeholder ekspone-

ringen for risikoen i forbindelse med de pågældende lån. Generelt set bør securitiseringstransaktioner ikke

struktureres således, at man undgår anvendelse af bibeholdelseskravene, navnlig gennem en gebyr- eller

præmieordning eller begge dele. En sådan bibeholdelse bør gælde i alle situationer, hvor det økonomiske

indhold af en securitisering finder anvendelse, uanset hvilke retlige strukturer eller instrumenter der an-

vendes til at opnå dette økonomiske indhold. Navnlig når kreditrisikoen overføres ved securitisering, bør

investorerne først træffe deres beslutninger efter at have udvist rettidig omhu, med henblik på hvilken de

har behov for tilstrækkelige oplysninger om securitiseringerne.

(58) Ved denne forordning fastsættes desuden, at kravet om bibeholdelse ikke må bringes i anvendelse

flere gange. For en given securitisering er det tilstrækkeligt, at det eksponeringsleverende eller organise-

rende institut eller den oprindelige långiver er underlagt kravet. Når securitiseringstransaktioner omfatter

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

andre securitiseringer, der er underliggende eksponeringer, bør bibeholdelseskravet ligeledes kun finde

anvendelse på den securitisering, der ligger til grund for investeringen. Erhvervede fordringer bør ikke

være underlagt bibeholdelseskravet, hvis de opstår i forbindelse med selskabsretlige aktiviteter, hvormed

de overføres eller sælges med nedslag for at finansiere en sådan aktivitet. De kompetente myndigheder

bør anvende risikovægten i tilfælde af manglende overholdelse af securitiseringskrav vedrørende rettidig

omhu og risikostyring hvad angår ikkeuvæsentlige overtrædelser af politikker og procedurer, der er rele-

vante for analysen af de underliggende risici. Kommissionen bør desuden undersøge, hvorvidt undgåelse

af flere anvendelser af bibeholdelseskravet kan medføre praksis, hvor bibeholdelseskravet omgås, og

hvorvidt securitiseringsreglerne håndhæves effektivt af de kompetente myndigheder.

(59) Der bør udvises rettidig omhu for på behørig vis at kunne vurdere risici hidrørende fra securitise-

ringseksponeringer både inden for og uden for handelsbeholdningen. Endvidere bør kravene om rettidig

omhu være forholdsmæssige. De procedurer, der garanterer, at der udvises rettidig omhu, bør bidrage til

at skabe større tillid mellem de eksponeringsleverende eller organiserende institutter og investorerne. Det

er derfor ønskeligt, at den relevante information vedrørende de procedurer, der skal garantere rettidig om-

hu, offentliggøres på behørig vis.

(60) Når et institut påtager sig eksponeringer mod sit moderselskab eller mod andre datterselskaber af det-

te moderselskab, bør forsigtigheden skærpes. Alle institutters eksponeringer af den art bør forvaltes auto-

nomt i overensstemmelse med god forvaltningspraksis og helt uafhængigt af ethvert andet hensyn. Dette

er særlig vigtigt i tilfælde af store eksponeringer og i tilfælde, der ikke kun vedrører koncernintern admi-

nistration eller sædvanlige koncerninterne transaktioner. Kompetente myndigheder bør være særligt op-

mærksomme på sådanne koncerninterne eksponeringer. Disse regler bør dog ikke gælde, når modersel-

skabet er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut, og når de andre datterselskaber er kreditinsti-

tutter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed, når de alle indgår i

et konsolideret tilsyn med kreditinstituttet.

(61) I lyset af kapitalkravsreglernes risikofølsomhed er det ønskeligt regelmæssigt at kontrollere, om de

har væsentlig indflydelse på den økonomiske konjunktur. Kommissionen bør under hensyntagen til bi-

drag fra Den Europæiske Centralbank rapportere om disse aspekter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(62) Kapitalkravene til råvarehandlere, herunder handlere, der i øjeblikket er undtaget fra kravene i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumen-

ter

12)

, bør tages op til revision.

(63) Målet med liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne er både økonomisk og politisk set vig-

tigt for Unionen. Med dette in mente bør kapitalkrav og andre regler, der anvendes i forbindelse med fir-

maer, der opererer på disse markeder, være forholdsmæssige, og de bør ikke unødigt berøre opfyldelsen

af liberaliseringsmålet. Dette mål bør især holdes for øje, når denne forordning tages op til revision.

(64) Institutter, som investerer i resecuritiseringer, bør udvise rettidig omhu også i forbindelse med de un-

derliggende securitiseringer og de underliggende eksponeringer, som ikke selv er securitiseringer, der

som sidste led ligger til grund for resecuritiseringer. Institutter bør vurdere, om eksponeringer i securitise-

ringsprogrammer med kortfristede gældsbreve (ABCP-programmer) udgør eksponeringer mod en resecu-

ritisering, herunder når de optræder i forbindelse med programmer, der erhverver foranstillede trancher i

separate puljer af hele lån, hvor ingen af disse lån er en eksponering mod en securitisering eller en resecu-

ritisering, og hvor »first-loss«-sikringen for hver investering ydes af lånenes sælger. I sidstnævnte situati-

on bør en puljespecifik likviditetsfacilitet normalt ikke anses for at være en eksponering mod en resecuri-

tisering, fordi den svarer til en tranche af en pulje med ét enkelt aktiv (dvs. den relevante pulje af hele

lån), der ikke omfatter nogen eksponeringer mod securitiseringer. Derimod ville en kreditforbedring for

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

hele programmet, som kun dækker nogle af tabene ud over den beskyttelse, sælgeren yder i de forskellige

puljer, generelt udgøre en trancheopdeling af risikoen ved en pulje af mange aktiver, der indeholder

mindst én eksponering mod en securitisering, og som derfor ville være en eksponering mod en resecuriti-

sering. Hvis et sådant program fuldt ud finansierer sig selv med en enkelt kategori af gældsbreve (com-

mercial papers), og hvis enten kreditforbedringen for hele programmet ikke er en resecuritisering, eller

gældsbrevet fuldt ud støttes af det organiserende institut, så det reelt er den, der har investeret i gældsbre-

vet, der eksponeres mod det organiserende kreditinstituts misligholdelsesrisiko, i stedet for de underlig-

gende puljer eller aktiver, så bør et sådant gældsbrev dog generelt ikke anses for at være en eksponering

mod en resecuritisering.

(65) Bestemmelserne om forsigtighedsbaseret værdiansættelse i forbindelse med handelsbeholdningen

bør finde anvendelse på alle instrumenter opgjort til dagsværdi i og uden for institutters handelsbehold-

ning. Det bør præciseres, at i de tilfælde, hvor anvendelsen af forsigtig værdiansættelse resulterer i en la-

vere regnskabsmæssig værdi end den reelt bogførte, bør den absolutte værdi af forskellen fratrækkes i ka-

pitalgrundlaget.

(66) Institutter bør frit kunne vælge, om de for securitiseringspositioner, der i henhold til denne forord-

ning tildeles en risikovægt på 1250 %, anvender et kapitalkrav eller fratrækker dem i egentlige kernekapi-

talposter, uanset om det er positioner i eller uden for handelsbeholdningen.

(67) Eksponeringsleverende eller organiserende institutter bør ikke kunne omgå forbuddet mod implicit

støtte ved at anvende deres handelsbeholdning til ydelse af sådan støtte.

(68) Uden at det berører de oplysninger, som udtrykkeligt kræves i denne forordning, er formålet med

oplysningspligten at give markedsdeltagerne præcise og fyldestgørende oplysninger om de enkelte insti-

tutters risikoprofil. Hvis det til opfyldelse af denne målsætning er nødvendigt, bør det derfor være et krav,

at institutter videregiver yderligere oplysninger, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordning. Sam-

tidig bør de kompetente myndigheder være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en formodning om, at

oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne oplysninger

videregives.

(69) Hvis der ved en ekstern kreditvurdering af en securitiseringsposition tages højde for en kreditrisi-

koafdækning, som instituttet selv har stillet til rådighed, bør instituttet ikke kunne drage fordel af den de-

raf følgende lavere risikovægt. Securitiseringspositionen bør ikke fratrækkes i kapitalen, hvis der er andre

muligheder for at bestemme en risikovægt svarende til den reelle risiko forbundet med positionen, som

ikke tager højde for denne kreditrisikoafdækning.

(70) Da der i den seneste tid har været konstateret mangler i de interne modeller til beregning af kapital-

kravene i relation til markedsrisikoen, bør standarden hæves. Navnlig bør indregningen af risici udvides

vedrørende kreditrisiciene i handelsbeholdningen. Endvidere bør der i kapitalkravene indgå en kompo-

nent, der tager højde for krisesituationer, for at stramme kapitalkravene, når markedsforholdene forringes,

og for at mindske risikoen for en procyklisk udvikling. Institutter bør også gennemføre omvendte stres-

stests for at undersøge, hvilke scenarier der kunne true instituttets eksistens, medmindre det kan påvises,

at en sådan test er overflødig. Som følge af de vanskeligheder, der i den seneste tid har været ved at be-

regne risikoen i forbindelse med securitiseringspositioner på basis af interne modeller, bør anerkendelse

af institutters modellering af securitiseringsrisici til at beregne kapitalkrav i handelsbeholdningen begræn-

ses, og der bør i stedet indføres standardiserede kapitalkrav til securitiseringspositioner i handelsbehold-

ningen.

(71) Denne forordning fastsætter begrænsede undtagelser for visse korrelationshandelsaktiviteter, i over-

ensstemmelse med hvilke et institut kan få tilladelse af sine tilsynsmyndighed til at beregne et samlet ka-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

pitalkrav, hvis en række strenge betingelser er opfyldt. I sådanne tilfælde bliver instituttet pålagt at under-

lægge disse aktiviteter et kapitalkrav, som svarer til det højeste af kapitalkravene i overensstemmelse med

denne internt udviklede metode og 8 % af kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko i overens-

stemmelse med standardmålemetoden. Der bør ikke være krav om at underlægge disse eksponeringer ka-

pitalkravet ved forøget risiko, men de skal dog medregnes både i value-at-risk-værdien og value-at-risk-

værdien i stresssituationer.

(72) I lyset af arten og størrelsen af de uventede tab, som institutter måtte konstatere under den finansielle

og økonomiske krise, er det nødvendigt yderligere at forbedre kvaliteten og harmoniseringen af det kapi-

talgrundlag, som institutter skal have. Heri bør blandt andet indgå en ny definition af de kernekapitalpo-

ster, der er til rådighed til at opfange uventede tab, efterhånden som de opstår, en bedre definition af hy-

bridkapital og ensartede forsigtighedsjusteringer af kapitalgrundlaget. Det er også nødvendigt at hæve ka-

pitalgrundlaget væsentligt og indføre nye kapitalprocenter med fokus på de centrale kapitalgrundlagspo-

ster, der er til rådighed til at opfange tab, efterhånden som de opstår. Det forventes, at institutter, hvis

aktier er optaget til handel på et reguleret marked, skal opfylde deres kapitalkrav til kernekapitalposterne

med alene sådanne aktier, der opfylder strenge kriterier for kernekapitalinstrumenter og instituttets synli-

ge reserver. For at tage behørigt hensyn til de forskellige retlige former, som institutter i Unionen drives

under, bør de strenge kriterier for kernekapitalinstrumenterne sikre, at kernekapitalinstrumenterne for in-

stitutter, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er af højeste kvalitet. Dette bør ikke

hindre institutter i at foretage mange flere udlodninger fra aktier med differentierede stemmerettigheder

eller uden stemmerettigheder end fra aktier med en relativt større stemmevægt, forudsat at de strenge kri-

terier for egentlige kernekapitalinstrumenter opfyldes, uanset stemmevægt, herunder kriterierne for fleksi-

ble udbetalinger, og forudsat at en eventuel udlodning foretages for alle de aktier, som det pågældende

institut har udstedt.

(73) Handelsfinansieringseksponeringer er af forskelligartet karakter, men har bl.a. det til fælles, at de er

på små beløb, har kort løbetid og har en identificerbar kilde til tilbagebetaling. De er baseret på bevægel-

ser af varer og tjenesteydelser, som understøtter realøkonomien og i de fleste tilfælde hjælper små virk-

somheder med at opfylde deres daglige behov, hvorved der skabes økonomisk vækst og arbejdspladser.

De ind- og udgående pengestrømme matcher som regel hinanden, og likviditetsrisikoen er derfor begræn-

set.

(74) Det er hensigtsmæssigt, at EBA ajourfører en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver

medlemsstat, der kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. EBA bør lade ikkestatsstøtteinstru-

menter, der er udstedt efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, og som ikke opfylder kriterierne i

forordningen, udgår af listen og bør offentliggøre dette. Hvis de instrumenter, som EBA har ladet udgå af

listen, fortsat anerkendes efter EBA's offentliggørelse, bør EBA fuldt ud udøve sine beføjelser, navnlig de

fastsatte beføjelser i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1093/2010 vedrørende overtrædelse af EU-retten. Det

skal erindres, at en tretrinsmekanisme finder anvendelse for at sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion

i tilfælde, hvor der er tale om ukorrekt eller utilstrækkelig anvendelse af EU-retten, hvorved EBA for det

første har beføjelse til at foretage en undersøgelse af nationale myndigheders påståede ukorrekte eller util-

strækkelige anvendelse af EU-retten i forbindelse med tilsyn, hvilket afsluttes med en henstilling. Hvis

den kompetente nationale myndighed ikke følger henstillingen, har Kommissionen for det andet beføjelse

til at afgive en formel udtalelse under hensyn til EBA's henstilling, hvori den kræver, at den kompetente

myndighed gennemfører de tiltag, der er nødvendige for at sikre overholdelse af EU-retten. I ekstraordi-

nære tilfælde, hvor den berørte kompetente myndighed vedholdende undlader at gennemføre tiltag, har

EBA for det tredje beføjelse til som sidste udvej at vedtage afgørelser, der rettes til individuelle finansie-

ringsinstitutter. Der mindes desuden om, at Kommissionen i henhold til artikel 258 i TEUF har beføjelse

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

til at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol, hvis den finder, at en medlemsstat ikke har

opfyldt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne.

(75) Denne forordning bør ikke påvirke de kompetente myndigheders evne til at fastholde den forudgåen-

de godkendelsesproces i forbindelse med kontrakterne om hybride kernekapital- og supplerende kapitalin-

strumenter. I disse tilfælde bør sådanne kapitalinstrumenter kun beregnes i forhold til instituttets hybride

kernekapital eller supplerende kapital, når disse godkendelsesprocesser er tilendebragt.

(76) For at styrke markedsdisciplinen og øge den finansielle stabilitet er det nødvendigt at indføre mere

detaljerede krav om videregivelse af formen og arten af lovpligtig kapital og de forsigtighedsjusteringer,

der er foretaget for at sikre, at investorer og indskydere er tilstrækkeligt informeret om institutters sol-

vens.

(77) De kompetente myndigheder skal desuden have kendskab til omfanget, i det mindste i aggregeret

form, af genkøbsaftaler, værdipapirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler. Disse op-

lysninger bør sendes til de kompetente myndigheder. For at styrke markedsdisciplinen bør der være mere

detaljerede krav om offentliggørelse af oplysninger om genkøbsaftaler og sikret finansiering.

(78) Den nye definition af kapital og krav til lovpligtig kapital bør indføres således, at der tages hensyn

til, at udgangspunktet og forholdene varierer på nationalt plan, og således at de indledningsvise afvigelser

omkring de nye standarder indsnævres i overgangsperioden. For at sikre passende kontinuitet i kapital-

grundlaget vil der i overgangsperioden gælde en undtagelsesklausul for instrumenter, der er udstedt før

denne forordnings anvendelsesdato i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse

med statsstøttereglerne. Afhængighed af statsstøtte bør begrænses mest muligt i fremtiden. Denne forord-

ning bør dog, i det omfang statsstøtte viser sig nødvendig i visse situationer, fastsætte en ramme til hånd-

tering af sådanne situationer. Denne forordning bør navnlig præcisere behandlingen af kapitalgrundlags-

instrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereg-

lerne. Institutters mulighed for at drage fordel af en sådan behandling bør være underlagt strenge betingel-

ser. I det omfang en sådan behandling gør det muligt at fravige de nye kriterier for kvaliteten af kapital-

grundlagsinstrumenter, bør disse fravigelser desuden i videst muligt omfang begrænses. Behandlingen af

eksisterende kapitalinstrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmel-

se med statsstøttereglerne bør klart skelne mellem de kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i denne

forordning, og dem, der ikke gør det. Der bør derfor fastsættes passende overgangsbestemmelser i denne

forordning for sidstnævnte tilfælde.

(79) I henhold til direktiv 2006/48/EF skulle kreditinstitutter indtil den 31. december 2011 have et kapi-

talgrundlag på ikke under et vist minimumsbeløb. Da banksektoren endnu ikke har overvundet følgerne af

den finansielle krise, og da BCBS har forlænget overgangsordningerne vedrørende kapitalkrav, bør der

genindføres en lavere grænse i en begrænset periode, indtil der er blevet akkumuleret et tilstrækkeligt ka-

pitalgrundlag i overensstemmelse med overgangsordningen for kapitalgrundlag i denne forordning, der

vil blive indført gradvis fra denne forordnings anvendelsesdato til 2019.

(80) For koncerner, der i betydeligt omfang driver bank- eller investeringsvirksomhed og forsikringsvirk-

somhed, er der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supple-

rende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglome-

rat

13)

om finansielle konglomerater blevet fastsat særlige bestemmelser vedrørende dobbelttælling af kapi-

tal. Direktiv 2002/87/EF er baseret på internationalt anerkendte principper for håndtering af risiko i for-

skellige sektorer. Denne forordning styrker den måde, hvorpå disse regler om finansielle konglomerater

finder anvendelse på koncerner af banker og investeringsselskaber, og sikrer, at de anvendes konsistent

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

og sammenhængende. Eventuelle yderligere nødvendige ændringer vil blive behandlet, når direktiv

2002/87/EF tages op til revision, hvilket forventes at ske i 2015.

(81) Finanskrisen har vist, at institutter i stort omfang undervurderede modpartskreditrisikoen i forbindel-

se med over the counter-derivater (OTC-derivater). Dette fik G20 til i september 2009 at kræve, at flere

OTC-derivater skulle cleares gennem en central modpart (CCP). Desuden anmodede G20 om, at de OTC-

derivater, der ikke kan cleares centralt, underkastes højere kapitalgrundlagskrav på grund af den højere

risiko, der er forbundet med dem.

(82) Som reaktion på G20's anmodning foretog BCBS som led i Basel III-regelsættet væsentlige ændrin-

ger i modpartsrisikoordningen. Basel III-regelsættet forventes i væsentlig grad at øge kapitalgrundlags-

kravene i tilknytning til institutters OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner og at skabe væ-

sentlige incitamenter for institutter til at anvende CCP'er. Basel III-regelsættet forventes også at skabe

yderligere incitamenter til at styrke risikostyringen ved eksponeringer mod modpartsrisiko og at ændre

den nuværende ordning for behandling af eksponeringer mod modpartskreditrisiko i tilknytning til

CCP'er.

(83) Institutter bør have et supplerende kapitalgrundlag på grund af den kreditværdijusteringsrisiko, som

OTC-derivater udgør. Institutter bør også anvende en højere aktivværdikorrelation ved beregningen af ka-

pitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisikoeksponeringer i forbindelse med OTC-derivat- og vær-

dipapirfinansieringstransaktioner over for visse finansieringsinstitutter. Institutter bør også pålægges at

forbedre målingen og styringen af modpartskreditrisiko væsentligt ved at tage bedre hensyn til »wrong

way«-risiko, højt gearede modparter og sikkerhedsstillelse, ligesom der bør ske forbedringer inden for

backtesting og stresstest.

(84) Handelseksponeringer mod CCP'er nyder normalt godt af den multilaterale netting- og tabsdelings-

ordning, som CCP'er har. Følgelig er de forbundet med en meget lille modpartskreditrisiko og bør derfor

være omfattet af et meget lille kapitalgrundlagskrav. Samtidig bør dette krav være positivt, således at det

sikres, at institutter følger og overvåger deres eksponeringer mod CCP'er som led i god risikostyring, og

for at afspejle, at heller ikke handelseksponeringer mod CCP'er er uden risiko.

(85) En CCP's misligholdelsesfond er en ordning, der gør det muligt at dele (sprede) tab blandt CCP-clea-

ringmedlemmerne. Den anvendes, hvis de tab, der konstateres af CCP'en som følge af et clearingmedlems

misligholdelse, er større end margenerne og bidragene til misligholdelsesfonden indbetalt af det pågæl-

dende clearingmedlem og eventuelle andre beskyttelsesmekanismer, CCP'en kan anvende, før de øvrige

clearingmedlemmers bidrag til misligholdelsesfonden tages i anvendelse. På grund af denne risiko er

tabsrisikoen i tilknytning til eksponeringer mod misligholdelsesfonde større end den, der forbindes med

handelseksponeringer. Denne type eksponeringer bør derfor være omfattet af et højere kapitalgrundlags-

krav.

(86) En CCP's »hypotetiske kapital« bør være en variabel, der er nødvendig for at bestemme kapital-

grundlagskravet for et clearingmedlems eksponeringer i tilknytning til dets bidrag til en CCP's mislighol-

delsesfond. Den bør ikke anses for at være noget andet. Særlig bør den ikke anses for at være den kapital,

som den kompetente myndighed pålægger en CCP at have.

(87) Den ændrede behandling af modpartskreditrisiko og særlig indførelsen af højere kapitalgrundlags-

krav for bilaterale derivatkontrakter for at afspejle den højere risiko, som sådanne kontrakter udgør for det

finansielle system, udgør en integrerende del af Kommissionens indsats for at skabe effektive, sikre og

sunde derivatmarkeder. Denne forordning supplerer derfor Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

14)

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

(88) Kommissionen bør gennemgå de relevante undtagelser for store eksponeringer senest den 31. decem-

ber 2015. Afhængigt af resultatet af denne gennemgang bør medlemsstaterne fortsat kunne træffe afgørel-

se om undtagelse af visse store eksponeringer fra disse regler i en tilstrækkelig lang overgangsperiode. På

baggrund af det udførte arbejde i forbindelse med forberedelsen af og forhandlingerne om Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF,

2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenka-

pitalen, store eksponeringer, tilsynsordninger og krisestyring

15)

og under hensyntagen til den internationa-

le udvikling og EU-udviklingen på dette område, bør Kommissionen undersøge, hvorvidt disse undtagel-

ser fortsat bør anvendes skønsmæssigt eller mere generelt, og om, hvorvidt risiciene i forbindelse med

disse eksponeringer imødegås med andre effektive midler, der er fastsat i denne forordning.

(89) For at sikre, at de kompetente myndigheders undtagelser for eksponeringer ikke bringer sammen-

hængen i de permanente ensartede bestemmelser i denne forordning i fare efter en overgangsperiode, bør

de kompetente myndigheder, hvis der ikke foreligger et resultat af ovennævnte undersøgelser, høre EBA

om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt fortsat at gøre undtage visse eksponeringer.

(90) I årene op til finanskrisen opbyggede institutter en overdreven grad af eksponeringer i forhold til de-

res kapitalgrundlag (gearing). Under finanskrisen tvang tab og finansieringsproblemer institutter til at be-

grænse deres gearing væsentligt i løbet af kort tid. Dette forstærkede det nedadgående pres på prisen på

aktiver og skabte yderligere tab for både institutter, hvilket igen førte til yderligere fald i værdien af deres

kapitalgrundlag. Denne onde cirkel medførte i sidste ende, at der var færre kreditmuligheder til rådighed

for realøkonomien, og at krisen blev længerevarende og mere alvorlig.

(91) Det er afgørende vigtigt med risikobaserede kapitalgrundlagskrav for at sikre et tilstrækkeligt kapi-

talgrundlag til dækning af uventede tab. Krisen har imidlertid vist, at disse krav alene ikke er tilstrækkeli-

ge til at forhindre institutter i at påtage sig en overdreven og uholdbar gearingsrisiko.

(92) I september 2009 afgav G20-lederne et løfte om, at der skulle udarbejdes internationale regler med

henblik på at modvirke overdreven gearing. I den forbindelse støttede de indførelsen af en gearingsgrad

som en supplerende foranstaltning til Basel II-regelsættet.

(93) I december 2010 offentliggjorde BCBS retningslinjer, hvori metoden til beregning af gearingsgraden

er fastlagt. Heri er indeholdt bestemmelser om en observationsperiode fra den 1. januar 2013 til den 1.

januar 2017, i hvilken gearingsgraden, dens komponenter og dens reaktion i forhold til det risikobaserede

krav vil blive overvåget. På grundlag af resultaterne af observationsperioden har BCBS til hensigt at fore-

tage eventuelt nødvendige endelige justeringer af definitionen og kalibreringen af gearingsgraden i første

halvdel af 2017 med henblik på at gå over til et bindende krav den 1. januar 2018 på basis af en passende

fornyet gennemgang og kalibrering. Ifølge BCBS' retningslinjer er gearingsgraden og dens komponenter

desuden omfattet af oplysningspligt fra den 1. januar 2015.

(94) Gearingsgraden er et nyt værktøj for Unionen til regulering og tilsyn. I overensstemmelse med inter-

nationale aftaler bør den i første omgang indføres som et supplerende element, der kan anvendes på de

enkelte institutter, når tilsynsmyndighederne ønsker det. Den rapporteringspligt, institutter er pålagt, skul-

le gøre det muligt at gennemføre en fornyet gennemgang og kalibrering med henblik på at gå over til et

bindende tal for gearingsgraden i 2018.

(95) Ved gennemgangen af virkningen af gearingsgraden på forskellige forretningsmodeller bør der sær-

lig tages hensyn til forretningsmodeller, der anses for at indebære en lav risiko, f.eks. lån mod pant i fast

ejendom og specialfinansiering for regionale eller lokale myndigheder og offentlige enheder. På grundlag

af de modtagne oplysninger og resultaterne af tilsynskontrollen i observationsperioden bør EBA i samar-

bejde med de kompetente myndigheder udarbejde en klassificering af forretningsmodeller og risici. På

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

grundlag af en passende analyse og under hensyntagen til historiske data eller stressscenarier i betragt-

ning, bør det vurderes, hvilke niveauer af gearingsgrad der er tilstrækkelige til at sikre de respektive for-

retningsmodellers modstandsdygtighed, og hvorvidt disse niveauer af gearingsgrad bør opstilles som

tærskler eller intervaller. Efter observationsperioden og kalibreringen af de respektive niveauer af gearin-

gsgrad og på grundlag af vurderingen kan EBA offentliggøre en passende statistisk oversigt over gearin-

gsgraden, bl.a. med gennemsnits- og standardafvigelser. Efter vedtagelsen af krav til gearingsgraden bør

EBA offentliggøre en passende statistisk oversigt over gearingsgraden, bl.a. med gennemsnits- og stan-

dardafvigelser, i forhold til de identificerede kategorier af institutter.

(96) Institutter bør overvåge niveauet af og ændringerne i gearingsgrad samt gearingsrisikoen som led i

processen til vurdering af den interne kapital. En sådan overvågning bør indgå i tilsynskontrolprocessen.

De kompetente myndigheder bør navnlig efter ikrafttrædelsen af kravene til gearingsgraden overvåge ud-

viklingen i forretningsmodellen og den tilsvarende risikoprofil for at sikre en ajourført og passende klassi-

ficering af institutter.

(97) Gode ledelsesstrukturer, gennemsigtighed og offentliggørelse er vigtige for forsvarlige aflønningspo-

litikker. For at markedet kan få tilstrækkelig indsigt i deres aflønningsstrukturer og de tilhørende risici,

bør institutter offentliggøre detaljerede oplysninger om deres aflønningspolitik og -praksis og, af hensyn

til fortroligheden, de samlede beløb for de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kredit-

instituttets eller investeringsselskabets risikoprofil. Disse oplysninger bør gøres tilgængelige for alle inte-

ressenter. Disse særlige krav bør ikke berøre mere generelle offentliggørelseskrav vedrørende aflønnings-

politikker, der gælder horisontalt på tværs af sektorer. Desuden bør medlemsstaterne kunne kræve, at in-

stitutter giver mere detaljerede oplysninger om aflønning.

(98) Anerkendelse af et kreditvurderingsbureau som et eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) bør ikke

medføre øget afskærmning af et marked, som i forvejen domineres af tre store virksomheder. EBA og

ESCB-centralbankerne bør, uden at gøre processen lettere eller slække på kravene, sørge for, at flere kre-

ditvurderingsbureauer anerkendes som ECAI'er som en metode til at åbne markedet for andre virksomhe-

der.

(99) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

16)

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-

nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger

17)

bør i alle enkeltheder finde anvendelse på behand-

lingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning.

(100) Institutter bør have en diversificeret buffer af likvide aktiver, som de kan anvende til at dække likvi-

ditetsbehov i tilfælde af kortvarig likviditetsstress. Da det ikke på forhånd er muligt at vide med sikker-

hed, hvilke specifikke aktiver inden for hver aktivklasse der kan blive udsat for chok, er det hensigtsmæs-

sigt at fremme en diversificeret likviditetsbuffer af høj kvalitet sammensat af forskellige aktivkategorier.

En koncentration af aktiver og overdreven afhængighed af markedslikviditet skaber systemiske risici for

den finansielle sektor og bør undgås. Der bør derfor tages hensyn til en bred vifte af kvalitetsaktiver i den

indledende observationsperiode, som skal anvendes til udarbejdelse af en definition af likviditetsdækning-

skrav. Ved fastlæggelsen af en standarddefinition af likvide aktiver bør i det mindste statsobligationer og

særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer handlet på gennemsigtige marke-

der med en løbende omsætning kunne forventes at blive betragtet som aktiver af særdeles høj likviditet og

kreditkvalitet. Det vil også være hensigtsmæssigt, at aktiver omfattet af artikel 416, stk. 1, litra a)-c), uden

begrænsning indgår i bufferen. Når institutter anvender likviditetsbeholdningen, bør de udarbejde en plan

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

for at genopbygge deres beholdning af likvide aktiver, og de kompetente myndigheder bør sikre, at planen

er tilstrækkelig og bliver gennemført.

(101) Beholdningen af likvide aktiver bør til enhver tid være til rådighed til at dække udgående likvidi-

tetsstrømme. Niveauet for behovet for likviditet i tilfælde af kortvarig likviditetsstress bør fastsættes på en

standardiseret måde, så det sikres, at der findes en ensartet soliditetsstandard, og at konkurrencevilkårene

er ens. Det bør sikres, at en sådan standardiseret fastsættelse ikke har utilsigtede konsekvenser for finans-

markederne, långivningen og den økonomiske vækst, også under hensyn til institutters forskellige forret-

nings- og investeringsmodeller og finansieringsmiljøerne i Unionen. Likviditetsdækningskravet bør der-

for være omfattet af en observationsperiode. På grundlag af observationerne og støttet af rapporterne fra

EBA bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt for rettidigt at indføre et detalje-

ret og harmoniseret likviditetsdækningskrav i Unionen. Med henblik på at sikre global harmonisering in-

den for regulering af likviditet bør enhver delegeret retsakt om indførelse af likviditetsdækningskravet in-

deholde et krav, der svarer til den likviditetsdækningsgrad, der er fastsat i de endelige internationale reg-

ler om måling af, standarder for og overvågning af likviditetsrisikoen fra BCBS, under hensyntagen til de

særlige EU-forhold og nationale forhold.

(102) Med henblik herpå bør EBA i observationsperioden analysere og vurdere bl.a., om det er hensigts-

mæssigt med en tærskel på 60 % for likvide aktiver på niveau 1, et loft på 75 % for indgående penge-

strømme i forhold til udgående pengestrømme og en indfasning af et likviditetsdækningskrav på 60 % fra

1. januar 2015, der gradvist skal stige til 100 %. Ved vurderingen af og rapporteringen om standarddefini-

tioner af beholdningen af likvide aktiver bør EBA tage hensyn til BCBS' definition af likvide højkvalitets-

aktiver som grundlag for sin analyse under hensyntagen til de særlige EU-forhold og nationale forhold.

EBA bør identificere de valutaer, hvor institutterne, der er etablerede i Unionens, har et behov for likvide

aktiver, der overstiger de disponible likvide aktiver i den pågældende valuta, men bør også hvert år under-

søge, om der bør anvendes undtagelser, bl.a. dem, der er fastsat i denne forordning. Desuden bør EBA

hvert år vurdere, om der bør fastsættes yderligere betingelser for anvendelse af sådanne undtagelser og

undtagelser, der allerede er fastsat i denne forordning, af institutter, der er etablerede i Unionen, eller om

de gældende betingelser bør revideres. EBA bør forelægge resultaterne af sin analyse i en årsrapport til

Kommissionen.

(103) EBA bør med henblik på at øge effektiviteten og mindske den administrative byrde indføre en sam-

menhængende indberetningsordning på grundlag af harmoniserede standarder for de likviditetskrav, der

bør finde anvendelse i hele Unionen. Med henblik herpå bør EBA udarbejde ensartede indberetningsfor-

mater og it-løsninger, der tager hensyn til bestemmelserne i denne forordning og direktiv 2013/36/EU.

Indtil datoen for anvendelsen af de fulde likviditetskrav bør institutter fortsat opfylde deres nationale ind-

beretningskrav.

(104) EBA bør i samarbejde med ESRB udstikke retningslinjer om principperne for anvendelse af likvide

aktiver i en stresssituation

(105) Man bør ikke gå ud fra, at institutter vil få likviditetsstøtte fra andre institutter tilhørende samme

koncern, hvis de får vanskeligheder med at opfylde deres betalingsforpligtelser. De kompetente myndig-

heder bør dog under strenge betingelser og med særskilt samtykke fra alle de involverede kompetente

myndigheder kunne dispensere fra anvendelsen af likviditetskravet på individuelle institutter og lade disse

institutter være omfattet af et konsolideret krav, så institutterne kan styre deres likviditet centralt på kon-

cern- eller koncerndelniveau.

(106) Hvis der ikke gives dispensation, bør likviditetsstrømme mellem to institutter, der tilhører samme

koncern og er underlagt konsolideret tilsyn, når likviditetskravet bliver en bindende foranstaltning, på

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

samme måde kun indrømmes præferencesatser for ind- og udgående pengestrømme i de tilfælde, hvor alle

de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er på plads. En sådan særlig fortrinsbehandling bør defineres

snævert og være knyttet til opfyldelse af en række strenge og objektive betingelser. Særbehandling af en

given koncernintern pengestrøm bør opnås på grundlag af en metode med objektive kriterier og parame-

tre, så der kan fastsættes specifikke niveauer for ind- og udgående pengestrømme mellem instituttet og

modparten. På grundlag af observationerne og støttet af rapporten fra EBA bør Kommissionen, hvis det er

relevant og som en del af den delegerede retsakt, som den skal vedtage i henhold til nærværende forord-

ning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet, have beføjelse til at vedtage delegerede rets-

akter med henblik på at fastsætte denne særlige koncerninterne behandling, metoden og de objektive kri-

terier, som de er knyttet til, samt fælles beslutningsregler for vurdering af disse kriterier.

(107) Obligationer, der udstedes af National Asset Management Agency (NAMA) i Irland, er af særlig

betydning for genopretningen af den irske banksektor, og udstedelsen heraf er på forhånd blevet godkendt

af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen som statsstøtte som en støtteforanstaltning, der indfø-

res for at fjerne giftige aktiver fra visse kreditinstitutters balance. Udstedelsen af sådanne obligationer,

som Kommissionen og ECB støtter som en overgangsforanstaltning, indgår som et integreret led i om-

struktureringen af det irske banksystem. Sådanne obligationerne garanteres af den irske regering og aner-

kendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder. Kommissionen bør indføre specifikke mekanis-

mer for anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige aktiver, som er udstedt eller garanteret af

enheder med EU-statsstøttegodkendelse, som en del af den delegerede retsakt, den skal vedtage i henhold

til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet. I den sammenhæng bør

Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdækningskrav i overensstemmelse

med denne forordning, bør have tilladelse til indtil december 2019 at medtage højt prioriterede NAMA-

obligationer som aktiver af særdeles høj likviditets- og kreditkvalitet.

(108) Tilsvarende er udstedelse af obligationer fra det spanske porteføljeadministrationsselskab af særlig

betydning for genopretningen af den spanske banksektor og støttes af Kommissionen og ECB som en

overgangsforanstaltning, der indgår som en integrerende del af omstruktureringen af det spanske banksy-

stem. Da deres udstedelse er fastlagt i det aftalememorandum om konditionalitet i finanssektoren, som

Kommissionen og de spanske myndigheder undertegnede den 23. juli 2012, og da overdragelse af aktiver

kræver Kommissionens godkendelse som en statsstøtteforanstaltning, der indføres for at fjerne værdifor-

ringende aktiver fra visse kreditinstitutters balance, og i den udstrækning de garanteres af den spanske

regering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder Kommissionen bør indføre spe-

cifikke mekanismer for anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige aktiver, som er udstedt

eller garanteret af enheder med EU-statsstøttegodkendelse som en del af den delegerede retsakt, den skal

vedtage i henhold til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet. I den

sammenhæng bør Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdækningskravet i

overensstemmelse med denne forordning, bør have tilladelse til indtil mindst december 2023 at medtage

højt prioriterede obligationer fra det spanske porteføljeadministrationsselskab som aktiver af særdeles høj

likviditets- og kreditkvalitet.

(109) På grundlag af de rapporter, som EBA skal forelægge, bør Kommissionen ved udarbejdelsen af den

delegerede retsakt om likviditetskrav i henhold til artikel 460 desuden overveje, om højt prioriterede obli-

gationer, der udstedes af juridiske enheder svarende til NAMA i Irland eller det spanske porteføljeadmini-

strationsselskab, som er oprettet med samme formål og er af særlig betydning for genopretningen af ban-

ker i andre medlemsstater, skal indrømmes en sådan behandling, i den udstrækning de garanteres af den

pågældende medlemsstats centralregering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndighe-

der.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

(110) EBA bør ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på

at fastsætte metoder til måling af supplerende udgående pengestrømme, overveje en standardmetode, der

tager hensyn til historiske data, som en sådan målemetode.

(111) Indtil en net stable funding ratio (NSFR) er indført som en bindende minimumsstandard, bør insti-

tutterne overholde en generel finansieringsforpligtelse. Den generelle finansieringsforpligtelse bør ikke et

krav til ratio. Hvis der indtil indførelsen af NSFR indføres en stable funding ratio som en minimumsstan-

dard ved en national bestemmelse, bør institutterne overholde denne minimumsstandard.

(112) Ud over hensynet til de kortfristede likviditetsbehov bør institutter også skabe finansieringsstruktu-

rer, der er stabile på længere sigt. I december 2010 blev der i BCBS opnået enighed om, at net stable

funding ratio (NSFR) skal sættes til en minimumsstandard senest den 1. januar 2018, og at BCBS vil ind-

føre strenge rapporteringsprocedurer for at overvåge denne ratio i en overgangsperiode og fortsat vil hol-

de øje med virkningerne af disse standarder på finansmarkederne, långivningen og den økonomiske vækst

og om nødvendigt gribe ind over for utilsigtede konsekvenser. BCBS besluttede således, at NSFR vil væ-

re omfattet af en observationsperiode og en revisionsklausul. I den forbindelse bør EBA på grundlag af

den i henhold til denne forordning krævede rapportering evaluere, hvordan et krav om stabil finansiering

skal udformes. Med udgangspunkt i denne evaluering bør Kommissionen aflægge rapport til Europa-Par-

lamentet og Rådet med egnede forslag til, hvordan et sådant krav kan indføres senest i 2018.

(113) Svagheder i ledelsen i en række institutter har været en medvirkende årsag til overdreven og ufor-

sigtig risikotagning i banksektoren, som har resulteret i flere institutters konkurs og systemiske proble-

mer.

(114) For at lette overvågningen af institutternes praksis for selskabsledelse og forbedre markedsdiscipli-

nen bør institutter offentliggøre oplysninger om deres ledelsessystemer. Deres ledelsesorganer bør god-

kende og offentliggøre en erklæring, hvoraf det over for offentligheden bekræftes, at disse systemer er

tilstrækkelige og effektive.

(115) For at tage højde for den forskelligartede karakter af forretningsmodellerne for institutter på det ind-

re marked bør visse langsigtede strukturelle krav såsom NSFR og gearingsgraden underkastes en nøje

vurdering med henblik på at fremme en bred vifte af solide bankstrukturer, som har været og bør fortsætte

med at være til gavn for Unionens økonomi.

(116) Et løbende udbud af finansielle tjenesteydelser til private og virksomheder forudsætter en stabil fi-

nansieringsstruktur. De langsigtede finansieringsstrømme i de bankbaserede finansielle systemer i mange

medlemsstater kan generelt være af en anden beskaffenhed end dem, der findes på andre internationale

markeder. Hertil kommer, at der i medlemsstaterne kan have udviklet sig særlige finansieringsstrukturer

med henblik på at tilvejebringe stabil finansiering af langfristede investeringer, herunder decentrale bank-

strukturer til formidling af likviditet eller specialiserede realkreditværdipapirer, der handles på meget li-

kvide markeder og er et eftertragtet langsigtet investeringsobjekt. Disse strukturelle faktorer bør overvejes

nøje. Det er med henblik herpå afgørende, at EBA og ESRB, når de internationale standarder er færdig-

gjort, på grundlag af de i henhold til denne forordning krævede indberetninger vurderer, hvordan et krav

om stabil finansiering bør udformes, under fuld hensyntagen til de forskelligartede finansieringsstrukturer

på bankmarkedet i Unionen.

(117) For at sikre en gradvis konvergens mellem kapitalgrundlaget og de justeringer, der anvendes på de-

finitionen af kapitalgrundlag i Unionen og på definitionen af kapitalgrundlag som fastlagt i denne forord-

ning i en overgangsperiode, bør indfasningen af denne forordnings kapitalgrundlagskrav ske gradvist. Det

er af afgørende betydning at sikre, at denne indfasning er i overensstemmelse med de forbedringer, som

medlemsstaterne senest har foretaget af det krævede kapitalgrundlagsniveau og af definition af kapital-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

grundlaget i medlemsstaterne. I den forbindelse bør de kompetente myndigheder i overgangsperioden in-

den for fastsatte nedre og øvre grænser bestemme, hvor hurtigt det krævede kapitalgrundlagsniveau og de

justeringer, der er fastlagt i denne forordning, skal indføres.

(118) For at muliggøre en smidig overgang fra de indbyrdes afvigende forsigtighedsjusteringer, der i øje-

blikket anvendes i medlemsstaterne, til det sæt forsigtighedsjusteringer, der er fastlagt i denne forordning,

bør de kompetente myndigheder i en overgangsperiode kunne fortsætte med at kræve, at institutter i be-

grænset omfang foretager forsigtighedsjusteringer, der ikke er i overensstemmelse med denne forordning.

(119) For at sikre, at institutter har tilstrækkelig tid til at opfylde de nye krævede niveauer for og definiti-

oner af kapitalgrundlaget, bør en række kapitalinstrumenter, der ikke opfylder definitionen af kapital-

grundlaget som fastsat i denne forordning, udfases mellem den 1. januar 2013 og den 31. december 2021.

Desuden bør visse instrumenter indskudt af centralregeringer kunne medregnes fuldt ud som kapital-

grundlag i en begrænset periode. Endvidere bør overkurs ved emission i forbindelse med poster, der blev

betragtet som kapitalgrundlag i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv

2006/48/EF, under visse omstændigheder betragtes som egentlig kernekapital.

(120) For at sikre gradvis konvergens hen imod ensartede regler for institutternes pligt til at forsyne mar-

kedsdeltagerne med nøjagtige og omfattende oplysninger om institutternes risikoprofil bør kravene om

oplysningspligt indføres gradvis.

(121) For at tage højde for markedsudviklingen og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning bør

Kommissionen skulle forelægge Europa-Parlamentet og Rådet rapporter, eventuelt ledsaget af lovgiv-

ningsforslag, når det er hensigtsmæssigt, om den mulige virkning af kapitalkrav på de økonomiske kon-

junkturer, minimumskravene til kapitalgrundlaget i relation til eksponeringer i form af særligt dækkede

obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, store eksponeringer, likviditetskrav, gearing, eks-

poneringer mod overført kreditrisiko, modpartskreditrisiko og den oprindelige risikos metode, detaileks-

poneringer, om definitionen af justeret kapitalgrundlag og anvendelsesniveauet for denne forordning.

(122) Hovedformålet med de lovgivningsmæssige rammer for kreditinstitutter bør være at sikre vitale tje-

nesteydelser til realøkonomien og samtidig begrænse risikoen for moralsk hasard. En strukturel adskillel-

se af detail- og investeringsbankdriften inden for en bankkoncern kan være et afgørende værktøj til at nå

dette mål. Ingen bestemmelser i det gældende regelsæt bør derfor være til hinder for indførelse af foran-

staltninger til gennemførelse af en sådan adskillelse. Kommissionen bør analysere problemet med struktu-

rel adskillelse i Unionen og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapportledsaget, hvis det er hen-

sigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.

(123) Med henblik på at beskytte indskydere og bevare den finansielle stabilitet bør medlemsstaterne også

kunne vedtage strukturforanstaltninger, der kræver, at kreditinstitutter, som har tilladelse i den pågælden-

de medlemsstat, reducerer deres eksponeringer mod forskellige juridiske enheder afhængigt af deres akti-

viteter, uanset hvor disse aktiviteter udføres. Fordi sådanne foranstaltninger kunne have en negativ ind-

virkning ved at fragmentere det indre marked, bør de dog kun godkendes på strenge betingelser, indtil en

kommende retsakt, der udtrykkeligt harmoniserer sådanne foranstaltninger, træder i kraft.

(124) For nærmere at fastlægge kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delege-

res til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende tekniske tilpasninger af

denne forordning med henblik på at præcisere definitionerne, sikre ensartet anvendelse af denne forord-

ning eller for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse terminologien og definitio-

nerne til efterfølgende relevante retsakter, at tilpasse bestemmelserne i denne forordning vedrørende kapi-

talgrundlaget for at afspejle udviklingen inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med hensyn

til konvergens i tilsynspraksis, at udvide listen over eksponeringsklasser med henblik på standardmetoden

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

eller IRB-metoden for tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse visse beløb, der er re-

levante for disse eksponeringsklasser, for at tage hensyn til virkningen af inflation, at tilpasse listen over

og klassificeringen af ikkebalanceførte poster og at tilpasse specifikke bestemmelser og tekniske kriterier

vedrørende behandling af modpartskreditrisici, standardmetoden og IRB-metoden, kreditrisikoreduktion,

securitisering, operationelle risici, markedsrisiko, likviditet, gearing og oplysningspligt for at tage hensyn

til udviklingen på finansmarkederne eller inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med hensyn

til konvergens i tilsynspraksis og risikomåling og til resultatet af overvejelserne af forskellige spørgsmål,

der er omfattet af direktiv 2004/39/EF.

(125) Beføjelsen til at vedtage retsakter bør også delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med

artikel 290 i TEUF for så vidt angår indførelse af en midlertidig nedsættelse af kapitalgrundlaget eller

risikovægte fastsat i denne forordning for at tage hensyn til særlige forhold, at tydeliggøre undtagelsen af

visse eksponeringer fra bestemmelser i denne forordning om store eksponeringer, at fastsætte beløb, der

er relevante ved beregning af kapitalkravene vedrørende handelsbeholdningen, for at tage hensyn til den

økonomiske og monetære udvikling, at tilpasse kategorierne af investeringsselskaber, der er berettiget til

visse undtagelser fra kapitalgrundlaget, for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tydelig-

gøre kravet om, at investeringsselskaber skal have et kapitalgrundlag svarende til en fjerdedel af det fore-

gående års faste omkostninger, for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning, at bestemme de

kapitalgrundlagsposter, i hvilke der bør foretages fradrag af et instituts besiddelser af instrumenter i rele-

vante enheder, at indføre yderligere overgangsbestemmelser vedrørende behandlingen af aktuarmæssige

gevinster og tab ved målingen af institutters forpligtelser i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsord-

ninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende

arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbej-

delsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante

dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(126) I overensstemmelse med erklæring nr. 39 om artikel 290 i TEUF bør Kommissionen i overensstem-

melse med sin faste praksis også fremover søge bistand fra eksperter udnævnt af medlemsstaterne, når

den udarbejder sine udkast til delegerede retsakter på området finansielle tjenesteydelser.

(127) Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre harmonisering, ensartede betingelser og

passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA har højt specialise-

ret ekspertise, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade EBA få til opgave at udarbejde udkast til

reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutnin-

ger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. EBA bør sikre effektive forvaltnings- og indberet-

ningsprocedurer i forbindelse med udarbejdelsen af tekniske standarder. Indberetningsformaterne bør stå i

rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.

(128) Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udar-

bejder vedrørende gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter, visse kapital-

grundlagsinstrumenter, forsigtighedsjusteringer, fradrag i kapitalgrundlag, supplerende kapitalgrundlags-

instrumenter, minoritetsinteresser, accessorisk bankvirksomhed, behandling af kreditrisikojustering, sand-

synlighed for misligholdelse, tab givet misligholdelse, metoder for risikovægtning af aktiver, konvergens

med hensyn til tilsynspraksis, likviditet og overgangsordninger for kapitalgrundlag, ved delegerede rets-

akter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forbereden-

de arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan

anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som står i et passende forhold til arten, omfanget og

kompleksiteten af de pågældende institutter og deres virksomhed.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

(129) Gennemførelsen af visse delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, såsom en dele-

geret retsakt om likviditetsdækningskravet, kan potentielt få en kraftig indvirkning på de institutter, der er

underkastet tilsyn, og realøkonomien. Kommissionen bør sørge for, at Europa-Parlamentet og Rådet altid

bliver informeret om den relevante udvikling på internationalt plan og Kommissionens aktuelle overvejel-

ser, allerede inden delegerede retsakter offentliggøres.

(130) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standar-

der, der er udarbejdet af EBA, for så vidt angår konsolidering, fælles afgørelser, rapportering, oplysnings-

pligt, eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom, risikovurdering, me-

toder for risikovægtning af aktiver, risikovægte for og specificering af visse eksponeringer, behandling af

optioner og warrants, positioner i aktieinstrumenter og udenlandsk valuta, anvendelse af interne modeller,

gearing og ikkebalanceførte poster ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i

overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(131) Under hensyn til detaljerne omkring og antallet af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der

skal vedtages i henhold til denne forordning, bør den periode, hvori Europa-Parlamentet eller Rådet kan

gøre indsigelse mod en reguleringsmæssig teknisk standard, når Kommissionen vedtager en regulerings-

mæssig teknisk standard, der er den samme som det udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som

EBA har forelagt, når det er passende yderligere forlænges med én måned. Desuden bør Kommissionen

sigte mod at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder i god tid, så Europa-Parlamentet og Rå-

det kan foretage en fuld kontrol under hensyntagen til mængden og kompleksiteten af de reguleringsmæs-

sige tekniske standarder og de nærmere bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forretningsorde-

ner, deres arbejdsprogram og sammensætning.

(132) For at sikre en høj grad af retssikkerhed bør EBA indlede høringer om de udkast til tekniske stan-

darder, der er omhandlet i denne forordning. EBA og Kommissionen bør desuden snarest muligt påbe-

gynde udarbejdelsen af de rapporter om likviditetskrav og gearing, der er omhandlet i denne forordning.

(133) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen til-

lægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,

hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser

18)

(134) I overensstemmelse med artikel 345 i TEUF, ifølge hvilken de ejendomsretlige ordninger i med-

lemsstaterne ikke berøres af traktaterne, er denne forordning hverken til fordel eller ulempe for eller dis-

kriminerer mod de forskellige typer af ejerskab, der falder ind under dens anvendelsesområde.

(135) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel

28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og har afgivet en udtalelse

19)

(136) Forordning (EU) nr. 648/2012 bør ændres i overensstemmelse hermed –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

FØRSTE DEL

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Anvendelsesområde

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som alle in-

stitutter, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:

a) kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af

kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og afviklingsrisiko

b) krav, som begrænser store eksponeringer

c) efter at den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 460 er trådt i kraft: likviditetskrav i forbin-

delse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likviditetsrisiko

d) indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c) og gearing

e) offentliggørelseskrav.

Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i

forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 2

Tilsynsbeføjelser

For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning udøver de kompetente myndigheder de befø-

jelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 3

Institutters anvendelse af strengere krav

Institutter kan uanset denne forordning have et kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer samt træffe

foranstaltninger, som opfylder strengere krav end dem, der er foreskrevet i denne forordning.

Artikel 4

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

»kreditinstitut«: en virksomhed, hvis aktivitet består i fra offentligheden at tage imod indskud eller

andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning

»investeringsselskab«: en person som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF, som

er omfattet af kravene i nævnte direktiv, undtagen:

a) kreditinstitutter

b) lokale firmaer

c) selskaber, som ikke har tilladelse til at yde den accessoriske tjenesteydelse, der er omhandlet i

bilag I, afsnit B, punkt 1, til direktiv 2004/39/EF, som kun yder en eller flere af de investerings-

services og -aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, til nævnte direk-

tiv, og som ikke har tilladelse til at opbevare penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,

og som derfor ikke på noget tidspunkt må komme i gældsforhold til deres kunder

»institut«: et kreditinstitut eller et investeringsselskab

»lokalt firma«: et firma, som handler for egen regning på markederne for finansielle futures eller

optioner eller andre derivater og på spotmarkederne med det ene formål at afdække positionerne på

derivatmarkederne, eller som handler på vegne af andre medlemmer på disse markeder, og som ga-

ranteres af clearingmedlemmer på samme markeder, og hvor ansvaret for opfyldelsen af de kon-

trakter, som et sådant firma har indgået, påhviler clearingmedlemmer på samme markeder

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

»forsikringsselskab«: et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

20)

»genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv

2009/138/EF

»kollektiv investeringsordning« eller »CIU«: et investeringsinstitut som defineret i artikel 1, stk. 2,

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investe-

ringsinstitutter)

21)

, herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignen-

de aktiviteter, som er underkastet tilsyn i henhold til EU-retten eller lovgivningen i et tredjeland,

som anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i

Unionen, en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde

22)

eller en ikke-EU-AIF

som defineret i nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, litra aa)

»offentlig enhed«: et ikkekommercielt administrativt organ, der er ansvarlig over for centralregerin-

ger, regionale eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som har samme ansvar som regionale

og lokale myndigheder, eller en ikkekommerciel virksomhed, der ejes eller oprettes og støttes af

centralregeringer, eller regionale eller lokale myndigheder og har særlige garantiordninger, og kan

omfatte lovregulerede selvstyrende organer under offentligt tilsyn

»ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2013/36/EU

»den daglige ledelse«: den daglige ledelse som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 9), i direktiv

2013/36/EU]

»systemisk risiko«: systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU

»modelrisiko«: modelrisiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2013/36/EU

»eksponeringsleverende institut«: en enhed, der

a) selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale,

der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der

medførte en securitisering af risikoen, eller

b) overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer dem

»organiserende institut«: et andet institut end det eksponeringsleverende, der etablerer og forvalter

et program for kortfristede gældsbreve (commercial papers) med sikkerhed i aktiver eller en anden

securitiseringsordning, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand

»moderselskab«:

a) et moderselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF

b) med henblik på afsnit VII, afdeling II, kapitel 3 og 4, og afsnit VIII i direktiv 2013/36/EU og

femte del i denne forordning et moderselskab i overensstemmelse med definitionen i artikel 1,

stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, der faktisk udøver bestemmende indfly-

delse over en anden virksomhed

»datterselskab«:

a) et datterselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF

b) et datterselskab som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF og enhver virksomhed,

over hvilken et moderselskab faktisk udøver bestemmende indflydelse.

c) Datterselskaber af datterselskaber anses også for at være datterselskaber af den virksomhed, som

er det oprindelige moderselskab

»filial«: en afdeling, som udgør en retligt afhængig del af et institut, og som direkte foretager alle

eller nogle af de transaktioner, der er forbundet med virksomheden som institut

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

»accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvalt-

ning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har ac-

cessorisk karakter i forhold til et eller flere institutters hovedaktivitet

»porteføljeadministrationsselskab«: et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, nr.

5), i direktiv 2002/87/EF og en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b) i direktiv 2011/61/EU,

herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende aktiviteter, som

er underkastet lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som

minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen

»finansielt holdingselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hoved-

sagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et er et institut, og som ikke er et

blandet finansielt holdingselskab

»blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2,

nr. 15), i direktiv 2002/87/EF

»blandet holdingselskab«: et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et institut

eller et blandet finansielt holdingselskab, i hvis datterselskaber der indgår mindst ét institut

»tredjelandsforsikringsselskab«: et tredjelandsforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 3), i

direktiv 2009/138/EF

»tredjelandsgenforsikringsselskab«: et tredjelandsgenforsikringsselskab som defineret i artikel 13,

nr. 6), i direktiv 2009/138/EF

»anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland«: et selskab, der opfylder følgende betingelser:

a) hvis det var etableret i Unionen, ville det være omfattet af definitionen af et investeringsselskab

b) det er godkendt i et tredjeland

c) det er underlagt og overholder regler, der af de kompetente myndigheder anses for at være

mindst lige så strenge som reglerne i denne forordning eller i direktiv 2013/36/EU

»finansieringsinstitut«: en virksomhed, som ikke er et institut, og hvis hovedvirksomhed består i at

erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag

I til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingsel-

skab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.

november 2007 om betalingstjenester i det indre marked

23)

og et porteføljeadministrationsselskab,

men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i

artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF

»enhed i den finansielle sektor«:

a) et institut

b) et finansieringsinstitut

c) en accessorisk servicevirksomhed, der indgår i et instituts konsoliderede finansielle situation

d) et forsikringsselskab

e) et tredjelandsforsikringsselskab

f) et genforsikringsselskab

g) et tredjelandsgenforsikringsselskab

h) et forsikringsholdingselskab

i) et blandet holdingselskab

j) et blandet forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv

2009/138/EF

k) en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv

l) en tredjelandsvirksomhed, hvis hovedvirksomhed svarer til virksomheden i en af enhederne i li-

tra a)-k)

»moderinstitut i en medlemsstat«: et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut

eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et sådant institut eller finansieringsin-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

29)

30)

31)

32)

33)

34)

35)

36)

37)

38)

39)

stitut, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme med-

lemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i

samme medlemsstat

»moderinstitut i Unionen«: et moderinstitut i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et andet

institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet

finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat

»finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et finansielt holdingselskab, der ikke selv er

datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt hol-

dingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat

»finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat,

der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet

finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat

»blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et blandet finansielt holdingselskab,

der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et

finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlems-

stat

»blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i en

medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller

af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en

medlemsstat

»central modpart« eller »CCP«: en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning

(EU) nr. 648/2012

»kapitalinteresse«: kapitalinteresse som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde di-

rektiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer

24)

eller direkte el-

ler indirekte besiddelse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksom-

hed

»kvalificeret andel«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmeret-

tighederne i en virksomhed eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve betydelig indfly-

delse på driften af den pågældende virksomhed

»kontrol«: den forbindelse, der består mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed, jf. arti-

kel 1 direktiv 83/349/EØF eller de regnskabsstandarder, som et institut er underlagt i henhold til

forordning (EF) nr. 1606/2002, eller en tilsvarende forbindelse mellem en fysisk eller juridisk per-

son og en virksomhed

»snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til

hinanden på en af følgende måder:

a) kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i

en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol

b) kontrol

c) begge eller alle er varigt knyttet til den samme tredjemand gennem kontrol

»gruppe af indbyrdes forbundne kunder«:

a) to eller flere fysiske eller juridiske personer, der - medmindre andet fremgår - udgør en enkelt

risiko, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre

b) to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller

de andre som nævnt i litra a), men som må anses for at udgøre en enkelt risiko, fordi der består

sådanne indbyrdes forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kom-

mer i økonomiske vanskeligheder, navnlig finansierings- eller tilbagebetalingsvanskeligheder,

vil den anden eller de andre også få vanskeligheder med finansieringen eller tilbagebetalingen

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

40)

41)

42)

43)

44)

45)

46)

47)

48)

49)

50)

51)

Uanset litra a) og b), hvis en centralregering udøver direkte kontrol med eller står i direkte indbyr-

des forbindelse med mere end én fysisk eller juridisk person, kan gruppen bestående af centralrege-

ringen og alle de fysiske eller juridiske personer, som centralregeringen udøver direkte eller indi-

rekte kontrol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den i henhold til

litra b), betragtes som ikke udgørende en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Eksistensen af en

gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der udgøres af centralregeringen og andre fysiske eller juri-

diske personer, kan i stedet vurderes særskilt for hver af de personer, som den udøver direkte kon-

trol med i henhold til litra a), eller som står i direkte indbyrdes forbindelse med den i henhold til

litra b), og alle de fysiske og juridiske personer, som den pågældende person udøver kontrol med i

henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den pågældende person i henhold til

litra b), herunder centralregeringen; det samme gælder for regionale eller lokale myndigheder, som

artikel 115, stk. 2, finder anvendelse på

»kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt aner-

kendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at

føre tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat

»konsoliderende tilsynsmyndighed«: en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af

konsolideret tilsyn med moderinstitutter i Unionen og institutter kontrolleret af finansielle moder-

holdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen

»tilladelse«: en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at drive

virksomhed

»hjemland«: den medlemsstat, hvor et institut er blevet meddelt tilladelse

»værtsland«: den medlemsstat, hvor et institut har en filial eller leverer tjenesteydelser

»ESCB-centralbanker«: de nationale centralbanker, der er medlemmer af Det Europæiske System

af Centralbanker (ESCB), og Den Europæiske Centralbank (ECB)

»centralbanker«: ESCB-centralbanker og centralbanker i tredjelande

»konsolideret situation«: den situation, der følger af anvendelsen af bestemmelserne i denne forord-

nings første del, afsnit II, kapitel 2, på et institut, som om dette institut sammen med en eller flere

andre enheder udgjorde et enkelt institut

»konsolideret niveau«: på basis af den konsoliderede situation

»delkonsolideret niveau«: på basis af den konsoliderede situation for moderinstituttet, det finansiel-

le holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, undtagen en undergruppe af enhe-

der, eller på basis af den konsoliderede situation for et moderinstitut, et finansielt holdingselskab

eller et blandet finansielt holdingselskab, der ikke er det øverste moderinstitut, finansielle holding-

selskab eller blandede finansielle holdingselskab

»finansielle instrumenter«:

a) en kontrakt, hvorved der oprettes et finansielt aktiv hos den ene part og en finansiel forpligtelse

eller et egenkapitalinstrument hos den anden part

b) et instrument, som er nævnt i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF

c) et afledt finansielt instrument

d) et primært finansielt instrument

e) et kontantinstrument.

