Finansudvalget 2015-16
L 192
Offentligt
1670723_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 29. september 2016
Besvarelse af FIU L 192 spørgsmål 1 af 1.
september 2016 fra Finansudvalget til
udenrigsministeren stillet af Josephine Fock
(ALT).
FIU L 192 spørgsmål 1:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange midler der er frigjort fra udgifter til præasyl håndtering
under DAC-reglerne i 2016 og det beløb man havde forventet i 2017? Og vil ministeren i for-
bindelse hermed redegøre for hvor mange af de frigjorte midler, der tilbageføres til udviklings-
bistanden/den humanitære ramme, og hvordan de forventes fordelt og anvendt?
Svar:
For besvarelsen lægges til grund, at spørgsmålet vedrører udgifter til flygtningemodtagelse i bå-
de asyl- og integrationsfasen.
Det skal indledningsvist bemærkes, at det kun er en andel af de samlede udgifter til asylansøgere
og flygtninge, der kan opgøres som udviklingsbistand. Udgifterne vedrører Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet samt andre, ressortansvarlige ministerier, der ligeledes har ansvaret
for beregning og indrapportering på deres respektive områder.
Samlet set forventes udgifterne til asyl og integration i 2016 at være ca. 1,5 mia. kr. lavere end
forudsat på finansloven for 2016. For 2017 er de budgetterede udgifter nedjusteret med ca. 3,0
mia. kr. i forhold til, hvad der var forudsat på finansloven for 2016.
Som konsekvens heraf samt lavere BNI-skøn foreslår regeringen at overføre 960 mio. kr. i 2016
og 1.135 mio. kr. i 2017 til § 6.3. Bistand til udviklingslandene. Dermed lever regeringen op til
målsætningen om at levere 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.
Overførslen af midler i 2016 planlægges hjemlet i et aktstykke. Af de overførte midler foreslås i
2016 anvendt 525 mio. kr. til en styrket nærområdeindsats. Dermed afsættes samlet 2.350 mio.
kr. til § 06.39 Humanitær bistand i 2016. De resterende midler foreslås anvendt til delvis ned-
skrivning af den såkaldte negative budgetregulering, der er indbudgetteret i 2016 under §
06.31.79 Reserver og budgetreguleringer. Reduktionen af den negative budgetregulering bidra-
ger til, at alle planlagte aktiviteter budgetteret på finansloven for 2016 vil kunne gennemføres.
De 1.135 mio. kr., der på forslaget til finanslov for 2017 er opført under § 35. Generelle reser-
ver, forventes overført til § 6.3. Bistand til udviklingslandene i forbindelse med ændringsforsla-
gene til finansloven i efteråret. Af de overførte midler i 2017 foreslås 475 mio. kr. anvendt til en
styrket nærområdeindsats. Samlet anvendes dermed 1 mia. kr. af mindreudgifterne på flygtnin-
gemodtagelse i Danmark til en styrket nærområdeindsats i 2016 og 2017. De resterende midler
for 2017 på 660 mio. kr. foreslås anvendt til delvis nedskrivning af den negative budgetregule-
ring.