Finansudvalget 2015-16
L 192
Offentligt
1676638_0001.png
14. oktober 2016
J.nr. 16-1460767
Til Folketinget – Finansudvalget
Vedrørende L 192 - Forslag til finanslov for finansåret 2017.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 122 af 29. september 2016. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 192 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om baggrunden for at indtægtsbevillingen på registreringsafgiften forventes at stige i 2017, til skatteministeren, kopi til finansministeren
1676638_0002.png
Spørgsmål
Ad 38.23.03 Registreringsafgift
Hvad er baggrunden for indtægtsbevillingen på registreringsafgiften forventes at stige i
2017?
Svar
Skatteministeriet skønner 3 gange årligt over provenuerne fra de forskellige skatter og
afgifter i indeværende år og et år frem. Skønnene foretages i forbindelse med Økonomisk
Redegørelse og foregår i maj, august (i forbindelse med forslag til finansloven) og i no-
vember (i forbindelse med finansloven). Provenuskønnene fra den seneste budgettering
kan ses på Skatteministeriets hjemmeside.
Det er generelt forbundet med usikkerhed at skønne over indtægterne fra skatter og afgif-
ter. Skønnet for indtægterne fra registreringsafgiften baseres på de seneste års bilsalg, de
foreløbige bilsalg, regnskabstal for indeværende år, budgetteringsforudsætninger om
blandt andet udviklingen i privatforbruget samt ændringer i afgiftslovgivningen.
En væsentlig forklaring på den forventede stigning i indtægterne fra registreringsafgiften i
2017 er, at privatforbruget af biler skønnes at vokse med 5 pct., jf. Økonomisk Redegø-
relse. Desuden forventes en tilsvarende vækst i erhvervets bilforbrug. Derfor skønnes
antallet af nyregistrerede personbiler at stige i 2017 i forhold til 2016.
Hertil kommer, at der også er sket en opjustering af antallet af nyregistreringer og prove-
nuet i 2016, som bidrager til stigningen i 2017. I forbindelse med Forslag til finanslov for
finansåret 2017 blev det således skønnet, at salget af personbiler i 2016 vil udgøre ca.
224.000 stk., hvilket i forhold til majbudgetteringen er en opjustering på 12.000 personbi-
ler. I 2017 skønnes salget til 236.000 personbiler, hvilket isoleret set vil medføre et mer-
provenu på ca. 800 mio. kr. i forhold til salget af 224.000 personbiler i 2016.
Den forventede stigning i indtægterne fra registreringsafgiften i 2017 skyldes endvidere en
forventet samlet indtægt fra afskaffelsen af radiofradraget, afskaffelsen af frikørselsord-
ningen for taxaer, indfasningen af elbiler i registreringsafgiften samt den tekniske finansie-
ring af elbilsaftalen.
Ordningen for forholdsmæssig betaling af registreringsafgift for leasingbiler medfører, at
der hvert år udskydes indtægt fra registreringsafgiften til senere år. I 2017 skønnes den
udskudte indtægt at være mindre end i 2016, hvilket også bidrager til stigningen i 2017.
Side 2 af 2