De instrumenter, der er anført i litra a), b) og c), er kun finansielle instrumenter, hvis deres værdi er

afledt af prisen for et underliggende finansielt instrument eller et andet underliggende aktiv, en sats

eller et indeks

»startkapital«: størrelsen og arten af det kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv

2013/36/EU for kreditinstitutter og i afsnit IV i nævnte direktiv for så vidt angår investeringsselska-

ber

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

52)

53)

54)

55)

56)

57)

58)

59)

60)

61)

62)

63)

64)

65)

66)

»operationel risiko«: risiko for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer,

menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, inklusive juridiske risici

»udvandingsrisiko«: risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer lån

til låntager

»sandsynlighed for misligholdelse« eller »PD«: sandsynligheden for, at en modpart over et tidsrum

på et år misligholder sine forpligtelser

»tab givet misligholdelse« eller »LGD«: tabet ved en eksponering som følge af modpartens mislig-

holdelse i forhold til det udestående tilgodehavende ved misligholdelsen

»konverteringsfaktor«: forholdet mellem det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt,

som der kan blive trukket på, og som derfor ville blive et udestående tilgodehavende i tilfælde af

misligholdelse, og det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt, idet størrelsen af enga-

gementet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse er højere

»kreditrisikoreduktion«: en teknik, et institut anvender for at mindske kreditrisikoen ved en eller

flere af sine eksponeringer

»finansieret kreditrisikoafdækning«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kredit-

risikoen ved et instituts eksponering er baseret på instituttets ret til – i tilfælde af modpartens mis-

ligholdelse, eller hvis en af de øvrige nærmere angivne kredithændelser, der vedrører modparten,

indtræffer – at realisere eller overføre eller erhverve eller tilbageholde visse aktiver eller beløb eller

at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem eksponerin-

gens størrelse og størrelsen af fordringen på instituttet

»ufinansieret kreditrisikoafdækning«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kre-

ditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i til-

fælde af låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser

»kontantlignende instrument«: et indskudsbevis, en obligation, herunder en dækket obligation eller

ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et institut, og for hvilket instituttet allere-

de har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet til dets nominelle

værdi

»securitisering«: en transaktion eller ordning, hvorved kreditrisikoen ved en eksponering eller en

pulje af eksponeringer opdeles i trancher og er karakteriseret ved følgende:

a) Betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af udviklingen i ekspo-

neringen eller puljen af eksponeringer.

b) Rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens levetid.

»securitiseringsposition«: en eksponering mod en securitisering

»resecuritisering«: en securitisering, hvor risikoen i forbindelse med en underliggende pulje af eks-

poneringer er opdelt i trancher, og hvor mindst en af de underliggende eksponeringer er en securiti-

seringsposition

»resecuritiseringsposition«: eksponering mod en resecuritisering

»kreditforbedring«: et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbin-

delse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket

en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med

securitisering eller andre typer kreditrisikoafdækning

»securitiseringsenhed med særligt formål« eller »SSPE«: et administrationsselskab eller en anden

enhed end et institut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitiseringer, og

hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, hvis struktur er udformet med henblik på at adskille

SSPE'ens forpligtelser fra det eksponeringsleverende instituts, og i hvilket indehaverne af retten til

securitiseringsenheden har ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge de hermed forbundne rettighe-

der

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

67)

68)

69)

70)

71)

72)

73)

74)

75)

76)

77)

78)

79)

80)

81)

82)

»tranche«: et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller en række ekspo-

neringer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab end en

position af samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet der ikke tages hensyn til den

kreditrisikoafdækning, som tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmentet eller i an-

dre segmenter

»opgørelse til markedsværdi«: værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uaf-

hængige kilder, herunder vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere uafhængige og velre-

nommerede mæglere

»opgørelse til modelværdi«: en værdiansættelse, som skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på an-

den vis beregnes ud fra et eller flere markedsinput

»uafhængig kurskontrol«: en proces, hvorved markedskurser eller modelværdier regelmæssigt kon-

trolleres for nøjagtighed og uafhængighed

»justeret kapitalgrundlag«: summen af følgende:

a) kernekapital som omhandlet i artikel 25

b) supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen

»anerkendte børser«: en børs, der opfylder alle følgende betingelser:

a) Den er et reguleret marked.

b) Den har en clearingordning, hvorved der til de i bilag II nævnte kontrakter stilles daglige mar-

genkrav, som efter de kompetente myndigheders opfattelse yder en tilstrækkelig beskyttelse

»skønsmæssige pensionsydelser«: forhøjede pensionsydelser, som et institut på grundlag af skøn

tildeler en medarbejder som en del af dennes variable lønpakke, og som ikke omfatter opsparede

ydelser, som en medarbejder er blevet tildelt i henhold til virksomhedens pensionsordning

»belåningsværdi«: en fast ejendoms værdi som fastsat gennem en forsigtig vurdering af de fremtidi-

ge salgsmuligheder under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på lang sigt, de almindelige og

de lokale markedsforhold, ejendommens nuværende brug og alternative anvendelsesmuligheder

»beboelsesejendom«: en ejendom, der er beboet af ejeren eller lejeren af ejendommen. Beboelses-

ejendomme omfatter retten til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening beliggende i Sverige

»markedsværdi«: for fast ejendom det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på vær-

diansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret

sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag

med forsigtighed og uden at være under tvang

»gældende regnskabsregler«: de regnskabsstandarder, som instituttet er omfattet af i medfør af for-

ordning (EF) nr. 1606/2002 eller direktiv 86/635/EØF

»etårig misligholdelsesfrekvens«: forholdet mellem antallet af misligholdelser i en periode, som be-

gynder et år før en dato T, og antallet af låntagere, der er klassificeret i denne risikogruppe eller

pulje et år forud for denne dato

»spekulativ finansiering af fast ejendom«: lån til erhvervelse af eller byggemodning af eller opfø-

relse på jord i forbindelse med fast ejendom eller af og i forbindelse med sådan ejendom med hen-

blik på videresalg med fortjeneste

»handelsfinansiering«: finansiering, herunder garantier, i tilknytning til udveksling af varer og tje-

nesteydelser ved hjælp af finansielle produkter med fast kortfristet løbetid, normalt på under et år

uden automatisk fornyelse

»offentligt støttet eksportkredit«: lån eller kreditter til finansiering af eksport af varer og tjeneste-

ydelser, for hvilke et officielt eksportkreditagentur stiller garanti eller yder forsikring eller direkte

finansiering

»genkøbsaftale« og »omvendt genkøbsaftale«: en aftale, hvorefter et institut eller dets modpart

overdrager værdipapirer eller råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende:

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

83)

84)

85)

86)

87)

88)

89)

90)

91)

92)

93)

94)

95)

96)

a) værdipapirer eller råvarer, når garantien gives af en anerkendt børs, der er indehaver af rettighe-

derne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut mulighed for at

overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end en modpart

ad gangen og samtidig forpligter sig til at tilbagekøbe dem

b) andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angiven pris på et senere tids-

punkt, der er eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der er tale om en genkøbsaftale

for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale for det

institut, der køber dem

»genkøbstransaktion«: enhver transaktion, der er omfattet af en genkøbsaftale eller en omvendt

genkøbsaftale

»simpel genkøbsaftale«: en genkøbstransaktion af et enkelt aktivt eller lignende ikkekomplekst ak-

tiv i modsætning til en kurv af aktiver

»positioner, der besiddes med handelshensigt«:

a) positioner i finansielle instrumenter, som et institut indehaver for egen regning, og positioner

baseret på kundebetjening og opgørelse til markedsværdi

b) positioner, som indehaves med henblik på videresalg på kort sigt

c) positioner, som besiddes med henblik på at få fordel af faktiske eller forventede kortsigtede for-

skelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer

»handelsbeholdning«: alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder

med henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes med henblik på vide-

resalg

»multilateral handelsfacilitet«: en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 15), i di-

rektiv 2004/39/EF

»kvalificerende central modpart«: en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overensstem-

melse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse

med artikel 45 i nævnte forordning

»misligholdelsesfond«: en fond oprettet af en central modpart i overensstemmelse med artikel 42 i

forordning (EU) nr. 648/2012 og anvendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning

»indbetalt bidrag til en CCP's misligholdelsesfond«: et bidrag til en CCP's misligholdelsesfond,

som et institut har indbetalt

»handelseksponering«: et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder den

variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver

potentiel fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i

artikel 301, stk. 1, litra a)-e), samt initialmargenen

»reguleret marked«: et reguleret marked som defineret i artikel 4, nr. 14) i direktiv 2004/39/EF

»gearing«: den relative størrelse af et instituts aktiver, ikkebalanceførte forpligtelser og eventualfor-

pligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder forpligtelser i forbindelse med modtagne

midler, indgåede forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men ikke forpligtelser, som kun kan

opfyldes ved likvidation af et institut, sammenlignet med instituttets kapitalgrundlag

»risiko for overdreven gearing«: risiko som resultat af et instituts sårbarhed som følge af gearing

eller mulig gearing, som kan kræve uforudsete korrigerende foranstaltninger i dets forretningsplan,

herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne medføre tab eller justeringer i værdien af dets resterende

aktiver

»kreditrisikojustering«: størrelsen af specifikke og generelle hensættelser til dækning af tab på ud-

lån for kreditrisici, som er anerkendt i instituttets årsregnskab i overensstemmelse med de gældende

regnskabsregler

»intern afdækning«: en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne

mellem én eller flere positioner i og uden for handelsbeholdningen

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

97)

98)

99)

100)

101)

102)

103)

104)

105)

106)

107)

108)

109)

110)

111)

112)

113)

114)

115)

116)

»referenceforpligtelse«: en forpligtelse, der anvendes til at bestemme et kreditderivats kontante af-

regningsværdi

»eksternt kreditvurderingsinstitut« eller »ECAI«: et kreditvurderingsbureau, som er registreret eller

godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009

af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer

25)

, eller en centralbank, som udsteder kredit-

vurderinger, der er undtaget fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009

»Udpeget ECAI« betyder et ECAI, der er udpeget af et institut

»akkumuleret anden totalindkomst«: det samme som i international regnskabsstandard (IAS) 1, jf.

forordning (EF) nr. 1606/2002

»kernekapital«: kernekapital som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF

»kernekapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af

direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med arti-

kel 94, stk. 1, i nævnte direktiv

»hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder, som er om-

fattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse

med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv, og indregningen af disse poster er begrænset af de delege-

rede retsakter, der vedtages i henhold til nævnte direktivs artikel 99

»supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder, som er om-

fattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 2-kapital i overensstemmelse

med artikel 94, stk. 2, i nævnte direktiv

»resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder,

som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 3-kapital i overens-

stemmelse med artikel 94, stk. 3, i nævnte direktiv

»udskudte skatteaktiver«: den samme som i de gældende regnskabsregler

»udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet«: udskudte skatteaktiver, hvis frem-

tidige værdi kun kan realiseres, såfremt instituttet genererer skattemæssigt overskud i fremtiden

»udskudte skatteforpligtelser«: det samme som i de gældende regnskabsregler

»aktiver i ydelsesbaseret pensionskasse«: aktiver i en ydelsesbaseret pensionskasse eller ordning

opgjort efter fradrag af samme pensionskasses eller -ordnings forpligtelser

»udlodninger«: udbetaling af udbytte eller rente under enhver form

»finansiel virksomhed«: det samme som i artikel 13, nr. 25), litra b) og d), i direktiv 2009/138/EF

»midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici«: det samme som i artikel 38 i direktiv

86/635/EØF

»goodwill«: det samme som i de gældende regnskabsregler

»indirekte besiddelse«: enhver eksponering mod en mellemliggende enhed, der er eksponeret mod

kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor, hvor en eventuel permanent ned-

skrivning af de kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i den finansielle sektor, ville påføre

instituttet et tab, der ikke ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som instituttet ville lide i til-

fælde af en direkte besiddelse af de kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheden i den finansielle

sektor

»immaterielle aktiver«: det samme som i de gældende regnskabsregler, og de omfatter goodwill

»andre kapitalinstrumenter«: kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheder i den finansielle sektor,

og som ikke kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstru-

menter, supplerende kapitalinstrumenter, kernekapitalposter i forsikringsselskaber, hybride kerne-

kapitalposter i forsikringsselskaber, supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber eller resterende

supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

117) »andre reserver«: reserver, jf. de gældende regnskabsregler, som skal oplyses i henhold til den gæl-

dende regnskabsstandard med fradrag af de beløb, der allerede indgår i akkumuleret anden totalind-

komst eller overført resultat

118) »kapitalgrundlag«: summen af kernekapital og supplerende kapital

119) »kapitalgrundlagsinstrumenter«: kapitalinstrumenter, som udstedes af instituttet, og som kan klassi-

ficeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende

kapitalinstrumenter

120) »minoritetsinteresse«: den egentlige kernekapital i et datterselskab af et institut, der er tillagt andre

fysiske eller juridiske personer end dem, der er omfattet af konsolideringsreglerne for instituttet

121) »overskud«: det samme som i de gældende regnskabsregler

122) »krydsejerskab«: et instituts besiddelse af kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstru-

menter udstedt af enheder i den finansielle sektor, når disse enheder også besidder kapitalgrund-

lagsinstrumenter udstedt af instituttet

123) »overført resultat«: fremført driftsresultat opgjort som det endelige overskud eller tab i henhold til

de gældende regnskabsregler

124) »overkurs ved emission«: det samme som i de gældende regnskabsregler

125) »midlertidige forskelle«: det samme som i de gældende regnskabsregler

126) »syntetisk besiddelse«: et instituts investering i et finansielt instrument, hvis værdi er direkte knyt-

tet til værdien af de kapitalinstrumenter, som udstedes af en enhed i den finansielle sektor

127) »krydsgarantiordning«: en ordning, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a) Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7

b) Institutterne er fuldt konsoliderede i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d),

eller artikel 1, stk. 2, i direktiv 83/349/EØF og er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau med

det institut, der er moderinstitut i en medlemsstat i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2 i

denne forordning, og underlagt et kapitalgrundlagskrav.

c) Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne er etableret i samme medlemsstat og er

underlagt samme kompetente myndighed med hensyn til tilladelser og tilsyn.

d) Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne har indgået en kontraktmæssig eller ved-

tægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og

solvens med henblik på at undgå konkurs, hvis det bliver nødvendigt.

e) Der er etableret ordninger, der kan sikre øjeblikkelig tilvejebringelse af finansielle midler i form

af kapital og likviditet, hvis det bliver nødvendigt under den kontraktmæssige eller vedtægts-

mæssige ansvarsordning, der er omhandlet i litra d).

f) Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt, om de i litra d) og e) omhandlede ord-

ninger er fyldestgørende.

g) Minimumsopsigelsesfristen for et datterselskabs frivillige udtræden af ansvarsordningen er ti år.

h) Den kompetente myndighed har beføjelse til at forbyde et datterselskabs frivillige udtræden af

ansvarsordningen

128) »elementer, der kan udloddes«: resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af overført

overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af kapital-

grundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til bestem-

melserne i lovgivningen eller instituttets bekendtgørelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt

til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med gældende national lovgivning eller in-

stituttets vedtægter, idet disse underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets enkelte

regnskaber og ikke på grundlag af det konsoliderede regnskab.

2. Når der i denne forordning henvises til fast ejendom, beboelses- eller erhvervsejendomme eller pant i

sådanne ejendomme omfatter det andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning. Medlemsstaterne eller deres kompetente myn-

digheder kan tillade, at andele, der udgør en tilsvarende indirekte besiddelse af fast ejendom, behandles

som direkte besiddelse af fast ejendom, forudsat at denne indirekte besiddelse er specifikt omhandlet i

den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og at den ved anvendelse som sikkerhed giver kre-

ditorer samme beskyttelse.

3. Handelsfinansiering som omhandlet i stk. 1, nr. 80) er generelt uforpligtet og kræver fyldestgørende

transaktionsdokumentation i forbindelse med hver udbetalingsanmodning, således at finansieringen kan

nægtes, hvis der er nogen tvivl om kreditværdigheden eller den fremlagte transaktionsdokumentation; til-

bagebetaling af handelsfinansieringsengagementet er som regel uafhængig af låntageren; midlerne kom-

mer i stedet fra kontantbeløb modtaget af importører eller fra indtægterne fra salget af de underliggende

varer.

Artikel 5

Definitioner, der specifikt gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisci

Med henblik på tredje del, afsnit II forstås ved:

1) »eksponering« : en aktivpost eller en ikkebalanceført post

2) »tab« : økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige diskonteringer og væsentlige direkte og

indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instrumentet

3) »forventet tab« eller »EL« : det beløb, der forventes tabt i forbindelse med en eksponering som følge

af modpartens potentielle misligholdelse eller udvanding over en etårig periode, i forhold til det mis-

ligholdte tilgodehavende

AFSNIT II

NIVEAU FOR ANVENDELSE AF KRAVENE

KAPITEL 1

Anvendelse af kravene på individuelt niveau

Artikel 6

Generelle principper

1. Institutter overholder bestemmelserne i anden til femte del og ottende del på individuelt niveau.

2. Et institut, der enten er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er underlagt

tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 19, er ikke

forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 89, 90 og 91, på individuelt niveau.

3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsoliderin-

gen i henhold til artikel 19, er tikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del,

på individuelt niveau.

4. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices

og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, overholder bestem-

melserne i sjette del på individuelt niveau. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk.3,

foreligger, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmel-

ser, der er fastsat i sjette del, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringssel-

skabets aktiviteter.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

5. Institutter, bortset fra de investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1,

og de institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i artikel 7, stk. 1

eller 3, overholder bestemmelserne i syvende del på individuelt niveau.

Artikel 7

Undtagelse fra anvendelsen af kravene på individuelt niveau

1. De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et instituts datterselskab, hvis

både datterselskabet og instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat,

og datterselskabet er omfattet af det konsoliderede tilsyn med det institut, som er moderselskabet, og

samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moder-

selskabet og datterselskabet:

a) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for modersel-

skabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser.

b) Enten godtgør moderselskabet over for den kompetente myndighed, at datterselskabet forvaltes på

forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med tilladelse fra den kompetente myndighed stiller

garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risiciene i datterselskabet er ubetydeli-

ge.

c) Moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet.

d) Moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i

datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets

ledelsesorgan.

2. De kompetente myndigheder kan udnytte den i stk. 1 omhandlede mulighed, når moderselskabet er et

finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat

som instituttet, forudsat at det er underkastet samme tilsyn som institutter og navnlig de i artikel 11, stk.

1, fastsatte standarder.

3. De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et moderinstitut i en medlems-

stat, når instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og det er om-

fattet af det konsoliderede tilsyn, og såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapi-

talgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskaberne:

a) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for hurtig over-

førsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser til moderinstituttet i en medlems-

stat.

b) De relevante procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol i det konsoliderede tilsyn omfatter

moderselskabet i en medlemsstat.

Den kompetente myndighed, der anvender dette stykke, underretter de kompetente myndigheder i alle de

andre medlemsstater.

Artikel 8

Undtagelse fra anvendelsen af likviditetskravene på individuelt niveau

1. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle

eller nogle af dets datterselskaber i Unionen og føre tilsyn med dem som en enkelt likviditetsundergruppe,

hvis de opfylder samtlige følgende betingelser:

a) Moderinstituttet på konsolideret niveau eller et datterinstitut på delkonsolideret niveau opfylder kra-

vene i sjette del.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

b) Til enhver tid overvåger og kontrollerer moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet

på delkonsolideret niveau likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som

er omfattet af undtagelsen, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet.

c) Institutterne har på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde indgået kontrakter om

fri overførsel af midler mellem hinanden for at kunne indfri deres individuelle og fælles forpligtelser,

efterhånden som de forfalder.

d) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for opfyldelse

af de i litra c) omtalte kontrakter.

Senest den 1. januar 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventu-

elle juridiske hindringer for anvendelsen af litra c) og opfordres til, hvis det er hensigtsmæssigt, at frem-

sætte et lovgivningsforslag senest den 31. december 2015 om den eller de hindringer, der bør fjernes.

2. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle

eller nogle af dets datterselskaber, hvis alle institutterne i likviditetsundergruppen er meddelt tilladelse i

samme medlemsstat, og forudsat at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

3. Er institutterne i likviditetsundergruppen meddelt tilladelse i flere medlemsstater, finder stk. 1 kun an-

vendelse efter gennemførelse af proceduren i artikel 21 og kun på de institutter, hvis kompetente myndig-

heder kan godkende følgende:

a) deres vurdering af, hvorvidt strategien for og behandlingen af likviditetsrisikoen opfylder betingelser-

ne i artikel 86 i direktiv 2013/36/EU i hele likviditetsundergruppen

b) fordelingen af, placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som likviditetsunder-

gruppen skal besidde

c) afgørelsen om mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der und-

tages fra bestemmelserne i sjette del

d) behovet for strengere parametre end dem, der er fastsat i sjette del

e) en ubegrænset udveksling af fuldstændige oplysninger mellem de kompetente myndigheder

f) en fuld forståelse af følgerne af en sådan undtagelse.

4. De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på institutter, som deltager i den samme

institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, litra b), forudsat at de opfylder alle betingelserne i artikel

113, stk. 7, og på andre institutter, mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i artikel 113,

stk. 6, forudsat at de opfylder alle betingelserne deri. I dette tilfælde udpeger de kompetente myndigheder

blandt de institutter, der er omfattet af undtagelsen, et institut, som skal opfylde kravene i sjette del på

grundlag af den konsoliderede situation for alle institutterne i likviditetsundergruppen.

5. Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1 eller 2, kan de kompetente myndigheder også an-

vende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på likviditetsundergruppen og undlade at anvende

artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på individuelt niveau.

Artikel 9

Individuel konsolideringsmetode

1. De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde tillade moderinstitutter ved beregningen af deres krav

i medfør af artikel 6, stk. 1, at medregne datterselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra

c) og d), og hvis væsentlige eksponeringer eller væsentlige forpligtelser er over for dette moderinstitut, jf.

dog stk. 2 og 3 i nærværende artikel og artikel 144, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

2. Den i stk. 1 fastsatte behandling er kun tilladt, når moderinstituttet over for de kompetente myndighe-

der fuldt ud dokumenterer eksistensen af forhold og ordninger, herunder juridisk bindende aftaler, i med-

før af hvilke der hverken er eller forudses væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for datterselska-

bets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forfaldne forpligtelser til moder-

selskabet.

3. Når en kompetent myndighed gør brug af valgmuligheden i stk. 1, underretter den regelmæssigt og

mindst en gang om året de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater om anvendelsen af

stk. 1 og om de forhold og ordninger, der er omhandlet i stk. 2. Hvis datterselskabet er beliggende i et

tredjeland, giver den kompetente myndighed de samme oplysninger til de kompetente myndigheder i det-

te tredjeland.

Artikel 10

Undtagelser for institutter, som er fast tilknyttet et centralt organ

1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage

et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ,

der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i anden til ottende del, hvis

følgende betingelser er opfyldt:

a) Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilslut-

tede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale organ.

b) Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed

på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber.

c) Det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilknyttede institutters ledelse.

Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende national lovgivning om anvendelse af den i stk.

1 omhandlede undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forordning og direktiv 2013/36/EU.

2. Når de kompetente myndigheder har fundet det godtgjort, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og det

centrale organs forpligtelser garanteres fuldt ud af de tilknyttede institutter, kan de kompetente myndighe-

der undtage det centrale organ fra kravene i anden til ottende del på individuelt niveau.

KAPITEL 2

Konsolideringsregler

Afdeling 1

Anvendelse af kravene på konsolideret niveau

Artikel 11

Generelt

1. Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, som er foreskrevet i artikel

18, kravene i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af deres konsoliderede situation. Modersel-

skaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk

struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering,

behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af

denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt konsolidering.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

2. Institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderhol-

dingselskab i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 18, krave-

ne i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af det finansielle holdingselskabs eller blandede fi-

nansielle holdingselskabs konsoliderede situation.

Når mere end ét institut kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt mo-

derholdingselskab i en medlemsstat, finder første afsnit kun anvendelse på det institut, der i overensstem-

melse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU er omfattet af konsolideret tilsyn.

3. Moderinstitutter i Unionen, institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen og

institutter kontrolleret af et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen opfylder forpligtelserne i

sjette del på grundlag af moderinstituttets, det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle

holdingselskabs konsoliderede situation, hvis koncernen omfatter et eller flere institutter, som er meddelt

tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I

til direktiv 2004/39/EF. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis

koncernen kun omfatter investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage investeringssel-

skaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del, på konsolideret niveau under hensynta-

gen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.

4. Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i anden til

ottende del på grundlag af den konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter

som helhed.

5. Ud over kravene i stk. 1-4 og med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning og direktiv

2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget på grund af særlige

risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager national

lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at de strukturelt adskilte

institutter opfylder forpligtelserne i anden til fjerde del og sjette til ottende del i denne forordning og i

afsnit VII i direktiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau.

Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsoli-

deret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele

heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det

indre markeds funktion.

Artikel 12

Et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab med både et kreditinstitut og

et investeringsselskab som datterselskab

Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har mindst ét kreditinstitut og

et investeringsselskab som datterselskab, finder de krav, der er baseret på det finansielle holdingselskabs

eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, anvendelse på kreditinstituttet.

Artikel 13

Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau

1. Moderinstitutter i Unionen overholder de i ottende del fastsatte bestemmelser på grundlag af deres kon-

soliderede situation.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Større datterselskaber af moderinstitutter i Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for

deres lokale marked, offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individu-

elt eller delkonsolideret niveau.

2. Institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moder-

holdingselskab i Unionen overholder bestemmelserne i ottende del på grundlag af det finansielle holding-

selskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation.

Større datterselskaber af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moder-

holdingselskaber i Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for deres lokale marked,

offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individuelt eller delkonsolide-

ret niveau.

3. Stk. 1 og 2 finder hverken hel eller delvis anvendelse på moderinstitutter i Unionen, institutter kontrol-

leret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Uni-

onen, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har gi-

vet på konsolideret niveau.

4. Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i ottende del

på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det

centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.

Artikel 14

Anvendelse af kravene i femte del på konsolideret niveau

1. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, opfylder de i femte del

fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, procedurer og me-

kanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og

oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er

omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse

af disse bestemmelser.

2. Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med artikel 407, når artikel 92 an-

vendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 405 eller 406 overtræ-

des af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med

artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.

3. De krav, der følger af femte del vedrørende datterselskaber, som ikke selv er omfattet af denne forord-

ning, finder ikke anvendelse, hvis moderinstituttet i Unionen eller institutter, der kontrolleres af et finan-

sielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, over for

de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelsen af femte del strider mod lovgivningen i det

tredjeland, hvor datterselskabet er etableret.

Artikel 15

Undtagelse fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau for koncerner af in-

vesteringsselskaber

1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del i denne for-

ordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU på konsolideret niveau med forbehold af følgende:

a) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen anvender den alternative beregning af den samle-

de risikoeksponering, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

b) Alle investeringsselskaberne i koncernen falder ind under kategorierne i artikel 95, stk. 1, og artikel

96, stk. 1.

c) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen opfylder hver især kravene i artikel 95 og fra-

trækkes samtidig i den egentlige kernekapital alle eventualforpligtelser i forhold til investeringssel-

skaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomhe-

der, som ellers ville være omfattet af konsolideringen.

d) Ethvert finansielt holdingselskab, som er finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat for et inve-

steringsselskab i koncernen, har mindst den kapital, som her er defineret som summen af kapitalpo-

sterne i artikel 26, stk. 1, artikel 51 og artikel 62 for at dække summen af følgende:

i) summen af den fulde bogførte værdi af kapitalandele, efterstillede fordringer og instrumenter

som omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra h) og i), artikel 56, litra c) og d), og artikel 66litra c) og

d), i investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accesso-

riske servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet af konsolideringen, og

ii) de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porte-

føljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være omfat-

tet af konsolideringen.

e) Koncernen omfatter ikke kreditinstitutter.

Hvis kriterierne i første afsnit er opfyldt, skal alle investeringsselskaber i Unionen have indført systemer

til overvågning og kontrol af kapital- og finansieringskilderne for alle finansielle holdingselskaber, inve-

steringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirk-

somheder i koncernen.

2. De kompetente myndigheder kan også anvende undtagelsen, hvis de finansielle holdingselskaber har et

mindre kapitalgrundlag end det, der beregnes i henhold til stk. 1, litra d), men ikke mindre end summen af

de kapitalgrundlagskrav, der på individuelt niveau pålægger investeringsselskaber, finansieringsinstitut-

ter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, der ellers ville være omfattet

af konsolideringen, og de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansierings-

institutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være

omfattet af konsolideringen. I dette stykke er kapitalgrundlagskravene for investeringsselskaber fra tredje-

lande, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder et

beregningsmæssigt kapitalgrundlagskrav.

Artikel 16

Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af inve-

steringsselskaber

Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselska-

ber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse

med artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del på

konsolideret niveau.

Artikel 17

Tilsyn med investeringsselskaber, som er undtaget fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på

konsolideret niveau

1. Investeringsselskaber i en koncern, som er indrømmet undtagelsen i henhold til artikel 15, underretter

de kompetente myndigheder om de risici, der kan skade investeringsselskabernes finansielle situation,

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

herunder risici i forbindelse med sammensætningen af og kilderne til deres kapitalgrundlag, interne kapi-

tal og finansiering.

2. Når de kompetente myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskabet, fritager selska-

berne for kravet om tilsyn på konsolideret niveau i henhold til artikel 15, træffer de andre passende foran-

staltninger til at overvåge risiciene, navnlig store eksponeringer, i hele koncernen, herunder i de virksom-

heder, som ikke er beliggende i en medlemsstat.

3. Afstår de kompetente myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskabet, fra at an-

vende kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau som omhandlet i artikel 15, finder kravene i otten-

de del anvendelse på individuelt niveau.

Afdeling 2

Konsolideringsmetoder

Artikel 18

Konsolideringsmetoder

1. De institutter, som skal opfylde kravene i afdeling 1 på grundlag af deres konsoliderede situation, fore-

tager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber eller i

givet fald datterselskaber af samme finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderhol-

dingselskab. Stk. 2-8 finder ikke anvendelse, når sjette del finder anvendelse på grundlag af et instituts

konsoliderede situation.

2. De kompetente myndigheder kan imidlertid i enkelttilfælde tillade pro rata-konsolidering ud fra moder-

selskabets kapitalandel i datterselskabet. Pro rata-konsolidering kan kun tillades, hvis samtlige følgende

betingelser er opfyldt:

a) moderselskabets ansvar er begrænset til moderselskabets kapitalandel i datterselskabet i betragtning

af de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres ansvar

b) de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres solvens er tilfredsstillende

c) de øvrige aktionærers og selskabsdeltageres ansvar er klart fastlagt og juridisk bindende.

3. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv

83/349/EØF, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal gennemfø-

res.

4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen

i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, og af

en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begræn-

set til den kapitalandel, som de besidder.

5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 2 nævnte

bestemmer de kompetente myndigheder, om konsolideringen skal foretages, og i bekræftende fald hvorle-

des. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke

ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.

6. De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfæl-

de:

a) når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller

flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har kapitaltilk-

nytning til de pågældende institutter, og

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

b) når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er

fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.

De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i

artikel 12 i direktiv 83/349/EØF. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de på-

gældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.

7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser,

hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2016.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

8. Når der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU skal foretages konsolideret tilsyn, medtages ac-

cessoriske servicevirksomheder og porteføljeadministrationsselskaber som defineret i artikel 2, nr. 5) i di-

rektiv 2002/87/EF i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærværende

artikel.

Afdeling 3

Konsolideringsreglernes anvendelsesområde

Artikel 19

Enheder, der er undtaget fra konsolideringsreglernes anvendelsesområde

1. Et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, som er et datterselskab af en

virksomhed, hvori der besiddes kapitalinteresser, kan undtages fra konsolideringen, hvis de samlede akti-

ver og ikkebalanceførte poster i den pågældende virksomhed er mindre end det mindste af følgende to

beløb:

a) 10 mio. EUR

b) 1 % af de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i moderselskabet eller den virksomhed, som be-

sidder kapitalinteressen.

2. De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU har til opgave at føre

det konsoliderede tilsyn, kan i følgende tilfælde undlade at medtage et institut, et finansieringsinstitut el-

ler en accessorisk servicevirksomhed, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser,

i konsolideringen:

a) Når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der er juridiske hindringer for

overførsel af de nødvendige oplysninger.

b) Når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning i forhold til formålene med tilsynet med

kreditinstitutter.

c) Når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at det ud fra

formålene med tilsynet med kreditinstitutter ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at foretage

en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle situation.

3. Hvis flere virksomheder i de stk. 1 og stk. 2, litra b), nævnte tilfælde opfylder de heri fastlagte kriterier,

medtages de dog i konsolideringen, dersom de kollektivt er af ikke uvæsentlig betydning i forhold til de

fastsatte formål.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Artikel 20

Fælles afgørelser om tilsynsmæssige krav

1. De kompetente myndigheder er i tæt samråd med hinanden

a) i forbindelse med ansøgningerne om de i henholdsvis artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4, og stk. 9,

artikel 283, artikel 312, stk. 2, og artikel 363 omhandlede tilladelser, der indgives af et moderinstitut i

Unionen og dets datterselskaber eller i fællesskab af datterselskaberne af et finansielt moderholding-

selskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, og der skal træffes afgørel-

se om, hvorvidt den tilladelse, der ansøges om, skal gives, og fastsættes eventuelle betingelser, som

tilladelsen skal være underlagt

b) for at afgøre, om kriterierne for en specifik koncernintern behandling som omhandlet i artikel 422,

stk. 9, og artikel 425, stk. 5, suppleret med EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet

i artikel 422, stk. 10, og artikel 425, stk. 6, er opfyldt.

Ansøgningerne kan kun indgives til den konsoliderende tilsynsmyndighed.

Den i artikel 312, stk. 2, omhandlede ansøgning skal omfatte en beskrivelse af den metode, der anvendes

til fordelingen af kapital til dækning af den operationelle risiko mellem koncernens forskellige enheder. I

ansøgningen angives det, hvorvidt og hvordan virkningerne af diversificeringen vil blive medregnet i risi-

komålingssystemet.

2. De kompetente myndigheder bestræber sig for at nå frem til en fælles afgørelse inden for seks måneder

om:

a) den i stk. 1, litra a), nævnte ansøgning

b) den i stk. 1, litra b), omhandlede vurdering af kriterier og afgørelse om specifik behandling.

Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som

fremsendes til ansøgeren af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed.

3. Den i stk. 2 nævnte periode regnes fra:

a) den dato, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed modtager en fuldstændig ansøgning som nævnt

i stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender straks den fuldstændige ansøgning

til de øvrige kompetente myndigheder

b) den dato, hvor de kompetente myndigheder modtager en af den konsoliderende tilsynsmyndighed ud-

arbejdet rapport om forpligtelser inden for koncernen.

4. Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder, træffer

den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse om stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyn-

digheds afgørelse begrænser ikke de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 105 i direk-

tiv 2013/36/EU.

Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til

de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på

seks måneder.

Den konsoliderende tilsynsmyndighed giver moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingsel-

skab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen og de øvrige kompetente

myndigheder meddelelse om afgørelsen.

Har en af de pågældende kompetente myndigheder efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt

sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende til-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

synsmyndighed sin afgørelse om stk. 1, litra a) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA

måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstem-

melse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings

forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller

efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.

5. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder,

træffer den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau,

selv afgørelse om stk. 1, litra b).

Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til

de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på

seks måneder.

Afgørelsen fremsendes til den konsoliderende tilsynsmyndighed, som underretter moderinstituttet i Uni-

onen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i

Unionen.

Har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for

EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den kompetente myndighed, der

er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau, sin afgørelse om stk. 1, litra b) i nærvæ-

rende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte

forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder

anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en må-

ned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen

ikke indbringes for EBA.

6. Anvender et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber, datterselskaberne af et finansielt moder-

holdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen en avanceret måleme-

tode som omhandlet i artikel 312, stk. 2, eller en IRB-metode som omhandlet i artikel 143 på fælles

grundlag tillader de kompetente myndigheder, at moderselskabet og dets datterselskaber opfylder kriteri-

erne i artikel 321 og 322 eller i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, samlet set på en måde, som er

konsistent med koncernens struktur og dens risikostyringssystemer, -processer og -metoder.

7. De i stk. 2, 4 og 5 nævnte afgørelser anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myn-

digheder i de pågældende medlemsstater.

8. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere

den i stk. 1, litra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgningerne om tilladelser som omhand-

let i artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4 og 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2 og artikel 363 for at lette den

fælles beslutningsproces.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest

den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige

tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 21

Fælles afgørelser om, på hvilket niveau likviditetskravene anvendes

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

1. Efter ansøgning fra et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et

blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et delkonsoliderende datterselskab af et moderin-

stitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderhol-

dingselskab i Unionen bestræber den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder,

som er ansvarlige for tilsynet med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moder-

holdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat sig på at nå

frem til en fælles afgørelse om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt, og om af-

grænsning af en enkelt likviditetsundergruppe med henblik på anvendelse af artikel 8.

Den fælles afgørelse skal foreligge inden for seks måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds

fremsendelse af en rapport, som afgrænser enkelte likviditetsundergrupper på grundlag af kriterierne i ar-

tikel 8. I tilfælde af uenighed i løbet af perioden på seks måneder hører den konsoliderende tilsynsmyn-

dighed efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder EBA. Den konsoliderende

tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.

Ved den fælles afgørelse kan der også pålægges begrænsninger vedrørende placeringen af og ejerforhol-

det til de likvide aktiver og indføres minimumsbeløb for de likvide aktiver, som skal besiddes af de insti-

tutter, der er undtaget fra bestemmelserne i sjette del.

Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som

fremsendes af den konsoliderende tilsynsmyndighed til moderinstituttet for likviditetsundergruppen.

2. Foreligger der ikke en fælles afgørelse inden for seks måneder, træffer hver kompetent myndighed, der

er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.

En kompetent myndighed kan dog i løbet af perioden på seks måneder for EBA indbringe spørgsmålet

om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt. I dette tilfælde kan EBA foretage en

ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og

alle de pågældende kompetente myndigheder udskyder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling

er afsluttet. Når de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder,

træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse under hen-

syntagen til forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor moderinstituttet er etableret, og

forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret. Efter udløbet af

perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for

EBA.

Den i stk. 1 nævnte fælles afgørelse og de i nærværende stykkes andet afsnit nævnte afgørelser er binden-

de.

3. En relevant kompetent myndighed kan også i løbet af perioden på seks måneder høre EBA i tilfælde af

uenighed om betingelserne i artikel 8, stk. 3, litra a)-d). I dette tilfælde kan EBA foretage en ikkebindende

mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de pågæl-

dende kompetente myndigheder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de

kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer hver kompetent

myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.

Artikel 22

Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande

Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i tredje del, artikel 89, 90 og 91, og tredje og

femte del på et delkonsolideret niveau, hvis disse institutter eller moderselskabet, når der er tale om et

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har et institut eller et finansieringsin-

stitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.

Artikel 23

Virksomheder i tredjelande

Med henblik på at foretage konsolideret tilsyn i overensstemmelse med dette kapitel finder betegnelserne

investeringsselskab, kreditinstitut, finansieringsinstitut og institut også anvendelse på virksomheder etab-

leret i tredjelande, som ville opfylde definitionerne af disse betegnelser i artikel 4, hvis de havde

været etableret i Unionen.

Artikel 24

Værdiansættelse af aktiver og ikkebalanceførte poster

1. Værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster foretages i overensstemmelse med de gældende

regnskabsregler.

2. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder kræve, at institutter foretager værdiansættelsen af akti-

ver og ikkebalanceførte poster samt bestemmelsen af kapitalgrundlaget i overensstemmelse med de inter-

nationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002.

ANDEN DEL

KAPITALGRUNDLAG

AFSNIT I

KAPITALGRUNDLAGSPOSTER

KAPITEL 1

Kernekapital

Artikel 25

Kernekapital

Et instituts kernekapital er summen af instituttets egentlige kernekapital og hybride kernekapital.

KAPITEL 2

Egentlig kernekapital

Afdeling 1

Egentlige kernekapitalposter og -instrumenter

Artikel 26

Egentlige kernekapitalposter

1. Institutternes egentlige kernekapitalposter består af følgende:

a) kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 er opfyldt

b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter

c) overført resultat

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

d) akkumuleret anden totalindkomst

e) andre reserver

f) midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici.

De poster, der er omhandlet i litra c)-f), anerkendes kun som egentlige kernekapitalposter, når de af insti-

tuttet kan anvendes straks og uden begrænsning til dækning af risici eller tab på det tidspunkt, hvor sådan-

ne indtræder.

2. For så vidt angår stk. 1, litra c), kan institutter kun med den kompetente myndigheds forudgående tilla-

delse medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital, før insti-

tuttet har truffet formel afgørelse om sit endelige overskud eller tab for året. Den kompetente myndighed

giver tilladelse hertil, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Overskuddet er blevet verificeret af uafhængige personer, som er ansvarlige for revisionen af institut-

tets regnskaber.

b) Instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at de forventede udgifter eller udbytter

er blevet fratrukket overskuddet.

En verificering af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang skal tilvejebringe passende

sikkerhed for, at disse overskud er blevet evalueret i overensstemmelse med principperne i de gældende

regnskabsregler.

3. De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af egentlige kernekapitalinstrumenter op-

fylder betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29. Med hensyn til udstedelser efter den 31. de-

cember 2014 klassificerer institutter kun kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når

der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som kan høre EBA.

For så vidt angår kapitalinstrumenter, bortset fra statsstøtte, der af den kompetente myndighed er god-

kendt som kvalificeret til klassifikation som egentlige kernekapitalinstrumenter, men når opfyldelsen af

kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 ifølge EBA er substansmæssigt kompleks at fastslå, skal

de kompetente myndigheder underrette EBA om deres begrundelse.

EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger fra hver kompetent myndighed en

liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som egentlige kerne-

kapitalinstrumenter. EBA opstiller denne liste og offentliggør den første gang senest den 1. februar 2015.

EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger væsentlige beviser for, at de pågældende in-

strumenter ikke opfylder kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29, beslutte at lade kapitalinstru-

menter, der ikke er statsstøtte, og som er udstedt efter den 31. december 2014, udgå af listen og kan be-

kendtgøre dette.

4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betyd-

ningen af forventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et forventet udbytte er blevet fratruk-

ket.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 1. februar

2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 27

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Gensidige selskabers, andelsselskabers, sparekassers og lignende institutters kapitalinstrumenter i

egentlig kernekapital

1. Egentlige kernekapitalposter omfatter ethvert kapitalinstrument udstedt af et institut i henhold til

dets vedtægter, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) Instituttet er af en type, som er defineret i gældende national lovgivning, og som efter de kompetente

myndigheders vurdering kan klassificeres som et af følgende:

et gensidigt selskab

ii) et andelsselskab

iii) en sparekasse

iv) et lignende institut

v) et kreditinstitut, som er 100 % ejet af et af de i nr. i)-iv) omhandlede institutter og har de kompe-

tente myndigheders tilladelse til at anvende bestemmelserne i denne artikel, under forudsætning

af og så længe 100 % af de udstedte ordinære aktier i kreditinstituttet ejes direkte eller indirekte

af et af de i nævnte numre omhandlede institutter.

b) Betingelserne i artikel 28 eller i givet fald i artikel 29 er opfyldt.

Nævnte gensidige selskaber, andelsselskaber eller sparekasser, der i henhold til gældende national lovgiv-

ning er godkendt som sådanne før den 31. december 2012, klassificeres fortsat som sådanne med henblik

på denne del, forudsat at de stadig opfylder kriterierne for denne godkendelse.

2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de be-

tingelser, hvorefter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virksomhedstype, som er godkendt i

henhold til gældende national lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et andelsselskab, en

sparekasse eller et lignende institut med henblik på denne del.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 28

Egentlige kernekapitalinstrumenter

1. Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, såfremt samtlige følgen-

de betingelser er opfyldt:

a) Instrumenterne er udstedt af instituttet med forudgående godkendelse af instituttets ejere, eller hvis

den nationale lovgivning giver mulighed for det, af instituttets ledelsesorgan.

b) Instrumenterne er betalt, og købet heraf er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.

c) Instrumenterne opfylder samtlige følgende betingelser vedrørende deres klassificering:

De kvalificeres som kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EØF.

ii) De er klassificeret som egenkapital i de gældende regnskabsregler.

iii) De er klassificeret som aktiekapital for at fastslå, om der foreligger insolvens i henhold til

balan- cen, når dette er relevant i henhold til national lovgivning om insolvens.

d) Instrumenterne er opført tydeligt og særskilt på balancen i regnskaberne for instituttet.

e) Instrumenterne er uamortisable.

f) Instrumenternes hovedstol reduceres eller indfries ikke, undtagen i et af følgende tilfælde:

i) instituttets likvidation

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

ii) diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden diskretionær måde til reducering af kapitalen,

hvis instituttet har modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilladelse i overensstem-

melse med artikel 77.

I de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er det hverken eksplicit eller implicit angivet, at in-

strumenternes hovedstol vil eller kan blive reduceret eller indfriet, undtagen ved instituttets likvidati-

on, og instituttet anfører ikke på anden måde en sådan angivelse forud for eller ved udstedelsen af

instrumenterne, undtagen i forbindelse med de i artikel 27 omhandlede instrumenter, hvor det i hen-

hold til gældende national lovgivning er forbudt at nægte indfrielse af sådanne instrumenter.

Instrumenterne opfylder alle følgende betingelser vedrørende udlodninger:

Der er ingen fortrinsbehandling med hensyn til rækkefølgen for udbetaling af udlodninger, hel-

ler ikke i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, og de bestemmelser, som regule-

rer instrumenterne, giver ikke fortrinsret til udlodninger.

ii) Udlodninger til indehavere af instrumenter kan kun udbetales af de elementer, som kan udlod-

des.

iii) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fastsætter ikke noget loft eller andre restriktio-

ner for udlodningernes maksimale størrelse, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumen-

ter.

iv) Udlodningernes størrelse fastlægges ikke på grundlag af det beløb, som instrumenterne blev

købt til ved udstedelsen, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumenter.

v) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, pålægger ikke instituttet en forpligtelse til at

foretage udlodninger til indehaverne, og instituttet er ikke på anden måde underlagt en sådan

forpligtelse.

vi) Manglende udlodning betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.

vii) Annulleringen af udlodningerne pålægger ikke instituttet restriktioner.

Sammenlignet med alle kapitalinstrumenter udstedt af instituttet dækker instrumenterne den første og

forholdsmæssigt største andel af tab, efterhånden som de opstår, og hvert instrument dækker tab i

samme omfang som alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter.

Instrumenterne er efterstillet alle øvrige fordringer i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.

Instrumenterne giver deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver, som i tilfæl-

de af dets likvidation og efter betaling af alle foranstående fordringer opgøres i forhold til omfanget

af sådanne udstedte instrumenter og ikke er et fast beløb eller en fast andel eller begrænset af et loft,

undtagen for de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter.

Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbed-

rer fordringens rangorden:

instituttet eller dets datterselskaber

ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber

iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber

iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber

v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber

vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i)-v) nævnte enheder.

Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer

fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.

Betingelsen i litra j), anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supple-

rende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.

2. Betingelserne i stk. 1, litra i), anses for opfyldt trods en permanent nedskrivning af de hybride kerneka-

pitalinstrumenters eller supplerende kapitalinstrumenters hovedstol.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Betingelsen i stk. 1, litra f), anses for opfyldt trods nedbringelsen af kapitalinstrumentets hovedstol i for-

bindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som kræ-

vet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.

Betingelsen i stk. 1, litra g), anses for opfyldt, selv om de bestemmelser, som regulerer kapitalinstrumen-

tet, eksplicit eller implicit angiver, at instrumentets hovedstol vil eller måtte blive reduceret i forbindelse

med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den

afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.

3. Betingelsen i stk. 1, litra h), nr. iii), anses for opfyldt, selv om instrumentet har multiple udlodninger,

forudsat at de pågældende udlodninger ikke resulterer i en udbyttebetaling, der forårsager et uforholds-

mæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget.

4. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra h), nr. i), må en differentieret udlodning kun afspejle diffe-

rentierede stemmerettigheder. I den forbindelse må der kun foretages større udlodninger fra egentlige ker-

nekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.

5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-

de:

a) de relevante former for indirekte finansiering af kapitalgrundlagsinstrumenter.

b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrund-

laget

c) betydningen af præferenceudlodninger.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 29

Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende insti-

tutter

1. Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter

kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis betingelserne i artikel 28 med de ændrin-

ger, der følger af anvendelsen af nærværende artikel, er opfyldt.

2. Følgende betingelser opfyldes for så vidt angår indfrielse af kapitalinstrumenter:

a) Instituttet skal kunne nægte af indfri instrumenter, undtagen hvis det i gældende national lovgivning

er forbudt.

b) Er det i henhold til gældende national lovgivning forbudt at nægte indfrielse af instrumenter, skal de

bestemmelser, som regulerer instrumenterne, give instituttet mulighed for at begrænse deres indfriel-

se.

c) Nægtelse af indfrielse af instrumenter eller i givet fald begrænsning af indfrielsen af instrumenterne

må ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side.

3. Kapitalinstrumenter kan kun have et loft over eller andre restriktioner af udlodningernes maksimale

størrelse, hvis den gældende nationale lovgivning eller instituttets vedtægter foreskriver dette.

4. Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at få andel i instituttets reserver i tilfælde af insolvens

eller likvidation, og denne andel er begrænset til instrumenternes nominelle værdi, gælder denne begræns-

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

ning i samme omfang for indehavere af alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af institut-

tet.

Den betingelse, der er fastsat i første afsnit, begrænser ikke muligheden for, at et gensidigt selskab, et

andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut inden for den egentlige kernekapital anerkender in-

strumenter, som ikke giver indehaveren stemmerettigheder, og som opfylder alle følgende betingelser:

a) Den fordring, som indehaverne af instrumenterne uden stemmeret har ved instituttets insolvens eller

likvidation, er proportional med den andel af samtlige egentlige kernekapitalinstrumenter, som de på-

gældende instrumenter uden stemmeret udgør.

b) Instrumenterne kvalificeres i øvrigt som egentlige kernekapitalinstrumenter.

5. Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at gøre krav på instituttets aktiver i tilfælde af insolvens

eller likvidation, og denne andel er begrænset til et fast beløb eller en fast andel eller et loft, gælder denne

begrænsning i samme omfang for alle indehavere af alle egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af in-

stituttet.

6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere arten af

de nødvendige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af indfrielse af kapitalgrundlagsinstru-

menter er forbudt i henhold til gældende national lovgivning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 30

Følgerne af, at betingelserne for egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt

Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 vedrø-

rende egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt:

a) Instrumentet ophører omgående med at være klassificeret som et egentligt kernekapitalinstrument.

b) Overkursen ved emission i forbindelse med dette instrument ophører omgående med at være klassifi-

ceret som egentlige kernekapitalposter.

Artikel 31

Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har tegnet i nødsituationer

1. I nødsituationer kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter i egentlige kernekapitalinstru-

menter medtager kapitalinstrumenter, der mindst opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 1, litra b)-e), når

samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) Kapitalinstrumenterne er udstedt efter den 1. januar 2014.

b) Kapitalinstrumenterne betragtes som statsstøtte af Kommissionen.

c) Kapitalinstrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltninger i overensstem-

melse med de daværende statsstøtteregler.

d) Kapitalinstrumenterne er fuldt tegnet og indehaves af staten, en relevant offentlig myndighed eller of-

fentligt ejet enhed.

e) Kapitalinstrumenterne kan dække tab.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Medmindre der er tale om de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter, giver kapitalinstrumenter-

ne i tilfælde af likvidation deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver efter

betaling af alle foranstående fordringer.

g) Der er passende udtrædelsesmekanismer for staten eller i givet fald for den relevante offentlige myn-

dighed eller offentligt ejede enhed.

h) Den kompetente myndighed har givet sin forudgående tilladelse og har offentliggjort sin afgørelse

sammen med en begrundelse for afgørelsen.

2. Efter begrundet anmodning fra og i samarbejde med den relevante kompetente myndighed betragter

EBA de i stk. 1 omhandlede kapitalinstrumenter som svarende til egentlige kernekapitalinstrumenter i

forbindelse med denne forordning.

Afdeling 2

Filtre

Artikel 32

Securitiserede aktiver

1. Et institut udelukker fra alle kapitalgrundlagsposter enhver stigning i egenkapitalen, jf. de gældende

regnskabsregler, som er genereret af securitiserede aktiver, herunder:

a) en sådan stigning i tilknytning til fremtidig margenindkomst, som indbringer instituttet en gevinst ved

salg

b) når et institut foretager en securitisering: den nettogevinst, der opnås ved kapitalisering af fremtidig

indkomst fra securitiserede aktiver, som medfører en kreditforbedring af securitiseringspositionerne.

2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere begrebet »gevinst

ved salg« som nævnt i stk. 1, litra a).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.

februar 2015

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 33

Sikring af pengestrømme (cash flow hedges) og ændringer i værdien af egne forpligtelser

1. Institutterne medtager ikke følgende poster i kapitalgrundlaget:

a) dagsværdireserver i relation til gevinst eller tab på sikring af pengestrømme for finansielle instrumen-

ter, som ikke er værdiansat til dagsværdi, herunder forventede pengestrømme

b) gevinster eller tab på instituttets forpligtelser værdiansat til dagsværdi, som skyldes ændringer i insti-

tuttets egen kreditsituation

c) gevinster og tab værdiansat til dagsværdi, der skyldes instituttets egen kreditrisiko i forbindelse med

afledte finansielle forpligtelser.

2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra c), modregner institutterne ikke gevinster og tab værdiansat

til dagsværdi, der skyldes instituttets egen kreditrisiko, i de gevinster eller tab, der skyldes deres modpar-

ters kreditrisiko.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

3. Med forbehold af stk. 1, litra b), kan institutter medtage gevinster og tab på deres forpligtelser i kapital-

grundlaget, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) Forpligtelserne er i form af obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF.

b) Ændringerne i værdien af instituttets aktiver og passiver skyldes de samme ændringer i instituttets

egen kreditsituation.

c) Der er en snæver sammenhæng mellem værdien af de i litra a) nævnte obligationer og værdien af

instituttets aktiver.

d) Det er muligt at indfri realkreditlån ved at tilbagekøbe de obligationer, der finansierer realkreditlåne-

ne, til markedsværdi eller nominel værdi.

4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad

der udgør den snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og værdien af aktiver som omhandlet

i stk. 3, litra c).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

30. september 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 34

Yderligere værdijusteringer

Ved beregning af kapitalgrundlaget anvender institutterne bestemmelserne i artikel 105 på alle deres akti-

ver opgjort til dagsværdi og trækker eventuelle yderligere nødvendige værdijusteringer fra den egentlige

kernekapital.

Artikel 35

Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi

Institutterne trækker ikke urealiserede gevinster og tab i forbindelse med deres aktiver og passiver opgjort

til dagsværdi fra kapitalgrundlaget, undtagen i de tilfælde, som er omtalt i artikel 33.

Afdeling 3

Fradrag i egentlige kernekapitalposter, undtagelser og alternativer

Underafdeling 1

Fradrag i egentlige kernekapitalposter

Artikel 36

Fradrag i egentlige kernekapitalposter

1. Institutterne foretager følgende fradrag i egentlige kernekapitalposter:

a) tab i det løbende regnskabsår

b) immaterielle aktiver

c) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet

d) for institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne rating-

baserede metode (IRB-metoden), de negative beløb, som fremkommer ved beregningen af de forven-

tede tab, jf. artikel 158 og 159

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

e) instituttets balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser

f) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter,

herunder af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som et institut er forpligtet til at købe i henhold

til en faktisk forpligtelse eller eventualforpligtelse i medfør af en eksisterende kontrakt

g) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den fi-

nansielle sektor, når disse enheder har en besiddelse i krydsejerskab med instituttet, og de kompetente

myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapi-

talgrundlag

h) instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter

i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder

i) instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter

i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder

j) de komponenter, som i henhold til artikel 56 skal fratrækkes de hybride kernekapitalposter, og som

overstiger instituttets hybride kernekapital

k) eksponteringsværdien af følgende poster, som opfylder betingelserne for at kunne tildeles en risiko-

vægt på 1250 %, hvis instituttet trækker denne eksponeringsværdi fra værdien af egentlige kernekapi-

talposter som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1250 %:

kvalificerede andele uden for den finansielle sektor

ii) securitiseringspositioner i overensstemmelse med artikel 243, stk. 1, litra b), artikel 244, stk. 1,

litra b), og artikel 258

iii) leveringsrisiko (free deliveries) i overensstemmelse med artikel 379, stk. 3

iv) positioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægten efter IRB-metoden, i

overensstemmelse med artikel 153, stk. 8

v) aktieeksponeringer efter en metode med interne modeller i overensstemmelse med artikel 155,

stk. 4

l) enhver form for skat på kernekapitalposter, som kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når

instituttet behørigt tilpasser størrelsen af de egentlige kernekapitalposter, hvis skatten reducerer det

beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.

