Grønlandsudvalget 2015-16
L 20 Bilag 2
Offentligt
6. maj 2015
FM 2015/107
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33, stk. 4 i
Forretningsordenen for Inatsisartut:
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse vedrørende ikrafttrædelse af forslag til
Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber, (CRR)
(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Begrundelse
På det finansielle område er en væsentlig del af lovgivningen i Danmark og Grønland baseret
på international regulering, herunder ikke mindst EU-regler. Lovforslaget har til formål at
gennemføre bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, EU-tidende nr. L 176, s. 1 (herefter benævnt CRR) for Grønland.
Forordningen vil blive optrykt som bilag til loven.
Grønland er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i CRR,
skal gennemføres for Grønlands vedkommende, skal dette derfor ske ved lov, jf. nærmere
afsnit 2.2 nedenfor. Hensigten med lovforslaget er at styrke reguleringen, tilsynet og
risikostyringen af den grønlandske finansielle sektor, og dermed gøre sektoren mere
modstandsdygtig i forhold til konjunktursituationen.
Med lovforslaget er det hensigten at sikre, at der gælder regler for Grønland, der – tilpasset de
grønlandske forhold – svarer til de regler, som gælder i Danmark i medfør af CRR. Dette er
vigtigt i forhold til de vilkår, som grønlandske institutter vil blive mødt med på de
internationale finansielle markeder, når der skal tilvejebringes kapital og likviditet. Er det
grønlandske system ikke på et internationalt niveau, vil det påvirke långiverne risikovurdering
af grønlandske institutter og dermed bidrage til at gøre lånekapital dyrere og vil styrke tilliden
til grønlandske pengeinstitutter der dermed kan tilbyde finansiering til virksomheder og
husholdninger på konkurrencedygtige vilkår.
Lovforslagets indhold:
Lovforslaget indebærer at bestemmelserne i CRR vil gælde for Grønland. Bestemmelserne i
forordningen omskrives således ikke til dansk lovtekst, men optages som bilag til loven. I
___________________________
FM 2015/107
ISNN – Sags nr. 2015-102207
1
L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Dermed sikres, at der for de finansielle institutter i Grønland gælder enslydende regler som i
resten af EU i forhold til CRR. Dette vil resultere i, at de finansielle institutter i Grønland har
et sammenligneligt lovgrundlag, hvorfor adgangen til kapital og likviditet gøres nemmere idet
reguleringen i Grønland bliver mere gennemsigtig og genkendelig for omverdenen.
Lovforslaget omhandler overordnede krav for kreditinstitutter om opgørelse af bankernes
kapitalgrundlag, kapitalkrav, store engagementer og store eksponeringer, likviditet,
Gearing og oplysningskrav.
Efter gældende ret i er disse forhold som udgangspunkt i dag reguleret i lov om finansiel
virksomhed, som sat i kraft for Grønland. Gældende ret i Grønland svarer overordnet til,
hvordan reguleringen var i Danmark ind til 2010. Siden 2010 er der i Danmark gennemført en
række tiltag med henblik på yderligere at styrke den finansielle regulering i forlængelse af
krisen, med henblik på at sikre tilliden til den danske finansielle sektor. Denne opfølgning på
den finansielle krise, er ikke indeholdt i gældende ret i Grønland i dag og lovforslaget skal
derfor følges op med en ajourføring af en række andre regler på det finansielle område.
Gennemførelsen af CRR for Grønland betyder, at det er nødvendigt at ophæve en række
gældende bestemmelser om opgørelse af kapitalgrundlaget, krav til kapitalgrundlaget og store
engagementer. Reglerne om opgørelse af kapitalgrundlaget vil blive ophævet ved at udstede
kongelige anordninger, der sætter § 1 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og § 1 i lov nr. 268
af 25. marts 2014 (CRD IV-loven) delvist i kraft for Grønland. Som konsekvens vil anordning
om ikrafttrædelse af CRD IV loven samtidig blive forelagt Inatsisartut til udtalelse som
beslutningsforslag. Det er således hensigten, at den kongelige anordning der gennemfører
CRD IV for Grønland og denne lov skal træde i kraft samtidig. I tilknytning hertil og som
konsekvens vil der på EM 2015 blive forelagt forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse
vedrørende ikrafttrædelse ved kongelig anordninger af række andre love på det finansielle
område.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at modvirke risiko for væsentlige negative økonomiske konsekvenser for
det offentlige, erhvervslivet og borgerne som følge af usikkerhed omkring regulering den
grønlandske finansielle sektor.
Kommunikation
Ingen
Høring
Forslaget har været sendt i høring fra den 15. april 2015 til 1. maj 2015. Høringen har ikke
givet anledning til at indarbejde bemærkninger i forslaget.
2
L 20 - 2015-16 - Bilag 2: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Med disse bemærkninger anbefaler Naalakkersuisut, at Inatsisartut beslutter, at Grønlands
Selvstyre kan tiltræde, at forslag til lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav
for kreditinstitutter og investeringsselskaber sættes i kraft i Grønland.
Bilag:
1) Resumé af forslag til Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
2) Forslag til lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber
3) Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af lov for Grønland om kapitalkrav og
tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber.
3