2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere reglerne for anven-

delse af fradragene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende artikel, og de tilknyttede fradrag i

artikel 56, litra a), c), d) og f), og artikel 66, litra a), c) og d).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de typer kapitalin-

strumenter i finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæ-

iske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010

26)

, i tredjelandsfor-

sikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder, som ikke er omfattet af direktiv

2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapitalgrundlagsposter:

a) egentlige kernekapitalposter

b) hybride kernekapitalposter

c) supplerende kapitalposter.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 37

Fradrag af immaterielle aktiver

Institutter fastsætter værdien af immaterielle aktiver, som skal fratrækkes, efter følgende principper:

a) Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser,

som ville blive afviklet, hvis de immaterielle aktiver blev forringet eller ophørte med at blive indreg-

net i henhold til de gældende regnskabsregler.

b) Det beløb, som skal fratrækkes, omfatter goodwill, som indgår i værdiansættelsen af instituttets væ-

sentlige investeringer.

Artikel 38

Fradrag af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet

1. Institutter fastsætter værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som

skal fratrækkes i henhold til denne artikel.

2. Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, beregnes uden at fratrække

værdien af instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i

stk. 3 er opfyldt.

3. Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, reduceres med værdien af

instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) Enheden har en juridisk ret til i henhold til gældende national lovgivning at modregne disse aktuelle

skatteaktiver i aktuelle skatteforpligtelser.

b) De udskudte skatteaktiver og de udskudte skatteforpligtelser vedrører skatter, der af den samme skat-

temyndighed er pålignet den samme skattepligtige enhed.

4. Instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, der anvendes med henblik på stk. 3, kan ikke omfat-

te udskudte skatteforpligtelser, som reducerer værdien af immaterielle aktiver eller aktiver i ydelsesbase-

rede pensionskasser, som skal fratrækkes.

5. Værdien af tilhørende udskudte skatteforpligtelser, jf. stk. 4, fordeles på følgende måde:

a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle,

der ikke fratrækkes i henhold til artikel 48, stk. 1

b) alle øvrige udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet.

c) Institutterne fordeler de tilhørende udskudte skatteforpligtelser efter den andel af de udskudte skatte-

aktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, som skatteaktiverne i litra a) og b) udgør.

Artikel 39

For meget betalt skat, tilbageførsel af skattemæssige underskud og udskudte skatteaktiver, som ik-

ke afhænger af fremtidig rentabilitet

1. Følgende poster fratrækkes ikke kapitalgrundlaget og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del,

afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3:

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

a) instituttets for meget betalte skat i det løbende år

b) instituttets skattemæssige underskud i det løbende år tilbageført til tidligere år, som udløser et krav

mod eller et tilgodehavende hos en centralregering, regional myndighed eller lokal skattemyndighed.

2. Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteak-

tiver, som skyldes midlertidige forskelle, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) De erstattes straks automatisk og obligatorisk af et skattefradrag, hvis instituttet indberetter et tab i

forbindelse med den formelle godkendelse af sit årsregnskab, eller i tilfælde af instituttets likvidation

eller insolvens.

b) Et institut skal i henhold til gældende national skattelovgivning kunne modregne det i litra a) om-

handlede skattefradrag i de eventuelle skatteforpligtelser i instituttet, i andre virksomheder, som ind-

går i den samme konsolidering som instituttet af skattemæssige grunde i henhold til den pågældende

lovgivning, eller i andre virksomheder, der er omfattet af konsolideret tilsyn i overensstemmelse med

første del, afsnit II, kapitel 2.

c) Overstiger størrelsen af de i litra b) omhandlede skattefradrag de skatteforpligtelser, der er omhandlet

i det pågældende litra, erstattes et sådant overskydende beløb straks af et direkte krav mod centralre-

geringen i den medlemsstat, hvor instituttet er oprettet.

Institutter anvender en risikovægt på 100 % på udskudte skatteaktiver, når betingelserne i litra a), b) og c)

er opfyldt.

Artikel 40

Fradrag af negative beløb, der fremkommer ved beregningen af forventede tab

Det beløb, som i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d), skal fratrækkes, reduceres ikke med en

forøgelse af omfanget af udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, eller anden yderli-

gere skatteeffekt, som kunne opstå, hvis hensættelserne steg til samme niveau som de forventede tab, jf. i

afsnit I, kapitel 3, afdeling 3.

Artikel 41

Fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser

1. Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra e), reduceres værdien af de aktiver i ydelsesbasere-

de pensionskasser, som skal fratrækkes, med følgende:

a) værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis aktiverne blev for-

ringet eller ophørte med at blive indregnet efter de gældende regnskabsregler

b) værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som instituttet har uindskrænket ret til at anven-

de med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse. De aktiver, som skal anven-

des til at reducere den værdi, som skal fratrækkes, risikovægtes i overensstemmelse med tredje del,

afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.

2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kri-

terier, hvorefter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere værdien af aktiver i ydelsesbase-

rede pensionskasser som omhandlet i stk. 1, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Artikel 42

Fradrag af besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter

Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra f), opgør institutterne besiddelser af egne egentlige

kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:

a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne egentlige kernekapitalinstrumenter på

grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte posi-

tioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.

ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge

uden for handelsbeholdningen.

b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af

indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne egentlige kernekapitalinstru-

menter, som indgår i disse indeks.

c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som er

fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne egentlige kernekapitalinstru-

menter, der er fremkommet ved korte positioner i underliggende indeks, herunder når der med disse

korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.

ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge

uden for handelsbeholdningen.

Artikel 43

Væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor

Med henblik på fradrag foreligger der en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor, når en

af følgende betingelser er opfyldt:

a) Instituttet ejer over 10 % af de egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden.

b) Instituttet har snævre forbindelser med enheden og ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af

enheden.

c) Instituttet ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden, og enheden indgår ikke i konso-

lideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, men indgår i samme regnskabskonso-

lidering som instituttet i overensstemmelse med reglerne for regnskabsaflæggelse i de gældende regn-

skabsregler.

Artikel 44

Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i

de tilfælde, hvor et institut har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at forøge kapi-

talgrundlaget

Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra g), h) og i), omhandlede fradrag i overensstemmelse med

følgende:

a) Besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter og andre kapitalinstrumenter i enheder i den finan-

sielle sektor opgøres på grundlag af de lange bruttopositioner.

b) Kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af egentlige kernekapitalinstru-

menter i forbindelse med fradrag.

Artikel 45

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor

Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra h) og i), omhandlede fradrag efter følgende bestemmel-

ser:

a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i en-

hederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende ekspone-

ring, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) Den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange

position eller har en restløbetid på mindst et år.

ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår

begge uden for handelsbeholdningen.

b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af

indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i

den finansielle sektor i disse indeks.

Artikel 46

Fradrag af besiddelser i egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har

en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor

1. Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra h), beregner institutterne det relevante beløb, der

skal fratrækkes, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med den faktor, der frem-

kommer ved den i litra b) i nærværende stykke nævnte beregning:

a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne-

kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de enhe-

der i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af det

samlede beløb af instituttets egentlige kernekapitalposter opgjort efter anvendelse af følgende egentli-

ge kernekapitalposter:

artikel 32-35

ii) de i artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-v), og litra l), nævnte fradrag, undtagen det beløb,

der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som

skyldes midlertidige forskelle

iii) artikel 44 og 45

b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumen-

ter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, divideret

med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapitalgrundlags-

instrumenter i enheder i den finansielle sektor.

2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra

a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.

3. Det beløb, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de egentlige kernekapitalinstru-

menter, der besiddes. Institutterne beregner den del af besiddelserne af egentlige kernekapitalinstrumen-

ter, som fratrækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb

med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:

a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1

b) andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalin-

strumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og

som udgøres af de enkelte egentlige kernekapitalinstrumenter, der besiddes.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

4. Værdien af de i artikel 36, stk. 1, litra h), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10

% af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-

iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, ka-

pitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.

5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved

at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:

a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4

b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)

i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb

ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-

menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.

Artikel 47

Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut har en

væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor

Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra i), omfatter det relevante beløb, som skal fratrækkes

de egentlige kernekapitalposter, ikke emissionspositioner, som besiddes i højst fem arbejdsdage, og be-

regnes i overensstemmelse med artikel 44 og 45 og underafdeling 2.

Underafdeling 2

Undtagelser fra og alternativer til fradrag fra egentlige kernekapitalposter

Artikel 48

Tærskelbaserede undtagelser fra fradrag fra egentlige kernekapitalposter

1. For så vidt angår de krævede fradrag i artikel 36, stk. 1, litra c) og i), er institutterne ikke forpligtet til at

fratrække de poster nævnt i litra a) og b) i nærværende stykke, som tilsammen udgør højst det i stk. 2

omtalte tærskelbeløb:

a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle

og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse

af følgende:

i) artikel 32-35

ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som

afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle.

b) hvis et institut har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor: instituttets direkte, in-

direkte og syntetiske besiddelser af disse enheders egentlige kernekapitalinstrumenter, der tilsammen

udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af følgende:

i) artikel 32-35

ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som

afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle.

2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er tærskelbeløbet lig med det i litra a) i nærværende stykke om-

handlede beløb ganget med den i litra b) angivne procentsats:

a) restbeløbet for egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af justeringerne og fradragene i artikel

32-36 i fuldt omfang og uden anvendelse af de i nærværende artikel fastsatte tærskelundtagelser

b) 17,65 %.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal et institut fastslå de udskudte skatteaktivers andel i de samle-

de poster, der ikke skal fratrækkes, ved at dividere beløbet i litra a) i nærværende stykke med beløbet i

litra b) i nærværende stykke:

a) de udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle og

tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter;

b) summen af følgende:

i) beløbet i litra a)

ii) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter

i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet har en væsentlig investering, og tilsammen ud-

gør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter.

De væsentlige investeringers andel i de samlede poster, der ikke skal fratrækkes, svarer til 1 minus den

andel, der er omhandlet i første afsnit.

4. Beløb for poster, som ikke fratrækkes i henhold til stk. 1, risikovægtes med 250 %.

Artikel 49

Krav i relation til fradrag, når konsolidering, supplerende tilsyn eller institutsikringsordninger fin-

der anvendelse

1. Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau,

når de kompetente myndigheder stiller krav om eller tillader, at institutter anvender metode 1, 2 eller 3 i

bilag I til direktiv 2002/87/EF, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne ikke at fratrække be-

siddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvori moderinstituttet, det

finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut har en

væsentlig investering, forudsat at betingelserne i litra a)-e) i nærværende stykke er opfyldt:

a) Enheden i den finansielle sektor er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikrings-

holdingselskab.

b) Det pågældende forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab er omfattet

af samme supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF som det moderinstitut, finansielle mo-

derholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut, der har besiddelsen.

c) Instituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse.

d) De kompetente myndigheder finder det, før de giver den i litra c) nævnte tilladelse, på et vedvarende

grundlag godtgjort, at omfanget af integreret ledelse, risikostyring og intern kontrol for så vidt angår

de enheder, som vil være omfattet af konsolideringen efter metode 1, 2 eller 3, er tilstrækkeligt.

e) Besiddelserne i enheden tilhører et af følgende:

moderkreditinstituttet

ii) det finansielle moderselskab

iii) det blandede finansielle moderholdingselskab

iv) instituttet

v) et datterselskab af en af de enheder, der er nævnt i nr. i)-iv), som er omfattet af konsolideringen

efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

Den valgte metode anvendes konsistent over tid.

2. Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt og delkonsolideret niveau fratrækker in-

stitutter, som er omfattet af konsolideret tilsyn efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, ikke

besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af enheder i den finansielle sektor, som er omfattet af

konsolideret tilsyn, medmindre de kompetente myndigheder i særlige tilfælde, navnlig med henblik på

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

strukturel adskillelse af bankvirksomhed og afviklingsplanlægning, fastslår, at de pågældende fradrag er

nødvendige med henblik på tilsyn på individuelt eller delkonsolideret grundlag.

Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde må ikke få uforholdsmæssige negative

virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed

ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.

3. De kompetente myndigheder kan med henblik på at beregne kapitalgrundlaget på individuelt eller del-

konsolideret niveau tillade, at institutter ikke fratrækker besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i føl-

gende tilfælde:

a) hvis et institut har en besiddelse i et andet institut, og betingelserne i nr. ii)-vi) er opfyldt:

Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7.

ii) De kompetente myndigheder har givet tilladelse som omhandlet i artikel 113, stk. 7.

iii) Betingelserne i artikel 113, stk. 7, er opfyldt.

iv) Institutsikringsordningen udarbejder den konsoliderede balance som omhandlet i artikel 113,

stk. 7, litra e), eller, hvis der ikke er krav om at udarbejde konsoliderede regnskaber, en udvidet

aggregeret beregning etableret til de kompetente myndigheders tilfredshed, der svarer til be-

stemmelserne i direktiv 86/635/EØF som inkorporerer visse tilpasninger af bestemmelserne ve-

drørende kreditinstitutkoncerners konsoliderede regnskaber i direktiv 83/349/EØF eller i forord-

ning (EF) nr. 1606/2002. Ækvivalensen af denne udvidede aggregerede beregning skal verifice-

res af en ekstern revisor, der navnlig sikrer, at indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere

end én gang såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne

i institutforsikringsordningen er udelukket i beregningen. Den konsoliderede balance eller den

udvidede aggregerede beregning indberettes til de kompetente myndigheder mindst lige så hyp-

pigt som hyppigheden fastsat i artikel 99.

v) De institutter, der indgår i en institutsikringsordning, opfylder sammen på konsolideret eller ud-

videt aggregeret niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager indberetning af opfyldel-

sen af disse krav i henhold til artikel 99. I en institutsikringsordning er fradrag af interesser ejet

af medlemmer af andelsselskaber eller juridiske enheder, som ikke indgår i institutsikringsord-

ningen, ikke et krav, forudsat at indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang

såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutfor-

sikringsordningen og minoritetsaktionæren, når der er tale om et institut, er udelukket

b) hvis et regionalt kreditinstitut har en besiddelse i sit centrale eller et andet regionalt kreditinstitut, og

betingelserne i litra a), nr. i)-v), er opfyldt.

4. De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse med stk. 1, 2 eller 3, kvalificeres som ekspo-

neringer og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, alt efter tilfældet.

5. Hvis et institut anvender metode 1 eller 2 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, skal instituttet oplyse om det

finansielle konglomerats krav om supplerende kapitalgrundlag og dets kapitalprocent beregnet i overens-

stemmelse med artikel 6 i og bilag I til nævnte direktiv.

6. EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-

synsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1095/2010 of 24. november 2010

27)

udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tek-

niske standarder for med henblik på anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne for anvendelse

af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direktiv 2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternati-

verne til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommis-

sionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Afdeling 4

Egentlig kernekapital

Artikel 50

Egentlig kernekapital

Et instituts egentlige kernekapital består af de egentlige kernekapitalposter efter justeringerne i artikel

32-35, fradragene i artikel 36 og undtagelserne og alternativerne i artikel 48, 49og 79.

KAPITEL 3

Hybrid kernekapital

Afdeling 1

Hybride kernekapitalposter og -instrumenter

Artikel 51

Hybride kernekapitalposter

Hybride kernekapitalposter omfatter følgende:

a) kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 52, stk. 1, er opfyldt

b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.

Instrumenter som omhandlet i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller supplerende

kapitalposter.

Artikel 52

Hybride kernekapitalinstrumenter

1. Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som hybride kernekapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser

er opfyldt:

a) Instrumenterne er udstedt og betalt.

b) Ingen af følgende har købt instrumenterne:

i) instituttet eller dets datterselskaber

ii) en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af mindst 20 % af stemmerettigheder-

ne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.

c) Købet af instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.

d) Instrumenterne er efterstillet supplerende kapitalinstrumenter i tilfælde af instituttets insolvens.

e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbed-

rer fordringernes rangorden:

instituttet eller dets datterselskaber

ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber

iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber

v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber

vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) - v) nævnte enheder.

Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer

fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.

Instrumenterne er uamortisable (perpetual), og de bestemmelser, som regulerer dem, indeholder ikke

noget indfrielsesincitament for instituttet.

Hvis de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder en eller flere call options, og optio-

nen udelukkende kan udnyttes efter udstederens valg.

Instrumenterne kan kun førtidsindfries, indfries ved udløb eller genkøbes, når betingelserne i artikel

77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i arti-

kel 78, stk. 4, er opfyldt.

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenter-

ne bliver eller kan blive førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt, og instituttet tilkendegiver

ikke dette på anden måde, bortset fra i følgende tilfælde:

i) instituttets likvidation

ii) diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden diskretionær måde til reducering af den hy-

bride kernekapital, hvis instituttet har modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilla-

delse i overensstemmelse med artikel 77.

Instituttet angiver ikke eksplicit eller implicit, at den kompetente myndighed vil give sit samtykke til

førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb eller genkøb af instrumenterne.

Udlodninger på instrumenterne opfylder følgende betingelser:

De udbetales fra poster, der kan udloddes.

ii) Størrelsen af udlodningerne på instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituati-

onen for instituttet eller dets moderselskab.

iii) I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, kan instituttet til enhver tid frit

vælge at annullere udlodningerne på instrumenterne for en ubegrænset periode og på et ikkeku-

mulativt grundlag, og instituttet kan anvende sådanne annullerede udbetalinger uden begræns-

ning til at indfri sine forfaldne forpligtelser.

iv) Annullering af udlodninger betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.

v) Annullering af udlodninger pålægger ikke instituttet restriktioner.

Instrumenterne bidrager ikke til en afgørelse om, at et instituts passiver er større end dets aktiver, hvis

en sådan afgørelse er en insolvenstest i henhold til national lovgivning.

I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, skal instrumenternes hovedstol ved en

udløsende hændelse nedskrives permanent eller midlertidigt, eller instrumenterne skal konverteres til

egentlige kernekapitalinstrumenter.

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder ikke elementer, der er til hinder for en

rekapitalisering af instituttet.

Hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af et institut, skal følgende to betingelser begge være op-

fyldt:

i) Instrumenterne er udstedt af en enhed, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første

del, afsnit II, kapitel 2.

ii) Provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning og i en form, som opfylder

betingelserne i dette stykke.

Betingelsen i litra d) anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supple-

rende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-

de:

a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne

b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig

nedskrivning

c) procedurerne og tidspunktet for at:

i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet

ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning

d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet

e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 53

Begrænsning af annullering af udlodninger på hybride kernekapitalinstrumenter og elementer,

som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet

Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra l), nr. v), og litra o), må de bestemmelser, som regu-

lerer hybride kernekapitalinstrumenter, især ikke omfatte følgende:

a) et krav om, at udlodninger på instrumenterne skal foretages, i tilfælde af at en udlodning foretages på

et af instituttet udstedt instrument med samme rang som eller med lavere rang end et hybridt kerneka-

pitalinstrument, herunder et egentligt kernekapitalinstrument

b) et krav om, at udbetaling af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapita-

linstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter skal annulleres, i tilfælde af at udlodninger ikke

foretages på disse hybride kernekapitalinstrumenter

c) en forpligtelse til at erstatte udbetaling af renter eller udbytte med en anden form for udbetaling. Insti-

tuttet er ikke på anden måde omfattet af en sådan forpligtelse.

Artikel 54

Nedskrivning eller konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter

1. Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra n), finder følgende bestemmelser anvendelse på

hybride kernekapitalinstrumenter:

a) En udløsende hændelse indtræffer, når instituttets egentlige kernekapitalprocent som omhandlet i arti-

kel 92, stk. 1, litra a), falder ned under en af følgende:

i) 5,125 %

ii) et niveau højere end 5,125 %, når det fastsættes af instituttet og beskrives nærmere i de bestem-

melser, som regulerer instrumentet.

b) Institutterne kan i de bestemmelser, som regulerer instrumentet, angive en eller flere udløsende hæn-

delser ud over den, der er omhandlet i litra a).

c) Hvis instrumenterne i henhold til de bestemmelser, som regulerer dem, skal konverteres til egentlige

kernekapitalinstrumenter ved en udløsende hændelses indtræden, skal bestemmelserne nærmere angi-

ve følgende:

i) konverteringsraten og grænsen for det beløb, som kan konverteres

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

100

ii) et interval, inden for hvilket instrumenterne vil kunne konverteres til egentlige kernekapitalin-

strumenter.

d) Hvis instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, skal ned-

skrives ved en udløsende hændelses indtræden, skal nedskrivningen reducere samtlige af følgende:

instrumentindehaverens krav ved instituttets insolvens eller likvidation

ii) det beløb, som skal udbetales, i tilfælde af at instrumentet førtidsindfries eller indfries

iii) udlodningerne på instrumentet.

2. Nedskrivning eller konvertering af et hybridt kernekapitalinstrument skal i henhold til de gældende

regnskabsregler generere elementer, der kvalificeres som egentlige kernekapitalposter.

3. Værdien af hybride kernekapitalinstrumenter, der anerkendes som hybride kernekapitalposter, er be-

grænset til minimumsværdien af de egentlige kernekapitalposter, der ville blive genereret, hvis hovedsto-

len af de hybride kernekapitalinstrumenter blev nedskrevet fuldt ud eller konverteret til egentlige kerneka-

pitalinstrumenter.

4. Den samlede værdi af hybride kernekapitalinstrumenter, der skal nedskrives eller konverteres ved en

udløsende hændelses indtræden, er ikke mindre end den laveste værdi af følgende:

a) den værdi, der er kræves for at bringe instituttets egentlige kernekapitalprocent helt op på 5,125 %

b) hele instrumentets hovedstol.

5. Når en udløsende hændelse indtræffer, træffer institutterne følgende foranstaltninger:

a) De underretter omgående de kompetente myndigheder.

b) De underretter indehaverne af de hybride kernekapitalinstrumenter.

c) De nedskriver instrumenternes hovedstol eller konverterer omgående og inden for en måned instru-

menterne til egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med det krav, der er fastsat i den-

ne artikel.

6. Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, som ved en udløsende hændelse konverteres

til egentlige kernekapitalinstrumenter, skal til enhver tid sikre en tilstrækkelig aktiekapital i forbindelse

med konverteringen af alle de pågældende konverterbare hybride kernekapitalinstrumenter til aktier, hvis

en udløsende hændelse indtræffer. Alle nødvendige tilladelser skal være indhentet på datoen for udstedel-

se af de pågældende konvertible hybride kernekapitalinstrumenter. Instituttet skal til enhver tid være i be-

siddelse af den nødvendige forhåndstilladelse til at udstede de egentlige kernekapitalinstrumenter, som de

hybride kernekapitalinstrumenter konverteres til i tilfælde af en udløsende hændelse.

7. Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, som ved en udløsende hændelse konverteres

til egentlige kernekapitalinstrumenter, skal sikre, at der ikke i dets stiftelsesoverenskomst eller vedtægter

eller kontraktslige ordninger er nogen proceduremæssige hindringer for den pågældende konvertering.

Artikel 55

Følgerne af, at betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt

Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter som

omhandlet i artikel 52, stk. 1, ikke længere er opfyldt:

a) Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et hybridt kernekapitalinstrument.

b) Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalifi-

ceres som en hybrid kernekapitalpost.

Afdeling 2

100

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

101

Fradrag i hybride kernekapitalposter

Artikel 56

Fradrag i hybride kernekapitalposter

Institutterne fradrager følgende i hybride kernekapitalposter:

a) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter, her-

under egne hybride kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør

af eksisterende kontraktlige forpligtelser

b) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finan-

sielle sektor, hvormed instituttet har kapitalandele i krydsejerskab, og de kompetente myndigheder er

af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag

c) den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 60 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske be-

siddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har

en væsentlig kapitalandel i disse enheder

d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i

den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissi-

onspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage

e) de poster, som i henhold til artikel 63 skal fradrages i de supplerende kapitalposter, der overstiger

instituttets supplerende kapital

f) enhver form for skat vedrørende hybride kernekapitalposter, der kan forudses på beregningstidspunk-

tet, undtagen når instituttet behørigt tilpasser værdien af de hybride kernekapitalposter, hvis skatten

reducerer det beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.

Artikel 57

Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter

Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra a), opgør institutterne besiddelser af egne hybride kerneka-

pitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:

a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne hybride kernekapitalinstrumenter på grund-

lag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) de lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte posi-

tioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko

ii) enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden

for handelsbeholdningen.

b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af

indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne hybride kernekapitalinstru-

menter i disse indeks.

c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne hybride kernekapitalinstrumenter, som er

fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne hybride kernekapitalinstru-

menter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der med dis-

se korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.

ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge

uden for handelsbeholdningen.

Artikel 58

101

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

102

Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor i de

tilfælde, hvor instituttet har krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapitalgrundlaget

Institutterne foretager de i artikel 56, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:

a) Besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner.

b) Hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af hybride kernekapita-

linstrumenter i forbindelse med fradrag.

Artikel 59

Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor

Institutterne foretager de i artikel 56, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:

a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enhe-

derne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende ekspone-

ring, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange

position eller har en restløbetid på mindst et år

ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår

begge uden for handelsbeholdningen.

b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af

indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i

den finansielle sektor i disse indeks.

Artikel 60

Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har

en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor

1. Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fra-

trækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkom-

mer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:

a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne-

kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i

den finansielle sektor overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter an-

vendelse af følgende:

artikel 32-35

ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som

afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle

iii) artikel 44 og 45

b) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de enhe-

der i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, divideret med den sam-

lede værdi af alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalin-

strumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den

finansielle sektor.

2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra

a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.

3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de hybride kernekapitalinstru-

menter, der besiddes. Det beløb, der skal fratrækkes de enkelte hybride kernekapitalinstrumenter i hen-

102

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

103

hold til stk. 1, beregnes ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med det i litra

b) i nærværende stykke omhandlede andel:

a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1

b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)

i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb

ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de hybride kernekapitalinstru-

menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har en væsentlig investering.

4) Værdien af de i artikel 56, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af

instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i), ii) og

iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, ka-

pitel 2 eller 3 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.

5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved

at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:

a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4

b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)

i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb

ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-

menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.

Afdeling 3

Hybrid kernekapital

Artikel 61

Hybrid kernekapital

Et instituts hybride kernekapital består af hybride kernekapitalposter efter fradrag af de i artikel 56 nævn-

te poster og efter anvendelse af artikel 79.

KAPITEL 4

Supplerende kapital

Afdeling 1

Supplerende kapitalposter og -instrumenter

Artikel 62

Supplerende kapitalposter

Supplerende kapitalposter omfatter følgende:

a) kapitalinstrumenter og efterstillede lån, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt

b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.

c) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, af-

snit II, kapitel 2, generelle kreditrisikojusteringer, før indregning af skatteeffekten, på op til 1,25 % af

de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2

d) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, af-

snit II, kapitel 3, de positive beløb, før indregning af skatteeffekten, der fremkommer ved beregnin-

103

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

104

gen i henhold til artikel 158 og 159, på op til 0,6 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet

efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3.

Kapitalposterne i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalpo-

ster.

Artikel 63

Supplerende kapitalinstrumenter

Kapitalinstrumenterne og de efterstillede lån, kvalificeres som supplerende kapitalinstrumenter, hvis føl-

gende betingelser er opfyldt:

a) Instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er optagede og fuldt betalt.

b) Ingen af følgende har købt instrumenterne eller ydet de efterstillede lån:

i) instituttet eller dets datterselskaber

ii) en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stem-

merettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.

c) Købet af instrumenterne eller ydelsen af de efterstillede lån er ikke direkte eller indirekte finansieret

af instituttet.

d) Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenter-

ne, eller fordringen på de efterstillede låns hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer de

efterstillede lån, er efterstillet alle ikkeefterstillede fordringer.

e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller de efterstillede lån eller underlagt dem

en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:

instituttet eller dets datterselskaber

ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber

iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber

iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber

v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber

vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) - v), nævnte enheder.

f) Instrumenterne eller de efterstillede lån er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer

fordringens eller de efterstillede låns rangorden.

g) Instrumenterne eller de efterstillede lån har en oprindelig løbetid på mindst fem år.

h) De bestemmelser, der regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, indeholder ikke et incitament

til, at instituttet indløser eller i givet fald tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber.

i) Hvis instrumenterne eller de efterstillede lån indeholder en eller flere call options eller optioner for

førtidig indfrielse, kan optionerne udelukkende udnyttes efter udstederens eller debitorens valg.

j) Instrumenterne eller de efterstillede lån kan kun opkræves, indfries ved udløb eller genkøbes eller før-

tidsindfries, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelses- eller optagel-

sesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.

k) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, angiver ikke eksplicit eller

implicit, at instrumenterne eller de efterstillede lån vil blive eller kan blive opkrævet, indfriet, gen-

købt eller førtidsindfriet af instituttet på anden måde end i forbindelse med instituttets insolvens eller

likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.

l) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, giver ikke indehaveren eller

i givet fald långiveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i for-

bindelse med instituttets insolvens eller likvidation.

m) Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne eller de efterstillede lån vil ikke blive

ændret på grundlag af kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.

104

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

105

n) Hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af et institut, eller hvis de efterstillede lån ikke er modta-

get direkte af et institut, skal følgende to betingelser begge være opfyldt:

i) instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er optaget af en enhed, som indgår i konsolide-

ringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2

ii) provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning i en form, som opfylder

betingelserne i dette stykke.

Artikel 64

Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter

I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af

de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange et resultat, der fremkommer ved bereg-

ningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):

a) den nominelle værdi af instrumenterne eller de efterstillede lån på førstedagen af de resterende fem år

af deres kontraktlige løbetid ganget med antallet af kalenderdage i denne periode

b) de resterende kalenderdage i instrumenternes eller de efterstillede låns kontraktlige løbetid.

Artikel 65

Følgerne af, at betingelserne for supplerende kapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt

Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for et supplerende kapitalinstrument som

omhandlet i artikel 63 ikke længere er opfyldt:

a) Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et supplerende kapitalinstrument.

b) Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalifi-

ceres som supplerende kapitalposter.

Afdeling 2

Fradrag i supplerende kapitalposter

Artikel 66

Fradrag i supplerende kapitalposter

Følgende fradrages i supplerende kapitalposter:

a) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter, herun-

der egne supplerende kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør af

eksisterende kontraktlige forpligtelser

b) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finan-

sielle sektor, hvormed instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndighe-

ders opfattelse er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag

c) den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 70 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske be-

siddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har

en væsentlig kapitalandel i disse enheder

d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i

den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissi-

onspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage.

Artikel 67

Fradrag af besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter

105

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

106

Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra a), opgør institutterne besiddelser på grundlag af lange brut-

topositioner med følgende undtagelser:

a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt føl-

gende to betingelser begge er opfyldt:

i) De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte posi-

tioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.

ii) enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden

for handelsbeholdningen.

b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af

indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne supplerende kapitalinstrumen-

ter i disse indeks.

c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne supplerende kapitalinstrumenter, som er

fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne supplerende kapitalinstrumen-

ter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder også når der med

disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er op-

fyldt:

i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.

ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge

uden for handelsbeholdningen.

Artikel 68

Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i de

tilfælde, hvor instituttet har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapital-

grundlaget

Institutterne foretager de i artikel 66, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende

bestemmelser:

a) Besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner.

b) Besiddelser af supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber og resterende supplerende kapitalpo-

ster i forsikringsselskaber betragtes som supplerende kapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.

Artikel 69

Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor

Institutterne foretager de i artikel 66, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:

a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enhe-

derne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende ekspone-

ring, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange

position eller har en restløbetid på mindst et år

ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår

begge uden for handelsbeholdningen.

b) De opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapi-

rer, på grundlag af den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finan-

sielle sektor i disse indeks.

Artikel 70

106

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

107

Fradrag af supplerende kapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig in-

vestering i en relevant enhed

1. Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fra-

trækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkom-

mer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:

a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne-

kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i

den finansielle sektor overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter an-

vendelse af følgende:

artikel 32-35

ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l), undtagen det beløb, der skal fratrækkes

for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige

forskelle

iii) artikel 44 og 45

b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i

de enheder i den finansielle sektor, divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte, indi-

rekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumen-

ter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor.

2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra

a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.

3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, skal fordeles på hvert supplerende kapitalinstrument,

der besiddes. Institutterne skal fastslå den andel af besiddelserne i supplerende kapitalinstrumenter, der

fratrækkes, ved at gange beløbet i litra a) i nærværende stykke med andelen i litra b) i nærværende stykke:

a) den samlede værdi af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1

b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)

i) de supplerende kapitalinstrumenters samlede beløb

ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumen-

ter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har en væsentlig investering.

4. Værdien af de i artikel 66, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10

% af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-

iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, ka-

pitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.

5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved

at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:

a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4

b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)

i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb

ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-

menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.

Afdeling 3

Supplerende kapital

Artikel 71

107

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

108

Supplerende kapital

Et instituts supplerende kapital består af instituttets supplerende kapitalposter efter fradrag af de i artikel

66 nævnte poster og efter anvendelse af artikel 79.

KAPITEL 5

Kapitalgrundlag

Artikel 72

Kapitalgrundlag

Et instituts kapitalgrundlag består af summen af dets kernekapital og supplerende kapital.

KAPITEL 6

Generelle krav

Artikel 73

Udlodninger på kapitalgrundlagsinstrumenter

1. Kapitalinstrumenter, med hensyn til hvilke et institut efter eget valg kan foretage udlodninger i en an-

den form end likvide midler eller et kapitalgrundlagsinstrument, kvalificeres ikke som egentlige kerneka-

pitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, medmindre in-

stituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse.

2. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede tilladelse, hvis de anser samtlige føl-

gende betingelser for at være opfyldt:

a) Instituttets evne til at annullere udbetalinger i forbindelse med instrumentet vil ikke blive påvirket ne-

gativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

b) Instrumentets evne til at dække tab vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg

eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

c) Kvaliteten af kapitalinstrumentet vil ikke på anden måde blive forringet af det i stk. 1 omhandlede

valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

3. Kapitalinstrumenter, med hensyn til hvilke en anden juridisk person end det udstedende institut efter

eget valg kan beslutte eller kræve, at udbetalingen af udlodninger på instrumentet foretages i en anden

form end likvide midler eller et kapitalgrundlagsinstrument, kvalificeres ikke som egentlige kernekapita-

linstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter.

4. Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et af grundlagene for fastsættelsen af udlodnin-

gernes størrelse på hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter.

5. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis instituttet er en referenceenhed i dette brede markedsindeks, med-

mindre begge følgende betingelser er opfyldt:

a) Instituttet anser bevægelserne i dette brede markedsindeks for ikke at være væsentligt forbundet med

instituttets, moderinstituttets, det finansielle moderholdingselskabs, det blandede finansielle moder-

holdingselskabs eller det blandede moderselskabs kreditværdighed.

b) Den kompetente myndighed har ikke truffet en anden afgørelse end den, der er omhandlet i litra a).

6. Institutterne indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som deres kapitalinstrumenter afhæn-

ger af.

108

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

109

7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-

gelserne for, hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede markedsindeks med henblik på stk.4.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest

den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 74

Besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af regulerede enheder i den finansielle sektor, der ikke

kvalificeres som lovpligtig kapital

Institutterne fratrækker ikke i kapitalgrundlaget direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalin-

strumenter udstedt af en reguleret enhed i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som denne enheds

lovpligtige kapital. Institutterne risikovægter sådanne besiddelser i overensstemmelse med tredje del, af-

snit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.

Artikel 75

Fradrag og krav om løbetid for korte positioner

Krav om løbetid for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), og artikel

69, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til positioner, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Instituttet har kontraktmæssigt ret til på en bestemt fremtidig dato at sælge den afdækkede lange posi-

tion til den modpart, der foretager afdækningen.

b) Modparten, der foretager afdækningen af instituttet, er kontraktmæssigt forpligtet til på en bestemt

fremtidig dato at købe den i litra a) omhandlede lange position af instituttet.

Artikel 76

Indeksbesiddelser af kapitalinstrumenter

1. Ved anvendelsen af artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel

67, litra a), og artikel 69, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position i et kapitalinstru-

ment med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes, hvis føl-

gende betingelser er opfyldt:

a) Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et indeks, der anvendes til

afdækning af den lange position, i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbe-

holdningen.

b) De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets balance.

c) Den i litra a) omhandlede korte position kvalificeres som en effektiv afdækning i henhold til institut-

tets interne kontrolprocesser.

d) De kompetente myndigheder vurderer mindst én gang om året, at de i litra c) omhandlede kontrolpro-

cesser er tilstrækkelige og fortsat er hensigtsmæssige.

2. Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan et institut anvende et kon-

servativt skøn over sin underliggende eksponering for de kapitalinstrumenter, der indgår i indeksene, som

et alternativ til, at det beregner sin eksponering for kapitalinstrumenterne i litra a) og/eller litra b):

a) egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalin-

strumenter, som indgår i indeksene

109

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

110

b) egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstru-

menter i enheder i den finansielle sektor, som indgår i indeksene.

3. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede tilladelse, såfremt instituttet over for

dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge sin underliggende

eksponering for kapitalinstrumenterne i stk. 2, litra a) og/eller litra b), alt efter hvad der er relevant.

4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-

de:

a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til beregningen af den i stk. 2 omhandlede underliggen-

de eksponering, er tilstrækkeligt konservativt

b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på anvendelsen af stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 77

Betingelser for reduktion af kapitalgrundlaget

Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre det ene eller begge af

følgende:

a) reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde,

som er tilladt i henhold til gældende national lovgivning

b) førtidsindfri, indfri ved udløb, tilbagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter eller sup-

plerende kapitalinstrumenter før det kontraktlige forfaldstidspunkt.

Artikel 78

Tilsynsmyndighedens tilladelse til reduktion af kapitalgrundlaget

1. Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, genkøber, førtidsindfrier eller

ved udløb indfrier egentlige kernekapitalinstrumenter, hybrids kernekapitalinstrumenter eller supplerende

kapitalinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Førend eller samtidig med den i artikel 77 omhandlede aktion erstatter instituttet de i artikel 77 om-

handlede instrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingel-

ser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne.

b) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag efter den

nævnte aktion vil overstige de i artikel 92, stk. 1, i denne forordning fastlagte krav og det kombinere-

de bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6) i direktiv 2013/36/EU med en margen, som den kom-

petente myndighed måtte anse for nødvendig på grundlag af artikel 104, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.

2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i

henhold til stk. 1, litra a), overvejer de kompetente myndigheder, i hvilket omfang disse erstatningskapita-

linstrumenter vil være mere omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte.

3. Såfremt et institut indleder en aktion som omhandlet i artikel 77, litra a), og nægtelse af indfrielse af

egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27 er forbudt i henhold til gældende national

lovgivning, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den kompetente

myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.

110

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

111

4. De kompetente myndigheder kan kun give institutter tilladelse til at indfri hybride kernekapital- eller

supplerende kapitalinstrumenter inden fem år efter udstedelsesdatoen, hvis betingelserne i stk. 1 og i litra

a) eller b) i dette stykke er opfyldt:

a) Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse instrumenter, som sandsynligvis

vil medføre, at de udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere

kvalitet, og de to følgende betingelser begge er opfyldt:

i) Den kompetente myndighed anser denne ændring for at være tilstrækkelig sikker.

ii) Instituttet godtgør over for de kompetente myndigheder, at den forskriftsmæssige klassificering

af disse instrumenter ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.

b) Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter, som instituttet over for

de kompetente myndigheder godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tids-

punktet for deres udstedelse.

5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-

de:

a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtjeningsevne

b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen som nævnt i stk. 3

c) proceduren og datakravene i forbindelse med instituttets ansøgning om at få den kompetente myndig-

heds tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i artikel 72, herunder den procedure, der skal

anvendes i tilfælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen for be-

handling af en sådan ansøgning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 79

Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget

1. Såfremt et institut midlertidig besidder kapitalinstrumenter eller har givet efterstillede lån, der kvalifi-

ceres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapita-

linstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, og den kompetente myndighed skønner, at hensigten

med disse besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at reor-

ganisere og redde denne enhed, kan den kompetente myndighed midlertidig fravige bestemmelserne om

fradrag, som ellers ville finde anvendelse på disse instrumenter.

2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere begre-

bet midlertidigt med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke omstændigheder en kompetent myn-

dighed kan skønne, at hensigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem som led i en finan-

siel bistandsoperation med henblik på at omstrukturere og redde en relevant enhed.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 80

111

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

112

Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlaget

1. EBA overvåger kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af institutter i hele Unionen og un-

derretter straks Kommissionen, hvis der foreligger væsentligt bevis for, at de pågældende instrumenter

ikke opfylder kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29.

De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA omgående fremsende alle de oplysninger,

som EBA anser for relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter, der udstedes, for at EBA kan overvåge

kvaliteten af de kapitalgrundlagsinstrumenter, der udstedes af institutter i hele Unionen.

2. En underretning indeholder følgende:

a) en detaljeret beskrivelse af arten og omfanget af den konstaterede mangel

b) teknisk rådgivning om de foranstaltninger, som EBA finder det nødvendigt, at Kommissionen træffer.

c) væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens.

3. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer, som den finder det nød-

vendigt at foretage af definitionen af kapitalgrundlag som følge af:

a) relevante ændringer af markedsstandarder eller markedspraksis

b) ændringer af de relevante retsforskrifter eller regnskabsstandarder

c) væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens.

4. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen senest den 1. januar 1014 om mulig behandling af ure-

aliserede gevinster opgjort til dagsværdi ud over indregning i den egentlige kernekapital uden justering. I

sådanne anbefalinger tages der højde for relevante ændringer af de internationale regnskabsstandarder og

af internationale aftaler om tilsynsstandarder for banker.

AFSNIT II

MINORITETSINTERESSER OG HYBRIDE KERNEKAPITALINSTRUMENTER OG SUPPLE-

RENDE KAPITALINSTRUMENTER UDSTEDT AF DATTERSELSKABER

Artikel 81

Minoritetsinteresser, som opfylder betingelserne for indregning i den konsoliderede egentlige ker-

nekapital

1. Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs egentlige kernekapitalinstrumenter, overkurs

ved emission i tilknytning til disse instrumenter, overført resultater, og andre reserver, når følgende betin-

gelser er opfyldt:

a) Datterselskabet antager en af følgende former:

i) et institut

ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne for-

ordning og i direktiv 2013/36/EU.

b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

c) De i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter ejes af andre personer end

de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

2. Minoritetsinteresser, som finansieres direkte eller indirekte via en enhed med særligt formål (SPE) eller

på anden måde af moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber, opfylder ikke betingelserne for

indregning i den konsoliderede egentlige kernekapital.

Artikel 82

112

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

113

Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapital-

grundlag

Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag

omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumen-

ter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Datterselskabet antager en af følgende former:

i) et institut

ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne for-

ordning og i direktiv 2013/36/EU

b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

c) Instrumenterne ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter be-

stemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

Artikel 83

Kvalificerende hybrid kernekapital og supplerende kapital udstedt af en enhed med særligt formål

(SPE)

1. Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overkurs ved emission i

tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital eller supplerende

kapital eller i givet fald kvalificerende kapitalgrundlag, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Den SPE, der har udstedt disse instrumenter, indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i

første del, afsnit II, kapitel 2.

b) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende hybri-

de kernekapital, hvis de i artikel 52, stk. 1, fastsatte betingelser er opfyldt.

c) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende sup-

plerende kapital, hvis de i artikel 63 fastsatte betingelser er opfyldt.

d) SPE'ens eneste aktiv er dens andel af kapitalgrundlaget i moderselskabet eller et datterselskab heraf,

som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, og hvis

form opfylder de i artikel 52, stk. 1, eller artikel 63 fastsatte relevante betingelser.

Hvis den kompetente myndighed mener, at en SPE's aktiver, bortset fra dens andel af kapitalgrundlaget i

moderselskabet eller et datterselskab heraf, som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i

første del, afsnit II, kapitel 2, er minimale og ubetydelige for den pågældende enhed, kan den kompetente

myndighed undlade at anvende den i litra d) i første afsnit, fastsatte betingelse.

2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de ak-

tivtyper, der kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ubetydelig som nævnt i stk. 1, andet

afsnit.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 84

Minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital

113

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

114

1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede

egentlige kernekapital, ved i dette selskabs minoritetsinteresser at fratrække det resultat, som fremkom-

mer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:

a) datterselskabets egentlige kernekapital minus den laveste værdi af følgende:

i) værdien af datterselskabets egentlige kernekapital, som kræves for at opfylde summen af det i

artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrund-

lagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i

artikel 128, nr. 6, i direktiv 2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i

lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af

egentlig kernekapital

ii) værdien af den konsoliderede egentlige kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som

kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte

krav, kravene i artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 100 i

direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv

2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser

i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital

b) datterselskabets minoritetsinteresser udtrykt som en procentdel af selskabets samlede egentlige kerne-

kapitalinstrumenter plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reserver.

2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandle-

de datterselskaber.

Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1.

Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs minoritetsinteresser ikke indgå i den kon-

soliderede egentlige kernekapital.

3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende

tilsynskrav på individuelt niveau, skal minoritetsinteresser i datterselskaber, der er omfattet af undtagel-

sen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.

4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den be-

regning på delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt artikel 85 og 87.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5. De kompetente myndigheder kan fritage et finansielt moderholdingselskab fra at anvende denne artikel,

hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) dets hovedaktivitet består i at erhverve kapitalinteresser

b) det er underkastet tilsyn på konsolideret niveau

c) det konsoliderer et datterinstitut, i hvilket det kun har minoritetsinteresser gennem kontrol som defi-

neret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF

d) mere end 90 % af den konsoliderede egentlige kernekapital, der kræves, kommer fra det i litra c) om-

handlede datterinstitut beregnet på delkonsolideret niveau.

Når et finansielt moderholdingselskab, der opfylder betingelserne i første afsnit, efter den 31 December

2014 bliver et blandet finansielt moderholdingselskab, kan de kompetente myndigheder give dette blande-

114

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

115

de finansielle moderholdingselskab den i første afsnit omhandlede fritagelse, hvis det opfylder betingel-

serne i første afsnit.

6. Hvis kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og institutter, der er etableret inden for en

institutsikringsordning og omfattet af de i artikel 113, stk. 7, fastsatte betingelser, har etableret en kryds-

garantiordning, der fastsætter, at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller

juridiske hindringer for overførslen af den værdi af kapitalgrundlaget, der ligger over de reguleringsmæs-

sige krav, fra modparten til kreditinstituttet, er disse institutter undtaget fra bestemmelserne i nærværende

artikel for så vidt angår fradrag og kan fuldt ud indregne minoritetsinteresser i en krydsgarantiordning.

Artikel 85

Kvalificerende kernekapitalinstrumenter, som indgår i den konsoliderede kernekapital

1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i det konso-

liderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kapitalgrundlag at fratrække det resultat, der fremkommer

ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:

a) datterselskabets kernekapital minus den laveste af følgende værdier:

i) værdien af datterselskabets kernekapital, som kræves for at opfylde summen af det i artikel 92,

stk. 1, litra b), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, det specifikke kapitalgrundlagskrav

omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel

128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale

tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital

ii) værdien af den konsoliderede kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på

konsolideret niveau for at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra b), fastsatte krav, krave-

ne i artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv

2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU,

kravene i artikel 476 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande,

i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital

b) datterselskabets kvalificerende kernekapital udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede ker-

nekapitalinstrumenter plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reser-

ver.

2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandle-

de datterselskaber.

Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1.

Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kernekapital ikke indgå i

den konsoliderede kernekapital.

3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende

tilsynskrav på individuelt niveau, skal kernekapitalinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af undta-

gelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.

Artikel 86

Kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et dattersel-

skabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital, ved i dette sel-

skabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital, at fratrække dette sel-

skabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital.

115

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

116

Artikel 87

Kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag

1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det kon-

soliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag at fratrække det resultat,

der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:

a) datterselskabets kapitalgrundlag minus den laveste af følgende værdier:

i) værdien af datterselskabets kapitalgrundlag, som kræves for at opfylde summen af det i artikel

92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, det specifikke kapitalgrundlags-

krav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i arti-

kel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i

lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande

ii) værdien af det kapitalgrundlag, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret

niveau for at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i artikel

458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU,

det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i arti-

kel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande

b) selskabets kvalificerende kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af alle datterselskabets kapital-

grundlagsinstrumenter, som indgår i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og sup-

plerende kapitalposter og overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reser-

ver.

2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret niveau for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede

datterselskaber.

Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1.

Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag ikke indgå i

det konsoliderede kapitalgrundlag.

3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende

tilsynskrav på individuelt niveau, skal kapitalgrundlagsinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af

undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.

Artikel 88

Kvalificerende kapitalgrundlagsinstrumenter, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et dattersel-

skabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital, ved i dette sel-

skabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, at fratrække dette

selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital.

AFSNIT III

KVALIFICERENDE KAPITALANDELE UDEN FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR

Artikel 89

Risikovægtning og forbud mod kvalificerende kapitalandele uden for finanssektoren

1. En kvalificerende kapitalandel, som udgør over 15 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, i en virk-

somhed, som ikke er en af følgende, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3:

116

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

117

a) en enhed i den finansielle sektor

b) en virksomhed, som ikke er en enhed i den finansielle sektor, og som udøver aktiviteter, som den

kompetente myndighed anser for at være en af følgende:

en direkte forlængelse af bankvirksomhed

ii) accessorisk bankvirksomhed

iii) leasing, factoring, formueforvaltning, forvaltning af databehandlingsydelser eller anden lignen-

de virksomhed.

2. Et instituts samlede kvalificerende kapitalandele i andre virksomheder end de i stk. 1, litra a) og b)

nævnte, som overstiger 60 % af dets justerede kapitalgrundlag, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3.

3. De kompetente myndigheder anvender kravene i litra a) eller b) på institutters kvalificerende

kapitalan- dele som omhandlet i stk. 1 og 2:

a) Med henblik på at beregne kapitalkravet i overensstemmelse med tredje del skal institutterne risiko-

vægte den højeste værdi af følgende med 1250 %:

i) den værdi af de i stk. 1 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 15 % af det justerede

kapitalgrundlag

ii) den samlede værdi af de i stk. 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 60 % af in-

stituttets justerede kapitalgrundlag.

b) De kompetente myndigheder forbyder institutter at have de i stk. 1 og 2 nævnte kvalificerende kapita-

landele, hvis værdi overstiger de i disse stykker fastsatte procentdele af det justerede kapitalgrundlag.

De kompetente myndigheder offentliggør deres valg af litra a) eller b).

4. Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), udsteder EBA retningslinjer med henblik på at præcisere følgende

begreber:

a) virksomhed, der er en direkte forlængelse af bankvirksomhed

b) virksomhed, der er accessorisk til bankvirksomhed

c) lignende virksomhed.

Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 90

Alternativer til risikovægten på 1250 %

Som alternativ til at risikovægte de beløb, som overstiger de i artikel 89, stk. 1 og 2, fastsatte grænser,

med 1250 %, kan institutterne fratrække disse beløb i egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse

med artikel 36, stk. 1, litra k).

Artikel 91

Undtagelser

1. Aktier i virksomheder, som ikke er omhandlet i artikel 89 stk. 1, litra a) og b), medregnes ikke ved

beregningen af de i nævnte artikel fastsatte grænser for det justerede kapitalgrundlag, hvis en af følgende

betingelser er opfyldt:

a) Aktierne besiddes midlertidig som led i en finansiel bistandsoperation som omhandlet i artikel 79.

b) Besiddelsen af aktierne er en emissionsposition, der besiddes i højst fem arbejdsdage.

c) Aktierne besiddes i instituttets eget navn og for andres regning.

2. Aktier, der ikke er finansielle anlægsaktiver som omhandlet i artikel 35, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF,

medtages ikke i den i artikel 89 omhandlede beregning.

117

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

118

TREDJE DEL

KAPITALKRAV

AFSNIT I

GENERELLE KRAV, VÆRDIANSÆTTELSE OG INDBERETNING

KAPITEL 1

Krav til kapitalgrundlags størrelse

Afdeling 1

Kapitalgrundlagskrav for institutter

Artikel 92

Kapitalgrundlagskrav

1. Med forbehold af artikel 93 og 94 skal institutterne til enhver tid opfylde følgende kapitalgrundlags-

krav:

a) en egentlig kernekapitalprocent på 4,5 %

b) en kernekapitalprocent på 6 %

c) en samlet kapitalprocent på 8 %.

2. Institutterne beregner deres kapitalprocenter som følger:

a) Den egentlige kernekapitalprocent er instituttets egentlige kernekapital udtrykt som en procentdel af

den samlede risikoeksponering.

b) Kernekapitalprocenten er instituttets kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risiko-

eksponering.

c) Den samlede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af den samlede

risikoeksponering.

3. Den samlede risikoeksponering beregnes som summen af litra a)-f) i nærværende stykke efter hensyn-

tagen til de i stk. 4 omhandlede bestemmelser:

a) de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko og udvandingsrisiko beregnet efter bestemmelserne i

afsnit II og artikel 379 for så vidt angår samtlige instituttets forretningsaktiviteter, undtagen risiko-

vægtede eksponeringer i instituttets handelsbeholdningsaktiviteter

b) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del, eller i givet fald

fjerde del for et instituts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:

i) positionsrisiko

ii) store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte grænser, såfremt et institut har

fået tilladelse til at overskride disse grænser

c) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV eller i givet fald afsnit V med und-

tagelse af artikel 379 for så vidt angår følgende:

valutarisiko

ii) afviklingsrisiko

iii) råvarerisiko

d) kapitalgrundlagskravene beregnet efter bestemmelserne i afsnit VI for så vidt angår kreditværdijuste-

ringsrisikoen for OTC-derivater, undtagen kreditderivater, der anses for at begrænse risikovægtede

eksponeringer for kreditrisiko

118

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

119

e) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit III for så vidt angår den operationelle

risiko

f) de risikovægtede eksponeringer opgjort efter bestemmelserne i afsnit II for den modpartsrisiko, der

opstår i forbindelse med instituttets handelsbeholdningsaktiviteter vedrørende følgende typer transak-

tioner og aftaler:

de i bilag II omhandlede kontrakter og kreditderivater

ii) genkøbstransaktioner og udlåns- eller indskudstransaktioner baseret på værdipapirer eller råva-

rer

iii) margenudlånstransaktioner baseret på værdipapirer eller råvarer

iv) terminsforretninger.

4. Følgende bestemmelser finder anvendelse på opgørelsen af den samlede risikoeksponering som om-

handlet i stk. 3:

a) De kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3, litra c), d) og e), omfatter de krav, der opstår i

forbindelse med alle et instituts forretningsaktiviteter.

b) Institutterne skal gange kapitalgrundlagskravene i stk. 3, litra b)-e), med 12,5.

Artikel 93

Startkapitalkrav for institutter i fortsat drift (going concern)

1. Et instituts kapitalgrundlag må ikke falde til under den krævede startkapital på det tidspunkt, hvor det

blev meddelt tilladelse.

2. Kreditinstitutter, som allerede eksisterede den 1. januar 1993, kan, selv om kapitalgrundlagets værdi

ikke når op på den krævede startkapital, fortsat drive virksomhed. I så fald må kapitalgrundlagets værdi

for disse institutter ikke falde til under det maksimumsbeløb, som den havde nået fra den 22. december

1989.

3. Godkendte investeringsselskaber og firmaer, der var omfattet af artikel 6 i direktiv 2006/49/EF, og som

eksisterede før den 31. december 1995, kan fortsat drive virksomhed, selv om kapitalgrundlagets værdi

ikke når op på den krævede startkapital. Sådanne firmaers eller investeringsselskabers kapitalgrundlag må

ikke falde til under det højeste referenceniveau som beregnet efter datoen for den i Rådets direktiv

93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

28)

omhandlede meddelelse. Referenceniveauet er kapitalgrundlagets daglige gennemsnitsniveau beregnet

over de seks måneder, der går forud for beregningsdatoen. Dette referenceniveau beregnes hver sjette må-

ned for den tilsvarende forudgående periode.

4. Overtages kontrollen med et institut, som falder ind under kategorien i stk. 2 eller 3, af en anden fysisk

eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal værdien af instituttets kapitalgrundlag

være af samme størrelse som den krævede startkapital.

5. Fusioneres to eller flere institutter, der falder ind under den i stk. 2 eller 3 nævnte kategori, må værdien

af kapitalgrundlaget i det institut, der opstår som et resultat af fusionen, ikke være lavere end de fusione-

rede institutters samlede kapitalgrundlag på det tidspunkt, hvor fusionen fandt sted, så længe værdien af

kapitalgrundlaget er lavere end den krævede startkapital.

6. Finder de kompetente myndigheder det nødvendigt for at sikre et instituts solvens, at kravet i stk. 1

opfyldes, finder bestemmelserne i stk. 2-5 ikke anvendelse.

Artikel 94

119

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

120

Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter

1. Institutterne kan erstatte kapitalkravet i artikel 92, stk. 3, litra b), med kapitalkravet beregnet efter sam-

me artikels stk. 3, litra a), for så vidt angår deres handelsbeholdningsaktiviteter, hvis omfanget af deres

balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter opfylder følgende to betingelser:

a) De udgør normalt mindre end 5 % af de samlede aktiver og 15 mio. EUR.

b) De overstiger aldrig 6 % og 20 mio. EUR.

2. Ved opgørelsen af omfanget af balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, anvender institutter følgen-

de:

a) gældsinstrumenter ansættes til deres markedsværdi eller nominelle værdi, aktier til deres markeds-

værdi og derivater til den nominelle værdi eller markedsværdien af de underliggende instrumenter

b) Lange positioners nummeriske værdi og korte positioners nummeriske værdi adderes.

3. Kan et institut ikke opfylde betingelsen i stk. 1, litra b), underretter det straks den kompetente myndig-

hed. Hvis den kompetente myndighed efter at have foretaget en vurdering fastslår og underretter institut-

tet om, at kravet i stk. 1, litra a), ikke er opfyldt, ophører instituttet med at anvende stk. 1 fra den næste

indberetningsdato.

Afdeling 2

Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investerings-

services

Artikel 95

Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investerings-

services

1. Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender investeringsselskaber, som ikke har tilladelse til at levere de

i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2004/39/EF nævnte investeringsservices og -aktiviteter, den i

stk. 2 fastsatte beregning af den samlede risikoeksponering.

2. De i nærværende artikels stk. 1 nævnte investeringsselskaber og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c),

omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i

bilag I til direktiv 2004/39/EF, opgør deres samlede risikoeksponering som den største værdi af følgende:

a) summen af posterne i artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af artikel 92, stk. 4

b) 12,5 multipliceret med den i artikel 97 angivne værdi.

De i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter

som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, skal opfylde kravene i artikel 92, stk. 1

og 2, på grundlag af den samlede risikoeksponering, der er omhandlet i første afsnit.

De kompetente myndigheder kan for de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leve-

rer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF,

fastsætte kapitalgrundlagskrav, som er bindende for de pågældende selskaber i henhold til de nationale

gennemførelsesforanstaltninger, der træder i kraft den 31. december 2013 for direktiv 2006/48/EF og

2006/49/EF.

3. De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende operatio-

nel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.

Artikel 96

120

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

121

Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber, der har en startkapital som fastsat i artikel 28, stk.

2, i direktiv 2013/36/EU

1. Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender følgende kategorier af investeringsselskaber, som oprethol-

der en startkapital i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, den beregning af den

samlede risikoeksponering, der er fastsat i stk. 2 i nærværende artikel:

a) investeringsselskaber, der handler for egen regning udelukkende for at udføre kundeordrer eller for at

få adgang til et clearing- og afregningssystem eller en anerkendt børs, når de fungerer som formidlere

eller udfører kundeordrer

b) investeringsselskaber, der opfylder samtlige følgende betingelser:

der ikke opbevarer kunders penge eller værdipapirer

ii) der kun handler for egen regning

iii) der ikke har eksterne kunder

iv) som har overdraget ansvaret for gennemførelsen og afregningen af deres transaktioner til en

clearinginstitution, der garanterer dem.

2. For de i stk. 1 nævnte investeringsselskaber opgøres den samlede risikoeksponering som summen af

følgende:

a) artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af artikel 92, stk. 4

b) den i artikel 97 nævnte værdi multipliceret med 12,5.

3. De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende operatio-

nel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.

Artikel 97

Kapitalgrundlag baseret på faste omkostninger

1. I overensstemmelse med artikel 95 og 96 skal et investeringsselskab og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra

c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og

4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF besidde et justeret kapitalgrundlag, som udgør mindst en fjerdedel af

de faste omkostninger for det foregående år.

2. Er der siden det foregående år sket ændringer i et investeringsselskabs virksomhed, som den kompeten-

te myndighed anser for væsentlige, kan den kompetente myndighed tilpasse kravet i stk. 1.

3. Har et investeringsselskab ikke drevet virksomhed i et år fra den dag, hvor det indledte sine aktiviteter,

skal det besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af de i forretningsplanen opførte faste

omkostninger, medmindre den kompetente myndighed kræver forretningsplanen tilpasset.

4. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik

på nærmere at præcisere følgende:

a) beregningen af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregå-

ende års faste omkostninger

b) betingelserne for den kompetente myndigheds tilpasning af kravet om at besidde et justeret kapital-

grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger

c) beregningen af de forventede faste omkostninger, i tilfælde af at et investeringsselskab ikke har dre-

vet virksomhed i et år.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.

marts 2014.

121

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

122

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 98

Kapitalgrundlag for investeringsselskaber på konsolideret niveau

1. Indgår de i artikel 95, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kredit-

institutter, anvender moderinvesteringsselskabet i en medlemsstat artikel 92 på konsolideret niveau som

følger:

a) Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 95, stk. 2.

b) Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets konsoliderede situation eller

på grundlag af finansielle holdingsselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsolide-

rede situation, alt efter hvad der er relevant.

2. Indgår de i artikel 96, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kredit-

institutter, anvender et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat og et investeringsselskab kontrolleret

af et finansielt holdingselskab eller af et blandet finansielt holdingselskab artikel 92 på konsolideret ni-

veau som følger:

a) Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 96, stk. 2.

b) Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets eller i givet fald det finansiel-

le holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingsselskabs konsoliderede situation og i over-

ensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2.

KAPITEL 2

Beregnings- og indberetningskrav

Artikel 99

Indberetning vedrørende kapitalgrundlagskrav og regnskabsdata

1. Institutters indberetning til de kompetente myndigheder vedrørende de i artikel 92 fastsatte krav foreta-

ges mindst hvert halve år.

2. Institutter, der er omfattet af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1606/2002, og andre kreditinstitutter end de

i artikel 4 i nævnte forordning omhandlede, som udarbejder deres konsoliderede regnskaber i overens-

stemmelse med de internationale regnskabsstandarder vedtaget efter proceduren i artikel 6, stk. 2, i nævn-

te forordning indberetter også regnskabsdata.

3. De kompetente myndigheder kan kræve, at de kreditinstitutter, der anvender de internationale regn-

skabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, i forbindelse med indberetning af kapitalgrundlag i

henhold til artikel 23, stk. 2 i nærværende forordning, også indberetter regnskabsdata som fastsat i nær-

værende artikels stk. 2.

4. De i stk. 2 og i stk. 3, første afsnit nævnte regnskabsdata indberettes, i det omfang det er nødvendigt for

at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for instituttets aktiviteter og et billede af de systemiske

risici, som institutterne udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien, i overensstemmelse med for-

ordning (EU) nr. 1093/2010.

5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge

ensartede formater, hyppigheden af og datoerne for indberetning, definitioner og de it-løsninger, der i

Unionen skal anvendes til den i stk. 1 omhandlede indberetning.

122

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

123

Indberetningskravene skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes ak-

tiviteter.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest

den 1 februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige

standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6. Hvis en kompetent myndighed mener, at de regnskabsdata, der stilles krav om i stk. 2, er nødvendige

for at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for aktiviteter for andre institutter end de, der er om-

handlet i stk. 2 og 3, og som er underlagt et regnskabssystem på grundlag af direktiv 86/635/EØF, og et

billede af de systemiske risici, som disse institutter udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien,

skal den kompetente myndighed høre EBA om muligheden for at udvide kravene til indberetning af regn-

skabsdata på konsolideret niveau til også at omfatte sådanne institutter, såfremt de ikke allerede foretager

indberetninger på dette niveau.

EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de

formater, der skal anvendes af institutterne, og gennem hvilke de kompetente myndigheder kan udvide

kravene til indberetning af regnskabsdata i overensstemmelse med første afsnit.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest

den 1 februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige

tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7. Hvis en kompetent myndighed mener, at oplysninger, som ikke er omfattet af de i stk. 5 omhandlede

gennemførelsesmæssige tekniske standarder, er nødvendige med henblik på stk. 4, underretter den EBA

og ESRB om de supplerende oplysninger, den finder nødvendige at medtage i de i stk. 5 omhandlede gen-

nemførelsesmæssige tekniske standarder.

Artikel 100

Supplerende indberetningskrav

Institutterne indberetter omfanget, i det mindste i aggregeret form, af institutternes genkøbsaftaler, værdi-

papirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler til de kompetente myndigheder.

EBA medtager disse oplysninger i de i artikel 99, stk. 5, omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske

standarder om indberetning.

Artikel 101

Særlige indberetningskrav

1. Institutterne indberetter hvert halve år følgende data til de kompetente myndigheder for hvert af de na-

tionale ejendomsmarkeder, som de er eksponeret for:

a) tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som sik-

kerhed, på op til den laveste værdi af den pantsatte del og 80 % af markedsværdien eller 80 % af

belåningsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 2

123

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

124

b) de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom

som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i beboel-

sesejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1

c) eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelses-

ejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i beboelses-

ejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1

d) tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom som sikker-

hed, på op til den laveste værdi af den pantsatte del og 50 % af markedsværdien eller 60 % af belå-

ningsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 2

e) de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom

som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i er-

hvervsejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1

f) eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervs-

ejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i erhvervs-

ejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1.

2. De i stk. 1 nævnte data indberettes til den kompetente myndighed i det pågældende instituts hjemland.

Hvis et institut har en filial i en anden medlemsstat, skal dataene vedrørende denne filial også indberettes

til de kompetente myndigheder i værtslandet. Dataene indberettes særskilt for hvert af de ejendomsmarke-

der i Unionen, som det pågældende institut er eksponeret for.

3. De kompetente myndigheder offentliggør hvert år i aggregeret form de i stk. 1, litra a)-f), omhandlede

data sammen med eventuelle historiske data. Efter anmodning fra en anden kompetent myndighed i en

medlemsstat eller EBA giver en kompetent myndighed den pågældende kompetente myndighed eller

EBA mere detaljerede oplysninger om forholdene på markedet for beboelsesejendomme eller erhvervs-

ejendomme i denne medlemsstat.

4. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere

følgende:

a) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne for indberetning samt it-løsningerne for

så vidt angår de i stk. 1 omhandlede oplysninger

b) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne for indberetning samt it-løsningerne for

så vidt angår de i stk. 2 omhandlede aggregerede data.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest

den 1 februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige

tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

KAPITEL 3

Handelsbeholdning

Artikel 102

Krav vedrørende handelsbeholdningen

1. Positioner i handelsbeholdningen skal enten være fri for omsætningsbegrænsninger eller kunne afdæk-

kes.

124

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

125

2. En handelshensigt skal fremgå af de strategier, politikker og procedurer, som instituttet har fastlagt til

at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse med artikel 103.

3. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller til forvaltning af deres handelsbeholdning

i overensstemmelse med artikel 104 og 105.

4. Institutterne kan medtage interne risikoafdækninger ved beregningen af kapitalkravene i relation til po-

sitionsrisikoen, såfremt de besiddes med handelshensigt, og kravene i artikel 103-106 er opfyldt.

Artikel 103

Forvaltning af handelsbeholdningen

Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller grupper af positioner i handelsbeholdningen op-

fylde samtlige følgende krav:

a) Instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for positionen/instrumentet eller porteføljerne,

som er godkendt af den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede besiddelsesperiode.

b) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af positioner, der er ind-

gået af en handelsenhed. Disse politikker og procedurer omfatter følgende:

hvilke positioner der kan indgås af hvilke handelsenheder

ii) der er fastsat grænser for positionerne, og det overvåges, om de er passende

iii) dealerne kan indgå/forvalte positionen inden for de aftalte rammer og i henhold til den godkend-

te strategi

iv) positionerne indberettes til den øverste ledelse som led i instituttets risikostyring

v) positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder, og der foretages

en vurdering af muligheden for at omsætte eller afdække en position eller de risici, der er knyttet

til positionen, herunder vurdering, kvalitet og tilgængelighed af input fra markedet til værdian-

sættelsesprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på

markedet.

vi) aktive procedurer og kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af svig

c) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for overvågning af positionerne i forhold til

instituttets handelsstrategi, herunder overvågning af omsætningen og de positioner, for hvilke den op-

rindelig påtænkte besiddelsesperiode er overskredet.

Artikel 104

Indregning i handelsbeholdningen

1. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af, hvilke positioner der

skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregningen af deres kapitalkrav, i overensstemmel-

se med kravene i artikel 102 og definitionen af handelsbeholdning i artikel 4, stk. 1, nr. 86), og under

hensyntagen til instituttets risikostyringskapacitet og -praksis. Instituttet dokumenterer i fuldt omfang, at

disse politikker og procedurer overholdes, og underkaster dem regelmæssig intern revision.

2. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af han-

delsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter som minimum:

a) de aktiviteter, som efter det enkelte instituts opfattelse er handel og indgår i handelsbeholdningen

med henblik på kapitalgrundlagskravet

b) i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt

likvidt marked for køb og salg

c) for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet kan:

125

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

126

afgrænse alle væsentlige risici i forbindelse med positionen

afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der fin-

des et aktivt likvidt marked for køb og salg

iii) udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i model-

len

d) i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af positionen, som kan valideres

eksternt på en konsistent måde

e) i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav vil hæmme instituttets evne til

at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt

f) i hvilket omfang instituttet kan eller skal foretage aktiv risikostyring af positionen som led i sine han-

delsaktiviteter

g) i hvilket omfang instituttet kan overføre risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdnin-

gen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne overførsler.

Artikel 105

Krav til forsigtig værdiansættelse

1. Alle positioner i handelsbeholdningen skal opfylde standarder for forsigtig værdiansættelse som fastsat

i denne artikel. Institutterne sikrer navnlig, at den forsigtige værdiansættelse af deres positioner i handels-

beholdningen har en passende nøjagtighed i forhold til handelsbeholdningspositionernes dynamiske ka-

rakter, tilsynskravene og kapitalkravenes funktion og formål for så vidt angår positionerne i handelsbe-

holdningen.

2. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige

og pålidelige værdiansættelsesestimater. I systemerne og kontrollerne indgår der som minimum følgende

elementer:

a) dokumenterede politikker og procedurer for værdiansættelsesprocessen, herunder et klart defineret

ansvar for de forskellige områder, der er inddraget i værdiansættelsen, markedsinformationskilder og

gennemgang af deres hensigtsmæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikkeobserverbare data, der

afspejler instituttets antagelser af, hvilke elementer markedsdeltagerne vil lægge til grund for vær-

diansættelse af positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunktet for slutkurser,

procedurer for værdiansættelsesjusteringer, månedsafslutnings- og ad hoc-verificeringsprocedurer

b) rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen, som er klare og

uafhængige af de disponerende enheder.

Rapporteringsvejen fører i sidste ende til ledelsesorganet.

3. Institutterne skal mindst dagligt værdiansætte positionerne i handelsbeholdningen.

4. Institutterne opgør deres positioner til markedsværdi, når det er muligt, også når de opgør kapitalkravet

for positioner i handelsbeholdningen.

5. Når der foretages opgørelse til markedsværdi, anvender et institut den mere forsigtige del af købs- og

salgsbuddet, medmindre instituttet kan indgå handel til middelkurs. Hvis institutterne gør brug af denne

undtagelse, underretter de hver sjette måned deres kompetente myndigheder om de pågældende positioner

og fremlægger bevis for, at de kan indgå handel til middelkurs.

6. Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne konservativt opgøre

deres positioner og porteføljer til modelværdi, herunder når de opgør kapitalgrundlagskrav for positioner i

handelsbeholdningen.

ii)

126

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

127

7. Anvendes modelværdi, skal institutterne opfylde følgende krav:

a) Den øverste ledelse skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen eller andre positio-

ner til dagsværdi der opgøres efter en model, og forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i rap-

porteringen af virksomhedens risiko/resultater.

b) Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markeds-kursen, og mar-

kedsinputtenes hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdiansættes, og modellens para-

metre skal vurderes hyppigt.

c) Hvis det er muligt, skal institutterne anvende værdiansættelsesmetoder, som er accepteret markeds-

praksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarer.

d) Hvis instituttet selv har udviklet modellen, baseres den på hensigtsmæssige forudsætninger, som er

blevet vurderet og efterprøvet af tilstrækkelig kvalificerede parter, som er uafhængige af udviklings-

processen.

e) Institutterne skal have formelle procedurer for kontrol med ændringer og opbevare en sikret kopi af

modellen, som med jævne mellemrum anvendes til at kontrollere værdiansættelserne.

f) De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidste om svaghederne i de anvendte modeller og om,

hvordan disse svagheder bedst afspejles i værdiansættelserne.

g) Institutters modeller gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om deres resultater er nøj-

agtige, herunder vurdering af, om forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af gevinst og

tab i forhold til risikofaktorer og sammenligning af faktiske opgørelsesværdier og modelresultater.

Med henblik på anvendelse af litra d) skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af de dispone-

rende enheder og testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske grundlag, forudsætnin-

gerne og softwareimplementeringen.

8. Institutterne foretager uafhængig kurskontrol ud over den daglige værdiansættelse til markedsværdi el-

ler modelværdi. Kontrollen af markedskurserne og modelinputtene foretages mindst én gang om måneden

eller oftere, afhængigt af markedets eller handelsaktivitetens art, af en person eller enhed, der er uafhæn-

gig af personer eller enheder, som har økonomisk fordel af handelsbeholdningen. Hvis der ikke findes

uafhængige kursfastsættelseskilder, eller hvis kursfastsættelseskilderne er mere subjektive, kan det være

hensigtsmæssigt at træffe forsigtighedsforanstaltninger som f.eks. værdiansættelsesjusteringer.

9. Institutterne fastlægger og opretholder procedurer med henblik på at overveje værdiansættelsesjusterin-

ger.

10. Institutterne skal formelt overveje følgende værdiansættelsesjusteringer: ikke optjente kreditspread,

omkostninger ved at lukke positioner, operationelle risici, markedskursusikkerhed, forfald før aftalt tid,

investerings- og finansieringsomkostninger, fremtidige administrationsomkostninger og eventuelt model-

risiko.

11. Institutterne fastlægger og opretholder procedurer til beregning af en justering af den aktuelle vær-

diansættelse af mindre likvide positioner, som især kan opstå som følge af markedshændelser eller institu-

trelaterede situationer såsom koncentrerede positioner og/eller positioner, for hvilke den oprindelig på-

tænkte besiddelsesperiode er overskredet. Institutterne foretager om nødvendigt sådanne justeringer ud

over eventuelle værdijusteringer af positionen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og udformer juste-

ringerne på en sådan måde, at de afspejler positionens illikvide karakter. Som led i disse procedurer skal

institutterne overveje en række faktorer, når de afgør, om en værdiansættelsesjustering er nødvendig for

mindre likvide positioner. Disse faktorer omfatter følgende:

a) den tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risici inden for positionen

b) volatiliteten og den gennemsnitlige forskel mellem bud og udbud

127

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

128

c) tilgængeligheden af markedsnoteringer (antallet af market makers og deres identitet) og omsætnin-

gens volatilitet og gennemsnitlige størrelse, herunder omsætningens størrelse i perioder med mar-

kedsstress

d) markedskoncentrationer

e) positionernes aldersfordeling

f) i hvilket omfang værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi

g) virkningerne af andre modelrisici.

12. Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal

institutterne overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal institutterne

overveje behovet for at justere for mindre likvide positioner og løbende undersøge, om justeringer fortsat

er hensigtsmæssige. Institutterne skal også eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer i for-

bindelse med den usikkerhed, der er forbundet med de inputparametre, som modellerne anvender.

13. For så vidt angår komplekse produkter, som f.eks. securitiseringseksponeringer og »nth to default«-

kreditderivater, skal institutterne eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer for at afspejle

den modelrisiko, der er forbundet med brugen af en muligvis ukorrekt værdiansættelsesmetode, og den

modelrisiko, der er forbundet med brugen af ikkeobserverbare (og muligvis ukorrekte) kalibreringspara-

metre i værdiansættelsesmodellen.

14. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-

gelserne for anvendelse af kravene i artikel 105 på stk. 1 i nærværende artikel.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 1 fe-

bruar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 106

Intern afdækning

1. En intern afdækning skal især opfylde følgende krav:

a) Den må ikke primært være beregnet til at undgå eller mindske kapitalgrundlagskravene.

b) Den dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og revisionsproce-

durer.

c) Den sker på markedsvilkår.

d) Den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdækning, forvaltes dynamisk i handelsbehold-

ningen inden for de tilladte rammer.

e) Den overvåges nøje.

Overvågningen sikres ved hensigtsmæssige procedurer.

2. Kravene i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører kravene til afdækkede positioner uden for han-

delsbeholdningen.

3. Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller en modpartsrisikoeksponering, der ligger

uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, gennem intern ri-

sikoafdækning, anses den eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, uanset bestemmelserne i

stk. 1 og 2, ikke for at være afdækket med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringer, medmin-

dre instituttet af en anerkendt ekstern udbyder af kreditrisikoafdækning køber et tilsvarende kreditderivat,

128

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

129

der opfylder kravene til ufinansieret kreditafdækning uden for handelsbeholdningen. I forbindelse med

køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der opfylder kravene til afdækning af en eksponering uden

for handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalkrav, indgår hverken den interne eller den

eksterne kreditrisikoafdækning ved hjælp af kreditderivater i handelsbeholdningen med henblik på bereg-

ning af kapitalkrav, jf. dog artikel 299, stk. 2, litra h).

AFSNIT II

KAPITALKRAV I RELATION TIL KREDITRISIKO

KAPITEL 1

Generelle principper

Artikel 107

Metoder til opgørelse af kreditrisiko

1. Institutterne anvender enten standardmetoden, der er omhandlet i kapitel 2, eller, hvis det tillades af de

kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 143, den interne ratingbaserede metode (IRB-

metoden), der er omhandlet i kapitel 3, til beregning af de risikovægtede eksponeringer med henblik på

artikel 92, stk. 3, litra a) og f).

2. For så vidt angår handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til en central modpart anven-

der institutterne behandlingen i kapitel 6, afdeling 9, til at beregne deres risikovægtede eksponeringer

med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f). For så vidt angår alle andre typer eksponeringer mod en

central modpart behandler institutterne sådanne eksponeringer som følger:

a) som eksponeringer mod et institut for så vidt angår andre typer eksponeringer mod en kvalificerende

CCP

b) som eksponeringer mod en erhvervsvirksomhed for så vidt angår andre typer eksponeringer mod en

ikkekvalificerende CCP bør institutterne betragte sådanne eksponeringer som eksponeringer mod et

selskab.

3. Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod et investeringsselskab i et tredjeland

og eksponeringer mod et kreditinstitut i et tredjeland og eksponeringer mod clearinginstitutter og børser i

tredjelande kun som eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en

sådan enhed, der som minimumsvarer til de krav, der anvendes i Unionen.

4. Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesprocedu-

ren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og regulerings-

krav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke,

kan institutterne indtil den 1. januar 2015 fortsat behandle eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte enheder

som eksponeringer mod institutter forudsat, at de relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar

2014 har godkendt, at tredjelandet er kvalificeret til denne behandling.

Artikel 108

Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknik efter standardmetoden og IRB-metoden

1. Et institut, der til en eksponering anvender standardmetoden i kapitel 2 eller IRB-metoden i kapitel 3,

men ikke benytter sine egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i

henhold til artikel 151, kan anvende kreditrisikoreduktion efter bestemmelserne i kapitel 4 ved beregnin-

gen af risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f), eller i givet fald de

129

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

130

forventede tab med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra c), omhandlede bereg-

ning.

2. Et institut, der til en eksponering anvender IRB-metoden ved hjælp af egne LGD-estimater og konver-

teringsfaktorerne i artikel 151, kan anvende kreditrisikoreduktion i henhold til kapitel 3.

Artikel 109

Behandling af securitiserede eksponeringer efter standardmetoden og IRB-metoden

1. Benytter et institut standardmetoden i kapitel 2 til beregning af de risikovægtede eksponeringer for den

eksponeringsklasse, som de securitiserede eksponeringer ville blive henført til i henhold til artikel 112,

beregner det den risikovægtede eksponering for en securitiseringsposition i overensstemmelse med artikel

245, 246 og 251-258. Institutter, der benytter standardmetoden, kan også anvende den interne vurderings-

metode, hvis der er givet tilladelse hertil i henhold til artikel 259, stk. 3.

2. Benytter et institut IRB-metoden i kapitel 3 til beregning af de risikovægtede eksponeringer for den

eksponeringsklasse, som den securitiserede eksponering ville blive henført til i henhold til artikel 147, be-

regner det den risikovægtede eksponering i henhold til artikel 245, 246 og 259-266.

Med undtagelse af den interne vurderingsmetode, hvor IRB-metoden kun anvendes til en del af en securi-

tiserings underliggende securitiserede eksponeringer, skal instituttet anvende den metode, der er relevant

for hovedparten af securitiseringens underliggende securitiserede eksponeringer.

Artikel 110

Behandling af kreditrisikojusteringer

1. Institutter, som benytter standardmetoden, behandler generelle kreditrisikojusteringer i overensstem-

melse med artikel 62, litra c).

2. Institutter, som benytter IRB-metoden, behandler generelle kreditrisikojusteringer i overensstemmelse

med artikel 159, artikel 62, litra d), og artikel 36, stk. 1, litra d).

Med henblik på denne artikel og kapitel 2 og 3 omfatter generelle og specifikke kreditrisikojusteringer

ikke midler til dækning af generelle bankrisici.

3. Institutter, som benytter IRB-metoden, og som anvender standardmetoden til en del af deres ekspone-

ringer på konsolideret eller individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 148 og 150, afgør, hvilken

del den generelle kreditrisikojustering der behandles efter reglerne herom i standardmetoden og hvilken

del efter reglerne herom i IRB-metoden, på følgende måde:

a) Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender IRB-metoden, behandles den ge-

nerelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 2.

b) Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender standardmetoden, behandles den

generelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 1.

c) Den resterende del af kreditrisikojusteringen fordeles pro rata på de to metoder efter andelen af de

risikovægtede eksponeringer, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og IRB-metoden.

4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere bereg-

ningen af specifikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikojusteringer efter de gældende regn-

skabsregler for følgende:

a) eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardmetoden, jf. artikel 111

b) eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-metoden, jf. artikel 166-168

130

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

131

c) behandling af forventede tab, jf. artikel 159

d) eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede eksponeringer for securitiseringspositioner, jf.

artikel 246 og 266

e) konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1

februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

KAPITEL 2

Standardmetoden

Afdeling 1

Generelle principper

Artikel 111

Eksponeringsværdi

1. En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kreditrisi-

kojusteringer, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 110 og andre reduktioner

af kapitalgrundlaget i forbindelse med aktivposten. Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført post op-

ført i bilag I er følgende procentdel af dens nominelle værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer:

a) 100 %, hvis det er en post med fuld risiko

b) 50 %, hvis det er en post med middelrisiko

c) 20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko

d) 0 %, hvis det er en post med lav risiko.

De ikkebalanceførte poster, der er omhandlet i andet punktum i første afsnit, tildeles risikokategorierne i

bilag I.

Anvender et institut den udvidede metode for finansiel sikkerhedsstillelse (»Financial Collateral Compre-

hensive Method«) i artikel 223, øges eksponeringsværdien af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles

som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende ud-

lån eller indskud i værdipapirer eller råvarer og margenlånetransaktioner, med den volatilitetsjustering,

der anvendes for sådanne værdipapirer eller råvarer, jf. artikel 223-225.

2. Eksponeringsværdien af et derivatinstrument opført i bilag II fastsættes i overensstemmelse med kapi-

tel 6, idet der tages højde for virkningen af kontrakter om nyordning og andre nettingaftaler med henblik

på anvendelsen af disse metoder i overensstemmelse med kapitel 6. Eksponeringsværdien af genkøbstran-

saktioner, transaktioner vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med

lang afviklingstid og margenlånetransaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med kapitel 6 eller

kapitel 4.

3. Er en eksponering genstand for en finansieret kreditrisikoafdækning, kan eksponeringsværdien for den-

ne post ændres i overensstemmelse med kapitel 4.

Artikel 112

Eksponeringsklasser

131

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

132

Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:

a) eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker

b) eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder

c) eksponeringer mod offentlige enheder

d) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker

e) eksponeringer mod internationale organisationer

f) eksponeringer mod institutter

g) eksponeringer mod selskaber

h) detaileksponeringer

i) eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

j) eksponeringer ved misligholdelse

k) eksponeringer forbundet med særlig høj risiko

l) eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

m) poster, der repræsenterer securitiseringspositioner

n) eksponeringer mod institutter og selskaber med kortsigtet kreditvurdering

o) eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er

p) aktieeksponeringer

q) andre poster.

Artikel 113

Beregning af risikovægtede eksponeringer

1. Ved beregning af risikovægtede eksponeringer anvendes risikovægte for alle eksponeringer, medmin-

dre de fratrækkes i kapitalgrundlaget, i henhold til afdeling 2. Anvendelsen af risikovægte baseres på den

eksponeringsklasse, som eksponeringen tildeles, og på eksponeringens kreditkvalitet i det omfang, der er

præciseret i afdeling 2. Kreditkvaliteten kan bestemmes ud fra kreditvurderinger fra ECAI'er eller kredit-

vurderinger fra eksportkreditagenturer efter bestemmelserne i afdeling 3.

2. Med henblik på anvendelsen af en risikovægt, jf. stk. 1, ganges eksponeringsværdien med den risiko-

vægt, der angives eller fastlægges i overensstemmelse med afdeling 2.

3. Er en eksponering genstand for kreditrisikoafdækning, kan risikovægten for denne post ændres i over-

ensstemmelse med kapitel 4.

4. De risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.

5. Eksponeringer, for hvilke der ikke er foreskrevet nogen beregning i afdeling 2, tildeles en risikovægt på

100 %.

6. Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller sup-

plerende kapital, kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående godkendelse

beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på instituttets eksponeringer mod en modpart, som er dets moder-

selskab, dets datterselskab, et datterselskab af dets moderselskab eller en virksomhed, med hvilken der

består en forbindelse som i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF. De kompetente myndigheder er be-

myndiget til at give godkendelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Modparten er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, et fi-

nansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er

underlagt passende tilsynskrav.

b) Modparten indgår i fuldt omfang i den samme konsolidering som instituttet.

c) Modparten er underlagt de samme risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer som instituttet.

132

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

133

d) Modparten er etableret i samme medlemsstat som instituttet.

e) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for øjeblikkelig

overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til instituttet.

Hvis instituttet i henhold til dette stykke får tilladelse til at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det

tildele en risikovægt på 0 %.

7. Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller sup-

plerende kapital, kan institutterne med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse

beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på eksponeringer mod modparter, hvormed instituttet har indgået

en institutsikringsordning, som er en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter

disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens for at undgå konkurs, når det er nødvendigt.

De kompetente myndigheder er bemyndiget til at give tilladelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Kravene i stk. 6, litra a), d) og e), er opfyldt.

b) Ordningerne sikrer, at institutsikringsordningen kan yde den nødvendige støtte i medfør af sine for-

pligtelser fra midler, der umiddelbart står til rådighed for den.

c) Institutsikringsordningen omfatter passende og ensartet udformede systemer til overvågning og klas-

sificering af risici i, hvilket giver et fuldstændigt overblik over de enkelte deltageres risikosituation og

institutsikringsordningen som helhed, med tilsvarende muligheder for at gribe ind; systemerne skal på

hensigtsmæssig vis overvåge misligholdte eksponeringer, jf. artikel 178, stk. 1.

d) Institutsikringsordningen foretager sin egen risikovurdering, som meddeles de enkelte deltagere.

e) Institutsikringsordningen udarbejder og offentliggør hvert år en konsolideret rapport, der omfatter en

balance, en resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen

som helhed, eller en rapport, der omfatter en aggregeret balance, en aggregeret resultatopgørelse, en

situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed.

f) Deltagerne i institutsikringsordningen er forpligtet til at give et varsel på mindst 24 måneder, hvis de

ønsker at udtræde af ordningen.

g) Indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang (multiple gearing) såvel som enhver

uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutsikringsordningen skal for-

hindres.

h) Institutsikringsordningen baseres på en bred deltagerkreds af kreditinstitutter med en overvejende

ensartet forretningsprofil.

i) De relevante kompetente myndigheder godkender og overvåger regelmæssigt, at de i litra c) og d)

omhandlede systemer er tilstrækkelige.

Hvis instituttet i henhold til dette stykke beslutter at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en

risikovægt på 0 %.

Afdeling 2

Risikovægte

Artikel 114

Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker

1. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker risikovægtes med 100 %, medmindre behand-

lingen i stk. 2-7 finder anvendelse.

133

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

134

2. Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra

et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i

henhold til artikel 136.

Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

Risikovægt

20 %

50 %

100 %

150 %

3. Eksponeringer mod ECB vægtes med 0 %.

4. Eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som er denomineret og fi-

nansieret i det pågældende lands og centralbanks nationale valuta, tildeles en risikovægt på 0 %.

5. Indtil den 31. december 2017 tildeles eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer eller cen-

tralbanker, der er denomineret og finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, samme risiko-

vægt som sådanne eksponeringer, der er denomineret og finansieret i medlemsstaternes nationale valuta.

6. For eksponeringer som anført i stk. 5

a) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2018 udgøre 20 % af den risikovægt, der tildeles

disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2

b) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2019 udgøre 50 % af den risikovægt, der tildeles

disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2

c) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2020 og derefter udgøre 100 % af den risikovægt,

der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114 stk. 2.

7. Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-

nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, en lavere risikovægt end den, der er anført i stk. 1 og

2, for eksponeringer mod deres centralregering og centralbank, som er denomineret og finansieret i natio-

nal valuta, kan institutter risikovægte sådanne eksponeringer på samme måde.

Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter un-

dersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns-

og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse

ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på ekspone-

ringer mod centralregeringer eller centralbanker i tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder

før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.

Artikel 115

Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder

1. Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder risikovægtes som eksponeringer mod institut-

ter, medmindre de behandles som eksponeringer mod centralregeringer efter bestemmelserne i stk. 2 eller

4 eller tildeles en risikovægt som angivet i stk. 5. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og artikel 120, stk.

2, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse.

2. Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder behandles som eksponeringer mod centralrege-

ringen i det pågældende land, hvis der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer, fordi de

134

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

135

regionale og lokale myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og der findes særlige institutionelle

ordninger, som mindsker risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser.

EBA fører en offentlig tilgængelig database over alle regionale og lokale myndigheder inden for Unionen,

som relevante kompetente myndigheder behandler som eksponeringer mod deres centralregeringer.

3. Eksponeringer mod kirker og religionssamfund oprettet som juridiske personer i henhold til offentlig

ret behandles, såfremt de opkræver skatter i medfør af en ved lovgivning tildelt ret, som eksponeringer

mod regionale og lokale myndigheder. I dette tilfælde finder stk. 2 ikke anvendelse og med henblik på

artikel 150, stk. 1, litra a), er det muligt at få tilladelse til at anvende standardmetoden.

4. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-

nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod regionale eller lokale myndighe-

der som eksponeringer mod deres centralregeringer, og der ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne

eksponeringer, fordi de regionale og lokale myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og fordi der

findes særlige institutionelle ordninger, som mindsker risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser,

kan institutter risikovægte eksponeringer mod sådanne regionale og lokale myndigheder på samme måde.

Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter un-

dersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns-

og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse

ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelan-

det, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet be-

handles efter reglerne i dette stykke.

5. Eksponeringer mod medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, som ikke er omhandlet i stk.

2-4 og er denomineret og finansieret i den regionale myndigheds og de lokale myndigheders valuta, tilde-

les en risikovægt på 20 %.

Artikel 116

Eksponeringer mod offentlige enheder

1. Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget

ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregerin-

gen i det land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til følgende tabel 2:

Tabel 2

Kreditkvalitetstrin, som

centralregeringen tildeles

Risikovægt

20 %

50 %

100 %

150 %

Risikovægten for eksponeringer mod offentlige enheder, der er etableret i lande, hvor centralregeringen

ikke er kreditvurderet, fastsættes til 100 %.

2. Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget

ECAI, behandles i overensstemmelse med artikel 120. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og artikel

120, stk. 2, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse på disse enheder.

135

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

136

3. Eksponeringer mod offentlige enheder med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder risiko-

vægtes med 20 %.

4. Under særlige omstændigheder kan eksponeringer mod offentlige enheder behandles som eksponerin-

ger mod centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i det land, hvor de er etableret, hvis

der ifølge de kompetente myndigheder i dette land ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne ekspo-

neringer, fordi centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed har stillet en passende sikker-

hed.

5. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-

nimumsvarer til de regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod offentlige enheder i overensstem-

melse med stk. 1 eller 2, kan institutter risikovægte eksponeringer mod sådanne offentlige enheder på

samme måde. I modsat fald anvender institutter en risikovægt på 100 %.

Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter un-

dersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns-

og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse

ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelan-

det, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet be-

handles efter reglerne i dette stykke.

Artikel 117

Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker

1. Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, behandles efter

samme fremgangsmåde som eksponeringer mod institutter. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og arti-

kel 120, stk. 2 og artikel 121, stk. 3, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anven-

delse.

Det Interamerikanske Investeringsselskab, Sortehavsområdets Handels- og Udviklingsbank, Den Mellem-

amerikanske Bank for Økonomisk Integration og den latinamerikanske udviklingsbank CAF betragtes

som multilaterale udviklingsbanker.

2. Eksponeringer mod følgende multilaterale udviklingsbanker tildeles en risikovægt på 0 %:

a) Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling

b) Den Internationale Finansieringsinstitution

c) Den Interamerikanske Udviklingsbank

d) Den Asiatiske Udviklingsbank

e) Den Afrikanske Udviklingsbank

f) Europarådets Udviklingsbank

g) Den Nordiske Investeringsbank

h) Den Caraibiske Udviklingsbank

i) Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

j) Den Europæiske Investeringsbank

k) Den Europæiske Investeringsfond

l) Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier

m) Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering

n) Den Islamiske Udviklingsbank.

136

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

137

3. Den tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond tildeles en risiko-

vægt på 20 %.

Artikel 118

Eksponeringer mod internationale organisationer

Eksponeringer mod følgende internationale organisationer tildeles en risikovægt på 0 %:

a) Den Europæiske Union

b) Den Internationale Valutafond

c) Den Internationale Betalingsbank

d) den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet

e) den europæiske stabilitetsmekanisme

f) et international finansieringsinstitut, som er oprettet af to eller flere medlemsstater, og som har til for-

mål at tilvejebringe finansielle midler og yde finansiel bistand til de af sine medlemmer, som har eller

risikerer at få alvorlige finansieringsproblemer.

Artikel 119

Eksponeringer mod institutter

1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risiko-

vægtes efter bestemmelserne i artikel 120. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en

kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes efter bestemmelserne i artikel 121.

2. Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på tre måneder eller derunder, som er denomineret og

finansieret i låntagers nationale valuta, tildeles en risikovægt i kategorien under kategorien for den fordel-

agtige risikovægt, jf. artikel 114, stk. 4 - 7, der tildeles eksponeringer mod centralregeringen i det land,

hvor instituttet er etableret.

3. Ingen eksponeringer, som har en restløbetid på tre måneder eller derunder og er denomineret og finan-

sieret i låntagers nationale valuta, tildeles en risikovægt på mindre end 20 %.

4. En eksponering mod et institut i form af mindstereserver som krævet af ECB eller af en medlemsstats

centralbank, som et institut skal besidde, kan risikovægtes som eksponeringer mod centralbanken i den

pågældende medlemsstat, forudsat at:

a) reserverne besiddes i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr.

1745/2003 af 12. december 2003 om anvendelse af mindstereserver

29)

eller i overensstemmelse med

nationale krav, der i alt væsentligt svarer til nævnte forordning

b) reserverne i tilfælde af konkurs eller insolvens i det institut, som besidder reserverne, fuldt ud tilbage-

betales rettidigt til instituttet og ikke er til rådighed for opfyldelse af andre af instituttets forpligtelser.

5. Eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompe-

tente myndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem,

som gælder for institutter, behandles som eksponeringer mod institutter.

Artikel 120

Eksponeringer mod kreditvurderede institutter

1. Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på over tre måneder, for hvilke der foreligger en kre-

ditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 3, som svarer til ECAI'ets kre-

ditvurdering i henhold til artikel 136.

137

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

138

Tabel 3

Kreditkvalitetstrin

Risikovægt

20 %

50 %

100 %

150 %

2. Eksponeringer mod et institut med en restløbetid på indtil tre måneder, for hvilke der foreligger en kre-

ditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 4, som svarer til ECAI'ets kre-

ditvurdering i henhold til artikel 136.

Tabel 4

Kreditkvalitetstrin

Risikovægt

20 %

50 %

150 %

3. Interaktionen mellem behandlingen af en kortfristet kreditvurdering i henhold til artikel 131 og de al-

mindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 er som

følger:

a) Foreligger der ikke en kortsigtet vurdering af eksponeringen, finder de almindelige bestemmelser om

særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 anvendelse på alle eksponeringer

mod institutter med en restløbetid på indtil tre måneder.

b) Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mere fordelagtig risiko-

vægt eller samme risikovægt som ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehand-

ling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, finder den kortsigtede vurdering kun anven-

delse på den specifikke eksponering. Andre kortsigtede eksponeringer følger de almindelige bestem-

melser om særbehandling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2.

c) Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mindre fordelagtig risi-

kovægt end ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede ekspo-

neringer som omhandlet i stk. 2, anvendes de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsig-

tede eksponeringer ikke, og alle de kortsigtede fordringer, som ikke er kreditvurderet, tildeles den

samme risikovægt som den, der anvendes ved den specifikke kortsigtede vurdering.

Artikel 121

Eksponeringer mod institutter, der ikke er kreditvurderet

1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI,

tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregeringen i det

land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til tabel 5:

Tabel 5

Kreditkvalitetstrin, som

centralregeringen tildeles

Eksponeringens risikovægt

20 %

50 %

100 %

150 %

138

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

139

2. Eksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, der er etableret i lande, hvor centralregerin-

gen ikke er kreditvurderet, risikovægtes med 100 %.

3. Eksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, med en oprindelig løbetid på tre måneder

eller derunder risikovægtes med 20 %.

4. Uanset stk. 2 og 3 risikovægtes handelsfinansieringseksponeringer, jf. artikel 162, stk. 3, andet afsnit,

litra b), mod institutter, som ikke er kreditvurderet, med 50 %, og hvis disse handelsfinansieringsekspone-

ringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, har en restløbetid på tre måneder eller mindre, risiko-

vægtes de med 20 %.

Artikel 122

Eksponeringer mod selskaber

1. Eksponeringer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt

i henhold til tabel 6, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.

Tabel 6

Kreditkvalitetstrin

Risikovægt

20 %

50 %

100 %

150 %

2. Eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en sådan kreditvurdering, tildeles en risikovægt på 100 %

eller risikovægten for eksponeringer mod centralregeringen i det land, hvor selskabet er etableret, således

at den højeste risikovægt lægges til grund.

Artikel 123

Detaileksponeringer

Eksponeringer, som opfylder følgende kriterier, tildeles en risikovægt på 75 %:

a) Eksponeringen skal enten være mod en eller flere fysiske personer eller en lille eller mellemstor virk-

somhed (SMV).

b) Eksponeringen skal være en af mange eksponeringer med ensartede karakteristika, således at risiciene

i tilknytning til sådanne udlån er væsentlig reduceret.

c) Det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne låntagere skylder instituttet

og moderselskaber og dettes datterselskaber, herunder eksponeringer ved misligholdelse, men med

undtagelse af eksponeringer, der er fuldt ud og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, som er tildelt

den eksponeringsklasse, der er fastsat i artikel 112, litra i), må ikke, så vidt det vides af instituttet,

overstige 1 mio. EUR. Instituttet tager rimelige skridt til at erhverve denne viden.

Værdipapirer kan ikke godkendes til detaileksponeringsklassen.

Eksponeringer, der ikke opfylder de i litra a)-c) i første afsnit omhandlede kriterier, kan ikke godkendes

til detaileksponeringsklassen.

Den aktuelle værdi af minimumsbetalinger på detailleasingmarkedet kan godkendes til detailekspone-

ringsklassen.

Artikel 124

139

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

140

Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

1. En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en

risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 og 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af en del af

eksponeringen, som tildeles en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger belå-

ningsværdien af den faste ejendom, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede

modparts usikrede eksponeringer.

Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved fast ejendom, må ikke være større end

den pantsatte del af markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de

medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderin-

gen af belåningsværdien.

2. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og andre relevante indikatorer vurde-

rer de kompetente myndigheder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år, om risikovægten på 35

% for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom som omhandlet i artikel 125 og risikovægten på

50 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom som omhandlet i artikel 126 beliggende i deres

landområde er passende ud fra:

a) tabserfaringerne for eksponeringer sikret ved fast ejendom

b) markedsudviklingen for fast ejendom.

De kompetente myndigheder kan fastsætte en højere risikovægt eller strengere kriterier end dem, der er

anført i artikel 125, stk. 2, og i givet fald artikel 126, stk. 2, under hensyntagen til den finansielle stabili-

tet.

For eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom fastsætter den kompetente myndighed en risiko-

vægt på mellem 35 og 150 %.

For eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom fastsætter den kompetente myndighed en risikovægt

på mellem 50 og 150 %.

Inden for disse intervaller fastsættes den højeste risikovægt på grundlag af tabserfaringerne og under hen-

syntagen til markedsudviklingen og den finansielle stabilitet. Hvis vurderingen viser, at de i artikel 125,

stk. 2, og artikel 126, stk. 2, fastsatte risikovægte ikke afspejler den reelle risiko i et eller flere ejendoms-

segmenter ved sådanne eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervs-

ejendom beliggende i en eller flere dele af deres landområde, fastsætter de kompetente myndigheder en

højere risikovægt for eksponeringer i disse ejendomssegmenter, som svarer til den reelle risiko.

De kompetente myndigheder hører EBA om tilpasningerne af de anvendte risikovægte og kriterier, som

skal beregnes i overensstemmelse med de i nærværende stykke nævnte kriterier som præciseret i de regu-

leringsmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4. EBA offentliggør de risikovægte og kriterier, som

de kompetente myndigheder fastsætter for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125, 126 og 195.

3. Når de kompetente myndigheder fastsætter en højere risikovægt eller strengere kriterier, indrømmes

institutterne en overgangsperiode på seks måneder til at anvende de nye risikovægte.

4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) de strenge kriterier for vurderingen af den belåningsværdi, der er omhandlet i stk. 1

b) de i stk. 2 omhandlede forhold, som de kompetente myndigheder skal tage hensyn til ved fastsættel-

sen af højere risikovægte, navnlig udtrykket »under hensyntagen til den finansielle stabilitet«.

140

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

141

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-

handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5. Institutterne i en medlemsstat anvender de risikovægte og kriterier, som en anden medlemsstats kompe-

tente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom og beboelsesejendom-

me beliggende i denne medlemsstat.

Artikel 125

Eksponeringer helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom

1. Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel

124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, på følgende

måde:

a) Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom,

der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller den begunstigede ejer i tilfælde af personlige

investeringsselskaber, tildeles en risikovægt på 35 %.

b) Eksponeringer mod lejere i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende beboelsesejendomme, hvor

instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, tildeles en risikovægt på 35 %, såfremt instituttets

eksponering helt og fuldt er sikret ved ejendomsretten til ejendommen.

2. Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt sikret

med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutterne

i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situatio-

ner, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalings-

evne

b) Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggen-

de ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gæl-

den via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke

pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. For de andre

kilders vedkommende skal institutterne som led i deres udlånspolitik fastlægge, hvor stort et lån der

maksimalt kan ydes i forhold til indkomsten, og sikre sig passende dokumentation for den relevante

indkomst ved ydelsen af lånet.

c) Kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt.

d) Med mindre andet er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 2 overstiger den del af lånet, som risikovæg-

tes med 35 %, ikke 80 % af markedsværdien af den pågældende faste ejendom eller 80 % af belå-

ningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative

bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.

3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboel-

sesejendom i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort

dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for beboelsesejendomme i

nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:

a) Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i beboelsesejendom på op til 80 % af markedsværdien

eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån

med sikkerhed i beboelsesejendom i et bestemt år.

141

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

142

b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i beboelsesejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån

med sikkerhed i beboelsesejendom i et bestemt år.

4. Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i et bestemt år, bortfalder retten til at anvende

stk. 3, og den betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i stk. 3 op-

fyldes i et efterfølgende år.

Artikel 126

Eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom

1. Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel

124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom, på følgende

måde:

a) Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er fuldt og helt sikret ved pant i kontorejendom

eller anden erhvervsejendom, kan tildeles en risikovægt på 50 %.

b) Eksponeringer i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende kontor- eller andre erhvervsejendom-

me, hvor instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, kan tildeles en risikovægt på 50 %, så-

fremt instituttets eksponering fuldt og helt er sikret ved ejendomsretten til ejendommen.

2. Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt sikret

med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutterne

i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situatio-

ner, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalings-

evne

b) Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggen-

de ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gæl-

den via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke

pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.

c) Kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt.

d) Den del af lånet, som risikovægtes med 50 %, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 50 % af mar-

kedsværdien af den faste ejendom eller 60 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, af den

pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har

fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.

3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i er-

hvervsejendom i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentlig-

gjort dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i

nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:

a) Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervsejendom på op til 50 % af markedsværdien eller

60 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån med

sikkerhed i erhvervsejendom

b) De samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån

med sikkerhed i erhvervsejendom

4. Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i et bestemt år, bortfalder retten til at anvende

stk. 3, og den betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i stk. 3 op-

fyldes i et efterfølgende år.

Artikel 127

142

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

143

Eksponeringer ved misligholdelse

1. Den usikrede del af en post, hvis låntager er i restance i henhold til artikel 178, eller i tilfælde af detai-

leksponeringer den usikrede del af en kreditfacilitet, som er misligholdt i henhold til artikel 178, tildeles

en risikovægt på:

a) 150 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er mindre end 20 % af den usikrede del af

eksponeringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer ikke blev foretaget

b) 100 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er mindst 20 % af den usikrede del af ekspone-

ringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer ikke blev foretaget.

2. Med henblik på at fastlægge den sikrede del af poster i restance anvendes samme sikkerhedsstillelse og

garanti som for kreditrisikoreduktion, jf. kapitel 4.

3. Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke kreditrisiko for eksponeringer,

som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med artikel 125, risikovægtes

med 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel 178.

4. Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke kreditrisiko for eksponeringer,

som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med artikel 126, risikovægtes

med 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel 178.

Artikel 128

Poster forbundet med særlig stor risiko

1. Institutterne tildeler eksponeringer, herunder eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, som

er forbundet med særlig høje risici, en risikovægt på 150 %, når det er relevant.

2. Eksponeringer forbundet med særlig høje risici omfatter følgende eksponeringer:

a) investeringer i venturekapitalselskaber

b) investeringer i AIF som defineret i artikel 4, stk.1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, undtagen når fon-

dens mandat ikke tillader en højere gearing end den, der kræves i henhold til artikel 51, stk. 3, i direk-

tiv 2009/65/EF

c) private equity-investeringer

d) spekulativ finansiering af fast ejendom.

3. Ved vurderingen af, om en eksponering, undtagen eksponeringerne i stk. 2, er forbundet med særlig

høje risici, tager institutter følgende risikokarakteristika i betragtning:

a) Der er stor risiko for tab som følge af låntagers restance.

b) Det er umuligt på passende måde at vurdere, om eksponeringen falder ind under litra a).

EBA udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere, hvilke typer eksponeringer der er forbundet

med særlig høj risiko og under hvilke omstændigheder.

Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 129

Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

1. For at være omfattet af særbehandlingen i stk. 4 og 5 skal obligationer som omhandlet i artikel 52, stk.

4, i direktiv 2009/65/EF (særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer) opfylde

kravene i stk. 7 og være sikret ved et af følgende aktiver:

143

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

144

a) eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer, ESCB-centralbanker, offentli-

ge enheder eller regionale eller lokale myndigheder i Unionen

b) eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer og centralbanker i tredjelande

samt multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der kvalificerer til kreditkvali-

tetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af offentlige

enheder eller regionale eller lokale myndigheder i tredjelande, der risikovægtes som eksponeringer

mod institutter eller centralregeringer og centralbanker i overensstemmelse med henholdsvis artikel

115, stk. 1 og 2, artikel 116, stk. 1 og 2, eller stk. 4, og kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat

i dette kapitel, samt eksponeringer som omhandlet i dette litra, der mindst kan kvalificere til kredit-

kvalitetstrin 2 som fastsat i dette kapitel, under forudsætning af at de ikke overstiger 20 % af den no-

minelle værdi af de udstedende institutters udestående særligt dækkede obligationer og særligt dæk-

kede realkreditobligationer

c) eksponeringer mod institutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel. Den

samlede eksponering af denne art må ikke overstige 15 % af den nominelle værdi af det udstedende

instituts udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Ekspo-

neringer mod institutter i Unionen med en løbetid på højst 100 dage er ikke omfattet af trin 1-kravet,

men disse institutter skal mindst kunne kvalificere til kreditkvalitetstrin 2 som fastsat i dette kapitel.

d) lån med sikkerhed i

i) beboelsesejendom op til den mindste værdi af hovedstolen af panterettighederne sammenlagt

med eventuelle foranstående panterettigheder og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi eller

ii) privilegerede andele udstedt af franske »fonds communs de Titrisation« eller tilsvarende securiti-

seringsenheder, der er reguleret af en medlemsstats lovgivning vedrørende securitisering af eks-

poneringer i beboelsesejendomme. I tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes som

sikkerhed, sikrer det særlige offentlige tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af obligati-

oner, jf. artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, at de aktiver, der ligger til grund for sådanne

andele, til enhver tid, og så længe de indgår i sikkerhedspuljen (cover pool), består af mindst 90

% panterettigheder i beboelsesejendom, der er sammenlagt med alle foranstående panterettighe-

der op til den laveste værdi af hovedstolen, der forfalder via andelene, hovedstolen af panterettig-

hederne og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kvalificerer til kreditkvalitetstrin

1 som fastsat i dette kapitel, og at sådanne andele ikke overstiger 10 % af den nominelle værdi af

det udestående beløb.

e) boliglån, som fuldt ud garanteres af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201,

der kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller derover som fastsat i dette kapitel, hvis den del af hvert

af lånene, der anvendes til at opfylde kravet i dette stykke om sikkerhedsstillelse for særligt dækkede

obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, ikke udgør mere end 80 % af værdien af den

hertil svarende beboelsesejendom beliggende i Frankrig, og hvis forholdet mellem lånets størrelse og

indkomsten er højst 33 %, når lånet er ydet. Der stiftes ikke pant i beboelsesejendommen, når lånet

ydes, og for de lån, der ydes fra den 1. januar 2014, forpligter låntager sig ved kontrakt til ikke at

indrømme sådanne panterettigheder uden samtykke fra det kreditinstitut, der ydede lånet. Forholdet

mellem lånets størrelse og indkomsten udgør den andel af låntagers bruttoindkomst, der dækker tilba-

gebetalingen af lånet med renter. Udbyderen af kreditrisikoafdækningen er enten et finansieringsinsti-

tut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hen-

syn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, eller

et institut eller et forsikringsselskab. Udbyderen skal oprette en gensidig garantifond eller en tilsva-

rende risikoafdækning for forsikringsselskaber til at dække kreditrisikotab, hvis kalibrering de kom-

petente myndigheder regelmæssigt tager op til overvejelse. Både kreditinstituttet og udbyderen af kre-

ditrisikoafdækning skal foretage en kreditværdighedsvurdering af låntageren

f) lån med sikkerhed i:

144

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

145

lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til den mindste værdi af panterettighedernes hovedstol

sammenlagt med eventuelle foranstående panterettigheder og 60 % af de pantsatte ejendommes

værdi eller

ii) privilegerede andele udstedt af franske »fonds communs de Titrisation« eller tilsvarende securiti-

seringsenheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning vedrørende securitisering af ekspo-

neringer i erhvervsejendomme. I tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes som sik-

kerhed, sikrer det særlige offentlige tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af obligatio-

ner, jf. artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, at de aktiver, der ligger til grund for sådanne an-

dele, til enhver tid, og så længe de indgår i sikkerhedspuljen (cover pool), består af mindst 90 %

panterettigheder i erhvervsejendom, der er sammenlagt med alle tidligere panterettigheder op til

den laveste værdi af hovedstolen, der forfalder via andelene, hovedstolen af panterettighederne

og 60 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 som

fastsat i dette kapitel, og at sådanne andele ikke overstiger 10 % af den nominelle værdi af det

udestående beløb.

Lån med sikkerhed i erhvervsejendom opfylder betingelserne, når belåningsprocenten på 60 forhøjes

til højst 70, hvis værdien af de samlede aktiver, der stilles som sikkerhed for de særligt dækkede obli-

gationer og særligt dækkede realkreditobligationer, overstiger det udestående nominelle beløb af dis-

se obligationer med mindst 10 %, og obligationsindehavernes fordringer opfylder de retssikkerheds-

krav, der er omhandlet i kapitel 4. Obligationsindehavernes fordringer fyldestgøres forud for alle an-

dre panthaveres fordringer.

g) lån med sikkerhed i panterettigheder i skibe på op til forskellen mellem 60 % af det pantsatte skibs

værdi og værdien af eventuelle tidligere panterettigheder.

Med henblik på litra c), litra d), nr. ii) og litra f), nr. ii) i første afsnit er eksponeringer, som skyldes over-

førsel og forvaltning af betalinger fra låntagerne eller likvidationsprovenuet i forbindelse med lån sikret

ved fast ejendom i privilegerede andele eller gældspapirer, ikke omfattet ved beregning af grænserne i

nævnte litra.

De kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA delvis undlade at anvende litra c) i første afsnit

og tillade kreditkvalitetstrin 2 for op til 10 % af den samlede eksponering for den nominelle værdi af det

udstedende instituts udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer,

såfremt det kan dokumenteres, at der er betydelige potentielle koncentrationsproblemer i de pågældende

medlemsstater som følge af anvendelsen af kravet om kreditkvalitetstrin 1 som omhandlet i nævnte litra.

2. De i stk. 1, litra a)-f), omhandlede situationer omfatter også sikkerhedsstillelse, der i henhold til lovgiv-

ningen udelukkende anvendes til at sikre obligationsindehaverne mod tab.

3. Institutter skal for fast ejendom, der stilles som sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt

dækkede realkreditobligationer, opfylde kravene i artikel 208 og overholde værdiansættelsesreglerne i ar-

tikel 229, stk. 1.

4. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der foreligger en

kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 6a, som svarer til ECAI'ets

kreditvurdering i henhold til artikel 136.

Tabel 6a

Kreditkvalitetstrin

Risikovægt

10 %

20 %

50 %

100 %

145

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

146

5. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der ikke foreligger

en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes på grundlag af den risikovægt, der tildeles privile-

gerede usikrede eksponeringer mod det institut, der har udstedt dem. Følgende sammenhæng mellem risi-

kovægtene anvendes:

a) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 20 %, risikovægtes de særligt dækkede

obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 10 %.

b) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 50 %, risikovægtes de særligt dækkede

obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 20 %.

c) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 100 %, risikovægtes de særligt dække-

de obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 50 %.

d) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 150 %, risikovægtes de særligt dække-

de obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 100 %.

6. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer udstedt før den 31. december

2007 er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 3. Indtil deres forfaldstidspunkt kan reglerne om særbehand-

ling i henhold til stk. 4 og 5 anvendes.

7. Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er om-

fattet af særbehandlingen, forudsat at det institut, der investerer i de særligt dækkede obligationer og sær-

ligt dækkede realkreditobligationer, kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at:

a) det modtager mindst følgende oplysninger om porteføljen:

værdien af sikkerhedspuljen (cover pool) og udestående særligt dækkede obligationer og særligt

dækkede realkreditobligationer

ii) den geografiske fordeling og typen af dækkende aktiver, lånets størrelse samt rente- og valutari-

sici

iii) dækkende aktivers og særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationers

forfaldsstruktur og

iv) procentdelen af lån, der har været i restance i over 90 dage.

b) udstederen stiller de i litra a) omhandlede oplysninger til rådighed for instituttet mindst én gang hvert

halve år.

Artikel 130

Poster, der repræsenterer securitiseringspositioner

De risikovægtede poster for securitiseringspositioner opgøres i henhold til bestemmelserne i kapitel 5.

Artikel 131

Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder med kortsigtet kreditvurdering

Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvur-

dering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 7, som svarer til ECAI'ets kreditvur-

dering i henhold til artikel 136.

Tabel 7

Kreditkvalitetstrin

Risikovægt

20 %

50 %

100 %

150 %

146

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

147

Artikel 132

Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er

1. Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er risikovægtes med 100 %, medmindre instituttet an-

vender kreditrisikovurderingsmetoden i stk. 2 eller den i stk. 4 omhandlede metode eller gennemsnitsrisi-

kovægtmetoden i stk. 5, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt.

2. Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et

udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 8, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i hen-

hold til artikel 136.

Tabel 8

Kreditkvalitetstrin

Risikovægt

20 %

50 %

100 %

150 %

3. Institutterne kan fastsætte risikovægten for en CIU i overensstemmelse med stk. 4 og 5, hvis følgende

kriterier er opfyldt:

a) CIU'en ledes af et selskab, der er omfattet af en medlemsstats tilsyn, eller hvis der er tale om en CIU i

et tredjeland:

i) CIU'en ledes af et selskab, som er omfattet af et tilsyn, der anses for at svare til det, der er fore-

skrevet i EU-retten.

ii) Der sikres et tilstrækkeligt samarbejde mellem de kompetente myndigheder.

b) CIU'ens prospekt eller et tilsvarende dokument indeholder følgende:

i) de aktivkategorier, som CIU'en har tilladelse til at investere i

ii) hvis investeringslofter finder anvendelse: de relative lofter og metoder til at beregne dem.

c) CIU'en aflægger beretning om sin virksomhed mindst en gang om året, således at det er muligt at

vurdere aktiver og passiver samt indtægter og transaktioner i den periode, som beretningen dækker.

Med henblik på litra a) kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren

i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som

minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter

fortsat indtil den 1. januar 2015 anvende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer i form af ande-

le eller aktier i CIU'er i tredjelande, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har

godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.

4. Har instituttet kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, kan det i overensstemmelse med de

metoder, der er fastlagt i dette kapitel, lade disse underliggende eksponeringer indgå i beregningen af den

gennemsnitlige risikovægt for sine eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er. Er CIU'ens under-

liggende eksponering selv en eksponering i form af andele i en anden CIU, som opfylder kriterierne i stk.

3, kan instituttet medregne den anden CIU's underliggende eksponeringer.

5. Har instituttet ikke kendskab til de underliggende eksponeringer i en CIU, kan det beregne den gen-

nemsnitlige risikovægt for sine eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'en i overensstemmelse

med de metoder, der er fastlagt i dette kapitel, idet det antages, at CIU'en først investerer det maksimale

147

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

148

af det, som den har tilladelse til, i de eksponeringsklasser, hvor kapitalkravet er højest, og dernæst inve-

sterer i de lavere klasser, indtil den maksimale samlede investeringsgrænse er nået.

Institutterne kan overlade det til følgende tredjeparter at beregne og indberette en risikovægt for CIU'en i

overensstemmelse med metoderne i stk. 4 og 5:

a) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investe-

rer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansierings-

institut

b) for CIU'er, som ikke er omfattet af litra a), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administra-

tionsselskabet opfylder kriterierne i stk. 3, litra a).

Rigtigheden af beregningen, der omtalt i første afsnit, skal bekræftes af en ekstern revisor.

Artikel 133

Aktieeksponeringer

1. Følgende eksponeringer betragtes som aktieeksponeringer:

a) ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller

indkomst

b) gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumen-

ter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).

2. Aktieeksponeringer risikovægtes med 100 %, medmindre de skal fratrækkes i overensstemmelse med

bestemmelserne i anden del, med 250 % i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, med 1250 % i over-

ensstemmelse med artikel 89, stk. 3, eller behandles som højrisikoeksponeringer i overensstemmelse med

artikel 128.

3. Investeringer i aktier og lovregulerede kapitalinstrumenter udstedt af institutter klassificeres som aktie-

eksponeringer, medmindre de fratrækkes i kapitalgrundlaget eller risikovægtes med 250 % i henhold til

artikel 48, stk. 4, eller behandles som højrisikoposter i overensstemmelse med artikel 128.

Artikel 134

Andre poster

1. Materielle aktiver i henhold til artikel 4, nr. 10), i direktiv 86/635/EØF tildeles en risikovægt på 100 %.

2. Periodeafgrænsningsposter, for hvilke et institut ikke er i stand til at bestemme modparten i overens-

stemmelse med direktiv 86/635/EØF, tildeles en risikovægt på 100 %.

3. Indgående likvide midler tildeles en risikovægt på 20 %. Kassebeholdning og tilsvarende kontante po-

ster tildeles en risikovægt på 0 %.

4. Guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så

vidt de understøttes af indskud i guld.

5. I tilfælde af salgs- og genkøbsaftaler samt køb i henhold til terminskontrakt anvendes risikovægten for

de pågældende aktiver og ikke for transaktionernes modparter.

6. Hvis et kreditinstitut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, således at den n'te mislig-

holdelse i forbindelse med eksponeringerne udløser forfald, hvorved kontrakten bringes til ophør, tildeles

de risikovægte, der er anført i kapitel 5, forudsat at produktet har en ekstern kreditvurdering fra et ECAI.

Er produktet ikke vurderet af et ECAI, aggregeres risikovægtene for eksponeringerne i kurven, med und-

148

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

149

tagelse af n-1-eksponeringer op til højst 1250 %, og ganges med den nominelle værdi af den afdækning,

der ydes af kreditderivatet, for at nå frem til den risikovægtede aktivværdi. De n-1-eksponeringer, der skal

udeholdes fra aggregeringen, fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver især resulte-

rer i en lavere risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige eksponeringer i aggregeringen.

7. Eksponeringsværdien for lejekontrakter svarer til de diskonterede minimumslejeindbetalinger. Mini-

mumslejeydelser er de betalinger, som lejeren betaler eller har pligt til at betale i løbet af lejekontraktens

løbetid, og en eventuel købsoption, hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker. En anden part end

lejeren kan være forpligtet til at foretage en betaling i relation til restværdien af det lejede aktiv, og så-

fremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel 2017 om anerkendte udbydere af kredit-

afdækning samt kravene til godkendelse af andre former for garantier som omhandlet i artikel 213, 214 og

215, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning efter bestemmelserne i

kapitel 4. Disse eksponeringer henføres til den relevante eksponeringsklasse i overensstemmelse med arti-

kel 112. Er eksponeringen en restværdi af lejede aktiver, beregnes størrelsen af de risikovægtede ekspone-

ringer således: 1/t * 100 % * restværdien, hvor t er større end 1 og er det nærmeste hele antal år af leje-

kontraktens restløbetid.

Afdeling 3

Anerkendelse og konvertering af kreditvurderinger

Underafdeling 1

Anerkendelse af ecai'er

Artikel 135

Anvendelse af ECAI'ers kreditvurderinger

1. En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til bestemmelse af en eksponerings risikovægt i henhold

til dette kapitel, hvis vurderingen er udstedt eller godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forord-

ning (EF) nr. 1060/2009.

2. EBA offentliggør en liste over ECAI'er på sit websted i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, og

artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1060/2009.

Underafdeling 2

Konvertering af ecai'ers kreditvurderinger

Artikel 136

Konvertering af ECAI'ers kreditvurderinger

1. EBA, EIOPA og ESMA skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige

tekniske standarder med henblik på for alle ECAI'er at angive, til hvilke af de i afdeling 2 omhandlede

kreditkvalitetstrin de relevante kreditvurderinger fra et ECAI svarer. Disse angivelser skal være objektive

og konsistente.

EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kom-

missionen senest den 1. juli 2014 og forelægger om nødvendigt reviderede udkast til gennemførelsesmæs-

sige tekniske standarder.

149

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

150

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige

tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-

ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.

2. EBA, EIOPA og ESMA opfylder ved konverteringen af kreditvurderingerne følgende krav:

a) EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer

ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvantitative faktorer såsom den langsigtede misligholdelses-

rate for alle poster med samme kreditvurdering. Hvis det pågældende ECAI er nystiftet eller kun har

indsamlet få data om misligholdelser, skal EBA, EIOPA og ESMA anmode det om at oplyse, hvad

det anser for at være den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering.

b) EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer

ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvalitative faktorer, heriblandt hvilken gruppe af udstedere

ECAI'et dækker, hvilke kreditvurderinger ECAI'et foretager, hvad den enkelte kreditvurdering inde-

holder, og hvordan ECAI'et definerer misligholdelse.

c) EBA, EIOPA og ESMA skal sammenligne misligholdelsesraten for hver kreditvurdering, der er fore-

taget af det konkrete ECAI, med et benchmark baseret på den misligholdelsesrate, som andre ECAI'er

har registreret for en udstedergruppe med tilsvarende kreditrisiko.

d) Er den misligholdelsesrate, som et konkret ECAI har registreret ved en kreditvurdering, til stadighed

væsentligt højere end benchmarket, skal EBA, EIOPA og ESMA henføre ECAI'ets kreditvurdering til

et højere kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.

e) Hvis EBA, EIOPA og ESMA har forhøjet den risikovægt, som et konkret ECAI har fastsat i forbin-

delse med en bestemt kreditvurdering, og den misligholdelsesrate, som ECAI'et har registreret ved

denne kreditvurdering, ikke længere til stadighed er væsentlig højere end benchmarket, kan EBA,

EIOPA og ESMA flytte ECAI'ets kreditvurdering tilbage til det oprindelige kreditkvalitetstrin på kre-

ditkvalitetsskalaen.

3. EBA, EIOPA og ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik

på at præcisere de i stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk. 2, litra b), nævnte kvalitative

faktorer og det i stk. 2, litra c), nævnte benchmark.

EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kom-

missionen senest den 1. juli 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige

tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-

ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.

Underafdeling 3

Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer

Artikel 137

Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer

1. Med henblik på artikel 114 kan institutter anvende kreditvurderinger fra et eksportkreditagentur, som

instituttet har udpeget, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Der er tale om en konsensusbaseret risikoberegning foretaget af eksportkreditagenturer, der har til-

sluttet sig OECD's vejledende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter («Arrangement on

Guidelines for Officially Supported Export Credits«).

150

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

151

b) Eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger og anvender den metode, der er vedtaget af

OECD, og kreditvurderingen knyttes til en af de otte minimumseksportkreditpræmier (MEIP'er), der

er fastsat i OECD's metode. Instituttet kan tilbagekalde sin udpegning af et eksportkreditagentur. In-

stituttet skal begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldel-

sen er at mindske kapitalkravene.

2. Eksponeringer, for hvilke en kreditvurdering foretaget af et eksportkreditagentur er blevet godkendt

med henblik på risikovægtning, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 9.

Tabel 9

MEIP

Risikovægt

20 %

50 %

100 %

150 %

Afdeling 4

Anvendelse af kreditvurderinger fra ecai'er til fastlæggelse af risikovægte

Artikel 138

Generelle krav

Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er til fastsættelse af risikovægte for aktiver og ikkebalanceførte

poster. Et institut kan tilbagekalde sin udpegning af et ECAI. Instituttet skal begrunde tilbagekaldelsen,

hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske kapitalkravene. Kreditvur-

deringer må ikke benyttes selektivt. Et institut skal benytte bestilte kreditvurderinger. Det kan dog benytte

uopfordrede kreditvurderinger, hvis EBA har bekræftet, at uopfordrede kreditvurderinger fra et ECAI ik-

ke er af en anden kvalitet end bestilte kreditvurderinger fra dette ECAI. EBA undlader at give eller tilba-

gekalde en sådan bekræftelse, navnlig hvis ECAI'et har udnyttet en uopfordret kreditvurdering til at pres-

se den kreditvurderede enhed til at bestille en kreditvurdering eller andre tjenesteydelser. Ved anvendel-

sen af kreditvurderinger opfylder institutter følgende krav:

a) Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI for en bestemt klasse af

poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsistent for alle eksponeringer inden for denne klasse.

b) Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI, skal anvende dem ved-

varende og konsistent over tid.

c) Et institut anvender kun kreditvurderinger fra ECAI'er, hvis de omfatter samtlige beløb, dvs. både ho-

vedstolen og de renter, der er påløbet.

d) Hvis der for en kreditvurderet post kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, skal denne

kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.

e) Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, og disse kreditvurderinger fastsætter

to forskellige risikovægte for en kreditvurderet post, tildeles den højeste risikovægt.

f) Hvis der for en kreditvurderet post foreligger flere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er,

skal de to vurderinger, der fastsætter de to laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste

risikovægte er forskellige, tildeles den højeste risikovægt. Hvis de to laveste risikovægte er ens, tilde-

les denne risikovægt.

Artikel 139

Kreditvurdering af udstedere og emissioner

151

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

152

1. Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet,

som den post, der repræsenterer eksponeringen, indgår i, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsæt-

telse af risikovægten for denne post.

2. Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der forelig-

ger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post,

der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstede-

ren, skal denne kreditvurdering anvendes i et af følgende tilfælde:

a) hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, og den pågældende eksponering i

alle henseender rangerer på samme niveau eller lavere end emissionsprogrammet eller emissionsfaci-

liteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer

b) hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og den pågældende eksponering i alle henseender rangerer

på samme niveau eller højere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald

udstederens privilegerede usikrede eksponeringer.

I alle andre tilfælde betragtes eksponeringen ikke som kreditvurderet.

3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 129.

4. Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som kreditvurderinger af

andre udstedere inden for samme koncern.

Artikel 140

Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger

1. Kortsigtede kreditvurderinger kan kun anvendes til kortfristede aktivposter og ikkebalanceførte poster,

som udgør eksponeringer mod institutter og virksomheder.

2. En kortsigtet kreditvurdering finder kun anvendelse på den post, som den kortsigtede kreditvurdering

omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre poster, undtagen i følgende tilfæl-

de:

a) Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 150 %, skal alle ikkevurdere-

de usikrede eksponeringer mod den pågældende låntager også tildeles en risikovægt på 150 %, uanset

om disse eksponeringer er kortfristede eller langfristede.

b) Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 50 %, vil ingen ikkevurderet

kortfristet eksponering kunne tildeles en risikovægt på under 100 %.

Artikel 141

Poster i national og udenlandsk valuta

En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i låntagers nationale valuta, kan ikke anven-

des til beregning af en risikovægt for en anden eksponering mod samme låntager, når denne eksponering

er denomineret i udenlandsk valuta.

Når en eksponering opstår som følge af et instituts deltagelse i et lån, som er bevilget af en multinational

udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor på markedet, kan kreditvurderingen af låntagers part

i national valuta anvendes til fastsættelse af en risikovægt.

KAPITEL 3

Den interne ratingbaserede metode

152

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

153

Afdeling 1

Tilladelse fra de kompetente myndigheder til at anvende irb-metoden

Artikel 142

Definitioner

1. I dette kapitel forstås ved:

1) »ratingsystem«: alle de metoder, procedurer og kontroller samt dataindsamlings- og it-systemer, som

understøtter vurderingen af kreditrisikoen, eksponeringernes fordeling i ratingklasser eller -puljer og

kvantificering af misligholdelses- og tabsestimater for en bestemt eksponeringstype

2) »eksponeringstype«: en gruppe homogent forvaltede eksponeringer, som er sammensat af en bestemt

type faciliteter, og som kan være begrænset til en enkelt enhed eller en enkelt undergruppe af enheder

inden for en koncern, såfremt den samme eksponeringstype forvaltes forskelligt i andre af koncernens

enheder

3) »forretningsenhed«: særskilte organisatoriske eller juridiske enheder, forretningsområder, geografiske

lokaliteter

4) »stor enhed i den finansielle sektor«:

4) en enhed i den finansielle sektor, dog ikke de, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 27, litra j), der

opfylder følgende betingelser:

a) dens samlede aktiver beregnet på individuelt eller konsolideret grundlag har en værdi, der er høje-

re end eller lig med tærsklen på 70 mia. EUR, når det seneste reviderede årsregnskab eller konso-

liderede årsregnskab anvendes til at opgøre aktivernes størrelse

b) den er, eller ét af dens datterselskaber er, omfattet af tilsynsmæssig regulering i Unionen eller er

omfattet af lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsyns- og reguleringskrav, der som mini-

mum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.

5) »ureguleret finansiel enhed«: enhver anden enhed, som ikke er en reguleret enhed i den finansielle

sektor, men som hovedaktivitet udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til

direktiv 2013/36/EU eller i bilag I til direktiv 2004/39/EF

6) »låntagerklasse«: en risikokategori inden for et ratingsystems ratingskala for låntagere, som låntager-

ne inddeles i på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for

egne estimater for sandsynlighed for misligholdelse (PD)

7) »facilitetsklasse«: en risikokategori inden for et ratingsystems facilitetsskala, som eksponeringer for-

deles på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for egne

LGD-estimater

8) »administrationsselskab«: en enhed, der daglig forvalter en pulje af erhvervede fordringer eller de un-

derliggende krediteksponeringer.

2. Med henblik på anvendelse af stk. 1, nr. 4), litra b) i nærværende artikel kan Kommissionen ved hjælp

af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, vedtage en afgørelse

om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og reguleringsordninger, som er mindst lige så strenge som

Unionens ordninger. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat

anvende fremgangsmåden i dette stykke på et tredjeland, hvis de relevante kompetente myndigheder in-

den den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet er omfattet af en sådan behandling.

Artikel 143

Tilladelse til at anvende IRB-metoden

153

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

154

1. Hvis betingelserne i dette kapitel er opfyldt, tillader den kompetente myndighed, at institutter beregner

deres risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (i det følgende be-

nævnt »IRB-metoden«).

2. Der kræves forudgående tilladelse til at anvende IRB-metoden, herunder egne estimater af LGD) og

konverteringsfaktorer, for hver eksponeringsklasse og for hvert ratingsystem og metode med interne mo-

deller vedrørende aktieeksponeringer og for hver metode til estimering af LGD og de anvendte konverte-

ringsfaktorer.

3. Institutterne skal indhente forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder til følgende:

a) væsentlige ændringer i anvendelsesområde for et ratingsystem eller en metode med interne

modeller for aktieeksponeringer, som instituttet har fået tilladelse til at anvende

b) væsentlige ændringer i et ratingsystem eller en metode med interne modeller for aktieeksponeringer,

som instituttet har fået tilladelse til at anvende.

Anvendelsesområdet for et ratingsystem omfatter alle eksponeringer af den relevante eksponeringstype,

som det pågældende ratingsystem er udviklet til.

4. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle ændringer i ratingsystemer og metoder

med interne modeller for aktieeksponeringer.

5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-

gelserne for at vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ratingsystem på yderligere ekspo-

neringer, der ikke allerede er omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsystemerne eller de me-

toder med interne modeller for aktieeksponeringer i henhold til IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-

handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 144

De kompetente myndigheders vurdering af en ansøgning om anvendelse af en IRB-metode

1. I henhold til artikel 143 giver den kompetente myndighed kun tilladelse til, at et institut anvender IRB-

metoden, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, hvis den kompetente myndighed fin-

der det godtgjort, at kravene i dette kapitel er opfyldt, navnlig kravene i afdeling 6, og at instituttets syste-

mer til forvaltning og rating af kreditrisikoeksponeringer er pålidelige og er gennemført med integritet og

navnlig, at instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at følgende standarder overhol-

des:

a) instituttets ratingsystemer giver en relevant vurdering af låntageren og transaktionens karakteristika,

en relevant sondring mellem risici og nøjagtige og konsistente kvantitative risikovurderinger

b) de interne ratings og estimater af misligholdelse og tab, der anvendes ved beregningen af kapital-

grundlagskrav og de hertil knyttede systemer og processer, spiller en væsentlig rolle i risikostyringen

og beslutningsprocessen samt i kreditbevillingen, den interne kapitalallokering og de ledelsesmæssige

funktioner i instituttet

c) instituttet har en kreditrisikokontrolenhed, der er ansvarlig for ratingsystemerne, er behørigt uafhæn-

gig og ikke er under upassende indflydelse

d) instituttet indsamler og opbevarer alle relevante data for at yde en effektiv støtte for sin kreditrisi-

komåling og kreditrisikostyringsproces

154

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

155

e) instituttet dokumenterer sine ratingsystemer og begrundelsen for deres udformning samt validerer si-

ne ratingsystemer

f) instituttet har valideret hvert ratingsystem og hver metode med interne modeller for aktieeksponerin-

ger i en passende periode forud for tilladelsen til at anvende dette ratingsystem eller denne metode

med interne modeller for aktieeksponering, det har i denne periode vurderet, om ratingsystemet eller

de metoder med interne modeller for aktieeksponeringer, er egnede til anvendelsesområdet for ra-

tingsystemet eller den metode med interne modeller for aktieeksponering, og har foretaget de nødven-

dige ændringer i disse ratingsystemer eller metode med interne modeller for aktieeksponeringer, som

følger af denne vurdering

g) instituttet har ved hjælp af IRB-metoden beregnet kapitalgrundlagskravene som følge af dets risiko-

parameterestimater og kan foretage indberetningen som krævet i artikel 99

h) instituttet har fordelt og fortsætter med at fordele hver eksponering i anvendelsesområdet for et ra-

tingsystem i en ratingklasse eller -pulje i dette ratingsystem; instituttet har fordelt og fortsætter med at

fordele hver eksponering i anvendelsesområdet for en metode for aktieeksponeringer i denne metode

med interne modeller.

Kravene om at anvende en IRB-metode, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, finder

også anvendelse, når et institut har gennemført et ratingsystem eller en model, der anvendes inden for et

ratingsystem, som det har købt af en tredjepart.

2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den

vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal følge for at vurdere, om et institut overholder

kravene om at anvende IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-

handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 145

Tidligere erfaring med anvendelse af IRB-metoder

1. Et institut, der ansøger om at kunne anvende IRB-metoden, skal for de pågældende IRB-eksponerings-

klasser have anvendt ratingsystemer, som i det store og hele er i overensstemmelse med kravene i afde-

ling 6 til den interne risikomåling og risikostyring i mindst tre år forud for dets opnåelse af godkendelse

til at anvende IRB-metoden.

2. Et institut, der ansøger om at kunne anvende egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, skal over

for de kompetente myndigheder godtgøre, at det har udarbejdet og benyttet egne estimater af LGD og

konverteringsfaktorer på en måde, der i det store og hele svarer til kravene i afdeling 6 til anvendelse af

egne estimater af disse parametre i mindst tre år forud for dets opnåelse af godkendelse til at anvende

egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer.

3. Såfremt instituttet udvider anvendelsen af IRB-metoden efter dets oprindelige tilladelse, er instituttets

erfaring tilstrækkelig til at opfylde kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår de yderligere eksponeringer, der

er omfattet. Hvis anvendelsen af ratingsystemer udvides til at omfatte eksponeringer, som er væsentligt

forskellige fra den eksisterende dækning, så den eksisterende erfaring ikke med rimelighed kan antages at

være tilstrækkelig til at opfylde kravene i disse bestemmelser for så vidt angår de yderligere eksponerin-

ger, finder kravene i stk. 1 og 2 særskilt anvendelse for de yderligere eksponeringer.

155

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

156

Artikel 146

Foranstaltninger, som skal træffes, når kravene i dette kapitel ikke længere opfyldes

Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i dette kapitel, underretter det den kompetente myndighed

herom og foretager sig et af følgende:

a) forelægger til den kompetente myndigheds tilfredshed en plan for rettidig fornyet overholdelse og

gennemfører denne plan inden for en frist, som aftales med den kompetente myndighed

b) godtgør over for de kompetente myndigheder, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæ-

sentlig.

Artikel 147

Metode til fordeling af eksponeringer i eksponeringsklasser

1. Den metode, som instituttet benytter til at fordele eksponeringer i forskellige eksponeringsklasser, skal

være hensigtsmæssig og konsistent over tid.

2. Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:

a) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker

b) eksponeringer mod institutter

c) erhvervseksponeringer

d) detaileksponeringer

e) aktieeksponeringer

f) poster, der repræsenterer securitiseringspositioner

g) andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser.

3. Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra a):

a) eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder, der behandles som

eksponeringer mod centralregeringer i henhold til artikel 115 og 116

b) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2

c) eksponeringer mod internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til arti-

kel 118.

4. Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra b):

a) eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder, der ikke behandles som eksponeringer mod

centralregeringer i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2 og 4

b) eksponeringer mod offentlige enheder, der ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer i

overensstemmelse med artikel 116, stk. 4

c) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke tildeles en risikovægt på 0 % i henhold

til artikel 117, og

d) eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der behandles som eksponeringer mod institutter i over-

ensstemmelse med artikel 119, stk. 5.

5. For at kunne indgå i den detaileksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra d), skal eksponeringer

opfylde følgende kriterier:

a) de skal være mod en af følgende:

i) eksponeringer mod en eller flere fysiske personer

ii) eksponeringer mod en SMV, forudsat – i det tilfælde – at det samlede beløb, som låntager eller

en gruppe af indbyrdes forbundne låntagere skylder instituttet og moderselskaber og dets datter-

selskaber, herunder eksponeringer i restance, men med undtagelse af eksponeringer sikret ved

156

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

157

pant i fast ejendom til beboelse, ikke overstiger 1 mio. EUR, så vidt det er instituttet bekendt, og

instituttet har taget rimelige skridt til at få bekræftet situationen

b) de skal behandles konsistent over tid og ensartet af instituttet i dets risikostyring

c) de forvaltes ikke lige så individuelt som eksponeringer i erhvervseksponeringsklassen

d) de repræsenterer hver især en af et betydeligt antal ensartet forvaltede eksponeringer.

Ud over eksponeringerne i første afsnit medtages nutidsværdien af detailminimumslejeydelser i detaileks-

poneringsklassen.

6. Følgende eksponeringer fordeles i den aktieeksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra e):

a) ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller

indkomst

b) gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumen-

ter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).

7. Enhver kreditforpligtelse, der ikke er fordelt i eksponeringsklasserne i stk. 2, litra a), b), d), e) og f),

fordeles i den erhvervseksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra c).

8. Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra c), skal institutter separat identi-

ficere eksponeringer med følgende karakteristika som specialiseret långivning:

a) eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt for at finansiere eller drive fysiske aktiver

eller er en økonomisk set sammenlignelig eksponering

b) de kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst, som de

genererer, og

c) den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke

en bredere erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne.

9. Restværdien af lejede ejendomme fordeles i den eksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra g),

undtagen hvis denne restværdi allerede indgår i den lejeeksponering, som er fastlagt i artikel 166, stk. 4.

10. En eksponering som følge af udbydelsen af kreditrisikoafdækning for en kurv af »nth to default«-kre-

ditderivater fordeles i den samme klasse, som er fastlagt i stk. 2, som eksponeringerne i kurven ville være

fordelt i, medmindre de enkelte eksponeringer i kurven ville være fordelt i forskellige eksponeringsklas-

ser, og eksponeringen fordeles i så tilfælde i den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra

c).

Artikel 148

Betingelser for implementering af IRB-metoden for forskellige eksponeringsklasser og forretnings-

enheder

1. Institutter og et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber skal implementere IRB-metoden for al-

le eksponeringer, medmindre de af de kompetente myndigheder har fået tilladelse til permanent at anven-

de den standardiserede metode i overensstemmelse med artikel 150.

Med forbehold af forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder kan implementeringen ske trin-

vist for de forskellige eksponeringsklasser, jf. artikel 147, inden for samme forretningsenhed, for forskel-

lige forretningsenheder inden for samme koncern eller med henblik på anvendelse af egne estimater af

LGD eller konverteringsfaktorer til beregning af risikovægte for eksponeringer mod selskaber, institutter,

centralregeringer og centralbanker.

157

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

158

I forbindelse med den detaileksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 5, kan implementerin-

gen ske trinvist for de eksponeringskategorier, som de forskellige korrelationer i artikel 154 svarer til.

2. De kompetente myndigheder fastsætter den frist, som et institut og et eventuelt moderselskab og dets

datterselskaber har til at implementere IRB-metoden for alle eksponeringer. De kompetente myndigheder

fastsætter en frist, som de anser for passende på grundlag af arten og omfanget af institutternes eller et

eventuelt moderselskabs og dets datterselskabers aktiviteter samt antallet og arten af de ratingsystemer,

der skal implementeres.

3. Institutter implementerer IRB-metoden efter de betingelser, de kompetente myndigheder har fastsat.

Den kompetente myndighed udformer disse betingelser, så de sikrer, at den fleksibilitet, der følger af stk.

1, ikke anvendes selektivt til at opnå reducerede kapitalgrundlagskrav for de eksponeringsklasser eller

forretningsenheder, som endnu ikke er omfattet af IRB-metoden, eller til brug for egne estimater af LGD

og konverteringsfaktorer.

4. Institutter, som først er begyndt at anvende IRB-metoden efter den 1. januar 2013, eller som indtil den-

ne dato er blevet pålagt af de kompetente myndigheder, at de skal kunne beregne deres kapitalkrav ved

hjælp af standardmetoden, skal fortsat kunne beregne deres kapitalkrav ved hjælp af standardmetoden for

alle deres eksponeringer i implementeringsperioden, indtil de kompetente myndigheder meddeler, at de

finder det godtgjort, at IRB-metoden vil kunne implementeres med rimelig sikkerhed.

5. Et institut, som har fået tilladelse til at anvende IRB-metoden til en hvilken som helst eksponerings-

klasse, skal anvende IRB-metoden til den aktieeksponeringsklasse, som er omhandlet i artikel 147, stk. 2,

litra e), undtagen i det tilfælde, hvor instituttet har tilladelse til at anvende standardmetoden for aktieeks-

poneringer i henhold til artikel 150, og til eksponeringsklassen for aktiver, der ikke er gældsforpligtelser,

som er omhandlet i artikel 142, stk. 2, litra g).

6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på

hvilke betingelser de kompetente myndigheder skal fastlægge den hensigtsmæssige karakter af og tids-

plan for den trinvise implementering af IRB-metoden for de eksponeringsklasser, der er omhandlet i stk.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 149

Betingelser for tilbagevenden til mindre avancerede metoder

1. Et institut, som anvender IRB-metoden til en bestemt eksponeringsklasse eller eksponeringstype, må

ikke ophøre med at anvende denne metode og i stedet anvende standardmetoden til beregning af risiko-

vægtede eksponeringsbeløb, medmindre følgende betingelser er opfyldt:

a) instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af standardmetoden ikke

foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at det er nødvendigt på grund af arten og

kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at det ikke vil have en væsent-

lig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici

b) instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.

158

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

159

2. Institutter, som i henhold til artikel 151, stk. 9, har fået tilladelse til at anvende egne estimater af LGD

og konverteringsfaktorer, må ikke vende tilbage til at anvende LGD-værdier og konverteringsfaktorer

som i artikel 151, stk. 8, medmindre følgende betingelser er opfyldt:

a) instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af LGD og konverte-

ringsfaktorer som omhandlet i artikel 151, stk. 8, til en bestemt eksponeringsklasse eller ekspone-

ringstype ikke foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at den er nødvendig på grund

af arten og kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at den ikke vil have

en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici

b) instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af opfyldelse af de af de kompetente myndigheder fastlag-

te betingelser for anvendelse af IRB-metoden i henhold til artikel 148 og tilladelse til delvis anvendelse

på permanent basis som omhandlet i artikel 150.

Artikel 150

Betingelser for delvis anvendelse på permanent basis

1. Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan institutter, der har tilladelse

til at anvende IRB-metoden til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb og de forventede tab for

en eller flere eksponeringsklasser, anvende standardmetoden på følgende eksponeringer:

a) den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), hvis antallet af væsentlige lån-

tagere er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet at implementere et

ratingsystem for disse låntagere

b) den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra b), hvis antallet af væsentlige lån-

tagere er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet at implementere et

ratingsystem for disse låntagere

c) eksponeringer i ikkevæsentlige forretningsenheder samt eksponeringsklasser eller eksponeringstyper,

der er uden større betydning i henseende til størrelse og opfattet risikoprofil

d) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker i medlemsstaterne og deres regionale og lokale

myndigheder, administrative organer og enheder i den offentlige sektor, forudsat at:

i) der ikke er nogen forskel i risiko mellem eksponeringer mod den pågældende centralregering og

centralbank og de øvrige eksponeringer i kraft af særlige offentlige arrangementer, og

ii) eksponeringer mod centralregeringen og centralbanken risikovægtes med 0 % i henhold til artikel

114, stk. 2, 4 eller 5

e) et instituts eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab eller et dattersel-

skab af dets moderselskab, forudsat at modparten er et institut eller et finansielt holdingselskab, et

blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en

accessorisk servicevirksomhed, der er omfattet af passende tilsynsmæssige krav, eller et selskab, med

hvilket der består en forbindelse i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

f) eksponeringer mellem institutter, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7

g) aktieeksponeringer mod enheder, hvis kreditforpligtelser risikovægtes med 0 % i henhold til kapitel 2

herunder offentligt støttede enheder, der kan risikovægtes med 0 %

h) aktieeksponeringer, som indgås under lovgivningsprogrammer til fremme af bestemte erhvervssekto-

rer, og som tilvejebringer væsentlig støtte til instituttets investeringer, og som indebærer en eller an-

den form for statslig kontrol og restriktioner i aktieinvesteringer, når sådanne eksponeringer samlet

set kun kan udelukkes fra IRB-metoden op til en grænse på 10 % af kapitalgrundlaget

i) de eksponeringer, som er omhandlet i artikel 119, stk. 4, og som opfylder betingelserne heri

j) statsgarantier og statsligt genforsikrede garantier, jf. artikel 215, stk. 2.

159

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

160

De kompetente myndigheder giver tilladelse til at anvende standardmetoden for de i litra g) og h) i første

afsnit nævnte aktieeksponeringer, for hvilke der er givet tilladelse til denne behandling i andre medlems-

stater. EBA offentliggør på sit websted og ajourfører regelmæssigt en liste over de i i nævnte litra om-

handlede eksponeringer, der kan behandles efter standardmetoden.

2. Med henblik på anvendelse af stk. 1 betragtes aktieeksponeringsklassen for et institut som væsentlig,

hvis dens samlede værdi, eksklusive aktieeksponeringer under lovgivningsprogrammer som omhandlet i

stk. 1, litra g), i gennemsnit i det foregående år overstiger 10 % af instituttets kapitalgrundlag. Hvis antal-

let af disse aktieeksponeringer er mindre end 10 individuelle besiddelser, er denne grænse på 5 % af insti-

tuttets kapitalgrundlag.

3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-

gelserne for anvendelse af stk. 1, litra a), b) og c).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

4. EBA udsteder i 2018 retningslinjer for anvendelsen af stk. 1, litra d), hvori den anbefaler grænser i

form af en procentdel af de samlede balanceførte og/eller risikovægtede aktiver, der skal beregnes efter

standardmetoden.

Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv (EU) nr. 1093/2010.

Afdeling 2

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb

Underafdeling 1

Behandling efter type eksponeringsklasse

Artikel 151

Behandling efter eksponeringsklasse

1. De risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici vedrørende eksponeringer, der tilhører en af de

eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a)-e) og g), beregnes, medmindre de fra-

trækkes kapitalgrundlaget, i overensstemmelse med underafdeling 2, undtagen når de pågældende ekspo-

neringer fratrækkes i egentlig kernekapital-poster, hybrid kernekapital-poster eller supplerende kapital-

poster.

2. De risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer beregnes i

overensstemmelse med artikel 157. Hvis et institut har fuld regresret over for sælgeren af erhvervede for-

dringer i tilfælde af misligholdelsesrisici eller udvandingsrisici, finder bestemmelserne i denne artikel og

artikel 152 samt artikel 158, stk. 1-4, om erhvervede fordringer ikke anvendelse, og eksponeringen be-

handles som en eksponering med sikkerhed i fordringen.

3. Beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici og udvandingsrisici baseres på de rele-

vante parametre, der er knyttet til den pågældende eksponering. Disse omfatter PD, LGD, løbetid (i det

følgende benævnt »M«) og eksponeringsværdien. PD og LGD kan tages i betragtning separat eller set un-

der et i overensstemmelse med afdeling 4.

160

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

161

4. Institutter beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici vedrørende alle eksponeringer, der

tilhører aktieeksponeringsklassen som omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e), efter bestemmelserne i arti-

kel 155. Institutter kan anvende de metoder, der er fastsat i artikel 155, stk. 3 og 4, hvis de har fået forud-

gående tilladelse fra de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse

til at anvende metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 155, stk. 4, såfremt instituttet opfyl-

der kravene i afdeling 6, underafdeling 4.

5. Risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko vedrørende specialiseret långivning kan beregnes i

henhold til artikel 153, stk. 5.

6. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra a)-d), skal institutter an-

vende deres egne PD-estimater i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.

7. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra d), skal institutter an-

vende deres egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer i overensstemmelse med artikel 143 og af-

deling 6.

8. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 1472, stk. 2, litra a)-c), skal institutterne

anvende LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, og konverteringsfaktorerne i artikel 168, stk. 8, litra a)-d),

medmindre instituttet har fået tilladelse til at anvende sine egne estimater for LGD og konverteringsfakto-

rer for disse eksponeringsklasser i overensstemmelse med stk. 9.

9. For alle eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra a)-c), skal den kom-

petente myndighed tillade, at institutter anvender deres egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer i

overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.

10. De risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiserede eksponeringer og eksponeringer, der tilhører

eksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra f), beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.

Artikel 152

Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er

1. Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU’er kriterierne i artikel 32, stk. 3, og er insti-

tuttet bekendt med alle eller nogle af CIU'ens underliggende eksponeringer, skal instituttet betragte de un-

derliggende eksponeringer, som om de var direkte eksponeringer i forbindelse med beregning af de risi-

kovægtede eksponeringsbeløb og de forventede tab i overensstemmelse med de metoder, der er omhand-

let i dette kapitel.

Er CIU'ens underliggende eksponering selv en eksponering i form af andele eller aktier i en anden CIU,

skal den første CIU betragte de underliggende eksponeringer i den anden CIU, som om de var direkte

eksponeringer.

2. Når instituttet ikke opfylder betingelserne for anvendelse af de metoder, der er fastlagt i dette kapitel,

for alle eller dele af de underliggende eksponeringer i CIU'en, skal de risikovægtede eksponeringsbeløb

og forventede tab beregnes i henhold til følgende fremgangsmåder:

a) for eksponeringer, som tilhører aktieeksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra e), skal institutter

anvende den forenklede risikovægtningsmetode, som er omhandlet i artikel 155, stk. 2

b) for alle andre underliggende eksponeringer, jf. stk. 1, skal institutter anvende den i kapitel 2 fastlagte

standardmetode under forudsætning af følgende:

161

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

162

for eksponeringer, der er tildelt en specifik risikovægt for ikkeratede eksponeringer, eller som er

omfattet af det kreditkvalitetstrin, der giver den højeste risikovægt for en bestemt eksponerings-

klasse, skal risikovægten ganges med en faktor på to, men den må ikke være højere end 1250 %

ii) for alle andre eksponeringer skal risikovægten ganges med en faktor på 1,1 og være mindst 5 %.

Hvis instituttet med henblik på anvendelse af litra a) ikke kan sondre mellem private equity, børsnoterede

eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre

aktieeksponeringer. Når disse eksponeringer sammen med instituttets direkte eksponeringer i denne eks-

poneringsklasse ikke er væsentlige, jf. artikel 150, stk. 2, kan artikel 150, stk. 1, finde anvendelse, såfremt

de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil.

3. Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ikke kriterierne i artikel 132, stk. 3, eller

er instituttet ikke bekendt med alle CIU'ens underliggende eksponeringer eller med dets underliggende

eksponeringer, som selv er en eksponering i form af andele i en CIU, skal instituttet betragte de underlig-

gende eksponeringer, som om de var i direkte eksponeringer og beregne de risikovægtede eksponerings-

beløb og forventede tab i overensstemmelse med den forenklede risikovægtningsmetode i artikel 155, stk.

Hvis instituttet ikke kan sondre mellem private equity, børsnoterede eksponeringer og andre aktieekspo-

neringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. Det skal fordele

eksponeringer, der ikke er aktieeksponeringer, i klassen andre aktieeksponeringer.

4. Som alternativ til metoden i stk. 3 kan institutter selv beregne eller få følgende tredjeparter til at bereg-

ne og indberette de gennemsnitlige risikovægtede eksponeringsbeløb baseret på CIU'ens underliggende

eksponeringer i overensstemmelse med de i stk. 2, litra a) og b), nævnte metoder:

a) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investe-

rer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansierings-

institut

b) for andre CIU'ers vedkommende, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationssel-

skabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).

Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.

5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på

hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade institutter at anvende den i artikel 150, stk. 1

omhandlede standardmetode, under nærværende artikels stk. 2, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

30. juni 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Underafdeling 2

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici

Artikel 153

Risikovægtede eksponeringsbeløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter,

centralregeringer og centralbanker

162

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

163

1. Med forbehold af den særlige fremgangsmåde i stk. 2, 3 og 4 beregnes de risikovægtede eksponerings-

beløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker ef-

ter følgende formler:

Risiko – risikovægtet eksponerings beløb = RW · eksponerings værdi

hvor risikovægten RW defineres som:

i) hvis PD = 0, er RW 0

ii) hvis PD = 1, dvs. for misligholdte eksponeringer:

– hvor institutter anvender LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, er RW 0

– hvor institutter anvender egne LGD-estimater, er RW:

= max {0,12.5 (LGD

– EL

)}

hvor det forventede bedste tabsestimat (i det følgende benævnt »EL

«) er instituttets bedste estimat for

forventet tab på den misligholdte eksponering jf. artikel 181, stk. 1, litra h)

iii) hvis 0 < PD < 1

hvor

N(x) = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs.

sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre

end eller lig med x)

G (Z) = angiver den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk

variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z)

R = angiver korrelationskoefficienten, der defineres som

b = løbetidsfaktoren, der defineres som

= (0.11852 – 0.05478 · ln(PD))

2. For alle eksponeringer mod store enheder i den finansielle sektor ganges korrelationskoefficienten i stk.

1, nr. iii), med 1,25. For alle eksponeringer mod uregulerede finansielle enheder ganges korrelationskoef-

ficienterne i henholdsvis stk. 1, litra iii,) og stk. 4 med 1,25, når det er relevant.

3. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for hver eksponering, der opfylder kravene i artikel 202 og 217,

kan justeres efter følgende formel:

Risikovægtet Eksp – beløb = RW · Eksp.værdi

· (0.15 + 160 ·

)

hvor:

= PD for udbyderen af kreditrisikoafdækningen.

RW beregnes ved hjælp af den relevante risikovægtningsformel, der er anført i stk. 1, for eksponeringen,

låntagers PD og LGD vedrørende en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisi-

163

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

164

koafdækningen. Løbetidsfaktoren (b) beregnes ved hjælp af den mindste af enten PD for udbyderen af

kreditrisikoafdækningen eller låntagers PD.

4. For eksponeringer mod virksomheder, som indgår i en koncern, hvis samlede årsomsætning er på under

50 mio. EUR, kan institutterne anvende følgende korrelationsformel, jf. stk. 1, nr. iii), til beregning af

risikovægtene for erhvervseksponeringer. I denne formel angiver S den samlede årsomsætning i millioner

EUR, hvor 5 mio. EUR = S = 50 mio. EUR. Indberettede årsomsætninger på mindre end 5 mio. EUR

behandles, som om de udgør 5 mio. EUR. For erhvervede fordringer er den samlede årsomsætning det

vægtede gennemsnit af de enkelte eksponeringer i puljen.

Institutter skal lægge koncernens samlede aktiver til grund i stedet for den samlede årsomsætning, hvis

den samlede årsomsætning ikke er en relevant indikator for selskabets størrelse, og de samlede aktiver

udgør en mere relevant indikator end den samlede årsomsætning.

5. For specialiseret långivning, hvor et institut ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke

opfylder kravene i afdeling 6, tildeler instituttet risikovægtene i tabel 1 for disse eksponeringer:

Tabel 1

Restløbetid

Under 2�½ år

2�½ år eller derover

Kategori 1

50 %

70 %

Kategori 2

70 %

90 %

Kategori 3

115 %

Kategori 4

250 %

Kategori 5

Ved tildelingen af risikovægte ved specialiseret långivning skal institutterne tage hensyn til følgende fak-

torer: den finansielle styrke, det politiske og lovgivningsmæssige miljø, transaktionernes og/eller aktiver-

nes art, garantistillerens og selskabets styrke, herunder eventuelle indtægter fra offentlig-private partner-

skaber og værdipapirporteføljer.

6. For erhvervede erhvervsfordringer skal institutterne overholde kravene i artikel 184. For erhvervede

erhvervsfordringer, der også opfylder betingelserne i artikel 154, stk. 5, og hvor det ville være en urimelig

byrde for et institut at benytte risikokvantificeringsstandarder for erhvervseksponeringer, der er fastsat i

del 6 vedrørende disse fordringer, kan risikokvantificeringsstandarderne for detaileksponeringer i afdeling

6 anvendes.

7. For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgaranti-

er, der giver »first-loss«-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge

dele, behandles som »first-loss«-positioner som led i IRB-securitiseringsrammerne.

8. Hvis et institut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, således at den n'te misligholdel-

se blandt disse eksponeringer udløser betaling, og således at denne kreditbegivenhed bringer kontrakten

til ophør, hvis et ECAI har foretaget en ekstern kreditvurdering af produktet, anvendes de risikovægte, der

er anført i kapitel 5. Hvis produktet ikke er ratet af et ECAI, aggregeres risikovægtene for eksponeringer-

ne i kurven med undtagelse af n-1-eksponeringer, hvor summen af værdien af det forventede tab ganget

med 12,5 og den risikovægtede eksponering ikke overstiger den nominelle værdi af den risikoafdækning,

der ydes af kreditderivatet, ganget med 12,5. Den-1-eksponeringer, der skal udeholdes fra aggregeringen,

fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver især resulterer i en lavere risikovægtet

164

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

165

værdi end den risikovægtede værdi af samtlige eksponeringer i aggregeringen. Positioner i en kurv, for

hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægten efter IRB-metoden, risikovægtes med 1250 %.

9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvor-

dan institutter skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, når de tildeler spe-

cialiseret långivning risikovægte.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 154

Risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer

1. De risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer beregnes efter følgende formel:

Risikovægtede eksponeringsbeløb = RW · eksponeringsværdi

hvor risikovægten RW defineres som:

i) hvis PD = 1, dvs. at for misligholdte eksponeringer er risikovægten RW;

= max {0,12.5 · (LGD

– EL

)};

hvor ELBE er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering i overensstem-

melse med artikel 181, stk. 1, litra h)

ii) hvis 0 < PD < 1

hvor

N(x) = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs.

sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er

mindre end eller lig med x)

G (Z) = den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel

(dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z).

= korrelationskoefficienten, der defineres som

2. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer mod SMV'er som omhandlet i artikel 142, stk.

5, som opfylder kravene i artikel 202 og 217, kan beregnes i overensstemmelse med artikel 153, stk. 3.

165

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

166

3. For detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom anvendes en korrelationskoefficient (R) på 0,15 i

stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.

4. For kvalificerede revolverende detaileksponeringer, jf. litra a)-e), anvendes en korrelationskoefficient

(R) på 0,04 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.

Eksponeringerne betragtes som kvalificerede revolverende detaileksponeringer, hvis de opfylder følgende

betingelser:

a) eksponeringerne er mod privatkunder

b) eksponeringerne er revolverende og usikrede, og de kan opsiges af instituttet, såfremt de ikke udnyt-

tes straks og uden betingelser. Revolverende eksponeringer defineres i denne forbindelse som ekspo-

neringer, hvor tilgodehavender hos privatkunder må variere alt efter, hvor meget disse privatkunder

vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, instituttet har fastsat. Uudnyttede lånetilsagn kan

opsiges uden betingelser, hvis vilkårene sætter instituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er

tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og lovgivning i tilknytning hertil

c) en eksponering mod en enkelt privatkunde i delporteføljen kan højst udgøre 100000 EUR

d) anvendelse af korrelationskoefficienten i dette stykke er begrænset til porteføljer, hvor tabsraterne

især inden for små PD-intervaller udviser lav volatilitet sammenlignet med deres gennemsnitlige

tabsprocenter.

e) behandlingen som en kvalificeret revolverende detaileksponering skal være konsistent med delporte-

føljens underliggende risikokarakteristika.

Uanset litra b) finder kravet om, at eksponeringen skal være usikret, ikke anvendelse, når det drejer sig

om sikrede kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto. I så fald medregnes de beløb, der stammer fra

sikkerhedsstillelsen, ikke i LGD-estimatet.

De kompetente tilsynsmyndigheder undersøger den relative volatilitet i tabsprocenterne for de kvalificere-

de revolverende detaildelporteføljer samt den samlede kvalificerede revolverende detailportefølje og ud-

veksler oplysninger om typiske karakteristika for tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileks-

poneringer med de øvrige medlemsstater.

5. Erhvervede fordringer skal for at kunne behandles som detaileksponeringer opfylde de krav, der er an-

ført i artikel 184, samt følgende betingelser:

a) instituttet har erhvervet fordringerne af uafhængige tredjepartssælgere, og dets eksponering mod for-

dringens debitor indebærer ingen risici, der direkte eller indirekte udgår fra instituttet selv

b) de erhvervede fordringer opstår på uafhængig basis mellem sælgeren og debitor. Koncerninterne mel-

lemværender og fordringer, hvor der foregår en modregning mellem selskaber, som køber og sælger

til hinanden, opfylder ikke betingelserne

c) det institut, som har erhvervet fordringerne, har et krav på hele afkastet fra de erhvervede fordringer

eller på en forholdsmæssig andel af afkastet og

d) porteføljen af erhvervede fordringer er tilstrækkelig diversificeret.

6. For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgaranti-

er, der giver »first-loss«-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse, udvanding eller begge dele,

behandles som »first-loss«-positioner som led i IRB-securitiseringsrammerne.

7. For blandede puljer af erhvervede detailfordringer, hvor de institutter, som har erhvervet fordringerne,

ikke kan adskille eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom og kvalificerede revolverende detailekspo-

neringer fra andre detaileksponeringer, anvendes den funktion til beregning af risikovægte for detaileks-

poneringer, der resulterer i det højeste kapitalkrav for sådanne eksponeringer.

166

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

167

Artikel 155

Risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer

1. Institutterne fastlægger deres risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer med undtagelse

af dem, der fratrækkes efter bestemmelserne i anden del, eller som risikovægtes med 250 % i henhold til

artikel 48 i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4. Et institut kan anvende for-

skellige metoder på forskellige aktieporteføljer, hvis instituttet selv anvender forskellige metoder til intern

risikostyring. Hvis et institut anvender forskellige metoder, skal valget af PD/LGD-metoden eller meto-

den med interne modeller være konsistent, også over tid og med hensyn til den metode, der anvendes til

intern risikostyring af den pågældende aktieeksponering, og regelarbitrage bør ikke lægges til grund.

Institutterne kan behandle aktieeksponeringer mod accessoriske servicevirksomheder efter behandlingen

af andre aktiver, som ikke er gældsforpligtelser.

2. Efter den forenklede risikovægtningsmetode beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb efter form-

len

risikovægtet

eksponeringsbeløb expoure

RW *

eksponeringens størrelse

hvor

risikovægt (RW) = 190 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkelig diversificerede porteføljer

risikovægt (RW) = 290 % for eksponeringer i børsnoterede aktier

risikovægt (RW) = 370 % for alle andre aktieeksponeringer.

Korte spotpositioner og afledte instrumenter uden for handelsbeholdningen kan modregnes med lange po-

sitioner i samme individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er forbeholdt risikoafdæk-

ning af specifikke aktieeksponeringer, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år mere. Andre korte

positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt tildeles de

enkelte positioners numeriske værdi. Er der manglende match mellem positionernes løbetid, anvendes

samme metode som for erhvervseksponeringer som omhandlet i artikel 162, stk. 5.

Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering, i

overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel 4.

3. Efter PD/LGD-metoden skal de risikovægtede poster beregnes efter formlerne i artikel 153, stk. 1. Hvis

institutterne ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende den definition af misligholdel-

se, der er fastlagt i artikel 178, tildeles risikovægtene en justeringsfaktor på 1,5.

For de enkelte eksponeringer må summen af værdien af det forventede tab ganget med 12,5 og den risiko-

vægtede eksponering ikke overstige eksponeringens størrelse ganget med 12,5.

Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering, i

overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel 4. Det kræver, at LGD fastsættes til 90 % for

eksponeringen med den part, der yder risikoafdækningen. For private equity-eksponeringer i tilstrækkelig

diversificerede porteføljer kan anvendes en LGD på 65 %. I disse tilfælde sættes løbetiden M til fem år.

167

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

168

4. Efter metoden med interne modeller opgøres det risikovægtede eksponeringsbeløb som det potentielle

tab på instituttets aktieeksponeringer, opgjort ved brug af interne value-at-risk-modeller baseret på et en-

sidigt 99 % konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkast og en passende risikofri rente,

der er beregnet over en længere analyseperiode, ganget med 12,5. De risikovægtede eksponeringsbeløb

for porteføljen af aktieeksponeringer må ikke være lavere end summen af følgende:

a) de risikovægtede eksponeringsbeløb opgjort efter PD/LGD-metoden og

b) det tilsvarende forventede tab på eksponeringsbeløbene ganget med 12,5.

Beløbene i litra a) og b) beregnes på grundlag af PD-værdierne som omhandlet i artikel 165, stk. 1, og de

tilsvarende LGD-værdier som omhandlet i artikel 165, stk. 2.

Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering.

Artikel 156

Risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser

De risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, beregnes efter føl-

gende formel:

eksponeringsbeløb = 100 % * eksponeringens størrelse,

undtagen:

a) kassebeholdning og tilsvarende poster samt guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos

tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes af indskud i guld

b) hvis eksponeringen er en restværdi af lejede aktiver, beregnes risikovægten således:

· 100 % · eksponeringens størrelse

hvor t er det største af 1 og det nærmeste hele antal år af lejekontraktens restløbetid.

Underafdeling 3

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede for-

dringer

Artikel 157

Risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer

1. Institutterne beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici vedrørende erhvervede

erhvervsfordringer og detailfordringer efter formlen i artikel 153, stk. 1.

2. Institutterne bestemmer inputparametrene PD og LGD efter bestemmelserne i afdeling 4.

3. Institutterne beregner eksponeringsværdien efter bestemmelserne i afdeling 5.

4. Med henblik på anvendelse af denne artikel sættes løbetiden M til 1 år.

5. De kompetente myndigheder fritager et institut for beregning og anerkendelse af risikovægtede ekspo-

neringsbeløb for udvandingsrisiko for eksponeringer, der skyldes erhvervede erhvervs- eller detailfordrin-

168

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

169

ger, såfremt instituttet har godtgjort overfor de kompetente myndigheder, at udvandingsrisiko for dette

institut er uvæsentlig for denne type eksponeringer.

Afdeling 3

Værdi af forventede tab

Artikel 158

Behandling efter eksponeringstype

1. Beregningen af værdien af de forventede tab baseres på de samme inputtal for PD, LGD og værdien af

hver eksponering som dem, der benyttes til beregningen af de risikovægtede værdier af eksponeringer i

overensstemmelse med artikel 151.

2. Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse

med kapitel 5.

3. Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer, der tilhører eksponeringsklassen »andre akti-

ver, der ikke er gældsforpligtelser«, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra g), er nul.

4. Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, der er

omhandlet i artikel 152, beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i denne artikel.

5. De forventede tab (EL) og værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer mod selskaber, insti-

tutter, centralregeringer og centralbanker samt detaileksponeringer beregnes efter følgende formler:

Forventet tab = PD * LGD

Værdi af forventet tab = EL [multipliceret med] eksponeringens størrelse.

Ved misligholdte eksponeringer (PD = 100 %), hvor institutterne bruger deres egne estimater for LGD, er

EL fastsat som ELBE, som er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering

i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, litra h).

For eksponeringer, der behandles som anført i artikel 153, stk. 3, fastsættes EL til 0 %.

6. De forventede tab vedrørende specialiseret långivning, hvor institutterne anvender de risikovægtnings-

metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, tildeles i henhold til tabel 2.

Tabel 2

Restløbetid

Under 2�½ år

2�½ år eller derover

Kategori 1

0,4 %

Kategori 2

0,4 %

0,8 %

Kategori 3

2,8 %

Kategori 4

Kategori 5

50 %

7. Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse

eksponeringer beregnes i overensstemmelse med den forenklede risikovægtningsmetode, beregnes efter

følgende formel:

Værdi af forventet tab = EL × eksponeringens størrelse

Der anvendes følgende EL-værdier:

169

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

170

forventet tab (EL) = 0,8 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer

forventet tab (EL) = 0,8 % for børsnoterede aktieeksponeringer

forventet tab (EL) = 2,4 % for alle andre aktieeksponeringer.

8. De forventede tab og værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægte-

de værdier af disse eksponeringer beregnes i overensstemmelse med PD/LGD-metoden, beregnes efter

følgende formler:

Forventet tab (EL) = PD · LGD

Værdi af forventet tab = EL × eksponeringens størrelse

9. Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse

eksponeringer beregnes i overensstemmelse med metoden med interne modeller, er nul.

10. Værdien af de forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes efter

følgende formel:

Forventet tab = (EL) = PD

LGD

Værdi af forventet tab = EL × eksponeringens størrelse.

Artikel 159

Behandling af værdien af de forventede tab

Institutterne trækker værdien af de forventede tab, der beregnes i overensstemmelse med artikel 158, stk.

5, 6 og 10, fra de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer og yderligere værdijusteringer i overens-

stemmelse med artikel 34 og 110og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med disse ekspo-

neringer. Nedslag i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som misligholdte ekspo-

neringer, jf. artikel 166, stk. 1, behandles på samme måde som specifikke kreditrisikojusteringer. Speci-

fikke kreditrisikojusteringer for misligholdte eksponeringer må ikke anvendes til at dække værdien af for-

ventede tab på andre eksponeringer. Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponerin-

ger og de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse eksponeringer, indgår ik-

ke i denne beregning.

Afdeling 4

Sandsynlighed for misligholdelse (pd), tab givet misligholdelse (lgd) og løbetid

Underafdeling 1

Erhvervseksponeringer og eksponeringer mod, institutter, centralregeringer og centralbanker

Artikel 160

Sandsynlighed for misligholdelse (PD)

1. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for en eksponering mod et selskab eller et institut fastsættes til

mindst 0,03 %.

2. For erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater

ikke opfylder kravene i afdeling 6, bestemmes PD for sådanne eksponeringer ved hjælp af følgende meto-

der:

170

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

171

a) For foranstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af det for-

ventede tab (EL) divideret med tab givet misligholdelse (LGD) for disse fordringer.

b) For efterstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af EL.

c) Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende sine egne LGD-estima-

ter for erhvervseksponeringer, jf. artikel 143, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den

kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab for erhvervede er-

hvervsfordringer i PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet af nævnte op-

deling.

3. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for modparter der har misligholdt, er 100 %.

4. Institutterne kan tage hensyn til ufinansieret kreditrisikoafdækning i sandsynligheden for misligholdel-

se (PD) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici kan sæl-

geren af de erhvervede fordringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i

artikel 201, stk. 1, litra g), hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Selskabet har en kreditvurdering fra et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller der-

over i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.

b) Selskabet har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner risikovægtede værdier af eksponeringer

og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI og skønnes ifølge en

intern rating at have en PD svarende til den, der er forbundet med kreditvurderinger fra anerkendte

ECAI'er, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2

om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.

5. Institutter, der benytter deres egne LGD-estimater, kan med forbehold af bestemmelserne i artikel 161,

stk. 3, anerkende ufinansieret kreditafdækning ved at justere PD.

6. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer fastsættes sandsynligheden for

misligholdelse (PD), så den svarer til instituttets estimat af det forventede tab vedrørende udvandingsrisi-

ci. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne

LGD-estimater for erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompe-

tente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici

for erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet

af nævnte opdeling. Institutterne kan anerkende ufinansieret kreditafdækning i PD i overensstemmelse

med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici kan sælgeren af de erhvervede for-

dringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra

g), hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt.

7. Uanset artikel 201, stk. 1, litra g), anerkendes de selskaber, der opfylder betingelserne i stk. 4.

Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at anvende sine egne

LGD-estimater vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer, kan det anerkende ufinan-

sieret kreditafdækning ved at justere PD, jf. dog artikel 161, stk. 3.

Artikel 161

Tab givet misligholdelse (LGD)

1. Institutterne skal anvende følgende LGD-værdier:

a) privilegerede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 45 %

b) efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 75 %

171

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

172

c) institutterne kan anerkende finansieret og ufinansieret kreditafdækning vedrørende tab givet mislig-

holdelse (LGD) i overensstemmelse med kapitel 4

d) særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som er omfattet af den be-

handling, der er omhandlet i artikel 129, stk. 4 eller 5 kan tillægges en LGD-værdi på 11,25 %

e) for privilegerede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan

estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets PD-estimater ikke opfylder krave-

ne i afdeling 6: 45 %

f) for efterstillede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan

estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets sandsynlighed for misligholdelse

(PD)-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 100 %

g) for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer: 75 %.

2. Med hensyn til udvandings- og misligholdelsesrisici kan et institut, hvis det har fået tilladelse af den

kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer,

og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine

estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, anvende LGD-

estimatet for erhvervede erhvervsfordringer.

3. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at benytte sine egne

LGD-estimater for erhvervseksponeringer og eksponeringer modinstitutter, centralregeringer og central-

banker, kan ufinansieret kreditafdækning anerkendes ved at justere PD eller LGD, forudsat at kravene i

afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder. Instituttet må ikke for

garanterede eksponeringer anvende en justeret PD eller LGD, der medfører, at den justerede risikovægt

bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistilleren.

4. Med henblik på de foretagender, der er omhandlet i artikel 153, stk. 3, fastsættes LGD for en sammen-

lignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækningen til enten et tab givet mislighol-

delse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers ikkeafdæk-

kede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder deres forplig-

telser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer,

at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller låntagerens fi-

nansielle situation.

Artikel 162

Løbetid

1. Institutter, der har ikke har fået tilladelse til at benytte deres egne LGD'er og egne konverteringsfakto-

rer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter eller centralregeringer og centralbanker,

fastsætter for eksponeringer i tilknytning til genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i

værdipapirer eller råvarer en løbetid (M) på 0,5 år og for alle andre eksponeringer en løbetid på 2,5 år.

Alternativt beslutter de kompetente myndigheder som led i den tilladelse, der er omhandlet i artikel 143,

om instituttet skal anvende løbetiden (M) for hver eksponering som anført i stk. 2.

2. Institutter, der har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte deres egne

LGD'er og konverteringsfaktorer for eksponeringer mod selskaber, institutter eller centralregeringer og

centralbanker, beregner løbetiden (M) for hver af disse eksponeringer som anført i litra a)-e) i nærværen-

de stykke og med forbehold af bestemmelserne i stk. 3-5 i nærværende artikel. M må ikke overstige 5 år

undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 384, stk. 1, hvor M som angivet deri anvendes:

172

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

173

a) For et instrument, hvis fremtidige betalingsstrømme er kendte, beregnes løbetiden efter følgende for-

mel:

hvor CF

angiver de pengestrømme (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal

betale i perioden t

For derivater, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra den vægtede

gennemsnitlige restløbetid på eksponeringen. Løbetiden skal mindst være på 1 år, og løbetiden væg-

tes i forhold til den notionelle værdi af hver eksponering.

For eksponeringer, der opstår i forbindelse med transaktioner med fuldt sikrede eller næsten fuldt si-

krede derivatinstrumenter, som beskrevet i bilag II og transaktioner med fuldt eller næsten fuldt sikre-

de margenlån, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktioner-

nes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 10 dage.

For genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, der er

omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennem-

snitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 5 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notio-

nelle værdi af hver transaktion.

For et institut, som har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine

egne PD-estimater for erhvervede erhvervsfordringer, fastsættes en løbetid for de trukne beløb sva-

rende til den eksponeringsvægtede gennemsnitlige løbetid for de erhvervede fordringer. Løbetiden

skal mindst være på 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for ikketrukne beløb, der indgår i en

facilitet med købetilsagn, forudsat at denne facilitet indeholder effektive klausuler, regler om førtids-

indfrielse eller andre elementer, der beskytter det købende institut mod en væsentlig forringelse af

kvaliteten af de fremtidige fordringer, det har pligt til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en

sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for ikketrukne beløb som summen af den længste løbe-

tid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid. Løbetiden skal

være på mindst 90 dage.

For andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette stykke, eller hvis instituttet ikke er i stand til at

beregne løbetiden som anført i litra a), fastsættes løbetiden til det maksimale resterende periode (målt

i år), som låntageren har fået til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være på

mindst 1 år.

Såfremt institutter benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapitel 6, afdeling 6, til

beregning af eksponeringsværdierne, beregnes løbetiden for de eksponeringer, som de anvender den-

ne metode på, og hvor løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen overstiger et år, efter føl-

gende formel:

hvor:

= en »dummy«-variabel, hvis værdi i en fremtidig periode t

svarer

til 0, hvis t

> 1 år, og til 1, hvis t

= 1

= den forventede eksponering i den fremtidige periode t

173

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

174

EffectiveEE

= den faktiske forventede eksponering i den fremtidige periode t

∆t

= t

– t

k–1

;

h) Et institut, der benytter en intern model til beregning af en ensidig kreditværdijustering (CVA), kan

med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende den faktiske låneperiode, der esti-

meres ved hjælp af en intern model som M.

h) Med forbehold af stk. 2 finder formlen i litra a) anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige

løbetid for alle kontrakter er på under et år

i) For institutter, der benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapital 6, afdeling 6, til

beregning af eksponeringsværdierne og har tilladelse til at benytte en intern model for specifik risiko i

forbindelse med handlede gældspositioner i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5,

fastsættes løbetiden til 1 i formlen i artikel 153, stk. 1, forudsat at instituttet over for de kompetente

myndigheder kan godtgøre, at dens interne model for specifik risiko i forbindelse med handlede

gældspositioner anvendt i artikel 383 tager højde for virkninger af migrering mellem ratingklasser.

j) Med henblik på artikel 153, stk. 3, er løbetiden den effektive løbetid for kreditafdækningen, dog

mindst et år.

3. Såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af margen og daglig værdiansættelse

og indeholder bestemmelser, der giver mulighed for øjeblikkelig realisering eller modregning af sikker-

hedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende fastsættelse af margen, skal løbetiden fastsættes

til mindst én dag for:

a) fuldt eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter som beskrevet i bilag II

b) fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlånstransaktioner

c) genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer.

For kvalificerede kortfristede eksponeringer, som ikke indgår i instituttets løbende finansiering af låntage-

ren, skal løbetiden i øvrigt fastsættes til mindst én dag. Kvalificerede kortfristede eksponeringer omfatter

følgende:

a) eksponeringer mod institutter, som er opstået som led i afvikling af valutaforpligtelser

b) selvlikviderende kortfristede handelsfinansieringstransaktioner i tilknytning til udveksling af varer el-

ler tjenesteydelser med en restløbetid på op til et år som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 80)

c) eksponeringer, som er opstået som led i afvikling af køb og salg af værdipapirer inden for den sæd-

vanlige leveringsperiode eller to arbejdsdage

d) eksponeringer, som er opstået som led i kontante afregninger ved telegrafisk overførsel og afvikling

af elektroniske betalingstransaktioner og forudbetalte omkostninger, herunder overtræk, som er opstå-

et ved mangelfulde transaktioner, der ikke overskrider et fast, aftalt og begrænset antal arbejdsdage.

4. For eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, som er beliggende i Unionen, og hvis konsoliderede

omsætning og konsoliderede aktiver udgør under 500 mio. EUR, kan institutterne vælge konsistent at

fastsætte løbetiden som anført i stk. 1 i stedet for at anvende stk. 2. Institutterne kan erstatte samlede akti-

ver til en værdi af 500 mio. EUR med samlede aktiver til en værdi af 1000 mio. EUR for selskaber, der

hovedsaglig ejer eller udlejer ikkespekulationspræget fast ejendom til beboelse.

5. Manglende løbetidsmatch behandles som anført i kapitel 4.

= den risikofrie diskonteringsfaktor for den fremtidige periode t

174

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

175

Underafdeling 2

Detaileksponeringer

Artikel 163

Sandsynlighed for misligholdelse (PD)

1. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) af en eksponering fastsættes til mindst 0,03 %.

2. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) for låntagere eller, hvis der tages udgangspunkt i forpligtel-

sen, for misligholdte eksponeringer fastsættes til 100 %.

3. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer fastsættes sandsynligheden for mislighol-

delse (PD), så den svarer til estimaterne af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut

er i stand til at foretage en opdeling, som de kompetente myndigheder anser for pålidelig, af sine estima-

ter af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynlighed for mis-

ligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet

anvendes.

4. Ufinansieret kreditafdækning kan med forbehold af artikel 164, stk. 2, tages i betragtning ved justering

af sandsynligheden for misligholdelse (PD). I forbindelse med udvandingsrisici kan sælgeren af de er-

hvervede fordringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201,

stk. 1, litra g), hvis betingelserne i artikel 160, stk. 4, er opfyldt.

Artikel 164

Tab givet misligholdelse (LGD)

1. Institutterne skal foretage deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), forudsat at kravene i

afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, jf. artikel 143. For ud-

vandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 75 %. Hvis et institut er i

stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsri-

sici for erhvervede fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse

(LGD), kan instituttet anvende sit eget LGD-estimat.

2. Ufinansieret kreditafdækning kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for misligholdelse (PD)-

eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at kravene i artikel 183, stk. 1, 2 og 3, er op-

fyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, enten for at støtte en enkelt eksponering

eller en pulje af eksponeringer. Et institut må ikke for garanterede eksponeringer anvende en justeret PD

eller LGD, som medfører den justerede risikovægt bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig

direkte eksponering mod garantistilleren.

3. Med henblik på artikel 154, stk. 2, fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) for den i artikel 153, stk.

3, nævnte sammenlignelige direkte eksponering mod udbyderen af kreditafdækningen til enten et tab gi-

vet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers

ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder de-

res forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur

indikerer, at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller lånta-

gerens finansielle situation.

175

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

176

4. De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvil-

ke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse, og som ikke drager fordel af garantier

fra centralregeringer, må ikke være lavere end 10 %.

De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke

der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må

ikke være lavere end 15 %.

5. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og under hensyntagen til den frem-

adrettede markedsudvikling for fast ejendom og andre relevante indikatorer skal de kompetente myndig-

heder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-mindsteværdierne i stk. 4 i

nærværende artikel er passende for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejen-

dom, der er beliggende inden for deres område. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt under

hensyntagen til den finansielle stabilitet fastsætte højere mindsteværdier for eksponeringsvægtet gennem-

snitlig LGD for eksponeringer sikret ved ejendom inden for deres område.

De kompetente myndigheder underretter EBA om de ændringer, som de i overensstemmelse med første

afsnit foretager i LGD-mindsteværdierne, og EBA offentliggør disse LGD-værdier.

6. EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser,

som de kompetente myndigheder skal tage højde for ved fastsættelsen af højere LGD-mindsteværdier.

EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7. Institutterne i en medlemsstat skal anvende de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlems-

stats kompetente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme beliggende i

denne medlemsstat.

Underafdeling 3

Aktieeksponeringer, der behandles efter sandsynlighed for misligholdelse (pd)/tab givet mislighol-

delse (lgd)-metoden

Artikel 165

Aktieeksponeringer, der behandles efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)/tab givet mislighol-

delse (LGD)-metoden

1. Sandsynligheden for misligholdelse bestemmes efter de metoder, der gælder for erhvervseksponerin-

ger.

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal mindst udgøre:

a) 0,09 % for børsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringen indgår i et længerevarende kundefor-

hold

b) 0,09 % for ikkebørsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringsafkastet er baseret på regelmæssige

og periodiske pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster

c) 0,40 % for børsnoterede aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i artikel 155,

stk. 2

d) 1,25 % for alle andre aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i artikel 155,

stk. 2.

176

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

177

2. Tab givet misligholdelse fastsættes til 65 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversifice-

rede porteføljer. For alle andre sådanne eksponeringer fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) til 90 %.

3. Løbetiden fastsættes til fem år for samtlige eksponeringer.

Afdeling 5

Værdien af eksponeringer

Artikel 166

Erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt

detaileksponeringer

1. Medmindre andet er anført, skal værdien af eksponeringer vedrørende balanceførte poster være den

regnskabsmæssige værdi uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer.

Denne regel gælder også for aktiver, som erhverves til en pris, der afviger fra det skyldige beløb.

For erhvervede aktiver betegnes forskellen mellem det skyldige beløb og den resterende regnskabsmæssi-

ge værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer, der blev opført på instituttets balance ved erhvervelse af

aktivet, som et nedslag, hvis det skyldige beløb er større, og som en præmie, hvis det er mindre.

2. Når institutterne anvender rammeaftaler om netting i forbindelse med genkøbstransaktioner eller ind-

låns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, beregnes eksponeringsværdien i overensstem-

melse med kapitel 4 eller 6.

3. Med henblik på beregning af eksponeringsværdien af balanceført netting af udlån og indskud anvende

de metoder, der er omhandlet i kapitel 4.

4. Eksponeringsværdien for leasingkontrakter svarer til de diskonterede minimumsleasingindbetalinger.

Minimumsleasingindbetalinger omfatter betalinger, som leasingtageren betaler eller har pligt til at betale i

løbet af leasingkontraktens løbetid, og enhver købsoption (dvs. hvis anvendelsen af optionen er nogenlun-

de sikker). Hvis en anden part end leasingtager kan være forpligtet til at erlægge en betaling i relation til

restværdien af det leasede aktiv, og såfremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel

201 for udbydere af kreditafdækningsaftaler samt kravene til godkendelse af andre former for garantier

som omhandlet i artikel 213, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning

i henhold til kapitel 4.

5. For alle kontrakter, der er opført i bilag II, fastsættes eksponeringsværdien efter de metoder, der er be-

skrevet i kapitel 6, uden hensyn til eventuelle kreditrisikojusteringer.

6. Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb vedrørende erhvervede fordringer fast-

sættes eksponeringsværdien til værdien i henhold til stk. 1 fratrukket kapitalgrundlagskrav vedrørende ud-

vandingsrisici forud for kreditrisikoreduktion.

7. Når en eksponering har form af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlå-

nes i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlån- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller rå-

varer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner, svarer eksponeringsværdien til værdien af vær-

dipapirerne eller råvarerne beregnet i overensstemmelse med artikel 24. Anvendes den udbyggede metode

for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, skal eksponeringsværdien som fastsat i den

nævnte artikel forhøjes med den volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller råvarer.

Eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller

177

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

178

råvarer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med

kapitel 6 eller artikel 220, stk. 2.

8. Eksponeringsværdien vedrørende følgende poster beregnes ud fra det forpligtede, men ikketrukne be-

løb multipliceret med en konverteringsfaktor. Institutterne skal i overensstemmelse med artikel 146, stk.

8, anvende følgende konverteringsfaktorer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter,

centralregeringer og centralbanker:

a) For kredittilsagn, som kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel af instituttet, eller som

effektivt sikrer automatisk opsigelse ved en forringelse af en låntagers kreditværdighed, anvendes en

konverteringsfaktor på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor på 0 %

nøje overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i

stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdighed. Uudnyttede kredittil-

sagn kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene herfor sætter instituttet i stand til at opsige dem i

det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning.

b) For remburser med kort løbetid, der vedrører varebevægelser anvendes en konverteringsfaktor på 20

% for såvel udstedende som bekræftende institutter.

c) For uudnyttede købetilsagn for revolverende erhvervede fordringer, som kan opsiges uden betingel-

ser, eller som effektivt sikrer, at instituttet automatisk kan opsige dem når som helst uden varsel, an-

vendes en konverteringsfaktor på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor

på 0 % aktivt overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte

dem i stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdighed.

d) For andre eksponeringer, »note issuance facilities« (NIF) og »revolving underwriting facilities«

(RUF) anvendes en konverteringsfaktor på 75 %.

e) Institutter, der opfylder kravene i afdeling 6 for brug af egne estimater af konverteringsfaktorer, kan

med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse benytte deres egne estimater af konverte-

ringsfaktorer for forskellige produkttyper som nævnt i litra a)-d).

9. Er en forpligtelse knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to konver-

teringsfaktorer, der gælder for det enkelte tilsagn.

10. For alle andre ikkebalanceførte poster end dem, der er nævnt i stk. 1-8, er eksponeringsværdien føl-

gende procentdel af dens værdi:

a) 100 %, hvis det er en post med fuld risiko

b) 50 %, hvis det er en post med middelrisiko

c) 20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko

d) 0 %, hvis det er en post med lav risiko.

Med henblik på dette stykke henføres de ikkebalanceførte poster til risikokategorier som anført i bilag I.

Artikel 167

Aktieeksponeringer

1. Aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifik kre-

ditrisikojustering.

2. Ikkebalanceførte aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den nominelle værdi efter reduktion af den

nominelle værdi ved specifikke kreditrisikojusteringer for denne eksponering.

Artikel 168

Andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser

178

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

179

Eksponeringsværdien af andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, er den resterende regnskabsmæssige

værdi efter specifik kreditrisikojustering.

Afdeling 6

Krav i forbindelse med den interne ratingbaserede metode

Underafdeling 1

Ratingsystemer

Artikel 169

Generelle principper

1. Hvis et institut anvender flere forskellige ratingsystemer, skal de grundlæggende regler om, hvordan en

låntager eller en transaktion fordeles i et ratingsystem, dokumenteres og anvendes på en sådan måde, at

det afspejler risikoniveauet i tilstrækkelig grad.

2. Kriterier og -procedurer skal revideres regelmæssigt for at afklare, om de fortsat er hensigtsmæssige set

i forhold til den aktuelle portefølje og de eksterne vilkår.

3. Hvis et institut anvender direkte estimater af risikoparametre for individuelle låntagere eller ekspone-

ringer, kan disse betragtes som estimater fordelt på ratingklasser på en kontinuerlig ratingskala.

Artikel 170

Ratingsystemernes struktur

1. Strukturen i ratingsystemer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregerin-

ger og centralbanker skal opfylde følgende krav:

a) Ratingsystemet skal tage højde for låntagernes og transaktionernes risikokarakteristika.

b) Ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for låntagere med det ene formål kvantitativt at afspejle

risikoen for låntagers misligholdelse. Ratingskalaen for låntagere skal bestå af mindst 7 ratingklasser

for låntagere, der ikke har misligholdt, og 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.

c) Instituttet skal dokumentere forholdet mellem de forskellige låntagerratingklasser med hensyn til,

hvor stor misligholdelsesrisikoen er for hver ratingklasse, og hvilke kriterier der anvendes til fastlæg-

gelse af denne misligholdelsesrisiko.

d) Institutter, der har porteføljer inden for et bestemt markedssegment og et vist interval, hvad angår

misligholdelsesrisici, skal have nok låntagerratingklasser inden for dette interval til at undgå uhen-

sigtsmæssige koncentrationer af låntagere inden for en bestemt ratingklasse. Forekommer der omfat-

tende koncentrationer inden for en bestemt ratingklasse, skal der fremlægges overbevisende empirisk

dokumentation for, at låntagerratingklassen dækker et forholdsvis snævert PD-bånd, og at den mislig-

holdelsesrisiko, der er forbundet med samtlige låntagere i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.

e) For at få tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende egne LGD-estimater til beregning af

kapitalgrundlagskravet, skal ratingsystemet omfatte en særlig ratingskala for faciliteter, som udeluk-

kende afspejler LGD-relaterede transaktionskarakteristika. Definitionen af facilitetsratingklasser skal

indeholde en beskrivelse af, hvordan eksponeringer fordeles i ratingklassen, og hvilke kriterier der

anvendes til fastsættelse af risikoen for de forskellige ratingklasser.

f) Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt facilitetsratingklasse, skal der

fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at tab givet misligholdelse (LGD) inden for

facilitetsratingklassen dækker et forholdsvis snævert LGD-bånd, og at den risiko, der er forbundet

med samtlige eksponeringer i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.

179

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

180

2. Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af specialise-

ret långivning, undtages fra kravet om, at de skal fastsætte en ratingskala for låntagere med det ene formål

at kvantificere risikoen for, at låntagere kommer i misligholdelse i forbindelse med disse eksponeringer.

Disse institutter skal for disse eksponeringer have mindst 4 ratingklasser for låntagere, der ikke har mis-

ligholdt, og mindst 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.

3. Strukturen i ratingsystemer for detaileksponeringer skal opfylde følgende krav:

a) Ratingsystemerne skal afspejle risici i tilknytning til såvel låntagere som transaktioner og indregne

alle relevante karakteristika vedrørende låntagere og transaktioner.

b) Det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af eksponeringer i en given ratingklasse eller

pulje er tilstrækkeligt til, at der kan foretages en meningsfuld kvantificering og validering af tabska-

rakteristikaene for den pågældende ratingklasse eller pulje. Fordelingen af eksponeringer og låntagere

i ratingklasser eller puljer skal tage sigte på at undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer.

c) Den måde, hvorpå eksponeringer fordeles i ratingklasser eller puljer, skal gøre det muligt at foretage

en meningsfuld differentiering af risikoen, en gruppering af eksponeringer, der er tilstrækkelig ensar-

tede, og en nøjagtig og konsistent estimering af tabskarakteristikaene for de pågældende ratingklasser

eller puljer. Grupperingen skal for erhvervede fordringer afspejle sælgerens kreditgivningspolitik og

deres kunders forskellighed.

4. Institutterne skal tage hensyn til følgende risikofaktorer, når de fordeler eksponeringer i ratingklasser

eller puljer:

a) låntagernes risikokarakteristika

b) transaktionernes risikokarakteristika, herunder produkttyper og/eller typer af sikkerhedsstillelse. Insti-

tutter skal tage eksplicit stilling til tilfælde, hvor flere eksponeringer er omfattet af samme sikkerheds-

stillelse

c) overtrædelse af kontraktvilkår, medmindre et institut godtgør over for den kompetente myndighed, at

overtrædelse af kontraktvilkår ikke er en væsentlig risikofaktor for eksponeringen.

Artikel 171

Fordeling i ratingklasser eller puljer

1. Instituttet skal fastsætte specifikke definitioner af og procedurer og kriterier for, hvordan eksponeringer

fordeles i de ratingklasser eller puljer, der indgår i et ratingsystem, og de skal opfylde følgende krav:

a) Definitioner og kriterier vedrørende ratingklasser eller puljer skal være så detaljerede, at de ansvarli-

ge for ratingen konsistent fordeler låntagere eller faciliteter, der indebærer samme risiko, i samme ra-

tingklasse eller pulje. Denne konsekvens skal gøre sig gældende for alle forretningsområder, afdelin-

ger og geografiske områder.

b) Dokumenteringen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå, hvordan ekspone-

ringer fordeles i ratingklasser eller puljer, at efterprøve denne fordeling og at bedømme, om fordelin-

gen i ratingklasser eller puljer sker på en hensigtsmæssig måde.

c) Kriterierne skal også stemme overens med instituttets interne kreditregler og med dets politik for

håndtering af nødlidende låntagere og faciliteter.

2. Instituttet skal tage alle relevante oplysninger i betragtning ved fordelingen af låntagere og faciliteter i

ratingklasser eller puljer. Oplysningerne skal være aktuelle og gøre det muligt for instituttet at forudse,

om forpligtelserne i forbindelse med eksponeringen vil blive opfyldt. Jo færre oplysninger et institut har,

jo mere konservativt skal dets fordeling af eksponeringer i låntager- og facilitetsratingklasser eller puljer

være. Hvis instituttet primært anvender en ekstern rating til sin interne ratingfordeling, skal det sørge for

også at inddrage andre relevante oplysninger.

180

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

181

Artikel 172

Fordeling af eksponeringer

1. Fordelingen af erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralban-

ker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 150, stk. 3, skal opfylde

følgende kriterier:

a) De enkelte låntagere fordeles i en låntagerratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen.

b) For de eksponeringer, hvor instituttet har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143,

til at benytte egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer, skal de enkelte eksponeringer også forde-

les i facilitetsratingklasser som led i kreditbevillingsprocessen.

c) Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af speciali-

seret långivning, skal fordele hver af disse eksponeringer til en ratingklasse i overensstemmelse med

artikel 170, stk. 2.

d) Alle juridiske enheder, som instituttet er eksponeret mod, skal rates særskilt. Instituttet skal have en

passende politik for behandling af individuelle låntagerkunder og grupper af indbyrdes forbundne

kunder.

e) Særskilte eksponeringer mod samme låntager henføres til samme låntagerratingklasse, uanset om der

er forskel på de konkrete transaktioners art. I følgende tilfælde kan særskilte eksponeringer dog resul-

tere i forskellige ratingklasser for samme låntager:

landeoverførselsrisici, afhængigt af om eksponeringerne er denomineret i lokal eller udenlandsk

valuta

ii) behandlingen af de garantier, der stilles i tilknytning til en eksponering, kan give anledning til,

at eksponeringen fordeles i en anden låntagerratingklasse

iii) forbrugerbeskyttelse, bankhemmelighed eller anden lovgivning hindrer udvekslingen af kundeo-

plysninger.

2. De enkelte eksponeringer fordeles i forbindelse med detaileksponeringer i en ratingklasse eller en pulje

som led i kreditbevillingsproceduren.

3. Institutterne skal i forbindelse med fordelinger i ratingklasser og puljer oplyse, i hvilke tilfælde man

kan beslutte at tilsidesætte (override) de input eller output, der indgår i ratingprocessen, og hvilke medar-

bejdere der har til opgave at godkende disse tilsidesættelser. Institutterne skal dokumentere disse tilsides-

ættelser og notere de ansvarlige medarbejdere. Institutterne skal analysere udviklingen for de eksponerin-

ger, hvis rating er blevet tilsidesat. Denne analyse skal inkludere en vurdering af udviklingen i ekspone-

ringer, hvis rating er blevet tilsidesat af en bestemt person, idet al personale skal dækkes.

Artikel 173

Ratingprocessens integritet

1. Ratingprocessen for erhvervseksponeringer, for eksponeringer mod institutter samt centralregeringer

og centralbanker og for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk.

3, skal opfylde følgende integritetskrav:

a) Ratings og regelmæssige gennemgange af ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig

part, som ikke har direkte gavn af de beslutninger, der træffes om ydelse af lån.

b) Institutterne skal gennemgå deres ratings mindst én gang om året og justere ratingen, hvis resultatet af

gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating. Der skal foretages hyppigere gen-

nemgang for låntagere i højrisikogruppen og for problematiske eksponeringer. Institutter skal foreta-

ge en ny rating, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger om låntageren eller eksponeringen.

181

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

182

c) Et institut skal indføre effektive metoder til tilvejebringelse og ajourføring af relevante oplysninger

om låntagernes karakteristika, som indvirker på sandsynligheden for misligholdelse (PD), og om

transaktionernes karakteristika, som indvirker på tab givet misligholdelse (LGD) eller konverterings-

faktorer.

2. Et institut skal i forbindelse med detaileksponeringer mindst én gang om året gennemgå ratingen af

låntagere og faciliteter og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen

af den aktuelle rating, eller i givet fald revidere tabskarakteristika og status med hensyn til overtrædelser

af kontraktvilkår for de enkelte risikopuljer. Instituttet skal også mindst én gang om året gennemgå et re-

præsentativt udsnit af de enkelte eksponeringer i hver pulje for at sikre sig, at eksponeringerne stadig bef-

inder sig i den rigtige pulje, og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør over-

førslen af den aktuelle rating.

3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for de kompetente myndigheders

metoder til vurdering af ratingprocessens integritet og den regelmæssige og uafhængige vurdering af risi-

ci.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 174

Anvendelse af modeller

Institutter, der anvender statistiske modeller og andre mekaniske metoder til fordeling af eksponeringer i

låntager- eller facilitetsratingklasser eller -puljer, skal opfylde følgende krav:

a) Modellen skal gøre det muligt at opstille præcise prognoser, og den må ikke fordreje kapitalkravene.

Inputvariablerne skal udgøre et hensigtsmæssigt og effektivt grundlag for de prognoser, der frembrin-

ges. Modellen må ikke være behæftet med alvorlige systematiske fejl (»bias«).

b) Instituttet skal iværksætte en metode til analyse af de data, der anvendes i modellen, hvilket omfatter

en vurdering af, om dataene er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige.

c) De data, der indgår i modellen, skal være repræsentative for alle instituttets nuværende låntagere eller

eksponeringer.

d) Instituttet skal foretage regelmæssig modelvalidering, herunder overvåge modellens funktion og sta-

bilitet, gennemgå modelspecifikationer og sammenholde modeloutput med faktiske observationer.

e) Instituttet skal understøtte den statistiske model ved hjælp af menneskelige beslutninger og kontrol-

foranstaltninger med henblik på at revidere de modelbaserede ratings og sikre, at modellerne anven-

des på en hensigtsmæssig måde. Gennemgangsprocedurerne skal sigte mod at afdække og begrænse

fejl, der skyldes svagheder ved modellen. De menneskelige beslutninger skal træffes på grundlag af

alle relevante oplysninger, der ikke er indregnet i modellen. Instituttet skal gøre rede for, hvordan

menneskelige beslutninger og modelresultater skal kombineres.

Artikel 175

Dokumentering af ratingsystemer

1. Institutterne skal dokumentere, hvordan deres ratingsystemer er udformet og fungerer i praksis. Denne

dokumentation skal vise, at kravene i denne afdeling er opfyldt, og belyse emner som porteføljespredning,

182

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

183

ratingkriterier, hvilke opgaver der varetages af de parter, der rater låntagere og eksponeringer, hyppighed

for gennemgang af ratings og ledelsesmæssig kontrol med ratingprocessen.

2. Instituttet skal dokumentere grundlaget for dets valg af ratingkriterier og den analyse, der har motiveret

dette valg. Instituttet skal dokumentere alle større ændringer i risikoratingprocessen og angive, hvilke æn-

dringer der er foretaget i risikoratingprocessen efter de kompetente myndigheders seneste gennemgang.

Tilrettelæggelsen af ratingarbejdet, herunder ratingprocessen og den interne kontrolstruktur, skal også do-

kumenteres.

3. Institutterne skal dokumentere de specifikke definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes in-

ternt, og sikre, at de stemmer overens med definitionerne i denne forordning.

4. Hvis instituttet benytter statistiske modeller i ratingprocessen, skal det dokumentere sine metoder. Det-

te materiale skal:

a) indeholde en detaljeret beskrivelse af de teorier, antagelser og matematiske og empiriske faktorer, der

ligger til grund for fordelingen af estimater på ratingklasser, individuelle låntagere, eksponeringer el-

ler puljer, og den eller de datakilder, der er anvendt til estimering af modellen

b) sigte mod at iværksætte en stringent statistisk proces, der inkluderer »out-of-time«- og »out-of-samp-

le«-funktionstest, til validering af modellen

c) oplyse om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.

5. Instituttet skal over for den kompetente myndighed godtgøre, at kravene i denne artikel er opfyldt, hvis

det har købt et ratingsystem eller en model anvendt i et ratingsystem, af en tredjepart, og nævnte sælger

nægter at give instituttet adgang til eller begrænser dets adgang til oplysninger om nævnte ratingsystem

eller models metodologi eller underliggende data, som anvendes til at udvikle nævnte metodologi eller

model, med den begrundelse, at sådanne oplysninger er fortrolige.

Artikel 176

Datavedligeholdelse

1. Institutterne skal indsamle og opbevare data om aspekter vedrørende deres interne ratings, jf. ottende

del.

2. Institutterne skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, eksponering mod institutter samt centralre-

geringer og centralbanker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155,

stk. 3, indsamle og opbevare:

a) detaljerede oplysninger om tidligere ratings af låntagere og anerkendte garantistillere

b) oplysninger om tidspunktet for de pågældende ratings

c) nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratingen

d) oplysninger om den person, der har ansvaret for ratingen

e) oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer

f) oplysninger om tidspunktet for og omstændighederne i forbindelse med sådanne misligholdelser

g) data vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) og den faktiske misligholdelse for de

enkel- te ratingklasser og migrering mellem ratingklasser.

3. Institutter, der ikke benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverterings-

faktorer, skal indsamle og opbevare data vedrørende sammenligninger af de faktiske tab givet mislighol-

delse med værdierne i artikel 161, stk. 1, og sammenligninger af de faktiske konverteringsfaktorer med

værdierne i artikel 166, stk. 8.

183

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

184

4. Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfakto-

rer, skal indsamle og opbevare:

a) fyldestgørende data vedrørende tidligere ratings af faciliteter samt estimater af tab givet misligholdel-

se (LGD) og konverteringsfaktorer i forbindelse med de enkelte ratingskalaer

b) oplysninger om, hvornår de pågældende ratings og estimater blev foretaget

c) nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratings af faciliteter samt

estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer

d) oplysninger om, hvem der har ratet faciliteten, og hvem der har tilvejebragt estimater af tab givet mis-

ligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer

e) data vedrørende estimerede og faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i

forbindelse med hver misligholdt eksponering

f) data vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) for eksponeringer før og efter vurdering af virknin-

gerne af en garanti eller et kreditderivat, såfremt instituttet tager hensyn til garantiers eller kreditderi-

vaters kreditrisikobegrænsende virkninger ved beregningen af tab givet misligholdelse (LGD)

g) data vedrørende tabskomponenter for hver misligholdt eksponering.

5. Institutterne skal i forbindelse med detaileksponeringer indsamle og opbevare:

a) de data, der anvendes ved fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer

b) data vedrørende estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD)

og konverteringsfaktorer for de respektive ratingklasser eller puljer af eksponeringer

c) oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer

d) data vedrørende de ratingklasser eller puljer, som misligholdte eksponeringer blev henført til i det år,

der gik forud for misligholdelsen, samt de faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverterings-

faktorer

e) data vedrørende tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileksponeringer.

Artikel 177

Anvendelse af stresstest i forbindelse med vurdering af kapitalgrundlaget

1. Instituttet skal indføre velfunderet procedurer for stresstest til brug ved vurderingen af kapitalgrundla-

get. Stresstest skal sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økono-

miske forhold, som kunne påvirke instituttets krediteksponering i negativ retning, og at vurdere institut-

tets evne til at modstå sådanne ændringer.

2. Instituttet skal regelmæssigt gennemføre en stresstest af kreditrisici for at vurdere, hvordan bestemte

forhold vil indvirke på dets samlede kapitaldækning for kreditrisici. Den anvendte test skal udvælges af

instituttet og underkastes tilsynsmæssig kontrol. Den anvendte test skal være meningsfuld og indbefatte

virkningerne af alvorlige, men sandsynlige recessionsscenarier. Instituttet skal vurdere migreringer i insti-

tuttets ratings under stresstestscenarier. De stresstestede porteføljer skal omfatte den altovervejende del af

instituttets samlede eksponering.

3. Institutter, der anvender fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, skal som led i deres stresstestsystem un-

dersøge virkningen af en forringelse af den kreditværdighed, der tillægges udbydere af kreditrisikoafdæk-

ning og navnlig udbydere af kreditrisikoafdækning, som ikke overholder anerkendelseskriterierne.

Underafdeling 2

Kvantificering af risici

Artikel 178

184

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

185

Låntageres misligholdelse

1. Det betragtes som en misligholdelse fra en bestemt låntagers side, hvis en af eller begge de følgende

begivenheder har fundet sted:

a) Instituttet anser det for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser over for insti-

tuttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, uden at instituttet griber til foranstaltninger, så

som at realisere en eventuel sikkerhed.

b) Låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for instituttet,

moderselskabet eller et af dets datterselskaber. De kompetente myndigheder kan erstatte de 90 dage

med 180 dage for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme eller SMV-erhvervsejendom-

me i detaileksponeringsklassen samt for eksponeringer mod offentlige enheder. De 180 dage gælder

ikke med henblik på artikel 127.

I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne anvende definitionen af misligholdelse i litra a) og

b) i første afsnit på en individuel kreditfacilitet snarere end i forbindelse med en låntagers samlede for-

pligtelser.

2. Med henblik på stk. 1, litra b), gælder følgende:

a) Med hensyn til overtræk anses låntageren for at være i restance, hvis han har overskredet den meddel-

te grænse, har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket

et beløb uden at have tilladelse hertil, og hvis det underliggende beløb er betydeligt.

b) I forbindelse med litra a) omfatter en meddelt grænse enhver kreditgrænse, som instituttet har fastsat,

og som instituttet har gjort skyldneren bekendt med.

c) For kreditkort anses låntageren for at være i restance, når minimumsbetalingens forfaldsdato overskri-

des.

d) Hvor betydelig en gældsforpligtelse i restance er, vurderes i forhold til en grænse, som fastlægges af

de kompetente myndigheder. Denne grænse afspejler et risikoniveau, som den kompetente myndig-

hed anser for at være acceptabelt

e) Institutterne skal have dokumenterede metoder til tælling af restancedage, særlig i forbindelse med

»re-ageing« af faciliteter og tilladelse til forlængelser, ændringer eller udskydelser, fornyelser og net-

ting af eksisterende konti. Metoderne skal anvendes konsistent over tid og være i tråd med instituttets

interne risikostyrings- og beslutningsprocesser.

3. I forbindelse med stk. 1, litra a), indikerer følgende faktorer, at låntageren ikke kan forventes at betale:

a) Instituttet sætter gældsforpligtelsen i bero.

b) Instituttet anerkender en væsentlig specifik kreditrisikojustering, fordi der menes at være sket en væ-

sentlig forringelse af kreditværdigheden, efter at instituttet indgik eksponeringen.

c) Instituttet sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab.

d) Instituttet indvilliger i en krisebetinget omlægning af gældsforpligtelsen, hvilket ventes at formindske

den finansielle forpligtelse som følge af væsentlig eftergivelse eller udsættelse af afdrag, renter eller i

givet fald gebyrer. I forbindelse med aktieeksponeringer, der vurderes efter sandsynlighed for mislig-

holdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden, omfatter det en krisebetinget omlægning af

selve aktierne.

e) Instituttet har indgivet konkursbegæring mod låntageren eller anmodet om en lignende foranstaltning

vedrørende låntagerens gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets dattersel-

skaber.

f) Låntageren har erklæret sig konkurs eller er blevet erklæret konkurs eller har opnået en lignende be-

skyttelse, som betyder, at han kan undlade eller vente med at indfri en gældsforpligtelse over for in-

stituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.

185

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

186

4. Institutter, som anvender eksterne data, der ikke uden videre er i overensstemmelse med definitionen af

misligholdelse i stk. 1, skal foretage passende justeringer for at bringe dem i generel overensstemmelse

med definitionen af misligholdelse.

5. Mener instituttet, at en eksponering, der tidligere har været misligholdt, ikke længere er forbundet med

øget risiko for misligholdelse, skal det rate låntageren eller faciliteten på samme måde som en ikkemislig-

holdt eksponering. Hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at definitionen af en misligholdelse er op-

fyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.

6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på

hvilket grundlag en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 2, litra d).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7. EBA udsteder retningslinjer for anvendelsen af denne artikel. Disse retningslinjer vedtages i overens-

stemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 179

Generelle krav til estimater

1. Institutterne skal opfylde følgende krav i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der

skal knyttes til ratinggrupper eller puljer:

a) Instituttets egne estimater af risikoparametrene sandsynlighed for misligholdelse, tab givet mislighol-

delse, konverteringsfaktorer og forventet tab skal baseres på alle relevante data, oplysninger og meto-

der. Estimaterne skal foretages ved brug af såvel den historiske erfaring som empiriske data og ikke

bare overlades til instituttets eget skøn. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og baseres på

de faktorer, der indvirker mest på de respektive risikoparametre. Jo færre data et institut har, jo mere

konservativt er det nødt til at være i sin vurdering.

b) Instituttet skal være i stand til at udskille sin tabserfaring med hensyn til misligholdelsesrate, tab givet

misligholdelse, konverteringsfaktorer eller tab, hvor der anvendes estimater af det forventede tab, i de

faktorer, der efter dets opfattelse indvirker på de respektive risikoparametre. Instituttets estimater skal

bygge på lang tids erfaring.

c) Der skal tages hensyn til eventuelle ændringer i udlånspraksis eller i procedurerne for inddrivelse af

gæld i de observationsperioder, der er omhandlet i artikel 180, stk. 1, litra h) og stk. 2, litra e), artikel

181, stk. 1, litra j), artikel 181, stk. 2, artikel 182, stk. 2 og 3. Instituttets estimater skal afspejle virk-

ningerne af tekniske fremskridt og nye data og andre oplysninger, efterhånden som de fremkommer.

Institutterne skal revidere deres estimater i lyset af nye oplysninger, dog mindst én gang om året.

d) Den gruppe af eksponeringer, der har leveret data til brug for estimater, de kreditstandarder, der blev

anvendt ved genereringen af disse data, og andre relevante karakteristika skal være sammenlignelige

med de tilsvarende karakteristika for instituttets eksponeringer og standarder. De økonomiske eller

markedsmæssige vilkår, der ligger til grund for dataene, skal være relevante for de aktuelle og fremti-

dige vilkår. Antallet af eksponeringer i det pågældende udsnit og den dataperiode, der anvendes ved

kvantificeringen, skal være tilstrækkelig til, at instituttet har tillid til, at dets estimater er nøjagtige og

velfunderede.

e) For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger, som det købende insti-

tut er i besiddelse af, vedrørende kvaliteten af de underliggende fordringer, heriblandt data om lignen-

186

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

187

de puljer tilvejebragt af sælgeren, af det købende institut eller af andre foretagender. Det købende in-

stitut skal vurdere alle data, som sælgeren lægger til grund.

Instituttet skal opstille en forsigtighedsmargen for sine estimater baseret på de estimeringsfejl, der må

forventes. Hvis metoder og data anses for at være mindre tilfredsstillende, og der må forventes et

større antal fejl, fastsættes en større forsigtighedsmargen.

Anvender institutterne forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål, skal disse

estimater dokumenteres og være hensigtsmæssige. Hvis institutterne kan godtgøre over for de kompetente

myndigheder, at der er foretaget passende justeringer af de data, der er indsamlet forud for den 1. januar

2007, med henblik på at skabe generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse i artikel 178

eller med tab, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne en vis fleksibilitet med hensyn til an-

vendelsen af de fastsatte datastandarder.

2. Anvender instituttet data fra en pulje, der er fælles for flere institutter, skal det opfylde følgende krav:

a) De øvrige institutter i puljen anvender ratingsystemer og kriterier, der svarer til dets egne.

b) Puljen er repræsentativ for den portefølje, som de fælles data anvendes på.

c) Instituttet anvender de fælles data konsistent over tid til sine løbende estimater.

d) Instituttet vil stadig være ansvarligt for sine ratingsystemers integritet.

e) Instituttet skal bevare det fornødne kendskab til sine egne ratingsystemer, herunder at det formår at

sikre en effektiv overvågning og gennemgang af ratingprocessen.

Artikel 180

Særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater

1. Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-esti-

mater for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutioner, centralregeringer og centralbanker i

forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer, og

for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk. 3:

a) Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse for hver låntagerratingklasse på bag-

grund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater. Sandsynlighed for misligholdelse

(PD)-estimater for højt gearede låntagere eller for låntagere, hvis aktiver hovedsagelig er handlede

aktiver, skal afspejle resultaterne af de underliggende aktiver baseret på perioder med stresset volatili-

tet.

b) For erhvervede erhvervsfordringer kan institutterne estimere EL for hver låntagerratingklasse ud fra

langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesrater.

c) Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse

(PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for erhvervede erhvervsfordringer på grundlag af et estimat

af EL samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet mislighol-

delse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle

standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse

(LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse

(LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).

d) Institutternes teknikker til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal understøttes af

analyser. Institutterne skal erkende vigtigheden af, at de bruger deres egen dømmekraft, når de skal

kombinere resultaterne af disse teknikker og korrigere for de begrænsninger, der er forbundet med

teknikker og oplysninger.

e) For så vidt som et institut anvender data, der er baseret på dets egen erfaring med misligholdelser, til

estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal estimaterne afspejle kreditgivningspoli-

tikken og eventuelle afvigelser mellem det ratingsystem, der har genereret dataene, og det nuværende

187

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

188

ratingsystem. Hvis kreditgivningspolitikken eller ratingsystemer er blevet ændret, skal instituttet fast-

sætte en større forsigtighedsmargen i sit estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD).

f) For så vidt som et institut relaterer eller konverterer sine interne ratings til den skala, der anvendes af

et ECAI eller en lignende organisation, og derefter anvender den misligholdelsesrate, der er observe-

ret for den eksterne organisations ratings, på instituttets ratings, skal konverteringen baseres på en

sammenligning af interne ratingkriterier med de kriterier, der anvendes af den eksterne organisation,

og en sammenligning af interne og eksterne ratings af eventuelle fælles låntagere. Systematiske fejl

(bias) eller uoverensstemmelser i konverteringsmetoden eller i de underliggende data bør undgås. De

kriterier, som den eksterne organisation har lagt til grund for de data, der anvendes til kvantificerin-

gen, skal kun fokusere på misligholdelsesrisici og ikke afspejle transaktionskarakteristika. Instituttet

skal i forbindelse med sin analyse sammenligne de definitioner af misligholdelse, der er anvendt, med

forbehold af kravene i artikel 178. Instituttet skal dokumentere grundlaget for konverteringen.

g) Hvis et institut anvender statistiske modeller til forudsigelse af misligholdelser, kan det estimere

sandsynligheden for misligholdelse (PD) som et simpelt gennemsnit af de estimater af sandsynlighe-

den for misligholdelse, der er opstillet for de enkelte låntagere i en bestemt ratingklasse. Instituttet

skal opfylde kravene i artikel 174, når det anvender modeller vedrørende sandsynligheden for mislig-

holdelse til dette formål.

h) Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til

estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal den underliggende historiske observati-

onsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationspe-

riode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den

lange periode. Bestemmelserne i dette litra gælder også for anvendelse af sandsynlighed for mislig-

holdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden i forbindelse med aktier. Institutter, som ikke

har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte egne estimater for tab

givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer, kan benytte relevante data, der dækker en pe-

riode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myn-

digheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker

en periode på fem år.

2. For detaileksponeringer skal følgende krav opfyldes:

a) Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) for hver låntagerratingklasse eller

pulje på baggrund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater.

b) PD-estimater kan også afledes af et estimat af de samlede tab og passende estimater af tab givet mis-

ligholdelse (LGD).

c) Institutterne skal betragte de interne data, der anvendes til fordeling af eksponeringer i ratingklasser

eller puljer, som den primære informationskilde i forbindelse med estimering af tabskarakteristika.

Institutter kan anvende eksterne data (herunder fælles data) eller statistiske modeller til kvantificerin-

gen, under forudsætning af at følgende tætte forbindelser begge eksisterer:

i) mellem instituttets metode til fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og den meto-

de, der benyttes af den eksterne datakilde, og

ii) mellem instituttets interne risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data.

d) Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse

(PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for detaileksponeringer på grundlag af et estimat af de samle-

de tab samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet mislighol-

delse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle

standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse

(LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse

(LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).

188

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

189

e) Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til

estimering af tabskarakteristika, skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig

over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over

længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Instituttet

har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til beregning af de

fremtidige tabsprocenter. Institutter kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de

gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode,

der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.

f) Institutterne skal identificere og analysere forventede ændringer af risikoparametre i kreditekspone-

ringers levetid (sæsoneffekter).

Institutterne kan gøre brug af både eksterne og interne referencedata vedrørende erhvervede detailfordrin-

ger. Institutterne skal foretage sammenligninger mellem alle relevante datakilder.

3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-

de:

a) på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan give de tilladelser, der er omhandlet i stk. 1,

litra h), og stk. 2, litra e)

b) hvilke metoder de kompetente myndigheder skal anvende til at vurdere et instituts metode til estime-

ring af sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel 143.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 181

Særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater

1. Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-esti-

mater i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller pul-

jer:

a) Institutterne skal estimere tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse eller pulje på

grundlag af det gennemsnitlige faktiske tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse

eller pulje på baggrund af alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (antalsvægtet

gennemsnit af misligholdelser).

b) Institutterne skal anvende de tab givet misligholdelse (LGD)-estimater, der er passende for en økono-

misk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Så-

fremt et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske tab givet misligholdelse (LGD)-værdier

over tid, for ratingklasser eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for

ratingklasser eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapi-

talen.

c) Instituttet skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem den risiko, der er forbundet med lånta-

geren, og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller sikkerhedsstilleren. De tilfælde,

hvor der er en klar sammenhæng, skal behandles konservativt.

d) Manglende valutamatch mellem den underliggende forpligtelse og sikkerhedsstillelsen skal behandles

konservativt i forbindelse med instituttets vurdering af tab givet misligholdelse (LGD).

e) For så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater tager hensyn til den stillede sikkerhed, skal

disse estimater ikke udelukkende baseres på sikkerhedens anslåede markedsværdi. Tab givet mislig-

189

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

190

holdelse (LGD)-estimater skal tage hensyn til, hvilken betydning det har, hvis institutterne ikke er i

stand til hurtigt at overtage kontrollen med den sikkerhed, som de har stillet, og realisere den.

f) For så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater tager højde for sikkerhedsstillelsen, skal in-

stitutterne fastsætte interne krav for sikkerhedsstillelse, retssikkerhed og risikostyring, som generelt er

i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel 4, afdeling 3.

g) I det omfang et institut anerkender sikkerhedsstillelse i forbindelse med fastsættelse af eksponerin-

gens værdi for modpartsrisiko i overensstemmelse med kapitel 6, afdeling 5 eller 6, skal de beløb,

som denne sikkerhedsstillelse ventes at indbringe, ikke medregnes i tab givet misligholdelse (LGD)-

estimater.

h) Med hensyn til eksponeringer, der allerede er misligholdte, skal instituttet anvende summen af dets

bedste estimat for forventede tab for hver eksponering set i forhold til de aktuelle økonomiske forhold

og eksponeringens status og dets estimat for den øgede tabsrate som følge af eventuelt yderligere

uventede tab i inddrivningsperioden, dvs. mellem datoen for misligholdelsen og den endelige likvida-

tion af eksponeringen.

i) Såfremt instituttet har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer i sit driftsregnskab, skal disse gebyrer

indgå i dets opgørelse af eksponeringer og tab.

j) Estimater af tab givet misligholdelse (LGD) skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, ekspone-

ringer mod institutter samt centralregeringer og centralbanker baseres på data vedrørende en periode

på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig

over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over læn-

gere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.

2. I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne:

a) beregne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater ud fra de faktiske tab og passende estimater af PD

b) tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres tab

givet misligholdelse (LGD)-estimater

c) i forbindelse med erhvervede detailfordringer gøre brug af både interne og eksterne referencedata til

estimering af tab givet misligholdelse (LGD).

Estimater af LGD skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en periode på mindst

fem år. Institutterne har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til

forudsigelse af de fremtidige tabsprocenter. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en perio-

de på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder.

Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på

fem år.

3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-

de:

a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1

b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed i henhold til stk. 3 kan give et institut tilladelse til at

benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når instituttet gennemfører IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 182

Særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer

190

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

191

1. Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer i

forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer:

a) Institutterne skal estimere konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje på grundlag

af de gennemsnitlige faktiske konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje, hvor der

anvendes et antalsvægtet gennemsnit af misligholdelser udledt på baggrund af alle konstaterede mis-

ligholdelser, der beskrives i datakilderne.

b) Institutterne skal anvende de estimater af konverteringsfaktorer, der er passende for en økonomisk

nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt

et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske konverteringsfaktorer over tid, for ratingklasser

eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for ratingklasser eller puljer

for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapitalen.

c) Institutternes estimater af konverteringsfaktorer skal afspejle muligheden for, at låntageren foretager

yderligere træk på sin facilitet, både op til og efter at den begivenhed, der udløser en misligholdelse,

er indtrådt. Estimatet af konverteringsfaktoren skal omfatte en større forsigtighedsmargen, hvis der er

grund til at forvente en stærkere positiv korrelation mellem misligholdelsesraten og konverteringsfak-

torens størrelse.

d) Institutterne skal ved beregningen af estimater af konverteringsfaktorer inddrage de særlige politikker

og strategier, der er fastlagt vedrørende kontostyring og betalingsprocedurer. Institutterne skal også

tage højde for deres evne og vilje til at forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der ik-

ke er tale om manglende betaling, men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske mislighol-

delsesbegivenheder.

e) Institutterne skal indføre passende systemer og procedurer til overvågning af facilitetsbeløb, aktuelle

tilgodehavender i forhold til bevilgede lån og ændringer i tilgodehavender hos individuelle låntagere

og grupper af låntagere. Institutterne skal være i stand til at varetage den daglige overvågning af

samtlige tilgodehavender.

f) Hvis institutterne benytter forskellige estimater af konverteringsfaktorer til beregning af risikovægte-

de værdier af eksponeringer og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres og være hen-

sigtsmæssige.

2. Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med erhvervseksponeringer og eksponeringer mod

institutter samt centralregeringer og centralbanker baseres på data vedrørende en periode på mindst fem

år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst

én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de

pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.

3. Institutterne kan i forbindelse med detaileksponeringer tage højde for fremtidige træk på kreditfacilite-

ter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres tab givet misligholdelse (LGD)-estimater

Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en peri-

ode på mindst fem år. Som en undtagelse til stk. 1, litra a), har instituttet ikke pligt til at tillægge kravene

om historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til forudsigelse af de fremtidige træk på kreditfa-

ciliteter. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-

metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, for-

længes hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.

4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-

de:

a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1

b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan give et institut tilladelse til at benytte relevante

data, der dækker en periode på to år, når instituttet første gang gennemfører IRB-metoden.

191

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

192

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 183

Krav vedrørende vurdering af garantiers og kreditderivaters virkning i forbindelse med erhvervs-

eksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker, hvor egne

estimater for tab givet misligholdelse (LGD)-estimater anvendes, samt i forbindelse med detaileks-

poneringer

1. Følgende krav skal opfyldes i forbindelse med anerkendte garantistillere og garantier:

a) Institutterne skal fastsætte klare kriterier for, hvilke typer garantistillere de anerkender med henblik

på beregning af risikovægtede eksponeringer.

b) Anerkendte garantistillere er omfattet af de samme regler som låntagere, jf. artikel 171, 172 og 173.

c) Garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges af garantistilleren, den skal gælde, ind-

til forpligtelsen er fuldt indfriet (i forhold til garantibeløbet og garantiens restløbetid), og den skal

kunne håndhæves retligt over for garantistilleren i et land, hvor det er muligt at gøre udlæg i garanti-

stillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Betingede garantier, som er omfattet af betingelser om, at ga-

rantistilleren kan fritages for sine forpligtelser, kan anerkendes efter tilladelse fra de kompetente

myndigheder. I ratingkriterierne skal der tages tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger af

den risikoreducerende effekt.

2. Instituttet skal fastsætte klare kriterier for justering af ratingklasser, puljer eller tab givet misligholdelse

(LGD)-estimater og, i forbindelse med detaileksponeringer og anerkendte erhvervede detailfordringer, for

fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer med henblik på at afspejle garantiers indvirkning på

beregningen af risikovægtede eksponeringer. Disse kriterier skal opfylde kravene i artikel 171, 172 og

173.

Kriterierne skal være troværdige og intuitive. De skal fokusere på, hvorvidt garantistilleren kan og vil op-

fylde sine forpligtelser i henhold til garantien, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle be-

talinger, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien er

korreleret med låntagerens evne til at indfri gælden, og i hvilket omfang der fortsat vil være en restrisiko i

forhold til låntageren.

3. De krav for garantier, der er beskrevet i denne artikel, gælder også for »single-name«-kreditderivater.

Hvis der er manglende match mellem den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen for det på-

gældende kreditderivat eller den forpligtelse, der afgør, om en kreditbegivenhed er indtrådt, finder krave-

ne i artikel 216, stk. 2, anvendelse. Med hensyn til detaileksponeringer og anerkendte erhvervede fordrin-

ger gælder bestemmelserne i dette stykke for fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer.

Kriterierne skal fokusere på kreditderivatets udbetalingsstruktur og bygge på en konservativ vurdering af

de konsekvenser, denne struktur har for niveauet og tidspunktet af inddrivelserne. Instituttet skal undersø-

ge, hvilke andre former for restrisici der forekommer.

4. Kravene i stk. 1-3 finder ikke anvendelse på garantier, der stilles af institutter, centralregeringer, cen-

tralbanker og erhvervsvirksomheder, som opfylder kravene i artikel 201, stk. 1, litra g), hvis instituttet har

fået tilladelse til at anvende standardmetoden i artikel 148 og 150 for eksponeringer mod sådanne enhe-

der. I så fald anvendes kravene i kapitel 4.

192

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

193

5. For garantier på detaileksponeringer gælder kravene i stk. 1, 2 og 3 også for fordeling af eksponeringer

i ratingklasser eller puljer og for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD).

6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på

hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade, at betingede garantier anerkendes.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 184

Krav til erhvervede fordringer

1. Institutterne skal sikre, at betingelserne i stk. 2-6 opfyldes i forbindelse med kvantificeringen af de risi-

koparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer for erhvervede fordringer.

2. Faciliteten skal struktureres på en sådan måde, at instituttet under alle tænkelige forhold bevarer den

reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning til fordringerne. Så-

fremt låntageren betaler direkte til en sælger eller et administrationsselskab, skal instituttet regelmæssigt

kontrollere, at samtlige betalinger videresendes fuldstændigt og i overensstemmelse med de kontraktmæs-

sige vilkår. Institutterne skal indføre procedurer, som sikrer, at ejendomsretten til fordringer og modtagne

midler er beskyttet mod virkningerne af en konkurs eller en retssag, der kan betyde, at långiveren i længe-

re tid må afholde sig fra at realisere eller disponere over fordringerne eller at overtage kontrollen over de

modtagne midler.

3. Instituttet skal kontrollere både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens og administrations-

selskabets finansielle situation. Følgende krav skal opfyldes:

a) Instituttet skal vurdere korrelationen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og både sælgerens

og administrationsselskabets finansielle situation og opstille interne politikker og procedurer, som

yder tilstrækkelig beskyttelse i tilfælde af uforudsete hændelser, og herunder fastsætte interne risiko-

ratings for hver enkelt sælger og administrationsselskab.

b) Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for vurdering af, hvilke sælgere og

administrationsselskaber der kan anerkendes. Instituttet eller dets befuldmægtigede skal regelmæssigt

foretage undersøgelser af sælgere og administrationsselskaber for at kontrollere, om sælgerens eller

administrationsselskabets indberetninger er nøjagtige, afsløre svig eller operationelle mangler og kon-

trollere kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og administrationsselskabets indsamlingsstrategier og

procedurer. Resultaterne af denne undersøgelse tilsyn skal dokumenteres.

c) Instituttet skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder overtræk; sælge-

rens tidligere restancer, uerholdelige fordringer og nedskrivninger på uerholdelige fordringer; beta-

lingsvilkår og eventuelle modkonti.

d) Instituttet skal fastsætte effektive politikker og procedurer for overordnet overvågning af koncentrati-

oner på enkelte låntagere både inden for og på tværs af puljer af erhvervede fordringer.

e) Instituttet skal sørge for, at administrationsselskabet forsyner det med aktuelle og tilstrækkelig detal-

jerede oplysninger om aldersfordeling og udvanding af fordringer for at sikre overholdelsen af insti-

tuttets anerkendelseskriterier og udlånspolitik for erhvervede fordringer og tilvejebringe et effektivt

middel til overvågning og bekræftelse af sælgerens salgsbetingelser og udvanding.

193

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

194

4. Instituttet skal iværksætte systemer og procedurer til tidlig afdækning af forringelser af sælgerens fi-

nansielle situation og af kvaliteten af erhvervede fordringer og til proaktiv håndtering af nyopståede pro-

blemer. Instituttet skal navnlig have klare og effektive politikker, procedurer og informationssystemer for

at overvåge overtrædelser af klausuler og klare og effektive politikker og procedurer for anlæggelse af

retssager og håndtering af problematiske erhvervede fordringer.

5. Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for kontrollen med erhvervede for-

dringer, kreditter og likvide midler. Der skal navnlig udarbejdes skriftlige interne politikker med fokus på

alle væsentlige elementer af det program, der er fastlagt for køb af fordringer, herunder udlånssatser, an-

erkendt sikkerhedsstillelse, nødvendig dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af kontan-

tindbetalinger. Disse elementer skal fastlægges under passende hensyntagen til alle relevante og væsentli-

ge faktorer, herunder sælgerens og administrationsselskabets finansielle situation, risikokoncentrationer

og udviklingen i kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag, og interne systemer

skal sikre, at der kun ydes lån, når der foreligger specificerede sikkerheder og dokumentation.

6. Instituttet skal indføre en effektiv intern metode til vurdering af, om alle dets interne politikker og pro-

cedurer overholdes. Denne metode skal omfatte regelmæssig kontrol af alle kritiske faser i instituttets pro-

gram for køb af fordringer, kontrol af funktionsadskillelsen mellem for det første vurderingen af sælgeren

og administrationsselskabet og vurderingen af låntageren og for det andet vurderingen af sælgeren og ad-

ministrationsselskabet og den eksterne kontrol af sælgeren og administrationsselskabet samt evaluering af

»backoffice«-transaktioner med særlig fokus på kvalifikationer, erfaringer, personaleantal og tilhørende

automatiserede systemer.

Underafdeling 3

Validering af interne estimater

Artikel 185

Validering af interne estimater

Institutterne skal opfylde følgende krav, når de validerer deres interne estimater:

a) Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af nøjagtigheden og konsistensen af ratingsy-

stemer, procedurer og estimering af alle relevante risikoparametre. Den interne validering skal gøre

det muligt for instituttet at foretage en konsistent og meningsfuld vurdering af resultaterne af interne

ratingsystemer og risikoestimeringssystemer.

b) Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske misligholdelsesrater med sandsynlighed for

misligholdelse (PD)-estimater for hver ratingklasse, og såfremt de faktiske misligholdelsesrater ligger

uden for de rammer, der er fastlagt for denne ratingklasse, skal institutterne iværksætte en nærmere

undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet mis-

ligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal foretage en tilsvarende undersøgelse vedrørende

disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i ti-

den som muligt. Instituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenlig-

ninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.

c) Institutterne skal også inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenlig-

ninger med relevante eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for

porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Institutternes interne

vurderinger af deres ratingsystemers funktion skal baseres på den længst mulige periode.

d) De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over

tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel datakilder som relevante perio-

der) skal dokumenteres.

194

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

195

e) Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer for situationer, hvor de faktiske værdier

for sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), konverteringsfaktorer

og samlede tab, hvor forventede tab anvendes, afviger så meget fra de forventede værdier, at det ska-

ber usikkerhed om gyldigheden af disse estimater. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunktur-

forholdene og lignende systematiske udsving i de faktiske misligholdelsesrater. Hvis de faktiske vær-

dier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal institutterne opjustere estimaterne i lyset af

deres misligholdelses- og tabserfaring.

Underafdeling 4

Krav i forbindelse med aktieeksponeringer i henhold til metoden med interne modeller

Artikel 186

Kapitalgrundlagskrav og risikokvantificering

Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav skal institutterne opfylde følgende standarder:

a) Estimatet af det potentielle tab skal være robust over for negative markedsændringer, der kan påvirke

den langsigtede risikoprofil for instituttets specifikke aktiebesiddelser. De data, der anvendes for at

vise fordelingen af afkast, skal dække den længste analyseperiode, for hvilken der foreligger data, og

være egnede til opstilling af risikoprofilen for instituttets specifikke aktieeksponeringer. De anvendte

data skal være tilstrækkelige til at tilvejebringe konservative, statistisk pålidelige og robuste tabsesti-

mater, der ikke udelukkende er baseret på subjektive eller skønsmæssige hensyn. Det pågældende

chok skal resultere i et konservativt skøn over potentielle tab i løbet af den relevante langsigtede mar-

keds- eller konjunkturcyklus. Instituttet skal kombinere empiriske analyser af de foreliggende data

med justeringer baseret på en række forskellige faktorer for at opnå modeloutput, der er tilstrækkelig

realistiske og konservative. Institutter, der opstiller »Value at Risk«-modeller (VaR-modeller) til vur-

dering af potentielle kvartalstab, kan benytte kvartalsdata eller konvertere data, der dækker en kortere

tidshorisont, til tilsvarende kvartalsdata ved hjælp af en analytisk hensigtsmæssig metode, der bygger

på empirisk dokumentation og på en veludviklet og dokumenteret idéproces og analyse. En sådan

fremgangsmåde skal anvendes konservativt og konsistent over tid. Hvis mængden af relevante data er

begrænset, skal instituttet tillægge passende forsigtighedsmargener.

b) De anvendte modeller skal tage tilstrækkeligt hensyn til alle væsentlige risici, der er forbundet med

aktieafkast, herunder både de generelle markedsrisici og de specifikke risici, der knytter sig til insti-

tuttets aktieportefølje. De interne modeller skal på passende vis belyse historiske prisudsving, kalku-

lere med potentielle koncentrationer udtrykt i størrelse og ændringer i deres sammensætning og være

robuste over for negative markedsforhold. Den population af risikoeksponeringer, som er repræsente-

ret i de data, der benyttes ved vurderingen, skal svare nøje til eller i det mindste være sammenligneli-

ge med de risici, der er forbundet med instituttets aktieeksponeringer.

c) Den interne model skal være tilpasset instituttets aktieporteføljes risikoprofil og kompleksitet. Når et

institut besidder en større beholdning, hvis værdi er særdeles ikke-lineær, skal de interne modeller

være udformet, så de tager tilstrækkelig højde for de risici, der er forbundet med sådanne instrumen-

ter.

d) Kortlægning af individuelle positioner skal indarbejdes i tilnærmede værdier, markedsindekser og ri-

sikofaktorer på en troværdig, intuitiv og velfungerende måde.

e) Institutterne skal godtgøre ved hjælp af empiriske analyser, at risikofaktorerne er hensigtsmæssige, og

at de dækker såvel generelle som specifikke risici.

f) Estimater af aktieeksponeringers afkastvolatilitet skal baseres på relevante og foreliggende data, op-

lysninger og metoder. Der skal benyttes uafhængigt kontrollerede interne data eller data fra eksterne

kilder, herunder fælles data.

195

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

196

g) Der skal iværksættes et stringent og omfattende stresstestprogram.

Artikel 187

Risikostyringsprocedure og kontrolmekanismer

Med hensyn til udvikling og anvendelse af interne modeller til fastlæggelse af kapitalgrundlagskrav skal

institutterne iværksætte politikker, procedurer og kontrolmekanismer, som sikrer modellens og modelle-

ringsprocessens integritet. I tilknytning til disse politikker, procedurer og kontrolmekanismer skal der

træffes følgende foranstaltninger:

a) fuldstændig integrering af den interne model i instituttets overordnede ledelsesinformationssystemer

og i styringen af den aktieportefølje, der ikke indgår i handelsbeholdningen. De interne modeller skal

integreres fuldt ud i instituttets risikostyringsinfrastruktur, især hvis de anvendes til måling og vurde-

ring af aktieporteføljens resultater, herunder de risikojusterede resultater, overførsel af økonomisk ka-

pital til aktieeksponeringer og vurdering af den overordnede kapitaldækning og forvaltningen af inve-

steringer

b) fastlagte ledelsessystemer, procedurer og kontrolforanstaltninger til sikring af regelmæssig og uaf-

hængig gennemgang af alle elementer af den interne modelleringsproces, herunder godkendelse af

modelændringer, analyse af modelinput og gennemgang af modelresultater, f.eks. ved direkte kontrol

af risikoopgørelser. Disse gennemgange skal sigte mod at vurdere, om modelinput og -resultater er

nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige, og fokusere på både at afdække og begrænse potentielle

fejl, der skyldes kendte svagheder, og at finde frem til ukendte svagheder ved modellen. Gennemgan-

gene kan iværksættes af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig ekstern tredjepart

c) passende systemer og procedurer til overvågning af investeringsgrænser og risici for aktieeksponerin-

ger

d) de enheder, der er ansvarlige for modellens udformning og anvendelse, skal være funktionelt uafhæn-

gige af de enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af de individuelle investeringer

e) de parter, der er ansvarlige for bestemte aspekter af modelleringsprocessen, skal have de fornødne

kvalifikationer. Ledelsen skal afsætte tilstrækkeligt kvalificerede og kompetente medarbejdere til mo-

delarbejdet.

Artikel 188

Validering og dokumentation

Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af deres interne modellers og modelleringsproces-

sers nøjagtighed og konsistens. Alle væsentlige elementer af de interne modeller samt modelleringspro-

cessen og valideringen skal dokumenteres.

Valideringen af og dokumentationen for institutternes interne modeller og modelleringsprocesser skal op-

fylde følgende krav:

a) Institutterne skal anvende intern validering med henblik på at foretage en konsistent og meningsfuld

vurdering af resultaterne af deres interne modeller og processer.

b) De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over

tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data, såvel datakilder som relevante perio-

der, skal dokumenteres.

c) Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske aktieafkast, beregnet ud fra realiserede og ik-

kerealiserede fortjenester og tab, med de modelberegnede estimater. Disse sammenligninger skal ba-

seres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Instituttet skal dokumentere de

metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal

ajourføres mindst én gang om året.

196

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

197

d) Institutterne skal inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenlignin-

ger med eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, op-

dateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Institutternes interne vurderinger af

deres modellers resultater skal baseres på den længst mulige periode.

e) Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer for håndtering af situationer, hvor sam-

menligningen af de faktiske aktieafkast med modelestimaterne skaber usikkerhed om gyldigheden af

estimaterne eller af modellerne som sådan. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforhol-

dene og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle justeringer af interne modeller, der foreta-

ges som følge af modelgennemgange, skal dokumenteres og stemme overens med instituttets ret-

ningslinjer for modelgennemgange.

f) Den interne model og modelleringsprocessen skal dokumenteres, og der skal oplyses om, hvilke op-

gaver deltagerne i modelleringsarbejdet, modelgodkendelse og modelgennemgang varetager.

Underafdeling 5

Intern ledelse og kontrol

Artikel 189

Selskabsledelse

1. Alle væsentlige aspekter af rating- og estimeringsprocesserne skal godkendes af instituttets ledelsesor-

gan eller et særligt udvalg herunder og af den øverste ledelse. Disse parter skal have en generel forståelse

af instituttets ratingsystemer og et mere indgående kendskab til de ledelsesrapporter, der knytter sig hertil.

2. Den øverste ledelse skal opfylde følgende krav:

a) Den skal underrette ledelsesorganet eller et særligt udvalg herunder om væsentlige ændringer eller

afvigelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning på instituttets ratingsy-

stemers funktion.

b) Den skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion.

c) Den skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer korrekt.

Kreditrisikokontrolenhederne skal holde den øverste ledelse orienteret om resultaterne af ratingprocessen,

områder, hvor der er behov for forbedringer, og resultatet af bestræbelser på at udbedre tidligere konstate-

rede mangler.

3. En intern rating-baseret analyse af instituttets kreditrisikoprofil skal udgøre et centralt element i ledel-

sesrapporterne til disse parter. Rapporterne skal som et minimum omhandle risikoprofiler for de enkelte

ratingklasser, forskydninger mellem grupper, estimering af de relevante parametre for hver ratingklasse

og sammenligning af faktiske misligholdelsesrater og, i det omfang egne estimater anvendes, af faktiske

tab givet misligholdelse (LGD) og faktiske konverteringsfaktorer med de forventede værdier samt stres-

stestresultater. Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke oplysninger der er tale om, hvor vigtige

de er, og hvilken status modtageren har.

Artikel 190

Kreditrisikokontrol

1. Kreditrisikokontrolenheden skal arbejde uafhængigt af personalefunktionen og ledelsesfunktionen, som

har ansvaret for at initiere eller forny eksponeringer, og den skal rapportere direkte til den øverste ledelse.

Enheden skal udforme eller udvælge, implementere og føre tilsyn med ratingsystemer og kontrollere de-

res resultater. Enheden skal regelmæssigt udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemernes output.

197

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

198

2. Kreditrisikokontrolenhedens eller -enhedernes ansvarsområder er:

a) undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer

b) udarbejdelse og analyse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer

c) iværksættelse af procedurer med henblik på at kontrollere, at definitioner af ratingklasser og puljer

anvendes på samme måde i alle afdelinger og geografiske områder

d) gennemgang af ratingprocessen og dokumentering af eventuelle ændringer heraf, herunder årsagerne

til disse ændringer

e) gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er egnede til forudsigelse af

risici. Ændringer af ratingprocessen, af kriterier eller af individuelle ratingparametre skal dokumente-

res og registreres

f) aktiv deltagelse i udformningen eller udvælgelsen, implementeringen og valideringen af de modeller,

der anvendes i ratingprocessen

g) kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes i ratingprocessen

h) løbende gennemgang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

3. Institutter, der anvender fælles data i overensstemmelse med artikel 179, stk. 2, kan outsource følgende

opgaver:

a) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer

b) udarbejdelse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer

c) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere,

om de stadig er egnede til forudsigelse af risici

d) dokumentering af ændringer af ratingprocessen, kriterier eller individuelle ratingparametre

e) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende løbende gennemgang og ændring af de modeller, der an-

vendes i ratingprocessen.

4. Institutter, der anvender bestemmelserne i stk. 3, skal sørge for, at de kompetente myndigheder har ad-

gang til alle relevante oplysninger fra tredjemand, som er nødvendige for at undersøge, om kravene er

opfyldt, og at de kompetente myndigheder kan foretage de samme undersøgelser på stedet, som iværksæt-

tes inden for instituttet.

Artikel 191

Intern revision

Den interne revisionsafdeling eller en tilsvarende uafhængig revisionsinstans skal mindst én gang om året

gennemgå instituttets ratingsystemer og anvendelse heraf, herunder anvendelse i kreditfunktionen samt

estimeringen af sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), forventede tab

og konverteringsfaktorer. Gennemgangen skal bl.a. afdække, om samtlige krav er opfyldt.

KAPITEL 4

Kreditrisikoreduktion

Afdeling 1

Definitioner og generelle krav

Artikel 192

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

1) »långivende institut«: det institut, der har den pågældende eksponering

198

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

199

2) »sikret udlånstransaktion«: alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for hvilken der

stilles sikkerhed, og hvor det ikke bestemmes, at instituttet har ret til at modtage margenbetalinger

mindst én gang daglig

3) »kapitalmarkedstransaktion«: alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for hvilken

der stilles sikkerhed, og hvor det bestemmes, at instituttet har ret til at modtage margenbetalinger

mindst én gang daglig

4) »underliggende CIU«: en CIU, i hvis aktier eller andele en anden CIU har investeret.

Artikel 193

Principper for anerkendelse af virkningen af teknikker til kreditrisikoreduktion

1. En eksponering, med hensyn til hvilken et institut opnår kreditrisikoreduktion, må ikke medføre en hø-

jere risikovægtet eksponering eller et højere forventet tab end en i øvrigt identisk eksponering, med hen-

syn til hvilken et institut ikke har nogen kreditrisikoreduktion.

2. Hvis størrelsen af den risikovægtede eksponering allerede tager højde for kreditrisikoafdækning efter

kapitel 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, tager instituttet ikke højde for denne kreditrisikoafdækning

ved beregningerne efter dette kapitel.

3. Hvis bestemmelserne i afdeling 2 og 3 er opfyldt, kan institutter ændre beregningen af størrelsen af de

risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden og beregningen af størrelsen af de risikovægtede eks-

poneringer og forventede tab efter IRB-metoden i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling 4, 5

og 6.

4. Institutter behandler kontantbeløb, værdipapirer eller råvarer, der købes, lånes eller modtages i forbin-

delse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer og råva-

rer, som sikkerhed.

5. Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og der er

tale om mere end én type kreditrisikoreduktion for en enkelt eksponering, træffer det følgende to foran-

staltninger:

a) opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige typer værktøjer til kreditrisikoreduktion

b) beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i overens-

stemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.

6. Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og der er

tale om en enkelt eksponering med kreditrisikoafdækning fra samme udbyder, og nævnte kreditrisikoaf-

dækning har forskellige løbetider, træffer det følgende to foranstaltninger:

a) opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige værktøjer til kreditrisikoreduktion

b) beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i overens-

stemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.

Artikel 194

Principper for anerkendelse af teknikker til kreditrisikoreduktion

1. Den teknik, der anvendes til at yde kreditrisikoafdækning, samt de foranstaltninger og skridt, der tages,

og de procedurer og politikker, der implementeres af det långivende institut, skal være af en sådan karak-

ter, at de resulterer i kreditrisikoafdækningsarrangementer, der har retskraft og kan fuldbyrdes i alle de

relevante retsområder.

199

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

200

Det långivende institut skal på den kompetente myndigheds anmodning forelægge den seneste udgave af

den eller de uafhængige, skriftlige og begrundede juridiske udtalelser, som det har anvendt til at fastlæg-

ge, om dets kreditrisikoafdækningsarrangement eller -arrangementer opfylder betingelsen i første afsnit.

2. Det långivende institut tager alle nødvendige skridt til at sikre, at et kreditrisikoafdækningsarrangement

er effektivt, og til at reducere de risici, der er relateret til dette arrangement.

3. Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoafdækning i beregningen af virkningen af en

kreditrisikoreduktion, hvis de aktivposter, hvorfra risikoafdækningen hidrører, opfylder begge følgende

betingelser:.

a) De er optaget på listen over de relevante anerkendte aktiver i artikel 197-200, alt efter hvad der er

relevant

b) De er tilstrækkelig likvide, og deres værdi over tid er tilstrækkelig stabil til at yde passende vished for

den tilvejebragte kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne

de risikovægtede værdier af eksponeringer, og til graden af tilladt anerkendelse.

4. Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoafdækning i beregningen af virkningen af en

kreditrisikoreduktion, hvis det långivende institut har ret til rettidigt at realisere eller beholde de aktivpo-

ster, hvorfra risikoafdækningen hidrører, i tilfælde af låntagerens eller i givet fald depotforvalterens mis-

ligholdelse, insolvens eller konkurs eller en anden kreditbegivenhed, der er beskrevet i transaktionsdoku-

mentationen. Graden af korrelation mellem værdien af de aktivposter, der lægges til grund for risikoaf-

dækningen, og låntagerens kreditværdighed må ikke være for stor.

5. Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anerkendes udbyderen af afdækningen kun som

udbyder af afdækning, hvis den pågældende er optaget på listen over anerkendte udbydere af afdækning i

artikel 201 eller i givet fald 202.

6. Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anerkendes afdækningsarrangement kun som af-

dækningsarrangement, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

a) det er optaget på listen over anerkendte afdækningsarrangementer i artikel 203 og artikel 204, stk. 1

b) det har retskraft og kan fuldbyrdes i de relevante retsområder og yder passende vished for den opnåe-

de kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne størrelsen af

de risikovægtede eksponeringer, og graden af tilladt anerkendelse

c) udbyderen af afdækningen opfylder kriterierne i stk. 5.

7. Kreditrisikoafdækning skal opfylde de respektive krav i afdeling 3.

8. Instituttet skal over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, at det benytter hensigtsmæssige

risikostyringsprocedurer til sikring mod risici, som instituttet kan blive eksponeret for, gennem anvendel-

se af metoder til kreditrisikoreduktion.

9. Uanset om der er taget højde for kreditrisikoreduktion ved beregningen af de risikovægtede ekspone-

ringer og eventuelt forventede tab, skal institutterne fortsat foretage en fuldstændig risikovurdering af den

underliggende eksponering og over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, opfyldelsen af dette

krav. I forbindelse med genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer

eller råvarer betragtes den underliggende eksponering med henblik på dette stykke kun som eksponerin-

gens nettobeløb.

10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere hvilke

aktivposter der er tilstrækkeligt likvide, og hvornår aktivernes værdi kan anses for tilstrækkeligt stabil

med henblik på stk. 3

200

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

201

EBA disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september

2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Afdeling 2

Anerkendte former for kreditrisikoreduktion

Underafdeling 1

Finansieret kreditrisikoafdækning

Artikel 195

Balanceført netting

Et institut kan anvende balanceført netting af gensidige krav mellem instituttet og dets modpart som en

anerkendt form for kreditrisikoreduktion.

Uden at dette berører artikel 196, er det kun den gensidige likviditetssaldo mellem instituttet og modpar-

ten, der kan anerkendes. Institutter kan kun ændre størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og i givet

fald de forventede tab for udlån og indskud, som de selv har modtaget, og som er genstand for en aftale

om balanceført netting.

Artikel 196

Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind-

eller udlån i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner

Institutter, der vælger at bruge den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i arti-

kel 223, kan tage højde for virkningerne af bilaterale nettingaftaler, der dækker genkøbstransaktioner,

transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransakti-

oner med en tredjepart. Uden at dette berører artikel 299, skal den sikkerhed, der stilles, og de værdipapi-

rer eller råvarer, der lånes i forbindelse med sådanne aftaler eller transaktioner, overholde de krav for an-

erkendelse af sikkerhed, der er fastsat i artikel 197 og 198.

Artikel 197

Anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder

1. Institutterne kan anvende følgende poster som anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle fremgangs-

måder og metoder:

a) indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter placeret i det långivende institut

b) gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker, og for hvilke der foreligger

en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI eller et eksportkreditagentur, som er anerkendt med henblik

på kapitel 2, og som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 4 eller derover i henhold til reglerne i ka-

pitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker

c) gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering udar-

bejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i

kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter

201

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

202

d) gældsinstrumenter, der er udstedt af andre enheder, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering

udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til regle-

rne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber

e) gældsinstrumenter, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som

EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægt-

ning af kortfristede eksponeringer

f) aktier eller konvertible obligationer, der indgår i et hovedindeks

g) guld

h) securitiseringspositioner, der ikke er gensecuritiseringspositioner, for hvilke der foreligger en ekstern

kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i

henhold til reglerne i kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 3, om risikovægtning af securitiseringseks-

poneringer.

2. Med henblik på stk. 1, litra b), omfatter »gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller

centralbanker« følgende:

a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som behandles som eks-

poneringer mod centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 115, stk. 2

b) gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod

centralregeringer i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4

c) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0

% i henhold til artikel 117, stk. 2

d) gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 %

i henhold til artikel 118.

3. Med henblik på stk. 1, litra c), omfatter »gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter« følgende:

a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, bortset fra de i stk. 2, litra

a), omhandlede gældsinstrumenter

b) gældsinstrumenter, som er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer i over-

ensstemmelse med artikel 116, stk. 1 og 2

c) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der ikke tillægges en risikovægt

på 0 % i henhold til artikel 117, stk. 2.

4. Institutterne kan anvende gældsinstrumenter, der er udstedt af andre institutter, og for hvilke der ikke

foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som anerkendt sikkerhed, hvis disse gældsinstrumen-

ter opfylder alle følgende kriterier:

a) De er noteret på en anerkendt børs.

b) De opfylder betingelserne for ikkeefterstillet gæld.

c) Alle andre ratede værdipapirer med samme rang, som instituttet har udstedt, har en kreditvurdering

udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til regle-

rne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter eller kortfristede eksponeringer.

d) Det långivende institut er ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at disse gældsinstrumenter

bør tildeles en lavere kreditvurdering end den, der er anført i litra c).

e) Instrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig med henblik herpå.

5. Institutterne kan anvende andele eller aktier i CIU'er som anerkendt sikkerhed, hvis alle nedenstående

betingelser er opfyldt:

a) Andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer.

b) CIU'erne begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 2.

c) CIU'erne opfylder betingelserne i artikel 132, stk. 3.

202

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

203

Hvis en CIU investerer i aktier eller andele i en anden CIU, finder betingelserne i første afsnit, litra a), b)

og c), ligeledes anvendelse på sådanne eventuelle underliggende CIU'er.

Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at ande-

le eller aktier i denne virksomhed ikke kan anerkendes som sikkerhed.

6. Hvis en CIU («den oprindelige CIU«) eller eventuelle underliggende CIU'er ikke begrænser sig til at

investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 4, kan institutterne med henblik på stk. 5

anvende andele eller aktier i denne CIU som sikkerhed med et beløb svarende til værdien af de anerken-

dte aktiver, som besiddes af CIU'en, idet det forudsættes, at denne CIU eller eventuelle underliggende

CIU'er har investeret i ikkeanerkendte aktiver i det størst mulige omfang, der er tilladt i henhold til deres

respektive mandater.

Hvis en underliggende CIU selv har underliggende CIU'er, kan institutterne anvende andele eller aktier i

den oprindelige CIU som anerkendt sikkerhed, under forudsætning af at de anvender metoden i første af-

snit.

I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventua-

lforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:

a) De beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver.

b) Hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte

beløb fra den samlede værdi af de anerkendte aktiver.

7. Hvis der i relation til stk. 1, litra b)-e), for et instrument foreligger to kreditvurderinger fra ECAI'er,

skal institutterne lægge den mindst fordelagtige vurdering til grund. Hvis der for et instrument foreligger

mere end to kreditvurderinger fra ECAI'er, skal institutterne lægge de to mest fordelagtige vurderinger til

grund. Hvis de to mest fordelagtige kreditvurderinger er forskellige, skal institutterne lægge den mindst

fordelagtige af disse to vurderinger til grund.

8. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere

følgende:

a) de hovedindekser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra f), artikel 198, stk. 1, litra a),

artikel 224 stk. 1 og 4, og artikel 299, stk. 2, litra e)

b) de anerkendte børser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, litra a), artikel 198, stk. 1, litra

a), artikel 224, stk. 1 og 4, artikel 299, stk. 2, litra e), artikel 400, stk. 2, litra k), artikel 416, stk. 3,

litra e), artikel 428, stk. 1, litra c), og i bilag III, punkt 12 i overensstemmelse med betingelserne i

artikel 4, stk. 1, nr. 72).

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest

den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige

tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 198

Anden anerkendt sikkerhed i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder

1. Ud over den sikkerhed, der er beskrevet i artikel 197, kan et institut, hvis det anvender den udbyggede

metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, anvende følgende poster som anerkendt

sikkerhed:

203

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

204

a) aktier eller konvertible obligationer, der ikke indgår i et hovedindeks, men handles på en anerkendt

børs

b) andele eller aktier i en CIU, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

i) andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer

ii) CIU'en begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til artikel 197,

stk. 1 og 4, og i de poster, der er nævnt i litra a) i dette afsnit.

Hvis en CIU investerer i andele eller aktier i en anden CIU, finder betingelserne i litra a) og b) ligeledes

anvendelse på sådanne underliggende CIU'er.

Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at ande-

le eller aktier i denne CIU ikke kan anerkendes som sikkerhed.

2. Hvis en CIU eller eventuelle underliggende CIU'er ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter,

der anerkendes i henhold til artikel 197, stk. 1 og 4, eller de poster, der er omhandlet i stk. 1, litra a), kan

institutterne anvende andele eller aktier i denne CIU som sikkerhed med et beløb svarende til værdien af

de anerkendte aktiver, som befinder sig i CIU'en, idet det forudsættes, at denne CIU eller eventuelle un-

derliggende CIU'er har investeret i ikkeanerkendte aktiver i det størst mulige omfang, der er tilladt i hen-

hold til deres respektive mandater.

I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventua-

lforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:

a) de beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver

b) hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte

beløb fra den samlede værdi af de anerkendte aktiver.

Artikel 199

Anden anerkendt sikkerhed efter IRB-metoden

1. Ud over den i artikel 197 og 198 omhandlede sikkerhed kan institutter, som beregner størrelsen af risi-

kovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, også anvende følgende former for sikker-

hed:

a) sikkerhed i fast ejendom i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4

b) fordringer i overensstemmelse med stk. 5

c) anden fysisk sikkerhed i overensstemmelse med stk. 6 og 8

d) leje i overensstemmelse med stk. 7.

2. Medmindre andet følger af artikel 124, stk. 2, kan institutterne anvende fast ejendom til beboelse, som

er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller af den begunstigede ejer i tilfælde af personlige inve-

steringsselskaber, og erhvervsejendomme, dvs. kontor- og andre forretningsejendomme, som anerkendt

sikkerhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagerens kreditværdighed. Når insti-

tutter i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra

situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens

betalingsevne.

b) Risikoen ved låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom

eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden

vis, og indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pen-

gestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.

204

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

205

3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til

beboelse i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort be-

læg for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for fast ejendom til beboelse i nævnte med-

lemsstat med tabsprocenter, der er ikke overskrider følgende grænser:

a) Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse op til 80 % af markedsværdien

eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, må ikke overstige 0,3 % af de udestående

lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse inden for et givet år.

b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse må ikke overstige 0,5 % af de ude-

stående lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse inden for et givet år.

Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne

ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterføl-

gende år.

4. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår erhvervsejendomme i en medlemsstat, hvis de

kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer et veludvik-

let og veletableret marked for erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke

overskrider følgende grænser:

a) Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til 50 % af markedsværdien eller 60

% af belåningsværdien må ikke overstige 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejen-

dom inden for et givet år.

b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom må ikke overstige 0,5 % af de udestående

lån med sikkerhed i erhvervsejendom inden for et givet år.

Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne

ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterføl-

gende år.

5. Institutterne kan anvende fordringer i tilknytning til en handelstransaktion eller transaktioner med en

oprindelig løbetid på et år eller derunder som anerkendt sikkerhed. Fordringer vedrørende securitiserin-

ger, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilsluttede parter, anerkendes ikke.

6. De kompetente myndigheder tillader et institut at anvende fysisk sikkerhed af en anden type end den,

der er anført i stk. 2, 3 og 4, som anerkendt sikkerhed, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) Der findes likvide markeder, således som det fremgår af hyppige transaktioner under hensyntagen til

aktivtypen, hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhedsstillelse. Institutterne

vurderer denne betingelse regelmæssigt, og hvis data tyder på væsentlige ændringer på markedet.

b) Der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markedspriser for sikkerheden. Institutterne kan

betragte markedspriserne som velfunderede, hvis de stammer fra pålidelige informationskilder, f.eks.

offentlige indekser, og afspejler transaktionernes pris under normale forhold. Institutterne kan betrag-

te markedspriserne som offentligt tilgængelige, hvis priserne offentliggøres, er let tilgængelige og

foreligger regelmæssigt uden urimelige administrative eller finansielle byrder til følge.

c) Instituttet analyserer markedspriserne, den tid og de omkostninger, der er forbundet med at realisere

sikkerheden, og indtægterne fra sikkerheden.

d) Instituttet påviser, at indtægterne fra sikkerhed ikke er til under 70 % af sikkerhedens værdi i mere

end 10 % af alle realiseringer for en given type sikkerhed. Hvis der er væsentlig volatilitet i markeds-

priserne, godtgør instituttet til de kompetente myndigheders tilfredshed, at dets vurdering af sikkerhe-

den er tilstrækkeligt konservativ.

205

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

206

Institutterne skal dokumentere, at betingelserne i første afsnit, litra a)-d), og betingelserne i artikel 210 er

opfyldt.

7. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 230, stk. 2, kan eksponeringer i forbindelse med transaktio-

ner, hvor et institut udlejer et formuegode til tredjemand, forudsat at kravene i artikel 211 er opfyldt, be-

handles på samme måde som lån med sikkerhed i den type formuegode, der udlejes.

8. EBA offentliggør en liste over de typer fysisk sikkerhed, som institutter har fået lov af deres kompeten-

te myndighed til at bruge i overensstemmelse med stk. 6.

Artikel 200

Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning

Institutterne kan anvende følgende andre former for finansieret kreditrisikoafdækning som anerkendt sik-

kerhed:

a) indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter, som er placeret i et tredjepartsinstitut, uden at

der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende institut

b) livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut

c) instrumenter, som er udstedt af et tredjepartsinstitut, og som på anmodning købes tilbage af dette in-

stitut.

Underafdeling 2

Ufinansieret kreditrisikoafdækning

Artikel 201

Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med alle metoder

1. Institutterne kan anvende følgende parter som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdæk-

ning:

a) centralregeringer og centralbanker

b) regionale og lokale myndigheder

c) multilaterale udviklingsbanker

d) internationale organisationer, såfremt eksponeringer mod disse tillægges en risikovægt på 0 % efter

artikel 112

e) offentlige enheder, såfremt fordringer på disse behandles efter artikel 117

f) institutter og finansieringsinstitutter, for hvilke eksponeringer mod finansieringsinstitutter behandles

som eksponeringer mod institutterne i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5

g) andre selskaber, herunder instituttets moderselskab, datterselskaber og tilknyttede selskaber, hvis en

af følgende betingelser er opfyldt:

i) disse andre selskaber har en kreditvurdering fra et ECAI

ii) disse andre selskaber har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner størrelsen af de risiko-

vægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt

ECAI og er omfattet af en intern rating udarbejdet af instituttet

h) centrale modparter.

2. Hvis institutterne beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-

metoden, skal der, for at en garantistiller kan anerkendes som udbyder af ufinansieret kreditrisikoafdæk-

ning, foreligge en intern rating udarbejdet af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel

3, afdeling 6.

206

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

207

De kompetente myndigheder offentliggør og ajourfører listen over de finansielle institutter, der er aner-

kendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning, jf. stk. 1, litra f), eller de vejledende kriterier for at

identificere sådanne anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning sammen med en beskri-

velse af de gældende tilsynsmæssige krav og deler deres liste med andre kompetente myndigheder i over-

ensstemmelse med artikel 117 i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 202

Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med IRB-metoden med ret til at an-

vende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3

Et institut kan anvende institutter, forsikrings- og genforsikringsselskaber og eksportkreditagenturer, der

opfylder alle følgende betingelser, som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning med

ret til at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3:

a) de har tilstrækkelig erfaring med ydelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning

b) de er omfattet af regler svarende til dem, der er fastsat i denne forordning, eller var på tidspunktet for

kreditrisikoafdækningen omfattet af en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, som EBA har henført

til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af erhvervs-

eksponeringer

c) de havde en intern rating på tidspunktet for ydelsen af kreditrisikodækningen eller i en periode deref-

ter, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til kreditkvali-

tetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod sel-

skaber

d) de har en intern rating, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyt-

tet til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af ekspo-

neringer mod selskaber.

Kreditrisikodækning, der ydes af eksportkreditagenturer, er med henblik på denne artikel ikke omfattet af

en eksplicit regaranti fra en centralregering.

Artikel 203

Anvendelse af garantier som ufinansieret kreditrisikoafdækning

Institutterne kan anvende garantier som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning.

Underafdeling 3

Derivattyper

Artikel 204

Anerkendte typer kreditderivater

1. Institutterne kan anvende følgende typer kreditderivater og instrumenter, der består af sådanne kredit-

derivater eller i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning:

a) »credit default swaps«

b) »total return swaps«

c) »credit linked notes« med det indbetalte beløb.

Hvis et institut køber kreditafdækning i form af en »total return swap« og registrerer de modtagne netto-

betalinger fra dette instrument som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det

207

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

208

aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse dagsværdien eller ved tillæg til reserver, kan nævnte kre-

ditafdækning ikke anerkendes.

2. Hvis et institut benytter et kreditderivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges over på

handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at kreditrisikoafdækningen kan anerken-

des med henblik på dette kapitel.

Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er op-

fyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 til beregning af størrelsen af de risikovægtede ekspo-

neringer og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning.

Afdeling 3

Krav

Underafdeling 1

Finansieret kreditrisikoafdækning

Artikel 205

Krav til balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede rammeaftaler om netting

Balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede rammeaftaler om nettinganerkendes som

kreditrisikoreduktion, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) Aftalerne har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af en mod-

parts insolvens eller konkurs.

b) Institutterne kan til enhver tid identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af aftalerne.

c) Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de risici, der er forbundet med kreditrisikoafdæknin-

gens ophør.

d) Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de relevante eksponeringer på nettobasis.

Artikel 206

Krav til rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlån-

stransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner

Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner, eller indlåns- eller udlånstransaktioner i

værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner, anerkendes som kreditrisikoreduktion,

hvis sikkerheden i henhold til disse aftaler opfylder alle de krav, der er fastsat i artikel 207, stk. 2-4, og

alle følgende betingelser er opfyldt:

a) De har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens in-

solvens eller konkurs.

b) De giver den part, der ikke misligholder aftalen, ret til i tide at afslutte og lukke alle transaktioner i

henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens konkurs eller insol-

vens.

c) De giver mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes i henhold til en aftale,

således at den ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb.

Artikel 207

Krav til finansiel sikkerhed

208

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

209

1. Finansiel sikkerhed og guld anerkendes som sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og me-

toder, hvis alle kravene i stk. 2-4 er opfyldt.

2. Låntagers kreditværdighed og værdien af sikkerheden må ikke have nogen væsentlig positiv korrelati-

on. Hvis værdien af sikkerheden reduceres væsentligt, indebærer dette ikke i sig selv, at låntagerens kre-

ditværdighed er væsentlig forringet. Hvis låntagerens kreditværdighed bliver kritisk, indebærer dette ikke

i sig selv at sikkerhedens værdi er væsentlig forringet.

Værdipapirer udstedt af låntageren eller et tilknyttet selskab i koncernen anerkendes ikke som sikkerhed.

Ikke desto mindre anerkendes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer,

som låntageren selv har udstedt, og som falder ind under bestemmelserne i artikel 129, som sikkerhed, når

de stilles som sikkerhed for en genkøbstransaktion, forudsat at de opfylder betingelsen i første afsnit.

3. Institutterne skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til fuldbyrdel-

se af aftalerne om sikkerhedsstillelse i henhold til den lovgivning, der gælder for deres interesse i sikker-

heden, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne fuldbyrdelse.

Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af afta-

lerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder. Denne gennemgang skal foretages på ny, når det

er nødvendigt for at sikre den fortsatte fuldbyrdelse.

4. Institutterne skal opfylde alle følgende operationelle krav:

a) De skal dokumentere aftalerne om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og solid pro-

cedure for rettidig realisering af sikkerheden.

b) De skal anvende solide procedurer og processer til at begrænse risikoen ved brug af sikkerhedsstillel-

se, herunder risici som følge af mangelfuld eller reduceret kreditrisikoafdækning, værdiansættelsesri-

cisi, risici i forbindelse med kreditrisikoafdækningens ophør, koncentrationsrisici, der skyldes brugen

af sikkerhedsstillelse, og interaktion med instituttets samlede risikoprofil.

c) De skal have en dokumenteret politik og praksis vedrørende de typer og størrelser af sikkerhed, der

accepteres.

d) De skal beregne markedsværdien af sikkerheden og foretage værdiansættelse mindst én gang hvert

halve år, og hver gang de har grund til at tro, at sikkerhedens markedsværdi er faldet betragteligt.

e) Når sikkerheden opbevares af tredjemand, skal de træffe rimelige forholdsregler med henblik på at

sikre, at den pågældende tredjemand holder sikkerheden adskilt fra sine egne aktiver.

f) De skal sikre, at de afsætter tilstrækkelige ressourcer, således at margenaftaler med OTC-derivat- og

værdipapirfinansieringsmodparter kan fungere korrekt, som målt ved deres rettidige og nøjagtige ud-

gående margin calls og reaktionstid for indkommende margin calls.

g) De skal have indført politikker for forvaltning af sikkerhed med henblik på at kontrollere, overvåge

og indberette om følgende:

de risici, som margenaftaler udsætter dem for

ii) koncentrationsrisikoen i forbindelse med bestemte typer aktiver, der stilles som sikkerhed

iii) genanvendelse af sikkerhed, herunder eventuelle likviditetsmangler, som fremkommer ved gen-

anvendelse af sikkerhed fra modparter

iv) afståelse af rettigheder til sikkerhed til modparter.

5. For at finansiel sikkerhed kan anerkendes som sikkerhed i henhold til den enkle metode for finansielle

sikkerheder, skal alle kravene i stk. 2-4 være opfyldt, og kreditrisikoafdækningens restløbetid skal være

mindst lige så lang som eksponeringens restløbetid.

Artikel 208

209

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

210

Krav til sikkerhed i form af fast ejendom

1. Fast ejendom anerkendes kun som sikkerhed, hvis alle kravene i stk. 2-5 er opfyldt.

2. Følgende krav til retssikkerheden skal være opfyldt:

a) Prioriteten eller pantet skal kunne fuldbyrdes i alle de jurisdiktioner, der er relevante på tidspunktet

for indgåelse af kreditaftalen, og skal være registreret korrekt og i tide.

b) Alle juridiske krav vedrørende pantet skal være opfyldt.

c) Aftalen om kreditrisikoafdækning og den underliggende juridiske procedure skal give instituttet mu-

lighed for at realisere værdien af afdækningen inden for en rimelig tidsramme.

3. Følgende krav til overvågning af ejendomsværdi og ejendomsvurdering skal være opfyldt:

a) Institutterne overvåger ejendommens værdi hyppigt og mindst én gang om året, når det drejer sig om

erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om fast ejendom til beboelse. Insti-

tutterne foretager en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbe-

tingelserne.

b) Ejendomsvurderingen skal revideres af en vurderingsmand, som har de nødvendige kvalifikationer,

evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse og er uafhængig af kreditbevillingsprocessen,

når institutterne råder over oplysninger, der tyder på, at ejendommens værdi kan være faldet betyde-

ligt i forhold til markedsprisen. Ved lån, der overstiger 3 mio. EUR eller 5 % af et instituts kapital-

grundlag, skal ejendomsvurderingen revideres af en sådan vurderingsmand mindst hvert tredje år.

Institutterne kan anvende statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere,

hvilke ejendomme der har brug for en fornyet værdiansættelse.

4. Institutterne skal klart dokumentere, hvilke typer boliger og erhvervsejendomme de accepterer, samt

hvad deres udlånspolitik er i den henseende.

5. Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som

kreditrisikoafdækning, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

Artikel 209

Krav til fordringer

1. Fordringer anerkendes som sikkerhed, hvis alle kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.

2. Følgende krav til retssikkerhed skal være opfyldt:

a) Den juridiske mekanisme, som danner grundlag for sikkerheden over for et långivende institut, skal

være solid og effektiv og sikre, at dette institut har entydig adkomst til sikkerheden, herunder ad-

komst til indtægterne fra salget af sikkerheden.

b) Institutterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav vedrørende fuld-

byrdelsen af interesserne i sikkerheden. Långivende institutter har et prioriteret krav i sikkerhed, selv

om sådanne krav fortsat kan være omfattet af privilegerede kreditorers krav i henhold til lovgivnings-

mæssige bestemmelser.

c) Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af

aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder.

d) Institutterne skal dokumentere deres aftaler om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og

solid procedure for rettidig inddrivelse af sikkerheden.

e) Institutterne skal have indført procedurer til sikring af, at alle juridiske krav vedrørende låntagers mis-

ligholdelse samt rettidig inddrivelse af sikkerheden, overholdes.

210

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

211

Hvis låntager får økonomiske problemer eller misligholder aftalen, skal institutterne have juridisk be-

myndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden låntagerens samtykke.

3. Følgende krav til risikostyringen skal være opfyldt:

a) Instituttet skal have en forsvarlig procedure med hensyn til at fastlægge kreditrisikoen i forbindelse

med fordringerne. En sådan procedure skal omfatte analyser af låntagers forretning og branche samt

de typer kunder, som den pågældende låntager foretager transaktioner med. Når instituttet benytter

sine låntageres vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved kunderne, skal instituttet gennemgå lånta-

gers kreditpraksis for at vurdere, hvorvidt den er forsvarlig og troværdig.

b) Forskellen mellem eksponeringens størrelse og fordringernes værdi skal afspejle alle relevante fakto-

rer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje af fordringer,

som er pantsat af en enkelt låntager, samt den potentielle koncentrationsrisiko inden for instituttets

samlede eksponeringer, som falder uden for den del, der styres ved hjælp af instituttets overordnede

metode. Institutter skal løbende foretage overvågning, der er relevant i forhold til fordringerne. Des-

uden skal de regelmæssigt gennemgå overholdelsen af låneaftaler, miljørestriktioner og andre juridi-

ske krav.

c) Fordringer, der pantsættes af en låntager, skal være diversificerede og må ikke være uretmæssigt for-

bundet med den pågældende låntager. Når der er tale om en konkret, positiv korrelation, skal institut-

terne tage hensyn til de dermed forbundne risici ved fastsættelsen af margener for den samlede pulje

af fordringer under ét.

d) Institutterne anvender ikke fordringer fra enheder, der er tilknyttet låntager, herunder datterselskaber

og ansatte, som anerkendt kreditrisikoafdækning.

e) Institutterne skal have en dokumenteret procedure for inddrivelse af forfaldne fordringer i nødsituati-

oner. Institutterne skal have de krævede faciliteter til inddrivelsen, selv hvor de normalt vil overdrage

inddrivelsen til låntager.

Artikel 210

Krav til andre former for fysisk sikkerhed

Andre former for fysisk sikkerhed end fast ejendom anerkendes som sikkerhed efter IRB-metoden, hvis

alle følgende betingelser er opfyldt:

a) Aftalen med instituttet om fysisk sikkerhedsstillelse skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i alle re-

levante retsområder og give instituttet mulighed for at realisere sikkerhedens værdi inden for en rime-

lig tidsramme.

b) Med de tilladte prioriterede krav i henhold til artikel 209, stk. 2, litra b), som eneste undtagelse aner-

kendes kun første panteret eller behæftelser på sikkerheden som sikkerhed, og et institut skal have

forrang til indtægterne fra sikkerheden frem for alle andre långivere.

c) Institutterne overvåger sikkerhedens værdi hyppigt og mindst én gang om året. Institutterne foretager

en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne.

d) Låneaftalen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerheden samt detaljerede specifikationer af

måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed.

e) Institutterne skal klart dokumentere i de interne kreditpolitikker og -procedurer, som er tilgængelige

for undersøgelse, de typer fysisk sikkerhed, som de accepterer, samt politikker og praksis vedrørende

det relevante beløb for de enkelte typer sikkerhed i forhold til eksponeringen.

f) Institutternes kreditpolitikker med hensyn til transaktionsstrukturen skal omfatte følgende:

hensigtsmæssige krav til sikkerheden i forhold til eksponeringen

ii) mulighed for hurtigt at realisere sikkerhedsstillelsen

iii) mulighed for objektivt at fastsætte en pris eller en markedsværdi

211

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

212

den hyppighed, hvormed værdien hurtigt kan fastsættes, herunder en professionel vurdering el-

ler værdiansættelse

v) volatiliteten eller en proxy for volatiliteten i værdien af sikkerheden

g) Ved værdiansættelse og fornyet værdiansættelse skal institutterne tage hensyn til, at sikkerheden

eventuelt kan være blevet forringet eller forældet, og være særligt opmærksomme på virkninger, som

kan være opstået på modebetonet eller datoafhængig sikkerhedsstillelse i tidens løb.

h) Institutterne skal have ret til at foretage fysisk inspektion af sikkerheden. De skal desuden have politi-

kker og procedurer vedrørende udøvelsen af retten til fysisk inspektion.

i) Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at det formuegode, der anvendes som

sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

Artikel 211

Krav til behandling af lejede aktiver som sikkerhed

Institutterne anser eksponeringer, der udspringer af lejetransaktioner, for at være omfattet af sikkerhed i

form af typen af det lejede formuegode, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) Betingelserne i artikel 208 eller 210, alt efter hvad der er relevant, for anerkendelsen af den pågæl-

dende type lejede formuegode som sikkerhed er opfyldt.

b) Udlejer foretager en forsvarlig risikostyring med hensyn det lejede aktivs anvendelse, placering og

alder den og planlagte varighed af dets anvendelse, herunder en passende overvågning af sikkerhe-

dens værdi.

c) Udlejer har ejendomsret til aktivet og mulighed for rettidigt at udøve sine rettigheder som ejer.

d) Såfremt det ikke allerede er konstateret ved beregningen af LGD, er forskellen mellem værdien af det

uamortiserede beløb og sikkerhedens markedsværdi ikke så stor, at kreditrisikoreduktionen for de le-

jede aktiver overdrives.

Artikel 212

Krav til andre former for finansieret kreditrisikoafdækning

1. For at være omfattet af metoden i henhold til artikel 232, stk. 1, skal indskud i kontanter eller kontant-

lignende instrumenter deponeret hos et tredjepartsinstitut opfylde alle følgende betingelser:

a) Låntagers fordring på tredjepartsinstitut pantsættes frit eller overføres til det långivende institut, og

denne pantsætning eller overførsel har retskraft, kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder og er be-

tingelsesløs og uigenkaldelig.

b) Tredjepartsinstituttet underrettes om pantet eller overførslen.

c) Som et resultat af denne underretning kan tredjepartsinstituttet udelukkende foretage betalinger til det

långivende institut eller til andre parter med det långivende instituts forudgående tilsagn.

2. Livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut anerkendes som sikkerhed, hvis alle følgende

betingelser er opfyldt:

a) Livsforsikringspolicen pantsættes frit eller overføres til det långivende institut.

b) Det selskab, der udsteder livsforsikringen, underrettes om pantsætningen eller overførslen og kan som

et resultat af denne underretning ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden det långi-

vende instituts forudgående samtykke.

c) Det långivende institut har ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien i tilfælde af mis-

ligholdelse fra låntagers side.

d) Det långivende institut underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende indbetalinger i hen-

hold til policen.

iv)

212

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

213

e) Kreditrisikoafdækningen er gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsik-

ringsforholdet ophører, inden låneforholdet udløber, skal instituttet sikre, at det fra forsikringsaftalen

hidrørende beløb tjener som sikkerhed for instituttet indtil udløbet af kreditaftalen.

f) Pantet eller overførslen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder på tidspunktet for

indgåelse af kreditaftalen.

g) Det selskab, der udbyder livsforsikringen, har fastsat tilbagekøbsværdien af forsikringen, som ikke

kan nedskrives.

h) Tilbagekøbsværdien betales af det selskab, der udbyder livsforsikringen, efter anmodning og inden

for en rimelig frist.

i) Der kan ikke anmodes om udbetaling af tilbagekøbsværdien uden instituttets forudgående samtykke.

j) Det selskab, der udbyder livsforsikringen, er omfattet af direktiv 2009/138/EF eller er omfattet af til-

syn af en kompetent myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum

svarer til de regler, der anvendes i Unionen.

Underafdeling 2

Ufinansieret kreditrisikoafdækning og »credit linked notes«

Artikel 213

Fælles krav til garantier og kreditderivater

1. Med forbehold af artikel 214, stk. 1, anerkendes kreditrisikoafdækning fra en garanti eller et kreditderi-

vat som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle følgende krav er opfyldt:

a) Kreditrisikoafdækningen er direkte.

b) Omfanget af kreditrisikoafdækningen er klart defineret og uomtvisteligt.

c) Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen indeholder ikke bestemmelser, hvis opfyldelse ligger

uden for långivers direkte kontrol, og som:

vil give udbyderen mulighed for ensidigt at ophæve kreditrisikoafdækningen

ii) vil øge de reelle omkostninger ved kreditrisikoafdækningen som følge af forringet kreditkvalitet

for den afdækkede eksponering

iii) kan forhindre, at udbyderen forpligtes til at foretage en udbetaling rettidigt, hvis den oprindelige

låntager undlader at betale forfaldne beløb, eller når lejekontrakten er udløbet i forbindelse med

anerkendelse af en garanteret restværdi i henhold til artikel 134, stk. 7, og artikel 166, stk. 4

iv) kan give udbyderen mulighed for at afkorte kreditrisikoafdækningens løbetid.

d) Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante juris-

diktioner på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.

2. Et institut skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det har indført systemer til styring af

en potentiel koncentration af risici, der skyldes instituttets brug af garantier og kreditderivater. Et institut

skal kunne godtgøre til de kompetente myndigheders tilfredshed, at dets strategi vedrørende brugen af

kreditderivater og garantier hænger sammen med dets styring af den overordnede risikoprofil.

3. Et institut skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til fuldbyrdelsen

af ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til den lovgivning, der gælder for dets interesse i kreditri-

sikoafdækningen, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne fuldbyrdelse.

Et institut skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af den

ufinansierede kreditrisikoafdækning i alle relevante jurisdiktioner. Denne gennemgang skal foretages på

ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte fuldbyrdelse.

213

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

214

Artikel 214

Regarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor

1. Institutterne kan behandle de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 2, som værende afdækket af en

garanti udstedt af de enheder, der er opført i det pågældende stykke, når alle følgende betingelser er op-

fyldt:

a) Regarantien dækker alle kreditrisikoelementer i fordringen.

b) Såvel den oprindelige garanti som regarantien opfylder kravene til garantier i artikel 213 og artikel

215, stk. 1, bortset fra at regarantien ikke behøver at være direkte.

c) Dækningen er forsvarlig, og der har ikke tidligere været eksempler på, at regarantiens dækning ikke

reelt har været den samme som for en direkte garanti fra den pågældende enhed.

2. Behandlingen i stk. 1 finder anvendelse på eksponeringer, der er afdækket af en garanti, som har en

regaranti fra en af følgende enheder:

a) en centralregering eller centralbank

b) en regional eller lokal myndighed

c) en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles som fordringer på centralregeringen efter

artikel 116, stk. 4

d) en multilateral udviklingsbank eller en international organisation, for hvilken der tillægges en 0 %

risikovægtning i henhold til henholdsvis artikel 117, stk. 2, og artikel 118

e) en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles efter artikel 116, stk. 1 og 2.

3. Institutterne anvender også behandlingen i stk. 1 for en eksponering, som ikke har en regaranti fra en

enhed, der er omtalt i stk. 2, hvis eksponeringens regaranti er direkte afdækket af en af nævnte enheder,

og hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Artikel 215

Supplerende krav til garantier

1. Garantier anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213 og

alle følgende krav er opfyldt:

a) Hvis modparten misligholder aftalen eller undlader at betale, har det långivende institut ret til i tide at

retsforfølge garantistilleren for alle skyldige beløb under fordringen, for hvilken der er stillet sikker-

hed, og garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at det långivende institut først er nødt til at

retsforfølge låntageren.

I tilfælde af ufinansieret kreditafdækning for realkreditlån skal kravene i artikel 213, stk. 1, litra c),

nr. iii), og i første afsnit i nærværende litra blot opfyldes inden for en periode på 24 måneder

b) Garantien er en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistilleren påtager sig.

c) En af følgende betingelser er opfyldt:

i) Sikkerhedsstillelsen dækker alle de typer betalinger, som låntageren forventes at foretage i for-

bindelse med fordringen.

ii) Når visse typer betalinger er undtaget fra garantien, har det långivende institut tilpasset værdien

af garantien, så den afspejler den begrænsede dækning.

2. For så vidt angår garantier, som ydes i forbindelse med gensidige garantiordninger, eller som udstedes

eller regaranteres af de enheder, der er opstillet i artikel 214, stk. 2, anses kravene i stk. 1, litra a) i nærvæ-

rende artikel, for at være opfyldt, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det långivende institut har ret til en rettidig foreløbig betaling fra garantistilleren, som opfylder føl-

gende to betingelser:

214

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

215

Den beregnes som et rimeligt skøn over tabet, herunder tab, der skyldes manglende betaling af

renter og andre typer betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, og som det långivende

institut forventeligt vil blive påført.

ii) Den står i forhold til garantidækningen.

b) Det långivende institut kan til de kompetente myndigheders tilfredshed godtgøre, at virkningerne af

garantien, der også omfatter tab som følge af manglende betaling af renter og andre typer betalinger,

som låntager er forpligtet til at foretage, berettiger til en sådan behandling.

Artikel 216

Supplerende krav til kreditderivater

1. Kreditderivater anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213

og alle følgende krav er opfyldt:

a) kreditbegivenhederne, som er angivet i kreditderivatkontrakten, omfatter:

manglende betaling af skyldige beløb i henhold til betingelserne for den underliggende gælds-

forpligtelse, som er gældende på tidspunktet for den manglende betaling, med en henstandsperi-

ode, der svarer til eller er kortere end henstandsperioden for den underliggende gældsforpligtel-

ii) låntagerens konkurs, insolvens eller manglende evne til at betale sin gæld eller låntagerens man-

glende evne til at betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder, eller låntagerens skriftlige

indrømmelse af dette og tilsvarende begivenheder

iii) omlægning af den underliggende gældsforpligtelse, herunder eftergivelse eller udsættelse af be-

talingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til en kreditbegivenhed

b) ved kreditderivater med mulighed for kontante indbetalinger:

i) institutterne har indført en forsvarlig værdiansættelsesprocedure, således at der kan foretages på-

lidelige estimater af tabet

ii) der er tale om en klart angivet periode for værdiansættelser af den underliggende gældsforpligtel-

se efter kreditbegivenheden

c) hvis det kræves, at køberen af kreditrisikoafdækning har ret til og mulighed for at overføre den under-

liggende gældsforpligtelse til udbyderen, skal det af betingelserne for den underliggende gældsfor-

pligtelse fremgå, at det krævede samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes unødigt

d) identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kreditbegivenheden er indtruffet, defi-

neres entydigt

e) fastlæggelsen af kreditbegivenheden er ikke udbyderens eneansvar

f) køberen af kreditrisikoafdækningen har ret til eller mulighed for at underrette udbyderen af kreditrisi-

koafdækningen om, at en kreditbegivenhed er indtruffet.

Når kreditbegivenhederne ikke omfatter omlægning af den underliggende gældsforpligtelse som beskre-

vet i litra a), nr. iii), kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes på betingelse af, at der foretages en

nedskrivning af værdien som angivet i artikel 233, stk. 2.

2. Der tillades kun manglende match mellem den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtel-

sen under kreditderivatet eller mellem den underliggende gældsforpligtelse og den forpligtelse, der benyt-

tes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

a) referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er

indtruffet, er sidestillet med eller underordnet den underliggende gældsforpligtelse

b) den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at

afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, alt efter hvad der er relevant, har samme låntager,

og der forefindes retsgyldige klausuler vedrørende »cross-default« eller »cross-acceleration«.

215

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

216

Artikel 217

Betingelserne for at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3

1. Anvendelse af fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, kræver, at den kreditrisikoafdækning, der hidrører

fra en garanti eller et kreditderivat, opfylder følgende betingelser:

a) Den underliggende gældsforpligtelse er mod en af følgende eksponeringer:

en erhvervseksponering som defineret i artikel 147, dog ikke med forsikrings- eller genforsik-

ringsselskaber

ii) en eksponering mod en regional eller lokal myndighed eller en offentlig enhed, som ikke be-

handles som en eksponering mod en centralregering eller en centralbank i henhold til artikel 147

iii) en eksponering mod en SMV, der er klassificeret som en detaileksponering i overensstemmelse

med artikel 147, stk. 5

b) De underliggende låntagere er ikke medlemmer af samme koncern som udbyderen af kreditrisikoaf-

dækningen.

c) Eksponeringen er afdækket af et af følgende instrumenter:

ufinansierede »single-name«-kreditderivater eller »single-name«-garantier

ii) »first-to-default«-kurveprodukter

iii) »nth-to-default«-kurveprodukter

d) Kreditrisikoafdækningen opfylder de relevante krav i artikel 213, 215 og 216.

e) Den risikovægt, som eksponeringen tillægges før anvendelsen af fremgangsmåden i artikel 153, stk.

3, er ikke allerede indregnet i et aspekt af kreditrisikoafdækningen.

f) Et institut har ret til og kan forvente, at udbyderen af kreditrisikoafdækningen betaler, uden at det skal

anlægge retssag mod modparten for at opnå betaling. Instituttet skal så vidt muligt tage skridt til at

sikre sig, at udbyderen af kreditrisikoafdækning er villig til at betale med det samme, hvis en kredit-

begivenhed indtræffer.

g) Den erhvervede kreditrisikoafdækning dækker alle kredittab på den afdækkede del af en eksponering,

som skyldes indtræden af de kreditbegivenheder, der er specificeret i kontrakten.

h) Hvis kreditrisikoafdækningens udbetalingsstruktur åbner mulighed for fysisk overdragelse af aktiver,

skal der være klare retlige rammer for overdragelsen af lån, obligationer eller eventualforpligtelser.

i) Hvis et institut har til hensigt at overdrage en anden forpligtelse end den underliggende eksponering,

skal det sørge for, at den forpligtelse, der skal overdrages, er tilstrækkelig likvid, således at instituttet

har mulighed for at købe den med henblik på at overdrage den i overensstemmelse med kontrakten.

j) Vilkår og betingelser i aftaler om kreditrisikoafdækning skal bekræftes retligt og skriftligt af både ud-

byderen af kreditrisikoafdækningen og instituttet.

k) Institutterne skal have en procedure til at identificere for høj korrelation mellem kreditværdigheden

hos en udbyder af kreditrisikoafdækning og låntageren i den underliggende eksponering, som følge af

at deres resultater er afhængige af fælles faktorer, der ligger ud over den systematiske risikofaktor.

l) Såfremt der er foretaget afdækning af udvandingsrisici, må sælgeren af de erhvervede fordringer ikke

være medlem af den samme koncern som udbyderen af kreditrisikoafdækningen.

2. Med henblik på stk. 1, litra c), nr. ii), anvender institutterne fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, på

det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede eksponering.

3. Med henblik på stk. 1, litra c), nr. iii), falder den opnåede risikoafdækning kun inden for disse rammer,

hvis der også er opnået anerkendt risikoafdækning for den (n-1)'te misligholdelse, eller (n-1) af aktiverne

i kurven allerede er blevet misligholdt. Hvis det er tilfældet, anvender institutterne fremgangsmåden i arti-

kel 153, stk. 3, på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede eksponering.

Afdeling 4

216

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

217

Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktion

Underafdeling 1

Finansieret kreditrisikoafdækning

Artikel 218

»Credit linked notes«

Investeringer i »credit linked notes« udstedt af det långivende institut kan behandles som kontant sikker-

hed i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse

med denne underafdeling, forudsat at den »credit default swap«, der er indbygget i den berørte »credit

linked note«, kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning. For at fastsætte, om den credit de-

fault swap, der er indbygget i den berørte credit linked note, kan anerkendes som ufinansieret kreditrisi-

koafdækning, kan instituttet betragte betingelsen i artikel 194, stk. 6, litra c), som opfyldt.

Artikel 219

Balanceført netting

Lån til og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting, skal af dette institut

behandles som kontant sikkerhed i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisi-

koafdækning for de lån og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting, der

er denomineret i samme valuta.

Artikel 220

Brug af tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater for volatilitetsjusteringer i forbindelse

med rammeaftaler om netting

1. Når institutterne beregner den »fuldt justerede eksponeringsværdi« (E*) for eksponeringer, der er om-

fattet af en anerkendt rammeaftale om netting, der dækker genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrø-

rende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner, skal de bereg-

ne de volatilitetsjusteringer, som de skal anvende, enten ved brug af tilsynsmetoden eller metoden med

egne estimater som beskrevet i artikel 223-226 for den udbyggede metode for finansielle sikkerheder.

Ved brug af metoden med egne estimater gælder de samme betingelser og krav som for den udbyggede

metode for finansielle sikkerheder.

2. For at kunne beregne E* skal institutter:

a) beregne nettopositionen for de enkelte grupper værdipapirer eller råvarer ved at trække beløbet i nr.

ii) fra beløbet i nr. i):

i) den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der udlånes, sæl-

ges eller stilles til rådighed i henhold til rammeaftalen om netting

ii) den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der lånes, købes

eller modtages i henhold til rammeaftalen om netting

b) beregne nettopositionen for de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for rammeaftalen om

netting ved at trække beløbet i nr. ii) fra beløbet i nr. i):

i) summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som udlånes, sælges el-

ler stilles til rådighed i henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet i den pågældende

valuta, som udlånes eller overføres i henhold til denne aftale

217

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

218

ii) summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som lånes, købes eller

modtages i henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet i den pågældende valuta, som

lånes eller modtages i henhold til denne aftale

c) anvende den volatilitetsjustering, der er korrekt for en given gruppe værdipapirer eller for en kontant-

position, på den absolutte værdi af den positive eller negative nettoposition for værdipapirer i den på-

gældende gruppe

d) anvende volatilitetsjusteringen for valutakursrisici (fx) på den positive eller negative nettoposition i

de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for den gældende rammeaftale om netting.

3. Institutterne beregner E* efter følgende formel:

hvor:

= eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i henhold til aftalen, som ville være gældende,

hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner størrelsen af de risiko-

vægtede eksponeringer efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen af de risikovægte-

de eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden

= værdien af værdipapirer i de enkelte grupper eller råvarer af samme type, som lånes, købes eller

modtages, eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse med hver enkelt eksponering i

jsec

= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given gruppe værdipapirer j

kfx

= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta k bortset fra afregningsvalutaen for afta-

len som beregnet under stk. 2, litra b)

jsec

= den korrekte volatilitetsjustering for en bestemt gruppe værdipapirer j

kfx

= volatilitetsjusteringen for valutakursrisici for valuta k.

4. Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for genkøbstransakti-

oner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmar-

kedstransaktioner, der er omfattet af rammeaftaler om netting, anvender institutterne E* som beregnet i

henhold til stk. 3 som eksponereringsværdien af eksponeringen med modparten, der opstår som følge af

transaktioner, der er omfattet af den pågældende rammeaftale om netting med henblik på artikel 113 efter

standardmetoden eller kapitel 3 efter IRB-metoden.

5. I forbindelse med stk. 2 og 3 betegner »gruppe af værdipapirer« værdipapirer, som udstedes af samme

enhed, har samme udstedelsesdato og samme løbetid, er omfattet af de samme betingelser og bestemmel-

ser og er omfattet af de samme likvidationsperioder som angivet i artikel 224 og 225, alt efter hvad der er

relevant.

Artikel 221

Brug af metoden med interne modeller i forbindelse med rammeaftaler om netting

218

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

219

1. Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse kan institutterne som et alternativ til tilsyns-

metoden for volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater til beregning af den fuldt justerede

eksponeringsværdi (E*), som er resultatet af anvendelsen af en anerkendt rammeaftale om netting, der

omfatter genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre

kapitalmarkedstransaktioner bortset fra transaktioner i derivater, benytte en metode med interne modeller,

hvor der tages hensyn til korrelationsvirkninger mellem værdipapirpositioner, der er omfattet af den på-

gældende rammeaftale om netting, samt de pågældende instrumenters likviditet.

2. Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse kan institutterne også anvende deres interne

modeller i forbindelse med margenlån, hvis disse transaktioner er omfattet af en bilateral rammeaftale om

netting, der opfylder kravene i kapitel 6, afdeling 7.

3. Et institut kan vælge at benytte en metode med interne modeller uafhængigt af, om det har valgt stan-

dardmetoden eller IRB-metoden til beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer. Hvis et in-

stitut ønsker at benytte en metode med interne modeller, skal det dog gøre det for alle modparter og vær-

dipapirer, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte enten tilsynsmetoden for volatilitetsju-

steringer eller metoden med egne estimater som beskrevet i artikel 220.

Institutter, som har fået tilladelse til at anvende en intern risikostyringsmodel i henhold til afsnit IV, kapi-

tel 5, kan benytte metoden med interne modeller. Institutter, som ikke har fået en sådan tilladelse, kan dog

ansøge de kompetente myndigheder om tilladelse til at benytte en metode med interne modeller med hen-

blik på denne artikel.

4. De kompetente myndigheder giver kun et institut tilladelse til at benytte en metode med interne model-

ler, hvis de anser det for godtgjort, at instituttets system til styring af risici, der opstår i forbindelse med

transaktioner omfattet af rammeaftalen om netting, er konceptuelt forsvarligt og implementeres med inte-

gritet, og at følgende kvalitative standarder er opfyldt:

a) Den interne risikomålingsmodel, der anvendes til beregning af den potentielle prisvolatilitet for trans-

aktionerne, udgør en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure og udgør grundlaget

for rapportering om risikoeksponering til instituttets øverste ledelse.

b) Instituttet skal have en risikokontrolenhed, der opfylder følgende krav:

Den er uafhængig af handelsafdelingerne og rapporterer direkte til den øverste ledelse.

ii) Den har ansvaret for at udforme og implementere instituttets risikostyringssystem.

iii) Den udarbejder og analyserer daglige rapporter om resultaterne fra risikomålingsmodellen samt

om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende afgrænsning af positioner.

c) De daglige rapporter fra risikokontrolenheden gennemgås på et ledelsesniveau med tilstrækkelige be-

føjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede risikoeksponering.

d) Instituttet råder over et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der har erfaring i brugen af de avancerede

modeller i risikokontrolenheden.

e) Instituttet har indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumenteret sæt

interne politikker og kontroller vedrørende den overordnede brug af risikomålingssystemet.

f) Instituttets modeller har vist sig at være rimeligt nøjagtige til måling af risici, hvilket kan påvises ved

kontrol af resultaterne ved hjælp af oplysninger for mindst ét år.

g) Instituttet gennemfører regelmæssigt et grundigt program med stresstest, og resultaterne af disse test

gennemgås af den øverste ledelse og afspejles i de politikker og grænser, som denne fastsætter.

h) Instituttet foretager som led i sin interne revisionsprocedure en uafhængig gennemgang af sit risiko-

målingssystem. Denne gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og den uafhængige risiko-

kontrolenheds aktiviteter.

i) Instituttet foretager mindst én gang årligt en gennemgang af sit risikostyringssystem.

j) Den interne model opfylder de krav, der er fastsat i artikel 292, stk. 8 og 9, og i artikel 294.

219

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

220

5. Instituttets interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer med henblik på at

registrere alle væsentlige prisrisici.

Instituttet må benytte empiriske korrelationer inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,

hvis instituttets system til måling af korrelationer er forsvarligt og implementeres med integritet.

6. Institutter, der anvender metoden med interne modeller, beregner E* ved hjælp af følgende formel:

hvor:

= eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i henhold til aftalen, som ville være gældende,

hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner størrelsen af de risiko-

vægtede eksponeringer efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen af de risikovægte-

de eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden

= værdien af værdipapirer, som lånes, købes eller modtages, eller kontanter, som lånes eller modta-

ges, i forbindelse med hvert enkelt af sådanne eksponeringer i.

Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer ved hjælp af interne modeller skal institut-

terne benytte resultatet af modellen fra den foregående arbejdsdag.

7. Beregningen af de potentielle ændringer i den værdi, der er omhandlet i stk. 6, skal udføres i henhold

til følgende standarder:

a) Den foretages mindst én gang om dagen.

b) Den baseres på et 99-percentil ensidigt konfidensinterval.

c) Den baseres på en likvidationsperiode på femdages ækvivalent, undtagen ved andre transaktioner end

genkøbstransaktioner i værdipapirer eller ind- eller udlånstransaktioner i værdipapirer, hvor der be-

nyttes en likvidationsperiode på tidages ækvivalent.

d) Den baseres på en effektiv historisk observationsperiode på mindst ét år, undtagen når en kortere ob-

servationsperiode kan begrundes med en betydelig stigning i prisvolatiliteten.

e) De data, der anvendes ved beregningen, opdateres hver tredje måned.

Hvis et institut har en genkøbstransaktion, en transaktion vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller

råvarer og et margenlån eller en lignende transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel

285, stk. 3 og 4, skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen

dækker, og som ville gælde i henhold til bestemmelserne i nævnte stykker, i kombination med artikel

285, stk. 5.

8. Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for genkøbstransakti-

oner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmar-

kedstransaktioner, der er omfattet af rammeaftaler om netting, anvender institutterne E* som beregnet i

henhold til stk. 6 som eksponereringsværdien af eksponeringen med modparten, der opstår som følge af

transaktioner, der er omfattet af den pågældende rammeaftale om netting med henblik på artikel 113 efter

standardmetoden eller kapitel 3 efter IRB-metoden.

9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:

a) hvad der udgør en immateriel portefølje med henblik på stk. 3

220

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

221

b) kriterierne for fastlæggelse af, om en intern model er pålidelig og gennemført med integritet med hen-

blik på stk. 4 og 5 og rammeaftaler om netting.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-

ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 222

Den enkle metode for finansielle sikkerheder

1. Institutterne kan kun anvende den enkle metode for finansielle sikkerheder, når de beregner størrelsen

af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden. Et institut kan ikke både anvende den enkle og

den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, medmindre det sker med henblik på artikel 148, stk. 1,

og artikel 150, stk. 1. Institutterne anvender ikke denne undtagelse selektivt med henblik på at opnå redu-

cerede kapitalgrundlagskrav eller med henblik på regelarbitrage.

2. I henhold til den enkle metode for finansielle sikkerheder tildeler institutterne den anerkendte finansiel-

le sikkerhed en værdi svarende til dens markedsværdi som fastlagt i henhold til artikel 207, stk. 4, litra d).

3. Institutterne tillægger de dele af værdien af eksponeringen, hvor sikkerheden er dækket af markedsvær-

dien af den anerkendte sikkerheds, den risikovægtning, som de ville tillægge i henhold til kapitel 2, hvis

det långivende institut var direkte eksponeret mod det instrument, der anvendes som sikkerhed. I denne

forbindelse ansættes værdien af eksponeringen for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af

dens værdi og ikke til den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 1.

Risikovægten af den del, der er omfattet af sikkerheden, skal være på mindst 20 %, bortset fra de i stk.

4-6 omtalte tilfælde. Institutterne anvender på den resterende del af eksponeringsværdien en risikovægt

svarende til den, som de ville tillægge for en ikkesikret eksponering mod modparten i henhold til kapitel

4. Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % på den sikrede del af eksponeringen, der vedrører genkøb-

stransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer, som opfylder kriterierne i

artikel 227. Hvis modparten i transaktionen ikke er en central markedsaktør, tillægger institutterne en risi-

kovægt på 10 %.

5. Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % for den sikrede dels vedkommende på værdien af ekspone-

ringen som fastlagt i henhold til kapitel 6 for de i bilag II omtalte derivatinstrumenter, for hvilke der fore-

tages daglig værdiansættelse til markedsværdi, og som er sikret med kontanter eller kontantlignende in-

strumenter, når der ikke er tale om manglende valutamatch.

Institutterne tillægger en risikovægt på 10 % på den sikrede del af eksponeringen ved transaktioner, der er

sikret med gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, som er tillagt en risikovægt

på 0 % i henhold til kapitel 2.

6. I forbindelse med andre transaktioner end dem, der er omhandlet i stk. 4 og 5, kan institutterne tillægge

en risikovægt på 0 %, når eksponeringen og sikkerheden er denomineret i samme valuta, og en af følgen-

de betingelser er opfyldt:

a) Sikkerheden er deponerede kontanter eller et kontantlignende instrument.

b) Sikkerheden har form af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, der er til-

lagt en risikovægt på 0 %, i henhold til artikel 114, og hvor markedsværdien nedsættes med 20 %.

221

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

222

7. Med henblik på stk. 5 og 6 omfatter betegnelsen gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller

centralbanker følgende:

a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som behandles som eks-

poneringer mod centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 115

b) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0

% i henhold til artikel 117, stk. 2

c) gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 %

i henhold til artikel 118

d) gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod

centralregeringen i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4.

Artikel 223

Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder

1. Ved vurderingen af den finansielle sikkerhed i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle

sikkerheder anvender institutterne volatilitetsjusteringer på sikkerhedens markedsværdi i henhold til arti-

kel 224-227med henblik på at tage hensyn til prisvolatiliteten.

Hvis sikkerheden er denomineret i en anden valuta end den underliggende eksponering, skal institutterne

anvende en supplerende justering, der afspejler kursvolatiliteten, ud over den relevante volatilitetsjuste-

ring for sikkerheden i henhold til artikel 224-227.

Ved transaktioner i OTC-derivater, der er omfattet af nettingaftaler, som er anerkendt af de kompetente

myndigheder i henhold til kapitel 6, skal institutterne foretage en volatilitetsjustering, der afspejler valuta-

volatiliteten, når der foreligger manglende match mellem den valuta, som sikkerheden er denomineret i,

og afregningsvalutaen. Selv i de tilfælde, hvor der anvendes flere valutaer til de transaktioner, der er om-

fattet af nettingaftalen, anvender institutterne en enkelt volatilitetsjustering.

2. Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af sikkerheden (CVA) som følger:

= C

· (1-H

-H

)

hvor:

= værdien af sikkerheden

= den relevante volatilitetsjustering for sikkerheden som beregnet i henhold til artikel 224 og 227

= den relevante volatilitetsjustering for den manglende valutamatch som beregnet i henhold til arti-

kel 224 og 227.

Institutterne anvender formlen i dette stykke ved beregning af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhe-

den for alle transaktioner undtagen transaktioner, der er omfattet af anerkendte rammeaftaler om netting,

for hvilke bestemmelserne i artikel 220 og 221 finder anvendelse.

3. Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen (EVA) som følger:

= E

· (1 +

)

hvor:

222

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

223

For transaktioner i OTC-derivater beregner institutterne EVA som følger:.

= E

4. Med henblik på beregningen af E i stk. 3 gælder følgende:

a) For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til standardmeto-

den, fastsættes eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster opført i bilag I til 100 % af nævnte posters

værdi frem for den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 1.

b) For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til IRB-metoden,

beregner de eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende

en konverteringsfaktor på 100 % og ikke de konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de

pågældende stykker.

5. Institutterne beregner den fuldt justerede eksponeringsværdi (E*) under hensyntagen til såvel volatilite-

ten som de risikobegrænsende virkninger af sikkerheden som følger:

= max {0,

– C

VAM

}

hvor:

= den volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen som beregnet i stk. 3

VAM

= C

med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i henhold til bestemmelserne i afde-

ling 5.

6. Institutterne kan beregne volatilitetsjusteringer enten ved brug af tilsynsmetoden, der er omhandlet i

artikel 224, eller metoden med egne estimater, der er omhandlet i artikel 225.

Et institut kan vælge at benytte tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer eller metoden med

egne estimater, uanset om det har valgt standardmetoden eller IRB-metoden til beregning af størrelsen af

de risikovægtede eksponeringer.

Men hvis et institut anvender metoden med egne estimater, skal det gøre det for hele rækken af instru-

menttyper, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte tilsynsmetoden for volatilitetsjusterin-

ger.

7. Når sikkerheden består af en række anerkendte elementer, beregner institutterne volatilitetsjusteringen

(H) som følger:

hvor:

= værdien af et anerkendt element i forhold til sikkerhedens samlede værdi

= den gældende volatilitetsjustering for det anerkendte element i.

Artikel 224

223

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

224

Tilsynsbaseret volatilitetsjustering i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikker-

heder

1. De volatilitetsjusteringer, som institutterne skal anvende efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer

under forudsætning af daglige værdiansættelser, er angivet i tabel 1-4 i dette stykke.

VOLATILITETSJUSTERINGER

Tabel 1

Kreditkvali- Restløbe- Volatilitetsjusteringer for Volatilitetsjusteringer for Volatilitetsjusteringer for

tetstrin, som

tid

gældsinstrumenter udstedt gældsinstrumenter udstedt securitiseringspositioner

kreditvurde-

af de i artikel 197, stk. 1, af de i artikel 197, stk. 1, og opfyldelse af kriterier-

ringen af

litra b), beskrevne enheder litra c) og d), beskrevne ne i artikel 197, stk. 1, li-

gældsinstru-

enheder

tra h)

mentet er

henført til

20-dag- 10-dag- 5-dages 20-dag- 10-dag- 5-dages 20-dag- 10-dag- 5-dages

es likvi- es likvi- likvida- es likvi- es likvi- likvida- es likvi- es likvi- likvida-

dations- dations- tionspe- dations- dations- tionspe- dations- dations- tionspe-

periode periode riode periode periode riode periode periode riode

(%)

= 1 år

0,707

0,5

0,354 1,414

0,707 2,829

1,414

>1 = 5 år 2,828

1,414 5,657

2,828 11,314

5,657

> 5 år

5,657

2,828 11,314

5,657 22,628

11,313

2-3

= 1 år

1,414

0,707 2,828

1,414 5,657

2,828

>1 = 5 år 4,243

2,121 8,485

4,243 16,971

8,485

> 5 år

8,485

4,243 16,971

8,485 33,942

16,970

= 1 år

21,213

10,607 ITR

ITR

>1 = 5 år 21,213

10,607 ITR

ITR

> 5 år

21,213

10,607 ITR

ITR

Tabel 2

Kreditkvali- Volatilitetsjusteringer for

Volatilitetsjusteringer for Volatilitetsjusteringer for se-

tetstrin, som gældsinstrumenter udstedt af gældsinstrumenter udstedt af curitiseringspositioner og op-

kreditvurde- de i artikel 197, stk. 1, litra b), de i artikel 197, stk. 1, litra c) fyldelse af kriterierne i artikel

ringen af et beskrevne enheder med kre- og d), beskrevne enheder med

197, stk. 1, litra h)

gældinstru- ditvurderinger med kort løbe- kreditvurderinger med kort

ment med

tid

løbetid

kort løbetid er

henført til

20-dages 10-dages 5-dages 20-dages 10-dages 5-dages 20-dages 10-dages 5-dages

likvidati- likvidati- likvidati- likvidati- likvidati- likvidati- likvidati- likvidati- likvidati-

onsperio- onsperio- onsperio- onsperio- onsperio- onsperio- onsperio- onsperio- onsperio-

de (%) de (%) de (%) de (%) de (%) de (%) de (%) de (%) de (%)

0,707

0,5

0,354

1,414

0,707

2,829

1,414

224

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

225

2-3

1,414

0,707

2,828

1,414

5,657

2,828

Tabel 3

Andre typer sikkerheder eller eksponeringer

20-dages likvida- 10-dages likvida- 5-dages likvidati-

tionsperiode (%) tionsperiode (%) onsperiode (%)

21,213

10,607

Aktier mv. i hovedindekser, konvertible obligati-

oner i hovedindekser

35,355

17,678

Andre aktier mv. eller konvertible obligationer

noteret på en anerkendt børs

Kontanter

Guld

21,213

10,607

Tabel 4

Volatilitetsjustering for manglende valutamatch

20-dages likvidationsperio- 10-dages likvidationsperio- 5-dages likvidationsperio-

de (%)

11,314

5,657

2. Ved beregningen af volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med stk. 1 gælder følgende betingelser:

a) For sikrede udlånstransaktioner er likvidationsperioden 20 arbejdsdage.

b) For genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råvarer eller garanterede

rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipa-

pirer er likvidationsperioden 5 arbejdsdage.

c) For andre kapitalmarkedstransaktioner er likvidationsperioden 10 arbejdsdage,

Hvis et institut har en transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel 285, stk. 2, 3 og 4,

skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen dækker, og som vil-

le gælde i henhold til bestemmelserne i disse stykker.

3. I tabel 1-4 i stk. 1 og i stk. 4-6 er det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsinstrumentet er

henført til, det kreditkvalitetstrin, som EBA i henhold til kapitel 2 henfører kreditvurderingen til,

Ved fastsættelse af det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsinstrumentet henføres til, jf.

første afsnit, finder artikel 197, stk. 7, også anvendelse,

4. For ikkeanerkendte værdipapirer eller råvarer, der udlånes eller sælges i forbindelse med genkøbstran-

saktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer, er volatilitetsjuste-

ringen den samme som for værdipapirer uden for hovedindekserne, der er noteret på en anerkendt børs,

5. For anerkendte enheder i CIU'er er volatilitetsjusteringen det vægtede gennemsnit af de volatilitetsju-

steringer, der under hensyntagen til likvidationsperioden for transaktionen i henhold til stk. 2 ville være

gældende for de aktiver, som fonden har investeret i,

225

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

226

Hvis de aktiver, fonden har investeret i, ikke er instituttet bekendt, er volatilitetsjusteringen den højeste

volatilitetsjustering, der ville være gældende for ethvert aktiv, som fonden har ret til at investere i.

6. For ikkeratede gældsinstrumenter udstedt af institutioner, som opfylder anerkendelseskriterierne i arti-

kel 197, stk. 4, er volatilitetsjusteringerne de samme som for værdipapirer udstedt af institutioner eller

selskaber med en ekstern kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2 eller 3,

Artikel 225

Egne estimater af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sik-

kerheder

1. De kompetente myndigheder tillader, at institutter, der opfylder kravene i stk. 2 og 3, benytter deres

egne estimater af volatiliteten til at beregne de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes på sikkerheder og

eksponeringer, Institutter, der har fået tilladelse til at anvende deres egne estimater af volatiliteten, må

ikke på ny anvende andre metoder, medmindre dette sker med en påviselig god begrundelse og med de

kompetente myndigheders tilladelse,

For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et ECAI svarende til »investment grade« eller bed-

re, kan institutter beregne et volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af instrument

For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et ECAI svarende til under »investment grade«,

samt for andre anerkendte sikkerheder beregner institutter volatilitetsjusteringer for de enkelte papirer.

Institutter, der benytter metoden med egne estimater, vurderer volatiliteten for sikkerheden eller som føl-

ge af manglende valutamatch uden hensyntagen til eventuelle sammenhænge mellem den usikrede ekspo-

nering, sikkerheden eller valutakurser,

Ved fastlæggelsen af de relevante kategorier skal institutterne tage hensyn til typen af udsteder af instru-

menterne, den eksterne kreditvurdering af instrumenterne, restløbetiden og deres modificerede varighed,

Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de instrumenter, som et institut har medtaget inden

for den pågældende kategori,

2. Beregningen af volatilitetsjusteringerne skal opfylde følgende kriterier:

a) Institutterne baserer beregningen på et 99-percentil, ensidigt konfidensinterval.

b) Institutterne baserer beregningen på følgende likvidationsperioder:

20 arbejdsdage for sikrede udlånstransaktioner

ii) 5 arbejdsdage for genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råva-

rer eller garanterede rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt transaktioner vedrørende

ind- eller udlån af værdipapirer

iii) 10 arbejdsdage for andre kapitalmarkedstransaktioner

c) Institutterne kan bruge tal for volatilitetsjusteringen, der beregnes i henhold til kortere eller længere

likvidationsperioder, og som skaleres op eller ned til den likvidationsperiode, der er angivet i litra b)

for den pågældende transaktionstype, ved hjælp af kvadratroden på tiden:

hvor:

= den relevante likvidationsperiode

226

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

227

= volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden T

d) Institutterne skal tage højde for manglende likviditet for aktiver af lavere kvalitet. De regulerer likvi-

dationsperioden i opadgående retning, når der er tvivl om sikkerhedens likviditet. De skal også identi-

ficere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet. Sådan-

ne tilfælde skal håndteres ved hjælp af et stressscenario.

e) Den historiske observationsperiode, som institutterne anvender til beregning af volatilitetsjusteringer,

skal mindst være på ét år, For institutter, der bruger en vægtningsmetode eller andre metoder på den

historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst ét år, De kom-

petente myndigheder kan også kræve, at et institut beregner sine volatilitetsjusteringer på baggrund af

en kortere observationsperiode, hvis de kompetente myndigheder skønner, at dette kan begrundes

med en kraftig stigning i prisvolatiliteten.

f) Institutterne skal ajourføre deres data og beregne volatilitetsjusteringer mindst én gang hver tredje

måned, De skal også foretage en fornyet vurdering af deres datasæt, når der forekommer betydelige

ændringer i markedspriserne.

3. Estimater af volatilitetsjusteringer skal opfylde alle følgende kvalitative kriterier:

a) Instituttet skal bruge volatilitetsestimaterne i den daglige risikostyring, herunder i forhold til sin inter-

ne grænse for eksponeringer.

b) Hvis likvidationsperioden, som et institut bruger i sin daglige risikostyring, er længere end angivet i

denne afdeling for den pågældende transaktionstype, skal instituttet skalere sine volatilitetsjusteringer

op ved hjælp af formlen med kvadratroden på tiden som beskrevet i stk. 2, litra c).

c) Instituttet skal have indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumente-

ret sæt politikker og kontroller til brug i sit system til estimater af volatilitetsjusteringer samt for inte-

gration af sådanne estimater i sin risikostyringsproces.

d) Der skal regelmæssigt foretages en uafhængig gennemgang af instituttets system for estimering af vo-

latilitetsjusteringer i forbindelse med instituttets egen interne revisionsprocedure. Der skal foretages

en revision af det samlede system for estimering af volatilitetsjusteringer og integration af disse juste-

ringer i instituttets risikostyringsproces mindst én gang om året. Undersøgelsen skal mindst omfatte

følgende:

integration af de estimerede volatilitetsjusteringer i den daglige risikostyring

ii) validering af eventuelle væsentlige ændringer i proceduren for estimering af volatilitetsjusterin-

ger

iii) kontrol af konsekvensen, rettidigheden og troværdigheden af datakilder, der benyttes inden for

systemet til estimering af volatilitetsjusteringer, herunder sådanne datakilders uafhængighed

iv) nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten.

Artikel 226

Opskalering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sik-

kerheder

De volatilitetsjusteringer, der beskrives i artikel 224, er de volatilitetsjusteringer, et institut skal bruge, når

der anvendes daglige værdiansættelser. Når et institut anvender sine egne estimater af volatilitetsjusterin-

ger i overensstemmelse med artikel 225, skal disse i første omgang beregnes på grundlag af den daglige

værdiansættelse. Hvis værdiansættelsen sker mindre hyppigt end daglig, skal institutterne anvende større

227

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

228

volatilitetsjusteringer. Institutterne beregner dem ved at opskalere den daglige værdiansættelse af volatili-

tetsjusteringerne ved hjælp af følgende formel for kvadratroden af tiden:

hvor:

= den volatilitetsjustering, der skal anvendes

= volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse

= det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne

= likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype.

Artikel 227

Betingelser for anvendelse af en volatilitetsjustering på 0 % i forbindelse med den udbyggede meto-

de for finansielle sikkerheder

1. Når et institut i forbindelse med genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af

værdipapirer anvender tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer i artikel 224 eller metoden

med egne estimater i artikel 225, og hvis betingelserne i stk. 2, litra a)-h), er opfyldt, kan instituttet i ste-

det for at benytte de volatilitetsjusteringer, der er beregnet i henhold til artikel 224, 225 og 226, anvende

en volatilitetsjustering på 0 %. Institutter, som anvender i artikel 221 omhandlede metode med interne

modeller, anvender ikke den behandling, der er beskrevet i denne artikel.

2. Institutter kan anvende en volatilitetsjustering på 0 %, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) Såvel eksponeringen som sikkerheden er kontanter eller gældsinstrumenter udstedt af centralregerin-

ger eller centralbanker i den i artikel 197, stk. 1, litra b), anvendte betydning og anerkendt til en risi-

kovægtning på 0 % i henhold til kapitel 2.

b) Eksponeringen og sikkerheden er i samme valuta.

c) Enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller også er både eksponeringen og sikkerheden gen-

stand for daglig værdiansættelse til markedsværdi eller daglig fastsættelse af margen.

d) Tidsrummet mellem den seneste værdiansættelse til markedsværdi før modpartens manglende fast-

sættelse af margen og realiseringen af sikkerheden er højst fire arbejdsdage.

e) Transaktionen afregnes i et anerkendt afregningssystem for den pågældende transaktionstype.

f) Dokumentationen for aftalen eller transaktionen er en standardmarkedsdokumentation for genkøb-

stransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer for de pågældende vær-

dipapirer.

g) Transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angives, at hvis modparten undlader at opfylde

en forpligtelse til at aflevere kontanter eller værdipapirer eller til at fastsætte margenen eller på anden

måde misligholder aftalen, kan transaktionen afsluttes med øjeblikkelig virkning.

h) Modparten betragtes som en central markedsaktør af de kompetente myndigheder.

3. De centrale markedsaktører, der er omhandlet i stk. 2, litra h), omfatter følgende enheder:

a) de i artikel 197, stk. 1, litra b), nævnte enheder, mod hvilke eksponeringer tillægges en risikovægt på

0 % i henhold til kapitel 2

228

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

229

b) institutter

c) andre finansielle virksomheder som omhandlet i artikel 13, nr. 25), litra b) og d) i direktiv

2009/138/EF, mod hvilke eksponeringer tillægges en risikovægt på 20 % i henhold til standardmeto-

den, eller som, når der er tale om institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponerin-

ger og forventede tab efter IRB-metoden, ikke har en kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI,

og som vurderes internt af instituttet

d) regulerede CIU'er, der er underlagt kapitalkrav eller gearingskrav

e) regulerede pensionsfonde

f) anerkendte clearingorganisationer.

Artikel 228

Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i forbindelse med den

udbyggede metode for finansielle sikkerheder

1. Ved standardmetoden anvender institutterne E* som beregnet i henhold til artikel 223, stk. 5, som eks-

poneringsværdien med henblik på artikel 113. I forbindelse med ikkebalanceførte poster opført i bilag I

anvender institutterne E* som den værdi, de i artikel 111, stk. 1, anførte procentsatser anvendes på, for at

nå frem til eksponeringsværdien.

2. Ved IRB-metoden anvender institutterne det faktiske LGD (LGD*) som LGD med henblik på kapitel

3. Institutterne beregner LGD* som følger:

LGD* = LGD

hvor:

LGD = tabet givet misligholdelse, der ville finde anvendelse på en eksponering i henhold til kapitel 3,

hvis eksponeringen ikke var sikret

= eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 223, stk. 3

= den fuldt justerede eksponeringsværdi i overensstemmelse med artikel 223, stk. 5.

Artikel 229

Værdiansættelsesprincipper for andre anerkendte sikkerheder efter IRB-metoden

1. For så vidt angår sikkerhed i form af fast ejendom skal sikkerheden være vurderet til markedsværdien

eller derunder af en uafhængig vurderingsmand. Institutterne kræver, at den uafhængige vurderingsmand

dokumenterer markedsværdien på en gennemsigtig og klar måde.

I de medlemsstater, der har fastsat stramme kriterier for vurderingen af belåningsværdien i lovgivnings-

mæssige eller administrative bestemmelser, kan ejendommen i stedet være vurderet til belåningsværdien

eller derunder af en uafhængig vurderingsmand. Institutterne stiller krav om, at den uafhængige vurde-

ringsmand ved vurderingen af belåningsværdien ikke må tage hensyn til spekulative elementer og skal

dokumentere nævnte værdi på en gennemsigtig og klar måde.

229

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

230

Værdien af sikkerheden er markedsværdien eller belåningsværdien, for hvilken der er foretaget en ned-

skrivning for at afspejle resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til artikel 208, stk. 3, samt

for at tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen.

2. For så vidt angår fordringer er værdien af fordringer værdien af det udestående beløb.

3. Institutterne vurderer anden fysisk sikkerhed end fast ejendom til markedsværdien. Med henblik på

denne artikel er markedsværdien det skønnede beløb, som formuegodet kan handles til på værdiansættel-

sesdatoen i en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger.

Artikel 230

Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for andre anerkendte

sikkerheder efter IRB-metoden

1. Institutterne anvender LGD* beregnet i overensstemmelse med dette stykke og stk. 2 som LGD med

henblik på kapitel 3.

Når forholdet mellem sikkerhedens værdi (C) og eksponeringens værdi (E) ligger under det krævede mi-

nimumsniveau for sikkerheden for eksponeringen (C*) som angivet i tabel 5, er LGD* lig med LGD som

fastsat i kapitel 3 for usikrede eksponeringer med modparten. I denne forbindelse beregner institutterne

eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konverte-

ringsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er an-

ført i de pågældende stykker.

Når forholdet mellem sikkerhedens værdi og eksponeringens værdi overstiger et andet og højere tærskel-

niveau på C** som angivet i tabel 5, er LGD* det i tabel 5 fastsatte.

Når det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** ikke er nået for eksponeringen som helhed, skal insti-

tutterne betragte eksponeringen som to eksponeringer – en, der svarer til den del, for hvilken det krævede

niveau for sikkerhedsstillelse C** er nået, og en, der svarer til resten.

2. Det relevante LGD* samt de krævede sikkerhedsstillelsesniveauer for den sikrede del af eksponerin-

gerne er angivet i tabel 5 nedenfor.

Tabel 5

Minimums-LGD for de sikrede dele af eksponeringerne

LGD* for privile- LGD* for efter- Krævet minimalt Krævet minimalt

gerede ekspone- stillede ekspone- sikkerhedsstillel- sikkerhedsstillel-

ringer

sesniveau for eks- sesniveau for eks-

poneringen (C*) poneringen (C**)

35 %

65 %

125 %

35 %

65 %

30 %

140 %

40 %

70 %

30 %

140 %

Fordringer

Boliger/erhvervs-ejendomme

Anden sikkerhed

3. Som et alternativ til behandlingen i henhold til stk. 1 og 2 og med forbehold af artikel 124, stk. 2, kan

institutterne anvende en risikovægtning på 50 % på den del af eksponeringen, der inden for de i henholds-

vis artikel 125, stk. 2, litra d), og artikel 126, stk. 2, litra d), fastsatte grænser er sikret fuldt ud med pant i

230

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

231

fast ejendom til beboelse eller erhvervsejendomme, der er beliggende på en medlemsstats område, hvis

alle betingelserne i artikel 199, stk. 4, er opfyldt.

Artikel 231

Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab ved blandede puljer af

sikkerhed

1. Institutterne beregner værdien af LGD*, som de skal anvende som LGD med henblik på kapitel 3, i

overensstemmelse med stk. 2 og 3, forudsat at følgende to betingelser er opfyldt:

a) Institutterne anvender IRB-metoden til at beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og

forventede tab.

b) Eksponeringen sikres med både finansiel sikkerhed og andre anerkendte former for sikkerhed.

2. Det kræves, at institutterne opdeler eksponeringens volatilitetsjusterede værdi, der er opnået efter an-

vendelse af volatilitetsjusteringen som angivet i artikel 223, stk. 5, på eksponeringens værdi, i forskellige

dele, for at komme frem til en del, der dækkes af en anerkendt finansiel sikkerhed, en del, der dækkes af

fordringer, en del, der dækkes af sikkerhed i form af erhvervsejendom eller fast ejendom til beboelse, en

del, der dækkes af andre typer af anerkendt sikkerhed, samt en usikret del, alt efter hvad der er relevant.

3. Institutterne beregner LGD* for hver del af eksponeringen i stk. 2 separat i henhold til de relevante

bestemmelser i dette kapitel.

Artikel 232

Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning

1. Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 1, er opfyldt, kan indskud hos tredjepartsinstitutter behandles som

en garanti stillet af tredjepartsinstituttet.

2. Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 2, er opfyldt, skal institutterne behandle den del af eksponeringen,

der er sikret ved den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende insti-

tut, på følgende måde:

a) Hvis eksponeringen er omfattet af standardmetoden, skal den risikovægtes ved brug af de risikovæg-

te, der er omhandlet i stk. 3.

b) Hvis eksponeringen er omfattet af IRB-metoden, men ikke af instituttets egne LDG-estimater, skal

der fastsættes et LGD på 40 %.

I tilfælde af manglende valutamatch nedsætter institutterne den aktuelle tilbagekøbsværdi i henhold til ar-

tikel 233, stk. 3, så værdien af kreditrisikoafdækningen er den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsik-

ringspolicen.

3. Med henblik på stk. 2, litra a), tillægger institutterne følgende risikovægtninger på grundlag af den risi-

kovægt, der tillægges privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen:

a) en risikovægtning på 20 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der

udby- der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 20 %

b) en risikovægtning på 35 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udby-

der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 50 %

c) en risikovægtning på 70 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der

udby- der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 100 %

d) en risikovægtning på 150 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udby-

der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 150 %.

231

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

232

4. Institutterne kan behandle instrumenter genkøbt på anmodning, der er anerkendt i henhold til artikel

200, litra c), som en garanti stillet af det udstedende institut. Værdien af den anerkendte kreditrisikoaf-

dækning fastsættes som følger:

a) Når instrumentet bliver genkøbt til nominel værdi, er værdien af dækningen dette beløb.

b) Når instrumentet bliver genkøbt til markedsprisen, er værdien af dækningen instrumentets værdi vur-

deret på samme måde som de gældsinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 197, stk. 4.

Underafdeling 2

Ufinansieret kreditrisikoafdækning

Artikel 233

Værdiansættelse

1. Ved beregning af virkningerne af ufinansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med denne

underafdeling, er værdien af ufinansieret kreditrisikoafdækning (G) det beløb, som udbyderen har garan-

teret at ville udbetale, hvis låntager misligholder aftalen eller ikke betaler, eller hvis andre, nærmere be-

stemte kreditbegivenheder indtræffer.

2. Ved kreditderivater, der ikke som kreditbegivenhed har medtaget en omlægning af den underliggende

fordring, herunder eftergivelse eller udskydelse af tilbagebetaling af hovedstol, renter eller gebyrer, der

fører til en kreditbegivenhed, gælder følgende:

a) Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, ikke er højere end eksponeringens værdi,

skal institutter reducere værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til stk. 1 med 40

b) Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, er højere end eksponeringens værdi, skal

værdien af kreditrisikoafdækningen ikke være højere end 60 % af eksponeringens værdi.

3. Når den ufinansierede kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden valuta end den valuta, hvori

eksponeringen er denomineret, reducerer institutterne værdien af kreditrisikoafdækningen gennem anven-

delse af en volatilitetsjustering som følger:

G* = G

· (1 –

)

hvor:

= værdien af kreditrisikoafdækningen reguleret for kursrisiko

= den nominelle værdi af kreditrisikoafdækningen

= volatilitetsjusteringen, når der foreligger manglende valutamatch mellem kreditrisikoafdæknin-

gen og den underliggende fordring fastsat i overensstemmelse med stk. 4.

Når der ikke foreligger manglende valutamatch, er H

lig med nul.

4. Institutterne baserer de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes i tilfælde af manglende valutamatch,

på en likvidationsperiode svarende til 10 arbejdsdage, under forudsætning af daglige værdiansættelser, og

kan beregne dem efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater som

beskrevet i henholdsvis artikel 224 og 225. Institutterne skal opskalere volatilitetsjusteringer i overens-

stemmelse med artikel 226.

232

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

233

Artikel 234

Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i tilfælde af delvis risi-

koafdækning og tranching

Når et institut overfører en del af risikoen ved et lån i en eller flere trancher, finder bestemmelserne i ka-

pitel 5 anvendelse, Institutterne kan anse tærskelværdier for betalinger, under hvilke der ikke foretages

nogen udbetaling i tilfælde af tab, for at svare til de ikkeafhændede »first loss«-positioner og indebære en

trancheinddelt risikooverførsel.

Artikel 235

Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden

1. I forbindelse med artikel 113, stk. 3, beregner institutterne de enkelte eksponeringers risikovægtede

værdi efter følgende formel:

max {0,E –

} ·

hvor:

= eksponeringens værdi i henhold til artikel 111; i denne forbindelse ansættes værdien af ekspone-

ringen for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi frem for den værdi af

eksponeringen, der fremgår af artikel 111, stk. 1

= værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, (G*) og videre

justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i afdeling 5

= risikovægten for eksponeringer mod låntageren som angivet i kapitel 2

= risikovægten for eksponeringer mod udbyderen som angivet i kapitel 2.

2. Når det afdækkede beløb (GA) er lavere end eksponeringens værdi (E), må institutterne kun anvende

den formel, der er omhandlet i stk. 1, hvis de afdækkede og ikkeafdækkede dele har samme prioritet.

3. Institutterne kan udvide behandlingen i henhold til artikel 114, stk. 4 og 5, til at omfatte eksponeringer

eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringen eller centralbanken, når sikkerheden er de-

nomineret i låntagerens nationale valuta, og eksponeringen finansieres i samme valuta.

Artikel 236

Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden

1. For den afdækkede del af eksponeringens værdi (E), baseret på den justerede værdi af kreditrisikoaf-

dækningen GA, kan PD i forbindelse med kapitel 3, afdeling 4, være PD for udbyderen af kreditrisikoaf-

dækningen eller en PD, der ligger mellem låntagerens og garantistillerens, hvis det ikke skønnes nødven-

digt med fuld substitution. Ved efterstillede tilgodehavender og ikkeefterstillet ufinansieret risikoafdæk-

ning kan det LGD, som institutter skal anvende i forbindelse med kapitel 3, afdeling 4, være det samme

som det, der benyttes for privilegerede fordringer.

233

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

234

2. For eventuelle ikkeafdækkede dele af eksponeringens værdi (E) skal PD være låntagers PD, mens LGD

er LGD for den underliggende eksponering.

3. I denne artikel er GA værdien af G* som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, og videre justeret for

manglende løbetidsmatch som angivet i afdeling 5. E er eksponeringens værdi i henhold til kapitel 3, af-

deling 5. I denne forbindelse beregner institutterne eksponeringsværdien af de poster, der er opført i arti-

kel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konverteringsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de

konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende stykker.

Afdeling 5

Manglende løbetidsmatch

Artikel 237

Manglende løbetidsmatch

1. Ved beregning af risikovægtede eksponeringer forekommer der manglende løbetidsmatch, når restløbe-

tiden for kreditrisikoafdækningen er kortere end restløbetiden for den afdækkede eksponering. Hvis risi-

koafdækningen har mindre en tre måneders restløbetid, og risikoafdækningens løbetid er kortere end lø-

betiden for den underliggende eksponering, er denne risikoafdækning ikke anerkendt risikoafdækning.

2. Når der forekommer manglende løbetidsmatch, er kreditrisikoafdækningen ikke anerkendt kreditrisi-

koafdækning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Den oprindelige løbetid for risikoafdækningen er under 1 år.

b) Eksponeringen er en kortfristet eksponering, som ifølge de kompetente myndigheder er omfattet af en

bundværdi på en dag snarere end på et år med hensyn til løbetiden (M) i henhold til artikel 162, stk. 3.

Artikel 238

Kreditrisikoafdækningens løbetid

1. Inden for en periode på højst fem år er den effektive løbetid for den underliggende eksponering den

længst mulige resterende tid, før låntageren efter planen skal opfylde sine forpligtelser. Med forbehold af

stk. 2 er kreditrisikoafdækningens løbetid tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor risikoafdækningen

kan afsluttes.

2. Når sælgeren af risikoafdækningen har mulighed for at vælge at afslutte risikoafdækningen, anser insti-

tutterne risikoafdækningens løbetid for at være tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulig-

hed kan benyttes. Når køberen af risikoafdækningen har mulighed for at afslutte risikoafdækningen, og

betingelserne i den aftale, der ligger til grund for risikoafdækningen, indeholder et positivt incitament til,

at instituttet kan afslutte transaktionen før den kontraktbestemte forfaldsdato, anser instituttet risikoafdæ-

kningens løbetid for at være tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed kan anvendes;

ellers kan instituttet anse en sådan mulighed ikke for at påvirke risikoafdækningens løbetid.

3. Når der ikke er noget til hinder for, at et kreditderivat forfalder forud for en eventuel henstandsperiode i

tilfælde af misligholdelse af den underliggende fordring, der træder i kraft ved manglende betaling, redu-

cerer institutterne risikoafdækningens løbetid med samme tidsrum som henstandsperioden.

Artikel 239

Værdiansættelse af risikoafdækningen

234

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

235

1. I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den enkle metode for

finansielle sikkerheder er sikkerhed ikke anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning, når der er manglen-

de match mellem eksponeringens løbetid og afdækningens løbetid.

2. I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den udbyggede me-

tode for finansielle sikkerheder skal institutterne sikre, at kreditrisikoafdækningens og eksponeringens lø-

betid afspejles i den justerede værdi af sikkerheden i henhold til følgende formel:

VAM

t – t*

T – t*

hvor:

= den volatilitetskorrigerede værdi af sikkerheden som angivet i artikel 223, stk. 2, eller ekspone-

ringens størrelse, idet den laveste af de to anvendes

= det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmel-

se med artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes

= det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med ar-

tikel 238 eller fem år, idet den laveste af de to anvendes

= 0,25.

Institutterne anvender C

VAM

som C

med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i formlen til

beregning af den fuldt justerede værdi af eksponeringen (E*) som angivet i artikel 223, stk. 5.

3. I forbindelse med transaktioner omfattet af ufinansieret kreditrisikoafdækning skal institutterne sikre, at

kreditrisikoafdækningens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede værdi af sikkerheden i hen-

hold til følgende formel:

t – t*

T – t*

hvor:

= G* justeret for eventuelt manglende løbetidsmatch

= risikoafdækningens størrelse justeret for eventuelt manglende valutamatch

= det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmel-

se med artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes

= det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med ar-

tikel 238 eller fem år, idet den laveste af de to anvendes

235

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

236

= 0,25.

Institutterne anvender G

som værdien af risikoafdækningen i henhold til artikel 233-236.

Afdeling 6

Kurve af crm-teknikker

Artikel 240

»First-to-default«-kreditderivater

Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer på de vilkår, at den første mislig-

holdelse blandt eksponeringerne udløser forfald, og at denne kreditbegivenhed medfører kontraktens op-

hør, kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og eventuelt det

forventede tab på eksponeringen, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville medføre den laveste ri-

sikovægtede værdi af eksponeringen i overensstemmelse med dette kapitel:

a) For institutter, der anvender standardmetoden, skal den risikovægtede værdi af eksponeringen være

den, der beregnes efter standardmetoden.

b) For institutter, der anvender IRB-metoden, skal den risikovægtede værdi af eksponeringen være

sum- men af den risikovægtede eksponering beregnet efter IRB-metoden og 12,5 gange det

forventede tab.

Den behandling, der er beskrevet i denne artikel, gælder kun, når værdien af eksponeringen er mindre end

eller lig med værdien af kreditrisikoafdækningen.

Artikel 241

»Nth-to-default«-kreditderivater

Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbetaling under kreditrisikoafdækningen, må det

institut, der erhverver risikoafdækningen, kun anerkende risikoafdækningen til beregning af størrelsen af

risikovægtede eksponeringer og eventuelt størrelsen af de forventede tab, hvis der også har været risikoaf-

dækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1-misligholdelser. I sådanne

tilfælde kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af den risikovægtede eksponering og eventuelt det

forventede tab på eksponeringen, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville medføre den n-laveste

risikovægtede værdi af eksponeringen i overensstemmelse med dette kapitel. Institutter skal beregne det

n-laveste beløb som beskrevet i artikel 240, litra a) og b).

Den behandling, der er beskrevet i denne artikel, gælder kun, når værdien af eksponeringen er mindre end

eller lig med værdien af kreditrisikoafdækningen.

Alle eksponeringer i kurven skal opfylde kravene i artikel 204, stk. 2, og artikel 216, stk. 1, litra d).

KAPITEL 5

Securitisering

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 242

236

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

237

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

1) »mer-spread«: opkrævede finansieringsudgifter og andre gebyrindtægter, der modtages i forbindelse

med de securitiserede eksponeringer fratrukket omkostninger og udgifter

2) »clean-up call option«: en kontraktbestemt option, som giver det eksponeringsleverende institut mu-

lighed for at genkøbe eller annullere securitiseringspositionerne, før alle de underliggende ekspone-

ringer er tilbagebetalt, når de udestående eksponeringer når under et bestemt niveau

3) »likviditetsfacilitet«: en securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig aftale om at

stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige pengestrømme til investorer

4) »KIRB«: 8 % af de risikovægtede eksponeringer som beregnet i henhold til kapitel 3 for de securiti-

serede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede, plus de forventede tab i forbindelse med de

pågældende eksponeringer beregnet i henhold til nævnte kapitel

5) »den ratingbaserede metode«: en metode til opgørelse af størrelsen af de risikovægtede eksponerin-

ger for securitiseringspositioner i henhold til artikel 261

6) »tilsynsformelmetoden«: en metode til opgørelse af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for se-

curitiseringspositioner i henhold til artikel 261

7) »ikkeratet position«: en securitiseringsposition, som ikke har en kreditvurdering foretaget af et ECAI

som defineret i afdeling 4

8) »ratet position«: en securitiseringsposition, som har en kreditvurdering foretaget af et ECAI som de-

fineret i afdeling 4

9) »ABCP«-program« (asset-backed commercial paper programme): et securitiseringsprogram, hvor

værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med en løbetid på et år eller derunder

10) traditionel securitisering« : en securitisering, der indebærer, at de eksponeringer, som securitiseres,

overføres økonomisk (til en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE)); dette sker ved over-

førsel af ejerskabet af securitiserede eksponeringer fra det eksponeringsleverende institut til en SSPE

eller gennem en SSPE's indirekte deltagelse; de udstedte værdipapirer må ikke medføre betalingsfor-

pligtelser for det eksponeringsleverende instituts balance

11) »syntetisk securitisering« : en securitisering, hvor opdelingen i trancher sker ved brug af kreditderi-

vater eller garantier, og hvor securitiserede eksponeringer ikke fjernes fra det eksponeringsleverende

instituts balance

12) »revolverende eksponering« : en eksponering, hvorved tilgodehavender hos privatkunder kan vari-

ere, alt efter hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, in-

stituttet har fastsat

13) »revolverende securitisering« : en securitisering, hvor selve securitiseringens struktur revolverer ved

at der tilføjes eller fjernes eksponeringer i puljen af eksponeringer, uanset om de underliggende eks-

poneringer revolverer eller ej

14) »førtidsindfrielsesbestemmelse« : en kontraktbestemmelse i forbindelse med securitisering af revol-

verende eksponeringer eller en revolverende securitisering, hvorved der stilles krav om, at investo-

rers positioner, i tilfælde af at på forhånd fastlagte begivenheder indtræffer, indfries inden den oprin-

deligt anførte udløbsdato for de udstedte værdipapirer

15) »first loss tranche« : den mest efterstillede tranche i en securitisering, som er den første tranche, der

påføres tab på securitiserede eksponeringer og derved beskytter second loss-trancher og i givet fald

højere rangerende trancher.

Afdeling 2

Anerkendelse af væsentlig risikooverførsel

Artikel 243

237

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

238

Traditionel securitisering

1. Det eksponeringsleverende institut ved en traditionel securitisering kan udelukke securitiserede ekspo-

neringer fra beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og størrelsen af de forventede

tab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) En væsentlig del af kreditrisikoen i forbindelse med de securitiserede eksponeringer anses for at være

overført til tredjeparter.

b) Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1250 % for alle sine securitise-

ringspositioner i den pågældende securitisering eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den

egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

2. En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i følgende tilfælde:

a) De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det ekspone-

ringsleverende institut besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 % af de risikovægtede ekspo-

neringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.

b) Hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en given securitisering, og det eksponeringsle-

verende institut kan påvise, at eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner, som ville medføre

et fradrag i den egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på 1250 %, overstiger et velfun-

deret skøn over det forventede tab på de securitiserede eksponeringer væsentligt, besidder det ekspo-

neringsleverende institut ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner,

som ville medføre et fradrag i den egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på 1250 %.

Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som det eksponeringsleverende

institut ville kunne opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel

til tredjeparter, kan de kompetente myndigheder fra sag til sag beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke

anses for at være overført til tredjeparter.

3. I forbindelse med stk. 2 er mezzaninsecuritiseringspositioner securitiseringspositioner, som tillægges

en risikovægtning, der er mindre end 1250 %, og som er efterstillet de højest privilegerede positioner i

securitiseringen, og som er efterstillet enhver anden securitiseringsposition i securitiseringen, der i over-

ensstemmelse med afdeling 4 enten:

a) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af underafdeling 3 i afdeling 3, er henført til

kreditkvalitetstrin 1, eller

b) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af underafdeling 4 i afdeling 3, er henført til

kreditkvalitetstrin 1 eller 2.

4. Som alternativ til stk. 2 og 3 giver de kompetente myndigheder de eksponeringsleverende institutter

tilladelse til at anse en væsentlig kreditrisiko for at være overført, hvis det eksponeringsleverende institut

kan godtgøre, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved

hvert tilfælde af securitisering, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.

Der gives kun tilladelse, hvis instituttet opfylder samtlige følgende betingelser:

a) Instituttet har tilstrækkeligt risikofølsomme politikker og metoder til at vurdere risikooverførslen.

b) Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde i forbindelse med

instituttets interne risikostyring og dets allokering af den interne kapital.

5. Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-4, skal samtlige følgende betingelser være opfyldt:

a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske substans.

b) De securitiserede eksponeringer bringes uden for det eksponeringsleverende instituts og dettes kre-

ditorers rækkevidde, herunder i tilfælde af konkurs og likvidation. Dette skal underbygges med en

udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver.

238

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

239

c) De udstedte værdipapirer repræsenterer ikke det eksponeringsleverende instituts betalingsforpligtel-

ser.

d) Det eksponeringsleverende institut bevarer ikke en reel eller indirekte kontrol over de overførte eks-

poneringer. Et eksponeringsleverende institut anses for at have bevaret reel kontrol over de overførte

eksponeringer, hvis det har ret til at genkøbe de tidligere overførte eksponeringer fra modtageren med

henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis det er forpligtet til igen at påtage sig den over-

førte risiko. Hvis det eksponeringsleverende institut bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrø-

rende eksponeringerne, udgør dette ikke i sig selv nogen indirekte kontrol over eksponeringerne.

e) Dokumentationen for securitiseringen opfylder samtlige følgende betingelser:

Den indeholder ikke bestemmelser, som, undtagen hvis der foreligger førtidsindfrielsesbestem-

melser, stiller krav om, at positioner i securitiseringen skal forbedres af det eksponeringsleve-

rende institut, herunder, men ikke begrænset til ændringer af de underliggende krediteksponerin-

ger eller forøgelse af udbytte, som skal udbetales til investorer i tilfælde af en forringelse af de

securitiserede eksponeringers kreditkvalitet.

ii) Den indeholder ikke bestemmelser, som øger udbyttet, der skal udbetales til indehavere af posi-

tioner inden for securitiseringen på grund af en forringelse af puljen af underliggende aktivers

kreditkvalitet.

iii) Den gør det klart, at eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner fra det eksponerings-

leverende eller det organiserende instituts side ud over de kontraktlige forpligtelser er exceptio-

nelt og kun kan foretages på uafhængig basis.

f) Når der er tale om en »clean-up call option«, skal nævnte »option« også opfylde følgende betingelser:

Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.

ii) Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de securitiserede eksponeringers værdi ikke er

afskrevet.

iii) Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på positioner til forbedring af

kreditværdigheden eller andre positioner, som indehaves af investorer, og ikke i øvrigt er struk-

tureret med henblik på at forbedre kreditværdigheden.

6. De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de specifikke tilfælde, som er omhandlet i stk.

2, hvor den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, ikke er underbygget af en til-

svarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, og institutternes anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de

forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel

16 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA gennemgår medlemsstaternes gennemførelse af disse retnings-

linjer og rådgiver inden den 31. december 2017 Kommissionen om, hvorvidt der er behov for en bindende

teknisk standard.

Artikel 244

Syntetisk securitisering

1. Et eksponeringsleverende institut til en syntetisk securitisering kan beregne størrelsen af risikovægtede

eksponeringer og i givet fald størrelsen af de forventede tab for de securitiserede eksponeringer i overens-

stemmelse med artikel 244, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført til tredjeparter, enten ved hjælp af finansieret eller

ufinansieret kreditrisikoafdækning.

b) Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1250 % for alle sine securitise-

ringspositioner i den pågældende securitisering eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den

egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

2. En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

239

L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

240